Kendelse af 27-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2018

Der klages over, at SKAT har anset en manglende forrentning af et lån ydet af selskabets anpartshaversom en gave.

Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med 4.086 kr. vedrørende fikseret rente på rentefrit lån.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 3.405 kr., svarende til en rente på 5 % af saldoen ultimo.

SKAT har nedsat selskabets indkomst med 4.086 kr. vedrørende fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten ændrer nedsættelsen til 3.405 kr.

Indkomståret 2012

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med 4.975 kr. vedrørende fikseret rente på rentefrit lån.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 4.146 kr., svarende til en rente på 5 % af saldoen ultimo.

SKAT har nedsat selskabets indkomst med 4.976 kr. vedrørende fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten ændrer nedsættelsen til 4.146 kr.

Indkomståret 2013

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med 34.468 kr. vedrørende fikseret rente på rentefrit lån.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 28.723 kr., svarende til en rente på 5 % af saldoen ultimo.

SKAT har nedsat selskabets indkomst med 34.468 kr. vedrørende fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten ændrer nedsættelsen til 28.723 kr.

Indkomståret 2014

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med 39.286 kr. vedrørende fikseret rente på rentefrit lån.

Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse til 32.738 kr., svarende til en rente på 5 % af saldoen ultimo.

SKAT har nedsat selskabets indkomst med 39.286 kr. vedrørende fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten ændrer nedsættelsen til 32.738 kr.

Indkomståret 2015

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med 42.321 kr. vedrørende fikseret rente på rentefrit lån.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 35.267 kr., svarende til en rente på 5 % af saldoen ultimo.

SKAT har nedsat selskabets indkomst med 42.321 kr. vedrørende fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten ændrer nedsættelsen til 35.267 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS er stiftet af [person1] den 18. marts 2010 ved kontant indskud af anpartskapital på 80.000 kr. [person1] er direktør og eneanpartshaver i selskabet. [person1] er uddannet cand.merc.aud og har arbejdet som revisor i over 25 år, senest i 2012 inden sygdom. [person1] er gift med [person2], som arbejder som tømrer i trekantsområdet.

Selskabet er stiftet i forbindelse med selskabets køb den 18. marts 2010 af beboelsesejendommen [adresse1], [by1] i [by2] Kommune. Ejendommen er købt på tvangsauktion for 437.806 kr. De tidligere ejere anskaffede ejendommen i 2005 for 775.000 kr. Ejendommen var af de tidligere ejere oprindeligt udbudt til salg for f 895.000 kr. efter et prisnedslag på ca. 10 %. I den seneste boligannonce på [...].dk fra december 2009 er ejendommen annonceret til salg med et boligareal på 135 kvm, og [...] vurderede boligen til en pris på mellem 940.000 kr. – 1.100.000 kr.

Ejendommen gik i 2010 på tvangsauktion, og ejendommen blev på auktionen erhvervet af [virksomhed1] ApS den 18. marts 2010.

Der har ikke efter tvangsauktionen været registreret personer med bopæl på ejendommen [adresse1], [by1].

Den 25. august 2017 har [virksomhed1] ApS solgt ejendommen til [person1] og [person2] for 737.433 kr. Det er oplyst, at ejendommen er solgt til anskaffelsessummen med tillæg af afholdte ombygningsudgifter. Det fremgår af årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2016, at ejendommen er solgt i 2016. I 2016 er der udgiftsført renteudgifter på 70.098 kr. og gæld pr. 31. december 2016 på 93.166 kr.

Ejendommen [adresse1], [by1] er vurderet som beboelsesejendom med 1 lejlighed. Ejendommen har ifølge BBR et areal på 1.650 m2 og består af et fritliggende hus med et bebygget real på 102 m2 med 35 m2 udnyttet tagetage (opført år 1800 og ombygget i 1976) og en driftsbygning på 70 m2 (opført i 1921). Den offentlige ejendomsværdi androg i 2011, 2013 og 2015 henholdsvis 720.000 kr., 700.000 kr. og 680.000 kr.

Ejendommen [adresse1], [by1] er beliggende 1 km fra [person1] og [person2] fælles landbrugsejendom [adresse2], [by1]. Den offentlig ejendomsværdi på ægtefællernes ejendom var i 2015 på 2.050.000 kr. med en stuehusværdi på 1.308.300 kr. og en grundværdi på 268.800 kr. for 53.967 m2 jord.

Selskabet finansierede erhvervelsen af ejendommen [adresse1], [by1] med et variabelt forrentet banklån og et mindre lån fra [person1] og hendes ægtefælle. Selskabet havde i 2011-2015 renteudgifter til bank på henholdsvis 19.414 kr., 25.265 kr., 3.738 kr., 844 kr. og 7 kr. svarende til en forrentning på ca. 5 %.

Der er den 5. oktober 2011 registreret byggetilladelse til et igangværende ombygningsprojekt. Ombygningsarbejdet blev udført af [person2]. Ombygningen blev i 2010 – 2012 finansieret ved banklån og ved lån fra [person1] og hendes ægtefælle. Lånene fra ægtefællerne udgjorde i 2010 – 8. november 2012 hhv. ca. 68 tkr., 15 tkr. og 16 tkr. Lånene er efterposteret som udlæg for selskabet.

Den 8. november 2012 indfriede selskabet størstedelen af banklånet. Indfrielsen blev finansieret ved optagelse af et lån hos selskabets eneanpartshaver og dennes ægtefælle på 475.000 kr.

Selskabets bogholderi er ført i et regneark uden datering af de enkelte transaktioner og med efterpostering ultimo af en række udgifter afholdt i årets løb af private midler som udlæg for selskabet, også uden datering.

SKAT har ikke anmodet selskabet om indsendelse af de underliggende regnskabsbilag, herunder udgiftsbilag.

Uddrag af selskabets årsrapporter i t.kr.:

Selskabet har ikke haft indtægter. Ejendommen er regnskabsmæssigt medtaget til anskaffelsessum med tillæg af aktiverede ombygningsudgifter i form af bl.a. indkøb af materialer og redskaber til brug ved nedbrydning og klargøring til yderligere byggearbejde, støbning af gulv m.v.

De offentliggjorte årsrapporter er udarbejdet af [person1]. Revision er fravalgt.

Selskabet har ikke, hverken regnskabsmæssigt eller skattemæssigt, fratrukket renteudgifter af gæld til ægtefællerne. Der er ikke afsat skyldige renteudgifter som gæld eller anden forpligtelse i hverken bogholderiet eller i selskabets årsrapporter. Der er heller ikke i note til årsrapporterne omtalt nogen renteforpligtelse.

Ægtefællerne har ifølge indberetninger til SKAT en skattemæssig formue ultimo 2015 på hver 1,1 mio. kr. ekskl. anparter og tilgodehavende i selskabet. Ægtefællerne har ikke i 2010-15 selvangivet renteindtægter af deres tilgodehavender hos selskabet.

[person1] har i e-mail af 23. november 2016 oplyst følgende om planen med ombygningen:

”Ejendommen blev købt på tvangsauktion i marts 2010. Hensigten var på daværende tidspunkt istandsættelse og efterfølgende salg med avance i selskab til efterfølgende investering til pension. Imidlertid blev jeg ramt af svær sygdom og er i dag uarbejdsdygtig.

Ejendommen henstår som ufærdigt byggeri og ubeboelig. Vi påtænker at opløse selskabet og overdrage ejendommen til privat og selv at flytte ind på et senere tidspunkt.”

Som svar på SKATs anmodning om regnskabsmateriale for 2010-15 og oplysninger vedrørende de indtil videre udførte ombygningsarbejder m.v. har [person1] i e-mail af 19. december 2016 oplyst følgende:

”Indkomstår 2010 er forældet, jf. gældende lovgivning.

Fotos af ejendommen [adresse1], [by1] er vedhæftet fremsendte mail. Ejendommen er aflåst med plombering efter indbrud, hvorfor der ikke er taget foto indvendig. Som det fremgår af vedhæftede fotos, fremstår ejendommen ubeboelig. Det kan oplyses at ejendommen tillige er uden etageadskiller, uden kloak- og vandtilslutning (fremgår af kontospecifikationer idet der alene betales 1/2 årlig kontingent til lokalt vandværk, men intet forbrug), rå murværk efter nedbrydning samt uden varmekilde. Der forefindes ingen historiske fotos af ejendommen ved anskaffelse. Det kan oplyses at al indmad i ejendommen er nedbrudt, inkl. skillevægge og etageadskiller.

Der er primært udført nedbrydningsarbejde på ejendommen samt forberedt til gulvvarme og støbt fast gulv ligesom der er tilmuret nedlagte vindueshuller. Som det fremgår af tidligere fremsendt regnskabsmateriale for årene 2011 og frem, så har der ikke været nævneværdig elforbrug på ejendommen, hvilket understreger ringe aktivitet i forbindelse med byggeri. Det fremgår endvidere at der er investeret i støbemix samt tilkøbt assistance fra [virksomhed2]. Det kan anbefales at gennemlæse tilsendte materiale. Ejendommens tilstand kan udledes heraf.

Der er ikke ført registrering med timeregnskab i forbindelse med arbejde på ejendommen. Karakter af udført arbejde fremgår af ovenstående. Min ægtefælle er uddannet tømrer og arbejder ligeledes hermed, men der er ikke udført faglig relevant arbejde fra hans side på ejendommen, jf. ovenfor.

De senere år har der været ringe aktivitet på ejendommen grundet sygdom.”

Efter ægtefællernes indfrielse af selskabets banklån den 8. november 2012 2012 er selskabet i al væsentlighed kun finansieret af ægtefællernes udlån til selskabet ved deres private indskud på selskabets bankkonto med 475 tkr. (2012), 50 tkr. (2013), 49 tkr. (2014) og 44 tkr. (2015).

Det private indskud på 475.000 kr. den 8. november 2012 er finansieret af ægtefællerne ved optagelse af et stående prioritetslån i [finans1] på hver 250.000 kr., i alt 500.000 kr. inkl. låneomkostninger. Der er i de efterfølgende år betalt en renteudgift på 9.375 kr. for hvert lån svarende til en forrentning på 3,75 % ekskl. omkostninger.

[person1] har i øvrigt i e-mail af 23. november 2016 oplyst følgende:

”Privat indskud på selskabets mellemregning er finansieret privat. (...). Vore likvide midler er frembragt gennem mange års optjening af beskattet løn som lønmodtagere på arbejdsmarkedet.

Som svar på SKATs anmodning om kopi af lånedokument har [person1] i e-mail af 23. november indsendt følgende ikke daterede og underskrevne gældsbrev:

Som svar på SKATs anmodning om kopi af lånedokument har [person1] i e-mail af 23. november indsendt følgende ikke underskrevne og daterede gældsbrev:

”GÆLDSBREV

Undertegnede

[virksomhed1] ApS (debitor)

erkender herved at skylde

[person2] og [person1] (kreditor)

mellemværende ifølge selskabets bogholderi, hvilket er ydet i forbindelse med køb og istandsættelse af fast ejendom på adressaten [adresse1], [by1], samt løbende udgifter.

Rente- og betalingsvilkår:

Gældsbrevet forrentes med 3,8 %, svarende til den rente udlåner selv skal afregne overfor evt. långiver. Gælden er afdrags- og rentefri i perioden fra stiftelse til ejendommen på ovennævnte adressat er solgt. Herefter beregnes renten gennem lånets løbetid og afregnes samtidig med lånets indfrielse.

Opsigelse:

Gældsbrevet indestår fra kreditors side uopsigelig indtil udløb og kan fra debitors side til enhver tid helt eller delvist indfries. Gældsbrevet indfries fuldt ud inkl. påløbne renter ved salg af ovenstående ejendom.

Vilkår:

Betaling skal ske på kreditors adresse eller til dennes konto i pengeinstitut i umiddelbar forlængelse af ejendomssalg, når provenu herfra er modtaget.

[by1] den / 2010

_______________________________________________”

Debitor Kreditor

Der er ikke lavet særskilt låneaftale eller ændringer i ovenstående låneaftale i anledning af forøgelsen af lånet med 475.000 kr. den 8. november 2012.

SKAT fremsendte den 4. april 2017 forslag om at ændre selskabets indkomst.

SKATs afgørelse

Ægtefællerne [person1] og [person2]s fælles udlån til [person1]s 100 % ejede selskab, [virksomhed1] ApS er for hver af ægtefællerne en kontrolleret transaktion omfattet af LL § 2, jf. stk. 1-2 og for [person2]s vedkommende tillige ligningslovens § 16 H, stk. 6 og SKM2008.238.BR.

Der skal derfor ved opgørelsen af hver af ægtefællernes skattepligtige indkomst anvendes priser og vilkår for det kontrollerede udlån til selskabet i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis låneaftalen var indgået mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Ægtefællernes udlån til selskabet har karakter af en byggekredit/kassekredit, som efter indfrielsen af selskabets banklån har finansieret såvel selskabets anskaffelsessum som igangværende ombygning af selskabets ejendom, [adresse1], [by1].

Låneaftalen indeholder lånevilkår, som selskabet som låntager ikke ville have kunnet opnå i en låneaftale om en sædvanlig byggekredit/kassekredit fra en bank eller anden uafhængig långiver og som ægtefællerne som långivere ikke ville have indrømmet en uafhængig låntager.

Der er herved henset til følgende vilkår i låneaftalen:

Hvis låntager vælger ikke at sælge ejendommen, men vælger at udleje ejendommen til uafhængige parter eller til ægtefællerne selv, vil dette lånevilkår indebære, at långiver reelt ikke har et krav på indfrielse og at renterne aldrig vil forfalde til betaling.

Et sådant lånevilkår ville aldrig forekomme i en låneaftale mellem uafhængige parter.

De usædvanlige lånevilkår anses for aftalt som følge af långivernes bestemmende indflydelse i selskabet og anses for aftalt udelukkende af skattemæssige årsager med henblik på at reducere og udskyde låntagernes beskatning af renteindtægter. Långiver har pga. skattemæssige underskud i alle år ingen kontant skatteværdi af et rentefradrag.

Der er derfor grundlag for, at de skattepligtige indkomster for långiverne og låntager opgøres ikke på grundlag af de aftalte lånevilkår men på grundlag af sædvanlige vilkår for en byggekredit/kassekredit, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Det er sædvanlige vilkår for en byggekredit/kassekredit, at renterne forfalder løbende ved kvartalsvis eller årlig rentetilskrivning til lånet og at renterne anses for betalt, hvis renterne kan rummes indenfor kreditmaksimum, jf. Den juridiske vejledning 2017-1 afsnit C.A.11.2.6.1.

Det er SKATs opfattelse:

En rentesats, som er ansat på armslængevilkår, kan skønsmæssigt ansættes til en årlig rente på 6 %.

Der er herved henset til:

Den skattemæssige rente af lånet, jf. LL § 2, stk. 1, er herefter opgjort således:

2011: 68.102 kr. x 6 % = 4.086 kr.50 % 2.043 kr.

2012: 82.918 kr. x 6 % = 4.975 kr.2.487 kr.

2013: 574.467 kr. x 6 % = 34.468 kr.17.234 kr.

2014: 654.765 kr. x 6 % = 39.286 kr.19.643 kr.

2015: 705.349 kr. x 6 % = 42.321 kr.21.160 kr.

Renten er undtagelsesvist beregnet af restgælden primo indkomståret, uanset at gælden i alle år har været stigende i løbet af indkomståret, hvilket egentlig tilsiger en højere rente. Da der ikke er sket bogføring med datoangivelse for de enkelte transaktioner, er det imidlertid ikke på det p.t. foreliggende grundlag muligt at beregne den præcise og korrekte højere rente. Der bør fremover ved opgørelse af skattepligtige renter beregnes og selvangives rente af lånets løbende saldo.

Der er ikke beregnet rentes renter, idet der udelukkende er tale om beregning af en skattemæssig rente til brug ved opgørelse af parternes skattepligtige indkomster, jf. ligningslovens § 2 og nedenfor.

Renteudgifterne kan fradrages ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, jf. SL § 6 e og ligningslovens § 5, stk. 1.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at hvis den aftalte mellemregningskonto med selskabet med de særlige vilkår om henstand/udskudt forfaldstidspunkt for renter lægges til grund for skatteansættelsen – altså uden de ovennævnte korrektioner efter ligningslovens § 2 – vil selskabet, uanset reglen i ligningslovens § 5, stk. 4 om fuld periodisering af renter, ikke skattemæssigt kunne fradrage renterne i 2011-15, jf. om praksis for selskabers rentefradrag SKM2013.709.SR og Landsskatterettens afgørelse af 9. november 2016 (j.nr. 16-0316938, som kan tilgås på skatteankestyrelsen.dk ? Afgørelser (nederst på hjemmesiden) ? Afgørelsesdatabasen).

Renten på 6 % (såvel den oplyste rente på 3,8 % som den yderligere fastsatte rente efter ligningslovens § 2 på 2,2 %) anses for indskudt i selskabet, som et for selskabet skattepligtigt tilskud, jf. SL § 4 c, og et for långiverne ikke fradragsberettiget tilskud til selskabet.

Der er herved henset til følgende forhold:

På baggrund af disse forhold lægges det til grund, at krav om rente ikke er gjort gældende overfor selskabet.

Tilskudsbeskatningen anses ikke at være i strid med retserhvervelsesprincippet i statsskatteloven, jf. Den juridiske vejledning 2017-1 afsnit C.B.3.7 om Fiksering af ydelser mellem hovedaktionæren og selskabet, hvoraf følgende fremgår:

”Hvis en hovedaktionær låner penge ud til sit selskab, skal der betales en sædvanlig markedsrente. Se LL § 2, stk. 1. Markedsrenten er den rente, som to uafhængige parter ville have fastsat i et tilsvarende låneforhold.

Renten er fradragsberettiget for selskabet og skattepligtig for hovedaktionæren. En evt. rentefordel, der ikke er forretningsmæssigt begrundet anses desuden for et skattepligtigt tilskud for selskabet. Se SL §§ 4 og 6.”

Tilskudsbeskatningen, som nævnt i nedenstående vejledning om betalingskorrektion, bortfalder, hvis selskabet skriftligt overfor SKAT forpligter sig at betale renterne, herunder at afsætte denne betalingsforpligtelse i selskabets næste årsrapport.

SKM2005.221.HR anses ikke for en relevant afgørelse. Højesteret fastslog, at en fond, som var omfattet af kravet i dagældende ligningslovs § 5, stk. 5 (nu stk. 4), om fuld renteperiodisering tidligst kunne beskattes af nogle renteindtægter på det senere retserhvervelsestidspunkt, hvor fonden erhvervede endelig ret til renteindtægterne ved den renteudbetalende myndigheds anerkendelse af fondens krav på renter. Der var således i modsætning til nærværende sag tale om et omtvistet/ikke anerkendt rentekrav og i øvrigt ikke som i nærværende sag renter, som kun er ansat med skattemæssig virkning, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Ligningslovens § 5, stk. 2, er ikke en relevant lovbestemmelse, idet den i modsætning til nærværende sag ikke angår bagudforfaldne men forudforfaldne renteudgifter.

Ligningslovens § 5, stk. 4, med krav til selskaber og hovedaktionærer om fuld renteperiodisering, er kun relevant, hvis de aftalte lånevilkår lægges til grund ved skatteansættelsen (jf. dog herom ovenfor), hvilket SKAT ikke har gjort.

Ligningslovens § 5, stk. 5, om muligheden for at vælge fuld renteperiodisering, er ikke en relevant lovbestemmelse. Bestemmelsen angår ikke selskaber og hovedaktionærer men kun selvstændigt erhvervsdrivende personer, jf. herom Den juridiske vejledning 2017-1 afsnit C.A.11.1.3.2.2.

Selskabets opfattelse

Investeringsselskabet af 18.2.2010 ApS har nedlagt påstand om, at ændringerne af selskabets indkomst i 2011 – 2015 bortfalder. Der er nedlagt en subsidiær påstand om, at renten fastsættes til en lavere procent. Det kan accepteres, at der sker renteperiodisering.

Renten vil, hvis lånet har en løbetid på op til 10 år og en kursværdi på 100, ligge på 0,5 – 1,5 %. Hvis lånets løbetid forlænges op til 20 år, stiger rentesatsen til 2,5 %. Bidragssatsen udgør 0,61 %. Tallene er indhentet hos [finans2].

Den indgåede gældsaftale er dermed højere forrentet end et tilsvarende kreditforeningslån og dermed højere forrentet end markedsrenten. Det skal tillige bemærkes, at hovedanpartshaver selv har optaget et lån i pengeinstitut med sikkerhed i fast ejendom til en markedsrente på 3,75 %.

Det må antages, at der skal bevares en symmetri mellem den fastlagte rente og markedsrenten. Den rente, som SKAT har anvendt, er højere end markedsrenten.

Det påklages, at SKAT har anset de påløbne renter for et tilskud til selskabet. Selskabet har aldrig undgået at forrente finansieringen af erhvervelsen af ejendommen. Gældsaftalen i henhold til det fremlagte gældsbrev blev indgået i forbindelse med selskabets erhvervelse af ejendommen. Det har hele tiden været såvel selskabets som selskabets anpartshavers hensigt at belåne ejendommen med private midler i det omfang, at det var muligt. Dette sket efter hensigten. De påløbne renteudgifter er ikke angivet i selskabets regnskab, idet det var anpartshaverens og selskabets opfattelse, at rentetilskrivningen kunne udskydes frem til indfrielsen af lånet. Derfor var såvel selskabet som selskabets anpartshaver i god tro, da de ikke udgiftsførte hhv. indtægtsførte renterne.

Der mangler symmetri mellem beskatningen af renteindtægter hos hovedaktionær og fradrag i selskabet for samme.

Det kan i øvrigt oplyses, at ejendommen i 2017 er overtaget af selskabets anpartshaver og anpartshaverens ægtefælle for en pris svarende til selskabets anskaffelsessum med tillæg af afholdte ombygningsudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 2, 1, at et selskab og selskabets anpartshaver ved opgørelsen af den skatte- og udlodningspligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med hvad, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 5, at ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser.

Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 4, nr. 1, at selskaber omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v., skal fordele alle sine renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, at gaver/tilskud er indkomstskattepligtige.

Landsskatteretten lægger for sagens afgørelse til grund, at det er ubestridt, at selskabet skal foretage renteperiodisering. Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at selskabets anpartshaver og dennes ægtefælle efter indfrielsen af banklånet i 2012 har finansieret selskabets anskaffelses af om ombygning af ejendommen.

[person1] udøver en bestemmende indflydelse over [virksomhed1] ApS, og aftalen om udlån er derfor ikke indgået mellem uafhængige parter. Landsskatteretten lægger til grund, at lånet fra [person2] kun er kommet i stand på grund af interessefælleskabet mellem ægtefællerne og selskabet.

Der er ingen oplysninger, der understøtter, at der har været en driftsmæssig begrundelse for selskabets erhvervelse af ejendommen. Det fremgår tværtimod, at det har været selskabets og anpartshaverens formål, at værdistigningen ved ombygningen og efterfølgende salg af ejendommen tjente som pensionsopsparing for selskabets anpartshaver. Når yderligere henses til, at selskabet på grund af manglende løbende indtægter ikke kunne udnytte rentefradraget, påhviler der selskabet en streng bevisbyrde for at godtgøre, at den indgåede låneaftale, herunder den aftalte rente- og afdragsfrihed indtil ejendommens salg, er forretningsmæssigt begrundet.

Det er ikke godtgjort, at den indgåede låneaftale, er indgået på armslængdevilkår. Der er bl.a. henset til, at en uafhængig långiver ikke uden sikkerhed ville yde et lån på de aftalte vilkår. Landsskatteretten er derfor enig med SKAT i, at der kan foretages en vilkårskorrektion. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at rentefordelen, der ikke er forretningsmæssigt begrundet, er et skattepligtigt tilskud til selskabet.

Allerede fordi, at lånene ikke er ydet med sikkerhed i fast ejendom, kan lånevilkårene ved en almindelig realkreditbelåning af ejendommen ikke anvendes som sammenligningsgrundlag. Derimod kan vilkårene for selskabets banklån lægges til grund for fastsættelsen af renten. Da der foreligger oplysninger om markedsrenten på banklånet, kan renten ikke fastsættes til diskontoen + 4 %. På baggrund af sagens oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at den gennemsnitlige bankrente forud for indfrielsen af lånet i 2012 var 5 %. Bl.a. henset til, at selskabet ikke har andre kreditorer, nedsætter Landsskatteretten SKATs skøn over renten i 2011- 2015 til 5 %, som beregnes af gælden ultimo året. Landsskatteretten ændrer, som konsekvens af nedsættelsen af renten, SKATs forhøjelse og nedsættelse af selskabets indkomst i 2011 – 2015 til hhv. 3.405 kr., 4.146 kr., 28.723 kr., 32.738 kr. og 35.267 kr.