Kendelse af 05-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2020

Faktiske oplysninger

Klageren var kommanditist i K/S [virksomhed1] med en ejerandel på 10 andele svarende til 10 %.

I prospektet for K/S [virksomhed1] udarbejdet af [finans1] A/S står følgende:

”Det er sædvanligt ved Engelsk ejendomsfinansiering, at lån ydes alene med sikkerhed i Kommanditselskabet, ejendommen og dens indtægter. Som følge heraf hjemtages lånet som et non recourse lån, hvorved hæftelsen således begrænses til Kommanditselskabet, ejendommen og dens indtægter.

Det danske lån er optaget mod, sikkerhed i Kommanditisternes resthæftelse overfor Kommanditselskabet samt pant i Kommanditselskabets konti i Danmark.

Komplementarselskabet hæfter med hele sin formue på kr. 125.000. Selskabet ejere kan ikke blive mødt med krav om yderligere indskud.”

Følgende fremgår af SKATs afgørelse om K/S [virksomhed1] og årsrapporterne for K/S [virksomhed1]:

* Stamkapitalen er af varierende størrelse. Det fremgår af prospektet og årsrapport 2004, at stamkapitalen er 7.500.000 kr. (10 kommanditanparter af 75.000 kr.) I årsrapporten 2012 er stamkapitalen i hhv. 2011 og 2012 opgjort til 8.500.000 kr. I årsrapporten 2014 er stamkapitalen opgjort til 8.500.000 i 2013 og 10.000.000 kr. i 2014 (100 anparter af 100.000 kr.).

Kommanditselskabet erhvervede den 5. november 2004 ejendommen beliggende [...], [adresse1], [by1], UK, for 2.200.000 GBP. Ejendommens erhvervelse blev delvist finansieret på baggrund af en aftale af 23. december 2004 om optagelse af et lån på 1.740.000 GBP ved [finans3] Ltd. Ifølge [virksomhed2] var valutakursen var på tidspunktet for låneoptagelsen kurs 1082,41, omregnet til danske kroner udgjorde lånet 18.259.386 kr. ultimo 2004. Ejendommen er i årsrapporten 2004 oplyst at have en omregnet anskaffelsessum på 26.202.618 kr.

Der henvises i låneaftalen til yderligere to dokumenter Deed of legal Charge og Deed of Assignment. Skatteankestyrelsen har anmodet repræsentanten om disse, men anmodningen er ikke imødekommet.

I årsrapporten 2004 fremgår følgende under note 8 til ”Pantsætninger og sikkerheder, eventualaktiver og -forpligtelser m.v.”:

”Prioritetsgæld med nominel restgæld t.ddk 18.259 er sikret ved 1. prioritet i selskabets ejendom.

Kreditinstitutter har endvidere pant i investorernes resthæftelse overfor långivere. Hæftelsen overfor långivere er maksimeret til t.dkk 70 pr. andel.”

Ejendommen blev i 2013 solgt af 1. prioritetslångiver [finans3] Ltd. I årsrapporten for 2013 er der under aktiverne pr. 31. december 2013 medregnet ”Tilgodehavende salgssum ejendom” med 10.890.572 kr. Under passiverne pr. 31. december 2013 er ”Nominel restgæld England, £ 1.220.985” ligeledes medregnet med 10.890.572 kr., jf. note 4. I skatteregnskabet for 2013 er salgssum for ejendommen anført til 1.089.802 kr. for 10 anparter. Der er angivet et nettotab ved afståelse af ejendom/gæld på 6.850.255 kr. i resultatopgørelsen for 2013.

I årsrapporten for 2012 er der under passiverne pr. 31. december 2013 medregnet ”Nominel restgæld England, £ 1.578.563” med 14.415.433 kr., jf. note 6.

I skatteregnskabet for indkomståret 2013 er der ud af det opgjorte underskud pr. 10 anparter henført 208.451 kr. til fradrag i indkomståret 2013, hvilket svarer til den opgjorte saldo på fradragskontoen primo 2013. Det resterende underskud på 97.767 kr. er ikke fratrukket pga. negativ fradragskonto. Det anføres, at underskuddet fremføres til modregning i de efterfølgende års indkomster.

SKAT har i forbindelse med sagsbehandling for K/S [virksomhed1] for indkomstårene 2013 og 2014 stillet uddybende spørgsmål til administrator [virksomhed2].

Besvarelse af spørgsmål fra SKAT til [virksomhed2] ApS den 22. februar 2017:

”På vegne selskabet, fremsender jeg hermed følgende oplysninger/vedhæftet lånedokument, svarende til punkter i modtaget skrivelse af 20. Januar 2017.

Gæld til UK primokr. 14.415.433

Salgsprovenue ejendomkr.-10.890.572

Restgæld UKkr. 3.524.861

Afdrag i Danmarkkr. 430.345

Besvarelse af spørgsmål fra SKAT til [virksomhed2] ApS den 14. marts 2017:

”På vegne selskabet, fremsender jeg hermed følgende oplysninger, svarende til punkter i modtaget skrivelse af 13. marts 2017.

Besvarelse af spørgsmål fra SKAT til [virksomhed2] ApS den 20. marts 2017:

”På vegne selskabet, fremsender jeg hermed følgende oplysninger, svarende til punkter i modtaget skrivelse af 17. marts 2017.

Ved pengestrømsopgørelse indgår afdrag/akkordering kreditinstitutter på -3.955.205 kr. Hvad er baggrunden for akkorden/eftergivelse/frigørelse af gæld på 3.524.861 kr.? Har I nogen dokumentation herfor og i givet fald bedes denne sendes til SKAT.

Vi har ingen dokumentation for, at der er sket akkordering.”

SKATs afgørelse

For indkomståret 2013 har SKAT har forhøjet klagerens indkomst med skattepligtig kursgevinst på 387.046 kr. på gæld i fremmed valuta ved salget af ejendommen i K/S [virksomhed1]. Som følge heraf har SKAT forhøjet fradragskontoen med dette beløb. SKAT har nedsat virksomhedsindkomsten for indkomståret 2013 med 97.767 kr., idet fradragskontoen ikke længere begrænser fradragsretten for det af klageren opgjorte underskud.

For indkomståret 2014 har SKAT som konsekvens af ændringen for indkomståret 2013 tilbageført det tidligere fremførte underskud på 97.767 kr. og forhøjet indkomsten i 2014 med dette beløb.

I alt har SKAT forhøjet klagerens indkomst med 289.279 kr. i 2013 og 97.767 kr. i 2014.

SKAT har begrundet dette med følgende:

”1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

K/S [virksomhed1] har ultimo 2013 solgt sin ejendom til en nettosalgssum på 1.220.985 GBP

Ved salgstidspunktet udgør restgælden til 1. prioritetslångiver, [finans3] 1.578.563 GBP. Låneaftale er indgået den 23. december 2004 til kurs 10,8241.

Restgæld til 1. prioritetslångiver udgør efter salget 357.578 GBP.

Restgælden er i årsrapporten 2014 nedskrevet til -0- Kr.

I årsrapport 2004 fremgår det af note 8 – Pantsætninger:

” Prioritetsgæld med nominel restgæld t.ddk 18.259 er sikret ved 1. prioritet i selskabets ejendom.

Kreditinstitutter har endvidere pant i investorernes resthæftelse overfor långivere. Hæftelsen overfor långivere er maksimeret til t.dkk 70 pr. andel”.

Som følge af at 1. prioritetslångiveren kun har sikkerhed i ejendommen (non-recourse vilkår), har långiveren efter salget ingen krav mod K/S [virksomhed1]. Selskabet er således frigjort for betalingen af restgælden på 357.578 GBP.

Gevinst og tab på gæld medregnes i den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens §§ 21-23, jf. kursgevinstlovens § 20. Af kursgevinstlovens § 23 fremgår, at personers gevinst og tab på gæld i fremmed valuta skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Af kursgevinstlovens § 24 fremgår, at gevinst på gæld i fremmed valuta som følge af tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering beskattes ikke.

Kursgevinstlovens § 23 blev indført ved lov nr. 439 af den 10. juni 1997.

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget L194 95/96, pkt. 2, personer, fremgår det bl.a., at,

Fordringer og gæld i fremmed valuta:

De gældende regler findes i kursgevinstlovens § 6. Den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta er som hovedregel ens for alle skattepligtige og således for alle selskaber og fonde m.v. erhvervsdrivende og private personer.

...

Den generelle skattepligt af kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld i fremmed valuta medfører, at også privatpersoners kursgevinster og kurstab skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

SKAT konkluderer derfor, at kursgevinstlovens § 23 er analog til kursgevinstlovens § 6.

Det er derfor SKATs opfattelse, at gevinsten ved frigørelse af gælden er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23.

SKAT finder ikke, at gevinsten ved frigørelsen er omfattet af kursgevinstlovens § 24, da der ikke er tale om tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering.

Den frigjorte gæld vedr. 1. prioritetslån udgør 357.578 GBP. Gælden er stiftet til kurs 10,8241 som svarer til en værdi på 3.870.460 kr. på optagelsestidspunktet. Gælden bliver indfriet til -0- kr. Der er hermed realiseret en skattepligtig kursgevinst på 3.870.460 kr.

I forbindelse med klagesagen er Skattestyrelsen blevet bedt om at uddybe, hvorfor SKAT anså lånet for at være et non-recourse lån. Skattestyrelsen kom med følgende bemærkninger af 5. juni 2019:

“K/S [virksomhed1] – 2013 – non recourse - lån

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der foreligger lån på non-recourse vilkår. Vi har lagt følgende til grund:

I prospektet side 17 under afsnittet Hæftelse fremgår følgende:

”Det er sædvanligt ved Engelsk ejendomsfinansiering, at lån ydes alene med sikkerhed i Kommanditselskabet, ejendommen og dens indtægter. Som følge heraf hjemtages lånet som et non recourse lån., hvorved hæftelsen således begrænses til Kommanditselskabet, ejendommen og dens indtægter. Det danske lån er optaget med sikkerhed i Kommanditselskabets resthæftelse over Kommanditselskabet samt pant i Kommanditselskabets resthæftelse overfor Kommanditselskabet samt pant i Kommanditselskabets konti i Danmark.”

I årsrapport 2004 (1. indkomstår) fremgår under note 8 – Pantsætninger følgende:

”Prioritetsgæld med nominel restgæld t.dkr. 14.259 er sikret ved 1. prioritet i selskabets ejendom. Kreditinstitutter har endvidere pant i investorernes resthæftelse overfor långivere. Hæftelsen overfor er maksimeret til t.dkr. 70 pr. andel.”

I årsrapport 2013 fremgår under note 5 – Sikkerhedsstillelser følgende:

Den ikke indbetalte andel af stamkapitalen er stillet til sikkerhed for selskabets finansieringskilder med restgæld på t.dkr. 3.315

I årsrapport 2013 har kommanditselskabet nedskrevet 1. prioritetsgælden med 3.524.861 kr. hvilket svarer til det beløb långiver ikke har fået fyldestgjort ved ejendomssalget.

Skatteskattestyrelsen har indkaldt lånedokumentation samt redegørelse for om lånet er ydet på non recourse vilkår. Kommanditselskabets repræsentant har sendt lånedokument (Term Loan Facility Agreement). Repræsentanten har ikke redegjort for om, hvorvidt der foreligger non recourse vilkår.

Om der foreligger non recourse vilkår fremgår ikke af selve lånedokumentet.

I lånedokumentet side 2 henvises til Security Dokuments:

1. Deed of legal charge between the borrower, or charger, and the trustee and dated on or around the date of this agreement

2. Deed of assignment granted by the borrower, assignor of the trustee over the rental and other income from the mortgaged properties dated on or around the date of the agreement (non-recourse vilkår vil formentlig fremgå heraf)

Skattestyrelsen har ikke modtaget disse dokumenter.

På Skattestyrelsens forespørgsel om 1. prioriteten kun har sikkerhed i ejendommen, har repræsentanten svaret, at 1. prioriteten har sikkerhed i ejendommen og dens indtægter.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse at 1. prioritetslånet er ydet på non recourse vilkår som følge af ovennævnte. Da 1. prioriteten kun har sikkerhed i ejendommen og dens indtægter, kan den ikke gøre krav gældende mod kommanditselskabet efter ejendomssalget.”

Skattestyrelsen har indsendt følgende supplerende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at 1. prioritets lånet er hjemtaget som et non-recource lån med vilkår derefter, svarende til det tilbage i 2004 udarbejdede prospekt.

Igennem årene har klaget foretaget afskrivninger på ejendommen og foretrukket renterne på sin andel af 1. prioritetslånet, hvorfor kommanditselskabet har haft en reel forpligtelse til at tilbagebetale på dette lån.

SKM2016.325.VLR fastslår, at en hæftelsesbegrænsning som et non-recource vilkår indebærer, ikke udelukker, at der kan realiseres en skattepligtig gevinst.

Frigørelsen for gælden til 1. prioritetspanthaver sker således ikke som led i akkord eller gældseftergivelse, men følger af aftalevilkåret.

[virksomhed2] ApS, som besvarer nogle af de spørgsmål som SKAT stiller ved sagens behandling, anfører da også afslutningsvist, at de ikke har nogen dokumentation for, at der foreligger en akkordering.

Skattepligtig kursgevinst på frigjort gæld i fremmed valuta fastholdes således.

Begrænsning af fradragskonto

Idet Skattestyrelsen anser kursgevinsten for skattepligtig, skal den tillægges fradragskontoen i 2013, og der sker ikke fradragsbegrænsning af underskud i 2013, men som så ikke kan fremføres og anvendes i 2014.

Punktet fastholdes derfor.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal anses for skattepligtig af kursgevinsten på 387.046 kr. Skatteansættelsen skal følgelig tilbageføres til det selvangivne. Repræsentanten har begrundet dette med, at en kursgevinst opnået på gæld i fremmed valuta ikke er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig kursgevinst på frigjort gæld i fremmed valuta

Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 2, at gevinst ved frigørelse for gæld er skattepligtig.

Af kursgevinstlovens § 20 fremgår, at gevinst på gæld for personer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 21-23. Det fremgår af kursgevinstlovens § 26, stk. 3, at gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gældsforpligtelsen og værdien ved frigørelsen.

I medfør af kursgevinstlovens § 23, stk. 1, skal gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af overkursreglen i § 22.

Kursgevinstlovens § 23 blev indført ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. I bemærkningerne til lovforslaget L194 som fremsat den 13. marts 1997, fremgår det, at lovens hidtidige anvendelsesområde videreføres, ligesom der henvises til Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, punkt 4, som beskriver lovens hidtidige anvendelsesområde:

”Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede renteforhold. Værdisvingninger, der følger af andre forhold som f.eks. indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne. (...)

Det vil sige, at den skattemæssige behandling af gevinsten eller tabet ikke er afhængig af årsagen til gevinsten eller tabet.”

Højesteret har ved dom af 11. november 2019, sag [...], endnu ikke offentliggjort med SKM nummer, fastslået, at foreligger der en låneaftale med en betalingsforpligtelse for hele lånebeløbet, uanset at et non-recourse vilkåret indebærer, at kommanditselskabet ikke hæfter med mere end den stillede sikkerhed (og afkastet heraf), så vil tab eller gevinst ved frigørelse for gælden være omfattet af kursgevinstloven. Højesteret fastslog endvidere, at den difference mellem restgælden og det opnåede salgsprovenu ved salget af aktivet stillet til sikkerhed gælden, som ikke dækkes af salgsprovenuet på aktivet, udgør en skattepligtig kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 23.

Landsskatteretten bemærker, at klagerens repræsentant ikke har indsendt de til låneaftalen underliggende dokumenter vedrørende sikkerhed for lånet – ”Deed of Legal Charge” og ”Deed of Assignment”.

Det fremgår af prospektet for kommanditselskabet, at lånet til ejendomsfinansiering hjemtages som et non-recourse lån. Af noterne til årsrapporten for 2004, kommanditselskabets første regnskabsår, fremgår endvidere at 1. prioritetslångiver er sikret i selskabets ejendom. Sammenholdes dette med årsrapporten for 2013, hvor gælden til 1. prioritetslångiver pr. 31. december 2013 var nedskrevet til et beløb svarende til den salgspris for ejendommen, kommanditselskabet havde tilgode, finder Landsskatteretten, det må lægges til grund, at der er tale om et non-recourse lån.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at klageren skal beskattes af den kursgevinst, som han har opnået ved, at han blev frigjort fra en gæld i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens §§ 1, stk. 1, nr. 2 og 23.

Klageren har ikke gjort indsigelse mod størrelsen af den af SKAT opgjorte kursgevinst på 387.046 kr., hvorfor Landsskatteretten ikke tager stilling hertil.

Idet kursgevinsten er skattepligtig, skal den tillægges fradragskontoen i 2013. Fradragskontoen sætter dermed ikke begrænsning for at fradrage det af kommanditselskabet opgjorte underskud for indkomståret 2013, som kommanditselskabet har opgjort uden at medregne kursgevinsten. Da ”underskuddet” således kan fratrækkes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2013, kan det ikke fremføres og fratrækkes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.