Kendelse af 05-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-12-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden 2008-2015 modtaget overførsler fra udlandet på samlet 1.454.916,65 kr. Der er foretaget 4-6 overførsler per indkomstår. Det er i klagen oplyst, at der er tale om lån fra klagerens kæreste [person1], som er bosiddende i [...], [USA].

Klageren har ikke haft andre indtægter i perioden.

Klageren har yderligere lånt 169.172,25 kr. fra sin kæreste i 2016. Beløbet er tilbagebetalt den 23. maj 2017.

Ifølge Folkeregisteret har klageren ikke været fraflyttet Danmark og dermed sin bolig i [by1], og hans kæreste har ikke været tilmeldt klagerens adresse i Danmark.

Klageres revisor oplyste den 21. marts 2017 SKAT om, at han ikke var i besiddelse af et underskrevet lånedokument, da der var indgået en mundtlig aftale mellem klageren og [person1] om tilbagebetaling af pengene.

Den 18. april 2017 indsender klagerens repræsentant en låneaftale, som er indgået mellem [person1] og klageren. Låneaftalen er underskrevet den 15. april 2016, og vedrører overførsler i perioden 1. januar 2008 til og med 31. december 2015. Låneaftalen er underskrevet af to vitterlighedsvidner, som begge er bosiddende i Italien. Lånet er rentefrit og långiver og låntager kan til enhver tid kræve lånet indfriet uden varsel. Låneaftalen indeholder ikke bestemmelser om sikkerhedsstillelse.

Klagers repræsentant har senere oplyst, at oprettelsen af gældsbrevet skete efter rådgivning fra klagerens repræsentant, da klageren blev opmærksom på, at modtagelsen af beløbene fra hans kæreste ville få skattemæssige konsekvenser for ham.

Klageren og hans daværende revisor var i kontakt med SKAT i år 2005/2006. SKAT bad ham på det tidspunkt om at indsende en redegørelse for hans indtægtsforhold, herunder dokumentation for hvorledes han finansierede sine leveomkostninger, da han ikke havde selvangivet nogen form for indtægt i 2004. Klagerens daværende repræsentant oplyste i den forbindelse SKAT om, at klageren siden slutningen af 2001 havde boet med sin kæreste i [USA] og Italien og kun i begrænset omfang havde opholdt sig i sin bolig i [by1]. Derudover oplyste klagerens daværende repræsentant, at klageren ikke havde haft nogen skattepligtige indtægter siden han flyttede sammen med sin kæreste. Tilsvarende oplysninger blev indsendt i relation til klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2006.

Klageren har fremsendt dokumentation til Skatteankestyrelsen for tre overførsler på hver ca. 42.000– 44.000 kr. fra hans kæreste til ham i indkomståret 2004. Ud fra det oplyste, har SKAT ikke på noget tidspunkt modtaget denne dokumentation eller tilbage i 2005/2006 i øvrigt fået oplysninger om overførslerne.

SKAT har i breve af 26. oktober 2016, 23. november 2016 og 14. december 2016 anmodet klageren om en forklaring på overførslerne samt kontoudskrifter for hans bankkonto i perioden 1. januar 2008 til og med 31. december 2015. Da klageren ikke reagerede på henvendelserne, henvendte SKAT sig, den 10. januar 2017 til [finans1], som den 22. februar 2017 fremsendte de ønskede kontoudskrifter.

SKAT har udsendt deres forslag til afgørelse den 21. april 2017 og den endelige afgørelse 6. juni 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2008-2012.

Derudover har SKAT forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 161.310 kr. for indkomståret 2008, med 164.922 kr. for indkomståret 2009, med 168.976 kr. for indkomståret 2010, med 162.974 kr. for indkomståret 2011, med 269.777 kr. for indkomståret 2012, med 172.048 kr. for indkomståret 2013, med 175.132 kr. for indkomståret 2014 og med 179.774 kr. for indkomståret 2015.

SKAT begrunder afgørelsen således:

”SKAT er af den opfattelse, at de penge, som er blevet overført fra [person1], skal betragtes som en gave, og skal beskattes efter statsskattelovens § 4.

Der er ifølge kontoudskrifter overført i alt 1.454.916,65 kr. i perioden 1. januar 2008 til og med den 31. december 2015. Overførslerne er sket således:

SKAT har af din revisor fået oplyst, at der er tale om en mundtlig aftale, at de penge, der overføres, er et lån, som skal tilbagebetales. SKAT har dog modtaget en låneaftale, hvoraf det fremgår, at lånet udgør i alt 1.454.886,24 kr., som er udbetalt i perioden 1. januar 2008 til og med 31. december

2015. Lånet er rentefrit og det fremgår, at begge parter kan kræve lånet indfriet uden varsel. Der fremgår ikke yderligere betingelser for tilbagebetaling. Låneaftalen er dateret den 15. april 2016 i Italien.

SKAT er af den overbevisning, at du ikke har påtaget dig en retlig forpligtelse til at tilbagebetale de beløb, som er blevet udbetalt i perioden 1. januar 2008 til og med den 31. december 2015. Låneaftalen er formodentlig udfærdiget efter SKAT har kontaktet dig, idet låneaftalen kun omfatter den periode, som SKAT har anmodet om, på trods af, at din revisor oplyser, at du fortsat modtager penge fra din kæreste. Låneaftalen er dog underskrevet den 15. april 2016. SKAT modtog låneaftalen den 18. april 2017.

Det påhviler dig at bevise, at der er en retlig forpligtigelse til at tilbagebetale pengene. Der er en streng bevisbyrde for dette, da pengene er overført mellem kærester. SKAT mener ikke, at låneaftalen er bevis for dette, da denne først er indgået flere år efter overførslerne er begyndt.

Yderligere momenter, som støtter SKATs tilsidesættelse af lånet er:

- At låneaftalen er udfærdiget på dansk, og din kæreste ikke er dansk.

- At du ikke er påbegyndt tilbagebetaling af lånet, nu 9 år efter at overførslerne begyndte.

- At [person1] ikke forlanger sikkerhed i dine aktiver for sine fordringer.

- At der er tale om et kæresteforhold, ifølge revisor. I er ikke gift.

- At du i alle årene har været bosiddende i Danmark og din kæreste i udlandet, således at I ikke på noget tidspunkt har haft fælles bopæl.

SKAT er derfor af den overbevisning, at du skal beskattes af samtlige overførsler fra [person1] i årene 2008 til og med 2015, fordelt således:

2008: 161.310 kr.

2009: 164.922 kr.

2010: 168.976 kr.

2011: 162.974 kr.

2012: 269.777 kr.

2013: 172.048 kr.

2014: 175.132 kr.

2015: 179.774 kr.

Til beskatning, således i alt 1.454.913 kr., da SKAT har rundet beløbene ned til hele tal pr. indkomstår.

Der er ikke tale om en gave efter boafgiftslovens § 22, da du ikke er omfattet af personkredsen, der er nævnt i bestemmelsen. Gaven er derfor indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4 og medregnes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag, af gaven.

SKAT har ligeledes henset til dom, afgjort i Vestre Landsret af 19. maj 2003 offentliggjort som SKM2003.247 VLR, hvor et låneforhold blev tilsidesat i skattemæssig henseende.

1.5. SKATs bemærkninger og begrundelse efter jeres indsigelser

SKAT er fortsat af den opfattelse, at de penge, som er blevet overført fra [person1], skal betragtes som en gave, og skal beskattes efter statsskattelovens § 4.

Ifølge brev fra din advokat dateret den 24. maj 2017 påpeger din advokat, at SKAT i korrespondance i årene 2005/2006 ikke reagerede på, at din kæreste finansierede dit privatforbrug. I korrespondancen fra 2005/2006 har din revisor oplyst, at du ikke har haft skattepligtige indtægter, siden du er flyttet sammen med din kæreste. Din revisor oplyste ligeledes, at du har boet sammen med din kæreste i [USA] / Italien siden slutningen af 2001 og har kun i begrænset omfang opholdt dig i boligen i [by1].

Ifølge Folkeregisteret har du ikke været fraflyttet Danmark, og dermed din bolig i [by1], ligesom din kæreste ikke har været tilmeldt din adresse i Danmark. I har derfor ikke officielt været samboende. SKAT har udelukkende på det tidspunkt taget stilling til situationen i det pågældende år, og ikke en fremadrettet sagsbehandling. Fra og med 2008, som behandles i denne sag, har du oplyst til SKAT, at der er tale om et låneforhold. Der er tale om en ny situation, som SKAT ikke tidligere har taget stilling til.

SKAT er fortsat af den overbevisning, at du ikke har påtaget dig en retlig forpligtelse til at tilbagebetale de beløb, som er blevet udbetalt i perioden 1. januar 2008 til og med den 31. december 2015.

Låneaftalen er, under alle omstændigheder, udfærdiget og underskrevet flere år efter overførslerne er påbegyndt. Din advokat oplyser, at du ligeledes har lånt penge fra din kæreste i 2016. På trods af, at låneaftalen er underskrevet den 15. april 2016 er dette ikke medtaget i den indgåede låneaftale.

Du skal således beskattes af samtlige overførsler fra [person1] i årene 2008 til og med 2015:

2008: 161.310 kr.

2009: 164.922 kr.

2010: 168.976 kr.

2011: 162.974 kr.

2012: 269.777 kr.

2013: 172.048 kr.

2014: 175.132 kr.

2015: 179.774 kr.

Til beskatning, således i alt 1.454.913 kr., da SKAT har rundet beløbene ned til hele tal pr. indkomstår.

Der er ikke tale om en gave efter boafgiftslovens § 22, da du ikke er omfattet af personkredsen, der er nævnt i bestemmelsen. Gaven er derfor indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4 og medregnes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag, af gaven.

...

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb.

Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Indkomstårene 2013, 2014 og 2015 behandles således efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist.

Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 (til og med 2012) og Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (fra 2013), og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold. Da du ikke har enkle økonomiske forhold jf. bekendtgørelsernes § 1, stk.

1, idet du har modtaget overførsler fra udlandet, er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Ifølge bekendtgørelsernes § 3, gælder den korte ligningsfrist heller ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Da SKAT anser disse betingelser for opfyldt, er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

Det er SKATs opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen for ekstraordinær ansættelse, af årene 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Dette begrundes med:

• At du har modtaget overførsler fra udlandet

• At du har modtaget en skattepligtig gave, som du ikke har selvangivet

Det skal bemærkes, at det følger af praksis, herunder SKM2016.387.BR, at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skattestrafferetligt spørgsmål.

Det er heller ikke en forudsætning for genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, at der er pålagt eller kan pålægges et strafansvar.

Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.

6 måneders reaktionsfrist

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for årene 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter SKAT har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT har det nødvendige grundlag, til at foretage en korrekt ansættelse.

Den 21. marts 2017 har SKAT modtaget samtlige kontoudskrifter og din revisor har oplyst, at der er tale om en mundtlig aftale om låneforholdet. SKAT har derfor tidligst den 21. marts 2017 modtaget tilstrækkelige oplysninger, til at foretage en korrekt skatteansættelse. 6 måneders fristen er derfor overholdt.”

SKAT fremkommer med følgende bemærkninger i udtalelsen til Skatteankestyrelsen:

”SKAT mener ikke, at indkomstårene 2008-2012 er forældede på baggrund af den korrespondance i årene 2005/2006, som advokaten [person2] omtaler. SKAT har på dette tidspunkt udelukkende taget stilling til situationen i det pågældende år, og ikke en fremadrettet sagsbehandling. Fra og med 2008, som behandles i denne sag, har [person3]s repræsentanter oplyst til SKAT, at der er tale om et låneforhold. Der er tale om en ny situation, som SKAT ikke tidligere har taget stilling til.

SKAT er fortsat af den opfattelse, at de penge, som er blevet overført fra [person3]s kæreste i udlandet, skal betragtes som en gave, og skal beskattes efter statsskattelovens § 4. Der er ikke tale om gave efter boafgiftslovens § 22, da [person3] ikke er omfattet af personkredsen, der er nævnt i bestemmelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2008-2012.

Derudover har klagerens repræsentant nedlagt påstand om annullering af den af SKAT foretagne forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008-2015.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført:

”1. SAGENS PROBLEMSTILLING

Sagen vedrører overordnet følgende forhold:

o Hvis dette ikke er tilfældet, vil indkomstårene 2008- 2012 være forældede, jf. SFL §§ 26-27.

o Hvis der er tale om et lån, skal [person3] ikke beskattes heraf.

o Er der derimod tale om en gave, skal [person3] beskattes enten som personlig indkomst eller med gaveafgift afhængigt af deres bopælsforhold.

2. FAKTUM

Faktum vil blive suppleret i det næste indlæg i sagen.

3. JURIDISK VURDERING AF DEN FORELIGGENDE SAG

3.1. Kan indkomstårene 2008-2012 genoptages efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5?

Det er min vurdering, at [person3] ikke har handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive de modtagne beløb fra hans amerikanske kæreste.

Dette skyldes, at [person3] og hans revisor, [person4], tilbage i 2005/2006 havde en korrespondance med SKAT vedrørende hans manglende selvangivelse af skattepligtig indkomst, jf. bilag 2. Heraf fremgår det, at det er oplyst til SKAT, at han ikke har haft nogen skattepligtige indtægter, siden han flyttede sammen med sin kæreste. Af denne formulering - og den øvrige mundtlige dialog med SKAT herom - fremgår det implicit, at kæresten har finansieret hans privatforbrug. Det reagerede SKAT ikke på tilbage i 2005/2006, og derfor havde [person3] ikke grund til at tro, at han skulle selvangive de omhandlede overførsler. Det skal i den sammenhæng fremhæves, at det ikke kan tillægges afgørende betydning for tilregnelsen, at [person3] på daværende tidspunkt boede sammen med sin kæreste, idet han også på daværende tidspunkt burde have betalt gaveafgift af overførslerne, hvis SKAT antog, at der var tale om gaveoverførsler. Derfor har han ikke handlet groft uagtsomt, og derfor vil indkomstårene 2008-2012 være forældede, jf. SFL §§ 26-27.

3.2. Lån eller gave?

Gældsbrevet mellem [person3] og hans kæreste er underskrevet inden SKAT rettede henvendelse til ham om denne sag. Dateringens rigtighed er bekræftet af 2 vitterlighedsvidner. Dette underbygger, at der er tale om lån og ikke gaver. Den righoldige praksis, jf. f.eks. SKM 2003.247 VLR, hvor der ikke lægges vægt på gældsbreve oprettet efter SKAT's henvendelse til skatteyderen, kan således ikke tillægges betydning i nærværende sag.

Vedrørende manglende sikkerhedsstillelse for lånet og manglende betaling af afdrag skal jeg anføre, at det er helt sædvanligt i anfordringsgældsbreve i familieforhold, at der ikke stilles sikkerhed eller betales afdrag. Det er aftalt mellem [person3] og hans kæreste, at beløbet skulle tilbagebetales, når han havde fået solgt sit hus i [by1].”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

Jeg fremlægger som bilag 5-7 kopi af bankoverførsler fra [person1] til [person3] i 2004.

Der er tale om følgende overførsler:

Overførslerne viser, at [person1] også tilbage i 2004 finansierede [person3]s forbrug.

Jeg skal fremhæve, at der gennem hele perioden har været tale om løbende gaver uden aftale om tilbagebetaling.

Der er altså ikke tale om lån.

Oprettelsen af gældsbrevet i april 2016 må altså betragtes som en art ”feberredning”, idet det på dette tidspunkt gik op for [person3], at overførslerne til ham fra [person1] kan/vil have skattemæssige konsekvenser for ham. Efter råd fra en rådgiver blev han anbefalet at oprette dette gældsbrev.

[person3] har gennem hele perioden været i komplet uvidenhed om de skattemæssig konsekvenser for ham af overførslerne og har troet, at dette var afklaret med SKAT pga. korrespondancen med SKAT i 2005/2006, jf. bilag 2. Det skal fremhæves, at denne korrespondance med SKAT vedrører (alle) indkomstårene 2001-2006. Og i denne korrespondance angives det 3 gange til SKAT (2/11 2005, 22/6 2006 og 29/6 2006), at han ikke har haft nogen skattepligtige indtægter, siden han er flyttet sammen med sin kæreste.

Korrespondancen med SKAT gav ikke anledning til nogen forhøjelser af [person3]s skattepligtige indtægt/gaveafgift.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig gave

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter. Det følger af statsskattelovens § 4, litra c.

Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Skattepligtige gaver beskattes som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag. Det følger af personskattelovens § 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det kan udledes af SKM2008.905H.

Der gælder en skærpet bevisbyrde for, at der er tale om et lån, når overførslerne til klageren stammer fra hans kæreste, og der derfor foreligger et gavemiljø. Det kan udledes af Vestre Landsretsdom offentliggjort i SKM2003.247.VLR.

Gældsbrevet vedrører præcis den periode, som SKAT har genoptaget, og der er lavet et gældsbrev for årene 2008-2015 i år 2016. Gældsbrevet er udarbejdet 8 år efter det første beløb er overført til låntageren.

Derudover udtalte klagerens repræsentant oprindeligt, at der alene var indgået en mundtlig aftale om ydelsen af lånet.

I gældsbrevet er der ikke aftalt forrentning, løbende afdrag eller sikkerhedsstillelse. Disse forhold tillægges betydning ved vurderingen af, om der foreligger et gældsforhold. Det kan udledes af Vestre Landsretsdom offentliggjort i SKM2003.247.VLR.

Derudover har klagerens repræsentant i sine seneste bemærkninger anerkendt at gældsbrevet blev oprettet af skattemæssige årsager og at overførslerne reelt udgjorde gaver uden aftale om tilbagebetaling.

Gældsbrevet kan dermed ikke godkendes som dokumentation for, at der reelt er tale om et lån. Klageren har derfor ikke løftet den skærpede bevisbyrde.

Klageren var på tidspunktet for overførslerne og forud for overførslerne ikke samboende med sin kæreste. Overførslerne er derfor ikke omfattet af reglerne i boafgiftsloven, jf. boafgiftslovens § 22.

Landsskatteretten finder herefter, at gældsbrevet ikke kan tillægges vægt, idet det er udarbejdet efterfølgende, at gældsbrevets vilkår er usædvanlige samt at det anses for anerkendt af klageren, at overførslerne reelt var gaver. Overførslerne anses på den baggrund for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Ekstraordinær genoptagelse

SKAT kan ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1

Der gælder en forkortet ligningsfrist for fysiske personer, der har enkle økonomiske forhold. Det følger af § 1 og § 2 i bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 (til og med 2012) og bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (fra 2013 og frem).

Den forkortede ligningsfrist gælder ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det følger af bekendtgørelsernes § 3. Det indebærer også, at den 6-måneders reaktionsfrist i § 27, stk. 2 skal være overholdt, hvis den forkortede ligningsfrist skal kunne fraviges. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 13. oktober 2017 offentliggjort i SKM2017.623.ØLR.

SKAT kan uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Klageren har i indkomstårene 2008-2012 fået overført samlet 927.959 kr. til sin danske bankkonto uden at have oplyst SKAT herom.

Klageren kan ikke på baggrund af korrespondancen med SKAT i 2005/2006 anses for at have haft en berettiget forventning om, at han ikke var skattepligtig af beløb, som han modtog fra sin kæreste. SKAT fik alene oplyst, at han på daværende tidspunkt boede hos sin kæreste i [USA] og Italien. SKAT har derimod ikke haft kendskab til overførsler til klagerens bankkonto og heller ikke haft viden om, at der i senere indkomstår ville blive overført penge fra klagerens kæreste til klagerens bankkonto. Derudover oplyste klagerens daværende repræsentant SKAT om, at klageren ikke havde haft nogle skattepligtige indtægter siden han flyttede sammen med sin kæreste, hvilket ikke er korrekt, da klageren også 2004 fik overført beløb fra sin kæreste.

Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse, anses klageren for at have handlet groft uagtsomt herunder henset til, at der er tale om væsentlige beløb. Det kan udledes af SKM2013.910.BR og SKM2015.382.BR, at beløbenes størrelse tillægges betydning ved uagtsomhedsvurderingen.

Reaktionsfrist

Det er en betingelse, at den ændrede ansættelse varsles senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. En ansættelse, der er varslet af skattemyndighederne, skal desuden foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Kundskabstidspunktet efter § 27 er det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen.

Fristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen, hvilket kan udledes af byrettens dom offentliggjort i SKM2013.910.BR og Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2017.478.VLR.

SKAT fremsendte i en periode løbende anmodninger til klageren om fremsendelse af materiale og modtog oplysninger fra klagerens repræsentant i løbet af marts og april 2017. Senest fremsendes gældsbrevet den 18. april 2017.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, løber derfor fra den 18. april 2017, hvor SKAT havde fået tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse.

SKATs forslag til afgørelse var dateret den 21. april 2017 og dermed indenfor den 6-måneders reaktionsfrist.

SKATs endelige afgørelse var dateret den 6. juni 2017, hvorfor 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ligeledes er opfyldt.

SKAT anses derfor for at have overholdt reaktionsfristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.