|
|
Kendelse af 20-12-2022 - indlagt i TaxCons database den 19-01-2023
Journalnr. 17-0987452
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Yderligere konstateret omsætning for indkomståret 2014 | 93.594 kr. | 0 kr. | 93.594 kr. |
Konstaterede fejl for indkomståret 2014 | 78.070 kr. | 78.070 kr. | 78.070 kr. |
Yderligere skønsmæssig omsætning for indkomståret 2014 | 560.000 kr. | 0 kr. | 325.600 kr. |
Yderligere lønudgifter i indkomståret 2014 | -420.000 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Nedsættelse af fradrag for erhvervsmæssig kørsel efter faktiske udgifter | -58.973 kr. | 0 kr. | -18.717 kr. |
Ikke godkendt fradrag for erhvervsmæssig kørsel efter statens satser | -22.219 kr. | 0 kr. | -22.219 kr. |
Ikke bogført omsætning med lettiske selskaber i indkomståret 2014 | 1.542.019 kr. | 0 kr. | 1.542.019 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren har siden den 1. oktober 2006 drevet virksomheden [virksomhed1], CVR-nr.: [...1], registreret med branchekode 011300 – Dyrkning af grøntsager og meloner, rødder og rodknolde. Ifølge markplanen rådes der over 40,21 ha.
Klagerens virksomhed blev besøgt af SKAT i forbindelse med en landsdækkende aktion i projekt social dumping den 10. juni 2015.
SKAT sendte den 17. juni 2015 en anmodning om materiale til en revisionsmæssig gennemgang af virksomhedens regnskab for 2014.
Klageren har for indkomståret 2014 selvangivet et overskud af virksomhed på 6.676 kr. efter renter. Bogføringen er foretaget fortløbende på baggrund af posteringer på virksomhedens konto [...91] i [finans1].
Der foreligger ingen kassebøger eller anden registrering og afstemning af virksomhedens kontantsalg.
SKAT har konstateret udeholdt omsætning og konstateret bogføringsfejl. Bogføringen sker på baggrund af posteringerne på bankkontoudtog for konto [...91]. Der foretages ingen registrering og afstemning af kontantsalget.
SKAT har den 3. februar 2016 vejledt klageren om de skærpede regler om kasseapparater.
Yderligere omsætning og konstaterede fejl
SKAT har foretaget en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens resultat med udgangspunkt i det selvangivne resultat og virksomhedens regnskab. I samme forbindelse har SKAT ved vurderingen af klagerens regnskabsmateriale fundet, at der var grundlag for en skønsmæssig opgørelse af yderligere omsætning på 93.594 kr.
Repræsentanten har forklaret, at indsætningerne vedrører salg af for eksempel en Puch Maxi og en græsslåmaskine, som de har sat i stand. Han mener ikke, at disse vedrører klagerens virksomhed.
SKAT har i forbindelse med kontrollen af virksomhedens regnskaber konstateret fejl, hvorfor SKAT har nægtet fradrag for 78.070 kr. Klageren har anerkendt de af SKAT foretagne ændringer vedrørende dette punkt.
Det fremgår af markplanen, at klageren dyrker henholdsvis 8,3 ha asparges, kålroer, 26,61 ha sukkermajs og 0,55 ha jordbær.
SKAT har på baggrund af klagerens bemærkninger lagt følgende til grund:
Majs: 27,16 ha. høstudbytte på 18-24.000 kolber pr. ha. Salgspris på 2 kr. pr. styk.
Asparges: 8,3 ha. høstudbytte på 1600-2200 kg. pr. ha Salgspris på 55 kr. pr. kg.
Jordbær: 0,03 ha. høstudbytte på 15-22 ton pr. ha Salgspris på 26,5 kr. pr. kg.
Kartofler: - høstudbytte på 900 kg. Salgspris på 10 kr. pr. kg.
Ærter - - Faktureret 2 kg.
SKAT har ved gennemgang af klagerens virksomhed fundet, at der er faktureret salg af 261 kg. kartofler i perioden 13. juni til 19. juli 2014 samt 2 kg. ærter.
SKAT har derfor lagt til grund, at der dyrkes på 35,49 ha + 1/6 ha til ærter og kartofler.
Klagerens revisor har beregnet husstandens øvrige privatforbrug til et negativt beløb på 91.990 kr.
SKAT har fundet, at der i revisorens beregning ikke er medtaget salget af en privat bil, [reg.nr.1] Mercedes Benz E, registreret 1. gang den 14. juni 2005. Salgsprisen er ved check på 112.000 kr. indsat på klagerens konto den 3. december 2014. Den nye bil er købt i Letland, men fremgår ikke af klagerens bankkonti. Klageren har betalt 61.682 kr. i registreringsafgift.
SKAT har på baggrund af posteringer på bogføringskontoen 7230 ”hævninger” og gennemgang af bankkontoudtog opgjort husstandens privatforbrug således:
Dagligvarekøb 2.630 kr.
Registreringsafgift 61.682 kr.
Import af bil, skønnet 41.000 kr.
? (diverse) 28.992 kr.
Net og elektroniske køb 7.258 kr.
Foreninger 2.265 kr.
Gaver 8.215 kr.
Forsikringer, øvrige 2.521 kr.
Faste udgifter ejendom 40.987 kr.
Investeringer, inventar: 19.706 kr.
Diverse 3.327 kr.
Dyr 1.384 kr.
Kontante udbetalinger, august 20.000 kr.
Fartbøder 5.500 kr.
Italien 8.042 kr.
Polen 982 kr.
Sverige 6.060 kr.
Letland 581 kr.
Div. rejseudg. 23.322 kr.
Børneopsparing 4.800 kr.
Bildrift, brændstof 3.022 kr.
Bildrift, øvrige 34.823 kr.
I alt 327.099 kr.
SKAT har fundet, at det faktiske privatforbrug udgør 327.099 kr. tillagt minimum 100.000 kr., svarende til en difference på 419.089 kr. med tillæg af beregnet negativt privatforbrug på 91.990 kr. SKAT har henset til, at der på baggrund af posteringerne på klagerens bankkonto alene er indkøbt dagligvarer for 2.630 kr. for hele året.
SKAT opgør således et yderligere privatforbrug på mindst, nedrundet 519.000 kr. fratrukket salg af bil på 112.000 kr., i alt 407.000 kr.
Skatteankestyrelsen har foretaget en undersøgelse af det gennemsnitlige privatforbrug ifølge Danmarks Statistik. Det fremgår heraf, at en familie med 2 voksne og børn har et gennemsnitligt privatforbrug på 417.080 kr.
SKAT har opgjort den yderligere omsætning således:
Majs: Gennemsnit på 21.000 kolber pr. ha.: 27,16 ha x 21.000 x 2kr. = 1.100.000 kr.
Asparges: 15.000 kg. x 55 kr. = 825.000 kr.
Jordbær: 555 kg x 26,50 kr. = 14.707 kr.
Kartofler: 900 kg x 10 kr. = 9.000 kr.
Ærter: Ikke medregnet
I alt udgør det en yderligere omsætning på 1.948.707 kr., som fratrukket den allerede selvangivne omsætning på 1.324.221 kr. giver en forhøjelse på i alt 624.486 kr.
SKAT har alternativt opgjort yderligere omsætning til 827.000 kr. på baggrund af privatforbruget tillagt uregistrerede lønning. SKAT har reduceret med yderligere omsætning efter afsnit 1 i afgørelsen på 93.594 kr., således at den yderligere beregnede omsætning herefter udgør 733.406 kr.
SKAT har herefter ansat den yderligere omsætning skønsmæssigt til 700.000 kr., heraf udgør momsen 140.000 kr., hvormed den yderligere skattepligtige omsætning udgør 560.000 kr.
Lønudgifter
Den 28. juni 2015 har SKAT modtaget en anmeldelse fra 3F. En af virksomhedens ansatte oplyste, at hun ikke vidste, om hun modtog en lønseddel, men at virksomheden var kendt for generelt at aflønne med 50 kr. i timen, sort.
Klageren sælger til både erhvervsdrivende og private. Salget foregår via følgende salgssteder:
[adresse1] Lørdag kl. 8-13 i perioden 1. april – 30. september
[adresse2], 10 m2 15. maj til 15. august
[by1], Markedsplads Tirsdag og fredag i perioden 10. juni til 29. juli.
[by2], [adresse3] Alle ugens dage undtagen søn- og helligdage
[by2] v. [...] Alle ugens dage undtagen søn- og helligdage
[adresse4] ugens dage undtagen søn- og helligdage
[by3], [...] centret Alle ugens dage undtagen søn- og helligdage
[by4] ved [virksomhed2] Torsdag
[by5], ved [...]/[...] Mandag-fredag 10-17 og lørdag 10-16
[adresse5] Onsdag
[by2], [kirke] Alle ugens dage undtagen søn- og helligdage
[butik] i [by6] Alle dage 8-19
SKAT har foretaget en beregning af arbejdskraftsbehovet i virksomheden svarende til 22.114 timer i perioden april til september 2014 på baggrund af klagerens bemærkninger. SKAT har i den forbindelse fundet, at der ud fra en arbejdsuge på 6 timer over 6 måneder skal bruges 14 personer til at drive virksomheden. Fratrukket klageren og dennes families arbejdskraft og en lokal medhjælp nedsætter SKAT arbejdskraftsbehovet til 9.634 timer svarende til nedrundet 420.000 kr. ved en timeløn på 50 kr.
Repræsentanten har i forbindelse med kontormødet fremsendt yderligere materiale. Herunder er fremlagt en erklæring fra tredjemand vedrørende sukkermajs, som i 2014 gik til grunde, samt kvitteringer på køb af asparges indkøbt i 2012 og 2013. Repræsentanten oplyste samtidig, at klageren har haft stor hjælp fra for eksempel en aspargesmaskine og arbejdskøretøjer i forbindelse med driften af virksomheden.
Klageren har bogført følgende lønudgifter:
04.08.2014 Bilag 331 Skyldig A-skat 343,00 kr.
04.08.2014 Bilag 331 Skyldig AM-bidrag 76,00 kr.
25.08.2014 Bilag 371 Skyldig A-skat 172,00 kr.
25.08.2014 Bilag 371 Skyldig AM-bidrag 38,00 kr.
24.09.2014 Bilag 440 Skyldig A-skat 172,00 kr.
24.09.2014 Bilag 440 Skyldig AM-bidrag 38,00 kr.
30.09.2014 Bilag 9999 Løn afstemt 1551,20 kr.
22.10.2014 Bilag 515 Letløn, fælles 172,00 kr.
22.10.2014 Bilag 515 Letløn, fælles 38,00 kr.
03.11.2014 Bilag 8888 Løn til [person1] 268,00 kr.
01.12.2014 Bilag 551 Letløn, fælles 172,00 kr.
01.12.2014 Bilag 551 Letløn, fælles 38,00 kr.
04.12.2014 Bilag 8888 [person1], løn november 268,00 kr.
18.12.2014 Bilag 584 Letløn, fælles 172,00 kr.
18.12.2014 Bilag 584 Letløn, fælles 38,00 kr.
31.12.2014 Bilag 9999 Afstemt 268,12 kr.
31.12.2014 Ultimo 3.824,32 kr.
Der er indberettet lønudgifter på 3.824 kr. til [person1] i 2014, specificeret som:
Juni 17,32 timer 956,08 kr.
Juli 8,66 timer 478,04 kr.
August 8,66 timer 478,04 kr.
September 8,66 timer 478,04 kr.
Oktober 8,66 timer 478,04 kr.
November 8,66 timer 478,04 kr.
December 8,66 timer 478,04 kr.
I alt - 3.824,32 kr.
Månederne august til og med december er alle indberettet til e-indkomst den 28. august 2014.
SKAT har opgjort den manglende indeholdelse således:
Måned Bruttoløn Arbejdsmarkedsbidrag A-indkomst A-Skat
April 2014 70.000 kr. 5.600 kr. 64.400 kr. 35.420 kr.
Maj 2014 70.000 kr. 5.600 kr. 64.400 kr. 35.420 kr.
Juni 2014 70.000 kr. 5.600 kr. 64.400 kr. 35.420 kr.
Juli 2014 70.000 kr. 5.600 kr. 64.400 kr. 35.420 kr.
August 2014 70.000 kr. 5.600 kr. 64.400 kr. 35.420 kr.
September 2014 70.000 kr. 5.600 kr. 64.400 kr. 35.420 kr.
Skønnet manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag i alt 33.600 kr.
Skønnet manglende indeholdelse af A-skat i alt 212.520 kr.
I alt 246.120 kr.
Kørsel
Klageren har efterposteret et fradrag for erhvervsmæssig andel af autodrift på 22.219,61 kr. (5.957 km x 3,73 kr.). Klageren har anført, at kilometerne er opgjort ud fra 2 daglige kørsler til aspargesmarken i perioden 1. maj til 25. juni 2014.
Klageren har to biler i privat regi, en Mercedes Benz ([...]) og en Toyota Avensis ([reg.nr.2]). Der er ikke ført kørebog.
SKAT har ved en gennemgang af klagerens regnskabsmateriale samt modtagne bankkontoudtog fundet, at klageren har købt brændstof for 3.022,72 kr.
Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er foretaget fradrag for samtlige bilers driftsomkostninger med følgende beløb:
Brændstof 51.678 kr.
Vægtafgift/forsikring 20.710 kr.
Vedligeholdelse 48.119 kr.
Vedligeholdelse, driftsmidler 162.303 kr.
SKAT har vedrørende skønnet af den private andel taget udgangspunkt i et privat kørselsbehov på 20.000 km. Henset til Skatterådets satser har SKAT opgjort den samlede private biludgift til 74.600 kr.
SKAT har skønnet den private andel med udgangspunkt i et skønnet privat kørselsbehov (20.000 km x 3,73 kr.) og en privat biludgift til 74.600 kr. Skønnet over det private kørselsbehov er foretaget således:
Bil 1 8.000 km
Bil 2 6.000 km
Ferie, udland m.m. 6.000 km
I alt 20.000 km
SKAT har beregnet den private biludgift til 34.823,28 + 3.022,72 kr., i alt 37.846 kr. Skønnet er sket på baggrund af de faktisk afholdte private biludgifter på 37.846 kr. Differencen på 36.754 kr. er anset som den private andel af de i virksomheden fratrukne biludgifter.
SKAT har derfor opgjort det ikke godkendte fradrag for biludgifter således:
Foretaget fradrag for erhvervsmæssig kørsel, ligningslovens § 9 B, stk. 1 22.219 kr.
Privat andel af biludgifter, statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a 36.754 kr.
I alt 58.973 kr.
Repræsentanten har fremlagt synsrapporter vedrørende de to biler henholdsvis bil 1, en Mercedes Benz ([...]), og bil 2, en Toyota Avensis ([reg.nr.2]). Det fremgår af synsrapporterne, at bil 1 fra 04-12-2014 til 05-12-2016 har kørt 79.000 km, og at bil 2 i perioden fra 22-03-2013 til 13-05-2015 har kørt 111.000 km.
De lettiske selskaber
Virksomheden har haft en gæld til lettiske selskaber på i alt 187.422,85 euro omregnet til 1.542.019 kr. Gælden bortfaldt i 2014.
Virksomhedens ? gæld til de lettiske selskaber SIA [virksomhed3] og SIA [virksomhed4] er indfriet i 2014. Det fremgår af kapitalforklaringen, at der er tale om ”kørsel vedr. lettiske selskaber for flere år”.
Ejerforholdet i de lettiske selskaber er som følger:
SIA [virksomhed3] [person2] 50 % [person3] 50 %
SIA [virksomhed4] [person2] 10 % [person3] 90 %
Det fremgår af bilagene, at gælden til selskaberne er opstået i indkomstårene 2006, 2007 og 2008. Lånet er specificeret således:
SIA [virksomhed3] SIA [virksomhed4]
10-02-2008 Lån 19.186,56 euro
09-05-2007 Lån 8.240,48 euro
21-09-2007 Lån 74.138,15 euro
17-03-2008 Lån 56.074,54 euro
22-04-2008 Lån 8.300,32 euro
2006 Lån 21.482,80 euro
I alt 101.565, 19 euro 85.857,66 euro
Af bilagene fremgår, at gælden er nulstillet som følge af følgende fakturaer:
SIA [virksomhed3] SIA [virksomhed4]
31-01-2014 Faktura 2 3.837,43 euro
28-02-2014 Faktura 1 3.837,43 euro
31-03-2014 Faktura 6 3.837,43 euro
30-04-2014 Faktura 8 3.837,43 euro
22-05-2014 Faktura 11 86.215,47 euro
30-04-2014 Faktura 7 3.837,43 euro
31-03-2014 Faktura 5 3.837,43 euro
31-01-2014 Faktura 3 3.837,43 euro
19-05-2014 Faktura 14 74.345,37 euro
I alt 101.565,19 euro 85.857,66 euro
Fakturaerne er udstedt af [virksomhed5], CVR-nr. [...1], med teksten ”skattefrie kørepenge for de sidste fem år som ikke er blevet afregnet for [person3] og [person2]” samt ”driving to clients and office [person3] and [person2], januar, februar, marts og april”.
Klageren har oplyst, at han og [person3] kører til Letland 1 gang om måneden, og at SIA [virksomhed3] og SIA [virksomhed4] betaler dem kørepenge herfor, som modregnes i klagerens lån til selskaberne.
Det fremgår af regnskabet fra SIA [virksomhed3], at de 101.565 euro er fratrukket resultatopgørelsen som andre driftsudgifter, og i regnskabet for SIA [virksomhed4] fremgår det, at de 85.862 euro er fratrukket som renteudgifter.
SKAT har i forbindelse med gennemgangen af klagerens regnskab fundet, at de af klageren fremsendte fakturaer anses for øget omsætning på 1.542.019 kr.
Repræsentanten har i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen fremlagt dokumenter vedrørende klageren og dennes hustrus ansættelsesforhold i SIA [virksomhed3] og SIA [virksomhed4].
SKATs afgørelse
SKAT har for indkomståret 2014 forhøjet klagerens indkomst med henholdsvis 93.594 kr. i yderligere konstateret omsætning (punkt 1a), 78.070 kr. i konstaterede fejl (punkt 1b), 140.000 kr. i yderligere skønsmæssig ansat overskud (punkt 2 og 3), 58.973 kr. i ikke godkendt fradrag for befordring (punkt 4) og 1.542.019 kr. i ikke bogført omsætning med lettiske selskaber (punkt 5) i alt 1.912.656 kr.
SKAT har som begrundelse for afgørelsens punkt 1a og 1b anført følgende:
”(...)
Der foretages bogføring på baggrund af posteringerne på bankkontoudtog for konto [...91]. Der foretages ingen registrering og afstemning af kontantsalget. Der kan jævnfør nedenstående endvidere konstateres udeholdt omsætning, ligesom der kan konstateres bogføringsfejl. Regnskabsgrundlaget er som følge heraf ikke af en kvalitet, der kan danne grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvorfor skatteansættelsen foretages skønsmæssigt efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3.
Ved møde den 3. februar 2016 blev du vejledt i de skærpede regler om kasseapparater. Du oplyste i den forbindelse, at i altid har lavet indirekte opgørelser, men at det var din ægtefælles område, hvorfor det ikke var muligt for dig at fremsende disse.
Den skønsmæssige opgørelse foretages med udgangspunkt i det selvangivne resultat og virksomhedens regnskab. Der korrigeres herefter for nedstående konstaterede yderligere omsætning samt fejl og efterfølgende (afsnit2) yderligere beregnet/skønnet omsætning.
1a. Yderligere konstateret omsætning
Ifølge virksomhedens markplan for såvel 2014 som 2015 dyrkes 40,21 ha. Afgrøderne er asparges, kålroer, jordbær og sukkermajs.
I 2015 er der i forbindelse med observation den 9. juni 2015 og kontrolbesøg den 10. juni 2015 konstateret minimum 11 lettiske medarbejdere og 9 danskere. I 2014 er der bogført 3.824 kr. i lønudgifter.
Ifølge bogføringen er der i 2014 en samlet omsætning på 1.426.608 kr., der kan specificeres således:
Asparges 5.621 + kontantsalg kr. 225.391 29.04 til 02.07 487.799 kr.
Jordbær 550 bk Ingen kontantsalg 06.06 til 01.07
Kartofler 251 kg Ingen kontantsalg 13.06 til 10.07 11.972 kr.
Ærter 2 kg Ingen kontantsalg 19.06
Majs 390.880 stk. Ingen kontantsalg 25.07 til 27.09 733.730 kr.
Majserstatning 64.800 stk. (32.400 planter x2) 90.720 kr.
Udført arbejde for andre 23.892 kr.
Landbrugsstøtte 78.495 kr.
Det skal bemærkes, at antal enheder er opgjort (sammentalt) på baggrund af virksomhedens udstedte fakturaer. For specifikation henvises til vedlagte bilag 1-3.
Kontantsalg er bogført som salg af asparges. Sidste registrering er 1. august 2014. ved møde den 3. februar 2016 blev du spurgt, om der ikke havde været omsætning efter 1. august 2014, hvortil du svarede, at hvis revisor ikke havde bogført noget, så var der ingen.
Du har oplyst, at der ikke er noget varelager i virksomheden.
Ved gennemgang af de bogførte fakturaer er der konstateret mangler i nummerrækken. Følgende fakturanumre er ikke bogført og fremgår ikke af det indsendte materiale; 10397, 18502, 18505, 18519, 18552, 18562, 18563, 18564, 18566-18601, 18614, 18615, 18618, 18625-18651, 18657, 18666, 18685, 18699, 18703, 18705, 18711, 18712, 18717, 18732, 18134, 18742, 18745, 18746, 18748.
På konto [...82] er der konstateret følgende kontante indbetalinger, der ikke er bogført og som du ikke har redegjort for:
10.02.2014 Indb. Check 5.062,54 kr.
14.02.2014 Indbetalt kontant 6.000,00 kr.
17.02.2014 Indb. Check 24.121,70 kr.
30.04.2014 Indbetalt kontant 8.000,00 kr.
30.04.2014 Indbetalt kontant 1.000,00 kr.
23.06.2014 Indbetalt kontant 4.200,00 kr.
28.11.2014 Indbetalt kontant 23.500.00 kr.
I alt 71.884,24 kr.
Samt følgende overførsel:
06.05.2014 Overførsel [person4]1.100,00 kr.
Indsat i alt 72.984,24 kr.
3. december 2014 er endvidere indbetalt en check på 112.000 kr., der anses at være salgssum for solgt Mercedes. Der er i regnskabet ikke forholdt sig til denne post.
På din ægtefælles konti, ses følgende kontante indbetalinger:
23.05.2014 Indbetaling 5.000,00 kr.
11.07.2014 Indbetaling 6.000,00 kr.
01.09.2014 Indbetaling kontant 2.000,00 kr.
26.09.2014 Indbetaling kontant 628,00 kr.
01.10.2014 Indbetaling 5.000,00 kr.
18.11.2014 Indbetaling kontant 4,500,00 kr.
09.12.2014 Pengeautomat 1.200,00 kr.
I alt 24.328,00 kr.
Og følgende overførsler:
06.08.2014 [person5]19.680,00 kr.
Indsat i alt 44.008,00 kr.
Der mangler kontoudtog for konto [...76] for perioden 1. – 25. august 2014, og konto [...94] for hele året, hvorfor der kan være flere beløb.
Husstandens eneste indtægtskilde er virksomheden, hvorfor de foretagne indbetalinger anses at stamme fra virksomheden. Yderligere omsætning kan på den baggrund opgøres til 116.992 kr. (72.984+ 44.008), heraf udgør momsen 23.398. Yderligere skattepligtig omsætning udgør herefter kr. 93.594.
1b Konstaterede fejl:
Annoncering
Ved bilag 587 og 588 er der foretaget fradrag for annoncering i [avis1] og [avis2] på henholdsvis 302,01 kr. og 319,41 kr. i alt 621,42 kr. Der er angivet købs moms på henholdsvis 75,50 kr. og 79,85 kr., i alt 155,35 kr. Annonceringen vedrører udlejning af 2 ejendomme i [by7], henholdsvis [adresse6] og [adresse7]. Ved møde den 3. februar 2016 oplyste du, at ejendommene tilhører en ældre herre, som du har været behjælpelig. Du har intet modtaget herfor.
De afholdte udgifter vedrører ikke dig og din indkomsterhvervelse, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag herfor, efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Udgifter vedrørende lettiske selskaber
Der foretages fradrag for flybilletter til Letland, webhotel vedr. [...dk] og annoncering i Tyskland vedr. Letland. Også disse udgifter anses ikke at vedrøre den danske virksomheds indkomsterhvervelse, hvorfor der ikke er fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Bilag 43 Flybillet til Letland 188,97 euro 1.424,42 kr.
Bilag 170 Flybillet til Letland 229,98 euro 1.734,10 kr.
Bilag 567 Flybillet til Letland
Bilag 292 Flybillet til Letland 157,95 euro 1.189,56 kr.
Bilag 510 webhotel [...dk] 107,52 kr.
Bilag 11 Annoncering i Tyskland (Letland) 44,44 euro
+ gebyr 346,76 kr.
Bilag 14 Periodegebyr[...dk] 36,00 kr.
I alt 4.838,36 kr.
Der er faktureret moms på bilag 510 med 26,88 kr. og bilag 14 med 9 kr., i alt 35,88 kr.
Private kontingenter:
Ved bilag 25 er der foretaget fradrag for medlemskontingent til [...] vælgerforening på kr. 275. Kontingentet er ikke omfattet af LL § 11 og kan heller ikke anses for fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Skatte- og registreringsafgiftssag
Ved bilag 63 er der foretaget fradrag for 19.350 + moms for rådgivning i skatte- og registreringsafgiftssag i perioden august 2013 til januar 2014. Rådgivningen vedrører Kendelse fra Landsskatteretten af 5. november 2013.
Efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 Q, stk. 3 kan der ikke foretages fradrag i indkomstopgørelsen for sagkyndig bistand i skatteansættelsessager og skattesager, når sagen ikke vedrører erhvervsvirksomheden.
Nyanskaffelser – Afskrivningsgrundlag
Der er foretage vedligeholdelsesfradrag for udgifter afholdt i forbindelse med etablering af fryseskab i maskinhal samt etablering/støbning af gulv.
Bilag 47 Elinstallation i ny hal 13.572,21 kr.
Bilag 463 Installation ved fryseskab i maskinhal 6.466,09 kr.
Bilag 478 Kølede frostrum 20.300,00 kr.
Bilag 412 Montering af automatik i fryserum 4.972,27 kr.
Bilag 540 Rådgivning i forbindelse med
nyindkøbt frostrum 1.147,75 kr.
I alt 46.458,32 kr.
Bilag 120 20,75 ton støbemix 1.362,95 kr.
Bilag 149 Kørsel med 64,1 ton støbemix i april 5.538,30 kr.
Bilag 223 Kørsel med 64,1 ton støbemix i maj 5.544,60 kr.
Bilag 308 Kørsel med 64,1 ton støbemix i juni 5.686,35 kr.
I alt 215,5 ton 18.132,20 kr.
Det skal bemærkes, at der tillige er udgifter bogført som vedligeholdelse af driftsmidler og drifts bygninger, der i et vist omfang kan være anvendt til ovenstående etableringer, og som tillige bør aktiveres og afskrives.
Ved møde den 3. februar 2016 oplyste du, at fryserummet, med målene 1,8 x 4,2 x 2,4 m, er sat til salg på gul og gratis, da der ikke er salg i frosne majs.
Du oplyste endvidere, at du ikke har haft udgifter til håndværkere til støbning af gulv, idet du selv har udført dette arbejde.
Der foreligger ingen ibrugtagningstilladelse på maskinhuset, som følge af problemer med selve grunden og [person6].
Fryserummet anses som løsøre og skal aktiveres og afskrives efter bestemmelsen i afskrivningslovens kapital 2 om driftsmidler. 46.458 kr. tillægges afskrivningssummen efter § 5, stk. 2 og der godkendes afskrivning med 25 % efter § 5, stk. 3, 11.614 kr. Yderligere afskrivningsgrundlag ultimo 2014 udgør herefter 34.844 kr. (46.458-11.614).
Støbning af gulv i ny maskinhal skal aktiveres og afskrives efter bestemmelsen i afskrivningslovens kapital 3 om bygninger. 18.132,20 kr. tillægges afskrivningsgrundlaget efter afskrivningslovens § 14 for [...].
Indkomstopgørelsen reguleres herefter med:
Ikke godkendt fradrag for fryserum (driftsmiddel) 46.458 kr.
Minus yderligere afskrivning, driftsmidler, 25 % af 46.458 kr. 11.614 kr.
Netto regulering 34.844 kr.
Ikke godkendt fradrag for gulv (bygning) 18.132 kr.
Ifølge afskrivningslovens § 16 kan der først foretages afskrivning på en bygning eller en installation når den er erhvervet/afholdt og benyttes erhvervsmæssigt.
I alt:
Der foretages en samlet regulering for konstaterede fejl på:
SKAT Moms
Annoncering 621 kr. 155 kr.
Udgifter vedr. lettiske selskaber 4.838 kr. 36 kr.
Kontingent til Venstre 275 kr.
Rådgivning ifm. Skattesag 19.350 kr. 4.837 kr.
Fryserum, skal afskrives 46.468 kr.
Minus afskrivning -11.614 kr.
Støbning af gulv, skal afskrives 18.132 kr.
I alt 78.070 kr. 5.028 kr.
(...)”
SKAT har som begrundelse for afgørelsens punkt 2 anført følgende:
”(...)
Virksomhedens regnskabsgrundlag er tilsidesat og korrigeret for konkrete fejl efter ovenstående afsnit 1.
Herefter har SKAT foretaget en nøjere gennemgang af regnskabsmaterialet og det af revisor beregnede privatforbrug, med henblik på at vurdere hvorvidt regnskabet skal korrigeres yderligere.
Foretages en beregning på grundlag af de faktiske oplysninger om afgrøder, kan der opgøres en yderligere omsætning på, nedrundet 2.600.000, specificeret som følgende:
Majs
Antal kolber:
• Beregnet ud fra købte majsfrø:
• Ved 1 kolbe pr. plante Mindst 1.000.000 x 1 1.000.000 kolber
• Ved 2 kolber pr. plante
(erstatningsgrundlaget) Mindst 1.000.000 x1 2.000.000 kolber
• Beregnet ud fra areal:
• Økologisk 26,61 ha x 20.000 532.200 kolber
Der regnes herefter med en minimumshøst på 800.000 kolber, hvilket ved en gennemsnitlig stykpris på kr. 2 eksl. moms (faktureret i intervallet 1-3) giver en beregnet omsætning på
kr. 1.600.000.
Asparges
Høst:
| • | Beregning ud fra areal: 3 planter x 300 g x 8,3 ha 74.700 kg. |
Reduceret med 20 %, ingen høst de 3 første år, levetid 15 år 14.940 kg
Nedrundet til 59.000 kg.
| • | Ifølge oplysninger 6-8 ton 7.000 kg. |
Der regnes herefter med en minimumshøst på 33.000 kg, hvilket ved en gennemsnitlig kg-pris på 55 kr. eksl. Moms (faktureret i intervallet 10-12 kr. pr. 200g) giver en beregnet omsætning på 1.815.000 kr.
Det må dog forventes, at kg-prisen på den yderligere omsætning ligger betydeligt over 55 kr., da det vurderes, at det fortrinsvist vil være tale om salg til private og ikke som ved den fakturerede omsætning til erhvervsdrivende.
Den 9. juni 215 var prisen 20 kr. pr. bundt a 200g., 3 bundter for 50 kr. og 7 bundter for 100 kr. Den billigste kg-pris udgjorde da 71,43 kr. (100/1400 x 1000)
Jordbær
Høst:
o Beregnet ud fra areal: 15 ton pr. ha 15.000 kg.
Der anvendes et areal på mindst 1 ha og der dyrkes såvel i folie som tunnel, hvorfor der regnes med en minimumshøst på 15 ton. Ved en gennemsnitlig pris på kr. 13,25 kr. pr. 500 gram (faktureret til henholdsvis 15 kr. og 11,5 kr.) giver det en beregnet omsætning på 397.500 kr.
Det må dog forventes, at kg-prisen på den yderligere omsætning ligger betydeligt over kr. 26,50 (2 x 13,25), da det vurderes, at det fortrinsvist vil være tale om salg til private og ikke som ved den fakturerede omsætning til erhvervsdrivende.
Den 9. juni 2015 var prisen 30 kr. for 500 g og 100 kr. for 4 bakker. Den billigste kg. Pris udgjorde da 50 kr.
Kartofler
Høst:
Beregnes ud fra køb af antal læggekartofler (200 kg) og sammenholdt til oplysninger om forbrug af læggekartofler pr. ha og konstateret gennemsnitlig høst pr. ha.
Høsten kan herefter beregnes til 3.803 kg (323,3/17(gennemsnit af 10-24) x 200 kg.). Ved en gennemsnitlig pris på 10 kr. pr. kg. (faktureret i intervallet 5,6-32) giver det en beregnet omsætning på 38.030 kr.
Ærter
Høst:
Ved beregning på baggrund af konstaterede historiske gennemsnit (dlg), beregnes høstudbyttet ved 300 kg. Såsæd pr. ha og en tusindkornsvægt på 300 gram til 1.516 kg (130 kg. såsæd (39000/300)/300 pr. ha x 3500 ha). Ved en salgspris på 32 kr. pr. kg. (faktureret) giver det en omsætning på 48.512 kr.
Den beregnede omsætning udgør herefter 3.899.042 kr.
(1.600.000 + 1.815.000 + 397.500 + 38.030 + 48.512)
Selvangivet omsætning 1.233.501 kr.
(487.799 + 733.730 + 11.972)
Selvangivet erstatning (32.400 majsplanter – 64.800 kolber) 90.720 kr.
Beregnet yderligere omsætning 2.574.821 kr.
Der skal endvidere påpeges følgende indicier for, at der er tale om yderligere omsætning/udeholdt omsætning:
| • | Der er ikke sammenhæng mellem leje af salgssteder/salgsboder (til og med september) og registrering af kontantsalg (der er ingen kontantsalg registreret efter 1. august). |
| • | Der er lejet køle-/fryserum i [by8] i september (leje 10.800 kr. + kølemiddel 7.577 kr.) og etableret fryserum for mindst 46.458 kr. (for specifikation se punkt 1.4 under afsnittet Nyanskaffelser – Afskrivningsgrundlag), og der er ingen kontantsalg registreret efter 1. august 2014. |
| • | Der kan sandsynliggøres uregistrerede lønudgifter på mindst kr. 900.000 (der henvises til nedenstående afsnit 3). |
Foretages en beregning på grundlag af en nærmere gennemgang af selvangivet og konstaterbart privatforbrug, kan der opgøres yderligere omsætning på, nedrundet 478.000 kr. specificeret som følgende:
Din revisor har beregnet husstandens øvrige privatforbrug til et negativt beløb på kr. 91.990.
Følgende forhold ses ikke medtaget i beregningen:
| • | I december 2014 har I solgt privatbilen, [reg.nr.1] Mercedes-Benz E, registreret 1. gang 3. juli 2006 og købt [reg.nr.3] Mercedes-Benz E 220, registreret 1. gang 14. juni 2005. Salgsprisen er ved check på kr. 112.000 indsat på din konto 3. december 2014. Den nye bil er købt i Let land, men købsprisen fremgår ikke af dine bankkontoudtog. Der er betalt registreringsafgift af bilen med kr. 61.682. |
På baggrund af registreringsafgiftsberegningen ansættes købsprisen uden afgift til 41.000 kr.
Husstandens privatforbrug kan ud fra posteringer på bogføringskonto 7230 "hævninger" og gennemgang af bankkontoudtog opgøres til:
Dagligvarekøb 2.630 kr.
Registreringsafgift 61.682 kr.
Import af bil, skønnet 41.000 kr.
? (diverse) 28.992 kr.
Net og elektroniske køb Foreninger 7.258 kr.
Foreninger 2.265 kr.
Gaver 8.215 kr.
Forsikringer, øvrige 2.521 kr.
Faste udgifter ejendom 40.987 kr.
Investeringer, inventar: 19.706 kr.
Diverse 3.327 kr.
Dyr 1.384 kr.
Kontante udbetalinger, august 20.000 kr.
Fartbøder 5.500 kr.
Italien 8.042 kr.
Polen 982 kr.
Sverige 6.060 kr.
Letland 581 kr.
Div. Rejseudg. 23.322 kr.
Børneopsparing 4.800 kr.
Bildrift, brændstof 3.022 kr.
Bildrift, øvrige 34.823 kr.
I alt 327.099 kr.
For specifikation af beløbene henvises til vedlagte bilag 4.
Det skal bemærkes, at der ikke er modtaget bankkontoudtog for konto [...94] ligesom der mangler kontoudtog for konto [...76] for perioden 1. – 25. august 2014. Posteringerne på disse konti er derfor ikke medtaget i ovenstående.
Ud fra gennemgangen kan der opgøres et faktisk privatforbrug på mindst 327.099 kr. og ikke som beregnet af revisor kr. -91.990, hvilket giver en difference på 419.089 kr.
Der skal som minimum yderligere tillægges 100.000 kr. for dagligvarekøb, herunder køb af mad og drikkevarer, beklædning og sundhed/hygiejne. Ifølge ovenstående har der alene været et dagligvareindkøb på 2.630 kr. for hele året. Ved en husstand på 2 voksne og 2 børn udgør disse udgifter i gennemsnit pr. måned 9.800 kr. i 2002 (kilde: CASAs analyse ”hvad koster det at leve”, 2002)
Beregningsmæssigt kan der således opgøres et yderligere privatforbrug på mindst, nedrundet 519.000 kr.
Når der henses til beregnet yderligere omsætning:
| • | På grundlag af afgrøder, eksl. Moms, nedrundet 2.570.000 kr. |
| • | På grundlag af et delvist opgjort, minimum privatforbrug |
(527.099 + selvangivet – 91.990) 519.000 kr.
- salg af bil 112.000 kr.
Tillagt uregistrerede lønninger,
jf. nedenstående punkt 3 900.000 kr. 1.307.000 kr.
og reguleres for konstateret yderligere omsætning efter ovenstående afsnit 1 kr. 93.594, skønnes en samlet yderligere omsætning at ligge i intervallet 1.213.406 kr. (1.307.000-93.594) til 3.212.500 kr. (2.570.000 + moms). Yderligere omsætning ansættes herefter skønsmæssigt til 1.900.000 kr. heraf udgør momsen 380.000 kr. Yderligere skattepligtig omsætning udgør herefter kr. 1.520.000.
Yderligere omsætning, 1.520.000 kr., anses for skattepligtigt efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Yderligere moms, 380.000 kr., opkræves efter bestemmelsen i opkrævningslovens § 5, stk. 2.
(...)”
SKAT har anført yderligere bemærkninger til afgørelsens punkt 2:
”(...)
Specifikation
Majs:
I indsigelsen oplyser du, at arealet ved Syd Energi ikke er jordbær, men majs. Det samlede areal til Majs udgør herefter 27,16 ha (26,61 + 0,55).
Høstudbyttet oplyser du til 18-24.000 kolber pr. ha.
Majsudbyttet beregnet ud fra arealet og et gennemsnit på 21.000 kolber pr. ha udgør herefter
570.360 kolber (27,16 x 21.000). Reguleret for randzoner m.m. anses høstudbyttet minimum at udgøre 550.000 kolber, svarende til 1.100.000 kr. ved en stykpris på 2 kr.
Der er ikke modtaget dokumentation/sandsynliggørelse for nedpløjning af majs, ligesom der ikke er modtaget dokumentation/specifikation af høstudbyttet i 2015. Indsigelsen om nedpløjning af majs kan derfor ikke imødekommes.
Asparges:
Der er ikke modtaget dokumentation for, at aspargesplanterne er under 3 år gamle, hvorfor denne indsigelse ikke kan imødekommes.
En beregning af udbyttet på baggrund af dine oplysninger om et høstudbytte på 1600-2200 kg. pr. ha. giver et udbytte på 13.280 - 18.260 kg. Ved 15.000 kg. og en gennemsnitlig pris på 55 kr. kan omsætningen beregnes til 825.000 kr.
Jordbær:
Ifølge dine oplysninger havde du i 2014 alene tunnel på 6 x 50 m med jordbær, 900 jordbærplanter.
Ved et udbytte på 15-22 ton pr. ha, giver det beregningsmæssigt et udbytte på 450 – 66 kg (0,03 x 15.000/22.000). Ved 555 kg. og en kilopris på 26,50 kr. kan omsætningen beregnes til 14.707 kr.
Kartofler:
Ifølge dine oplysninger var udbyttet ca. 900 kg., hvilket ved en gennemsnitlig pris på 10 kr. pr. kg. giver en beregnet omsætning på 9.000 kr.
Ærter:
Ifølge dine oplysninger mislykkedes afgrøden på grund af sprøjtefejl.
I regnskabet ses dog et faktureret salg på 2 kg.
(...)”
SKAT har som begrundelse for afgørelsens punkt 3 anført følgende:
”(...)
For at vurdere rigtigheden af, at der alene er registreret en ansat på 69,28 timer i 2014, sammenholdt med:
| • | At der ved observationer den 9. juni 2015 og kontrol en 10. juni 2015 konstateres mindst 11 lettiske ansatte og 9 danske. |
| • | Der ikke er ændringer i dyrkede arealer. |
Har SKAT foretaget en forsigtig en beregning af arbejdskraftbehovet i virksomheden, og er kommet frem til, et samlet arbejdskraftbehov på 23.594 timer fortrinsvis i perioden april til september. Der er her ud over i samme perioden støbt gulv, ved køb af 215,5 ton støbemix, ligesom der har været en vis aktivitet i udladet.
Hvis det antages, at:
| • | Du og din ægtefælle har haft en gennemsnitlig arbejdsuge på 70 timer i perioden april til september, i alt 3.080 timer (2x 70 x 22 uger), |
| • | Der reduceres med et arbejdskraftsbehov på 1.000 timer for ulønnet familierelateret arbejdskraft og 1.000 timer for arbejde uden for perioden. |
Giver det er resterende arbejdskraftbehov på 18.514 timer (23.594 – 3.080 – 1.000 – 1.000).
Henset til foreliggende oplysninger om timeløn på 50-55 kr., giver det en uregistreret skønsmæssig yderligere lønudgift på 925.700 kr., nedrundet til 900.000 kr.
Beløbet er fradragsberettiget efter bestemmelsen i statsskattelovens §6, stk. 1, litra a.
SKAT har ingen oplysninger om hvem der har modtaget indtægterne for udført arbejde.
Det samlede arbejdskraftsbehov er beregnet således:
-Jordbær
| • | Ifølge foreliggende oplysninger dyrkes 0,55 ha ved [kirke] samt et mindre areal ved Syd Energi Net og hos dig selv, i alt mindst 1 ha. |
Ifølge langbrugsinfo.dk er der et arbejdskraftsbehov på 1.200 timer pr. ha. Du har endvidere udført arbejde for [person7] på 18.156 kr. og 5.874 kr. eksl. moms for udført arbejde til renholdelse samt plantning af jordbær.
Det skønnes således, at du mindst har haft et samlet arbejdskraftbehov på 1.450 timer.
-Majs
| • | Der er faktureret 390.820 majskolber, hvilket ved en plukning på 400 kolber i timen giver et arbejdskraftbehov på 977 timer. |
| • | Af registreret kontantsalg anses salg efter 2. juli, 68.000 kr. at vedrøre majs. Omregnet til kolber ved stykpris på 3 kr., giver det 22.666 kolber og dermed et arbejdskraftsbehov på 56 timer. |
| • | Der skal endvidere anvendes arbejdskraft til såning, sprøjtning, og renholdelse samt pakning og kørsel af høstet majs, hvilket i lighed med jordbær skønnes at udgøre mindst 200 timer pr. ha. Ved 26,61 ha giver det et arbejdskraftsbehov på 5.302 timer. |
| • | DU har endvidere faktureret for udført arbejde hos [person8] og [person9]. Ud fra de anførte 142 timer på faktureret 12.638 kr., skønnes arbejdskraftsbehovet at have udgjort 300 timer. |
| • | Det giver et samlet arbejdskraftbehov på 6.635 timer. |
-Asparges
| • | Ved et skøn af arbejdskraftbehov på 200 timer pr. ha og 1.000 timer pr. ha. Til høst (i lighed med jordbær) giver det et arbejdskraftsbehov på 9.960 timer |
-Kartofler og ærter
| • | Der er anvendt timer til bl.a. såning, sprøjtning, plukning/optagning, pakning og kørsel af ærter og kartofler, skønnet til 0,5 ha, og et arbejdskraftbehov på 600 timer. |
-Bemandede salgsboder
| • | Der er mindst anvendt 4.949 timer til bemanding af salgsboder, beregnet som: |
[adresse1] 6 timer pr. uge i 22 uger 132 timer
[by1] Markedsplads 12 timer pr. uge i 8 uger 96 timer
[adresse2] 45 timer pr. uge i 13 uger 585 timer
[by2], [adresse3] timer pr. uge i 22 uger 990 timer
[by2], [...] 45 timer pr. uge i 22 uger 990 timer
[by9] 45 timer pr. uge i 22 uger 990 timer
[by3], [...] Centret 45 timer pr. uge i 22 uger 990 timer
[by4], [virksomhed2] 8 timer pr. uge i 22 uger 176 timer
Der er tillagt 0,45 - 1 time dagligt til kørsel, opstilling og nedtagning.
Ifølge Facebook for 2015 samt observationer 9. juni 2015 er der endvidere salgsboder ved [...] i [by5], [adresse5] og [kirke] i [by2] samt [butik] i [by6]. Disse er ikke medtaget i beregningen.
Forældelsesfristen for opkrævning af manglende indeholdelse og afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetaling af A-indkomst løber jf. forældelseslovens § 3, stk. 2 fra det tidspunkt, hvor SKAT får kendskab til fordringens eksistens.
SKAT er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvem der har udført arbejdet for virksomheden og/eller det præcise beløb som er betalt herfor. Det anses dog for sandsynliggjort, at der har været tale om et betydeligt beløb, der er opgjort ovenfor til kr. 900.000.
Der gives et skønsmæssigt fradrag for bruttobeløbet kr. 900.000, der skønnes at være udbetalt for uregistreret arbejdskraft.
(...)”
”(...)
SKAT kender ikke lønmodtagernes navne og eventuelle CPR-nr.. og kan derfor ikke foretage opkrævning af de manglende indeholdte skatter og bidrag ved disse lønmodtagere. Du anses for at have udvist forsømmelighed ved ikke at foretage indeholdelserne, hvorfor du som arbejdsgiver hæfter for de manglende indeholdte og betalte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag.
Der foretages en skønsmæssig fordeling af de manglende indeholdelser på månederne april til september.
Den manglende indeholdelse opgøres som følge af ovenstående således:
Måned Bruttoløn Arbejdsmarkedsbidrag A-indkomst A-skat
April 2014 150.000 kr. 12.000 kr. 138.000 kr. 75.900 kr.
Maj 2014 150.000 kr. 12.000 kr. 138.000 kr. 75.900 kr.
Juni 2014 150.000 kr. 12.000 kr. 138.000 kr. 75.900 kr.
Juli 2014 150.000 kr. 12.000 kr. 138.000 kr. 75.900 kr.
August 2014 150.000 kr. 12.000 kr. 138.000 kr. 75.900 kr.
September 2014 150.000 kr. 12.000 kr. 138.000 kr. 75.900 kr.
Skønnet manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag i alt 72.000 kr.
Skønnet manglende indeholdelse af A-skat i alt 455.400 kr.
I alt 527.400 kr.
Beløbene opkræves efter bestemmelsen i opkrævningslovens § 5, stk. 2.
(...)”
SKAT har anført yderligere bemærkninger til afgørelsens punkt 3:
”(...)
Foretages en beregning af arbejdskraftsbehovet på grundlag af dine indsigelser kan dette jævnfør nedenstående specifikation opgøres til 22.114 timer.
Ved en arbejdsuge på 60 timer pr. uge over 6 måneder (april-september) kan en medarbejder levere 1.560 timer. 22.114 timer svarer således til mindst 14 personer.
Ifølge din indsigelse har du fået hjælp af ægtefælle, svigermor, fire døtre og en lokal medhjælp med løntilskud. Hvis det antages, at de har arbejdet 60 timer om ugen i 6 måneder resterer der beregningsmæssigt et yderligere arbejdskraftbehov på (22.114 - (8 x 1.560)) 9.634 timer, svarende til 481.700 kr. ved en timeløn på 50 kr. Beløbet nedrundes til 420.000 kr.
Der foretages en skønsmæssig fordeling af de manglende indeholdelser på månederne april til september.
Den manglende indeholdelse opgøres som følge af ovenstående således:
Måned Bruttoløn Arbejdsmarkedsbidrag A-indkomst A-skat
April 2014 70.000 kr. 5.600 kr. 64.400 kr. 35.420 kr.
Maj 2014 70.000 kr. 5.600 kr. 64.400 kr. 35.420 kr.
Juni 2014 70.000 kr. 5.600 kr. 64.400 kr. 35.420 kr.
Juli 2014 70.000 kr. 5.600 kr. 64.400 kr. 35.420 kr.
August 2014 70.000 kr. 5.600 kr. 64.400 kr. 35.420 kr.
September 2014 70.000 kr. 5.600 kr. 64.400 kr. 35.420 kr.
Skønnet manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag i alt 33.600 kr.
Skønnet manglende indeholdelse af A-skat i alt 212.520 kr.
I alt 246.120 kr.
Beløbene opkræves efter bestemmelsen i opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Specifikation
Jordbær:
Efter dine oplysninger var der i 2014 alene en tunnel på 6 x 5 m. med jordbærplanter, 900 planter. Ved et arbejdskraftsbehov på 1.200 timer pr. ha giver det 36 timer (0,03 x 1.200). ved et høstudbytte på 555 kg. skal der således plukkes mere en 15 kg. pr. time. Herudover er der udført arbejde for [person7]. Arbejdskraftbehovet til jordbær opgøres herefter til 70 timer.
Majs:
Der er alene beregnet arbejdskraftbehov på faktureret salg.
Der er ikke modtaget konkrete indsigelser på de faktorer der indgår i beregningen. Arbejdskraftbehovet af faktureret majsomsætning udgør således 6.635 timer.
Asparges:
Der er ikke modtaget dokumentation for aspargesplanter under 3 år, hvorfor arbejdskraftbehovet fortsat beregnes på baggrund af det samlede areal på 8,3 ha, og udgør jævnfør ovenstående beregninger 9.960 timer.
Kartofler og ærter:
Det beregnede arbejdskraftsbehov reduceres med 100 timer, til 500 timer som følge af indsigelsen om sprøjtefejl og dermed ingen høst af ærter.
Bemanding af salgsboder:
Der er ikke modtaget konkrete indsigelser på beregning af bemandingen af salgsboder. Det beregnede arbejdskraftsbehov udgør således fortsat 4.949 timer.
(...)”
SKAT har som begrundelse for afgørelsens punkt 4 anført følgende:
”(...)
Det kan konstateres, at du har foretaget et fradrag for erhvervsmæssig kørsel i dine private biler på kr. 22.219,61. Fradraget er foretaget som en efterpostering, og er opgjort ud fra skatterådets satser. Du har ikke ført kørebog, men har oplyst, at beløbet er opgjort ud fra 2 daglige kørsler til aspargesmarken i perioden 1. maj til 25. juni 2014.
SKAT har anmodet dig om at dokumentere dine private driftsudgifter på de pågældende biler, hvilket ikke er sket.
På baggrund af de foretagne posteringer på bogføringskonto 7230 ”hævninger” og en gennemgang af dine bankkontoudtog kan der alene konstateres private tankninger for kr. 3.022,72 for hele året. I virksomhedens regnskab ses endvidere fratrukket udgifter til reparation af de private biler samt tankninger i udlandet. Der må på denne baggrund formodes, at samtlige driftsudgifter (på nær 3.022,72 kr.) på alle biler, er fratrukket i virksomhedens regnskab.
Da de private bilers driftsomkostninger er fratrukket i virksomhedens regnskab kan du ikke også få fradrag efter skatterådets satser. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for kr. 22.219,61.
Der er i virksomhedens regnskab foretaget fradrag for samtlige bilers driftsomkostninger med følgende beløb:
Brændstof 51.678 kr.
Vægtafgift/forsikring 20.710 kr.
Vedligeholdelse 48.119 kr.
Vedligeholdelse, driftsmidler 162.303 kr.
Efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan der dog alene foretages fradrag for den erhvervsmæssige kørsel. Der skal derfor ansættes en privat andel.
Der foreligger ingen kørebog og SKAT har ingen oplysninger om bilernes kørsel, hvorfor der ikke kan ansættes en privat andel ud fra faktiske kørsler og omkostninger. Ved vurdering af den private andel er der derfor taget udgangspunkt i et skønnet privat kørselsbehov (20.000 km) og henset til statens satser (3,73 pr. km). Dette giver en beregnet privat biludgift på 74.600 kr.
Den beregnede private biludgift sammenholdes herefter med de faktisk afholdte private biludgifter på 37.846 kr. Differencen 36.754 kr. anses som den private andel af de i virksomheden fratrukne biludgifter.
Det private kørselsbehov er skønnet ud fra følgende:
Bil 1 8.000 km
Bil 2 6.000 km
Ferie, udland m.m. 6.000 km
I alt 20.000 km
Der er ikke henset til nedenstående kørsler til lettiske selskaber, der ikke anses for sandsynliggjort, og derfor ikke medtages her.
Der er privat afholdt brændstofudgifter på 3.022,72 kr. og øvrige private afholdt biludgifter (vægtafgift og forsikring) på 34.823,28 kr., i alt 37.846 kr. Beløbene er specificeret i vedlagte bilag 4.
Ikke godkendt fradrag for biludgifter udgør herefter:
Foretaget fradrag for erhvervsmæssig kørsel, ligningslovens § 9B, stk. 1 22.219 kr.
Privat andel af biludgifter, statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a 36.754 kr.
I alt 58.973 kr.
Efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 6 kan virksomheder ikke fradrage afgift af indkøb som vedrører drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer. Du bedes være opmærksom herpå fremover.
(...)”
SKAT har som begrundelse for afgørelsens punkt 5 anført følgende:
”(...)
Det fremgår af den fremlagte dokumentation, at virksomheden [virksomhed5] har haft en gæld til lettiske selskaber på i alt 187.422,85 euro, i privatforbrugsopgørelsen omregnet til 1.542.019 kr. Gælden bortfalder i 2014 som følge af fakturaer udstedt af [virksomhed5].
De af [virksomhed5] udstedte fakturaer i 2014 til de lettiske selskaber er ikke bogført.
Omsætning består af alle virksomhedens samlede indtægter. De udstedte fakturaer anses for omsætning og er skattepligtige efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Ikke bogført omsætning udgør således 1.542.019 kr.
Af fakturaerne fremgår, at der er tale om skattefri godtgørelse for 5 års kørsel.
Betingelserne for erhvervsmæssig kørsel fremgår af ligningslovens § 9 b og skattefriheden af ligningslovens § 9, stk. 4. Ligningslovens § 9, stk. 4 kan alene anvendes såfremt man kan anses for lønmodtager. [virksomhed5] er ikke lønmodtager i forhold til SIA [virksomhed3] og SIA [virksomhed4], ligesom hverken du eller [person3] er lønmodtagere hos SIA [virksomhed3] og/eller SIA [virksomhed4]. Der kan alene af denne årsag ikke være tale om skattefri godtgørelse.
Foruden dette er reglerne for skattefrihed i bekendtgørelse 2013-11-12 nr. 130 ikke opfyldt.
Der ses endvidere ikke grundlag for yderligere fradrag i virksomheden efter ligningslovens § 9 b, idet der jævnfør ovenstående afsnit 4 allerede er foretaget fradrag for bilernes omkostninger, på nær en privat andel, der dog ikke levner plads til en månedlig kørsel til Letland.
Det formodes, at der også er foretaget fradrag for bilernes faktiske udgifter i de foregående år.
Er der afholdt udgifter til bildrift i forbindelse med de lettiske selskaber, som ikke er fratrukket, bedes dette dokumenteret.
(...)”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:
”(...)
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Det skal dog bemærkes, at [virksomhed6] anmodede om 4 ugers udsættelse den 16. januar 2017, hvilket blev imødekommet. Afgørelsen er udfærdiget 17. marts 2017, hvor der fortsat intet var modtaget fra [virksomhed6] (se vedlagte korrespondance).
(...)”
I forbindelse med udsendelse af sagsfremstillingen er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:
”(...)
Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Skattestyrelsen har gennemgået sagen, herunder klagerens bemærkninger, og er enig i Skattestyrelsens indstilling til afgørelse, men finder dog at punktet yderligere skønnet omsætning skal hjemvises. Yderligere bemærkes det, at der til den talmæssige opgørelse af punktet fradrag for befordring bør tillægges de ikke anerkendte fratrukne udgifter for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.
Klageren driver landbrugsvirksomhed med dyrkning af bl.a. majs, asparges og jordbær, herunder med salg af grøntsager fra en række salgsboder.
Klageren har i indkomståret 2014 selvangivet overskud af virksomhed på 6.676 kr. efter renter.
Der foreligger ingen kassebøger eller anden registrering og afstemning af virksomhedens kontantsalg.
Ved gennemgang af klagerens regnskabsmateriale er der konstateret udeholdt omsætning samt bogføringsfejl.
Som udgangspunkt er det klageren der bærer bevisbyrden for, at konstateret indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
Klageren har ikke selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, hvorfor ansættelsen foretages skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Da regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, samt at der er konstateret bogføringsfejl samt udeholdt omsætning, findes det berettiget, at regnskabet er tilsidesat og indkomsten ansættes efter et skøn.
Yderligere konstateret omsætning
Der er på klagerens samt klagerens ægtefælles konti konstateret kontante indsætninger på i alt 116.992 kr.
Det findes fortsat ikke sandsynliggjort, at indsætninger stammer fra allerede beskattede midler eller midler der er undtaget fra beskatning.
Husstandens eneste indtægtskilde er virksomheden, hvorfor de foretagne indbetalinger anses at stamme fra virksomheden.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at yderligere skattepligtig omsætning på den baggrund kan opgøres til 93.594 kr. ekskl. moms.
Yderligere skønsmæssig omsætning
Daværende SKAT (nu Skattestyrelsen) har i afgørelsen opgjort en yderligere omsætning med baggrund i det dyrkede areal og skønsmæssig estimeret et udbytte af høsten.
For at underbygge, at der har været yderligere omsætning i virksomheden, er der i afgørelsen fortaget en opgørelse af klagerens faktiske privatforbrug. Opgørelsen er foretaget på baggrund af bogføringskontoen 7230 ”hævninger” samt en gennem- gang af tilgængelige bankkontoudtog.
Af husstandens bankkontoudtog er det konstateret, at der alene er foretaget dagligvareindkøb for 2.630 kr.
I forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af klagesagen har klageren fremlagt dokumentation for at have destrueret en ikke ubetydelig mængde sukkermajs samt, at en større mængde asparges ikke var høstmodne i indkomståret 2014.
Skattestyrelsen er på den baggrund enig med Skatteankestyrelsen, at det foretagne estimat ved udbytte af høst er forbundet med en sådan usikkerhed, at det ikke kan danne grundlag for en skønsmæssig forhøjelse.
Skatteankestyrelsen har indstillet, at forhøjelsen af yderligere omsætning foretages med baggrund i det opgjorte privatforbrug.
Skattestyrelsen bemærker hertil, at der i afgørelsen ikke er foretaget en klassisk privatforbrugsberegning og det kan således ikke, på et tilstrækkeligt sikkert grundlag, konstateres om alle relevante poster, herunder husstandens primo og ultimo formue samt gæld er medtaget.
Eftersom den, i afgørelsen, foretagne skønsmæssige ansættelse af yderligere omsætning bygger på salg af afgrøder og at beregningen af husstandens privatforbrug udelukkende var til brug for at understøtte forhøjelsen, finder Skattestyrelsen, at privatforbrugsopgørelsen skal hjemvises til fornyet behandling ved 1. instans.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er formodning for, at husstanden har et uantageligt privatforbrug hvorfor der er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at gennemsnitsprivatforbruget fra Danmarks Statistik kan lægges til grund for en skønsmæssig forhøjelse, samt at en skønsmæssig forhøjelse anses for at være yderigere omsætning i klagerens virksomhed.
Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at privatforbrugsberegningen hjemvises til fornyet behandling, med henblik på at afdække klagerens privatforbrug på et tilstrækkeligt sikkert grundlag.
Yderligere lønudgift
Skattestyrelsen er efter en konkret vurdering enig med Skatteankestyrelsen, at klageren med hjælp fra fire døtre, svigermor, ægtefælle og lokal medhjælp har kunne opfylde arbejdskraftsbehovet i virksomheden for indkomståret 2014.
Skattestyrelsen har i den sammenholdte sag med jeres j.nr. 19-0002325, i udtalelse af d.d., tilsluttet sig Skatteankestyrelsens indstilling til, at forhøjelsen vedrørende manglende A-skat og AM-bidrag nedsættes til 0 kr.
Som konsekvens af dette anerkendes klageren ikke fradrag for yderligere lønudgift.
Fradrag for befordring
Klageren har i virksomhedens regnskab foretaget fradrag for faktiske driftsomkostninger på 282.810 kr., forbundet med erhvervsmæssig brug af to biler. Bilerne, Mercedes Benz og Toyota Avensis er registreret privat.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at klageren ikke kan fradrage yderligere 22.219 kr. for erhvervsmæssig kørsel efter skatterådets satser, samtidig med at der foretages fradrag for samtlige udgifter på de samme biler.
Privat andel af biludgifter
Der er ikke ført kørebog for indkomståret 2014 og det findes fortsat ikke godtgjort, at bilerne udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.
Klageren har fremlagt synsrapporter for de to biler, hvorfra det fremgår, at bilerne i gennemsnit tilsammen har kørt ca. 95.000 km. årligt.
I virksomhedens regnskab har klageren fratrukket driftsomkostninger på det to biler med i alt 282.810 kr.
Skatteankestyrelsen indstiller, at den årlige private andel af kørslen skønsmæssigt fastsættes til 20 % og at private afholdte brændstofudgifter (3.022 kr.) samt øvrige private biludgifter (34.823 kr.), i alt 37.845 kr. fratrækkes.
Herefter ændres skønnet således, at det ikke godkendte fradrag for privat andel af biludgifter fastsættes til 18.717 kr.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens opgørelse af privat andel af biludgifter men bemærker, at der til dette beløb skal tillægges det ikke godkendte fradrag vedr. fratrukne udgifter for erhvervsmæssig kørsel jf. ovenstående punkt.
Punktet vedr. fradrag for befordring kan herefter samlet opgøres til -40.936 kr.
Mellemværende med lettiske selskaber
Klageren har i indkomståret modtaget 1.542.019 kr. fordelt på 1.028.399 kr. fra SIA [virksomhed3] samt 513.620 kr. fra SIA [virksomhed4]. Det er oplyst at indbetalingerne vedrører kørselsgodtgørelse, for flere år, til klageren og dennes hustru som arbejdstagere,
og at betalingerne modregnes i virksomheden [virksomhed1]s lån til selskaberne.
Et tilsvarende beløb som de udbetalte på henholdsvis 101.565 euro og 85.862 euro er fradraget i selskaberne som henholdsvis driftsomkostninger og renteudgifter i de lettiske selskaber.
Klageren samt denne ægtefælle ejer i fællesskab 100 % af de pågældende lettiske selskaber.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at den samlede betaling som skattefri befordringsgodtgørelse ikke kan tilgå virksomheden [virksomhed1]. Klageren er ikke lønmodtager i forhold til SIA [virksomhed3] og SIA [virksomhed4], hvorfor betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke er opfyldt.
Vi er herefter enig med Skattestyrelsens indstilling til stadfæstelse af punket.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser for indkomståret 2014 på i alt 1.912.656 kr. nedsættes til 78.070 kr.
Klageren har i klagen som begrundelse for påstanden anført følgende:
”(...)
Afgørelsen påklages i sin helhed for så vidt angår skat pkt. 1 – 5 og moms pkt. 1 – 2 og 1 – 3.
Med hensyn til den konkrete begrundelse for klagen henviser jeg til det tidligere til Skat fremsendte og som det ikke på nogen måde er taget højde for i forbindelse med afgørelsen.
Endvidere har jeg på min klients vegne anmodet om udsættelse til at komme med yderligere oplysninger og som Skat ikke var indstillet på at afvente. Der er tale om meget omfattende oplysninger af faktisk karakter om dyrkning af afgrøder som ligger til grund for Skats skønsmæssige afgørelse og som ikke stemmer med de faktiske forhold.
Tilmed er min klients nye revisor på i gang med at udarbejde en redegørelse for de skattemæssige forhold til de lettiske selskaber.
Jeg skal derfor anmode om, at der meddeles en frist på 8 uger – henset til den forestående ferietid – til at udarbejde en detaljeret redegørelse for klagen.
Sluttelig skal jeg anmode om, at klagen tillægges opsættende med hensyn til betaling af skat og moms.
(...)”
I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen er repræsentanten på mødet med Skatteankestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger vedrørende de respektive klagepunkter:
”(...)
Klagepunkt 1a - vedrørende de af SKAT konstateret omsætning på i alt 116.992 kr. fremlagde repræsentanten, at der var tale om salg af private effekter samt indkøb og renovering af bl.a. en Puch maxi, gammel græsslåmaskine m.v. De ville forsøge at frembringe noget dokumentation herpå.
Klagepunkt 1b – konstaterede fejl. Repræsentanten anerkendte, at der var sket regnskabsmæssige fejl og pegede på, at der kørte en ansvarssag mod revisoren. Repræsentanten var enig i, at aktiverne skulle aktiveres og afskrives.
Klagepunkt 2 – Yderligere konstateret omsætning, var det repræsentantens udlægning, at klageren havde haft et særdeles skidt år i 2014, hvorfor dette ikke kunne sammenlignes med de forhold, som blev konstateret under SKATs kontrolbesøg i 2015. Repræsentanten fremført, at der for så vidt angår majs var gået i alt 7,5 ha sukkermajs til grunde pga. råd, svamp og dårligt vejr. Repræsentanten fremførte derfor, at der var tale om et fald i omsætning på 21.000 kolber x 7,5 ha x 2 = 315.000 kr.
Vedrørende asparges fremlagde repræsentanten et dokument, hvor det fremgik, at klageren havde indkøbt en ikke ubetydelig mængde asparges i hhv. 2012 og 2013, som blev sået og derfor ikke var høstmodne i indkomståret 2014. Der var alene høstmodne asparges på i alt 2,71 ha x 1900 kg x 55 = 283.195 kr.
Jordbær, kartofler og ærter havde repræsentanten ingen dokumentation, men fremlagde, at der ikke var tale om salg i den, af SKAT, fremførte størrelsesorden.
Klagepunkt 3 – Som repræsentanten fremlagde det, så var der en afledt effekt på arbejdskraftsbehovet som følge af repræsentantens udregner vedrørende afsætning af afgrøder. Pga. af dårlige tider i 2014 havde klageren ingen ansatte, men fik betydelig hjælp i de nødvendige perioder af 4 døtre, kone, svigermor og bror samt en medhjælper på begrænset tid ([person1]).
Repræsentanten forklarede ligeledes, at de skønsmæssigt ansatte arbejdskraftsbehov var langt ved siden af realiteten, da det meste kunne ske med hjælp fra maskiner m.v. Som eksempel blev nævnt, at klageren var af den opfattelse, at arbejdskraftsbehovet til driften af salg af majs, såning m.v. var på ca. 600 timer og ikke 6.635 timer. Ligeledes blev det gjort gældende, at der pga. af dårlig høst og dårlige tider ikke var varer nok til at drive de registrerede salgsboder.
Klageren og dennes familie tog kun i begrænset omfang ud og solgte fra boderne. Hvorfor arbejdskraftsbehovet på 4.949 timer lang fra svarede til, hvad der i virkeligheden var varer og tid til. Klageren har opgjort det forventede antal timer til 1.600.
Repræsentanten fremlagde billeder af ansættelseskontrakter for ansatte i 2015, på tidspunktet for SKATs kontrol, og er af den overbevisning, at det faktum, at der i 2015 var ansatte ikke betyder, at indkomståret 2014 kan sidestilles, når der er tale om landbrugsvirksomhed.
Klagepunkt 4 – Repræsentanten fremlagde, at det ikke var muligt at fremvise kørebog m.v. i forbindelse med klagerens kørsel mellem bopæl og markerne, men anså det for utænkeligt, at en sådan kørsel ikke faktisk havde fundet sted. Repræsentanten fremlagde yderligere, at dieselbilen blev anvendt til turene til Letland, hvor benzinbilen blev brugt til de korte ture ud til markerne.
Repræsentanten syntes, at det af SKAT udførte skøn ift. den private del af biludgifterne var taget ud af den blå luft, men at han ikke ellers havde mere til dette.
Klagepunkt 5 – Repræsentanten fremlagde oversatte ansættelseskontrakter for [person2] og hans kone i de lettiske selskaber. Repræsentanten forklarede, at klageren havde haft en lettisk indregistreret bil, som blev brugt til at køre frem og tilbage, men blev stoppet af SKAT ved en tilfældig kontrol. Herefter blev han bedt om at indregistrere bilen og få udbetalt kørselsgodtgørelse af arbejdsgiver (Revisor havde sagt god herfor).
De afsendte fakturaer fra selskabet er lavet som følge af lettisk lovgivning ift. fradragsmuligheder i Letland. Repræsentanten anerkendte, at den pågældende ordning, hvor der skete gældseftergivelse i [person2]s selskab i stedet for udbetaling af kørselsgodtgørelse var uhensigtsmæssig, men at der i realiteten bestod et obligationsretligt krav på skattefri kørselsgodtgørelse hos det lettiske selskab i mod, at gælden fra [person2]s selskab til de lettiske selskaber bestod.
(...)”
Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
”(...)
Jeg skal venligst oplyse, at vi er grundlæggende uenige i en del af den retsanvendelse, Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er udtryk for. På denne baggrund skal jeg venligst anmode at blive indkaldt til et retsmøde med henblik på at få lejlighed til at præsentere og forklare sagens faktum mere dybdegående.
Det fastholdes, at den yderligere konstaterede omsætning i 2014 udgør indtægter ved private dispositioner, der ikke kan henføres til eller er en del af [person2]s virksomhed. Dermed er indtægter ved eksempelvis salg af en knallert eller en plæneklipper ikke skattepligtig indkomst. Forhøjelsen af skatteansættelsen skal nedsættes med kr. 93.594.
I relation til problemstillingen om yderligere omsætning i indkomståret 2014 aner- kender Skatteankestyrelsen, at der ikke er baggrund for at gennemføre en beskatning af yderligere omsætning ved et skøn over virksomhedens drift. Det synes derfor ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen herefter gennemfører en forhøjelse, baseret på et ikke underbygget privatforbrug med udgangspunkt i en opgørelse fra Danmarks Statistik. Dette uden nærmere drøftelser eller analyse i relation til privatforbrugsopgørelsen i forbindelse med sagens behandling i øvrigt.
Det gøres gældende, at tilsidesættelsen af den af SKAT skønsmæssigt opgjorte omsætning i sin helhed skal medføre en nedsættelse af den gennemførte forhøjelse af [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2014. Det bestrides, at der er baggrund for at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse, baseret på familiens privatforbrug i 2014. Denne problemstilling forventes uddybet og præciseret i forbindelse med det kommende retsmøde i sagen.I relation til sagens øvrige problemstillinger fastholdes de tidligere fremsatte bemærkninger herom.
(...)”
Retsmøde
Ved retsmøde ved Landsskatteretten fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande og anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg, herunder at de private dispositioner ikke er skattepligtig indkomst og, at privatforbrugsopgørelsen er udarbejdet på et ufuldstændigt grundlag, samt at klageren er berettiget til kørselsgodtgørelse for transporten mellem Danmark og Letland.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatteankestyrelsens indstilling kan tiltrædes. Skattestyrelsen bemærkede, at der kunne være grundlag for at hjemvise privatforbrugsopgørelsen.
Landsskatterettens afgørelse
Yderligere konstateret omsætning
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.H.
Retten finder, at klageren er skattepligtig af indsætningerne på i alt 116.992 kr. (72.984 + 44.008 kr.), heraf udgør 23.398 kr. moms. Den yderligere skattepligtige omsætning udgør derfor 93.594 kr. Retten lægger vægt på, at klageren ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at indsætningerne på hans og hustruens bankkonti stammer fra allerede beskattede midler eller midler, som er undtaget fra beskatning.
Retten har herefter ikke behandlet dette punkt.
Yderligere skønsmæssig omsætning
Punktet angår, hvorvidt SKAT har været berettiget til at ændre klagerens skattepligtige indkomst på baggrund af et ufyldestgørende regnskab.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Udgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab
i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).
Retten finder, at det indleverede regnskabsmateriale ikke opfylder kravene i bogføringsloven, hvorfor SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at ansætte klagerens skattepligtige indkomst. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har ført registrering og afstemning af kontantsalg fra boder, at der kan konstateres manglende fakturanumre samt kontante indbetalinger på klagerens private bankkonto, som ikke er bogført eller på anden måde redegjort for.
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at ændre klagerens selvangivne overskud af virksomhed med udgangspunkt i de af SKAT estimerede udbytter af markafgrøder, idet der er stor usikkerhed om størrelsen af høsten af de enkelte afgrøder.
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed med udgangspunkt i privatforbrugsopgørelsen
Indkomsten kan forhøjes, hvis det oplyste privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Told- og skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Der henvises til SKM2002.70.HR.
Retten lægger til grund, at regnskabsgrundlaget ikke er fyldestgørende. Herved er henset til, at der ikke fremgår kassebøger eller anden registrering og afstemning af virksomhedens kontantsalg, at SKAT har konstateret udeholdt omsætning og konstateret bogføringsfejl, og at bogføringen sker på baggrund af posteringerne på bankkontoudtog for konto [...91].
Retten ændrer SKATs afgørelse vedrørende yderligere skønsmæssig omsætning således, at klagerens overskud af virksomhed forhøjes med 325.600 kr. Retten lægger vægt på, at klagerens revisor har opgjort et privatforbrug på -91.990 kr. sammenholdt med det af SKAT opgjorte privatforbrug henset til posteringer på klagerens bankkonto og hævninger fra klagerens bogføringskonto.
Yderligere lønudgift
Klageren har fremlagt ansættelseskontrakter vedrørende 11 medarbejdere, som klageren havde ansat i 2015, hvor SKAT var på besøg i forbindelse med en landsdækkende aktion i projekt social dumping. Klageren har yderligere forklaret, at der var 1 dansk medarbejder på begrænset tid med løntilskud via. kommunen samt 4 døtre, klagerens kone, svigermor og bror.
Repræsentanten har forklaret, at arbejdskraftsbehovet til driften af salg af majs, såning m.v. var på 600 timer, ligesom der som følge af dårlig høst og dårlige tider ikke var varer nok til at drive de registrerede boder. Klageren har estimeret, at der ca. er blevet brugt 1.600 timer på bemanding af boder. Bemandingen er alene foretaget af klageren eller dennes familie.
Retten finder, at det af SKAT udøvede skøn vedrørende arbejdskraftsbehovet er for højt. Der er herved henset til klagerens forklaring vedrørende arbejdstimer forbundet med driften, hjælp af familiemedlemmer og maskiner, samt at klageren har godtgjort, at der i indkomståret 2014 var tale om et dårligt år, hvor 7,45 ha. majs gik til grunde, og at der alene blev høstet asparges på 2,71 ha.
Retten bemærker, at arbejdskraftsbehovet fastsat af SKAT på 22.114 timer som følge af klagerens forklaring og det fremlagte materiale bør nedsættes til henholdsvis 3784 timer vedrørende asparges, 600 timer vedrørende majs, 1.600 timer vedrørende bemanding af boder, 70 timer vedrørende jordbær og 500 timer vedrørende kartofler og ærter, i alt 6.554 timer.
Retten finder på den baggrund, at klageren for indkomståret 2014 ikke har haft yderligere udgifter til løn, hvorfor der ikke kan gives fradrag herfor. Retten lægger særlig vægt på, at arbejdskraftsbehovet kan rummes i klagerens forklaring om, at det er familien, der hjælper til.
Retten ændrer derfor SKATs afgørelse således, at yderligere udgifter til løn nedsættes til 0 kr.
Kørsel
Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Hvis udgiften har karakter af en privatudgift, er den indkomstopgørelsen uvedkommende og kan ikke fradrages.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.
Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.
Efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, anses følgende befordring for erhvervsmæssig:
a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
b) Befordring mellem arbejdspladser og
c) Befordring inden for samme arbejdsplads.
Foretaget fradrag for erhvervsmæssig kørsel
Retten bemærker, at klageren i virksomhedens regnskab har foretaget fradrag for faktiske driftsomkostningerne på i alt 282.810 kr. forbundet med den erhvervsmæssige brug af de to biler, henholdsvis en Mercedes Benz ([...]) og en Toyota Avensis ([reg.nr.2]), som er registreret i privat regi.
Retten finder på den baggrund, at klageren ikke har været berettiget til at foretage et yderligere fradrag for erhvervsmæssig andel af autodrift på 22.219 kr. beregnet som 5.957 km a 3,73 kr., idet klageren ikke kan foretage fradrag for samtlige driftsudgifter på bilerne og samtidig foretage fradrag efter Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i de samme biler.
Privat andel af biludgifter
Klageren har ikke fremlagt et kørselsregnskab for indkomståret 2014 og har således ikke godtgjort, at de to biler udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt i 2014. Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget en skønsmæssig fordeling af den erhvervsmæssige og private kørsel.
SKAT har ved skønnet lagt til grund, at klagerens private kørselsbehov udgjorde 20.000 km fordelt på 8.000 km. i bil nr. 1, 6.000 km i bil nr. 2 og 6.000 km. vedrørende ferie, udland mm.
Retten kan ikke tiltræde det af SKAT udøvede skøn. Der er herved lagt vægt på, at klageren har fremlagt synsrapporter vedrørende de to biler, hvoraf det fremgår, at bilerne i gennemsnit tilsammen har kørt ca. 95.000 km. årligt.
Retten finder på den baggrund, at det af SKAT skønnede private kørselsbehov på 20.000 km ud af de 95.000 km. årligt udgør nedrundet 20 %. Retten bemærker, at klageren har foretaget fradrag for driftsomkostninger vedrørende bilerne i virksomhedens regnskab med i alt 282.810 kr.
Retten finder således, at de private udgifter udgør 56.562 kr. Det fremgår, at klageren privat har afholdt brændstofudgifter på 3.022 kr. og øvrige private biludgifter på 34.823 kr., i alt 37.845 kr.
Retten tilsidesætter på den baggrund det af SKAT udførte skøn og ændrer det ikke godkendte fradrag for privat andel af biludgifterne til 18.717 kr., beregnet som 20 % af 282.810 kr. i alt 56.562 kr. fratrukket afholdte private biludgifter på 37.845 kr.
Mellemværende med lettiske selskaber
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.
Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, hvis godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt.
Repræsentanten har gjort gældende, at beløbene på henholdsvis 1.028.399 kr. fra SIA [virksomhed3] og 513.620 kr. fra SIA [virksomhed4] vedrører betaling af kørselsgodtgørelse til klageren og dennes hustru som arbejdstagere. Betalingerne modregnes i virksomheden [virksomhed1]s lån til selskaberne.
Retten bemærker, at gælden består mellem SIA [virksomhed3] og SIA [virksomhed4] som kreditorer og virksomheden som debitor, samt at fakturaerne er udstedt af virksomheden.
Retten finder, at betalingerne på 1.542.019 kr. som skattefri befordringsgodtgørelse ikke kan tilgå virksomheden. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke er lønmodtager i forhold til SIA [virksomhed3] og SIA [virksomhed4], hvorfor betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke er opfyldt.
Retten finder herved, at de fremlagte dokumenter ikke godtgør, at klageren og dennes hustru er lønmodtagere i SIA [virksomhed3] og SIA [virksomhed4]. Der er henset til, at klageren og dennes hustru i fællesskab ejer 100 % af SIA [virksomhed3] og SIA [virksomhed4]. Retten lægger yderligere vægt på, at det fremgår af de lettiske regnskaber for SIA [virksomhed3] og SIA [virksomhed4], at udgifterne til virksomheden på henholdsvis 101.565 euro og 85.862 euro er fradraget som henholdsvis driftsomkostninger og renteudgifter.
Retten finder, at klagerens fremsendte kørselsrapporter ikke ændrer på, at virksomheden ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse fra SIA [virksomhed3] og SIA [virksomhed4].
Retten finder på den baggrund, at indtægterne på henholdsvis 1.028.399 kr. fra SIA [virksomhed3] og 513.620 kr. fra SIA [virksomhed4], i alt 1.542.019 kr., skal kvalificeres som udeholdt omsætning i klagerens virksomhed.
Retten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt således, at klagerens skattepligtige indkomst forhøjes med 1.542.019 kr.