Kendelse af 18-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-04-2021

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2013

Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2013

1.338.437 kr.

0 kr.

1.338.437 kr.

Indkomståret 2014

Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2014

2.450.398 kr.

0 kr.

2.450.398 kr.

Faktiske oplysninger

Indledningsvis skal det bemærkes, at klageren er repræsenteret af sin søn [person1], som har fuldmagt i sagen. [person1] benævnes herefter som repræsentanten.

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT (nu Skattestyrelsen) har været berettiget til at tilsidesætte klagerens regnskab og derefter skønsmæssig forhøje klagerens overskud af virksomhed med 1.338.437 kr. for indkomståret 2013 og 2.450.398 kr. for indkomståret 2014.

Det fremgår af CVR-registret, at klageren i perioden 1. april 2008 til 31. august 2015 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person2], CVR-nr. [...1], branchekode 960210 Frisørsaloner. Virksomheden som stadig er aktiv ændrer herefter navn til [virksomhed2] v/[person2], branchekode 461900 Agenturhandel med blandet sortiment.

Klageren har til SKAT oplyst, at han har drevet 3 frisørsaloner under samme navn og cvr-nr. som er beliggende i [by1]. Klageren har endvidere oplyst, at han pr. 20. december 2012 med overtagelse den 1. januar 2013 har solgt to af frisørsalonerne. Klageren har oplyst, at han pr. 27. november 2014 med overtagelse den 1. december 2014 har solgt den tredje frisørsalon, og at han siden 1. oktober 2013 har forpagtet [virksomhed3] beliggende i [by1] som følge af en forpagtningsaftale. Der er indsendt kopi af forpagtningsaftalen.

Klageren har selvangivet et overskud af virksomhed på 50.375 kr. og momstilsvar på 18.006 kr. for [virksomhed1] i indkomståret 2013. I [virksomhed3] har klageren selvangivet momstilsvaret til 23.398 kr.

For indkomståret 2014 har klageren selvangivet overskud af virksomhed på 121.271 kr. og momstilsvar til 25.127 kr. for [virksomhed1]. For [virksomhed3] har klageren selvangivet momstilsvaret til 104.953 kr.

SKAT har den 20. marts 2015 modtaget en orientering fra Statsadvokaten for særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) vedrørende oplysninger om mulig skattesvig fra klagerens side, idet der i perioden 1. oktober 2013 til 12. december 2013 bl.a. har været indsat 1.002.418 kr. på klagerens forretningskonto som efterfølgende er hævet eller overført til klagerens egne konti eller udenlandske konti.

SKAT har i perioden 20. oktober 2015 til 21. april 2017 gentagne gange anmodet klageren om at indsende regnskabsmateriale for [virksomhed1] og [virksomhed3] for indkomstårene 2013 og 2014 samt kontoudskrifter for klagerens forskellige bankkonti samt en redegørelse for bankindsætningerne. SKAT har ikke modtaget regnskab for [virksomhed1], men har alene modtaget balance og kontokort for [virksomhed1] for indkomståret 2014 samt bilag, herunder kassekladde, z-bonner vedrørende indkomståret 2013 og 2014. Derudover har SKAT modtaget regnskab, balance, kontokort samt bilag og z-bonner vedrørende [virksomhed3] for indkomstårene 2013 og 2014.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonti. SKAT kan ikke se, hvor pengene stammer fra. De konkrete indsætninger for indkomstårene 2013 og 2014 udgør henholdsvis 1.830.777 kr. og 2.156.136,80 kr.

2013:

Privatkonto [...95]:

Dato

Tekst

Hævet/Indsat

03-01-2013

Indb. kontant, kortnr. [...84]

9.000,00

08-01-2013

Indb. kontant, kortnr. [...84]

33.000,00

11-01-2013

Indb. kontant, kortnr. [...84]

800,00

23-01-2013

Indb. kontant, kortnr. [...84]

47.500,00

23-01-2013

Indbetalt kontant [person3]

1.637,00

20-02-2013

Indb. kontant, kortnr. [...84]

25.000,00

22-02-2013

Indb. kontant, kortnr. [...84]

38.000,00

26-02-2013

Indb. kontant, kortnr. [...84]

8.000,00

08-03-2013

Indb. kontant, kortnr. [...84]

127.000,00

08-03-2013

Indb. kontant, kortnr. [...84]

1.000,00

15-03-2013

Indbetalt kontant [person3]

1.000,00

18-03-2013

Indb. kontant, kortnr. [...84]

21.000,00

22-03-2013

Indb. kontant, kortnr. [...84]

4.000,00

25-03-2013

Indbetalt kontant

30.000,00

10-04-2013

Indbetalt kontant

500,00

11-04-2013

Indb. kontant, kortnr. [...84]

10.000,00

25-04-2013

Indb. kontant, kortnr. [...84]

7.000,00

06-05-2013

Indbetalt kontant [person3]

1.017,00

14-05-2013

Indb. kontant, kortnr. [...84]

14.300,00

13-06-2013

Indbetalt kontant [person4]

600,00

15-07-2013

Indbetalt kontant [person3]

1.163,00

14-10-2013

Pengeautomat den 14.10. kl. 13.04

6.850,00

11-11-2013

Indbetalt kontant

4.060,00

15-11-2013

Pengeautomat den 15.11. kl. 11.13

23.000,00

I alt

415.427,00

Forretningskonto [...64]:

Dato

Tekst

Indsat

08-01-2013

Indb. kontant, kortnr. [...07]

20.250,00

22-03-2013

Indb. kontant, kortnr. [...07]

10.000,00

22-03-2013

Pengeautomat den 22.03. kl. 13.09

100,00

25-04-2013

Indb. kontant, kortnr. [...07]

10.000,00

17-06-2013

Optælling, nr. [...]02

170.000,00

08-08-2013

Optælling /00[...]03

178.000,00

08-08-2013

Optælling /00[...]05

50.000,00

12-09-2013

Optælling /00[...]06

150.000,00

12-09-2013

Optælling /00[...]07

100.000,00

03-10-2013

Pengeautomat den 02.10. kl. 20.22

46.000,00

04-10-2013

Optælling /00[...]08

188.000,00

10-10-2013

Pengeautomat den 10.10. kl. 11.25

100.000,00

17-10-2013

Indbetalt kontant

20.000,00

07-11-2013

Indb. kontant, kortnr. [...07]

1.000,00

07-11-2013

Pengeautomat den 07.11. kl. 11.08

99.000,00

07-11-2013

Pengeautomat den 07.11. kl. 11.27

54.000,00

07-11-2013

Pengeautomat den 07.11. kl. 11.30

57.600,00

07-11-2013

Pengeautomat den 07.11. kl. 11.31

11.400,00

04-12-2013

Pengeautomat den 04.12. kl. 15.15

150.000,00

I alt

1.415.350,00

2014:

Privatkonto [...95]:

Dato

Tekst

Indsat

17-01-2014

Pengeautomat den 17.01. kl. 15.54

12.000,00

21-01-2014

Pengeautomat den 21.01. kl. 13.49

9.500,00

03-02-2014

Pengeautomat den 01.02. kl. 18.14

12.800,00

06-03-2014

Pengeautomat den 06.03. kl. 15.44

22.000,00

28-03-2014

Pengeautomat den 28.03. kl. 15.04

6.900,00

01-04-2014

Pengeautomat den 01.04. kl. 13.59

9.000,00

03-04-2014

Indbetalt kontant

27.000,00

03-04-2014

Pengeautomat den 03.04. kl. 14.58

11.000,00

15-04-2014

Pengeautomat den 15.04. kl. 13.43

16.500,00

16-04-2014

Pengeautomat den 16.04. kl. 14.57

29.000,00

06-05-2014

Pengeautomat den 06.05. kl. 12.21

80.000,00

08-05-2014

Pengeautomat den 08.05. kl. 15.07

25.000,00

04-06-2014

Indb. kontant, kortnr. [...84]

6.000,00

13-06-2014

Indb. kont. & ch, kortnr. [...84]

30.743,55

18-06-2014

Indb. kont. & ch, kortnr. [...84]

30.693,25

01-07-2014

Pengeautomat den 30.06. kl. 21.33

44.000,00

03-07-2014

Pengeautomat den 03.07. kl. 18.00

22.000,00

14-07-2014

Pengeautomat den 12.07. kl. 20.47

35.000,00

22-07-2014

Pengeautomat den 21.07. kl. 20.24

28.000,00

15-09-2014

Pengeautomat den 13.09. kl. 15.33

17.000,00

10-10-2014

Pengeautomat den 10.10. kl. 13.09

50.000,00

08-12-2014

Pengeautomat den 05.12. kl. 19.48

50.000,00

10-12-2014

Indb. kontant, kortnr. [...84]

13.000,00

I alt

587.136,80

Forretningskonto [...64]:

Dato

Tekst

Indsat

10-01-2014

Indb. kontant, kortnr. [...07]

15.000,00

22-01-2014

Pengeautomat den 22.01. kl. 15.47

9.000,00

04-02-2014

Pengeautomat den 04.02. kl. 13.18

34.000,00

05-03-2014

Pengeautomat den 05.03. kl. 10.03

71.000,00

06-05-2014

Pengeautomat den 06.05. kl. 12.16

87.000,00

08-05-2014

Pengeautomat den 08.05. kl. 15.05

50.000,00

04-08-2014

Pengeautomat den 04.08. kl. 13.05

40.000,00

19-08-2014

Pengeautomat den 18.08. kl. 23.29

66.000,00

08-09-2014

Pengeautomat den 08.09. kl. 15.13

26.000,00

26-09-2014

Pengeautomat den 26.09. kl. 15.11

82.000,00

30-09-2014

Pengeautomat den 30.09. kl. 17.39

77.000,00

10-10-2014

Pengeautomat den 10.10. kl. 12.30

98.000,00

10-10-2014

Pengeautomat den 10.10. kl. 13.12

48.000,00

10-10-2014

Pengeautomat den 10.10. kl. 13.13

2.000,00

21-10-2014

Pengeautomat den 21.10. kl. 11.40

47.000,00

21-10-2014

Pengeautomat den 21.10. kl. 18.37

55.000,00

23-10-2014

Pengeautomat den 22.10. kl. 20.57

90.000,00

31-10-2014

Pengeautomat den 31.10. kl. 12.56

68.000,00

07-11-2014

Pengeautomat den 07.11. kl. 12.46

80.000,00

13-11-2014

Pengeautomat den 13.11. kl. 16.17

112.000,00

17-11-2014

Pengeautomat den 16.11. kl. 13.45

100.000,00

08-12-2014

Pengeautomat den 05.12. kl. 19.46

140.000,00

10-12-2014

Indb. kontant, kortnr. [...07]

50.000,00

I alt

1.447.000,00

[finans1] konto [...30]:

Dato

Tekst

Beløb

06-03-2014

Kundekort [...]10

10.000,00

07-03-2014

Posthus [...]65903

15.000,00

10-03-2014

Posthus [...]40054

8.000,00

17-03-2014

Posthus [...]28746

15.000,00

18-03-2014

Posthus [...]30366

15.000,00

03-04-2014

Posthus [...]81183

12.000,00

29-04-2014

Posthus [...]62942

10.000,00

10-06-2014

Posthus [...]61695

22.000,00

10-10-2014

Kundekort [...]30

15.000,00

I alt

122.000,00

SKAT har endvidere konstateret, at klagerne i 2013 og 2014 har foretaget kontante hævninger fra sine konti.

2013:

Privatkonto [...95]:

Dato

Tekst

Beløb

07-01-2013

Udbetaling, kortnr. [...84]

-3.000,00

09-01-2013

Pengeautomat den 09.01. kl. 12.49

-6.000,00

14-01-2013

Pengeautomat den 14.01. kl. 12.47

-10.500,00

01-02-2013

Pengeautomat den 01.02. kl. 12.42

-2.700,00

11-02-2013

Pengeautomat den 09.02. kl. 15.13

-5.000,00

25-03-2013

Pengeautomat den 25.03. kl. 18.24

-5.000,00

08-05-2013

Pengeautomat den 08.05. kl. 16.36

-15.000,00

17-06-2013

Pengeautomat den 16.06. kl. 12.14

-1.000,00

17-06-2013

Pengeautomat den 16.06. kl. 12.17

-4.000,00

22-07-2013

Pengeautomat den 20.07. kl. 16.01

-1.500,00

31-07-2013

Pengeautomat den 31.07. kl. 11.58

-5.500,00

05-08-2013

Pengeautomat den 04.08. kl. 19.54

-5.000,00

08-08-2013

Pengeautomat den 08.08. kl. 14.50

-2.000,00

12-08-2013

Pengeautomat den 10.08. kl. 13.13

-5.000,00

26-09-2013

Pengeautomat den 26.09. kl. 12.55

-15.000,00

30-09-2013

Pengeautomat den 28.09.kl. 12.24

-3.500,00

11-11-2013

Udbetaling

-2.030,00

14-11-2013

Pengeautomat den 14.11. kl. 12.21

-7.000,00

03-12-2013

Pengeautomat den 03.12. kl. 13.56

-12.500,00

I alt

-111.230,00

Forretningskonto [...64]:

Dato

Tekst

Beløb

21-03-2013

Udbetaling kortnr. [...07]

-10.000,00

17-06-2013

Pengeautomat den 16.06. kl. 12.49

-5.000,00

26-09-2013

Udbetaling, kortnr. [...07]

-16.500,00

07-10-2013

Pengeautomat den 07.10. kl. 17.23

-15.000,00

I alt

-46.500,00

2014:

Privatkonto [...95]:

Dato

Tekst

Beløb

13-01-2014

Pengeautomat den 13.01. kl. 17.32

-4.000,00

15-01-2014

Pengeautomat den 15.01. kl. 11.08

-6.000,00

04-03-2014

Pengeautomat den 04.03. kl. 13.40

-500,00

06-03-2014

Pengeautomat den 06.03. kl. 15.54

-5.000,00

10-03-2014

Pengeautomat den 10.03. kl. 14.36

-11.000,00

10-03-2014

Pengeautomat den 09.03. kl. 15.12

-1.000,00

10-03-2014

Pengeautomat den 09.03. kl. 15.20

-4.000,00

17-03-2014

Pengeautomat den 17.03. kl. 13.14

-6.000,00

25-04-2014

Udbetaling, kortnr. [...84]

-10.000,00

25-04-2014

Pengeautomat den 25.04. kl. 11.14

-10.000,00

25-04-2014

Pengeautomat den 24.04. kl. 21.15

-5.000,00

09-05-2014

Pengeautomat den 09.05. kl. 17.10

-1.500,00

15-05-2014

Pengeautomat den 14.05. kl. 23.00

-1.500,00

18-07-2014

Udbetaling, kortnr. [...84]

-25.000,00

18-07-2014

Pengeautomat den 18.07. kl. 15.03

-15.000,00

15-08-2014

Pengeautomat den 15.08. kl. 12.44

-3.000,00

05-12-2014

Pengeautomat den 05.12. kl. 12.03

-15.000,00

I alt

-123.500,00

Forretningskonto [...64]:

Dato

Tekst

Beløb

04-03-2014

Pengeautomat den 04.03. kl. 13.08

-10.000,00

25-04-2014

Udbetaling. Kortnr. [...07]

-5.000,00

25-04-2014

Pengeautomat den 24.04. kl. 21.17

-5.000,00

18-07-2014

Pengeautomat den 18.07. kl. 15.04

-13.000,00

24-11-2014

Pengeautomat den 23.11. kl. 15.56

-3.000,00

05-12-2014

Pengeautomat den 05.12. kl. 12.04

-15.000,00

I alt

-51.000,00

[finans1] konto [...30]:

Dato

Tekst

Beløb

15-01-2014

Automatudb. [...]3319

-4.000,00

15-08-2014

Automatudb. [...]3244

-2.000,00

01-09-2014

Automatudb. [...]5548

-6.000,00

02-09-2014

Automatudb. [...]5571

-14.000,00

02-09-2014

Kundekort [...]92

-15.000,00

03-09-2014

Kundekort [...]27

-35.000,00

04-09-2014

Automatudb. [...]3817

-10.000,00

04-09-2014

Kundekort [...]95

-20.040,00

05-12-2014

Automatudb. [...]0357

-4.000,00

I alt

-110.040,00

SKAT har afholdt et møde med klageren den 21. april 2017. Klageren har over for SKAT oplyst, at alle de kontante indsætninger stammer fra et lån på 2.500.000 kr., som han har modtaget fra sin mor i årene 2006 til 2015. Klageren har i den forbindelse henvist til et gældsbrev, som dokumentation for lånet, hvor bl.a. klagerens CPR-nr.. og hans mors identitetsnummer fremgår samt angivelse af beløbets størrelse. Det fremgår ikke af gældsbrevet, hvornår pengene er udbetalt, om der er stillet sikkerhed for lånet, hvornår det er underskrevet eller vilkår for tilbagebetaling.

Klageren har endvidere oplyst, at han har modtaget pengene kontant i rater a 75.000 kr., som hans familiemedlemmer har medbragt fra Iran til Danmark. Klageren har ikke kunnet oplyse SKAT om, hvor mange penge han har modtaget de enkelte år. Pengene er indbetalt i banken efter behov, når klageren skulle betale regninger, ellers er pengene blevet opbevaret i en vens bankboks.

SKAT har endvidere ved en gennemgang af klagerens konti konstateret, at klageren har modtaget betydelige overførsler fra [virksomhed4], og klageren selv har overført penge til sine handelspartnere i Danmark.

Dato

Tekst

Beløb

02-06-2014

T124 [virksomhed4] A/S

623.715,00

03-06-2014

[virksomhed5] A/S

-620.438,74

29-08-2014

[virksomhed4]T358-1

190.000,00

01-09-2014

[virksomhed4] 3582

160.000,00

01-09-2014

[virksomhed5] A/S

-100.000,00

01-09-2014

[virksomhed5] A/S

-50.000,00

02-09-2014

[virksomhed4] 3583

150.000,00

02-09-2014

[virksomhed5] A/S

-150.000,00

03-09-2014

[virksomhed4] T382

7.515,00

03-09-2014

[virksomhed4] 3584

155.735,00

04-09-2014

[virksomhed4] T383

43.293,00

04-09-2014

[virksomhed5] A/S

-210.000,00

04-09-2014

[virksomhed4] 3585

180.000,00

09-09-2014

[virksomhed6]s

-43.292,80

16-09-2014

[virksomhed4] T427

26.596,00

16-09-2014

[virksomhed4] T428

19.634,40

22-09-2014

[virksomhed6]s

-97.136,30

20-10-2014

[virksomhed4] T529

39.154,00

21-10-2014

[virksomhed4]

-40.988,10

28-10-2014

[virksomhed4] T551

183.722,38

07-11-2014

[virksomhed4]

-59.328,29

19-11-2014

[virksomhed4] T617

206.770,51

08-12-2014

[virksomhed4] T673

499.124,07

I alt

1.114.075,13

Klager har på mødet med SKAT den 21. april 2017 oplyst, at han har købt dele til vindmøller i Danmark og har solgt dem videre til udlandet. Klageren har i den forbindelse oplyst, at der kun er én handel som er fuldt ud afsluttet, og som han den 11. august 2014 har fået betaling for. Pengebeløbet på 77.325,85 kr. er indsat på klagerens forretningskonto. Klageren har hertil oplyst, at denne indtægt er medtaget i regnskabet i én af hans virksomheder. SKAT har efter en gennemgang af regnskaber samt bilag konstateret, at denne indtægt ikke er medtaget i regnskabet for hverken [virksomhed3] eller [virksomhed1]. SKAT har vurderet, at klageren ikke er blevet beskattet af beløbet. Derudover har SKAT konstateret, at der i regnskabsmaterialet ikke fremgår bilag vedrørende køb af vindmølledele.

Klageren har endvidere på mødet oplyst SKAT om, at de resterende overførsler fra [virksomhed4], som klageren har modtaget i perioden 2. juni 2014 til 8 december 2014 på kontoen vedrører handler som ikke er afsluttet, og som klageren ikke har modtaget betaling for endnu. Klageren har forklaret, at de udenlandske købere overfører betaling til ham, hvorefter han udsteder en faktura til sine danske handelspartnere i Danmark og får betaling herfor. Klageren har i tilknytning hertil oplyst, at overførslerne fra [virksomhed4] er videreført til hans handelspartnere, og klageren skal således ikke beskattes af overførslerne.

SKAT har den 28. april 2017 fremsendt forslag til afgørelse.

Klagerens daværende repræsentant har ved mail af 14. juni 2017 oplyst til SKAT, at de ikke ønsker at komme med bemærkninger til forslag til afgørelse. Endvidere har klagerens daværende repræsentant sendt en mail til SKAT, hvor han har oplyst, at han er uenig i forslaget til afgørelse, da der er tale om skattefrie lån og i den forbindelse anmodet SKAT om en afgørelse.

SKAT har den 15. juni 2017 fremsendt afgørelse, hvor de skønsmæssigt har forhøjet klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2013 og 2014 med henholdsvis 1.338.437 kr. og 2.450.398 kr. SKAT har fratrukket de kontante hævninger i de kontante indsætninger for at tage højde for, at nogle af de hævede penge kan være indsat på klagerens konto igen. Endvidere har SKAT forhøjet klagerens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. kvartal 2013 til 4. kvartal 2013 med 334.609 kr. og 612.599 kr. for afgiftsperioderne 1. kvartal 2014 til 4. kvartal 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 1.338.437 kr. for indkomståret 2013 og 2.450.398 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget

Vi har ikke modtaget regnskabet vedrørende [virksomhed1] vedrørende året 2013. Du har pligt til at udarbejde et årsregnskab, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 1, og du er endvidere forpligtet til at indsende regnskabsmaterialet samt bilag til SKAT, hvis SKAT anmoder dig om det, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 1. Da vi ikke har modtaget andet end bilag, har vi foretaget din ansættelse skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

I forbindelse med gennemgang af kassebogen og de bilag, som du har sendt, har vi konstateret, at kassebeholdningen i [virksomhed1] i perioder i 2013 har været negativ. Vi har ligeledes konstateret, en i perioder negativ kassebeholdning i [virksomhed3] i 2013. Se bilag 1 og 2 for opgørelse. Vi kan ud fra Z-bonnerne samt dankort-bonnerne konstatere, at det kontante salg i [virksomhed1] og i [virksomhed3] har været næsten ikke eksisterende. Det fremgår af kassestrimlerne fra [virksomhed3], at der ikke er løbende indslag på kassen i løbet af dagen. Se bilag 3 for eksempel.

Med henvisning til ovenstående er det vores opfattelse, at der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget.

Indsætninger på konti

Der har været indsætninger på dine konti, som vi ikke kan se, hvor stammer fra. På mødet den 21. april 2017 har du forklaret, at alle de kontante indsætninger stammer fra et lån på 2.500.000 kr., som du har modtaget fra din mor i årene 2006 til 2015. Du henviste til et gældsbrev som dokumentation for lånet. Lånedokumentet består af dit og din mors navn, cpr-nr. (i din mors tilfælde andet identitets nummer) samt angivelse af beløbes størrelse. Under sted og dato står der ”[Iran] 2006 til 2015”. Du forklarede, at du modtog pengene i disse år. Det fremgår ikke andre forhold af gældsbrevet – heller ikke angivelse af, hvornår pengene udbetales. Det fremgår ikke af gældsbrevet, om der er stillet sikkerhed for lånet. Du har oplyst, at du har modtaget pengene kontant i rater a 75.000 kr., som dine familiemedlemmer medbragte fra Iran til Danmark, når de kom på besøg. Du kunne ikke oplyse, hvor mange penge du modtog de enkelte år. Du oplyste desuden, at du kun indbetalte disse penge i banken efter behov, når du skulle betale regninger. Ellers blev de opbevaret i din vens bankboks. Det er SKATs vurdering, at pengestrømmen ikke er dokumenteret, og at det fremviste gældsbrev ikke anses for fyldestgørende dokumentation. Gældsbrevet tilsidesættes derfor, og lånet anses ikke for dokumenteret, jf. SKM 2008.212 BR, SKM 2017.156 BR.

(...)

Nogle af indsætningerne kaldet ”Optælling” efterfulgt af et nummer fremgår af din kasseafstemning samt bilag. Da det kontante salg i virksomheden næsten ikke har været eksisterende, kan vi ikke se, hvor disse kontanter stammer fra. Det drejer sig om betydelige beløb indsat over tre dage: den 8. august 2013 blev der indsat 228.000 kr., den 12. september 2013 blev der indsat 250.000 kr., og den 4. oktober 2013 blev der indsat 188.000 kr. på din forretningskonto. ”Optælling, nr. [...]02” kan vi ikke finde dokumentation for i dine bilag. Til spørgsmålet om, hvor disse penge stammer fra, henviste du på mødet den 21. april 2017 til det omtalte familielån på 2.500.000 kr.

(...)

Der er i 2013 i alt indsat 1.830.777 kr. kontant på dine konti. I 2014 er der i alt indsat 2.156.136,80 kr. kontant.

Vi kan se følgende kontante hævninger fra dine konti:

(...)

I 2013 har du sammenlagt hævet 157.730 kr. kontant. I 2014 har du sammenlagt hævet 284.540 kr. kontant.

(...)

I 2013 har du sammenlagt hævet 157.730 kr. kontant. I 2014 har du sammenlagt hævet 284.540 kr. kontant.

Da vi ikke kan se, hvor de kontante indsætninger stammer fra, eller hvad de kontante hævninger er blevet brugt til, har vi valgt at fratrække de kontante hævninger fra de kontante indsætninger for at tage højde for, at nogle af de hævede penge kunne have været indsat på dine konti igen. Når de kontante hævninger trækkes fra de kontante indsætninger, har du i 2013 indsat 1.673.047 kr. kontant. I 2014 har du indsat 1.871.596,80 kr. kontant. Du har således i alt i perioden 2013-2014 indsat 3.544.643,80 kr. kontant på dine konti.

(...)

Handler med vindmøller

Under gennemgangen af dine kontoudtog kan vi konstatere, at du har modtaget betydelige overførsler fra [virksomhed4]. På mødet den 21. april 2017 har du forklaret, at du køber dele til vindmøller i Danmark og sælger dem videre til udlandet. Det fremgår ikke af dine momsangivelser, at du har salg til EU-lande eller til lande uden for EU. Du har forklaret, at der er én handel, som er fuldt ud afsluttet, og som du har fået betaling for. Det drejer sig om en betaling på 77.325,85 kr., som du modtog på din forretningskonto [...64] den 11. august 2014. Du har forklaret, at du har medtaget denne indtægt i en af dine virksomheder. Efter gennemgangen af de indsendte regnskaber samt bilag, som disse er udarbejdet på baggrund af, kan vi konstatere, at denne indtægt ikke er medtaget i regnskabet, og vurderer derfor, at du ikke er blevet beskattet af den. Af dit regnskabsmateriale fremgår der ikke bilag vedrørende køb af vindmølledele.

Angående de resterende overførsler fra [virksomhed4], som du har modtaget i perioden den 2. juni 2014 – 8. december 2014 på konto [...30], har du på mødet den 21. april 2017 forklaret, at disse handler ikke er afsluttet, og at du ikke har modtaget din betaling endnu. Du har på mødet forklaret, at de udenlandske købere overfører betalingen til dig, hvorefter du overfører disse penge til din handelspartner i Danmark. Derefter udsteder du en faktura til din handelspartner i Danmark og får din betaling. Du har forklaret, at overførslerne fra [virksomhed4] i den nævnte periode er overført videre til din handelspartner, og at du derfor ikke skal beskattes af noget endnu.

(...)

På baggrund af den ovenstående gennemgang kan vi konstatere, at du ikke har videreført alle penge til din handelspartner i Danmark. Vi kan konstatere, at du har haft en indtjening på 1.114.075,13 kr., som vi ikke kan se, du er blevet beskattet af. SKAT vurderer, at der er tale om konsulenthonorar.

(...)”

Den 6. marts 2020 er Skattestyrelsen (det tidligere SKAT) kommet med følgende udtalelse til klagesagen:

”I det tilsendte bilag "Mail af 1. marts 2020", står der beskrevet en forretningsmodel, som [person2] har udviklet sammen med en bekendt for at kunne overføre penge mellem Iran og omverdenen. På side 2 i pdf filen står der øverst, at [person2] og hans makker ikke har tjent nogen penge på modellen i starten, samt at "det er også en af medårsagerne til at der ikke er blevet indberettet nogen indtægt for denne forretning i 2013 og 2014".

Vi bemærker, at denne forretningsform ikke er blevet nævnt eller forsøgt forklaret under behandlingen af sagen vedr. indkomstårene 2013 og 2014. Forretningsformen har heller ikke været nævnt som bemærkninger til forslag til afgørelse dateret den 27. april 2017.

[person2] har undervejs i sagsbehandlingen samt som bemærkninger til forslag til afgørelse (modtaget ved mail den 14. juni 2017) forklaret, at de kontante indsætninger, som han er blevet bed om at redegøre for, stammer fra lån på 2.500.000 kr. fra sin mor/ skattefrie lån. [person2] har ikke tilstrækkeligt dokumenteret disse påstande.

[person2] er blevet bedt om at redegøre for indsætninger, som stammer fra [virksomhed4]. [person2] har forklaret, at han købte vindmølledele i Danmark og har solgt dem videre til Tyrkiet, samt at han fik 10 % af disse salg. (se referat af møde fra den 21. april 2017)

På mødet den 21. april 2017 har [person2] oplyst os følgende om sine forretninger med Iran: "Fra 2016 begyndte sky med at arbejde for at etablere forbindelser mellem danske virksomheder og Iran. Han starter en virksomhed [virksomhed7], som han ikke tjener noget på. Samtidig starter han en under-virksomhed [virksomhed8], som han tjener penge på, fordi han kan skaffe visa til Iran hurtigere end normalt.

[person2]s forretningsmodel, som vi forstår det, går ud på at flytte penge i Iran og flytte tilsvarende summer uden for Iran og på denne måde skabe transaktioner "på tværs af landegrænser", hvor pengene ikke fysisk krydser Irans grænser. Da sådanne transaktioner ikke kan spores 1:1, vil det kræve et vist overblik for at sikre, at alle parter betaler/modtager det, de skal. Vi har ikke modtaget noget dokumentation for sådanne transaktioner for 3. mand.

Det anses for ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de indsætninger - eller nogle af disse, som beskattes ved afgørelse dateret den 15. juni 2017, er en del af [person2]s forretningsmodel med pengeoverførsler mellem Iran og omverdenen, og hvor [person2] ikke har fået noget vederlag for ydelsen.

I det tilsendte bilag "Mail af 1. marts 2020", står der på side to, at [person2] foreslår, at "man overfører 2016 og 2017 skønsmodellen til 2013 og 2014 sagen også selvom der i 2013 og 2014 ikke rigtig var begyndt og være nogen indtjening fra forretning C". (Forretning C er [person2]s forretningsmodel med pengeoverførsler til og fra Iran.)

Vi bemærker, at der i 2013 og 2014 blev drevet flere forskellige forretninger på cvr. [...1]. Der blev drevet frisørsalon og renseri, og [person2] har også solgt vindmølledele. Disse forskellige forretningers transaktioner blev ikke holdt adskilt på [person2]s konti.

[person2] har i bilag G lavet en opgørelse over sine bankkonti. [person2] har her markeret de overførsler, som vi har fremhævet i vores afgørelse. [person2] har markeret modposterne til disse med grøn og "andre relevante poster" med lyserød. Vi har ikke modtaget noget dokumentation for disse transaktioner på [person2]s konti.

Af [person2]s foreslåede resultat i bilag G fremgår det, at [person2] har haft en indtjening fra forretning C. Dette strider imod "Mail af 1. marts 2020", hvor der står, at der i 2013 og 2014 ikke rigtigt var begyndt at være nogen indtjening fra forretning C. Denne indtjening er skønnet til 1 %, og der er skønnet driftsomkostninger på 5 %. Vi har ikke modtaget noget dokumentation, der kan forklare disse skønssatser.

Af [person2]s foreslåede resultat i bilag G fremgår skønnet resultat af [person2]s frisørsalon og renseri. Der er tale om det oprindeligt selvangivne resultat af virksomhed. Som [person2] også selv påpeger i "Mail af 1. marts 2020", er regnskabsmaterialet vedrørende indkomst­ årene 2013 og 2014 mangelfuldt. Vi fastholder vores vurdering, at der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget.

Vi har i vores afgørelse taget højde for, at nogle af de hævede penge kunne have været indsat på [person2]s konti igen. Vi har derfor valgt at fratrække de kontante hævninger fra de kontante indsætninger, da vi ikke kan se, hvor de kontante indsætninger stammer fra, eller hvad de kontante hævninger er blevet brugt til. På denne måde er der blevet taget hensyn til, at der kan være posteringer på [person2]s konti, som modsvarer hinanden.

Vi har i vores afgørelse også taget højde for, at pengestrømmen mellem [person2], [virksomhed4] og [person2]s handelspartner i Danmark omfattede både ind- og udbetalinger fra [person2]s konto. Ved at fratrække udbetalingerne fra indbetalingerne kunne det dog fortsat konstateres, at [person2] har haft en betydelig indtjening.

[person2] har under sagsbehandlingen ikke været i stand til at dokumentere eller sandsynlig gøre, hvor de i afgørelsen behandlede indsætninger stammer fra, eller at der skulle være tale om skattefrie eller allerede beskattede midler.

Vi fastholder vores afgørelse dateret den 15. juni 2017

(...)”

Den 6. maj 2020 har Skattestyrelsen fremsendt en udtalelse til repræsentantens bemærkninger af 17. marts 2020:

”(...)

Af den tilsendte mail dateret den 17. marts 2020 fremgår det, at [person2]s søn er uforstående over for, at vi i nærværende sag ikke har anvendt den samme skønsmodel, som Skattestyrelsen har anvendt i en efterfølgende sag vedrørende senere indkomstår. Til dette vil vi kommentere, at forholdene samt dokumentation i de to sager har været forskellige, hvorfor skønsmetoderne i de to sager også har været forskellige. I nærværende sag tages der udgangspunkt i de faktiske forhold, som kan udledes af [person2]s bankkontoudskrifter. Dette er gjort, da det indsendte regnskabsmateriale har været mangelfuldt og utilstrækkeligt, og [person2] er ikke under sagens behandling kommet med yderligere dokumentation eller redegørelser, der kunne begrunde et andet skøn.

Den efterfølgende sag, som [person2]s søn refererer til, vedrører indkomstårene 2016 og 2017. På det tidspunkt ser [person2]s foretagender anderledes ud, end de gjorde i 2013 og 2014, som nærværende sag vedrører. De skønssatser, som er anvendt i 2016-2017 sagen, kan derfor ikke overføres til nærværende sag allerede af den grund, at der er tale om forskellige forretningsformer, som ikke er sammenlignelige.

Vi har som anført tidligere taget højde for, at nogle af de hævede penge kunne have været indsat på [person2]s konti igen. Vi har derfor valgt at fratrække de kontante hævninger fra de kontante indsætninger, da vi ikke kan se, hvor de kontante indsætninger stammer fra, eller hvad de kontante hævninger er blevet brugt til. På denne måde er der blevet taget hensyn til, at der kan være posteringer på [person2]s konti, som modsvarer hinanden. Vi har i vores afgørelse også taget højde for, at pengestrømmen mellem [person2], [virksomhed4] og [person2]s handelspartner i Danmark omfattede både ind- og udbetalinger fra [person2]s konto. Ved at fratrække udbetalingerne fra indbetalingerne kunne det dog fortsat konstateres, at [person2] har haft en betydelig indtjening. Vi har således taget højde for visse eventuelle udgifter i vores skøn.

[person2]s søn skriver i mail dateret den 17. marts 2020 følgende: ”Der bliver beskrevet i afgørelsen, at man har prøvet at tage højde for, at nogen af pengene kan være gået ud og ind på hans kontoer igen. Men det man helt ser bort fra, er pengeoverførelser ud af hans kontoer, disse er ret væsentlige og har en vigtig betydning for sagens udformning. I SSJ skønsmodel vælger man bevidst at se bort fra de mange udgående overførsler der rytmisk altid kommer efter en indsættelse.” Til dette vil vi bemærke, at vi har taget højde for de pengeoverførsler fra [person2]s bankkonti, som vi med en vis sandsynlighed kunne se, hvad de vedrørte. Dette gælder for pengestrømmen mellem [person2], [virksomhed4] og [person2]s handelspartner i Danmark, hvor der har været omfattede både ind- og udbetalinger fra [person2]s konto. Vi har i vores afgørelse fratrukket udbetalingerne fra indbetalingerne, og resultatet viste, at [person2] har haft en betydelig indtjening. [person2]s søn har vedhæftet Bilag I, som er en saldobalance mellem det Tyrkiske firma som køber vindmølledele fra [virksomhed5], i dag [virksomhed6]. I bilaget er markeret de overførsler, som [person2]s forretning har stået for. Vi kan se, at der i vores afgørelse er blevet givet fradrag for følgende overførsler fra [person2]s bankkonto [...30], og som ikke fremgår af Bilag I:

Dato

Tekst

Beløb

01-09-2014

[virksomhed5] A/S

-100.000,00

01-09-2014

[virksomhed5] A/S

-50.000,00

02-09-2014

[virksomhed5] A/S

-150.000,00

04-09-2014

[virksomhed5] A/S

-210.000,00

09-09-2014

[virksomhed6]s

-43.292,80

21-10-2014

[virksomhed4]

-40.988,10

07-11-2014

[virksomhed4]

-59.328,29

I alt

653.609,19

Af Bilag I fremgår følgende to transaktioner, som vi ikke har taget med i vores afgørelse, da vi ikke kunne se, hvor pengene blev overført hen. Vi kan finde posteringerne på [person2]s bank- konto [...30] med følgende oplysninger:

Dato

Tekst

Beløb

15-10-2014

[...82]

[...02]

-10.779,00

17-10-2014

[...82]

-39.200,00

I alt

49.979,00

Af Bilag I fremgår desuden også følgende to transaktioner, som vi ikke har taget med i vores afgørelse, da vi ikke kunne se, hvor pengene blev overført hen. Vi kan finde posteringerne på [person2]s bankkonto [...68] med følgende oplysninger:

Dato

Tekst

Beløb

13-11-2014

[...02]

-50.000,00

21-11-2014

Overførsel [...02]

-100.000,00

28-11-2014

[...02]

-100.000,00

12-12-2014

INV[...] VAT [...]

-520.000,00

23-12-2014

3503//18 stk. 00[...02]

-97.200,00

I alt

-867.200,00

De følgende posteringer, som fremgår af Bilag I, kan ikke findes på nogen af [person2]s bank- konti:

Dato

Tekst

Beløb

17-09-2014

Fly [person2] til [...]57

-553.292,80

14-11-2014

[virksomhed9] Ltd. S

-150.000,00

I alt

703.292,80

Hvad angår andre eventuelle udgifter på [person2]s bankkonti, har vi ikke modtaget den nødvendige dokumentation eller redegørelse, der på objektivt grundlag kunne sandsynliggøre, at der var tale om erhvervsmæssige udgifter, som skulle fratrækkes. Det forhold, som [person2]s søn beskriver, at saldo på [person2]s bankkonti ikke overstiger 25.000 kr., samt at der meget af tiden kan ses en negativ kontobalance, kan ikke på objektiv måde sandsynliggøre, at der er flere penge-overførsler, som skulle være fratrukket det endelige resultat. Dette skyldes, at der ikke er dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, hvor pengene er ført hen, og på denne måde vist, at der er tale om udgifter, som skulle være fratrukket. På det foreliggende grundlag er det uafklaret, om der er tale om erhvervsmæssige udgifter, som kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, eller om der er tale om private udgifter, som ikke kan fratrækkes.

(...)”

Skattestyrelsen er den 4. august 2020 kommet med følgende udtalelse forud for retsmødet:

”Skattestyrelsen er fuldt ud enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse vedrørende [person2] for indkomstårene 2013 og 2014 og [virksomhed2] v/[person2] for momsafgiftsperioderne 1. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014 nedsættes med henholdsvis 1.338.437 kr. og 2.450.609 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”(...)

Vi skal hermed på vegne af [person2] påklage den af SKAT afsagte afgørelse af den 15. juni 2017 vedrørende [person2]s skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014 samt momstilsvaret for perioden 1. januar 2013 - 31. december 2014, jf. bilag 1.

Nærværende sag vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der, som hævdet af SKAT, er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget for [person2]s virksomhed, [virksomhed1] v/[person2], og foretage en skønsmæssig forhøjelse af [person2]s indkomst og virksomhedens momstilsvar i ovennævnte periode.

Herudover vedrører sagen ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt der, som antaget af SKAT, er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momsansættelse for perioden 1. januar 2013 - 31. december 2013 i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, ud fra en betragtning om, at [person2] har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Det er SKATs overordnede opfattelse, at virksomhedens regnskabsgrundlag ikke kan danne grundlag for opgørelsen af virksomhedens skatte- og momsansættelse for 2013 og 2014. Det er ligeledes SKATs opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at en række kontantindsætninger på [person2]s konti hidrører fra et lån fra [person2]s mor.

Som følge heraf har SKAT tilsidesat virksomhedens regnskabsgrundlag og foretaget en skønsmæssig forhøjelse af [person2]s skatte- og momsansættelse for 2013 og 2014.

Det er ligeledes SKATs opfattelse, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af momsansættelsen for 2013 er opfyldt, idet [person2] ifølge SKAT har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at føre korrekt kasseafstemning i virksomheden [virksomhed1] v/[person2].

Det er heroverfor [person2]s overordnede opfattelse, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og foretage en skønsmæssig forhøjelse af hans skatte- og momsansættelse for 2013 og 2014, idet virksomhedens regnskabsmateriale efter hans opfattelse kan danne grundlag for opgørelsen af hans skatte- og momsansættelse, og idet lånet fra hans mor er tilstrækkeligt dokumenteret.

Det er ligeledes [person2]s opfattelse, at virksomhedens momsansættelse for perioden 1. januar 2013 - 31. december 2013 er forældet, idet [person2] ikke kan anses for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, dermed ikke er opfyldte.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person2]s skatte- og momsansættelse for 2013 nedsættes med kr. 1.673.046 og 2014 nedsættes med kr. 3.062.997.

Påstanden for 2013 fremkommer på følgende vis:

Ej grundlag for forhøjelse af skattepligtig indkomst for 2013

Kr. 1.338.437

Ej grundlag for forhøjelse af momstilsvaret for 2013

Kr. 334.609

I alt

1.673.046

Påstanden for 2014 fremkommer på følgende vis:

Ej grundlag for forhøjelse af skattepligtig indkomst for 2014

Kr. 2.450.609

Ej grundlag for forhøjelse af momstilsvaret for 2014

Kr. 612.599

I alt

3.062.997

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i SKATs afgørelse af den 15. juni 2017, jf. bilag 1.

Idet det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at redegøre fyldestgørende for sagens faktiske forhold, tager vi forbehold for at fremkomme med en uddybende sagsfremstilling i et supplerende indlæg.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte virksomhedens regnskabsgrundlag og foretage en skønsmæssig ansættelse af [person2]s skatte- og momsansættelse for 2013 og 2014.

Det gøres endvidere overordnet gældende, at virksomhedens momsansættelse for perioden 1. januar 2013 - 31. december 2013 er forældet, idet [person2] ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i medfør af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32. stk. 1, nr. 3.

Det er ikke muligt at redegøre fyldestgørende for anbringenderne på nuværende tidspunkt, hvorfor der tages forbehold for at uddybe ovennævnte anbringender i et supplerende indlæg.

(...)”

Den 23. februar 2020 er klagerens repræsentant forud for kontormødet kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Først gang jeg hørt om min fars rod med Skat var da han under sit kemo-forløb modtog et forslag til ændring af hans moms og skat for skatte årene 2016 og 2017. Dvs. en anden periode end den vi to har drøftet se evt. J. nr. [...1] Sags-id [...] (bilag A).

I denne sag fra 2016 og 2017 mente man at min fars virksomhedsoverskud skulle ændres til at have været over 7 millioner kroner til sammen og momsen skulle også ændres til næsten 2 millioner kr. for begge år til sammen. Beløb der var vildt chokerende og ude af proportion med virkeligheden. De var blevet baseret på samme skønsmodel som også er blevet brugt i denne sag fra 2013 og 2014. Her til vil jeg gerne indrømme at min fars regnskabsføring af de aktiviteter han har haft ved siden af sine fysiske butikker ikke er blevet dokumenteret og regnskabsført som de bør. Derfor er det også forståeligt at man fra jeres side også har være ret chokkeret over de beløb og beløb størrelser der er gået ind og ud af min fars kontoer. Det er der dog en god forklaring på hvorfor disse penge går ind og ud af hans kontoer, som jeg gerne vil uddybe nærmere når vi mødes på fredag, men indtil da vil jeg give dig en fortælling omkring begge sager:

Min far har i mange år lånt rigtig mange penge af min farmor for at holde sig ovenvande i forholde til at han har begivet sig ud mange forskellige forretningseventyr. Desværre har de fleste af dem været med meget lidt succes. For at kunne betale regninger har min far rakt ud til min farmor og lånt penge. Som i ved bor min farmor i Iran. Det folk ikke ved er at det er meget svært og overføre penge til eller fra Iran. Der er ingen bank forbindelse imellem Iran og resten af verden. Derfor skal penge komme fysisk ind og ud af landet. Denne del af min fortælling har faktisk ikke særlig meget at gøre med de penge i har set på i min fars kontoer, selvom det blevet præsenteret sådan tidligere. Det er kun en mindre del af de penge der gået ind på hans kontoer i denne perioder der stammer fra min farmor. Grunden til dette blive nævnt i min fortælling er at dette en inspirationskilde til den forretningmodel min far prøver kræfter med i 2012 og frem til 2018. Det min far opdager er at der er mange andre der døjer med den samme udfordring han gør, med at få penge fra Iran til Danmark. Der er mange i hans netværk der opsøger ham og spørger ind til hvordan det lykkes ham og få penge fra Iran til Danmark. Det inspirerede ham til i de små og at starte og hjælpe andre med at få penge ud af Iran og til Danmark. Her startede hans ny forretningmodel imens han har frisør salonen og renseriet. Han starter i det små og det vokser sig større. Nu til forklaring hvad det han har lavet ved siden af sin frisør salon og renseri. Han har været en manuel betalingshub hvor han har tilbudt private og virksomheder den service at de kunne få hjælp til sende penge til og fra Iran. Den bedste måde jeg kan give dig noget sammenlignligt er at han er en manuel form for PayPal. Han sætter pengene ind på sin konto samtidig med at penge ryger ud af en konto i Iran og omvendt når pengene skal den anden vej. Det kan anskues som en manuel form for udenlandsk Mobilpay. På denne måde bliver der skabt bank forbindelse imellem Danmark og Iran til at man kan gennemføre handler igennem min fars service. Det er derfor der er gået så mange penge ind på min fars konto, men tilsvarende er pengene også gået ud igen. I begge skønsager fra Skat blive der ikke tager højde at pengene faktisk også ryger ud af hans kontoer igen ret kort tid efter de gået ind. Min fars har tjent penge på den service har lavet, ikke ikke til at starte med da det handlede om at få spredt budskabet ud iblandt hans netværk og først senere begynder han at sætte en procentuelt gebyr på servicen især over for virksomheder.

I sagen fra 2016 og 2017 var min far også inde og indlevere bilag og forklare hvad det er hans service som nu var gået hen og blevet hans primær erhverv lavede. Her lykkes det ham heller ikke her og få forklaret det så andre kunne forstå det. Jeg kan også se at de revisorer han har samarbejdet med til tider har givet op på ham og derfor er regnskabet for disse aktivteter meget manglefulde. Begge skønsager tager man udgangspunkt i alle de indsættelser der gik ind på hans kontoer anskuede som fulde indtægter, det jeg vil kalder en worst case betragtning fra Skats side.

Jeg vil også sige at selvom jeg både kan kommunikere på både farsi og dansk med ham, havde jeg også meget svært ved at forstå hans forklaringer. Det er selvfølgelig forstærket af at han er et rodehovede og ikke særlig strukturet i sin handlinger. Hertil kommer også en masse andre uheldige omstændigheder som jeg ikke vil belemre dig med. Det skal ikke lyde som en undskyldning, for jeg kan godt se at det her handler om dårlig administration fra min far side og hans manglende forståelse for de krav regnskabspraksisen stiller i Danmark. Det er selvfølgelig ikke i orden at han ikke lever op til dem.

Der hvor jeg dog savner lidt, er den manglende realisme i skønsager. De beløb der er blevet fremstillet i denne sag fra 2013 og 2014 vil svare til at en enkel lille frisør salon i udkanten af [by1] centrum på 12 måneder og et mindre renseri på 3 måneder skulle have lavet flere million i omsætning i 2013, og tilsvarende i 2014.

(...)

På adresserne hvor [virksomhed1] og renseriet [virksomhed3] ligger er der hhv. blevet drevet frisør salon og renseri i mange år under forskellige ejer, jeg har ikke kunne skaffe adgang til de regnskaber som de tidligere og efterfølgende ejer har haft på disse adresser, men finder det interesant at Skat internt sammeligne dem med det oplæg man har udsendt for at realitet tjekke realisme i skønsforslaget. Min fars forretningsevner er ikke i nogen særklasse der gør at han skulle kunne have formået på meget kort tid og have forvandlet disse forretning til guldæg der kunne tjene enorme summer af penge. Jeg vil tværtimod sige at hans forretningsevner særlig hæmmet af hans rod og manglende viden inden for de brancher han springer ud i.

Derfor vil jeg argumentere for at når vi ser på denne aktuelle sag fra 2013 og 2014 kan man se at det er helt de samme ting der gør sig gældende hvor store summer af penge komme ind på hans kontoer og forlader den igen. Derfor vil jeg anbefale at man tager udgangspunkt i den skatteafgørelse der ligger for 2016 og 2017 sagen (bilag B). Jeg vil derfor forslå at man ikke ser bort fra de regnskaber der forligger for [virksomhed1] og [virksomhed3] (bilag, C, D og E) for begge år. Der skal dog tillægges et overskud fra hans betallinghubs service baseret på samme model brugt i 2016 og 2017 skatteafgørelsen. Jeg vil gerne på vores møde gerne uddybe hvordan regnskabet er for betalinghub servicen er blevet. Samtidig vil jeg gennemgå hvordan jeg systematisk har gennemgået alle hans kontoudtog og market de betaling der kommer ind og ud af hans kontoer. For hver post har jeg så tilskrevet ham en procentuelt gevinst som danner grundlag for hans omsætning i den side aktivitet har haft til sine fysiske butikker som han burde have indgivet i et særskilt regnskab.

(...)”

Den 28. februar 2020 har der været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler:

”BH indleder mødet med at tage udgangspunkt i og henvise til, at SKAT i en tidligere afgørelse af 15. juni 2017 for indkomstårene 2016 og 2017. SKAT har i deres afgørelse ændret deres takserede ansættelse og taget udgangspunkt i de oplysninger, som BH i forbindelse med sagens behandling har fremlagt vedrørende klagerens forretningsmodel og opgørelse af virksomhedens overskud i et excel-ark ud fra indsætninger og overførsler på klagerens konti.

BH er af den opfattelse, at den model som er brugt til at opgøre skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017 også skal bruges i forbindelse med opgørelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014. BH oplyser, at den forretningsmodel vedrørende overførsler mellem Danmark og Iran som klageren har gjort brug af, er i sin spæde opstart i 2013/2014, og at han godt er opmærksom på, at klagerens også har drevet frisørsalon og renseri. BH oplyser i den forbindelse, at han mener, at man isoleret set skal se frisørsalonen og renseriet for sig og virksomheden vedrørende overførsler mellem Danmark og Iran for sig.

BH fremviser, at han har gennemgået alle klagerens kontoudtog og med forskellige farver har markeret alle de posteringer som er relevante. Dernæst har han systematiseret det og samlet det i et regneark.

Jeg scanner alle kontoudtogene, hvor markeringerne fremgår, og BF vil indsende excel-ark ind til mig via klageportalen.

Det aftales, at BH vil indsende en lidt mere udførlig beskrivelse af, hvordan han tænker overskuddet af virksomheden skal opgøres for indkomstårene 2013 og 2014 med udgangspunkt i, den forretningsmodel hans far har kørt, og hvordan SKAT har opgjort overskuddet af virksomhed for indkomstårene 2016 og 2017.

(...)”

Efter kontormødet er klagerens repræsentant den 1. marts 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...) som aftalt sender jeg dig hermed en mere dybtegående beskrivelse af de bedrifter der er forgået i mit fars selskab cvr. nr: [...1]. Udover beskrivelse vedlægger jeg også en opgørelses over hvordan vi anskuer min fars indtægter/moms bør blive skønnet nu hvor hans regnskaber anskues for at være manglefulde.

Som også nævnt på mødet erkendes der at alt dette bunder i utilstrækkelig og manglende bogføring for alle de aktivtere der er forgået i mit fars selskab cvr. nr: [...1]. Det bunder også i at min far ikke har formået og kunne forklare sig selv til hverken, sin revisor eller Skat, samt at det er en ret atypisk forretningsform. Når det er sagt så vil jeg også skynde mig og gentage at den utilstrækkelig og manglefulde bogføring ikke bør blive takseret med en million regning. Det er der ingen proportionalitet eller rimelighed i, når sandheden er den at han i realiteten ikke engang kunne tjene til at klare sig uden at skulle optage lån diverse steder.

For at give en mere fyldesgørende beskrivelse af hvad der er forgået i denne tidsperiode, er det vigtig at forstå at mit fars selskab har haft tre forskellige og uafhængige aktiviter i sig. To af disse aktivtere har været forholdvis almindelig aktiviter en frisør salon [virksomhed1] og et renseri [virksomhed3], herefter benævnt som hhv. forretning A og B. Den sidste aktivitet er meget atypisk forretningfrom hvor min far har ageret betalingsformidler for private og virksomheder imellem Danmark og Iran herefter benævnt som forretning C.

Forretning C er atypisk fordi der ikke findes mange fortilfælde af dens slag. Muligheden opstår også kun fordi nogen helt særlig omstændigheder gøre sig gældende. Omstændighederne for at forretning C kan opstår går tilbage til de sanktioner som USA pålægger nationen Iran tilbage i 2006. Sanktionerne medføre at alle internationalle bankforbindelser til Iran skæres over. Herved mister den iranske befolkning og erhverslivet i Iran muligheden for at sende og modtage penge igennem banker. Iranerne kan ikke engang handle på nettet efter 2006, da man ikke længere kan ejer et VISA- eller Master-kort knyttet til en iransk bankkonto.

Forretning C opstår ikke hen over natten, men opstår nærmere ved et tilfælde. Min far har siden sanktioner haft udfordringer med at få penge til og fra Iran, især fra min farmor som ofte har lånt ham penge. De penge er siden 2006 blevet leveret i kontakt igennem rejsende der er kommet til landet. Når pengene skulle retur skulle de tilbage på samme måde. Ved et tilfælde på et tidspunkt hvor min far gerne vil returnere nogen penge til Iran bliver han tilfældigt kontaktet af en gammel bekendt som bor i Iran og driver virksomhed i Iran. Denne bekendt vil gerne købe nogen varer fra et europæisk firma, men var hæmmet af at de ikke kunne sende penge til det europæriske firma. Firmaet ønskede nemlig en forudbetaling før de vil påbegynde produktionen af varerne. Hertil spørger han min far om han har mulighed for at ligge ud for denne forudbetalingen til det europæriske firma. Det min far skulle ligge ud vil han så få retur næste gang han ville komme til Iran. Min far vil gerne hjælpe og siger han gerne vil ligge ud, men at han ikke kommer til Iran forløbeligt. Derfor beder han sin bekendte om at give det tilsvarende beløb som min far ligger ud til min farmor. Her går det op for min far at han på denne måde havde lykkes med at overføre penge til Iran og samtidig var der et iransk firma der var lykkes med at købe handlesvare uden for Iran. Det handler bare om at parre betalinger op med hinanden på hver sin side af den væg USA har skabt med deres sanktion.

Til at starte med er min far og hans bekendt slet ikke selv klar over at dette kan være en forretningsmulighed for dem begge i fremtiden, det går først op for dem lang tid senere. Denne metodik gentager de nogen gange hen over en periode ind til det slår dem at de med denne metode har skabt en pseudo bankforbindelse imellem Iran og Europa. En bankforbindelsen der dog har den svaghed at den er meget afhængig at pengene ind i Iran er i ligevægt med de penge der skal ud af Iran ellers går bankforbindelsen i stå, da alle pengene vil ende i den ene side af forbindelsen. De får derfor begge til opgave og hverve folk der vil bruge deres service for at hold liv i bankforbindelsen. De skal parre pengeoverførelser op mod hinanden på hver sin side af bankforbindelse for at skabe ligevægten og holde liv i den. Det gør de ved at tilbyde folk i deres omgangskreds, at de kan overføre penge til og fra Iran uden omkostninger. Ideen i at gøre det uden omkostninger var at skabe en volumen der kunne gøre dem i stand til at varetage og facilitere større handler imellem andre iranske firmaer end blot den ene som min fars bekendte ejede. Ved at kunne få andre iranske firmaer interesseret i at bruge bankforbindelsen så de muligheden i at tage en procentandel af handler der gik igennem deres bankforbindelse.

Her forneden ses en fiktiv illustration af hvordan modellen har fungeret:

[person5] vil overføre 10.000 kr.fra Iran til [person6] i danmark. [person5] indbetaler 10.000 kr.på den iranske bankkonto og samtidig udbetaler den danske konto 10.000 kr.til [person6] i Danmark.

[person7] vil overføre 4.000 kr.fra Danmark til [person8] i Iran. [person7] indbetaler 4.000 kr.på [finans1]konto og samtidig udbetaler den iranske konto 4.000 kr.til [person8] i Iran osv.

Parring og ligevægt er to meget vigtig element i modellen og derfor har min far og hans makker i Iran ikke tjent nogen penge på denne service i starten da de skulle skabe et volumen og netværket for at en fremtidig forretningsmodellen kunne komme op og stå. Det er også en af medårsagerne til at der ikke er blevet indberettet nogen indtægt for denne forretning i 2013 og 2014. Som allerde erkendt kunne det have været dokumenteret meget mere elegant og nøje, men min far har ikke vist hvordan det skulle gøres og heller ikke lykkes med at kunne forklare det til hans revisor.

Forretning A og B har kørt uafhængig af forretning C. Der forligger også regnskaber for både forretning A og B som kun er blevet tilsidesat fordi forretning C ikke er blevet ordenligt dokumenteret og skabt tvivl om forretning A og B.

Derfor er det vores forslag at man genindfører de regnskaber der er for forretning A og B som foreligger og for årende 2013 og 2014.

For forretning B ligger der et regnskab for både 2013 og 2014 som er vedhæftet i forgående mail se bilag D og E.

For forretning A ligger der et regnskab for 2014 som også er vedhæftet i forgående mail se bilag C. 2013 regnskabet for forretning A er desværre forsvundet og den revisor der har udarbejdet gik desværre bort kort tid efter denne sag blev taget op. Derfor har det ikke været muligt og fremskaffe det på ny. Vores forslag er derfor at man for 2013 for forretning A, enten bruger det der var indberettet til skat i henhold til R75 rapporten se bilag F. Alternativt vil vi foreslå at man bruge det 11 måneders regnskab der ligge for 2014 gør det repræsentativt for en 12 måneders periode i 2013.

For forretning C foreslår vi at man tager udgangspunkt i den afgørrelse Skat selv har truffet i forbindelse med en tilsvarende sag for perioden 2016 og 2017 se bilag B. Her havde man også udfordringer med at forstå hvad forretning C fortog sig. I 2016 og 2017 var forretning C gået hen og blevet til min fars primær erhverv og han havde ikke længere andre fysiske forretninger i form af frisør saloner og renseri. Bankforbindelsen var også blevet modnet til at man nu kunne tage en procentsats for servicen. Servicen genererede en omsætning baseret på en procentsats af indsættelserne som varierede fra 0 %-5 % alt efter type af kunde og hvordan balancen har været på kontieren i henholdvis Iran og Danmark.

Bogføring var i 2016 og 2017 ikke blevet bedre og ligesom i denne sag fra 2013 og 2014 havde skat også taget udgangspunkt i at alle indsætninger skulle takseres som fuld indtjening se bilag A. Der var i 2016 og 2017 sagen heller ikke taget højde for at de mange penge der kommer ind på min fars konto også forlader hans konto igen kort tid efter. Derfor kom vi i samarbejder frem til en mere repræsentativ skønsmodel der kunne danne grundlag for den atypiske forretningsform, forretning C har kørt med. Indtjeningen og momsen blev herefter skønnet efter den nye skønsmodel som var langt mere realistisk end det første udspil. Vi vil derfor gerne foreslå at man overfører 2016 og 2017 skønsmodellen til 2013 og 2014 sagen også selvom der i 2013 og 2014 ikke rigtig var begyndt og være nogen indtjening fra forretning C.

Vi har derfor indskrevet alle poster som ikke har haft med forretning A og B at gøre fra alle de kontoer min far rådede over i denne periode. Posterne kan ses i det vedhæftet excel-ark bilag G og kan sammenholdes med de kontoudtog overdraget til Skatteankestyrelsen på mødet d. 28/2-2020.

Skønsmodellen deler indtjening imellem de to partner, min far og min fars makker i Iran. Hver indsættelse har en gennemsnitlig fortjenesteprocent svarende til 1 %. Udgifter til driften af virksomheden blive skønnet til 5 % af omsætning.

Opsummeret bliver indtjeningen og momsen fra forretning A, B og C som følger:

Forretning

Indtjenings Resultat

2013

Forretning

Indtjenings Resultat

2014

A

[virksomhed1]

50.375,00

A

[virksomhed1]

47.601,99

B

[virksomhed3]

587,00

B

[virksomhed3]

73.670,00

C

BetalingsHub

8.731,48

C

BetalingsHub

19.782,98

Total:

59.693,48

Total:

141.054,97

Forretning

Salgsmoms

2013

Forretning

Salgsmoms

2013

A

[virksomhed1]

18.006,00

A

[virksomhed1]

34.608,32

B

[virksomhed3]

26.719,00

B

[virksomhed3]

41.947,00

C

BetalingsHub

2.297,76

C

BetalingsHub

5.206,05

Total:

49.035,76

Total:

83.774,37

Dette er vores forslag til hvordan denne sag skal afgøres. For forretning A for året 2013 markeret med gul, er vi åbne for at alternative beregningsmetoder til estimering af indkomst og moms, hvis i finder dette nødvendigt grundet det manglende regnskab.”

Den 17. marts 2020 er klageren kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 6. marts 2020:

”Tak for fremsendte, selvom det er sørgerligt at læse at Skattestyrelsen (læs: herefter betegnet som Skattestyrelsen Jylland SSJ) vil holde fast i, at deres skønsmodel forsat kan bruges i denne sag. At læse at de stadig mener deres skønsmodel er mere realistisk og mere passende end den skønsmodel selv samme Skattestyrelsens bare fra Sjælland (læs: herefter betegnet som Skattestyrelsen Sjælland SSS) har udformet og blevet afgjort kommer meget bag på os.

En af argumentationer SSJ skriver i deres svar er, at de ikke har modtaget dokumentation for skønsatserne på 1 % for omsætning og 5 % for udgifterne. Til det vil vi gerne præcisere at disse satser er skønnet af SSS. Skønsatsen på de 5 % til udgifter er dokumenteret i SSS afgørelse, se bilag B punkt 1.5. Skattestyrelsens afgørelse. Skønsatsen på den 1 % til omsætningen er også givet af SSS og indsat i det excel ark der har dannet grundlag for afgørelsen, se bilag H.

Det er ærgerligt at SSJ kan være så fikserede på deres egen skønsmodel og udregninger, at man helt glemmer virkelighed omkring sig. En hver med bare lidt forretnings sans og realisme kan let se hvor urealistisk det vil være at to små forretninger skulle kunne have genereret en FORTJENESTE på 3.788.398 danske krone før moms på 2 år. I deres svar til mit oplæg ligger de mere vægt på at vi skal modbevise deres urealistike afgørelse, end at komme frem til virkeligheden. Det er som om de er kravlet op i træ og ikke kan komme ned igen. Samtidig føler jeg, at min ydmyghed og selverkendende tilgang bliver brugt imod os. Jeg har i min fremlægning af sagens forløb gjort en stor indsats for at tage ansvar og erkende min fars handlinger for at have været utilstrækkelig.

Der argumenteres ikke fra vores side om, at han skal eftergives for at have været et utilstrækkeligt rodehoved. Det skal selvfølgelig have sine passende konsekvenser. Det er også derfor vi selv foreslår at en skønsmodel skal tages i brug for at beregne hans indtjening. Vi argumenteret dog for at den skønsmodel SSJ har valgt hvor de selektivt udvælger posteringer på hans kontoudtog, frembringer et meget urimeligt og forkert billede af hans fortjeneste.

Der bliver beskrevet i afgørelsen, at man har prøvet at tage højde for, at nogen af pengene kan være gået ud og ind på hans kontoer igen. Men det man helt ser bort fra, er pengeoverførelser ud af hans kontoer, disse er ret væsentlige og har en vigtig betydning for sagens udformning. I SSJ skønsmodel vælger man bevidst at se bort fra de mange udgående overførsler der rytmisk altid kommer efter en indsættelse. Det er helt i tråd med den forretningsmodel C vi har fremlagt i tidligere skriv. Til at eftervise hvordan den selektive udvælgelse forvrænger billedet, har vi udarbejdet en pengestrøms graf baseret på saldoen på alle hans kontoer pr. den første i hver måned for året 2013, se nedenstående graf:

(...)

Ved at se på pengestrømmen kan man se at min fars kontoer på intet tidspunkt i starten af en måned har en saldobalance på over 25 tusind kr. 2/3 delen af perioden er hans samlede kontobalance i minus. Det der er vigtig at huske på her er, at der er blevet indsat sammenlagt 2.392.386 kr. på hans kontoer i ovenstående periode. Endnu vigtigere er det at vide, at i selv samme periode videreføres der 2.499.277 kr. ud af kontoerne igen. Det giver sammenlagt en negativ balance på -106.891 kr. Det vidner om, at det ikke er penge min far har tjent, men bare har formidlet videre til de rette klienter. Ifølge SSJ skulle min far i denne periode have haft en indkomst på 1.673.047 kr. inklusive moms i forretning A, B og C. Hvis det passede, skulle hans samlet kontobalance vise tegn på at have vokset i denne periode. Det er der ingen indikation af.

Denne analyse efterviser også, at de penge der kommer ind på hans kontoer, forlader kontoerne indenfor kort tid igen, de står der ikke måneden over. Når man nærstuderer hans kontoudtog, kan man til og med se, at penge blive overført til klienter og ikke indgår i nogen køb af varer eller andre omsætningsaktiver. Her er eksempler på top 5 overførelser i forhold til beløb størrelse for 2013.

07/11/2013

BGS Lån til be

220.000,00

24/10/2013

Udenansk overførsel, [...] [...85]NTRF

208.318,16

17/06/2013

BGS [...] [person2]

160.000,00

08/03/2013

BGS Lån tilbage

159.000,00

05/12/2013

Udenlandsk overførsel, [...81][...81]NTRF

149.445,40

Samme analyse er også lavet for 2014 og forholdevis samme billede tegner sig her. Der ses at forretning C har vokset sig dobbelt så stor i volumen. Der i alt indsættelser for 5.206.046 kr. og videreførelser for 5.038.075 kr. svarende til en positiv balance på 167.970 kr. SSJ selektive skønsmodel sætter indkomsten for dette år til 3.063.997 kr. inklusive moms.

Tager vi et kig på grafen for 2014 ser vi igen at 2/3 del af året er hans samlede kontobalance negativ. De sidste 4 måneder sker der en stigning og der er i gennemsnit 211.470 kr. på hans kontoer, ved den 1. i måneden.

I tråd med det vi har fremlangt i vores tidligere skriv begynder forretning C med tiden at få udvidet sit netværk og det begynder nu at blive til en forretning hvor det før bare var et koncept. De får adgang til virksomheds handler og derved større beløb der skal overføres.

Den største klient som præger billedet i de sidste 4 måneder af 2014, er en dansk vindmølle producent som også står for de 5 største overførelser i 2014.

03/06/2014

[virksomhed5] A/S

620.438,74

12/12/2014

INV[...] VAT [...] [...02]

520.000,00

04/09/2014

[virksomhed5] A/S

210.000,00

02/09/2014

[virksomhed5] A/S

150.000,00

13/11/2014

BGS [person2]

150.000,00

Vedhæft i bilag I er der en saldobalance mellem det Tyrkiske firma som køber vindmølledele fra [virksomhed5], i dag [virksomhed6]s. Markeret med grøn i saldobalancen er de overførelser forretning C har stået for. De samme beløb kan spores tilbage til min fars kontoudtog. Vi har også markeret disse i en opdateret version af bilag G (version 2) med ordet ”[virksomhed5]-betalinger”. Ifølge saldobalance for [virksomhed6]s har forretning C overført 2.338.046 kr. for [virksomhed9] Ltd. Sti. i 2014. Det vigtige her, er også at bemærke at kontobalance er udstedt til det Tyrkiske firma og ikke mit fars selskab. Vi håber efterhånden at have skabt nok klarhed i det her rod, til at der kan ses at den selektive skønsmodel SSJ har brugt, skaber et urimeligt højt og forvrængende billede af min fars indtjeninger. Som en sidste ting synes jeg også man skal betragte hvordan min fars formue har udviklet sig i perioden primo 2013 til ultimo 2014.

Henover hele perioden stiger min fars formue på hans kontoer svarende til 123.866 kr. se nedstående skema for detaljer:

Konto nummer

Saldo primo pr. 1/1-2013

Saldo ultimo

pr. 31/12-2014

Vækst i formue

[...64]

14.053

25.108

11.055 kr.

[...95]

2.389

71.061

69.672 kr.

[...30]

317

1.219

882 kr.

[...68]

0

42.257

42.257 kr.

Samlet:

123.866 kr.

Hans aktiver er stadig hans hus i [by2] han afbetalte på, han har den samme bil han altid har haft som han også afbetalte på. Der tilkommer en varevogn i forbindelse med han indgår i en forpagtningsaftale på renseriet. I november 2014, skaffer han sig af med frisørsalonen for 70.000 kr. Ved siden af sit selskaber har han haft sin førtidspensionistløn

som har været med til at dække hans leveudgifter.

Som allerede nævnt er vi ikke uenige i, at en skønsmodel er nødvendig i denne sag da dokumentationen er manglefuld. Der er uendelige mange måder at udforme en skønsmodel på hvis man give folk card blanche til at sætte tal sammen efter forgodtbefindende.

Det er det vi mener, vi oplever ved den måde SSJ er gået til værks på.

Vi opfordrer derfor Skatteankestyrelsen til at komme med en passende skønsmodel evt. med udgangspunkt i SSS skønsmodel. Jeg bistår gerne med min assistance og med min indsigt i sagen til udviklingen af denne. Vi har bevidst ikke valgt at frembringe flere skønsmodeller i sagen, da der er behov for et fælles billede af det der er foregået, før en rimelig skønsmodel kan opstilles.

Til SSJ-brev fra. d. 6 marts, har vi følgende fire bemærkninger til ting vi føler skal præciseres:

1. Lån fra farmor

2. Vindmøller køb og salg

3. [virksomhed4]

4. [virksomhed7]

1. Lån fra farmor: Som allerede beskrevet i mit brev fra d. 23/2-2020 og på vores møde d. 28/2-2020 har min far skulle forholde sig til faktuelle ting der var sket for 3-4 år forinden. Han er ikke særlig struktureret eller særlig god til at forholde sig til den slags ting. Han har bare forsøgt at forklare sig så godt han nu kun. Vi har allerede erkendt at min far har lånt penge af min farmor og det har været en fast ting i mange år. Det er aldrig rigtig blevet opgjort som det regnskabsmæssigt burde, derfor er det svært at vise hvad der er lån og hvad der er en del af forretning C transaktioner.

Der er sikkert flere af de indsættelser der er i perioden fra 2013-2014 der godt kunne stamme fra min farmor, men for lethedens skyld og for at simplificere tingene, har vi accepteret at alle indsættelser behandles som transaktioner i forretning C. Det er også i tråd med SSJ egen afgørelse hvor de også tilsidesætter lånet og betragte alle indsættelser som indtjeninger.

2. Vindmøller køb og salg: Min far taler rigtig fint dansk til husbehov, men når det kommer til dansk på forretningsniveau, har han sine klare begrænsninger. Som det kan ses i bilag I har min far ikke købt og solgt noget fra [virksomhed6]. Jeg betvivler ikke at han til SSJ har forklaret at han har købt og solgt vindmølledele. Det er ret essentielt og måske også lærerigt for Skattestyrelsen at vide til fremtidig brug. Generelt med denne generation af 1. generationsudlændinge, så behersker de ikke det danske sprog på et forretningsmæssigt niveau. Derfor kan de ikke nuancere deres ordvalg så den rette betegnelse bliver givet. Selv hvis man havde prøvet og hjælpe ham på vej og spurgte om han havde ”formidlet en handel” eller ”ageret mægler i salget”, vil han ikke forstå forskellen. Min far har deltaget på jeres møde uden nogen professionel repræsentation eller forretningskyndig tolk. Derfor opstår den her slags misforståelser og tingene bliver kraftigt misforstået. Min far er ikke uden skyld, men det er for at præcisere at i ikke må hænge jer for meget i hans ordvalg, for de kan være meget misledende uden at han selv ved det.

Hvad angår de 10 % der nævnes som konsulenthonorar der vil jeg gerne påpege at det nok nærmere har været noget der ligner 3,3 % (77.325,85 kr./2.338.046 kr. * 100 = 3,31 %).

3. [virksomhed4]

[virksomhed9] Ltd. Sti, er et Tyrkisk firma, et land forretnings C ikke har bankforbindelse til. Derfor kommer pengene fra Tyrkiet til [virksomhed4] som er et andet firma som har gode bankforbindelser til Tyrkiet. Herefter sender [virksomhed4], pengene videre til forretning C som til sidst sender pengene videre til [virksomhed6]s.

4. [virksomhed7]:

Til at starte med skal jeg lige rette min fars udtagelse da han ikke forstår sig på forskellen imellem en virksomhed og en forening. [virksomhed7] er ikke en virksomhed, men en non profit handelskammer, stiftet som en forening. Foreningen bliver skiftet i forlængelse af at Obama administrationen ophæver store dele af de handles sanktioner USA har haft på Iran. Hævelsen af sanktionerne kommer som en del af atomaftalen fra maj 2015. Derfor er jeg ikke sikke på hvorfor dette har relevans til denne periode?

Nu hvor det blive nævnt kan jeg sige at min far ser en mulighed for at erhverve endnu flere danske firmaer til hans koncept og bliver derfor et aktiv medlem af foreningen. Som nævnt sker tingene hen ad vejen og i takt med at han selv finder ud af hvad det er han har skabt med forretning C. Det var jo fra starten af ikke tiltænkt at det skulle være forretning, men en løsning på de udfordringer der var med at overfører penge til og fra Iran.”

Den 11. maj 2020 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 6. maj 2020:

”Efter at have modtaget skrivelse fra SSJ kan jeg konstatere at jeg ikke har været tydelig nok i mit seneste skriv omkring hvordan Bilag I skal sammenholdes med Bilag G version 2. I Bilag G version 2 under fanen "Kontierne samlet" er alle poster som modsvare de grønne markering i Bilag I markeret i kolonne H "kvitteringer" med kommentaren "[virksomhed5] betalinger". Hvis man filtere på "[virksomhed5] betalinger" vil man se at summen af alle disse poster passer helt ned på øren med de pengeoverførelser der gået ind på [virksomhed6] A/S konto. På nogen af posterne står der noget med [virksomhed5] på andre fremgår [virksomhed6] A/S konto nummer som også fremgår på i toppen af Bilag I.

For der ikke sker fremtidig misforståelser har jeg for en god orden skyld udarbejdet excel filen Bilag J som indeholder rækken af bilag fra K til Q opdelt i faner. Hver fane viser transaktioner fra kontoerne kategoriseret i henhold til de kategorier SSJ har udvalgt i deres skønsmodel. Derudover er der suppleret med ydreliger kategorier der også er tydelig og aflæse hvad disse omhandler. Eksempelvis er fanen med Bilag L alle de [virksomhed5] overførsler der mangler og blive modregnet i SSJ model. Se nedenstående liste for beskrivelse af de enkle bilag.

? Bilag K = Hævinger ikke modregnet (Kategori udvalgte af SSJ)
? Bilag L = [virksomhed5] ikke modregnet (Kategori udvalgte af SSJ)
? Bilag M = [virksomhed4] ikke modregnet (Kategori udvalgte af SSJ)
? Bilag N = Lån (Tilbagebetalt lån)
? Bilag O = Navne (Personer der har brugt servicen)
? Bilag P = Kontoer nummer (Konto der har fået penge fra servicen)
? Bilag Q = Udlandet (Transaktionskoder for overførsel til udlandske kunder)

SSJ ligger vægt på at skønsmodellen skal være objektiv, men subjektivitet skinner igennem deres skønmodel i og med de er inkonsekvente i den måde de selektere kategorier og poster fra kontoudtogene på. De har i deres model lagt vægt på at de fratrække hævninger fra indsættelser, dette er sker ikke konsekvent. Bilag K, er fremhævner hævninger der ikke er blevet modregnet i deres model. Derudover har de heller ikke konsekvent at modregne alle poster der vedrøre kategorien [virksomhed5] og [virksomhed4] som de anderkender og kategorisere som en handlesparterne se fanerne Bilag L og M. De tre kategorier svarende til et beløb på 1.195.847,50 DKK de bør modregnes for blot og gøre modellen konsekvent. Jeg er med på at det kan være de blevet overset i mængden af information, men det er ret væsenligt beløb og derfor vigtig og få korrigeret for. Jeg håber at min bogføring og opstilling i Bilag J kan hjælpe dem med at gøre tingene endnu mere transperant for SSJ og jer.

Hvis vi skal forblive i SSJ skønsmodel og den skal holdes objektiv hele vejen, kan man stille spørgsmålet hvad er argumentationen for at man kun har valgt hævninger og [virksomhed5]/[virksomhed4] som kategorier der egner sig til at blive fratrukket? I kontoudtogene er der andre tydelige kategorier som man objektivt også burde have valgt og modregne da disse er let forståelige eller muligt og spore tilbage til ejermanden.

Det fremgår af kontoudtogende at der er blevet tilbagebetalt lån se Bilag N. Det er ikke et ubetydelig beløb der er tilbagebetalt som lån 599.500 DDK. Derfor bør denne kategori også modregnes da den er penge der returneret efter og have været gået ind på hans kontoer.

Der er poster hvor modtagernes navne direkte fremgår se Bilag O. Derfor har det været muligt og kontakt disse personer og bede dem om at bekræfte at pengene de pågældende datoer ikke stammer fra nogen handle imellem dem og min far, men de har benyttet sig af hans service. Vi har udvalgt en håndfuld af de personer der ses på listen og bedre om at skriftlig bekræfte dette. De først svar er allerede kommet og kan ses i Bilag O.1 og O.2.

Der er poster hvor modtagernes kontonummer eller transaktionskoder fremgår se Bilag P og Q. I Bilag L så vi f.eks. at det kontonummer der stod i overførselerne tilhørte [virksomhed6] A/S, som også blot havde brugt min far service. De andre kontonummer og transaktionskoder vi ser i Bilag P og Q kan spores tilbage til ejerne og i kategorien med navne anmode ejerne om skriftligeudtagelser. Vi forslår derfor at SSJ udvælger et par stikprøver fra P og Q som vi kan efterfølgende kan spore tilbage til ejeren. Dermed engang for alle eftervise at disse overførsler også kun er penge der flyttet fra i forbindelse med min fars service.

Opgør man alle kategorier og modregne disse i SSJ skønsmodel får man følgende resultat for de 2 regnskabsår.

(...)

Vi anser dette resultater for at være en objektiv version af SSJ skønsmodel, hvor der renset ud af subjektivitet og udført konsekvent. Alternativet at tilbage SSS skønmodel hvor alle indsættelser og hævninger indgår i skønsmodellen. Det er ikke muligt og udvælge noget selektive også samtidig sige man har gjort det objektivt. Så enten skal man medtage alle de kategorier der kan opstilles og argumentere med at de poster der ikke kan gennemskues udlukkes ellers skal man ligesom i SSS medtage alle poster og lade data fra kontoudtogene bestemme udfaldet.

ps. Jeg har på nuværende tidspunkt kun modtaget svar fra 2 ud af den håndfuld jeg har skrevet til omkring udtagelsen og jeg vil løbende sende disse når jeg modtager dem, hvis i altså i finder dette som relevant dokumentation?

(...)”

Klagerens repræsentant er den 14. september 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 4. august 2020:

”(...)

Det fremsendte forslag til afgørelse kan ikke tiltrædes. Forslaget til afgørelse og Skattestyrelsens udtalelser giver herudover ikke anledning til bemærkninger for indeværende, udover det tidligere anførte i sagen som i det hele fastholdes.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Enhver erhvervsdrivende der fører regnskab har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 1, 1. pkt.

Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter skattekontrolloven stk. 1 eller 2, jf. stk. 6, finder skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3 tilsvarende anvendelse. Det fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 7.

Det fremgår af skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3, at hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.

Tilsidesættelse af regnskab

SKAT har bedt klageren om at få tilsendt regnskabsmateriale for [virksomhed1] og [virksomhed3] for indkomstårene 2013 og 2014 samt kontoudskrifter for klagerens forskellige konti samt en redegørelse for bankindsætningerne.

SKAT har ikke modtaget fyldestgørende regnskab for [virksomhed1] for indkomstårene 2013 og 2014. SKAT har alene modtaget råbalance, kontokort samt kassekladde/kassebogen vedrørende [virksomhed1] for indkomståret 2014 samt bilag, herunder z-bonner vedrørende indkomståret 2013 og 2014. Derudover har SKAT modtaget regnskab, råbalance, kontokort samt bilag vedrørende [virksomhed3] for indkomstårene 2013 og 2014.

Ved en gennemgang af kassebogen og de bilag, som klageren har sendt ind til SKAT, har SKAT konstateret, at kassebeholdningen i [virksomhed1] i perioder i indkomståret 2013 har været negativ. Endvidere har kassebeholdningen i [virksomhed3] også i perioder i indkomståret 2013 været negativ. Derudover har SKAT konstateret, at kontantsalget i [virksomhed1] og [virksomhed3] har været begrænset.

SKAT har således ikke modtaget regnskab for [virksomhed1] og har samtidig konstateret negativ kassebeholdning i både [virksomhed1] og [virksomhed3], som derfor ikke kan anses for at have foretaget effektive daglige afstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedernes regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. Retten finder på den baggrund, at SKAThar været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte overskud af virksomhed skønsmæssigt.

Indsætninger på konti

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

SKAT har konstateret, at der har været kontante indsætninger på klagerens konti svarende til 1.830.777 kr. i indkomståret 2013 og i alt 2.156.136,80 kr. i indkomståret 2014.

Klageren har til SKAT oplyst, at pengene stammer fra et lån på 2.500.000 kr., som han har modtaget fra sin mor i årene 2006 til 2015. Klageren har henvist til et gældsbrev som dokumentation for lånet.

Klagerens repræsentant har efterfølgende i bemærkningerne til sagsfremstillingen ændret forklaring og oplyst, at kun en del af indsætningerne stammer fra et lån. Repræsentanten har oplyst, at en del af indsætningerne stammer fra en forretningsmodel, som klageren har startet op i 2013. Det er oplyst, at klageren har opfundet en forretningsmodel, hvor han som mellemhandler bl.a. har stået for samhandel mellem Iran og Danmark, uden at der er sket en egentlig bankoverførsel mellem de to lande. Der er således nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af en del af indsætningerne, da disse stammer fra handler, hvor klageren umiddelbart efter at indsætningerne er gået ind på hans konti har videreoverført pengene igen.

Repræsentanten har på baggrund af ovenstående anført, at den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] og [virksomhed3] skal opgøres på baggrund af det regnskabsmateriale, som er tilgængeligt for de to virksomheder, og den skattepligtige indkomst vedrørende den nye forretningsmodel, skal opgøres på samme måde, som SKAT har opgjort klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017.

Retten finder ikke, at repræsentantens ændrede forklaring skal føre til, at der skal anvendes en anden skønmodel ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014.

Retten har lagt vægt på, at det ikke er de samme omstændigheder omkring klagerens forhold, der gør sig gældende for indkomstårene 2013 og 2014, som tilfældet er for indkomstårene 2016 og 2017. I indkomstårene 2013 og 2014 har klageren både drevet et renseri og en frisørsalon samtidig med, at han ifølge repræsentanten har startet sin nye forretningsmodel op, mens klageren i indkomstårene 2016 og 2017 har afviklet både renseriet og frisørsalonen og alene driver samhandel mellem Danmark og Iran. Derudover har retten lagt vægt på, at der ikke foreligger et fyldestgørende regnskabsgrundlag for hverken frisørsalonen eller renseriet, og at samhandlen mellem Danmark og Iran ikke er holdt adskilt fra hverken renseriet eller frisørsalonen aktiviteter. Derudover har retten lagt vægt på, at pengestrømmen ikke kan følges, da der ikke foreligger underliggende dokumentation for de enkelte indsætninger og overførsler. På denne baggrund finder retten ikke, at klageren med den nye forklaring har dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne eller en del af indsætningerne er midler der allerede er beskattet eller som er undtaget fra beskatning.

Retten finder det efter omstændighederne berettiget, at der sker modregning af de kontante hævninger på bankkontoen i de kontante indsætninger på bankkontoen i overensstemmelse med SKATs afgørelse.

Da retten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede eller som er undtaget beskatning finder retten det for berettiget, at SKAT har anset nettopengeindsætningerne for at være skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4.

Handler med vindmøller

SKAT har konstateret, at klageren har modtaget betydelige pengeoverførsler fra [virksomhed4] og overført en del penge fra sin konto. SKAT har endvidere konstateret, at klageren ikke har overført alle de penge, der er tilgået hans konto fra [virksomhed4] svarende til 1.114.075,13 kr.

SKAT har vurderet, at de 1.114.075,13 kr. er konsulenthonorar og dermed skattepligtig indkomst, som klageren ikke ses at være blevet beskattet af.

Klageren har oplyst til SKAT, at beløbene stammer fra køb af vindmølledele, som købes i Danmark og sælges videre til udlandet. Klageren har endvidere oplyst, at de overførsler, som han har modtaget fra [virksomhed4] vedrører endnu ikke afsluttede handler, og at klageren ikke har modtaget betaling herfor endnu. Klageren har desuden oplyst, at de udenlandske købere har overført betaling til ham, hvorefter han har overført pengene til sine handelspartnere i Danmark. Derefter har klageren udstedt en faktura til sine handelspartnere i Danmark og fået sin betaling.

Retten finder det efter omstændighederne berettiget, at SKAT har modregnet de beløb, som klageren har overført til sine handelspartnere til trods for, at klageren ikke har dokumenteret, hvem der har modtaget pengene og hvad de er betaling for.

Landsskatteretten finder, at det ikke er muligt at følge pengestrømme, og at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattede eller som ikke skal beskattes hos klageren. Det er derfor berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4.

Driftsudgifter

SKAT har modregnet de kontante hævninger i de kontante indsætninger på klagerens konti og ligeledes modregnet overførslerne til klagerens handelspartner i overførslerne til klagerens bankkonto fra [virksomhed4]. Retten finder på den baggrund ikke, at der skal gives et yderligere fradrag for driftsudgifter.

Retten stadfæster på baggrund af ovenstående SKATs afgørelse.