Kendelse af 29-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

SKAT har for indkomstårene 2014 og 2015 anset selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje, ligesom selskabet er anset for at hæfte for ikke indeholdte beløb.

Faktiske oplysninger

Selskabet, der ejes af [person1], har til formål at producere juletræer og pyntegrønt. [person1] er eneste ansatte.

Af selskabets hjemmeside [...dk] fremgår bl.a., at [person1] og de faste medarbejdere har opnået en stor erfaring i at passe, fælde, pakke og sende træerne afsted, så de kommer frem til europæernes stuer juleaften som flotte juletræer. Det fremgår også, at [virksomhed1] og [virksomhed2] har et godt og erfarent team af folk, som arbejder hele året for at lave kvalitetstræer og få dem sendt godt af sted. Endelig fremgår det, at selskabet sælger og køber alle slags juletræer.

Ved et uanmeldt kontrolbesøg den 24. november 2015 på adressen [x1], [adresse1], [by1], traf SKAT 3 polakker i færd med at fælde juletræer. De oplyste, at de arbejdede for
Firma [virksomhed3]. SKAT fik også oplyst, at [x1] selv står for salget af juletræerne.

SKAT var den 2. december 2015 på uanmeldt kontrolbesøg på selskabets adresse. Ved besøget traf SKAT [person2], som oplyste, at hendes polske virksomhed Firma [virksomhed3] arbejdede for selskabet med fældning af juletræer m.v. Hun oplyste, at arbejdet blev udført ifølge entreprisekontrakt med selskabet, herunder at hun i 2015 havde ansat 11 polske arbejdstagere til at udføre arbejdet i Danmark.

[person2] oplyste også, at hun kun har indgået entreprisekontrakt med selskabet, uanset hendes virksomhed også arbejder for andre danske juletræsproducenter. Hun fakturerer derfor alle sine ydelser i Danmark til selskabet. Hun oplyste i den forbindelse, at det er selskabet, der har kontakten til, laver aftalerne med og sender fakturaer til de andre danske juletræsproducenter, uanset det er hendes ansatte, der udfører arbejdet.

[person2] oplyste, at arbejdet består af fældning og netning af juletræer m.v.

Efter anmodning har selskabet fremsendt følgende regnskabsmateriale til SKAT:

Kontrakt for 2014

Kontrakten er fremlagt både i en engelsk og en dansk udgave. Den danske udgave af aftalen er underskrevet den 6. november 2014.

Der fremgår følgende af kontrakten:

I kontraktens ”Bilag 1” står følgende:

Kontrakt for 2015

Kontrakten er kun fremlagt i en engelsk udgave. Den er identisk med kontrakten for 2014. Kontraktens ”Bilag 1” er ikke fremlagt. Kontrakten er underskrevet den 2. november 2015.

Ifølge kontrakten er ydelsesperioden 1. november – 16. december 2014, uanset kontrakten er oplyst at vedrøre 2015.

Konto 13260 ”Køb af ydelser i andre EU lande u/moms”

Det er 2 posteringer på kontoen i 2014.

Den ene postering er bogført med datoen 7. marts 2014, teksten er ”[virksomhed3]” og lyder på 61.340 kr.

Den anden er bogført den 10. december 2014, teksten er ”[virksomhed3]” og lyder på 322.968 kr.

Der er ikke fremlagt udskrift af kontoen for 2015.

De modtagne fakturaer

Faktura nr. 1/DK/2014 vedrører fældning og netning m.v. af 40.371 juletræer af 8,00 kr., i alt 322.968 kr.

Faktura nr. 1/DK/2015 vedrører fældning og netning m.v. af 42.991 juletræer af 8,00 kr., i alt 343.928 kr.

Der er ikke fremlagt fakturaer vedrørende klipning af pyntegrønt.

Angivelserne af arbejdsudlejeskat

Selskabet har indsendt angivelse af arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat for oktober og november 2014. Beregningsgrundlaget er ikke vederlaget til den polske virksomhed.

For oktober måned er beregningsgrundlaget oplyst til 3.829 kr. pr. person. Ifølge angivelsen har Firma [virksomhed3] udbetalt løn til 3 personer, i alt 11.487 kr.

For november måned er beregningsgrundlaget oplyst til 15.410 kr. pr. person. Ifølge angivelsen har Firma [virksomhed3] udbetalt løn til 11 personer, i alt 169.510 kr.

Selskabet har ikke angivet arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag for 2015.

Tidligere afgørelse vedr. arbejdsudlejeskat

Den 14. marts 2014 traf SKAT afgørelse om, at der er tale om arbejdsudleje, når selskabet beskæftiger udenlandsk arbejdskraft stillet til rådighed af en udenlandsk virksomhed i forbindelse med fældning af juletræer og klipning af pyntegrønt. I den aktuelle sag var det de polske virksomheder ”Firma [virksomhed3]” og ”[virksomhed4] v/[person3]”, der udførte arbejdet.

Ved afgørelsen blev selskabet gjort ansvarlig for betaling af arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat for perioden 1. januar 2010 – 31. december 2013.

Firma [virksomhed3]

Af den polske hjemmeside [...gov].pl fremgår, at virksomheden er registreret pr. 5. februar 2009.

Det fremgår også af hjemmesiden, at virksomheden i hvert af årene 2014, 2015 og 2016 har suspenderet sin polske momsregistrering i marts/april måned. Virksomheden har i hvert af årene 2014, 2015 og 2016 genåbnet den polske momsregistrering ultimo oktober måned.

SKATs afgørelse

Selskabets advokat er den 8. marts 2017 kommet med bemærkning til SKATs forslaget. Det anføres, at efter det oplyste arbejder den polske virksomhed for andre virksomheder, jf. fremlagt materiale. Det anføres også, at den omstændighed, at der hersker en udtalt og generel modvilje mod at komme med oplysninger fra såvel den polske virksomhed samt andre virksomheder, der gør brug af deres ydelser, bør ikke komme selskabet til skade.

Bemærkningerne til forslaget er vedlagt kopi af noget, der ligner en reklame/folder fra [virksomhed2] v/[person4]. Ifølge reklamen/folderen udfører virksomheden opgaver med pasning af juletræer. Det fremgår ikke, at selskabet udfører opgaver i forbindelse med fældning og netning m.v. af juletræer.

Af [virksomhed2]s hjemmeside www.[virksomhed2].dk/profil fremgår, at [person4] de sidste mange år har arbejdet sammen med juletræsproducent [person1], og at han i 2012 startede firmaet [virksomhed2].

[person1] ejer selskabet [virksomhed1] ApS.

Det fremgår også af [virksomhed2]s hjemmeside, at virksomhedens personale er: [person4], [person5], [person6], [diverse1], [person2] og [diverse2]. Der er foto af de anførte personer på hjemmesiden.

Der er ikke tvivl om, at den [person2], der fremgår af [virksomhed2]s hjemmeside som en del af personalet, er identisk med [person2], som SKAT traf og talte med ved det uanmeldte kontrolbesøg på selskabets adresse, [adresse2], [by2], den 2. december 2015. Det vurderes derfor, at [person2] må være ansat hos [virksomhed2] til pasning af juletræer samtidig med, at hun driver selvstændig virksomhed med fældning af juletræer.

Selskabet er ikke kommet med bemærkninger og dokumentation, der ændrer SKATs opfattelse af forholdet, hvorfor der træffes afgørelse i overensstemmelse med forslaget, jf. nedenstående.

Afgørelse og begrundelse

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at der er tale om arbejdsudleje, når selskabet anvender arbejdskraft stillet til rådighed af den polske virksomhed Firma [virksomhed3], jf. SKM2014.478.SKAT og SKM2015.415.SR. Det er opfattelsen, at det udførte arbejde udgør en integreret del af selskabets virksomhed.

Det er derfor også opfattelsen, at de polske arbejdstagere er pligtige til at betale skat til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

SKAT traf den 14. marts 2014 afgørelse om, at der i årene 2010 - 2013 er tale om arbejdsudleje, når selskabet anvender arbejdskraft stillet til rådighed af Firma [virksomhed3]. Selskabet har ikke påklaget afgørelsen.

Kontrakterne for 2014 og 2015 er identiske. Forholdet mellem selskabet og Firma [virksomhed3] er derfor det samme i 2015 som i 2014.

Selskabet har angivet arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag for 2014.

Selskabet har ikke angivet arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag for 2015. I brev af 10. juni 2016 fastholder selskabet, at arbejdet udført af den polske virksomhed er outsourcet fra selskabet, hvorfor selskabet ikke anser arbejdet for at udgøre en del af virksomheden.

Selskabet dyrker og sælger juletræer og pyntegrønt. Selskabet har træerne og dermed også pyntegrønt. Da hovedanpartshaveren er eneste ansatte i selskabet, mangler selskabet arbejdskraft til at fælde juletræerne og klippe pyntegrønt.

Det er opfattelsen, at selskabet ikke kan drive virksomhed med juletræsproduktion uden den fornødne arbejdskraft. Selskabet har bibeholdt de erhvervsmæssige rammer for selskabets drift, men mangler arbejdskraften for at skabe grundlaget for sin indtjening.

De polske arbejdstagere leverer primært arbejdskraft vedrører selskabets forretningsområde.

Ydelserne, som udføres af de polske arbejdstagere, udgør en vedvarende og tilbagevendende arbejdsopgave, der er fuldt integreret i selskabets virksomhed.

Selskabet stiller de nødvendige maskiner til rådighed for arbejdet.

Firma [virksomhed3] afregnes med 8,00 kr. pr. juletræ i 2014 og 2015. I 2014 afregnes den polske virksomhed med 2,50 kr. pr. klippet og bundtet pyntegrønt. Afregning for ydelserne sker derfor, som det er almindeligt ved akkordarbejde.

Prisen i 2015 pr. klippet og bundtet pyntegrønt fremgår ikke af det fremlagte materiale.

Som følge af ydelsernes karakter anses behovet for løbende instruktion, vejledning og kontrol at være begrænset. Fældning, netning og palletering m.v. af juletræer samt klipning og bundtning af pyntegrønt er en type af arbejde, der gentages år efter år i hvervgivers virksomhed, og i den sammenhæng kan det ikke tillægges afgørende vægt, at hvervgiver ikke udøver instruktion i traditionel forstand.

Det afgørende er, at hvervgiver har udpeget de områder, hvor tjenesteyder skal foretage klipningen af pyntegrønt, og dermed overordnet besluttet, hvilket arbejde der skal udøves på plantagen.

Ydelserne omfatter manuelt hårdt fysisk arbejde og består udelukkende i levering af arbejdskraft. Det forhold, at tjenesteyder kan anvende eget personale eller andre personer uden forudgående samtykke fra hvervgiver, underbygger dette faktum. Da det er ligegyldigt, hvem der udfører arbejdet, kan kriteriet om udpegning af medarbejdere ikke tillægges nogen vægt.

Tjenesteydelserne er udført dels på selskabets plantage, dels på plantager tilhørende andre danske juletræsproducenter.

Alle de ydelser, som Firma [virksomhed3] udfører i Danmark, faktureres til selskabet.

I de tilfælde, hvor Firma [virksomhed3] leverer arbejdskraft til andre danske juletræsproducenter, er det selskabet, der har indgået aftalen om arbejdet. Det er også selskabet, der udsteder fakturaerne til de andre danske juletræsproducenter, f.eks. for fældning af juletræer, uanset arbejdet udføres af Firma [virksomhed3]. I disse situationer vurderes det ubestridt, at det er selskabet, der har det overordnede ansvar og den økonomiske risiko i forbindelse med arbejdets udførelse.

I de tilfælde, hvor arbejdet udføres på selskabets plantage, er det opfattelsen, at selskabet kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres.

Firma [virksomhed3] er momsregistreret i Polen pr. 5. februar 2009. Virksomheden har i hvert af årene 2014, 2015 og 2016 suspenderet sin polske momsregistrering i marts/april måned for så at genåbne den igen ultimo oktober måned. Oplysningerne er fundet på den polske hjemmeside [...gov].pl. Det er derfor opfattelsen, at Firma [virksomhed3] primært anvender den polske momsregistrering i forbindelse med arbejdet, som udføres for selskabet.

Ud fra en samlet vurdering af de faktiske forhold er det herefter SKATs opfattelse, at der er tale om arbejdsudleje, når selskabet får stillet udenlandsk arbejdskraft til rådighed af Firma [virksomhed3], jf. SKM2014.478.SKAT og SKM2015.415.SR. Det er opfattelsen, at det udførte arbejde udgør en integreret del af selskabets virksomhed. Det er derfor også opfattelsen, at de udenlandske arbejdstagere er skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Opgørelse af beregningsgrundlaget for arbejdsudlejeskat m.v. 2014

Da SKAT anser arbejdsforholdet mellem selskabet og Firma [virksomhed3] for at være omfattet af reglerne om arbejdsudleje, er selskabet pligtigt til at indeholde arbejdsudlejeskat, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1. Der skal foretages indeholdelse i vederlaget for personligt arbejde udført af de polske arbejdstagere, jf. kildeskattelovens § 43, stk.1, og stk. 2, litra h. Arbejdsudlejeskat beregnes med 30 % af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v., jf. kildeskattelovens § 48 B.

Der skal også beregnes arbejdsmarkedsbidrag med 8 %, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 3, og § 7 samt kildeskattelovens § 49, A, stk. 2, nr. 8.

Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Alle former løn, herunder også personalegoder, er som udgangspunkt omfattet af bestemmelsen, f.eks. rejsegodtgørelse, kørselsgodtgørelse og sociale forsikringer betalt af arbejdsgiver. Grundlaget omfatter dog ikke værdien af kost og logi, som dækkes efter regning af den udenlandske arbejdsgiver, hvis rejsereglerne er opfyldt.

Hvis den danske arbejdsgiver ikke kan få oplyst og dokumenteret, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager, skal der som udgangspunkt indeholdes arbejdsudlejeskat af det samlede vederlag, jf. Den juridiske vejledning, C.F.3.1.4.1.

Selskabet har angivet arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag for månederne oktober og november 2014. Vederlaget til Firma [virksomhed3] er ikke anvendt som beregningsgrundlag. Ifølge arbejdsudlejeangivelserne er beregningsgrundlaget vederlaget til den enkelte polske arbejdstager.

Ifølge arbejdsudlejeangivelsen for oktober måned er der udbetalt løn til 3 arbejdstagere. Beregningsgrundlaget for den enkelte arbejdstager er angivet til 3.829 kr.

Ifølge arbejdsudlejeangivelsen for i november måned er der udbetalt løn til 11 arbejdstagere. Beregningsgrundlaget for den enkelte arbejdstager er angivet til 15.410 kr.

Selskabet har fremsendt kopi af ansættelseskontrakter indgået mellem Firma [virksomhed3] og denne polske virksomheds ansatte. Det fremgår af kontrakterne, at 3 arbejdstagere er ansat hos Firma [virksomhed3] i perioden 20. oktober – 4. december 2014, og 8 arbejdstagere er ansat i perioden 1. november 2014 – 4. december 2014. Det fremgår af alle ansættelseskontrakter, at vederlaget er 1.680 brutto. Valuta fremgår ikke. Det fremgår heller ikke, hvor lang periode vederlaget vedrører.

Selskabet har også fremlagt kopi af Firma [virksomhed3]s polske lønningslister. Det fremgår heraf, at 3 personer har fået løn i oktober. Den enkelte arbejdstagers bruttoløn er anført til 514,46. Det fremgår også af listerne, at der er 11 personer, der har fået løn i november måned. Den enkelte arbejdstagers bruttoløn er anført til 1.449,67. Valutaen fremgår ikke af listerne.

Endelig har selskabet fremlagt kopi af polske overførselsordrer. Det vurderes, at bilagene vedrører sociale forsikringer for ansatte betalt af Firma [virksomhed3] i Polen. Bilagene vurderes ikke at foreligge i sin helhed, ligesom det ikke fremgår af bilagene, hvilke beløb der er betalt for den enkelte ansatte.

Der er ikke fremlagt kopi af polske lønbilag.

Selskabet har ikke fremlagt en opgørelse af beregningsgrundlagene for arbejdsudlejeskat m.v.

Da det ikke tydeligt fremgår af det fremlagte materiale, hvad den enkelte arbejdstager har fået i løn, personalegoder, godtgørelser m.v., er det SKATs opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret, at arbejdsudlejeskatten er beregnet på korrekt grundlag. Det er derfor også opfattelsen, at det samlede vederlag til Firma [virksomhed3] skal anvendes som beregningsgrundlag ved beregning af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag.

Selskabet har fremlagt kopi af faktura 1/DK/2014 fra Firma [virksomhed3] lydende på 322.968 kr. Fakturaen er bogført på konto 13260 ”Køb af ydelser i andre EU lande u/moms” med datoen 10. december 2014 og med teksten ”[virksomhed3]”. Ifølge fakturaen er der tale om vederlag for fældning, netning, palletering m.v. af juletræer.

Selskabet har ikke fremlagt faktura vedrørende klipning og bundtning af pyntegrønt, uanset det fremgår af kontraktens bilag 1, at Firma [virksomhed3], skal udføre denne opgave for selskabet.

Af selskabets konto 13260 ”Køb af ydelser i andre EU lande u/moms” fremgår yderligere en postering, lydende på 61.340 kr. Bilaget er bogført med datoen 7. marts 2014 og med teksten ”[virksomhed3]”. Teksten er enslydende med posteringen af faktura 1/DK/2014. Selskabet har ikke fremlagt kopi af fakturaen.

Da teksten på de 2 posteringer er enslydende, og da der ikke er fremlagt kopi af faktura vedrørende klipning og bundtning m.v. af pyntegrønt, vurderes det, at begge fakturaer vedrører ydelser udført af Firma [virksomhed3]. Det er derfor også opfattelsen, at beløbene 322.968 kr. og 61.340 kr., i alt 384.308 kr., skal anvendes som beregningsgrundlag ved beregning og angivelse af arbejdsudlejeskat i 2014.

Det er herefter SKATs opfattelse, at arbejdsudlejeskatten m.v. for 2014 kan beregnes således:

Den arbejdsudlejeskat m.v., som selskabet har angivet i oktober og november 2014, kan modregnes. De for lidt angivne beløb i 2014 kan derfor opgøres således:

Det er herefter SKATs opfattelse, at selskabets angivelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag for 2014 skal forhøjes med 16.263 kr. i arbejdsmarkedsbidrag og 56.115 kr. i arbejdsudlejeskat.

Opgørelse af beregningsgrundlaget for arbejdsudlejeskat m.v. 2015

Da SKAT anser arbejdsforholdet mellem selskabet og Firma [virksomhed3] for at være omfattet af reglerne om arbejdsudleje, er selskabet pligtigt til at indeholde arbejdsudlejeskat, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1. Der skal foretages indeholdelse i vederlaget for personlig arbejde udført af de polske arbejdstagere, jf. kildeskattelovens § 43, stk.1, og stk. 2, litra h. Arbejdsudlejeskat beregnes med 30 % af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v., jf. kildeskattelovens § 48 B.

Der skal også beregnes arbejdsmarkedsbidrag med 8 %, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 3, og § 7 samt kildeskattelovens § 49, A, stk.2, nr. 8.

Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Alle former løn herunder også personalegoder er som udgangspunkt omfattet af bestemmelsen, f.eks. rejsegodtgørelse, kørselsgodtgørelse og sociale forsikringer betalt af arbejdsgiver. Grundlaget omfatter dog ikke værdien af kost og logi, som dækkes efter regning af den udenlandske arbejdsgiver, hvis rejsereglerne er opfyldt.

Hvis den danske arbejdsgiver ikke kan få oplyst og dokumenteret, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales om løn til den arbejdsudlejede arbejdstager, skal der som udgangspunkt indeholdes arbejdsudlejeskat af det samlede vederlag, jf. Den juriske vejledning C.F.3.1.4.1.

Selskabet har ikke angivet arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag for 2015.

Selskabet har fremlagt kopi af faktura 1/DK/2015 fra [virksomhed3] lydende på 343.928 kr. Ifølge fakturaen er der tale om vederlag for fældning, netning, palletering m.v. af juletræer.

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for løn udbetalt til de polske arbejdstagere.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der skal betales arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag af det vederlag, som Firma [virksomhed3] har modtaget fra selskabet i 2015, i alt 343.928 kr., jf. Den juridiske vejledning, C.F.3.1.4.1.

Det er herefter SKATs opfattelse, at arbejdsudlejeskatten m.v. for 2015 kan opgøres således:

Det er således SKATs opfattelse, at selskabet i 2015 skulle have indeholdt og angivet arbejdsmarkedsbidrag, i alt 27.514 kr., og arbejdsudlejeskat, i alt 94.924 kr.

Hæftelse for ikke indeholdt og ikke angivet arbejdsudlejeskat m.v.

SKAT har ved afgørelse af 14. marts 2014 truffet afgørelse om, at der i årene 2010 - 2013 er tale om arbejdsudleje, når selskabet anvender arbejdskraft stillet til rådighed af Firma [virksomhed3]. Selskabet har ikke påklaget afgørelsen.

Selskabet har angivet arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag for 2014 på baggrund af et ikke dokumenteret beregningsgrundlag.

Selskabet har ikke angivet arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag for 2015.

Kontrakt for 2015 indgået mellem selskabet og Firma [virksomhed3] er identisk med kontrakten for 2014.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet hæfter for manglende indeholdelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69. Det er opfattelsen, at selskabet har udvist forsømmelighed ved at undlade at indeholde arbejdsudlejeskat m.v. i udbetalinger, der med rimelig klarhed er omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at selskabet burde være bekendt med de gældende regler på området, dels på grund af SKATs tilsvarende afgørelse for årene 2010 til 2013, dels på grund af selskabets angivelse af arbejdsudlejeskat m.v. i 2014.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har påklaget SKATs afgørelse.

Repræsentanten har anført, at det arbejde, der er udført af det polske firma, [virksomhed3], skal anses for at være et arbejde, der er udført af en selvstændig agerende entreprenør.

Arbejdet bygger på indgåede entrepriseaftaler og ifølge det oplyste udfører den polske entreprenør tilsvarende opgaver for en række andre virksomheder. Det forhold taler netop for, at arbejdet er udført af en selvstændig agerende entreprenør, og at der derfor ikke er tale om arbejdsudleje.

Dertil kommer, at alene den polske entreprenør har haft de ledelsesmæssige beføjelser i forbindelse med arbejdets udførelse. SKAT har lagt til grund, at dette forhold skulle være helt uden betydning, alene på baggrund af ydelsens karakter, hvilket repræsentanten skal afvise.

Efter det oplyste arbejder den polske virksomhed for andre nærmere omtalte virksomheder som selvstændige entreprenører på samme vilkår som hos selskabet.

Der er en udtalt uvilje mod at komme med oplysninger både fra den polske virksomhed og andre ordregivere i branchen omkring disse forhold. Den omstændighed, at der hersker en udtalt og generel modvilje mod at fremkomme med oplysninger fra såvel den polske virksomhed samt andre virksomheder, der gør brug af deres ydelser, bør ikke komme selskabet til skade i vurderingen af denne sag.

Det fastholdes således, at der er tale om en selvstændig agerende entreprenør, hvorfor denne ikke bør anses for omfattet af reglerne om arbejdsudleje som afgjort af SKAT.

Landsskatterettens afgørelse

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Det fremgår af lov nr. 921 af 18. september 2012.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Af samme lovs § 46, stk. 1, fremgår det, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes foreløbig skat af det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres.

Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Ved vurderingen af forholdet entreprise/arbejdsudleje ses bl.a. på, om den danske eller den udenlandske virksomhed bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet. Derfor skal den danske og den udenlandske virksomheds ydelser kunne afgrænses fra hinanden.

Der henvises bl.a. til forarbejderne til lov nr. 921 af 18. september 2012 (L 195 af 14. august 2012), kommentarerne til OECD's Modeloverenskomst og SKATs styresignal SKM2014.478.

Der er tale om arbejdsudleje i det foreliggende tilfælde. Der er herved lagt vægt på, at den udenlandske virksomheds ydelser efter en konkret vurdering udgør en integreret del af klagerens virksomhed.

Der er herved lagt vægt på, at ydelserne, der i det væsentlige udgør arbejdskraft, er vedvarende og tilbagevendende arbejdsopgaver. Der foreligger tillige arbejdsopgaver, der ikke kan anses for udskilt fra den danske virksomheds kerneydelse, der efter det oplyste omfatter mærkning af træer, fældning af træer, netning af træer, palletering af træer, herunder stakning, kontrol af pakkede læs samt klipning af pyntegrønt. Det bemærkes, at selskabet stiller maskiner til rådighed for arbejdet, og at instruktionsbeføjelsen ikke i den foreliggende sag kan tillægges væsentlig betydning som følge af ydelsens karakter, der vedrører en type af arbejde, der gentages år efter år og må anses for at være behersket af de udenlandske arbejdere.

Selskabet anses ud fra en samlet bedømmelse for at være den reelle arbejdsgiver, og der foreligger således arbejdsudleje i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, og dermed A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, og § 46. Der skal tillige indeholdes arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Selskabet hæfter endvidere for arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag, idet selskabet har udvist forsømmelighed ved at have indeholdt med for lavt beløb/ikke at have indeholdt de omhandlede beløb i udbetalinger, der med rimelig klarhed er omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Det bemærkes, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag, idet selskabet ikke har fremlagt dokumentation for løn udbetalt til de polske arbejdstagere.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.