Kendelse af 24-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-02-2020

Faktiske oplysninger

Selskabet med CVR-nr. [...1] blev startet den 1. oktober 2000. Selskabets formål er at være holdingselskab og at have aktiviteter med tilknytning hertil.

Selskabets regnskabsår løber fra 1. oktober til 30. september. Det påklagede indkomstår 2014 dækker selskabets regnskabsperiode 1. oktober 2013 - 30. september 2014.

Selskabets legale og reelle ejer er [person1], der er direktør i selskabet.

[person1] er ligeledes reel ejer af og direktør i [virksomhed1] ApS samt [virksomhed2] A/S.

Resultater

I regnskabsåret 2014 har selskabet opgjort sit overskud til 5.884.956 kr. og den skattepligtige indkomst til 2.231.919 kr.

Udgifter til husleje

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2014 fratrukket udgifter til husleje til [virksomhed1] ApS på i alt 200.000 kr.

Som dokumentation for udgiften har selskabet fremlagt en faktura fra [virksomhed1] ApS dateret den 8. oktober 2013 på 200.000 kr.

Det fremgår af fakturaen, at den er ”Vedr.: Lejemålet [adresse1]” samt teksten ”Husleje iht. ristorno”.

Yderligere er der fremlagt en posteringsoversigt vedr. regnskabskonto ”1122 LEJEINDTÆGT DIVERSE” for [virksomhed1] ApS for indkomståret 2013. Det fremgår heraf, at der den 8. oktober 2013 er indtægtsført 200.000 kr. vedr. ”LEJE HOLDING” med henvisning til bilag 605.

Endelig er der fremlagt posteringsoplysninger fra en bankkonto tilhørende selskabet, hvoraf det fremgår, at der den 8. oktober 2013 er betalt 200.000 kr. til [virksomhed1] ApS med meddelelsen ”HUSLEJE”.

Selskabet har oplyst, at beløbet dækker 5 års leje af et lokale på 20 m², der dels anvendes til fortrolige møder, dels til opbevaring af arkivmateriale.

På mødet den 24. oktober 2019 har repræsentanten oplyst, at SKATs oplysning i afgørelsen om, at der ikke foreligger en lejekontrakt, er forkert. Ved samme lejlighed blev der fremlagt en lejekontrakt til sagen.

Det fremgår heraf, at den er indgået mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] A/S vedr. et erhvervslokale på 25 m².Det fremgår, at den årlige husleje er 40.000 kr., og at huslejen forfalder til betaling årligt den 1. november. Det fremgår af lejekontrakten, at den er underskrevet henholdsvis den 1. og 3. november 2006.

Selskabet har som dokumentation for, at lejen er fastsat efter armslængdeprincippet, fremlagt en lejekontrakt vedrørende [adresse1], st., for lejer [virksomhed4] ApS.

Det fremgår af lejekontrakten, at lejemålets samlede bruttoareal udgør 155 m². Lejemålet består af 6 lokaler, toilet samt mindre rum og loftsarealer og er udlejet til kontorformål. Den årlige leje udgør 115.354 kr. pr. 1. januar 2003, svarende til 9.612,84 kr. pr. måned.

Der er yderligere fremlagt en faktura på opkrævning af huslejeregulering pr. 1. januar 2017. Det fremgår heraf, at ”Ny husleje fra 1. januar 2016” udgør 11.020,92 kr. pr. måned, hvilket svarer til ca. 132.251 kr. pr. år.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for husleje på 200.000 kr. i indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Betalingen af husleje som fradragsberettiget driftsudgift kan ikke godkendes. Selskabet har ikke dokumenteret eller overvejende sandsynliggjort grundlaget for opkrævningen, betalt til et selskab i en søsterkoncern.

At selskabet jf. meddelte oplysninger gennem en årrække skulle have haft lånt lokaler i selskabets [virksomhed1] ApS’s ejendom uden opkrævning underbygger ikke grundlaget for fradragsret for udgiften.

Der foreligger ikke dokumentation eller overvejende sandsynliggørelse for anvendelse af lokalerne af nærværende selskab, at afregningen er opgjort på markedsvilkår samt at selskabet er rette omkostningsbærer for den opgjorte udgift.

Den fratrukne udgift til husleje anses derfor ikke at være en fradragsberettiget driftsudgift, som kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Betalingen betragtes derimod at være et ikke fradragsberettiget tilskud til et selskab, ejet i en søsterkoncern.

1.5 SKATs afgørelse

Selskabets betaling til et andet selskab i en anden koncern ejet af samme hovedaktionær anses ikke på det foreliggende grundlag at vedrører betaling af fradragsberettiget huslejeudgift.

Lejeforholdet for nærværende selskab anses ikke at være dokumenteret eller overvejende sandsynliggjort, blandt andet som følge af manglende huslejekontrakt samt fremsendt faktura, hvor det ikke fremgår, hvad der er lejet og hvilken periode, fakturaren dækker.

Det er ligeledes heller ikke dokumenteret, at nærværende selskab er rette omkostningsbærer, idet nærværende selskab er et holdingselskab uden væsentlig driftsmæssig aktivitet, hvorfor en eventuel anvendelse i væsentlig grad må anses at være knyttet til andre selskaber ejet af den ultimative hovedaktionær.

Der henvises i denne forbindelse til principperne i Vestre Landsretsdom (SKM2005.402.VLR), hvor der var tale om samhandel mellem interesseforbundne parter, men der ikke forelå en skriftlig aftale. I sagen blev der ikke godkendt fradrag for afholdte udgifter, blandt andet som følge af, at der i forbindelse med interessefælleskab kræves, at en række formalia er overholdt.

Principperne i dommen anses sammenligne med nærværende selskabs problemstilling, hvor der ikke foreligger skriftlig huslejeaftale og der er usikkerhed omkring, hvad faktura dækker.

Det skal yderligere anføres, at i det tilfælde, at huslejen dækker over opsamlet husleje for en 5 årig periode, vil det efter SKATs opfattelse medfører, at noget af fradraget skulle henføres til indkomstår, som vil være forældet jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

SKAT kan derfor ikke imødekomme selskabets synspunkter og fastholder ændringen i det fremsendte forslag.

Selskabets indkomst forhøjes med kr. 200.000.

Vedrørende repræsentantens synspunkt omkring betalingskorrektion, skal det bemærkes, at ændringen ikke er foretaget i henhold til ligningslovens § 2, hvorfor adgangen til betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 5 ikke kan anvendes.

Der kan i særlige tilfælde foretages omgørelse af en privatretslig disposition jf. skatteforvaltningslovens § 29. En sådan anmodning kræver ansøgning til SKAT og det skal oplyses, at der i forbindelse med anmodningen skal indbetales gebyr. Der henvises til praksis beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit A.A.14.1 om omgørelse.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for husleje på 200.000 kr. i indkomståret 2014.

Subsidiært har selskabet fremsat påstand om, at betalingen på 200.000 kr. ikke beskattes hos modtageren, i det omfang der ikke kan godkendes fradrag herfor.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”På ovennævntes vegne skal vi hermed klage over de af Skat trufne afgørelse den 31. marts 2017 vedrørende ændring af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2014.

Vi anfægter Skats synspunkt både for så vidt angår den manglende fradragsret for husleje kr. 200.000, samt fastholdelse af beskatning af huslejen hos udlejer, [virksomhed1] ApS cvr-nr. [...2], i den udstrækning Skat skulle få medhold i sit synspunkt om manglende fradragsret.

Selskabet er hjemmehørende på adressen [adresse1], [by1], som er ejet af [virksomhed1] ApS. Selskabet har siden stiftelsen i haft postadresse på adressen, og har gennem mange år haft et lokale til rådighed på 20 m2. Lokalet bruges jævnligt til afholdelse af møder vedrørende koncernen [virksomhed3] A/S, når der er behov for at kunne gøre dette uforstyrret. Mange aftaler og kontrakter er underskrevet her, hvor der ikke er opmærksomhed på hvem der kommer i firmaet. Rygter er der alle steder, og på selskabets driftsadresse er der en stadig trafik af personale, kunder og leverandører, som ikke altid skal vide hvem man i fortrolighed forhandler med. Samtidig har Holding sine arkiver på adressen for af sikkerhedshensyn at holde tingene adskilt fra [adresse2]. Vi betragter omkostningen som afholdt for at sikre og vedligeholde hele koncernens indtægtsgrundlag, og dermed have ret til fradrag.

Den pågældende faktura dækker husleje for 5 år, svarende til en årlig husleje på kr. 40.000, eller kr. 3.333/måned. Til sammenligning har jeg vedhæftet huslejekontrakten for det andet erhvervslejemål i ejendommen til [virksomhed4] ApS. Reelt er der tale om 70 m2 kontorareal + diverse arkiv og loftsrum. Den samlede husleje er kr. 130.000. Dette svarer efter vor opfattelse meget godt til den opkrævede husleje hos Holding på kr. 40.000.

At der ikke er opkrævet for tidligere år skyldes en historisk tilgang til udlejningen, hvor selskabet [virksomhed2] A/S blev drevet fra ejendommen indtil det flyttede til driftsadressen [adresse2] i [by2]. Man glemte ganske enkelt at opkræve husleje for Holding i forbindelse med flytningen, idet den tidligere var blevet opkrævet som en del af huslejen til [virksomhed2] A/S.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Lejeudgifter skal som udgangspunkt henføres til fradrag i den periode, som lejen vedrører. Det fremgår af Landsskatteretten afgørelse i SKM2006.683.LSR. Ifølge praksis kan forudbetalinger, der dækker højst 12 måneder, dog fratrækkes i betalingsåret, hvis forudbetalingen rækker ind over to indkomstår. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.426.LSR.

Selskabet har gjort gældende, at der skal godkendes fradrag for en betaling af husleje på 200.000 kr. til et koncernforbundet selskab.

Til støtte herfor er der fremlagt en faktura fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed3] A/S på opkrævning af husleje. Det fremgår heraf, at opkrævningen er vedrørende ”Lejemålet [adresse1]”. Ifølge selskabet drejer det sig om et lejemål på 20 m² over en 5-årig periode. Dette fremgår dog ikke af den fremlagte dokumentation, ligesom den ”ristorno”, der henvises til i fakturaen, ikke er fremlagt til sagen.

Selskabet har ligeledes fremlagt en lejekontrakt dateret den 1. og 3. november 2006 mellem selskabet og [virksomhed1] ApS vedrørende leje af 25 m² erhvervslokaler for 40.000 kr. pr. år.

Der er ikke fremlagt dokumentation for eller en opgørelse over, hvilken periode der er opkrævet husleje for. Retten er derfor enig med SKAT i, at den årlige husleje er fradragsberettiget i det indkomstår, hvor den forfalder til betaling den 1. november. 5 års årligt forfaldne huslejer kan således ikke opsamles til samlet betaling i et enkelt indkomstår, med heraf følgende fradragsret for det samlede beløb.

Det fremgår ikke af de af selskabet fremlagte oplysninger, hvilken periode lejebetalingen på 200.000 kr. angår. Selskabet har dermed ikke godtgjort, at en del af lejebetalingen dækker husleje for perioden 1. oktober 2013 - 30. september 2014, som indkomståret 2014 dækker.

På det foreliggende grundlag finder retten det ikke bevist, at nogen del af udgiften udgør en driftsomkostning, der har en sådan direkte og umiddelbar forbindelse med indkomsterhvervelsen i indkomståret 2014, at den er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabet har gjort gældende, at såfremt der ikke godkendes fradrag for udgiften, skal denne ikke beskattes hos modtageren.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, at Landsskatteretten afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser.

Da beskatningen af lejeindtægten hos udlejeren ikke er omfattet af den påklagede afgørelse, ligger det uden for rettens kompetence at tage stilling til dette spørgsmål i denne sag.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.