Kendelse af 13-12-2018 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2019

Faktiske oplysninger

Klageren har været samlevende med [person1] fra 1. maj 2011. De blev gift den 31. maj 2014.

[person1] ejede en ejendom i Tyrkiet sammen med sin tidligere ægtefælle. Ejendommen blev solgt i forbindelse med deres skilsmisse for 618.372 kr. Beløbet blev fordelt ligeligt mellem [person1] og hans tidligere ægtefælle.

[person1]s andel af beløbet på 308.372 kr. blev den 12. juni 2012 overført til klageren fra køberen af ejendommen [person2]. Salgskontrakten er dateret til den 10. maj 2012.

Klagerens repræsentant har oplyst, at beløbet udgør et lån fra [person1] til klageren, som tilbagebetales løbende. Derudover har klagerens repræsentant oplyst, at klageren har modtaget pengene til opbevaring for [person1], og at de er brugt til betaling af hans andel af deres fællesudgifter. Repræsentanten oplyste på et møde med SKAT, at han ikke mente, at der var udarbejdet er gældsbrev vedrørende beløbet.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med indsendelsen af klagen til Skatteankestyrelsen den 16. maj 2017 fremsendt en aftale, som klageren og [person1] ifølge repræsentantens forklaring udarbejdede i forbindelse med, at beløbet på 308.699,79 kr. blev overført til klagerens konto. Ifølge aftalen skulle klageren opbevare beløbet for [person1] og betale hans omkostninger. Derudover skulle klageren betale for en hest, som [person1] ville købe. Det fremgår af aftalen, at såfremt klageren og [person1] gik fra hinanden, skulle klageren udbetale et eventuelt restbeløb, som [person1] ikke havde modtaget på det pågældende tidspunkt. Aftalen indeholder ikke bestemmelser om faste løbende afdrag eller renter.

Låneaftalen er underskrevet af klageren og [person1] den 1. juli 2012. Aftalen er ikke underskrevet af vitterlighedsvidner. Det fremgår direkte af aftalen, at ”det gøres gældende, at det ikke er en gave til [person3] r”.

Klagerens repræsentant har på et møde med SKAT fortalt, at klageren og [person1] ikke havde tænkt, at der kunne være tale om en gave.

Klagerens repræsentant har fremsendt en opgørelse til SKAT vedrørende tilbagebetaling af lån i perioden fra den 12. juni 2012 til 31. december 2012. Ifølge opgørelsen er der i perioden tilbagebetalt samlet 218.418,02 kr. Klagerens repræsentant har derudover fremsendt en opgørelse til Skatteankestyrelsen over beløb, der ifølge repræsentanten er tilbagebetalt i perioden 1. januar 2013 til 30. november 2013.

Det fremgår af opgørelserne, at klageren har afholdt en lang række forskellige omkostninger, herunder eksempelvis en række omkostninger i relation til heste, diverse udgifter vedrørende [person1]s døtre samt betalinger til politiet og [Loge]. Derudover er det for en stor andel af beløbene angivet, at de vedrører beløb, der er hævet til [person1].

Der er ikke fremsendt dokumentation for, at de udgifter der fremgår af opgørelsen vedrører dækning af [person1]s udgifter.

Klageren er eneejer [virksomhed1] ApS, som ejer 100 % af [virksomhed2] ApS.

Det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at hendes konto hver måned anvendes til lønudbetalinger til [person1] fra klagerens selskab [virksomhed2] ApS. Hver måned foretages der efterfølgende overførsel til [person1] af et mindre beløb end den udbetalte løn, hvor det i overførselsteksten angives, at der er tale om løn til [person1]. Eksempelvis går der den 31. august 2012 et beløb på 16.329 kr. ind op klagerens konto og samme dag overføres der 12.000 kr. fra kontoen med angivelse af teksten ”løn [person1]”.

Klageren har endvidere modtaget et beløb på 46.875 kr. på sin konto fra [person4] den 25. januar 2012. Ifølge klagerens repræsentant vedrører beløbet salg af en hestetrailer.

Klagerens repræsentant har fremsendt en mail, der er sendt fra mailadressen [...@...dk]. Følgende fremgår af mailen:

”Hej [person3]

Jeg bekræfter hermed at have købet 1 stk. trailer af dig den 25. januar 2012 til 46.875,00 kr.

Med venlig hilsen/best regards

[person4]

[adresse1]

[by1]”

Ifølge SKATs systemer har klageren ikke været registreret som ejer af en hestetrailer i indkomståret 2012.

SKAT bad den 31. august klageren om at fremsende oplysninger, hvilket hun ikke gjorde trods rykkere. SKAT bad derfor klagerens bank om at fremsende kontoudskrifter, men modtog ikke alle relevante kontoudskrifter.

SKAT vurderede i første omgang, at sagen kunne færdiggøres på det foreliggende grundlag og fremsendte den 1. november 2016 forslag til afgørelse til klageren.

Efterfølgende modtog SKAT den 9. november 2016 oplysninger fra banken om overførslen fra [person4]. Derudover bad klagerens repræsentant den 18. november om fristudsættelse til den 15. december for fremsendelse af oplysninger. SKAT modtog den 13. december 2016 oplysningen fra klagerens repræsentant om, at overførslen fra Tyrkiet vedrørte salget af hendes nuværende ægtefælles ejendom.

SKAT fremsendte nyt forslag til afgørelse til klageren den 4. januar 2017 og fremsendte den endelige afgørelse den 14. marts 2017.

SKATs straffesagsenhed har den 21. juni 2017 besluttet at henlægge straffesagen.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 med 355.574 kr.

SKAT begrunder afgørelsen som følger:

”Du har fået overført et beløb til din bankkonto i 2012, som er oplyst at vedrøre salg af din mands ejendom i Tyrkiet, som han ejede med sin daværende ægtefælle.

På tidspunktet for overførslen i juni 2012 havde du ifølge folkeregisteroplysninger været samlevende med [person1] siden 1. maj 2011.

Efter statsskattelovens § 4 litra c er gaver mellem parter uden for den gaveafgiftspligtiges personkreds, der fremgår af boafgiftslovens § 22, som udgangspunkt indkomstskattepligtige.

Du anses ikke for at falde ind under personkredsen efter boafgiftslovens § 22, da du ikke har haft fælles bopæl med [person1] i de sidste 2 år før modtagelse af beløbet.

Det modtagne beløb fra [person1] anses derfor for at være indkomstskattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

SKAT foreslår på baggrund af ovenstående følgende indkomstændringer:

Indkomståret 2012

Beløb modtaget fra [person1] er anset for indkomst-

skattepligtig gave i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c. + 308.699 kr.

(...)

Din revisor har oplyst, at overførslen til din bankkonto af beløb tilhørende [person1] vedrører udlån/opbevaring af penge, og at du tilbagebetaler pengene løbende, bl.a. ved at betale [person1]s private udgifter.

Det er ubestridt, at der ikke foreligger et lånedokument, eller tilbagebetalingsaftale.

Det er ubestridt, at det omhandlede beløb vedrører [person1]s salg af hans sommerhus i Tyrkiet, hvor provenuet derfra er sat ind på din bankkonto, uagtet at [person1] har egne bankkonti.

Beløbet er altså til din disposition.

Der er efterfølgende indsendt opstilling vedrørende tilbagebetaling af lån. Opgørelsen viser, at der fra 12. Juni 2012 til 31. December 2012 er tilbagebetalt 218.418,02 kr. Der er tilsyneladende ikke tilbagebetalt efter 31. December 2012.

Det er ikke dokumenteret, at de afholdte udgifter, der fremgår af opstillingen vedrører dækning af [person1]s udgifter, og således er tilbagebetaling af det lånte beløb.

Det er endvidere i forbindelse med sagens gennemgang konstateret, at din konto også anvendes til indsættelse af [person1]s løn fra dit selskab [virksomhed2] A/S. Af hans lønsedler fremgår, at lønnen sættes ind på din konto med konto nr. [...03].

Gennemgang af dine kontoudskrifter for denne konto for 2012 og 2013 viser, at der indgår løn til [person1] fra [virksomhed2] A/S hver måned. Efterfølgende hæves der et rundt beløb med teksten ”overførsel-løn, løn-[person1]” Det beløb der hæves efterfølgende er altid mindre end den løn [person1] modtager fra selskabet.

Der er altså også del af [person1]s løn, der medgår til betaling af udgifter, og SKAT mener på den baggrund ikke, at opstillingen over tilbagebetaling af lån kan anvendes til dokumentation for, at der sker tilbagebetaling af det konkrete overførte beløb 308.699 kr., da betalingerne fra din bankkonto lige så vel kan hidrøre fra hans løn.

SKAT har kun kontoudskrifter for 2012 og 2013 og kan derfor ikke se, hvor meget af [person1]s løn, der løbende er anvendt til betaling af udgifter fra denne konto.

Din revisor oplyser, at der ikke er givet tilsagn om gave, så derfor kan en gavebetragtning ikke komme på tale.

De må antages at være en stærk formodning for, at kærester og samlevende befinder sig i et gavemiljø, selvom der ikke foreligger et konkret gavetilsagn, og der stilles derfor større krav til bevisbyrden for at det overførte beløb er lån.

Din forklaring om, at beløbet 308.677 kr. er lån fra [person1] er ikke underbygget af skriftlig dokumentation i form af gældsbrev etc,, og SKAT fastholder derfor følgende:

Indkomståret 2012

Beløb modtaget fra [person1] er anset for indkomstskattepligtig gave i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c. + 308.699 kr.

...

Du har ikke dokumenteret, at det overførte beløb til din konto fra [person4] stammer fra midler, der ikke er skattepligtig for dig.

SKAT foreslår på baggrund af ovenstående følgende indkomstændringer:

Indkomståret 2012

Indsætning fra [person4] anses for skattepligtig indkomst for dig, jf. statsskattelovens § 4.. + 46.875 kr.

...

Du har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbet ikke er skattepligtigt for dig fordi det vedrører salg af privat indbo. SKAT mener desuden, at beløbet må anses for omfattet af skatteforvaltningslovens § 27.

SKAT fastholder derfor følgende indkomstændring:

Indkomståret 2012

Indsætning fra [person4] anses for skattepligtig indkomst for dig, jf. statsskattelovens § 4.. + 46.875 kr.

Ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb.

Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

Du har modtaget et beløb fra Tyrkiet som du ikke har ejerskab til, og som er så væsentligt, at du burde have undersøgt, om der var nogle skattemæssige konsekvenser ved at modtage beløbet. Du har oplyst, at der er tale om et lån. Dette er ikke dokumenteret.

Der er desuden overført beløb fra [person4], som du ikke har dokumenteret er skattefri for dig.

Det er derfor SKATs opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen for ekstraordinær ansættelse af år 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Det skal bemærkes, at det følger af praksis- herunder U.2011.1458H (SKM2011.209HR), TFS2009.572V (SKM2009.172.VLR) samt TFS 2001.825Ø (SKM2001.582ØLR), at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et strafferetligt spørgsmål.

Det er heller ikke en forudsætning for genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, at der er pålagt-eller kan pålægges et strafansvar.

6 måneders reaktionsfrist

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for år 2012 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter SKAT har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT har det nødvendige grundlag, til at foretage en korrekt ansættelse.

Din revisor har i brev af 13. december 2016 oplyst, at overførslen fra Tyrkiet vedrører din mands salg af ejendom i Tyrkiet.

Der er modtaget kontoudtog den 9. november 2016, hvoraf indsætning fra [person4] fremgår. Det er derfor SKATs opfattelse, at 6 måneders fristen for 2012 tidligst kan løbe fra hhv. den 9 november og 13 december 2016.”

SKAT har fremsendt følgende høringssvar til Skatteankestyrelsen:

”SKAT skal gøre opmærksom på, at der ikke i forbindelse med sagens behandling har været forelagt lånedokument/aftale.

En sådan er først kommet til SKATs kundskab i forbindelse med udtalelse til klagen.

I fremsendt låneaftale dateret 2012 er specifikt skrevet: "idet det gøres gældende, at det ikke er en gave til [person3] ".

Denne gavebetragtning er først kommet på tale i forbindelse med SKATs sagsbehandling af sagen i 2016/2017.

På mødeafholdelse med skatteyders revisor har revisor oplyst, at: "De (skatteyder og ægtefælle) har ikke tænkt på at der skulle være tale om en gave fra [person1], og der er ikke givet tilsagn om gave, så derfor kan der ikke være tale om gavebetragtning.

Revisor mener ikke at der er udarbejdet et gældsbrev, men vil forhøre sig hos [person3]. "

SKAT mener på den baggrund, at indsendelse af låneaftale i forbindelse med klage må være udtryk for en efterrationalisering.

SKAT mener stadig ikke, at det er dokumenteret, at overførslen 46.875 kr. stammer fra midler, der ikke er skattepligtig for skatteyder.

Det er oplyst, at beløbet vedrører salg af hestetrailer.

Det kan oplyses, at skatteyder ikke står som ejer af trailer i 2012, jf. skatteoplysninger (R75) for 2012.

Vedr. forholdet omkring forældelse:

SKAT fastholder, at forholdene er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. SKATs sagsfremstilling.

Omkring reaktionsfristen i § 27, stk. 2 skal SKAT henvise til SKM2013.910BR: Reaktionsfristen i

§ 27, stk. 2, begyndte først at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT havde tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse og ikke fra hverken det tidligere tidspunkt, hvor oplysningen om overførslen indledningsvis blev indberettet - sammen med en mængde andre ubearbejdede data - til Money Transfer-databasen eller fra tidspunktet for den første udsøgning på overførslen til sagsøgeren.”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen har atter en gang vurderet sagen, herunder gennemgået klagerens bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

Skattestyrelsen finder, at klager ikke har løftet bevisbyrden for at det overførte beløb

på 355.574 kr. stammer fra allerede beskattede midler.

Skattestyrelsen finder således, at klager ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for

at der foreligger et låneforhold. Det begrundes med følgende:

• At låneaftalen ikke indeholder bestemmelser om afdrag og renter.

• At låneaftalen ikke er underskrevet af vitterlighedsvidner.

• At det ikke er dokumenteret, i hvilket omfang klager har afdraget på lånet.

For så vidt angår den fremsendte opgørelse over afholdte udgifter for [person1], så er der ikke er fremlagt dokumentation for, at de udgifter, som fremgår af opgørelsen vedrører dækning af [person1]s udgifter.

[person1] modtager sin løn fra klagers selskab på hendes private konto, hvorefter der overføres et mindre beløb videre til ham. Hvad beløbsdifferencen er anvendt til, ses ikke godtgjort.

For så vidt angår beløbet på 46.875 kr. for salg af hestetrailer, så er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at det ikke er dokumenteret, at beløbet vedrører klagers private salg af en hestetrailer, da hun ikke har været registret som ejer af en hestetrailer i indkomståret 2012.

Frister

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at SKAT har været berettiget til at genoptage skatteansættelsen ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, da klager må anses for have handlet mindst groft uagtsomt ved at have undladt at oplyse SKAT om, at hun modtaget større beløb end de selvangivne beløb.

Ved denne vurdering lægger Skattestyrelsen vægt på, at der er tale om et væsentligt beløb overført fra Tyrkiet.

Det er endvidere fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt, da fristen tidligst begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle en korrekt opgørelse, som er den 13. december 2016, hvor SKAT modtager oplysningen fra klagerens repræsentant om, at overførslen fra Tyrkiet vedrører salget af klagers nuværende ægtefælles ejendom.

Skattestyrelsen skal i den forbindelse henvise til Byrettens afgørelse i SKM2013.910, der vedrører en afgørelse som led i SKAT’s Money Transfer Projekt.

Det fremgår af dommen, at 6 måneders fristen ikke løb fra det tidspunkt, hvor SKAT som led i projektet Money Transfer modtog en stor mængde ubearbejdede data, ligesom fristen heller ikke løb fra tidspunktet for den første udsøgning på overførslen til den skattepligtige. Derimod blev 6 månedersfristen først anset for at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT havde fået tilstrækkelige oplysninger til at varsle

en korrekt opgørelse.

SKAT fremsendte forslag til afgørelse til klage den 4. januar 2017 og fremsendte den endelige afgørelse den 14. marts 2017 således både indenfor 6 månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. samt 3 månedersfristen i samme bestemmelses 2. pkt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for den af SKAT foretagne forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst på 355.574 kr. for indkomståret 2012.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”Sagens opståen.

SKATs gave betragtning.

[person3] har siden 1. maj 2011 væres sammenlevende med Hr. [person1] og med virkning af den 30. maj 2014, blev parret gift.

Vor kleints samlever Hr. [person1] ejede en lejlighed i Tyrkiet i fællesskab med sin tidligere ægtefælle og denne lejlighed blev solgt i 2012 og halvdelen af provenuet i alt kr. 308.699,79 lod Hr. [person1] overføre til vor klient [person3]' s bankkonto den 12. juni 2012, med i alt kr. 308.699.79.

Vor klient [person3] og [person1] udarbejdede i den forbindelse en aftale om, at [person3] opbevarede de kr. 308.699,79 og ville betale [person1]s omkostninger og skulle herudover betale for en hest, som [person1] ville købe.

I aftalen blev det aftalt, at såfremt parret gik fra hinanden, skulle [person3] udbetale et eventuelt restbeløb, som Hr. [person1] ikke havde fået modtaget på det tidspunkt, hvor parret gik fra hinanden.

Der var således ikke tale om en gave fra Hr. [person1] til [person3], men derimod en aftale om, at [person3] skulle betale udgifter og øvrige køb, som Hr. [person1] ville foretage og betale med de kr. 308.699,79 og der var samtidig aftale om, at såfremt Hr. [person1] ikke havde fået alle sine kr. 308.699,79 udbetalt, så skulle beløbet forfalde senest på det tidspunkt, hvor parret eventuelt gik fra hinanden.

Salg af et stk. trailer kr. 46.875,00.

Sagens opståen.

Den 25. januar 2012, indsatte [person4] kr. 46.875,00 på vor klients bankkonto i forbindelse med, at [person4] købte en hestetrailer af vor klient og betalte købet ved at overføre kr. 46.875,00 til vor klients bankkonto.

Det var således, at [person3] og Hr. [person1] kom fra hver sit tidligere parforhold og i den forbindelse medtog de private genstande og efterfølgende blev der solgt ud af de effekter, som parret havde "dobbelt af' eller som parret mente, at de havde for meget og ikke skulle benytte efterfølgende.

I den forbindelse blev hestetraileren som [person3] ejede solgt til [person4] og pengene blev overført fra køberens bankkonto til [person3]s bankkonto.

Det skal fastslås, at salg af private genstande aldrig kan blive skattepligtig indkomst og det er heller ikke skattepligtig indkomst, at der bliver indsat beløb på vor klients private bankkonto i forbindelse med salg af private genstande.

Vi har nu redegjort for ovennævnte to forhold, som SKAT har anset for enten at være skattepligtig gave eller skattepligtigt salg og derfor vi l vi tilbagevise disse to påstande på følgende måde.

Forholdet er forældet.

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, så kan SKAT ikke foretage en ændring af skatteborgerens skatteansættelser, senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Skatteansættelsen skal herefter være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Da ovennævnte er foretaget i året 2012, så skal SKAT have varslet en ændring af vor klients skattepligtige indkomst, senest den 1. maj 2016 og skal have gennemført ændringen senest den 1. august 2016.

Det må fastslås, at SKAT først foretager sin afgørelse den 14. marts 2017, hvilket SKAT ikke har bemyndigelse til i henhold til Skatteforvaltningslovens §26, stk. 1.

Det forhold, at SKAT herefter henholder sig til Skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 5, hvoraf det fremgår, at såfremt vor klient har handlet forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag, så har SKAT mulighed for uanset Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at foretage en ændring af en skattepligtige indkomst.

Det må fastslås, at der aldrig kan være tale om at forholdet er forsætligt eller groft uagtsomt, når der er tale om lån/opbevaring af et beløb, som i øvrigt efterfølgende er tilbagebetalt til samleveren Hr. [person1].

Der kan heller aldrig blive tale om, at det er forsætligt eller groft uagtsomt, at sælge en privat hestetrailer og tilmed modtage betalingen fra køberens bank og ind på vor klients bankkonto.

Begge forhold er fuldt oplyst og ikke skjult og derfor kan der aldrig være tale om hverken forsætligt eller groft uagtsomt.

Derfor er der ingen tvivl om, at SKA T ikke kan foretage en ændring af vor klients skattepligtige indkomst for året 2012 i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det skal samtidig bemærkes, at det forhold at SKAT er lang tid om, at behandle de oplysninger som SKAT tilmed har modtaget om oversøiske overførsler af penge, altså pengetransformeringen fra Tyrkiet til Danmark, kan heller ikke komme vor klient til skade.

Såfremt SKAT stadig fastholder, at de ikke skal overholde Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, så må SKAT dokumentere, hvornår SKAT har modtaget oplysninger om pengeoverførslerne fra Tyrkiet til Danmark, således at vi kan fastslå, hvornår var SKAT i besiddelse af disse oplysninger og kunne tage vare for disse oplysninger, idet vi henviser til, at der i Skatteforvaltningslovens § 27. stk. 1 nr. 5, er indført at SKAT skal have foretaget deres endelige skridt mod vor klient, senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet i besiddelse af oplysninger, som SKAT finder vor klient skal være skattepligtig af.

Vor påstand nr. 2.

Såfremt Skatteankenævnet ikke vil acceptere vor henvisning til, at sagen er forældet, men mener at SKAT kan foretage ændringerne i henhold til Skatteforvaltningslovens § 27, st. 1, nr. 5, så må vi påpege følgende:

Der kan aldrig blive tale om gave på kr. 308.699.79, når den person som har overladt beløbet (Hr. [person1]), aldrig har haft den intention, at beløbet skal overgives til evig eje for [person3].

Der har således aldrig været tale om en gave, men der har været tale om, at parret har været enige om, at [person3] skulle opbevare beløbet kr. 308.699.79 og skulle efterfølgende betale nogle investeringer (køb af hest for kr. 111.000), samt betale Hr. [person1]s private udgifter efterhånden som han ønskede udgifterne betalt fra det beløb, som han havde lånt til [person3] eller nærmere han havde ladet opbevare hos [person3].

Det skal samtidig bemærkes, at når parret har indgået en skriftlig aftale om, at såfremt parret gik fra hinanden, så skulle det beløb som Hr. [person1] endnu ikke havde fået udbetalt af sine kr. 308.699,79, altså til køb af hest, samt andre investeringer som Hr. [person1] ville foretage sig eller til et beløb, som han havde bedt [person3] om at betale til dækning af Hr. [person1]s udgifter, så skulle [person1] have udbetalt beløbet.

Vi vedlægger den indgåede aftale.

Det fremgår tydeligt af denne aftale, at der ikke var tale om en gave, men derimod en gensidig aftale om, at såfremt parret gik fra hinanden, så skulle Hr. [person1] have udbetalt det beløb, som han ikke havde fået udbetalt løbende, altså så skulle restbeløbet forfalde til betaling, hvis parret gik fra hinanden.

Denne skriftlige aftale blev indgået, fordi begge parter nu havde et forlist ægteskab bag sig og fandt det derfor nødvendigt, at imens de var gode venner, at notere de aftaler, som de havde indgået med hinanden, således at det styrkede hukommelsen såfremt parret af den ene eller anden årsag ville gå fra hinanden.

Vi må derfor fastholde, at der aldrig har været intention om, at give en gave fra Hr. [person1] til [person3].

Vi vedlægger i øvrigt opgørelse over tilbagebetaling af lånet/opbevaring af beløb, som kan opgøres således:

Tilbagebetalt i

Perioden 1/7-2012 - 31/12- 2012 kr. 218.418,02

Perioden 1/1-2013 - 30/11-2013kr. 90.788,75

I alt tilbagebetaltkr. 309.206,77

Som det fremgår af ovenstående, så er lånet fuldt ud tilbagebetalt.

Salg af personlig hestetrailer.

Vor klient [person3] solgte i 2012 en hestetrailer til [person4] og modtog i denne forbindelse kr. 46.875,00.

Vor klient har opsøgt køberen [person4] og han har på mail bekræftet overfor [person3], at han har købt 1 stk. hestetrailer for i alt kr. 46.875,00 og han bekræfter ligeledes, at han har overført beløbet til vor klients bankkonto.

Det fremgår således klart og tydeligt, at der er tale om salg af en privat genstand, og vi kan ligeledes påpege, at beløbet er overført fra køberens bankkonto til vor klients bankkonto.

Vi må derfor konkludere, at salg af private genstande, aldrig kan blive skattepligtig for sælgeren og vi skal samtidig konkludere, at blot det at modtage et beløb ind på sin private bankkonto, aldrig kan blive lig med skattepligtige indkomster.

Vi vedlægger kopi af mail fra [person4].

Hovedkonklusion.

Som det er nævnt ovenfor, så må vi anmode Skatteankenævnet om, at acceptere at vor klient

IKKE skal beskattes af en gave stor kr. 308.699,79, idet der aldrig har været tale om en gave

Og

Salg af personlige effekter og i dette tilfælde en hestetrailer til kr. 46.875,00 aldrig kan blive skattepligtige indkomster

Og

Derfor må vi anmode Skatteankestyrelsen om, at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst til det selvangivne.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”Efter at have gennemlæst Skattestyrelsens indlæg omkring forhøjelse af skattepligtig indkomst, så føler jeg mig rystet over, at Skattestyrelsen ikke har gennemgået materialet korrekt, og dermed svaret Skatteankestyrelsen uden at have sat sig ind i det grundlæggende materiale.

Vi skal herefter komme ind på de faktuelle fejl.

På side 2 i Skattestyrelsens skrivelse noteres det.

"Skattestyrelsen finder, at klager ikke har løftet bevisbyrden for at det overførte beløb på kr. 355.574 stammer fra allerede beskattede midler."

Dette beviser at Skattestyrelsen slet ikke har læst SKATs indlæg i sagen.

Det fremgår af sagen, at vores klient har fremlagt dokumentation for, at de omtalte penge kommer fra salg af en lejlighed i Tyrkiet, som vor klients samlever [person1] ejede med sin tidligere hustru.

DER ER FREMLAGT DOKUMENTATION som har bevist salget af den omtalte lejlighed i Tyrkiet, og SKAT har også accepteret de fremlagte dokumenter.

Derfor er det fuldstændig uforståeligt, at Skattestyrelsen nu noterer

"At klager ikke har løftet bevisbyrden for at det overførte beløb kr. 355.574, stammer fra allerede beskattet midler.

Det er simpelthen hen i vejret og vi må tilbagevise denne påstand, for der er fremlagt helt klare dokumentationer for, at pengene kommer fra allerede beskattede midler.

Vi må derfor TILBAGEVISE DETTE POSTULAT.

Det fremkommer herefter af Skattestyrelsens skrivelse.

"Skattestyrelsen finder således, at klager ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for at der foreligger et låneforhold. Det begrundes med følgende:

Igen beviser det at Skattestyrelsen ikke har gennemlæst sagen, idet der foreligger dokumentation, dels til SKAT og dels til Skatteankestyrelsen, at hele lånebeløbet er tilbagebetalt, og der er fremlagt redegørelse og dokumentation i form af kontoudtog og af de kontoudtog fremgår det af teksterne, at det er omkostninger som vedrører [person1] og derfor har vores klient fremlagt dokumentation for, at lånet er 100 % tilbagebetalt.

Det er ligeledes forkert, at låneaftalen ikke indeholder bestemmelser om afdrag, for parterne har jo netop beskrevet, at vores klient skulle foretage betalinger for [person1]s private udgifter, og der er ligeledes beskrevet, hvordan parterne skal forholde sig, hvis parterne går fra hinanden.

Vi skal påpege, at det er ikke noget krav, at en aftale som indgås mellem to parter, at der skal være vitterlighedsvidner, så længe parterne acceptere aftalen.

Det fremgår også af Skattestyrelsens skrivelse.

"For så vidt angår de fremsendte opgørelser over afholdte udgifter for [person1], så er der ikke fremlagt dokumentation for, at de udgifter, som fremgår af opgørelsen, vedrører dækning af [person1]s udgifter."

Vi må igen tilbagevise, fordi Skattestyrelsen ikke har sat sig ind i sagen, det fremgår af betalingerne, som er foregået via bank af teksten på kontoudtogene klart, tilkendegiver hvad disse udgifter vedrører.

Det betyder, at der er dokumentation for, at udgifterne vedrører [person1] og hertil kommer at når de to parter, nemlig vores klient og [person1] er enige om at der er foretaget en tilbagebetaling, som der fremlægges dokumentation for i form af bankoverførsler, så er det tilstrækkeligt til at dokumentere, at lånet er tilbagebetalt.

Vi må igen tilbagevise Skattestyrelsens notater i sagen.

Frister.

Det fremgår af Skattestyrelsens skrivelse at der er tale om grov uagtsomhed og Styrelsen noterer følgende.

"Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at SKAT har været berettet til at genoptage skatteansættelsen ekstraordinært efter Skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt da klageren må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt, ved at have undladt at oplyse SKAT om, at vor klient har modtaget støre beløb end det selvangivne beløb. Ved denne vurdering lægger Skattestyrelsen vægt på, at der er tale om væsentlige beløb overført fra Tyrkiet."

Det er da at blande æbler og pærer samen, om pengene kommer fra et salg af en ejendom i udlandet (Tyrkiet), eller hvor beløbet kommer fra, det er jo [person1]s sag og har intet med grov uagtsomhed at gøre, specielt når der er fremlagt dokumentation for, at det vedrører salg af en lejlighed, hvor [person1] har betalt ejendomsværdiskat af denne lejlighed i sin danske selvangivelse, og [person1] har også oplyst de danske myndighederne om, at han havde en lejlighed i Tyrkiet sammen med sin daværende hustru.

Det kan aldrig have noget at gøre med grov uagtsomhed - det argument er jo helt hen i vejret.

Det skal påpeges, at det at optage et lån eller nærmere penge til opbevaring, kan aldrig blive grov uagtsomt, specielt når der indgås en aftale mellem vores klient og hendes samlever [person1], om hvordan parterne skal forholde sig, såfremt parterne går fra hinanden og det er nøje beskrevet i aftalen mellem parterne, at der IKKE ER TALE OM GAVE, så kan det aldrig blive grov uagtsomt.

Vi skal i den forbindelse henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på Skattestyrelsens indlæg omkring hvornår der er tale om grov uagtsomhed, og her henviser til:

SKAT.DK - A.C.3.2.4. - fortsæt og grov uagtsomhed

Heraf fremgår det under grov uagtsomhed:

"Bemærk.

I Skatte- og afgiftsstrafferetten er det kun groft uagtsomhed, der er ansvarspådragene. Det vil sige at borgeren i kvalificerede grad skal have undladt at udvise den påkrævede omhu. Hvis borgeren blot har tilsidesat almindelig agtpågivenhed, forelægger der kun simpel uagtsomhed og denne skyldsgrad er som hovedregel ikke strafbar indenfor Skatte- og afgiftsstraffen."

Det fremgår tydeligt heraf, at såfremt der ikke er tale om ansvarspådragende adfærd i en sådan grad, at man kan blive straffet herfor (bøde eller lignende), så er der ikke tale om grov uagtsomhed.

Det betyder at Skattestyrelsen og ej heller Skatteankestyrelsen kan henvise til Skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 5, og det bunder blandt andet i, at SKATs EGEN STRAFFERET AFDELING SOM HAR HAFT SAGEN FORELAGT TIL BEDØMMELSE OM "GROV UAGTSOMHED", MEDDELTE AT DER IKKE ER TALE OM ET STRAFFERETLIGT FORHOLD OG HAR HEREFTER HENLAGT SAGEN.

Det betyder helt præcist, at der ikke er tale om grov uagtsomhed, og der kan heller ikke blive tale om grov uagtsomhed, når SKATs egen strafferetlige afdeling har henlagt sagen, fordi der ikke er noget indhold i det.

Det betyder således, at SK.AT eller Skatteankestyrelsen ikke har været berettiget til at foretage ændring af vores klients skattepligtige indkomst for 2011 og 2012.

Vi må derfor endnu engang klart påpege, at SKAT ikke er berettiget til at foretage ændringer af vores klients skattepligtige indkomst for årene 2012 og tidligere jf. Skatteforvaltningslovens §26, stk. 1, da sidste frist er den 1. maj i det 4. år, altså senest den 1. maj 2016.

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling til Landsskatteretten.

Skatteankestyrelsen henviser som underbyggelse for Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten, og henviser til.

SKM 2017.233.BR

Denne sag som Skatteankestyrelsen henviser til har intet at gøre i forbindelse med nærværende sag.

I SKM 2017.233.BR er der tale om en skønsmæssig forhøjelse fordi der har været skiftende forklaringer fra skatteyderen, og der var overført store lånebeløb i kontanter og at disse lånebeløb var blevet betalt tilbage, ligeledes i kontanter og derved var der ikke bevis for hverken lån eller tilbagebetaling heraf.

I [person3]s sag drejer det sig om dokumenterbare beløb, dels har vi dokumenteret hvor stammer pengene fra og der er bevis for, at det er allerede beskattede midler.

Der er fremlagt dokumentation i form af en låneaftale mellem parterne og jeg fristes til at tale om en opbevaringsaftale, som skriftlig er indgået mellem parterne.

Der er fremlagt dokumentation i form af pengeoverførsler fra bankkonto, dokumentation omkring tilbagebetaling af det lånte beløb.

Derfor kan Skatteankestyrelsen SLET IKKE henvise til SKM 2017.233.BR, der er ingen sammenligning imellem vores sag og SKM 2017.233.BR.

Skatteankestyrelsen henleder samtidig til.

SKM 2003.247.VLR

Skatteankestyrelsen kan heller ikke henvise til denne sag, dels fordi de beløb som var overgået mellem de to parter i sagen SKM 203.247.VLR var ikke ordentligt dokumenteret og var forekommet løbende, og samtidig var der ikke foretaget tilbagebetaling af lånene og samtidig skal det bemærkes, at parterne ikke boede sammen, og i øvrigt boede i hvert sit land.

I nærværende sag er der dokumentation for, hvor kommer pengene fra, der er dokumentation for at de overføres til vores klients bankkonto og der er dokumentation for at beløbet bliver tilbagebetalt til vores klients samlever Hr. [person1] (långiver).

Derfor kan Skatteankestyrelsen ikke henvise til SKM 2003.247.VLR, og vi må tilbagevise denne underbyggelse af sagen for den er ikke korrekt.

Vi vil samtidig gøre Skatteankestyrelsen opmærksom på, at der foreligger en låneaftale, underskrevet den 1. juli 2012 af vores klient [person3] og [person1], som klart beskriver, at der IKKE TALE OM EN GAVE til [person3] og der er klart beskrevet, hvordan parterne skal forholde sig, såfremt de går fra hinanden.

Det er en klar aftale, som indeholder nøjagtigheden omkring aftalen mellem parterne og denne aftale skal accepteres af SKAT, Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen.

Vi må i den forbindelse tilbagevise at SKAT hævder at der ikke forelå en låneaftale mellem parterne.

Misforståelsen fra SKATs side drejer sig om, at undertegnede holdt møde med en skattemedarbejder fra [by2], hvor der blev drøftet mange forskellige ting og SKAT havde ikke i forvejen anmodet om, at få forelagt en låneaftale. I forbindelse med mødet forespurgte SKATs medarbejder undertegnede om der forelå en låneaftale og jeg meddelte, at det vidste jeg ikke, men jeg ville naturligvis undersøge sagen.

Jeg henvendte mig efterfølgende til vores klient, og herefter blev låneaftalen fremlagt for SKAT.

Vi må derfor KLART tilbagevise, at der ikke forelå en låneaftale, for der var indgået en skriftlig aftale mellem parteme, og den er fremlagt i sagen, og den er fyldestgørende på alle punkter.”

Landsskatterettens afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter. Det følger af statsskattelovens § 4, litra c.

Personlig indkomst omfatter alle de indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst og som ikke er kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk. 1.

Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at bankoverførsler stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Landsskatteretten finder, at klager i tilstrækkelig grad har godtgjort, at betalingsoverførslen af 308.372 kr. ikke var en skattepligtig gave til hende eller anden skattepligtige indkomst, henset til det fremlagte lånedokument og til, at det er sandsynliggjort, at lånet i form af den række af betalinger, der er sket i 2012 og 2013 for [person1], er betalt tilbage. Landsskatteretten har også lagt vægt på, at [person1] fik overført sin løn til kontoen, hvilket underbygger, at det samlevende par anvendte kontoen som en fælles budgetkonto. Der er derfor ikke grundlag for at forhøje klager med de 308.372 kr. hidrørende fra [person1]s salg af ferielejlighed i Tyrkiet.

Landsskatteretten finder endvidere, at det ved fremlagte erklæring fra køber fra [person4] og ved oplysningen om, at betalingsoverførslen er sket fra hans konto, er tilstrækkeligt godtgjort, at kr. 46.875 vedrører et skattefrit salg af en trailer.

Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen på 355.574 kr. til 0 kr.