Kendelse af 09-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2020

Indkomståret 2014

Aktieindkomst

Selvangivet tab på 33.435.600 kr. ved overdragelse af anparter til børn i gave ansat til 3.454.350 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse nedenfor.

Selvangivet tab på 22.290.400 kr. ved overdragelse af anparter til selskabet [virksomhed1] Ltd ansat til 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Faktiske oplysninger

Generelle oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren den 17. juli 2003 sammen med sin ægtefælle (herefter kaldet [person1]) stiftede selskabet [virksomhed2] ApS (herefter kaldet Holdingselskabet). Selskabet blev stiftet med en anpartskapital på 125.000 kr., som blev tegnet ved indskud af værdier, der på stiftelsestidspunktet blev opgjort til en kurs på 178.423,20. Den samlede anskaffelsessum for anparterne i Holdingselskabet udgjorde således 223.029.000 kr., og klageren og [person1] ejede hver 50 pct. af anpartskapitalen.

Den 19. august 2003 indrejste klageren og [person1] til Danmark efter knap ti års ophold i Frankrig.

Holdingselskabet

Af Holdingselskabets årsrapport for 2013 fremgår det bl.a., at Holdingselskabets hovedaktiviteter bestod af holdingvirksomhed, investering i værdipapirer og anden formueplacering. Af koncernoversigten fremgår det bl.a., at Holdingselskabet ejer kapitalandele i 8 selskaber.

Det drejer sig om 75 pct. af kapitalen i selskabet [virksomhed3], Frankrig, som ejer 19 pct. af kapitalen i selskabet [virksomhed4] A/S. Endvidere drejer det sig om 50,2 pct. af kapitalen i Sådan ApS, som ejer 20 pct. af kapitalen i [virksomhed5] A/S, som ejer [virksomhed6] i sin helhed. Det drejer sig tillige om hele andelskapitalen i selskaberne [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS og [virksomhed9] ApS. Endelig drejer det sig om henholdsvis 25,29 pct., 16,72 pct. og 29,8 pct. af andelskapitalen i selskaberne [virksomhed10] ApS, [virksomhed11] ApS og [virksomhed12] A/S.

Af ledelsesberetningen i Holdingselskabets årsrapport for 2013 fremgår bl.a. følgende:

”I 2013 opnåede koncernen en nettoomsætning på 184,8 mio. kr. (2012: 115,6 mio. kr.) og et overskud før skat på 6,3 mio. kr. (2012: -12,7 mio. kr.). Udviklingen i koncernens aktivitet kan henføres til positiv udvikling i selskabets beholdning af børsnoterede værdipapirer.

Modervirksomhedens resultat udgør i 2013 et overskud på 9,1 mio. kr. før skat (2012: -14,2 mio. kr.). Koncernledelsen betragter samlet set resultatet som tilfredsstillende.

Af koncernens balancesum på 701,4 mio. kr. udgør egenkapitalen ved regnskabsårets udgang 184,1 mio. kr., hvilket svarer til en soliditetsgrad på 26,0 %.

Modervirksomhedens egenkapital udgør 185,3 mio. kr. pr. 31. december 2013.

...”

Vedtægtsændring

Den 23. juni 2014 blev Holdingselskabets vedtægter ændret på en ekstraordinær generalforsamling. Ifølge vedtægternes § 3 er Holdingselskabets anpartskapital på nominelt 125.000 kr. fordelt på 12.500.000 anparter a 1 øre eller multipla heraf.

Det fremgår videre, at kapitalen blev opdelt i 10 forskellige klasser. Anpartskapitalen består således af nominelt 12.500 kr. A-anparter, 12.500 kr. B-anparter, 37.500 kr. C-anparter, 37.500 I-anparter, 12.500 kr. J-anparter, hvortil kommer D-, E-, F-, G- og H-anparter på hver 2.500 kr. Forskellen på anpartsklasserne fremgår af §§ 6 og 10 i vedtægterne.

Det fremgår af § 6, at hver A-anpart på 1 øre giver en stemme på Holdingselskabets generalforsamling, og at ingen andre anpartsklasser er tillagt stemmeret.

Af § 10 i vedtægterne fremgår bl.a. følgende:

”10.1. Udlodning af udbytte fra selskabet fordeles på de enkelte anpartsklasser som følger:

10.2. A-anparterne har på intet tidspunkt ret til udbytte.

10.3. B-anparterne har alene ret til forlods udbytte fra Selskabet med et beløb svarende til Selskabets værdi pr. den 23. juni 2014 beregnet i henhold til cirkulærer nr. 185 af 17. november 1982 dog mindst kr. 200.000.000 (herefter ”B-anparternes udbytteret”).

10.4. B-anparternes udbytteret skal hvert år startende 23. juni 2014 tillægges 4 % p.a. af den til enhver tid værende restsaldo af B-anparternes udbytteret (herefter ”Årlige Tillæg”)... B-anparterne vil ikke være berettiget til at modtage yderligere udbytte fra selskabet, når B-anparterne har modtaget et beløb svarende til B-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg.

10.5. C-anparterne har ikke ret til udbytte fra Selskabet, før Selskabet forlods har udloddet et samlet udbytte til B-anparterne svarende til B-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg. C-anparterne har ret til et forlods udbytte på kr. 60.000.000 med tillæg af en eventuel højere værdi end kr. 260.000.000, som SKAT i et eventuelt bindende svar indleveret senest den 1. februar 2015 af [person1] og [person2] måtte fastsætte værdien af Selskabet til ved transaktioner foretaget i juli og august 2014 (herefter ”C-anparternes udbytteret”).

10.6. C-anparternes udbytteret skal hvert år startende 23. juni 2014 tillægges 4 % p.a. af den til enhver tid værende restsaldo af C-anparternes udbytteret (herefter ”Årlige Tillæg”)... C-anparterne vil ikke være berettiget til at modtage yderligere udbytte fra selskabet, når C-anparterne har modtaget et beløb svarende til C-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg.

10.7. D-anparterne har ikke ret til udbytte fra Selskabet, før Selskabet forlods har udloddet et samlet udbytte til C-anparterne svarende til C-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg. D-anparterne har ret til et forlods udbytte kr. 50.000.000 (herefter ”D-anparternes udbytteret”).

10.8. D-anparternes udbytteret skal hvert år startende 23. juni 2014 tillægges 4 % p.a. af den til enhver tid værende restsaldo af D-anparternes udbytteret (herefter ”Årlige Tillæg”)... D-anparterne vil ikke være berettiget til at modtage yderligere udbytte fra selskabet, når D-anparterne har modtaget et beløb svarende til D-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg.

10.9. E-anparterne har ikke ret til udbytte fra Selskabet, før Selskabet forlods har udloddet et samlet udbytte til D-anparterne svarende til D-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg. E-anparterne har ret til et forlods udbytte på kr. 50.000.000 (herefter ”E-anparternes udbytteret”).

10.10. E-anparternes udbytteret skal hvert år startende 23. juni 2014 tillægges 4 % p.a. af den til enhver tid værende restsaldo af E-anparternes udbytteret (herefter ”Årlige Tillæg”)... E-anparterne vil ikke være berettiget til at modtage yderligere udbytte fra selskabet, når E-anparterne har modtaget et beløb svarende til E-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg.

10.11. F-anparterne har ikke ret til udbytte fra Selskabet, før Selskabet forlods har udloddet et samlet udbytte til E-anparterne svarende til E-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg. F-anparterne har ret til et forlods udbytte på kr. 75.000.000 (herefter ”F-anparternes udbytteret”).

10.12. F-anparternes udbytteret skal hvert år startende 23. juni 2014 tillægges 4 % p.a. af den til enhver tid værende restsaldo af F-anparternes udbytteret (herefter ”Årlige Tillæg”)... F-anparterne vil ikke være berettiget til at modtage yderligere udbytte fra selskabet, når F-anparterne har modtaget et beløb svarende til F-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg.

10.13. G-anparterne har ikke ret til udbytte fra Selskabet, før Selskabet forlods har udloddet et samlet udbytte til F-anparterne svarende til E-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg. G-anparterne har ret til et forlods udbytte på kr. 75.000.000 (herefter ”G-anparternes udbytteret”).

10.14. G-anparternes udbytteret skal hvert år startende 23. juni 2014 tillægges 4 % p.a. af den til enhver tid værende restsaldo af G-anparternes udbytteret (herefter ”Årlige Tillæg”)... G-anparterne vil ikke være berettiget til at modtage yderligere udbytte fra selskabet, når G-anparterne har modtaget et beløb svarende til G-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg.

10.15. H-anparterne har ikke ret til udbytte fra Selskabet, før Selskabet forlods har udloddet et samlet udbytte til G-anparterne svarende til G-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg. H-anparterne har ret til et forlods udbytte på et beløb svarende til kr. 1.000.000.000 fratrukket summen af B- til og med G-anparternes forlods udbytteret og eventuelle Årlige Tillæg som anført i pkt. 10.4, 10.6, 10.8, 10.10, 10.12 og 10.14 (herefter ”H-anparternes udbytteret”).

10.16. H-anparternes udbytteret skal hvert år startende 23. juni 2014 tillægges 4 % p.a. af den til enhver tid værende restsaldo af H-anparternes udbytteret (herefter ”Årlige Tillæg”)... H-anparterne vil ikke være berettiget til at modtage yderligere udbytte fra selskabet, når H-anparterne har modtaget et beløb svarende til H-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg.

10.17. I-anparterne har ikke ret til udbytte fra Selskabet, før Selskabet forlods har udloddet et samlet udbytte til H-anparterne svarende til H-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg. I-Anparterne har ret til et forlods udbytte på et beløb svarende til kr. 500.000.000 (herefter ”I-anparternes udbytteret”).

10.18. I-anparternes udbytteret skal hvert år startende 23. juni 2014 tillægges 4 % p.a. af den til enhver tid værende restsaldo af I-anparternes udbytteret (herefter ”Årlige Tillæg”)... I–anparterne vil ikke være berettiget til at modtage yderligere udbytte fra selskabet, når I-anparterne har modtaget et beløb svarende til I-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg.

10.19. J-anparterne har ikke ret til udbytte fra Selskabet, før Selskabet forlods har udloddet et samlet udbytte til I-anparterne svarende til I-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg. J-anparterne vil herefter have ret til alt øvrigt udbytte.

10.20. Såfremt der træffes beslutning om likvidation af Selskabet skal A-anparterne forlods have ret til et likvidationsprovenu svarende til A-anparternes nominelle værdi. Såfremt der efter udlodning af likvidationsprovenu til A-anparterne er et overskydende beløb, skal dette fordeles forlods, således at hver anpart først modtager sin nominelle værdi, hvorefter eventuelt overskydende beløb fordeles efter principperne i afsnit 10.1 – 10.19, således at likvidationsprovenuet skal fordels i henhold til ikke udloddede udbytteretter med forlodsret.”

Af vedtægternes § 4 fremgår bl.a. følgende:

”4.1. Enhver overgang af anparter kan kun gyldigt ske med direktionens forudgående godkendelse, og skal noteres i selskabets anpartshaverfortegnelse.

4.2. Anpartshaverne har indbyrdes forkøbsret i forhold til deres ejerandele af selskabet.

...”

Gaveoverdragelser

Ved gavebreve af 23. juni 2014 overdrog klageren og [person1] nominelt 12.500 kr. C-anparter i Holdingselskabet til hvert af sine tre børn i gave, svarende til i alt nominelt 37.500 kr. C-anparter. I forbindelse med overdragelsen var værdien af hver gave opgjort til 12.500 kr., svarende til en samlet værdi på 37.500 kr. for alle tre gaver.

Det fremgår, at SKAT ved afgørelse af 22. september 2015 ændrede værdien af de overdragne C-anparter, hvilken afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten (herefter kaldet gaveafgiftssagen). Den samlede værdi af de nominelt 37.500 kr. overdragne C-anparter opgjorde SKAT til 60.000.000 kr. SKAT fandt herved, at værdien af hele Holdingselskabet som minimum udgjorde 310.000.000 kr., hvilket svarede til den værdi, som klagerens repræsentant under gaveafgiftssagens behandling i SKAT havde beregnet efter retningslinjerne i TSS-cirkulære 2000-9.

Det fremgår, at klagerens repræsentant havde opgjort Holdingselskabets værdi til 179.075.000 kr., idet han havde beregnet formueskattekursen hertil. I konsekvens heraf havde klagerens repræsentant opgjort værdien af C-anparterne til i alt 37.500 kr., da B-anparterne er tillagt en forlods udbytteret på 200 mio. kr.

Salg af anparter til [virksomhed1] Ltd

Ved aftale af 29. august 2014 solgte klageren og [person1] anparter i Holdingselskabet. Det fremgår således af ”Share Purchase Agreement” mellem klageren og [person1] på den ene side og [virksomhed1] Ltd på den anden side, at [virksomhed1] Ltd erhvervede i alt nominelt 25.000 kr. anparter i Holdingselskabet, hvilken kapital fordelte sig med nominelt 2.500 kr. på D-anparter, nominelt 2.500 kr. på E-anparter, nominelt 2.500 kr. på F-anparter, nominelt 2.500 kr. på G-anparter, nominelt 2.500 kr. på H-anparter og endelig nominelt 12.500 kr. på J-anparter.

Af aftalen fremgår det, at salgsprisen udgjorde 1 øre pr. anpart, svarende til i alt 25.000 kr. I følge aftalen skulle handlen gennemføres senest den 1. oktober 2014, bl.a. ved overførsel af betaling til klagerens og [person1]’s bank.

Aftalen indeholder endvidere i pkt. 6, ”Tax Provision”, muligheder for at justere købesummen og/eller ændre antallet af overdragne anparter for det tilfælde, at de danske skattemyndigheder måtte finde, at overdragelsessummen ikke svarer til den objektive værdi af anparterne. Bestemmelsen indeholder tillige en mulighed for hver af parterne til at ophæve aftalen.

Under sagens behandling i SKAT er der anmodet om dokumentation for klagerens modtagelse af salgssummen for anparterne i Holdingselskabet fra [virksomhed1] Ltd den 29. august 2014.

Til dokumentation for betaling af købesummen har klagerens repræsentant fremlagt kopi af en meddelelse fra klagerens bank af 1. december 2014, hvoraf det fremgår, at banken den 1. december 2014 har modtaget et beløb på 12.500 kr. til dækning af ”AS PER SHARE PURCHASE AGREEMENT DATED 29/08/2014”. Det fremgår videre, at ordregiver var [virksomhed13] Ltd., Cyprus, og at den ordregivende bank var [finans1] Ltd. Der er fremlagt tilsvarende dokumentation for overførsel af 12.500 kr. til [person1].

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at klagerens repræsentant den 28. januar 2015 anmodede om et bindende svar på, om SKAT kunne bekræfte, at værdien af Holdingselskabet pr. 29. august 2014 ikke oversteg 260 mio. kr. Endvidere anmodede man SKAT om at bekræfte, at overdragelsen pr. 29. august 2014 af nominelt 25.000 kr. anparter til [virksomhed1] Ltd i skattemæssig henseende havde fundet sted på markedsvilkår. Skatterådet afviste imidlertid at tage stilling til spørgsmålene.

Stiftelse af trust på Cypern

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at klageren ved aftale af 29. august 2014 stiftede en trust benævnt ”[Fond1]” (herefter kaldet Trusten). Aftalen blev indgået med det cypriotiske selskab [virksomhed14] Limited (herefter kaldet Trustee) som original trustee.

Ved brev af 27. november 2014 til SKAT oplyste klagerens repræsentant, at klageren havde indskudt 200.000 kr. i Trusten, og at der i konsekvens heraf var indbetalt 38.000 kr. til SKAT i medfør af fondsbeskatningslovens § 3 A, stk. 6.

Under sagens behandling i SKAT har klagerens repræsentant fremlagt kopi af et udkast til regnskab af 14. december 2016 pr. 31. december 2015 for [virksomhed1] Ltd Af udkastet, som ikke er underskrevet, fremgår det bl.a., at [virksomhed1] Ltds ”sharecapital” udgør 5.000 stk. a 1 euro, og at 1.000 stk. heraf er udstedt og fuldt indbetalt, og ”shareholder” er Trustee, som ifølge udkastet til regnskab ejer alle ”shares” i [virksomhed1] Ltd Regnskabet udviser en negativ egenkapital pr. 31. december 2015 på 5.101 euro, som skyldes underskud på 3.436 euro i 2014 og på 1.665 euro i 2015. Underskuddene i [virksomhed1] Ltd skyldes afholdelse af revisor- og andre administrationsomkostninger.

Det fremgår videre af regnskabsudkastet, at [virksomhed1] Ltd har anskaffet 20 pct. af anpartskapitalen i Holdingselskabet, hvilket er bogført som et aktiv til 3.355 euro. Hertil kommer, at [virksomhed1] Ltd ifølge regnskabsudkastet har en gæld til ”shareholders” på 3.403 euro og et valutakurstab på 48 euro, hvilket i alt svarer til købesummen for anparterne i Holdingselskabet på 3.355 euro.

Under sagens behandling i SKAT har repræsentanten bl.a. oplyst følgende om ejerforholdene:

”Så vidt jeg er orienteret, er [Trustee] det selskab, som [virksomhed13] anvender som ”trustee-selskab”, og selskabet er ejet af [virksomhed13]. Det er for mig oplyst, at [virksomhed15] Ltd. er ejet 100 % af [Trusten], men da man – så vidt jeg forstå – efter cypriotisk ret ikke kan indsætte en trust som ejer i ejerregisteret, er [Trustee] indsat som ejer i ejerregisteret.”

Af det fremlagte udkast til regnskab for [virksomhed1] Ltd pr. 31. december 2015 fremgår det bl.a. videre, at [virksomhed1] Ltd har en gæld til ”related parties” på 3.053 euro.

Klagerens repræsentant har under sagens behandling i SKAT fremlagt en ”Trial Balance” for Trusten pr. 31. december 2015. Heraf fremgår det, at Trusten i 2015 har overført 3.053,02 euro til [virksomhed1] Ltd

Af ”Trial Balance” fremgår det, at Trustens ”Capital account” udgør 23.096,17 euro. Det fremgår imidlertid ikke, at Trusten ejer ”share capital” i [virksomhed1] Ltd, eller at Trusten har et tilgodehavende på 3.403 euro i [virksomhed1] Ltd

Under sagens behandling i SKAT har SKAT anmodet om dokumentation for overførsel af 200.000 kr. til Trusten den 29. august 2014, ligesom der er anmodet om oplysning om, hvorfor ”share capital” i [virksomhed1] Ltd ikke fremgår af ”Trial Balance” pr. 31. december 2015.

Hvad angår spørgsmålet om ”share capital” i [virksomhed1] Ltd har klagerens repræsentant bl.a. oplyst, at han ikke kender baggrunden for udarbejdelsen af regnskabet, hvorfor han ikke kan besvare spørgsmålet. I relation til den omstændighed, at ”Capital account” udgør 23.096,17 euro og ikke 200.000 kr. har han bl.a. oplyst, at en del af beløbet på 200.000 kr. formentlig er blevet overført som betaling for anparterne, hvor købesummen udgjorde i alt 25.000 kr.

Endvidere har repræsentanten fremlagt kopi af en række overførselskvitteringer. Der er således fremlagt kopi af posteringsdetaljer for klagerens overførsel af 124.045,32 kr. til [virksomhed13], [adresse1], [by1], Cypern, via [finans2] den 24. november 2014. Videre er der fremlagt kopi af overførselskvittering fra [finans3] for overførsel af 10.174,50 euro fra repræsentantens konto til [virksomhed13] Ltd. den 29. august 2014 med teksten ”Udleg [person2]”.

Klagerens repræsentant har tillige fremsendt yderligere dokumentation i januar 2017 vedrørende den indbetalte startkapital i Trusten. Der er således fremsendt kopi af to e-mails. Af e-mail af 29. august 2014 fra repræsentanten til klageren og [person1] fremgår bl.a. følgende:

”Kære [person1] og [person2],

I fortsættelsen af dagens møde vil jeg hører, om du, [person2], via din bank ([finans2]) indhenter et reference letter på engelsk eller om vi skal gøre dette?

Reference Letteret skal bruges til KYC (know your client) på Cypern. [finans2] burde have et reference letter liggende som standard, så dette skulle ikke give anledning til problemer.

Selskabet og trusten er nu stiftet, hvorfor du, [person2], bedes overfører Euro 10.174,50 til dækning af vores udlæg til [virksomhed13]. Jeg har vedhæftet bankordre, hvoraf det fremgår, at vi har overført beløbet til [virksomhed13].

Der er blevet hævet DKK 75.954,68 på vores driftskonto i forbindelse med overførslen.

Overførelsen af DKK 75.954,68 bedes ske til vores driftskonto i [finans3], reg. nr. [...], konto nr. [...10].

Når vi er klar til næste step – herunder gaveanmeldelse og indbetaling af trustkapitalen – skal vi nok orientere jer.

Hvis I har spørgsmål eller bemærkninger, er I som altid velkomne til at ringe til [person3] eller undertegnede.

...”

Af e-mail af 31. oktober 2014 fra repræsentanten til klageren og [person1] fremgår bl.a. følgende:

”Kære [person1] og [person2]

Det er selskabet, der ejes af trusten og har købt anparter i [Holdingselskabet]

I øvrigt skal den resterende del af indskuddet indbetales.

Da vi aftalte, at indskuddet til fonden skal være på kr. 200.000, og da du allerede har indbetalt kr. 75.954,68, mangler der at blive indbetalt kr. 124.045,32 (200.000 – 75.954,68).

Beløbet på kr. 124.045,32 kan indbetales til:

[virksomhed13] Limited

...

Når indbetalingen er sket, bedes du fremsende kopi af overførelseskvitteringen til os, således at vi kan forberede anmeldelsen af fondsetableringen til SKAT.”

Bl.a. i forlængelse heraf anmodede SKAT om dokumentation for, hvad repræsentantens betaling af 10.174,50 euro den 29. august 2019 dækkede over.

Af repræsentantens svar fremgår bl.a. følgende:

”Det aftaltes med vores klient, [person2], og [virksomhed13], at vi på vegne af [person2] skulle overføre det pågældende beløb til [virksomhed13] som delvis indbetaling af fondskapital den 29. august 2014, hvilket vi gjorde, og hvilket er dokumenteret af den tidligere fremsendte kvittering for bankoverførelsen.

Derfor skal jeg endnu engang gentage, at det specifikke beløb dækker delvis indbetaling af fondskapital, hvilket efter min opfattelse også fremgår klart af den mailkorrespondance, som jeg sendte til dig i går.”

I SKATs sagsfremstilling antager SKAT ud fra den fremsendte ”Trial Balance” for Trusten, at beløbet kan specificeres som følger:

Repræsentanten har i forlængelse heraf bl.a. fremlagt kopi af en e-mail af 29. august 2014 fra [person4] fra [virksomhed13] til klagerens repræsentant. Af denne fremgår bl.a. følgende:

”...

Process

As regard to the set-up of the structure, please note the following:

Fees

In order to set up trust and acquire the shelf company today, the client is kindly requested to wire the following fees to the bank as specified below:

EUR 8.550 ex VAT / EUR 10,174.50 inkl. VAT

You can proceed with the settlement of the amount of EUR 10,174.50 to:

...”

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at SKAT ved afgørelse af 29. juni 2015 traf en afgørelse for klageren, hvorefter SKAT ikke godkendte Trusten som et selvstændigt skattesubjekt, hvilken afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten (herefter kaldet trustsagen). SKAT fandt ved afgørelsen, at Trustens midler fortsat skal betragtes som en del af klagerens formue, og at dens afkast skal beskattes hos klageren.

SKATs afgørelse

SKAT har ved den påklagede afgørelse nedsat selvangivet tab på i alt 55.726.000 kr. som følge af overdragelse af anparter i Holdingselskabet til 3.454.350 kr.

Der er herved bl.a. henvist til SKM 2014.422.HR, SKM 2010.123.HR, SKM 2007.29.HR og SKM 2011.501.HR. SKAT har endvidere bl.a. henvist til følgende:

”Gaveoverdragelsen af C-anparterne i [Holdingselskabet] til ægteparrets børn samt ægteparrets salg af anpartsklasserne D-H samt J i [Holdingselskabet] til det 100 % ejede cypriotiske selskab [virksomhed1], har medført, at parterne i indkomståret 2014 har selvangivet et aktietab på kr. 111.452.000, hver ægtefælle med kr. 55.726.000.

Det selvangivne tab på kr. 111.452.000 [for klageren og [person1] til sammen] kan specificeres således.

Gaveoverdragelse af nom. 37.500 C-anparter:

Salg af nom. 25.00 D-H samt J-anparter til [virksomhed1] Ltd:

De selvangivne tab for indkomståret 2014 skyldes følgende forhold:

at anparternes anskaffelsessum ved stiftelsen af [Holdingselskabet]/indrejsen til Danmark i 2003 blev værdiansat til kr. 223.029.000

atparterne har værdiansat de gaveoverdragne C-anparters værdi til kurs 100

at parterne har værdiansat de overdragne D-H samt J anparter til kurs 100

at gennemsnitsmetoden i aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1, jf. § 26 anvendes ved selvangivelsen.

Med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 1 er det SKATs opgave, at foretage en skatteretlig efterprøvelse af ovennævnte beregningsmæssige tab på anparter opgjort som følge af dels en gaveoverdragelse til ægteparrets børn, dels et kontrolleret salg til et cypriotisk selskab ejet af en af ægteparret stiftet trust på Cypern.

Efterprøvelsen skal foretages efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, statsskatteloven samt retspraksis i øvrigt.

...

SKATs overordnede begrundelse og korrektion af det selvangivne tab

Gaveoverdragelse af nom. 37.500 kr. C-anparter:

Efter aktieavancebeskatningslovens § 31 skal der som afståelsessum anvendes det beløb der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift.

SKAT har [i gaveafgiftssagen] ændret parternes værdiansættelse af de gaveoverdragne C-anparter og anset et beløb på kr. 60 mio. som yderligere gave til børnene, idet værdien af de gaveoverdragne C-anparter ansættes til 60 mio. kr. svarende til den i vedtægterne anførte forlods udbytteret. Da den samlede handelsværdi af selskabet, efter SKATs skøn, anses at udgør minimum 310 mio. kr. er der fuld dækning herfor til både den B-anparterne tilhørende forlods udbytteret på kr. 200.000.000 samt C-anparternes forlods udbytteret på kr. 60.000.000, hvorfor der er konstateret en reel formueforskydning fra ægteparret til deres børn, som skal gaveafgiftsberigtiges.

Som nedenfor anført, vil der senere kunne blive tale om statuering af yderligere afgiftspligtig gave værdi samt, i konsekvens heraf, blive gennemført yderligere aktieavancebeskatning, når "reguleringsmekanismen" ... i vedtægterne til sin tid endeligt effektueres.

I nærværende sag foretages der imidlertid alene en korrektion i konsekvens af den [i gaveafgiftssagen] påkendte og skønsmæssigt fastsatte gaveafgiftsværdi for C-anparterne, dvs. ved at afståelsessummen for C-anparterne ansættes til kr. 60.000.000.

Avanceopgørelse efter SKATs værdiændring i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 31:

Når det skattemæssigt lægges til grund, at den forlods udbytteret skal værdiansættes til handelsværdien af selskabet, der som minimum svarer til kr. 310.000.000 og når henses til reguleringsmekanismen i vedtægternes pkt. 10.5, hvor al værdi over kr. 260.000.000 tillægges C-anparternes forlods udbytteret, vil den gennemførte gaveoverdragelse af C-anparterne fra ægteparret til deres tre børn, kunne anerkendes såvel civilretligt som skatteretligt, idet gaveoverdragelsen indebærer en formueforrykkelse mellem parterne. Formueforrykkelsen skal dog afgiftsberigtiges.

Salg af nom. 25.000 D-H samt J-anparter til [virksomhed1] Ltd.:

Efter ligningslovens § 2 skal der ved kontrollerede transaktioner mellem hovedaktionærer og kontrollerede selskaber ske værdiansættelse af de overdragne aktiver på armslængde vilkår, dvs. på markedsvilkår og til handelsværdier. Bestemmelsen hjemler således vilkårskorrektioner.

Der gælder endvidere i dansk skatteret, på baggrund af mangeårig domstolspraksis og sædvanlige lovfortolkninger af de materielle skatteregler, at der skal foretages en realitetsvurdering og helheds bedømmelse i tilfælde af skatteudnyttelse, hvor der består en væsentlig uoverensstemmelse mellem formalitet og realitet. Med andre ord, følger det af domstolspraksis og almindelig lovfortolkning, at ved fastlæggelsen af de civilretlige dispositioner, som danner grundlag for beskatningen, skal der lægges vægt på det faktiske økonomiske indhold af disse dispositioner snarere end på den formelle civilretlige form. Dette er i særlig grad tilfældet, når der ikke anses at være sædvanlige forretningsmæssige begrundelser for de foretagne dispositioner. Der er med andre ord hjemmel til dispositionskorrektion.

SKAT finder ikke, som nedenfor yderligere begrundet, at der i nærværende sag er en sædvanlig forretningsmæssig begrundelse for opdelingen af selskabets nominelle anpartskapital fra den oprindelige ene kapitalklasse på nominelt kr. 125.000 til 10 nye anpartsklasser også på samlet nominelt kr. 125.000, men hvor halvdelen af kapitalklasserne alene andrager kapitalklasser på nominel kr. 2.500 (2 %) og hvor det samtidig med vedtægtsændringen er planlagt et "koncerninternt skattesalg" to måneder efter, hvor 6 af de 10 anpartsklasser sælges med et stort skattemæssigt tab til følge, men hvor der ikke lides nogen form for reelt økonomisk tab.

SKAT har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, som nedenfor yderligere begrundet, at der er tale om en samlet plan for alle transaktionerne, at ægteparret bevarer uindskrænket indflydelse i [Holdingselskabet], at ægteparret ikke påtager sig nogen risiko ved hverken kapitalstrukturen eller det efterfølgende salg, at tabet alene er et kunstigt skabt beregningsmæssigt tab på 44,6 mio. kr., som ikke medfører noget reelt økonomisk tab for ægteparret, samt at der er tale om overdragelser mellem interesseforbundne parter.

Efter SKATs opfattelse foreligger herudover skatteomgåelse og Højesteret har i en række domme anerkendt, at det i et vist omfang, er muligt at tilsidesætte dispositioner, som har skatteomgåelse som formål, jf. bl.a. TfS 1986.125 H, SKM 2014.422 H, SKM 2010.123 H og SKM 2007.29 H.

SKAT har således foretaget en dispositionskorrektion, hvorefter den foretagne civilretlige disposition i form af salget af D-H samt I-anparterne ikke tillægges betydning i skatteretlig henseende og derfor anerkendes det ikke, at der skal opgøres et skattemæssigt tab efter aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1, jf. § 26 - gennemsnitsmetoden.

Avanceopgørelse efter SKATs korrektion:

Der henvises til nedenstående yderligere begrundelser, som vil blive opdelt i følgende hovedområder:

1. Samlet plan/transaktionsrække

2. A/B model

3. SKATs opfattelse af parternes baggrund og det "skattemæssige rationale" af modellen

4. SKATs bemærkninger til rådgivers forklaringer om værdiansættelse af anparterne

5. SKATs opfattelse af den forretningsmæssige begrundelse for modellen

6. SKATs realitetsvurdering af transaktionerne ved stiftelse af selskab og trust på Cypern

...

Samlet plan/transaktionsrække

Efter SKATs opfattelse må det lægges til grund i den skatteretlige efterprøvelse/realitetsvurdering af ovennævnte tab, at der er tale om en samlet plan og en transaktionsrække bestående af følgende dispositioner:

At der foreligger en samlet plan/transaktionsrække følger af de eksplicitte datomæssige sammenhænge, der er ved flere af dispositionerne. Det følger dog ikke mindst af ordlyden i pkt. 10.5 i vedtægterne (vedtaget den 23. juni 2014). Pkt. 10.5 fastsætter som udgangspunkt C-anparternes forlods udbytteret på kr. 60.000.000, men har herefter følgende ordlyd:

"... med tillæg af en eventuel højere værdi end kr. 260.000.000, som SKAT i et eventuelt bindende svar indleveret senest den 1. februar 2015 af [[person1] og klageren] måtte fastsætte værdien af Selskabet ved transaktioner foretaget i juli og august 2014 (herefter "C-anparternes udbytteret")". (SKATs understregning)

På tidspunktet for vedtægtsændringen den 23. juni 2014 må det således lægges til grund, at man kendte den efterfølgende gaveoverdragelse af C-anparterne, at der ville ske et salg i august af de resterende anpartsklasser, at man allerede på dette tidspunkt havde planlagt, at man ville indgive anmodning om bindende svar senest den 1. februar 2015, og at man på tidspunktet for vedtægtsændringen var af den opfattelse, at markedsværdien af [Holdingselskabet] udgjorde i størrelsesordenen kr. 260.000.000, formuleret som "... pr. 29. august 2014 ikke overstiger kr. 260.000.000" i det bindende svar.

SKAT har i den forbindelse noteret sig, at 260.000.000 kr. præcis stemmer med, at der i vedtægterne er tillagt 200.000.000 i forlods udbytteret på B-anparterne, som ægteparret beholder og 60.000.000 kr. i forlods udbytteret på C-anparterne, som gaveoverdrages til børnene samme dag som vedtægtsændringen gennemføres.

Efter SKATs opfattelse har det således afgørende betydning for den skatteretlige realitetsvurdering og helhedsbedømmelse, at det kan lægges til grund, at der foreligger en samlet plan, hvor det er åbenbart, at forløbet er aftalt på forhånd, jf. f.eks. principperne i SKM 2011.501 HR.

Hertil kommer, at alle transaktioner i den samlede plan er fortaget mellem familie- og interessefor bundne parter.

A/B model

Efter SKATs opfattelse er der endvidere tale om en "avanceret" anvendelse af den såkaldte A/Bmodel med forlods udbytteretter. Modellen er her udvidet med ikke mindre end 10 anpartsklasser, indeholdende meget store forlods udbytteretter allokeret til de enkelte anpartsklasser, men uden at de hidtidige anpartshavere afgiver nogen form for indflydelse eller reelt påtager sig nogen form for økonomisk risiko.

Da den samlede plan indeholder overdragelse til ægteparrets eget selskab på Cypern ejet af en samtidig stiftet trust, skabes muligheden for rene interesseforbundne "skattesalg" af 6 ud af de 10 kapitalklasserne som, efter SKATs opfattelse, anses uden forretningsmæssig begrundelse, og som alene anses foretaget for at skabe et kunstigt skattemæssigt tab, jf. nedenstående begrundelse herfor.

Modellen er formelt iklædt et generationsskifte ved en samtidig gaveoverdragelse af C-anparterne til ægteparrets tre børn samt stiftelse af en fond/trust konstruktion på Cypern, men dette kan ikke, efter SKATs opfattelse, begrunde at det rene skattesalg af 6 ud af de 10 anpartsklasser til Cypern, skal anerkendes skattemæssigt.

Modellen udnytter herefter en kombinationen mellem en høj anskaffelsessum for selskabets anparter i sammenhæng med aktieavancebeskatningslovens gennemsnitsmetode. Hertil kommer, at der skabes mulighed for formueforskydning af en ikke uvæsentlig værdi fra forældre til børn, uden gaveafgift.

I de første og oprindelige A/B-modeller som blev forelagt for Ligningsrådet i 2003 og 2004 havde aktieavancebeskatningslovens gennemsnitsmetode ingen betydning. Det skyldes, at den oprindelige aktionær ikke afstår aktier, men at den nye aktionær nytegner aktier til handelsværdien.

De senere års A/B-modeller bygger omvendt på den konstruktion, at den gennemførte vedtægtsændring samme dag følges op af en gaveoverdragelse af eksempelvis B-aktierne til den yngre generation og hvor det lægges til grund, at overdragelseskursen for B-aktierne værdiansættes til typisk kurs 100, ud fra det rationale, at dette "billige" køb modsvares af, at den ældre generation samme dag er blevet tilgodeset fuldt ud ved den forlods udbytteret ved vedtægtsændringen.

Den forretningsmæssige begrundelse fra rådgiversiden for A/B-modellerne har typisk været, at modellerne er nødvendige - ofte eneste mulighed - for at finansiere generationsskifte af en virksomhed, hvor enten den yngre generation eller en betroet medarbejder stod overfor at skulle indtræde i virksomheden som ejer i virksomheden, men ikke havde økonomien hertil, jf. eksempelvis illustrativt her SKM 2015.274 SR

Det springende punkt i de nyere A/B sager med efterfølgende gaveoverdragelser i stedet for nytegning er derfor, hvorvidt værdiansættelsen af den forlods udbytteret kan ske til dagældende formueskattekurs (forud for 5. februar 2015, hvor formueskattekursen blev ophævet) eller skal ske til handelsværdien, i overensstemmelse med de første og principielle bindende svar fra ligningsrådet, jf. SKM 2004.416 LR.

Dette juridiske stridspunkt er også til prøvelse i nærværende sagskompleks - nemlig i [gaveafgiftssagen], hvor SKATs værdiændring er gennemført.

Hvis der, som i nærværende sag, imidlertid forefindes en stor anskaffelsessum knyttet til selskabets anparter (f.eks. ved apportindskud/indrejse), kan der, hvis der sker et interesseforbundet salg (eller gaveoverdragelse), kunstigt skabes et beregningsteknisk tab efter aktieavancebeskatningsloven. Tabet vil fremtræde som et fradragsberettiget tab til modregning i anden indkomst, f.eks. lønindkomst eller pension. Dette er en konsekvens af gennemsnitsmetoden.

Tabet kan opgøres uanset at der ikke lides et reelt økonomisk tab på så meget som 1 krone.

Som nærværende sagskompleks imidlertid tydeligt viser, vil brugen af formueskattekursen (hvis den blev godkendt anvendt i stedet for den reelle handelsværdi) i en A/B konstruktion ydermere indebære muligheden for en meget stor ubeskattet formueforskydning (in casu 60 mio. kr.), fra den ældre generation til den yngre generation.

Børnene har eksempelvis i nærværende sag fået gaveoverdraget nominelt 37.500 C-anparter i holdingselskabet til kurs 100 og har i alt betalt 3 x kr. 1.875 (i alt kr. 5.625) i gaveafgift.

Heroverfor står imidlertid, at forældrene via vedtægtsændringen og gavebrevet har sikret, at børnene fra holdingselskabet kan få udbetalt udbytte på 60 mio. kroner uden yderligere gaveafgift. Når forældrene, via deres 100 % stemmerettigheder, beslutter at der skal udbetales udbytte til børnenes C-anparter på 60 mio. kr. vil der således i den påtænkte konstruktion med anvendelse af skattekursen, ikke blive opkrævet nogen form for yderligere gaveafgift end de 5.625 kr. der allerede er betalt. En almindelig gaveafgift heraf vil ellers skulle have udgjort 15 % af 60 mio. kr., eller 9 mio. kr.

Denne konstruktion bygger på den skatteretlige opfattelse, at parterne anser at der består et retskrav på at benytte formueskattekursen til værdiansættelsen af den forlods udbytteret (den samlede værdi for selskabet) og da formueskattekursværdien er beregnet til 179 mio. kr. og da denne er mindre end den angivne forlods udbytteret, der hviler på B-anparterne (kr. 200.000.000) som forældrene beholder, anser parterne det for legitimeret, at værdien af C-anparterne er kurs 100 og der ikke sker nogen form for formueforrykkelse fra forældrene til børnene.

SKAT er ikke enig i, at der består et retskrav på at anvende formueskattekursen til værdiansættelsen af den forlods udbytteret i A/B-sager, og har som nævnt ovenfor påkendt dette [i gaveafgiftssagen] og anset et beløb på kr. 60 mio. som yderligere gave til børnene, idet værdien af de gaveoverdragne C-anparter ansættes til 60 mio. kr. svarende til den i vedtægterne anførte forlods udbytteret. Da den samlede handelsværdi af selskabet, efter SKATs skøn, anses at udgør minimum 310 mio. kr. er der fuld dækning herfor, hvorfor der er konstateret en reel formueforskydning, som skal gaveafgiftsberigtiges.

Rådgiver har påklaget denne afgørelse til Skatteankestyrelsen.

Rådgiver har imidlertid på mødet afholdt den 24. november 2016 i nærværende sag redegjort for, at der er indarbejdet en reguleringsmekanisme i vedtægterne (pkt. 10.5). Dette betyder ifølge rådgiver, at som vedtægterne er udformet vil en samlet værdiansættelse af [Holdingselskabet], der er højere end 200 mio. kr. medføre, at den forlods udbytteret, der er knyttet til B-anparterne bliver tilsvarende forhøjet.

Såfremt SKATs værdiansættelse på 310 mio. kr. fastholdes i Skatteankestyrelsen vil den forlods udbytteret, der er tilknyttet B-anparterne således blive forhøjet til 310 mio. kr., men ifølge rådgiver vil det stadig have den konsekvens, at C-anparterne der er gaveoverdraget til børnene vil skulle anses at være afstået til kurs 100 og derved vil der fortsat være et tab som følge af gennemsnitsmetoden på 66,9 mio. kr.

SKAT er enig i, at der i vedtægternes pkt. 10.5, jf. ovenfor, er anført en "reguleringsmekanisme", men SKAT er ikke enig i rådgivers opfattelse af konsekvensen, hvis og når denne regulering effektueres.

Efter bestemmelsens ordlyd er det ikke den forlods udbytteret tilknyttet B-anparterne der skal for højes, men derimod C-anparternes. Dette betyder med andre ord, at hvis den samlede værdiansættelse eksempelvis forhøjes til 310 mio. kr. vil C-anparternes tilknyttede forlods udbytteret blive forhøjet til i alt 110 mio. kr.

Da det er børnene, der er ejer af C-anparterne, er der således tilflydt børnene en yderligere formue forskydning på 50 mio. kr., som på nuværende tidspunkt ikke er afgiftsberigtiget. Dette skyldes imidlertid alene, at der, da SKAT den 22. september 2015 traf afgørelse i gavesagen, endnu ikke forelå et svar på den anmodning om bindende svar, som ægteparret indgav den 28. januar 2015 (jf. vedtægternes pkt. 10.5). Skatterådets svar forelå først den 24. november 2015.

Da SKATs kendelse af 22. september 2015 endvidere er påklaget til Skatteankestyrelsen må effektueringen af den såkaldte "reguleringsmekanisme" således afvente Skatteankestyrelsens afgørelse, førend der eventuelt endeligt kan gennemføres den resterende gavebeskatning hos ægteparrets børn af differencen og der kan foretages beskatning hos ægteparret, af den yderligere aktieavancebeskatning efter § 31 i aktieavancbeskatningsloven.

SKATs opfattelse af parternes baggrund og det "skattemæssige rationale" af modellen

Efter SKATs opfattelse forekommer ovennævnte samlede plan/transaktionsrække samt den beskrevne reguleringsmekanisme at være en klar indikation på, at skatterådgivning/skatteoptimering har spillet en afgørende rolle i parternes bevæggrunde for den valgte model/konstruktion.

Rådgiver oplyste dog på mødet afholdt den 24. november 2016, at man ikke kendte den valgte models skattemæssige rationale, da man drøftede løsningsmodeller med klienten. Parret skiftede revisor omkring tidspunktet for parrets henvendelse til [virksomhed16] og rådgiver kendte ikke anskaffelsessummen på anparterne, men man havde en forventning om, at de var anskaffet til nominel værdi. Oplægget til den valgte model var således ikke tænkt som et skatteteknisk salg, men som den løsning, der bedst tilgodeså parrets ønsker.

Efter SKATs opfattelse er det atypisk og nok i almindelighed næsten utænkeligt, såfremt en professionel skatterådgiver ikke søgte oplysninger om anskaffelsessummen for skatterelevante aktiver, f.eks. anparter, som man stod overfor at skulle gaveoverdrage/sælge. Størrelsen af den skattemæssige gevinst eller det skattemæssige tab er typisk helt essentielt i en sådan rådgivning.

SKAT hæfter sig i den forbindelse ved, at anskaffelsessummen ikke er et kryptisk, teknisk eller uklart tal, som f.eks. alene fremgik af den tidligere revisors interne arbejdspapir, og som kunne gå tabt ved revisorskiftet, men et tal man ved et let opslag på www.CVR.dk kan udlede, nemlig at selskabet er stiftet i 2003 ved indskud af værdier og kursen på stiftelsestidspunktet udgjorde kurs 178.423,20 for de nominelt 125.000 kr. anparter. Dette giver anskaffelsessummen.

SKAT hæfter sig endvidere ved, at rådgiver ved gaveanmeldelsen den 16. september 2014 til SKAT indsendte årsrapporter for selskabet for 2010, 2011, 2012 og 2013 og af den tidligere revisors års rapport for 2012, kan det udledes, at selskabet har en meget stor overkurs ved emission, hvilket er ensbetydende med, at anparterne under alle omstændigheder ikke kunne have været anskaffet til nominel værdi.

Efter SKATs vurdering må det i den skattemæssige realitetsvurdering og helhedsbedømmelse læg ges til grund, at den valgte models "skattemæssige rationale" har været kendt, herunder anparternes anskaffelsessum, og det har spillet en central rolle for parterne i den samlede plan.

SKATs bemærkninger til rådgivers forklaringer om værdiansættelse af anparterne

To måneder efter vedtægtsændringen og gaveoverdragelsen sælger [klageren og [person1]], i henhold til den samlede plan, anpartsklasserne D-H samt J, nominelt kr. 25.000 til det cypriotiske selskab til kurs 100. Dette salg er omfattet af ligningslovens § 2 og skal derved ske på armslængde vilkår.

Rådgiver har begrundet denne kursfastsættelse til kurs 100 således:

"Af punkt 10.20 i vedtægterne for [Holdingselskabet] fremgår det, at i tilfælde af likvidation af selskabet, skal A-anparterne forlods have et likvidationsprovenu svarende til den nominelle værdi af Aanparterne. Hvis der efter likvidationsudlodning til A-anparterne er et overskydende beløb skal dette fordeles således, at de øvrige anparter først modtager deres nominelle værdi, hvorefter eventuelt overskydende beløb skal fordeles efter principperne om de enkelte anpartsklassers forlodsret til udbytte. Såfremt det samlede beløb til udlodning i tilfælde af likvidation mindst udgør selskabskapitalen vil enhver anpartsklasse i tilfælde af likvidation dermed være berettiget til udbytte svarende sin nominelle værdi. Derfor bør kursen for disse anparter - ifølge SKATs egen praksis - ansættes til kurs 100. "

Rådgivers forståelse af hvorledes de enkelte anpartsklasser skal værdiansættes, herunder i forhold til hinanden, bygger således på en likvidationstankegang og hvor der tages hensyn til de forlods udbytteretter.

Følges rådgivers tankegang og hvis det f.eks. lægges til grund, at den samlede likvidationsværdi for selskabet andrager de 260 mio. kr. som parterne selv lagde til grund i anmodningen om bindende svar, vil fordelingen af værdien på de enkelte anpartsklasser blive således;

Det vil sige, at A-anparterne der besidder 100 % af stemmerettighederne i selskabet, efter rådgivers tankegang, kun kan værdiansættes til 12.500 kr. og værdien af f.eks. H-anparterne, hvorpå der hviler en forlods udbytteret på 1 mia. kr., er 2.500 kr. værd.

Begge værdiansættelser forekommer helt urealistiske og giver, efter SKATs opfattelse, et klart bil lede af konstruktionens vilkårlighed og manglende realitet.

Værdien af A-anparterne med 100 % i stemmeret, vil reelt udgøre betydelig mere end de 12.500 kr. som følger af rådgivers tankegang - ja reelt vil en meget stor del af selskabets værdi ligge på Aanparterne, hvis der var tale om et reelt tredjemands salg - altså på armslængde vilkår - på grund af stemmeretten.

Tilsvarende vil en værdi af H-anparterne på kr. 2.500 - skønt der er tilknyttet en forlods udbytteret på 1 mia. kr. - også være helt urealistisk. En køber af H-anparterne på nominelt kr. 2.500 (2 %) vil i en så lille kapitalklasse uden nogen likviditet, ikke give meget, om noget, for ikke at få nogen form for indflydelse, og samtidig skulle vente på at de ovenstående 6 forlods udbytteretter skal blive udtømt eller i bedste fald må afvente, at selskabet bliver likvideret, så han kan få sin nominelle kapital retur.

Der vil således reelt mere være tale om en lodseddel for erhververen af H-anparterne end om en egentlig selskabsdeltagelse, medmindre denne også ejer A-anparterne.

Efter SKATs opfattelse forekommer rådgivers tankegang om værdiansættelsesmetoden af de enkel te anpartsklasser endvidere inkonsekvent, idet parterne selv har værdiansat værdien af C-anparterne, der gaveoverdrages til børnene, til kurs 100, uagtet at værdien efter likvidationsmetoden næsten præcist svarer til den værdi SKAT ansatte C-anparterne til i [gaveafgiftssagen] - nemlig kr. 60 mio. kr.

Sammenfattende er det således SKATs opfattelse, at det samlede billede af værdiansættelses udfordringerne i den valgte konstruktion, tydeligt viser konstruktionens atypiskhed, fuldstændige vilkårlighed og ikke mindst manglende forretningsmæssige begrundelse, som alene hænger sammen, når skattemæssige motiver inddrages i konstruktionen.

SKATs opfattelse af den forretningsmæssige begrundelse for modellen

Som begrundet ovenfor savner konstruktionen med 10 anpartsklasser og en lang række forlods udbytteretter og de efterfølgende familie- og interesseforbundne salg af en række af de i realiteten værdiløse og tomme anpartsklasser, efter SKATs opfattelse, både sædvanlig forretningsmæssig, markedsmæssig og skattemæssig realitet og begrundelse.

SKA.T har herved først og fremmest henset til, at al indflydelse over selskabet i form af at alle 100 % stemmerettigheder fortsat hviler på ægteparrets A-anparter, jf. vedtægternes pkt. 6 og alle værdier i kraft af den forlods udbytteret efter overdragelserne fortsat ligger hos ægteparret.

Endvidere har SKAT henset til, at efter vedtægternes pkt. 4 (Anpartsovergang) kan enhver overgang af anparter kun gyldig ske med direktionens forudgående godkendelse og da selskabets direktion efter vedtægternes pkt. 7 vælges på generalforsamlingen og direktionen består af 1-3 medlemmer, har ægteparret også af den grund uindskrænket indflydelse på alle beslutninger i selskabet, herunder særligt centralt, også al senere omsætning af de forskellige anpartsklasser.

SKAT har ydermere henset til, at ægteparret ingen risiko påtager sig ved modellen, hverken økonomisk eller forvaltningsretligt.

Rådgiver synes ikke at tillægge det nogen betydning, at kun en kapitalklasse i [Holdingselskabet] har indflydelse på hele selskabet, idet rådgiver i sin indsigelse, side 2 midtfor, har bemærket, at det ofte på det frie marked forekommer situationer, hvor et selskabs kapital er opdelt i flere klasser, hvoraf den ene har indflydelse på selskabet, mens de øvrige klasser alene tilgodeses økonomisk.

SKAT anerkender, at der på den danske fondsbørs forekommer situationer, hvor et selskabs kapital er opdelt i flere klasser, hvor der til en af klasserne er tildelt forskellige enten økonomiske eller forvaltningsretlige fortrinsrettigheder.

Men en sådan sammenligning kan ikke foretages.

Efter SKATs opfattelse er det ganske atypisk at opdele kapitalen i 10 kapitalklasser og straks herefter videresælge 6 af de 10 anpartsklasser til "sig selv" i kraft af et kontrolleret salg til selskabet på Cypern. Typisk er der, på det frie marked, tale om opdeling i A- og B-aktier. I mange virksomheder er A-aktierne fordelt mellem virksomhedens oprindelige ejere, mens B-aktierne bruges til at rejse ny kapital med uden at påvirke kontrolstrukturen i virksomhederne. De "gamle" ejere er ofte bundet sammen enten ved familierelationer, fondstilknytning, eksplicitte eller implicitte kontrakter, eller traditioner for en bestemt måde at afgøre virksomhedsdispositioner i enighed på.

Rådgiver henviser i den forbindelse endvidere til nogle store børsnoterede selskaber, hvor aktiekapitalen er opdelt i flere klasser med forskellige stemmerettigheder og med forskellige økonomiske rettigheder. Dette anerkender SKAT også, men rådgiver overser her, at der her netop er tale om naturlige forretningsmæssige begrundelser for disse opdelinger, i form af behovet for at rejse ny kapital. Endvidere er der i disse situationer tale om, at der i f.eks. B-klasserne alene i kraft af den enorme volumen og store likviditet, at B-aktierne omsættes på børsen til højere børskurser end A aktierne, på trods af, at stemmeflertallet er knyttet til A-aktierne.

Der er ingen likviditet i nogle af de sekundære kapitalklasser i [Holdingselskabet]. Kun hvis de sekundære kapitalklasser også er ejer af A-anparterne eller i øvrigt er interesseforbundet, vil der kunne være likviditet og omsætningsmulighed i det frie marked.

Al sammenligning med store børsnoterede selskaber, med opdeling i A og B-aktier giver ingen mening.

I nærværende sag er der ikke tale om, at opdelingen i de 10 kapitalklasser bruges til at rejse ny kapital eller i øvrigt sikrer nogen anden form for økonomiske, driftsmæssige eller forretningsmæssige begrundede fordele for selskabet.

Faktisk tværtimod, idet rådgiver i sin indsigelse anfører, at baggrunden for at opdele kapitalen i flere anpartsklasser dels er sket ud fra et ønske om allokere bestemte beløb til bestemte formål samtidig med at sikre, at enhver ejer af anparter i selskabet ville eje mindst 10 % af selskabets samlede kapital, således at der kan udloddes skattefrit udbytte, såfremt anpartsklassen er ejet af et selskab.

Rådgiver redegjorde endvidere på mødet den 24. november 2016 for ægteparrets bevæggrunde for den valgte model, jf. referatet fra mødet:

Ægteparret er et par med betydelige private midler, der formentlig vil række til deres levetid. Parret ønskede en generationsskiftemodel, hvor parret beholdt den nuværende værdi af [Holdingselskabet], mens en fremtidig værditilvækst skulle tilfalde fremtidige generationer. Samtidig havde parret et ønske om at bevare børnenes motivation til uddannelse og arbejde og parret ønskede derfor et loft over de midler, der skulle tilfalde børnene.

Rådgivere oplyste endvidere, at ægteparret besluttede, at børnene via en udbytteret skulle kunne råde over 20 mio. hver. Efter skat ville hvert barn således have en startkapital på ca. 1O mio. Den resterende fremtidige værditilvækst blev via udbytteretter i andre anpartsklasser dedikeret til en familiefond på Cypern.

Hovedbegrundelsen for den valgte model/konstruktion synes således, ifølge rådgiver, at være at der er påbegyndt et generationsskifte og rådgiver anfører i sine indsigelser, at alle formaliteter både i forbindelse med anmeldelsen af gaveoverdragelsen til børnene samt stiftelsen af trusten er over holdt.

Det er klart, at en sådan konstruktion kan iklædes sædvanlige formelle elementer af generations skifte begrundelser.

Efter SKATs opfattelse kan man imidlertid ikke uden videre lægge til grund, at blot fordi der sker en gaveoverdragelse til ægteparrets tre børn på henholdsvis 22 år, 19 år og 17 år og stiftelse af en trust, så foreligger der et forretningsmæssigt begrundet generationsskifte.

Der må foretages en nærmere realitetsvurdering af de bagvedliggende transaktioner og ikke mindst de realøkonomiske konsekvenser heraf for at vurdere om der er tale om et sædvanligt, almindeligt og forretningsmæssigt begrundet generationsskifte.

Som allerede begrundet fører en sådan realitetsprøvelse af både kapitalklassestrukturen og det efterfølgende salg, efter SKATs opfattelse, ikke frem til at der i nærværende situation anses hverken påbegyndt eller gennemført et sædvanligt og/eller forretningsmæssigt generationsskifte.

Udover det ovenfor anførte om ægteparrets ubestridelige fortsatte uindskrænkede indflydelse på alle økonomiske og forvaltningsmæssige beslutninger i [Holdingselskabet], at ægteparret skal godkende al senere omsætning med anparterne samt den manglende økonomiske risiko ved vedtægtsændringen/salget, har SKAT også foretaget en realitetsvurdering og helhedsbedømmelse af selve den gennemførte kapitalklasse-struktur.

Som ovenfor beskrevet, adskiller den anvendte opdeling af anpartsklasserne i [Holdingselskabet] sig i udpræget grad fra de traditionelle A/B modeller. I de traditionelle A/B modeller er A-anparterne tillagt en forlods udbytteret og når den er opfyldt, så har anpartsklasserne lige ret til udbytte.

I nærværende A-J model i [Holdingselskabet] er alle anpartsklassers mulighed (bortset fra Janparterne) for udbytte begrænset. Eksempelvis kan C-anparterne (som gaveoverdrages til børnene) ikke modtage mere end 60.000.000 kr.i udbytte. Når denne forlods udbytteret er opfyldt tilfalder al fremtidig udbytte en efterstående anpartsklasse og C-anparterne vil aldrig blive berettiget til udbytte igen. End ikke efter den almindelige selskabsretlige ligeretsgrundsætning.

En sådan begrænsning af de C-anparter der gaveoverdrages til børnene er, efter SKATs opfattelse, ensbetydende med at konstruktionen netop ikke kan kvalificeres som et sædvanligt eller forretningsmæssigt begrundet generationsskifte. Børnene opnår ingen reel indflydelse i selskabet og der anses alene at være "tale om at efterkomme parrets ønske om at overføre en startkapital til børnene, som reelt må anses som et arveforskud/gaveløfte, men som ikke kan anses at have karakter af et almindeligt forretningsmæssigt begrundet generationsskifte.

I den relation har SKAT også hæftet sig ved, at ingen af ægteparrets tre børn har været ansat i [Holdingselskabet] eller i nogen af koncernens datterselskaber ligesom børnene ikke indtager nogen pladser i selskabets bestyrelse. Der er således heller ingen sædvanlige driftsmæssige begrundede hensyn bag ved konstruktionen.

Tilsvarende realitetsvurderinger gør sig i særlig grad gældende for anpartsklasserne D-H samt J, som sælges til det cypriotiske selskab, som ejes af en af ægteparret stiftet trust, som SKAT har anset som transparent.

Ifølge regnskaber for det cypriotiske selskabs har der siden stiftelsen ikke været nogen form for almindelig forretningsmæssig aktivitet i selskabet. Selskabet har pr. 31. december 2015 en negativ egenkapital på 5.101 € (ca. 38.000 DKK). Denne negative egenkapital fremkommer alene i kraft af revisor- og administrationsomkostninger i 2014 og 2015. Der er ingen ansatte i selskabet. Det cypriotiske selskab har således ingen muligheder for at sikre ... koncernen nogen form for økonomiske, driftsmæssige eller forretningsmæssige fordele eller synergier af nogen art. Ejerskabet er således reelt fuldstændigt tomt og indholdsløst for såvel [Holdingselskabet] som for det cypriotiske selskab selv, idet der ingen indflydelse er tilknyttet ejerskabet og der intet økonomisk grundlag er for at optimere "investeringen".

Faktum er således, at ejerne af A-anparterne - ægteparret [klageren og [person1]] - har bevaret den fulde beslutningskompetence i [Holdingselskabet] og har samtidig foruddefineret i hvilken rækkefølge et eventuelt udbytte skal tilflyde ægteparret selv, parrets 3 børn og selskabet på Cypern, der er kontrolleret af ægteparret, jf. også rådgivers forklaring herom i indsigelse samt på mødet den 24. november 2016.

Endelig har rådgiver på mødet den 24. november 2016 oplyst, at valget af Cypern, som hjemsted for trusten, er begrundet i at man ville undgå de danske fondsregler, der indeholder en række begrænsninger i placeringen af trustens formue samt at det var en tung proces, at ændre vedtægterne i en dansk fond. Derfor havde man ønsket, at etablere trusten i et andet land, men ønskede at dette skulle være i EU og i øvrigt i et land med en vis lovregulering, herunder regnskabspligt. Såfremt valget af hjemsted for trusten havde været båret af skattemæssige hensyn, havde der været andre og mere oplagte alternativer.

Efter SKATs opfattelse begrunder en sådan forklaring om trustens placering i et andet EU land, med eventuelt enklere fondsregler end i Danmark, ikke at der af den grund foreligger en større forretningsmæssig begrundelse for den valgte kapitalklasse-konstruktion og de efterfølgende gennemførte interesseforbundne salg til det cypriotiske selskab.

Efter SKATs opfattelse er det afgørende fortsat, at ægteparret ikke overfører nogen form for reel beslutningskompetence til det cypriotiske selskab, herunder den af ægteparret nystiftede trust, som ejer det cypriotiske selskab. Ligesom der ikke påtages nogen form for risiko ved overdragelsen.

Tværtimod viser den samlede plan med både den atypiske kapitalklasse-struktur samt det på forhånd aftalte og planlagte interesseforbundne salg af D-H samt I-anparterne, at hele planen har været skattemæssigt motiveret på både kort og længere sigt.

På kort sigt ved, at der i kraft af de interesseforbundne salg af D-H samt I-anparterne til det cypriotiske selskab skabes muligheden for kunstigt at beregne et stort skattemæssigt tab på 44,6 mio. kr, uden at ægteparret lider nogen form for reelt økonomisk tab eller afgiver nogen form for indflydelse i selskabet.

På længere sigt ved at benytte et lavskatteland ... som Cypern, hvor alle finansielle kapitalgevinster er skattefrie, hvor der ingen kildeskat er på udbytter ud af Cypern, hvor der ingen CFC regler er og hvor alle Cypern hjemmehørende selskaber kun er skattepligtige, hvis ledelsens sæde er på Cypern.

Uagtet at den samlede plan/konstruktion qua gaveoverdragelsen formelt indeholder nogle elementer af generationsskifte, er det SKATs samlede opfattelse, at der ingen naturlig eller sædvanlig forretningsmæssig begrundelse er for den meget atypiske kapitalklassestruktur med 10 kapitalklasser og store forlods udbytteretter på knapt 2 mia. kr., der med de foreliggende regnskaber langt overstiger [Holdingselskabets] markedsværdi.

Når der hertil lægges, at der som led i den samlede plan foretages et interesseforbundet salg af kapitalklasserne D-H samt I-anparterne til et nystiftet selskab på Cypern ejet af en af ægteparret samtidig hermed stiftet trust, og der herved skabes et kunstigt og ikke reelt økonomisk tab på 44,6 mio. kr, qua gennemsnitsmetoden, er det således SKATs vurdering, at konstruktionen ikke skal anerkendes skattemæssigt og må tilsidesættes i skattemæssig forstand, da der er tale om skatteudnyttelse og skatteomgåelse.

Den foretagne disposition i form af salget af D-H samt J-anparterne kan således ikke tillægges betydning i skatteretlig henseende og derfor anerkendes det ikke, at der skal opgøres et skattemæssigt tab efter aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1, jf. § 26 - gennemsnitsmetoden. Aktieavancebeskatningslovens bestemmelser finder med andre ord ikke anvendelse på disse transaktioner.

Efter Den Juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.B.2.1.5.7 kan skattemyndighederne tilsidesætte tab på aktier, når tabet er opnået som følge af usædvanlige vilkår for handlen, jf. også SK.M 2014.422 H, TfS 1986.125 H, TfS 1992.156 Ø samt TfS 1989.110 Ø.

I TfS 1999.289 H godkendte Højesteret godt nok tabsfradrag ved overdragelse af børsnoterede aktier i [finans4] mellem interesseforbundne parter, på trods af skattemyndighedernes påstand om det modsatte, idet Højesteret fandt, at der forelå en reel mulighed for ændringer i børskursen og uanset om salget måtte være begrundet i skattemæssige overvejelser, var der således ikke grundlag for at tilsidesætte salget som værende uden skattemæssig betydning. Højesteret fandt således, at der var en reel risiko forbundet med salget.

SKAT finder imidlertid ikke, at dommen har betydning for nærværende sag, idet der her netop ikke er tale om, at der foreligger nogen reel risiko ved de foretagne dispositioner. Ægteparret bevarer uindskrænket indflydelse på hele ... koncernen og ægteparret lider de facto intet reelt økomisk tab eller har risiko for at lide et reelt tab. Alle transaktioner er planlagt på forhånd og det hele foregår i et "lukket kredsløb", jf. endvidere nedenfor.

Det skal endvidere fremhæves, at Højesteret i en række nyere domme har anerkendt, at det er muligt at tilsidesætte dispositioner, som har skatteomgåelse som formål, SKM 2014.422 H, SKM 2010.123 H og SKM 2007.29 H ...

Rådgiver har på mødet den 24. november 2016 gjort gældende, at der i SKATs henvisning til retspraksis dels mangler en række domme, dels at de refererede domme er kendetegnet ved, at der er tale om tilsidesættelse af konstruktioner med en skattebesparelse, og ikke som i nærværende sag, alene en skatteudskydelse. Rådgiver pegede eksempelvis på, at den såkaldte "Elevatordom" ikke var medtaget i forslaget.

SKAT anerkender, at "Elevatordommen" - SKM 2006.749 H (også kaldet "[...]") - ikke har været nævnt tidligere i sagsforløbet. I elevatorsagen sker der salg af aktier til det udstedende selskab, samtidig med at der sker en nedsættelse af aktiekapitalen, og samtidig med, at nye aktionærer foretager en tilsvarende kaptalforhøjelse af aktiekapitalen. Realiteten var, at de nye aktionærer havde købt aktierne af de hidtidige aktionærer. Spørgsmålet var herefter, om salgssummen til de sælgende aktionærer skulle anses som skattefrit udbytte eller skattepligtig aktieavance. Højesterets flertal fandt, at der var tale om skattefrit udbytte, på trods af skattemyndighedernes påstand om skattepligt.

Efter SKATs opfattelse er dommens resultat udtryk for, at der var tale om forretningsmæssige begrundede dispositioner, foretaget mellem uafhængige parter, der ydermere var i overensstemmelse med de gældende selskabsretlige regler. Dommen anses derfor ikke at have betydning i nærværende sag, hvor SKAT finder, som ovenfor begrundet, at der ikke eksisterer en forretningsmæssig begrundelse for de foretagne dispositioner, som netop er helt risikofrie, og hvor alle dispositioner er foretaget mellem interesseforbundne parter.

De ovenfor nævnte nyere højesteretsdomme i SKM 2007.29 H og 2014.422 H kan da også, på trods af den af rådgiver påberåbte "Elevatordom", tages til indtægt for, at Højesteret anerkender, at civil retlige gyldige aftaler kan tilsidesættes ud fra betragtninger om skatteomgåelse/skatteudnyttelse.

Rådgivers påstand om, at dommene ikke kan tillægges vægt i nærværende sag, hvor der alene er tale om skatteudskydelse og ikke skatteomgåelse, er SKAT ikke enige i, allerede fordi SKAT ikke finder, at der blot er tale om skatteudskydelse i nærværende sag.

SKATs realietesvurdering af transaktionerne ved stiftelse af selskab og trust på Cypern

Rådgiver anfører i sine indsigelser, at alle formaliteter i forbindelse med stiftelsen af trusten er overholdt.

Efter SKATs opfattelse synes dette alene at være tilfældet, hvis man ser på de formelle og overordnede aftaler samt officielle registreringer m.m.. Den indsendte dokumentation vedrørende de underliggende økonomiske transaktioner viser i stedet, efter SKATs opfattelse, at der i stor udstrækning reelt er tale om handel med sig selv og dispositioner foretaget i et "lukket kredsløb".

Således som den fremlagte dokumentation fremtræder må det lægges til grund, at der tidligt på dagen den 29. august 2014 afholdtes møde mellem [virksomhed16] og [klageren og [person1]] (og måske [person3] som kommende protektor for trusten) samt en unavngiven repræsentant for [virksomhed13], som kommende "trustee" i trusten ([virksomhed13] har afdelinger i Danmark).

[virksomhed13] var også ejer af det tomme (skuffe) selskab [virksomhed1] Ltd, der var indregistreret på Cypern den 19. marts 2013, som skulle erhverve anparterne i [Holdingselskabet].

Senere samme dag (kl. 14:23) sender [virksomhed16] en mail til [klageren og [person1]] hvor det oplyses, at både selskabet og trusten nu er stiftet, selvom der også i mailen efterspørges en såkaldt KYC (Know your client), som der kræves ved stiftelse af trust/selskab på Cypern. KYC'en bruges for at sikre, at pengene ikke stammer fra kriminalitet.

Ifølge det officielle stempel på de indsendte vedtægter for trusten, er trusten da også først registreret den 4. september 2014.

I samme mail beder [virksomhed16] [klageren] om at indbetale 10.174,50 €, da advokatkontoret har haft dette udlæg til [virksomhed13].

Rådgiver har overfor SKAT ikke dokumenteret og specificeret, hvad dette beløb skal dække, men rådgiver har henvist til (senest i mail af 24. januar 2017), at det specifikke beløb dækker delvis indbetaling af fondskapital.

SKAT lægger imidlertid til grund, på baggrund af de foreliggende regnskabsoplysninger, at beløbet allerede på dette tidspunkt - 29. august 2014 - er allokeret til at dække følgende poster (udlæg):

Ved mail af 31. oktober 2014 fra [virksomhed16] anmodes [klageren og [person1]] om at overføre den resterende trustkapital på 124.045,32 DKK til [virksomhed13], således at der i alt er indbetalt 200.000 DKK til [virksomhed13]. Selve indbetalingen af de 124.045,32 foretages imidlertid først den 24. november 2014.

I perioden fra den 29. august 2014 til den 24. november 2014 må det således lægges til grund, at trusten på Cypern ikke har nogen form for likvide midler, idet de 10.174,50 €, som [virksomhed16] overførte til [virksomhed13] på Cypern den 29. august 2014, allerede er anvendt til ovenstående formål.

Når trusten i denne periode ikke har nogen likvider, har trusten naturligvis heller ikke mulighed for udlåne midler til det tomme selskab [virksomhed1] Ltds køb af anparterne i [Holdingselskabet].

Efter "Share Purehase Agreement" af 29. august 2014 (indgået på ovennævnte "stiftende" møde) skal [virksomhed1] Ltd imidlertid betale købsprisen med det samme dog senest den 1. oktober 2014, men da der ingen likvider er i trusten sker den aftalte betaling ikke rettidigt.

Der er fremlagt dokumentation for, at der først den 1. december 2014 fremsendes 2 x 12.500 DKK til henholdsvis [klagerens og [person1]’s] konti, som betaling for anparterne i [Holdingselskabet]. Ordregiver på det fremsendte overførelsesbilag fra [finans2] fremtræder som [virksomhed13], som er trustens "trustee".

At [virksomhed13]/trustee den 1. december 2014 har mulighed for at foretage denne overførsel på 25.000 DKK tilbage til [klageren og [person1]] for betaling af anparterne er alene muliggjort ved, at der, som ovenfor anført, fra [klageren] den 24. november 2014 overføres 24.045,32 DKK til lntertrust Cyprus konto, som værende den resterende trustkapital.

Syv dage senere, sender [virksomhed13] Cyprus/Trustee, altså herefter de 25.000 DKK tilbage til [klageren og [person1]], som betaling for anparterne.

Lepiej lnvest Ltd. skylder fortsat trusten for købesummen, idet selskabet ikke har nogen form for indtægter. Selskabet er pr. 31. december 2015 reelt insolvent.

Ifølge trustens "Trial Balance" er lånebeløbet til Lepiej lnvest Ltd. ikke opført som et tilgodehavende, men blot modregnet i trustkapitalen, således at kapitalen ifølge balancen netto udgør knapt 173.000 DKK.

Ovennævnte transaktioner og dispositioner viser, efter SKATs opfattelse, at der alene er tale om formelle dispositioner uden reelt indhold. Indgåede betalingsaftaler overholdes ikke, men hele cash flowet styres fra Danmark og først når der fra Danmark sendes penge ind i det "lukkede kredsløb", kan de formelle betalinger foretages.

Der er imidlertid ingen reelle økonomiske risici ved transaktionerne, når bortses fra, at størstedelen af det indbetalte beløb der kvalificeres som trustkapital på 200.000 DKK efterhånden er brugt på stiftelsesomkostninger, revisor- og administrationsomkostninger samt de 25.000 DKK, som syv dage senere tilbagesendes til [klageren og [person1]] for den formelle betaling for anparterne i [Holdingselskabet].

Der er alene tale om handel med sig selv og dette gælder så meget desto mere, når henses til, at SKAT har truffet afgørelse om, at trusten er transparent.

Sådanne transaktioner uden reelle økonomiske risici og forretningsmæssige begrundelser, som samtidig skaber et kunstigt skattefradrag på 44,5 mio. kr. kan ikke forventes at blive anerkendt skattemæssigt, men må tilsidesættes i skattemæssig forstand, da der er tale om skatteudnyttelse og skatteomgåelse, jf. højesterets praksis.

...

SKAT noterer sig, at rådgiver nu har fremlagt en specifikation over hvad beløbet 10.174,50 € dækker over. Det efterlyste SKAT flere gange forud for fremsendelsen af agterskrivelsen.

...

Efter SKATs opfattelse er der god overensstemmelse mellem hvad SKAT har udledt af den af rådgiver tidligere indsendte ”trial balance” og den nu fremfundne mail af 29. august 2014.

Den nu fremlagte dokumentation ændrer imidlertid ikke ved, at SKAT fortsat lægger til grund, at beløbet allerede på dette tidspunkt – 29. august 2014 – er allokeret til at dække nærmere konkrete poster (udlæg) og trusten har således ikke nogen form for likvider i perioden fra den 29. august 2014 til den 24. november 2014, herunder heller ikke til at udlåne midler til det tomme selskab [virksomhed1] Ltd’s køb af anparter i [Holdingselskabet].

De faktiske tal bestyrker blot antagelsen om, at der er tale om et lukket pengekredsløb.

...”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige indstilling i sagen

Under klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen bl.a. udtalt følgende til Skatteankestyrelsens foreløbige indstilling i sagen:

”Vedr. ”Selvangivet tab på 33.435.600 kr. ved overdragelse af anparter til børn i gave ansat til 3.454.350 kr.”

Skattestyrelsen skal henvise til SKATs begrundelse i afgørelsen vedr. værdiansættelsen. Skattestyrelsen kan tiltræde Landsskatterettens kontorindstilling.

Det bør dog overvejes, om der ikke bør være en henvisning til SKM2018.508.LSR i kontorindstillingen, hvor der tilsvarende skete en hjemvisning af spørgsmålet om værdiansættelse med 1982-cirkulæret.

Vedr. ”Selvangivet tab på 22.290.400 kr. ved overdragelse af anparter til selskabet [virksomhed1] Ltd ansat til 0 kr.”

Skattestyrelsen kan tiltræde Landsskatterettens kontorindstilling.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for 2014 skal nedsættes til det selvangivne.

Til støtte herfor er bl.a. anført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at reglerne i Aktieavancebeskatningsloven § 24, stk. 1 og § 26 om gennemsnitsmetoden finder anvendelse ved opgørelsen af avancen ved afståelsen af anparterne i [Holdingselskabet].

Disse regler er ufravigelige.

Alle transaktioner i forbindelse med afståelsen af anparterne - herunder etableringen af trusten - er blevet lagt klart frem for SKAT,og transaktionerne er velbegrundet ud fra ægteparrets ønske om at gennemføre et generationsskifte.

Det bemærkes, at i alle de afgørelse, som SKAThar henvist til i sin afgørelse, var der tale om dispositioner som medførte en undgåelse af skatten.

Ved transaktionerne gennemført i nærværende sag er der ikke opnået en undgåelse af en skat. Der er alene opnået en udskydelse. Når klagernes tilbageværende anparter i [Holdingselskabet] skal afstås, hvilket senest sker ved dødsfald og efterfølgende skifte, vil gennemsnitsmetoden skulle finde anvendelse. Det medfører, at der sker en beskatning af en gevinst med et yderligere beløb end den faktiske gevinst, der opnås, svarende til tabet på kr. 111.452.000. Et beløb svarende til tabet på kr. 111.452.000 vil således blive medregnet forholdsmæssigt som en avance ved en afståelse. Der er således ikke tale om nogle skatteundgåelse.

Der er ikkehjemmel til at se bort fra klagerne skattemæssige anskaffelsessum endsige fra transaktionerne. Gør man, det konstateres der på grund af gennemsnitsmetoden en skattepligtig gevinst ved et senere salg eller en likvidation, der er kr. 111.452.000 højere end den faktiske gevinst. Dermed vil klagerne beskattes af en gevinst, der ikke har oppebåret, hvilket naturligvis ikke kan være tilfældet.

De pågældende afgørelser anført af SKAT vedrører således ikke sammenlignelige situationer, hvorfor afgørelserne ikke er relevante for vurdering af pågældende sag, og Landsskatteretten derfor bør se bort fra disse.”

Klagerens repræsentant har tillige anført følgende til SKATs høringssvar:

”Under henvisning til SKAT's udtalelse af 27. juni 2017 bemærkes, at uagtet om beregningseksemplet fremtræder uklart og ulogisk for SKAT, er der tale om et beregningseksempel i overensstemmelse med gennemsnitsmetoden, som er lovhjemlet.

Beregningseksemplet uddybes nedenfor.

Kapitalen i [Holdingselskabet] udgør nominelt kr. 125.000 fordelt på anparter af 1 øre, hvorfor det samlede antal aktier er 12.500.000 (125.000 x 100).

Den samlede anskaffelsessum for klagernes anparter i [Holdingselskabet] andrager kr. 223.029.000, hvorfor anskaffelsessum for hver nominel øre anpart er kr. 17,84232 (223.029.000/ 12.500.000).

Efter overdragelserne gennemført i 2014 besidder Klagerne fortsat nominelt kr. 62.500 anparter i selskabet.

Af disse nominelt kr. 62.500 udgøres nominelt kr. 12.500 af B-anparterne. B-anparterne er tillagt en forlodsret til udbytte på mindst kr. 200.000.000, jf. vedtægternes afsnit 10.3.

Det fremgår af afsnit 10.4 i vedtægterne, at B-anparternes udbytteret skal forrentes fra den 23. juni 2014 med et årligt tillæg på 4 % af den til enhver tid værende restsaldo af B-anparterne tillagt tidligere årlige tillæg. Det årlige tillæg skal opgøres ved udgangen af selskabets regnskabsår, som er den 31. december. Hvis der sker udbetaling af udbytte, skal det årlige tillæg beregnes frem til udbetalingsdatoen i forholdet mellem det faktiske antal dage og 365.

Der er ikke udloddet udbytte fra selskabet i perioden fra 23. juni og frem til dato.

På den baggrund kan værdien af B-anparternes forlodsret til udbytte pr. 31. juli 2017 opgøres til:

Forudsat af egenkapitalen i selskabet ikke er mindre end kr. 226.003.093 - hvilket ikke er tilfældet - vil markedsværdien af B-anparterne dermed være kr. 226.003.093 pr. den 31. juli 2017.

Mindsteprisen for de resterende anparter i selskabet vil dermed være kr. 226.003.093 og ikke kr.

111.000.000 som forudsat af SKAT.

Hvis klagerne pr. den 31. juli 2017 alene afstod B-anparterne ville dette efter gennemsnitsmetoden udløse en beskatning på 203.700.193.

Beskatningen kan efter gennemsnitsmetoden opgøres således:

Ved en eventuel afståelse af B-anparterne, vil Klagerne dermed blev beskattet af en avance på kr. 203.700.193, hvorfor ovennævnte beregningseksempel illustrere, at brug af gennemsnitsmetoden ikke vil medføre en skatteomgåelse men alene en forskydning.

Hvis alle de resterende anparter blev afstået for kr. 226.003.093 ville avanceopgørelsen kunne opgøres således:

Dermed ville der samlet være en gevinst til beskatning, der kan opgøres til:

Hvis der ikke var sket en nogle afståelse i 2014, men alle aktierne i stedet for blev solgt i 2017 for i alt kr. 226.065.593 (kr. 226.003.093 + kr. 62.500 (svarende til afståelsessummen for anparterne afhændet ved transaktionerne i 2014), ville dette medføre nøjagtig den samme beskatning som anført ovenfor, idet avance da skulle opgøres således:

Med andre ord vil det selvangivne medføre beskatning af præcis den faktiske gevinst på aktierne hverken mere eller mindre.

Hvis de resterende anparterne i [Holdingselskabet] blev solgt for kr. 111.452.000 [note: Det bemærkes, at en samlet afståelsessum for de resterende anparter på kr. 111.452.000 til tredjemand vil forudsætte, at den tilbageværende egenkapital i selskabet måtte svare til dette beløb – enten fordi selskabet havde lidt et tab eller fordi selskabet havde udloddet en del af sin egenkapital som udbytte, som så ville blive beskattet hos de modtageren af udbytte med op til 42 %.] vil gennemsnitsmetoden til eksempel også medføre det samme resultat, som hvis alle anparterne var blevet afstået for kr. 111.514.500 (kr. 111.452.000 + kr. 62.500 (afståelsessummen for anparterne afhændet ved transaktionerne i 2014)), hvilket illustreres ved følgende eksempler.

Avanceopgørelse ved samlet salg for kr. 111.514.500:

Avanceopgørelse ved 2 salg:

Ovenstående eksempler illustrerer at gennemsnitsmetoden netop tilsikre, at man opnår en ensartet beskatning uanset om en delafståelse isoleret set medføre en gevinst eller tab.

I nærværende sag er der altså alene tale om en skatteudskydelse og ikke en skatteomgåelse. I den forbindelse bemærkes, at en skatteudskydelse er fuldt ud anerkendt i dansk skatteret.

Såfremt SKAT’s afgørelse følges og der ikke godkendes fradrag for tabet synes konsekvensen at være, at der sker en beskatning af et større beløb end den faktiske gevinst, hvilket kan illustreres således:

[Der] vedlægges udskrift fra SKAT’s hjemmeside, hvor der fremgår et par beregningseksempler for brug af gennemsnitsmetoden, der understøtter ovenstående principper.

...”

Af repræsentantens bemærkninger til sagsfremstilling af 16. september 2019 fremgår følgende:

” Skatteankestyrelsens bemærkninger omkring C-anparterne

For så vidt angår klagesagen vedrørende gave-afgiften af C-anparterne (Skatteankestyrelsens j. nr. [...] m.fl.) skal det noteres, at Landsskatteretten endnu ikke har truffet afgørelse om at hjemvise gaveafgifts-sagen.

På vegne af Klagerne har vi fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende gaveafgiftssagen, og der henvises i sin helhed til disse.

Samtidig bemærkes, at Skattestyrelsen endnu ikke har afgivet sit høringssvar til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i gaveafgiftssagen, og at dette høringssvar selvsagt skal sendes i høring hos os inden, at der kan træffes afgørelse.

Når Skattestyrelsens høringssvar vedrørende gaveafgiftssagen modtages, forbeholdes retten til at komme med yderligere bemærkninger i nærværende sag.

Skatteankestyrelsens bemærkninger omkring D-H samt J-anparterne

For så vidt angår overdragelsen af D-H samt J-anparterne til [virksomhed1] Ltd bemærkes, at det under den verserende klage vedrørende trust-sagen (Skatteankestyrelsens j. nr. [...]) alene skal afgøres, om [Trusten] er skattemæssig transparent for [klageren].

Der vil ikke blive taget stilling til, hvorvidt [virksomhed1] Ltd, som erhvervede D-H samt J-anparterne er et selvstændig skatte- og retssubjekt, og det kan derfor undre, at udfaldet af trust-sagen har betydning for nærværende sag, idet anparterne er overdraget til [virksomhed1] Ltd og ikke til [Trusten].

Det er ubestridt, at [virksomhed1] Ltd er et selskab etableret på Cypern i overensstemmelse med de lokale regler, og at [virksomhed1] Ltd - også efter danske regler - skal kvalificeres som en selvstændig juridisk enhed, der ikke er transparent i skattemæssig henseende.

Der skal derfor lægges til grund, at der er sket en afståelse af anparterne i skattemæssige hen seende, og der er realitet bag denne afståelse.

Baggrunden for at kapitalen i Holdingsselskabet blev opdelt i forskellige anpartsklasser med for skellige rettigheder til udbytte var, at [klageren og hans ægtefælle] derved kunne bestemme, hvilke beløb, der skulle gives i gave til deres børn, samt bestemme, hvor meget af selskabets værdi, som de selv skulle beholde udbytteret til. Denne fremgangsmåde er helt normal ved generationsskifter, og dette er ikke sket for at forsøge at opnå et skattemæssigt tab.

Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse af 28. oktober 2019 i sags nr. 17- 0988049, hvor Landsskatteretten ikke fulgte Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, men der imod traf afgørelse om at følge skatteyderens påstand.

I den pågældende sag blev gennemført et generationsskifte, idet nogle C-anparter blev overdraget fra den ældre generation til den yngre generation. A-anparterne havde forlodsret til udbytte med de første kr. 140.000.000, hvorefter udbytte skulle fordeles pro rate i forhold til den enkelte anpartsklasse nominelle værdi. C-anparterne var endvidere stemmeløse. Sagen er derfor klart sammenlignelig med nærværende sag, hvor der også skete en opdeling af kapitalen for at gennemføre det påtænkte generationsskifte ligesom salget af anparterne til [virksomhed1] Ltd skete, med henblik på at sikre, at fremtidige generationer kunne få glæde heraf.

Landsskatteretten anførte i sin afgørelse i [...], at:

Det fremgår af § 26, stk. 6, 3. pkt., at den forholdsmæssige fordeling af hele anskaffelsessummen for aktierne på de afståede aktier og aktierne i behold skal ske på grundlag af aktiernes pålydende værdi. Af forarbejderne til bestemmelsen og til § 6, stk. 3, i den tidligere aktieavancebeskatningslov fra 1981, fremgår det, at dette gør sig gældende, uanset om aktierne har forskellige rettigheder. Tilsvarende fremgik bl.a. af pkt. 17 i cirkulære nr. 1 af 2. januar 1984 og af pkt. 3.2.6 i cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994.

Ved indførelsen af den forenklede metode, hvor fordelingen foretages på grundlag af aktiernes pålydende værdi, gik man bort fra en metode, hvor fordelingen ved forskellige aktieklasser skulle foretages pa grundlag af kursværdien, jf. herved forarbejderne til § 6, stk. 3, i den tidligere aktieavancebeskatningslov fra 1981. Man indførte i stedet en generel metode, der skulle finde anvendelse i alle tilfælde, uanset om der var tale om forskellige aktieklasser.

Retten finder på den baggrund, at den omstændighed, at aktier har forskellige rettigheder, som udgangspunkt ikke i sig selv kan føre til, at den i § 26, stk. 6,beskrevne gennemsnitsmetode, hvorefter fordelingen skal ske på grundlag af aktiernes pålydende værdi, ikke skal finde anvendelse, uanset at det måtte medføre forskydninger i de skattemæssige fortjenester og tab.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det beregnede tab skyldes forskellen i rettighederne mellem de af klageren beholdne og afståede anparter, og at der herved sker forskydninger i de skattemæssige fortjenester og tab. På det foreliggende er der derfor som udgangspunkt ikke grundlag for at nægte klageren adgang til fradrag for det omhandlede tab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 25, stk. 6.

Landsskatteretten lægger således udelukkende vægt på lovens ordlyd sammenholdt med de klare forarbejder til bestemmelsen, nemlig at gennemsnitsmetoden altid skal anvendes, selvom gennemsnitsmetoden fører til en tidsmæssig forskydning af fradragstidspunktet for anparterne.

Landsskatteretten fandt således, at aktietabet ikke kunne tilsidesættes ud fra et eventuelt "omgåelsessynspunkt". Der er således ikke tale om "omgåelse", men blot en tidsmæssig forskydning af aktietabet/gevinsten.

Da Landsskatterettens afgørelse i sags nr. [...] i øvrige er fuldt sammenlignelig med nærværende sag, må det forventes, at Landsskatteretten vil nå frem til samme resultat.

Endvidere skal vi tillade os at henvise til lovforslag nr. L 4 fremsat af Skatteministeren den 1. oktober 2019. Hvis lovforslaget vedtages i uændret form, vil et aktietab i en tilsvarende situation som nærværende sag ikke længere kunne fradrages skattemæssigt. Det fremgår imidlertid af

§ 8, stk. 2 i lovforslag nr. L 4, at bestemmelsen først har virkning for afståelser, der sker den 1. oktober 2019 eller senere. For afståelser forud den 1. oktober 2019 er der i disse situationer der for ikke hjemmel til at nægte aktietab, jf. i øvrigt forarbejderne til lovforslag nr. L 4, at gennemsnitsmetoden skal finde anvendelse uanset at det kan medføre utilsigtede skattemæssige fordele.

Vi skal derfor henstille at Skatteankestyrelsen udarbejder et nyt forslag til afgørelse som er i overensstemmelse med gældende praksis.”

Retsmøde den 26. juni 2020

Repræsentantens bemærkninger

Vedrørende tab som følge af salg af anparter til [virksomhed1] Ltd fremhævede klagerens repræsentant bl.a. yderligere, at der alene er tale om en periodemæssig forskydning og ikke et permanent tab. Han spurgte tillige Skattestyrelsen på retsmødet, om man anerkender, at aktierne civilretligt er solgt, og at det er dette selskab, der skal beskattes af udbyttet, eller om det også er klageren, der skal beskattes af udbyttet.

Skattestyrelsens bemærkninger

På det afholdte retsmøde anførte Skattestyrelsen bl.a. yderligere, at salget af anparter til [virksomhed15] Ltd. er et tab inden for samme formuesfære og et teknisk beregnet tab. Tabet kan tilsidesættes både efter forarbejderne til aktieavancebeskatningsloven fra 2005 og efter domstolspraksis om omgåelse. Ved den påklagede afgørelse er der ikke taget stilling til, hvem der skal beskattes af udbyttet.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, at gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, at tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Overdragelse af C-anparterne i gave

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt., at bl.a. afståelse af aktier ved gave sidestilles med salg i aktieavancebeskatningsloven. Det fremgår bl.a. videre af bestemmelsens 2. pkt., at man betragter det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, som afståelsessum.

Det fremgår, at SKAT ved den påklagede afgørelse alene har foretaget en korrektion i konsekvens af gaveafgiftssagen, hvorved SKAT ændrede den angivne gaveafgiftspligtige værdi af de C-anparter, klageren overdrog i gave, til 30 mio. kr. I konsekvens heraf har SKAT ved den påklagede afgørelse nedsat det selvangivne tab på 33.435.600 kr. til 3.454.350 kr. i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 1.

Landsskatteretten har i en samtidigt hermed truffen afgørelse i gaveafgiftssagen, sagsnummer [...], ændret SKATs afgørelse og samtidig overladt det til Skattestyrelsen at foretage en værdiansættelse af de overdragne anparter i overensstemmelse med Landsskatterettens anvisninger, jf. § 12, stk. 4, i forretningsorden for Landsskatteretten (bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013).

I konsekvens heraf ændres den påklagede afgørelse derfor på dette punkt således, at der som afståelsessum ved opgørelsen af klagerens avance eller tab anvendes den gaveafgiftspligtige værdi, som fastsættes af Skattestyrelsen i overensstemmelse med Landsskatterettens anvisninger.

Det overlades til Skattestyrelsen at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. § 12, stk. 4, i forretningsorden for Landsskatteretten.

Overdragelse af D-H- samt J-anparter til [virksomhed1] Ltd

Af § 30, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven fremgår det, at der ved afståelse i aktieavancebeskatningsloven forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Af forarbejderne, jf. lovforslag nr. 78 fremsat den 16. november 2005, fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til § 30:

”Hvor der er tale om et aktiesalg med tilbagekøb af aktierne efter en kort periode, behandles salget som en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, såfremt der må anses for at have foreligget en reel kursrisiko mellem salget og tilbagekøbet. Der kan normalt anses for at have foreligget en reel kursrisiko, hvis salget er sket ad normale kanaler, dvs. bank eller børsmægler. Det gør ingen forskel, at aktiesalget og tilbagekøbet sker mellem interesseforbundne parter, når blot der i den periode, som forløber mellem salget og tilbagekøbet, har foreligget en reel mulighed for ændringer i kursen, som ikke har været uden betydning for parterne. Er kravet om reel kursrisiko m.m. ikke opfyldt, betragtes salget i forhold til aktieavancebeskatningsloven som om, det ikke har fundet sted.

...

Ved en bortgivelse eller et salg af aktier til børn, fonde og lign. kan overdrageren have betinget afhændelsen således, at der ikke kan antages at være sket nogen afhændelse af aktierne. Har overdrageren f.eks. forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret til fremtidige fondsaktier anses en afhændelse i forhold til aktieavancebeskatningsloven således ikke for at have fundet sted. Som et andet eksempel på betingelser, der betyder, at afhændelse ikke kan anses for at have fundet sted i forhold til aktieavancebeskatningsloven, kan nævnes den situation, hvor overdrageren har forbeholdt sig stemmeretten samtidig med, at der er pålagt modtageren indskrænkninger i dennes ret til at disponere over aktierne.

...”

Det fremgår, at SKAT ved den påklagede afgørelse ikke har anset de omhandlede anparter for afhændet i medfør af aktieavancebeskatningsloven. SKAT har derfor ikke anerkendt det selvangivne tab på 22.290.400 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren efter en ændring af Holdingselskabets vedtægter den 23. juni 2104, stiftede Trusten og solgte de omhandlede anparter i Holdingselskabet til [virksomhed1] Ltd, jf. herved de fremlagte aftaler herom af 29. august 2014.

Landsskatteretten har i en samtidigt hermed truffen afgørelse i trustsagen, sagsnummer [...], stadfæstet SKATs afgørelse. Retten fandt herved efter en konkret vurdering, at der ikke er sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af kapitalen i Trusten fra klagerens formue. Landsskatteretten fandt videre, at det derfor var med rette, at SKAT ikke havde tillagt Trusten dansk skattesubjektivitet.

Retten finder videre, at anparterne i [virksomhed1] Ltd, der efter det oplyste ejes af Trustee, må anses for anvendt af Trustee som køber af de omhandlede anparter som led i den samlede konstruktion og aftale mellem klageren og Trustee, og at klagerens overdragelse af anparterne derfor har karakter af en overdragelse inden for samme formuesfære.

Retten henser herved særligt til den af repræsentanten fremlagte e-mailkorrespondance af 29. august og 31. oktober 2014 og til, at [virksomhed1] Ltd ifølge det fremlagte udkast til regnskab af 14. december 2016 ikke ses at have nogen selvstændig aktivitet i øvrigt, ligesom erhvervelsen af anparterne i Holdingselskabet synes at være sket for midler lånt af Trustee.

Retten bemærker videre bl.a., at klageren og [person1] ifølge de i juni 2014 vedtagne vedtægter for Holdingselskabet som ejer af A-anparterne har fuld stemmeret i Holdingselskabet, og at enhver overdragelse af anparter i Holdingselskabet ifølge vedtægterne kræver godkendelse, ligesom de øvrige anpartshavere er indrømmet en forkøbsret ved salg af anparter. Overdragelsen af anparterne til [virksomhed1] Ltd ses endvidere ikke at være forretningsmæssigt begrundet, ligesom det synes af afgørende betydning for aftalens indgåelse, at de anparter, der overdrages, kan overdrages til kurs 100, jf. herved pkt. 6 ”Tax Provision” i overdragelsesaftalen.

Retten bemærker ydermere, at ændringen af Holdingselskabets vedtægter, hvorved der bl.a. blev indført anpartsklasser uden stemmeret og alene med ret til et nærmere angivet udbyttebeløb med respekt af visse anpartsklasser og forud for andre anpartsklasser, stiftelsen af Trusten og overdragelsen af de omhandlede anparter må anses for sket som led i et samlet arrangement. Der er herved bl.a. søgt opnået, at de omhandlede anparter som følge af de foranstående anpartsklassers forlods ret til udbytte kunne overdrages til kurs 100 med heraf følgende tab, samtidig med, at klagerens risiko som følge af overdragelsen er stærkt begrænset.

Ud fra en samlet, konkret vurdering finder retten det derfor godtgjort, at overdragelsen reelt må sidestilles med en overdragelse inden for samme formuesfære, og at denne i det væsentligste må anses for båret af skattemæssige hensyn uden egentlig forretningsmæssig begrundelse.

Det er derfor med rette, at SKAT har fundet, at den omhandlede overdragelse ikke skal lægges til grund i skattemæssig henseende, idet de omhandlede anparter ikke kan anses for afhændet i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1, jf. herved tillige forarbejderne til bestemmelsen.

Hvad angår repræsentantens spørgsmål om beskatning af udbytte af anparterne bemærker retten, at SKAT ikke ved den påklagede afgørelse har taget stilling hertil. Det ligger derfor uden for rammerne af nærværende sag at tage stilling hertil.