Kendelse af 10-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 01-07-2021

Indkomståret 2014

SKAT har for skatteansættelsen for indkomståret 2014 ikke godkendt fradrag for ideel andel af tab på fordringer ved deltagelse i K/S [virksomhed1] med i alt 104.644 kr.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen således, at tabet anses for realiseret i 2014, men hjemviser sagen til Skattestyrelsen for opgørelse af eventuelt tabsfradrag.

Faktiske oplysninger

Virksomheden med CVR-nr. [...1] er et ejendomsinvesteringsprojekt, K/S [virksomhed1], der består af udlejning af fast ejendom, og er beliggende [adresse1], [by1], Tyskland.

K/S [virksomhed1] har anskaffet ejendommen i 2007 og afstået den i 2011. K/S [virksomhed1] har oprindelig haft ti kommanditister.

I 2014 har K/S [virksomhed1] nedbragt stamkapitalen med 8.000.000 kr. til 56.000.000 kr., fordelt på 480 andele og seks kommanditister, udbudt af [virksomhed2] A/S og med [virksomhed3] A/S som administrator.

Medinvestoren, [person1], har i forbindelse med rekonstruktion fået indløst sine kommandit anparter den 12. august 2014. Ved rekonstruktionen har K/S [virksomhed1] den 23. maj 2014 anmeldt krav på [person1] på i alt 725.844 kr. Af statusoversigt for [person1] under rekonstruktion fremgår en beregnet og samlet forventede dividende på 13,5 % til de simple kreditorer i medfør af konkurslovens § 97.

I skattebilaget for indkomståret 2014 er ”Fradrag fordring tvangsindløste investorer” fratrukket med 627.863 kr. ved opgørelsen af det samlede skattemæssige resultat for K/S [virksomhed1]. Det svarer til 1.308 kr. pr. anpart, eller i alt 104.644 kr. for klagerens 80 anparter.

Som dokumentation for tab på medinvestoren [person1], i forbindelse med rekonstruktionen, har SKAT modtaget nedenstående materiale:

Nedenstående fremgår af statusoversigt pr. 1. maj 2014 for [person1] under rekonstruktion:

Af gældbogen for [person1] under rekonstruktion fremgår det, at gælden på 2.938.344 kr. er fordelt og anmeldt således:

Nedenstående fremgår af rekonstuktionsforslag af 30. juli 2014:

”REKONSTRUKTIONSFORSLAGET

1. På baggrund af den fremsatte rekonstruktionsplan og efter de gennemførte undersøgelser af [person1]s økonomiske forhold herunder transaktioner og fremtidige indtjeningsmuligheder, foreslås følgende tvangsakkord:

"Fortrinsstillede krav, jf. konkurslovens § § 93-96, betales forlods.

De simple kreditorer, jf. konkurslovens § 97, modtager en samlet dividende på 13,5 %.

Kreditorerne vil modtage udbetaling af dividende i lige store årlige rater seneste den 31. december i hvert af årene 2014, 2015 og endeligt 2016.

Kreditorers tilgodehavender tilskrives ikke rente i afdragsperioden.

Rekonstruktionsforslaget indeholder ikke bestemmelse om virksomhedsoverdragelse, jf. konkurslovens § 10 b."

...

3. REKONSTUKTØR- OG TILLIDSMANDSREDEGØRELSE

3.1 Kommentarer til statusoversigten

3.1.1 Aktiver

Som det fremgår af statusoversigten, består [person1]s aktiver af kontante midler samt af hans fremtidige indtægtsgrundlag fra bestyrelseshonorarer, hvor han kan tilbyde af afdrage en del heraf til kreditorerne indtil udgangen af 2016. I den forbindelse bemærkes, at [person1] fylder 65 år den 27. februar 2017. I relation til de fremtidige bestyrelseshonorarer vil der være en naturlig usikkerhed, da der er tale om forventede honorarer ligesom, at honorarerne vil være afhængig af selskabernes fremtidige økonomiske forhold m.v.

3.1.2 Passiver

Forpligtelser er medtaget i henhold til kreditorernes anmeldelser, som er optaget i gældbogen. Oversigt over de anmeldte krav er vedlagt som bilag 2.

Der har inden rekonstruktionsbehandlingens indledning været en tvist vedrørende størrelsen af [person1]s udstående til K/S [virksomhed1]. Rekonstruktøren har meddelt K/S [virksomhed1], at på baggrund af en gennemgang af det relevante materiale og drøftelser med K/S [virksomhed1]s advokat, er fordringen medtaget i rekonstruktionsforslaget til kr. 725.844, samtidigt betragtes gennemførelsen af rekonstruktionen som en overdragelse af de af [person1] ejede anparter i K/S [virksomhed1] til K/S [virksomhed1] til fuld og endelig afgørelse af parternes mellemværende.

3.2 Redegørelse for sammenhængen mellem statusoversigten og senest aflagte regnskab

[person1] er ikke regnskabspligtig og har ikke aflagt offentliggjorte regnskaber.

3.3 Oplysning om omstødelige forhold

Som redegjort for i rekonstruktionsplanen ville rekonstruktionsbehandlingen omfatte en gennemgang og vurdering af de overdragelser som [person1] tidligere har foretaget. På baggrund af en gennemgang af det tilgængelige materiale samt drøftelser med [person1] og dennes personlige rådgivere sammenholdt med drøftelser med kreditorer, skal følgende konkluderes:

a) Overdragelserne af ejendommene beliggende [adresse2] i august 2008 og [adresse3] 3 i december 2008.

Undertegnede har gennemgået det tilgængelige materiale vedrørende overdragelserne samt indhentet yderligere oplysninger fra [person1] og dennes kreditorer.

På denne baggrund må det konkluderes, at der ikke er grundlag for at antage, at disse overdragelser kan anses at være omstødelige eller indeholde omstødelige forhold.

b) Overdragelse af 90 % af anparter i [virksomhed7] ApS (nu [virksomhed8] ApS) i august 2011

På baggrund af en gennemgang af overdragelsen af anparterne må det konstateres, at der ikke foreligger en egentlig samlet værdiansættelse af anparterne i [virksomhed7] ApS og i særdeleshed de kapitalandele, som dette selskab ejer. [person1] og [virksomhed7] ApS’ revisor, Statsautoriseret revisor [person2], [virksomhed9] har redegjort nærmere for overdragelsen. Vedrørende overdragelsessummen på kr. 112.500, har [person2] oplyst, at dette svarede til den nominelle værdi af anparterne samt, at dette tillige svarede til selskabets indre værdi på overdragelsestidspunktet. I tillæg hertil kan det konstateres, at det overdragne selskab efterfølgende har tabt egenkapitalen, der pr. 31. december 2013 var negativ primært som følge af betydelige nedskrivninger af værdien af selskabets kapitalandele.

Samlet set er det rekonstruktøren og tillidsmandens konklusion, at der, mod statsautoriseret revisor [person2] oplysninger, ikke er grundlag for at antage, at overdragelsessummen ikke svarede til handelsværdien.

I relation til gennemførelsen af overdragelsen af anparterne må det imidlertid konstateres, at berigtigelsen af købesummen er sket via modregning af et tilgodehavende som køberen, [virksomhed6] ApS, havde hos [person1].

Rekonstruktøren har meddelt såvel [person1] som [virksomhed6] ApS, at denne modregning må anses som omstødelig. Dette har [virksomhed6] ApS, under omstændighederne accepteret. Det er aftalt, at [virksomhed6] ApS indbetaler overdragelsessummen til rekonstruktørens kontor under betingelse af, at rekonstruktøren samtidigt anerkender, at [virksomhed6] ApS har et krav i rekonstruktionsboet på et tilsvarende beløb.

c) Overdragelse af anparter i K/S [virksomhed10] og K/S [virksomhed11] i 2014. Rekonstruktøren og tillidsmanden har modtaget materiale vedrørende disse overdragelser. Da det er meget vanskeligt dels at værdiansætte og dels at finde interesserede købere til K/S-anparter, er anparterne blevet tilbudt til andre mulige interesserede. Men det må konstateres, at det ikke har været muligt at afhænde disse anparter til tredjemand. Som følge heraf vil rekonstruktøren og tillidsmanden ikke foretage sig yderligere.

3.4 Oplysning om eventuelle ansvarspådragende forhold

Der er ikke i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen konstateret ansvarspådragende forhold.

3.5 Årsag til skyldnerens vanskeligheder

Det er rekonstruktøren og den regnskabskyndige tillidsmands opfattelse, at baggrunden for [person1]s økonomiske vanskeligheder skyldes, at [person1] var deltager i flere K/S ejendomsprojekter, der oprindeligt var udbudt af [virksomhed2]-gruppen. Disse projekter blev nødlidende og dermed likviditetskrævende. [person1] har samtidigt været igennem et længere sygdomsforløb og, dermed uarbejdsdygtighed. [person1] har på nuværende tidspunkt ikke noget fast arbejde, men har forsat nogle bestyrelsesposter.

3.6 Anslåede dividende i tilfælde af skyldnerens konkurs

Som det fremgår af statusoversigten, er dividenden afhængig af familielån og fremtidige indtægter, hvorfor det er rekonstruktøren og tillidsmandens vurdering, at kreditorerne i tilfælde af konkurs alene vil opnå en meget beskeden eller ingen dividende.

3.7 Forløbet af samarbejde med skyldneren under rekonstruktionsbehandlingen

[person1] har under hele rekonstruktionsbehandlingen samarbejdet loyalt med rekonstruktøren og den regnskabskyndige tillidsmand.

...

4.2 Rekonstruktørens erklæring

Undertegnede rekonstruktør, advokat [person3], skal i henhold til konkurslovens § 13 b, stk. 1, nr. 3, ved min underskrift af nærværende rekonstruktionsforslag afgive følgende erklæring:

Jeg vurderer, at der er betryggende sikkerhed for forslagets opfyldelse i denne rekonstruktion.

Størrelsen af den tilbudte dividende skal sammenholdes med [person1]s samlede balance og det forhold, at [person1] forpligter sig til at betale indtil, at han er 65 år.

...”

Nedenstående fremgår af tillidsmandens erklæring om rekonstruktionsforslag af 30. juli 2014:

”Tillidsmandens erklæring om rekonstruktionsforslag

Til kreditorerne hos [person1] under rekonstruktion

Jeg har som regnskabskyndig tillidsmand i henhold til konkursloven § 13b, punkt 3h gennemgået det for [person1] under rekonstruktion fremlagte rekonstruktionsforslag med henblik på at afgive en erklæring på, om forslaget efter mit skøn er rimeligt og frembyder en tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse.

Rekonstruktøren og [person1] har ansvaret for udarbejdelsen af rekonstruktionsforslaget og for, at det er rimeligt og frembyder en tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse. Mit ansvar er på grundlag af mit udførte arbejde at udtrykke en konklusion om, hvorvidt rekonstruktionsforslaget efter mit skøn er rimeligt og frembyder en tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse.

Det udførte arbejde

Jeg har udført mit arbejde i overensstemmelse med den internationale standard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for min konklusion. Den opnåede sikkerhed er begrænset, idet mit arbejde i forhold til en opgave med høj grad af sikkerhed har været begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til rekonstruktøren og [person1] samt analytiske handlinger.

Det er min opfattelse, at det udførte arbejde giver et tilstrækkeligt grundlag for min konklusion.

Konklusion

Ved det udførte arbejde er jeg ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at rekonstruktionsforslaget efter mit skøn ikke er rimeligt og frembyder en tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse.

Supplerende oplysninger

Uden at det påvirker min konklusion, skal jeg oplyse, at rekonstruktionsforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i værdiansættelsen af skyldners aktiver pr. fristdagen.

Jeg henviser endvidere til rekonstruktionsforslaget, hvor der redegøres for de forudsætninger, der er lagt til grund for rekonstruktionsforslaget. De anførte forudsætninger er forbundet med usikkerhed, idet de reflekterer forventninger til fremtiden. Det faktiske udfald vil sandsynligvis afvige fra det forventede, idet begivenheder ofte ikke indtræder som forventet, hvilket kan påvirke rekonstruktionsforslagets rimelighed og opfyldelse.”

Skatteankestyrelsen har bedt klagerens repræsentant om indsende oplysninger om, hvornår den forventede dividende på 13,5 % blev meldt ud, samt hvornår den endelige dividende og størrelsen heraf blev meldt ud. Repræsentanten har ikke indsendt sådanne oplysninger.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på investorer i K/S [virksomhed1] på 627.863 kr. i indkomståret 2014, der for klagerens andel udgør 104.644 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

K/S [virksomhed1] har i forbindelse med rekonstruktion hos medinvestor, [person1], realiseret et tab på 627.863 kr.

Den generelle beskatning af gevinster og adgang til fradrag for tab gælder kun fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere.

I SKM2016.138.SR, hvor den tidligere administrator uberettiget havde taget penge fra selskabet, fandt Skatterådet, at et tab ikke kunne omfattes af kursgevinstlovens § 14 og heller ikke efter § 17. Efter hidtidig praksis ansås et sådant tab ikke for omfattet af kursgevinstlovens § 17. Et tab relateret til drift af en virksomhed, som ikke kunne anses for en driftsomkostning, kunne ikke blive omfattet af kursgevinstlovens § 17. Skatterådet fandt, at et tab, der er opstået i forbindelse med drift af en virksomhed, ikke kunne omfattes af kursgevinstlovens § 14.

Det vil sige, at tabet på fordringen vedrørende manglende betaling af skyldig investorindbetaling og skyldig negativ egenkapital i forbindelse med udtræden / tvangsindløsning af to person-kommanditister og en selskabs-kommanditist, (selskabet er gået konkurs), ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 17, fordi tabet ikke kan anses som en driftsomkostning, selvom tabet er opstået i en erhvervsvirksomhed.

Tabet kan heller ikke omfattes af kursgevinstlovens § 14, se Styresignal SKM2016.173.SKAT.

Ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.C.3.3.2, anses disse tab på kommanditisterne efter praksis, ikke som fradragsberettigede driftstab, men som formuetab. Tabet kan derfor ikke fratrækkes, heller ikke selvom kommanditistens andel af tabet ligger inden for hæftelsen som kommanditist

SKAT mener ikke tabet på indløst investor på 627.863 kr. kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst, idet tabet er formuetab, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1 litra a for de tilbageværende person-investorer, og er således ikke omfattet af kursgevinstloven, se Styresignal SKM2016.173.SKAT.

...”

Skattestyrelsen er ved mails af 17. og 18. februar 2021 fremkommet med nedenstående supplerende bemærkninger:

”Tabet må anses for realiseret i 2014 i forbindelse med rekonstruktionen. Der er dog ikke taget stilling til fordringens kursværdi på stiftelsestidspunktet.”

”Efter kursgevinstlovens § 14 kan et tab først fradrages i det indkomstår, hvor tabet kan konstateres endeligt, se Juridisk Vejledning afsnit C.B.1.4.2.2. Tabet i forbindelse med rekonstruktionen må anses for endeligt konstateret.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag med selvangivet kurstab for K/S [virksomhed1] på tvangsindløst kommanditist i indkomståret 2014, der for klagerens andel udgør 104.644 kr., med henvisning til kursgevinstlovens § 14, da der er tale om tab på en fordring etableret efter 26. januar 2010.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Begrundelse for klagen

Vi bemærker, at kursgevinstlovens § 17 før 26. januar 2010 var en udvidelse af fradragsretten som skulle sikre, at fysiske personer kunne få fradrag for tab på f.eks. vederlagsfordringer, da fradrag efter hovedreglen ikke kunne opnås.

Af bemærkningerne til § 17 i forslag til Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) fremsat den 13. marts 1997 og vedtaget som lov nr. 439 den 10. juni 1997 fremgår følgende:

"Til § 17

Da kursgevinst/oven er udtømmende for den skattemæssige behandling af fordringer og gæld samtidig med, at det foreslås, at begrebet vederlagsnæring ophæves, vil der heller ikke være adgang til atfratrække tab på sådanne fordringer efter forslaget, medmindre der indføres særlige undtagelser.

Det forestås for det første, at der skal være adgang til at fratrække tab på fordringer, som er erhvervet som vederlag i næring. Det gælder således fordringer, der er erhvervet ved levering af varer ellertjenesteydelser. Sådanne fordringer er beskattet ved erhvervelsen efter statsskattelovens § 4.

Det er ikke hensigten ved ophævelsen af vederlagsnæringsbegrebet i kursgevinstloven at fjernefradragsretten for det tab, der knytter sig til en sådan fordring, der har erhvervsmæssig karakter.

Det foreslås endvidere, at der skal være adgang til at fratrække tab p§ fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden. Dette svarer til de gældende regler i kursgevinstlovens§ 4, der blev præciseret ved en ændring af kursgevinstloven ved lov nr. 440 af 1. juni 1994. Formålet med denne præcisering var at sikre fradragsret for tab, der har karakter af almindelige driftsomkostninger i forbindelse med tab p§ fordringer, der er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed, men hvor der ikke er tale om vederlagsnæring. Det praktiske eksempel på en sådan fordring er kautionistens regresfordring.

Det foreslås, at fradraget skal foretages efter statsskattelovens regler. Det indebærer, at tabene kanfratrækkes efter realisationsprincippet. I det til lovforslaget knyttede lovforslag om ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer i anledning af lovrevision af kursgevinst/oven), foreslås, at personer skal kunne fradrage tabet i den personlige indkomst".

Bemærkningerne angiver således, at kursgevinstlovens § 17 blev indsat for at sikre, at fysiske personer, der drev erhvervsmæssig virksomhed, ikke blev urimeligt stillet ved driftsrelaterede tab på fordringer, uanset om disse var erhvervet som vederlag i næring eller i øvrigt havde driftsmæssig tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Ændringen af kursgevinstloven i 2010 medførte herefter en generel skattepligt/fradragsret vedrørende fysiske personers fordringer. Derfor er det vores opfattelse, at en pengefordring altid vil være omfattet af kursgevinstloven, uanset om denne vedrører formuen eller ej. Dette er også anført i SKM.2016.173.SKAT, idet der under punkt 1 anføres, at "Kursgevinstlovens§ 1, stk. 1, nr. 1, definerer hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens regler. Loven omfatter således pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve".

Det er endvidere vores opfattelse, at kursgevinstlovens § 17 fortsat er en udvidelse af fradragsreglen i § 14, således at fysiske personer fortsat har mulighed for at fradrage tabet i den personlige indkomst.

Af SKATs juridiske vejledning fremgår da også følgende i afsnit C.B.1.4.2.4 "Fordringer erhvervet som vederlag i næring m.v. KGL § 17":

"Hidtidig praksis skal ses i lyset af, at grænsedragningen mellem tab på fordringer, der har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed og dermed kan fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra a, og fordringer i danske kroner omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler for personer, inden de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, havde betydning for, om der var fradrag eller ej. For fordringer erhvervet efter den 27. januar 2010 har afgrænsningen kun betydning for, om tabet skal medregnes til den personlige indkomst eller som kapitalindkomst, samt om bagatelgrænsen finder anvendelse".

Ovenstående viser klart, at sondringen mellem lovens §§ 14 og 17 kun er relevant, når det skal vurderes om der kan gives fradrag i den personlige indkomst eller om fradraget skal foretages i kapitalindkomsten samt om bagatelgrænsen finder anvendelse. I den nyeste vejledning er der imidlertid i afsnittets indledning indført SKATs tolkning, der følger af SKM.2016.173.SKAT, hvorefter man altså ikke anser et sådant tab for omfattet af kursgevinstloven.

Der er således i den nyeste vejledning dels et afsnit om manglende fradragsret, og dels et afsnit, der gennem flere år korrekt har beskrevet, hvilken relevans afgrænsningen mellem almindelige fordringer og fordringer, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, tilsigtes at have efter indførelsen af den generelle skattepligt/-fradragsret I 2010.

SKAT vil med den anlagte betragtning reelt stille erhvervsdrivende fysiske personer langt dårligere end fysiske personer, der ikke driver virksomhed. En person der driver virksomhed, kan endda komme ud for, at et tab kan fratrækkes, hvis denne har investeret af private midler, mens en investering med midler, der står i virksomheden (placeret i virksomhedens balance) ikke givet ret til fradrag.

Når der henses til at lovgivers intention med kursgevinstlovens § 17 var at sikre en fradragsret, mens SKAT nu vurderer det modsat, synes SKATs anlagte praksis at være i strid med lovgivers oprindelige intentioner med kursgevinstlovens § 17.

Afsluttende bemærkninger

Det er derfor vores påstand, at det foretagne fradrag på 104.644 kr. i 2014 skal godkendes som selvangives med henvisning til kursgevinstlovens § 14.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der er klaget over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for tab på en fordring, der i K/S [virksomhed1] er fratrukket med i alt 627.863 kr., hvoraf klagerens andel udgjorde 104.644 kr.

Af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1 fremgår, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer.

Af kursgevinstlovens § 10 fremgår, at en rekonstruktion skal indeholde mindst et af følgende elementer: 1) Tvangsakkord, jf. § 10 a eller 2) Virksomhedsoverdragelse, jf. § 10 b.

Af kursgevinstlovens § 10 a fremgår, at en tvangsakkord kan gå ud på procentvis nedsættelse eller bortfald af fordringerne mod skyldneren. En tvangsakkord kan endvidere gå ud på betalingsudsættelse. En tvangsakkord kan betinges af, at skyldnerens formue eller en del af denne fordeles mellem fordringshaverne.

Af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Af kursgevinstlovens § 17 fremgår, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 a anvendelse, jf. dog § 18.

For fysiske personer medregnes tab på fordringer i det indkomstår, hvor tabet realiseres. Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, jf. § 3.

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, fremgår, at tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, med mindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Retten bemærker, at Landsskatteretten i afgørelse af 15. september 2016, der er offentliggjort som SKM2016.459.LSR, fandt, at hvis en fordring omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, blev misligholdt, og der opstod et pengekrav, overgik fordringen til at være en pengefordring omfattet af kursgevinstloven. Anskaffelsestidspunktet for pengefordringen er misligholdelsestidspunktet, og pengefordringen skal derfor værdiansættes på dette tidspunkt.

Det følger endvidere af Landsskatterettens afgørelse af 17. juli 2017, der er offentliggjort i SKM2017.522.LSR, at fradrag efter kursgevinstlovens § 14 for tab på fordringer relateret til driften af en virksomhed ikke er udelukket, blot fordi betingelserne i kursgevinstlovens § 17 ikke er opfyldt.

Landsskatteretten finder, at betingelserne for fradrag for tab på fordringen efter kursgevinstlovens § 17 ikke er opfyldt, idet fordringen ikke kan anses for erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden. Eventuelt tab på fordringen er derfor omfattet af kursgevinstlovens § 14.

Bevisbyrden for, at der foreligger et fradragsberettiget tab, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det er en forudsætning for, at der er realiseret et fradragsberettiget tab efter kursgevinstlovens § 25, stk. 1, at det er godtgjort, at der foreligger en pengefordring i form af et krav, som er endeligt opgjort, og at det er godtgjort, at kravet mod debitor er endeligt tabt.

Der henvises til Østre Landsrets dom af 22. december 2011, der er offentliggjort i SKM2012.31.ØLR. Af dommen fremgår, at hovedreglen er, at tabet skal være konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, og at denne hovedregel kan fraviges under særlige omstændigheder.

Østre Landsrets dom af 18. februar 2004, offentliggjort i SKM2004.138.ØLR, må forstås således, at ved bedømmelsen af om tab på en fordring er realiseret, kan der lægges vægt på, om kurator er kommet med en erklæring om den forventede dividende under en konkursbehandling af debitor.

Landsskatteretten finder dog, at det beror på en konkret vurdering, om kurators udmelding om en forventet dividende er tilstrækkeligt til at godkende fradrag for tab i det pågældende indkomstår.

Landsskatteretten finder herefter og på baggrund af en konkret vurdering, at der i sagen foreligger sådanne omstændigheder, at det kan anses for godtgjort, at der i indkomståret 2014 er konstateret tab på uerholdelige fordring eller dele heraf. Retten har herved lagt vægt på rekonstruktionsforslaget og tillidsmandens erklæring, hvoraf det fremgår, at rekonstruktionsforslaget er rimeligt og frembyder en tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse. Videre har retten lagt vægt på, at det fremgår af rekonstruktør- og tillidsmandsredegørelsen, at gennemførelsen af rekonstruktionen betragtes som en overdragelse af de af [person1] ejede anparter i K/S [virksomhed1] til K/S [virksomhed1] til fuld og endelig afgørelse af parternes mellemværende.

Fordringens afståelsessum i henhold til kursgevinstlovens § 26, stk. 2, må sættes til den udmeldte forventede dividende på 13,5 % af fordringen på nominelt 725.844 kr.

I den påklagede afgørelse har SKAT ikke taget stilling til fordringens anskaffelsessum, dvs. fordringens kursværdi på stiftelsestidspunktet.

Landsskatteretten hjemviser sagen med henblik på, at Skattestyrelsen tager stilling til fordringens anskaffelsessum og opgør et eventuelt tabsfradrag for indkomståret 2014.