Kendelse af 01-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2018

Faktiske oplysninger

I perioden 1. oktober 2011 – 30. september 2014 leasede selskabet en Audi A4 med registreringsnummer [reg.nr.1], stelnummer [...]. Bilen blev leaset fra Audi/[finans1] med leasingkontraktsnummer [...15].

Det var aftalt mellem [virksomhed1] ApS og [person1], at [person1] havde fuld brugsret/råderet over bilen i hele leasingperioden. Af aftalen fremgår endvidere, at [person1] selv skulle betale forsikring, vægtafgift, service m.m. for bilen, og at han ved indgåelse af aftalen fraskrev sig retten til skattefri befordringsgodtgørelse i forbindelse med arbejdet i [virksomhed1] ApS/[virksomhed2] ApS.

Det fremgår af klagen, at:

”(...) [person1] i 2011, der dengang var en udenlandsk statsborger, som pga. statsborgerskabet ikke kunne indgå leasingkontrakter. Forhistorien er, at [person1] skulle hjælpe [virksomhed1] ApS med udvikling af en ny produktserie. Parterne indgik derfor en aftale, hvor [virksomhed1] ApS som modydelse herfor betalte leasingydelsen på bilen, der gik over 3 år. [person1], der var registreret som bruger, afholdt selv leasingudbetalingen og første måneds leasing på kr. 37.815,32 samt alle driftsudgifterne på bilen i leasingperioden på 36 måneder, herunder forsikring, vægtafgift, benzin, vedligeholdelse mm. Det var dengang ikke muligt, at viderelease bilen til [person1], idet det ville være i strid med kontrakten med [virksomhed3]/[finans1].”

SKAT har anset [person1] som lønmodtager i selskabet [virksomhed2] ApS. På baggrund af leasingaftalen og sagens øvrige omstændigheder, har SKAT endvidere anset [person1] for at have fri bil stillet til rådighed af [virksomhed2] ApS, og antaget, at der mellem de to selskaber foretages en afregning.

Selskabet [virksomhed1] ApS ejes af [person2]. Han ejer [virksomhed4] ApS, som ejer [virksomhed2] ApS.

Selskabets revisor anmodede i brev af 12. juni 2015 SKAT om omgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har afvist omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Selskabet ønsker at omgøre leasingkontrakten, som blev indgået 1/10-2011 og som løb til 30/9-2014.

Leasingkontrakten er indgået mellem leasinggiver og selskabet. Den ønskes nu omgjort til at være indgået mellem leasinggiver og bilens bruger, [person1].

I har i beskrivelsen af hvordan omgørelsen ønskes gennemført, anført at udgiften fortsat skal betragtes som værende betalt af selskabet, men at [person1] samtidig skal anses for at være modtager af et konsulenthonorar.

I har ikke beskrevet hvordan betalingsstrømmene skal reguleres, eller hvilke der opstår på baggrund heraf.

Indledningsvist kan det konstateres, at en leasingkontrakt er en privatretlig disposition.

Det er herefter spørgsmålet, om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt.

Betingelse nr. 1 fordrer, at dispositionen ikke er foretaget for at spare eller udskyde skat.

SKAT finder ikke, at denne betingelse er opfyldt.

I har indgået en leasingkontrakt med leasinggiver. I har i regnskabet fratrukket udgifter til leasing af bilen uden at beregne værdi af fri bil for bilens bruger, [person1], til trods for at det fremgår at bilen er stillet til rådighed for [person1]. Faktum er således, at I har stillet en bil til rådighed for en person, og I har ikke oplyst om dette forhold eller beregnet de nødvendige skattemæssige konsekvenser. Dette er efter SKATs opfattelse som minimum foretaget for at udskyde skat.

Revisor anfører i sine kommentarer til SKATs forslag, at de udgifter bilens bruger afholder kan reducere værdien af fri bil. Revisor opgør herefter denne værdi.

Til vurdering af om dispositionen er foretaget for at spare eller udskyde skat skal der henses til de oplysninger, der forelå på dispositionstidspunktet. Da det er et faktum, at selskabet afholdt udgifterne til de løbende leasingydelser, og at disse netop ikke blev betalt af bilens bruger, kan de ikke indgå i vurderingen af problemstillingen. Det faktum, at bilens bruger afholdt de faktiske øvrige udgifter til bilen medfører således ikke en anden vurdering.

SKAT finder derfor fortsat at betingelse nr. 1 ikke er opfyldt.

Betingelse nr. 2 fordrer, at dispositionen har medført utilsigtede skattemæssige konsekvenser, der er væsentlige.

SKAT finder ikke, at denne betingelse er opfyldt.

I har afholdt leasingudgifterne til en bil for [person1], der har fuld rådighed over bilen. Det forhold, at SKAT fastsætter en værdi af fri bil med den konsekvens at I hæfter for a-skatter er ikke en utilsigtet skattemæssig virkning, men derimod en direkte følge.

Revisor anfører i sine kommentarer til SKATs forslag, at den utilsigtede væsentlige skattemæssige konsekvens, er at [person1] nu anses for lønmodtager, således at selskabets søsterselskab [virksomhed2] ApS hæfter for A-skat.

SKAT anser ikke dette for en utilsigtet skattemæssig konsekvens af at [person1] er anset for at have fri bil.

Faktum er at SKAT ved sin vurdering af hvorvidt [person1] er lønmodtager ikke udelukkende har lagt vægt på det forhold, at han har fri bil. Derimod er der tale om en samlet vurdering af de forhold, der er lagt til grund ved vurderingen af om han er lønmodtager.

Det forhold, at det konstateres, at der er tale om en hvidpladebil med rettelser i momsen til følge berettiger ikke til omgørelse.

Betingelse nr. 3 fordrer, at dispositionen er lagt klart frem for SKAT.

SKAT finder ikke, at betingelsen er opfyldt. Dette skyldes, at SKAT først ved nærmere undersøgelse kunne konstatere, at der var tale om at en person fik stillet en fri bil til rådighed. Det er på ingen måde oplyst i jeres regnskab eller i oplysninger i øvrigt, at I fratrækker udgifter til en personbil som er stillet til rådighed for [person1].

Revisor anfører i sine kommentarer, at da selskabet ikke betragtede forholdet som en fri bil, så er det ikke indberettet som en fri bil.

SKAT finder ikke at dette ændrer på, at betingelsen ikke er opfyldt. Selskabet har således fratrukket udgiften til en leaset bil – og denne bil er ikke anvendt af selskabet. Den er derimod stillet til rådighed for [person1]. Det faktum, at selskabet i sit regnskab fratrækker leasingudgifter til en bil – der ifølge selskabet ikke vedrører selskabet eller dets ansatte – medfører, at forholdet omkring leasing og bruger af bilen ikke har været lagt klart frem.

Betingelse nr. 4 fordrer, at de privatretlige virkninger af den ændring der ønskes i forbindelsen med omgørelsen er enkle og overskuelige.

SKAT finder ikke, at betingelsen er opfyldt.

Det må således anses for umuligt at gennemføre en omgørelse af leasingkontrakten – allerede som følge af at leasingaftalen kun løb fra 1/10-2011 til 30/9-2014. Leasingaftalen er således ophørt med at eksistere.

Det er samtidig oplyst, at [person1] ikke kan stå som leasingtager ved leasingaftalens indgåelse.

SKAT har henset til det anførte afsnit i Juridisk Vejledning omkring genetablering af oprindelig privatretlig tilstand.

Samtidig har SKAT henset til SKM2010.834.LSR, hvor der ligeledes er tale om at det faktum, at den oprindelige tilstand ikke kan genetableres, idet aktiver ikke længere er i behold, medfører at omgørelse ikke er faktisk mulig.

SKAT finder således ikke, at betingelserne nr. 1 til nr. 4 er opfyldt, og samtidig er det ikke muligt at genetablere den privatretlige tilstand.

Revisor anfører, at handlinger der anmodes om omgørelse af, selvfølgelig er endeligt gennemførte og afsluttede. Hvis SKAT fastholder sin argumentation, så vil alle køb og salg m.v. ikke kunne omgøres, idet alle handlinger i den forbindelse er gennemførte.

SKAT er ikke enig i revisors argumentation.

En handel mellem to parter vil kunne omgøres, hvis det er faktisk muligt. Dette er ikke tilfældet hvis den ene part er ophørt med at eksistere ved eksempelvis en fusion. Dette er ligeledes ikke tilfældet når leasingaftalen vedrørende bilen – som i selskabets tilfælde – ikke længere eksisterer. Leasingaftalen er således udløbet, og ophørt med at eksistere. Som følge heraf er det en faktisk umulighed at ændre på den. [person1] vil i øvrigt fortsat ikke kunne være part i aftalen i henhold til leasinggivers regler.

Samtidig finder SKAT ikke, at jeres beskrivelse af hvordan omgørelsen skal gennemføres, reelt medfører en omgørelse af dispositionen. Dispositionen består som anført af en leasingkontrakt mellem leasinggiver og selskabet, og I anfører at den skal omgøres til være mellem leasinggiver og [person1]. Men i beskrivelsen af hvordan den skal gennemføres, er det derimod blot anført, at selskabets betaling af leasingydelsen ikke ændres. Derimod vil der alene være tale om, at [person1] skal betragtes som modtager af et honorar af samme størrelse. Det er ikke beskrevet hvordan betalingsstrømme skal være og de skattemæssige konsekvenser er ligeledes ikke beskrevet. Dette forhold understreger, at der er tale om faktisk umulighed.

På det grundlag kan selskabet ikke få tilladelse til omgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29.

Der er til støtte herfor anført:

”Der er 5 krav der skal indgå ved vurderingen af om omgørelse kan gennemføres.

1. Dispositionen må ikke være indgået for at udskyde skat.

Dispositionen var ikke indgået for at spare eller udskyde skatter, men udelukkende, fordi [person1] i 2011, der dengang var en udenlandsk statsborger, som pga. statsborgerskabet ikke kunne indgå leasingkontrakter. Forhistorien er, at [person1] skulle hjælpe [virksomhed1] ApS med udvikling af en ny produktserie. Parterne indgik derfor en aftale, hvor [virksomhed1] ApS som modydelse herfor betalte leasingydelsen på bilen, der gik over 3 år. [person1], der var registreret som bruger, afholdt selv leasingudbetalingen og første måneds leasing på kr. 37.815,32 samt alle driftsudgifterne på bilen i leasingperioden på 36 måneder, herunder forsikring, vægtafgift, benzin, vedligeholdelse mm. Det var dengang ikke muligt, at viderelease bilen til [person1], idet det ville være i strid med kontrakten med Audi/[finans1].

SKAT anfører, at bilen er stillet til rådighed for [person1] og at vi ikke har oplyst om dette forhold eller beregnet de nødvendige skattemæssige konsekvenser heraf. Dette er efter SKAT's opfattelse som minimum foretaget for at udskyde skat.

SKAT har i ovenstående slet ikke kommenteret, at vi den 2. januar 2017 fremlagde følgende argumentation, der afkræfter, at handlen er gennemført for at udskyde skat:

"Beskatningen af den fri bil ville ifølge SKAT have været kr. 115.152. I henhold til internt memo fra den juridiske afdeling i SKAT, kan der ske modregning i beskatningen af fri bil med den del som brugeren selv afholder, hvilket i dette tilfælde kan opgøres til følgende:

I beregningen er indregnet, at [person1] uden modregning af leasingudgiften på bilen ville fakturere et beløb tilsvarende leasingudgiften til [virksomhed1] ApS. De samlede driftsudgifter beløber sig herefter til kr. 119.944, der kan modregnes i beskatningen af fri bil. Incitamentet til at påstå, at handlingen er sket med henblik på at spare eller udskyde skatter er således ikke til stede."

SKAT oplyser endvidere at vi ikke har beskrevet hvordan betalingsstrømme skal reguleres eller hvilke der opstår på baggrund heraf.

Det mener vi, at vi har gjort, men det skal gerne gentages mere udførligt.

[virksomhed1] skal tilbageføre betaling af leasingydelse kr. 99.526 inklusiv moms fra sit bogholderi og bogføre betalingen til leasingselskabet som et udlæg for [person1]. [person1] skal fakturere [virksomhed1] ApS kr. 99.526 inklusiv moms. [virksomhed1] ApS bogfører fakturaerne som en konsulentudgift og modregner dem i udlægget.

2. Dispositionen skal have haft væsentlige utilsigtede konsekvenser. Dispositionen har haft utilsigtede væsentlige skattemæssige konsekvenser, idet SKAT med hovedvægt på det grundlag, betragter [person1], som lønmodtager i et andet selskab med samme indirekte personlige ejer som ejeren af [virksomhed1] ApS. Det andet selskab hæfter herved for betaling af A-skatter for fakturerede konsulentydelser kr. 411.633 for perioderne august-december 2012 samt maj 2013 - januar 2014 samt fri bil kr. 256.688 eller i alt kr. 668.321 på en australsk konsulent, som de ikke har udsigt til at kunne inddrive igen.

SKAT argumenter for, at det ikke er en tilsigtet skattemæssig virkning men en direkte følge, at [virksomhed1] ApS hæfter for A-skat af fri bil.

SKAT har herved ikke forstået, at det er en utilsigtet virkning, når et andet ikke koncernforbundet selskab kan hæfte for A-skat, fordi en tredjepart ([virksomhed1] ApS) pga. almindelig høflig og hjælp til en udenlandsk statsborger har løst et problem omkring den udenlandske statsborgers mulighed for at lease en bil.

Den utilsigtede væsentlige skattemæssige konsekvens er ikke som oplyst af SKAT, at der hæftes for A-skat af fri bil.

Den utilsigtede væsentlige skattemæssige konsekvens er, at SKAT på grundlag af den fri bil nu betragter [person1] som lønmodtager og ikke konsulent, hvorved det ikke koncernforbundne selskab hæfter for A-skat på alle de konsulentydelser, som [person1] har modtaget som konsulent for det andet selskab.

3. Dispositionen skal være klart lagt frem for SKAT.

Dispositionen er lagt klart frem for SKAT.

SKAT argumenterer for at betingelsen ikke er opfyldt, idet det ikke fremgår i årsregnskabet, at selskabet fratrækker udgifter til en personbil, som er stillet til rådighed for [person1].

Når [virksomhed1] ApS ikke i sit årsregnskab betragter forholdet som en fri bil, der er stillet til rådighed for [person1], har de ikke selvfølgelig ikke indberettet forholdet til myndighederne. [virksomhed1] ApS har aldrig betragtet denne situation, som en ordning med fri bil, idet [virksomhed1] ApS jo betragtede det som et udlæg, da [person1] selv afholdt alle udgifter på driften af bilen. [virksomhed1] ApS burde i stedet have bogført udgiften, som et udlæg fremfor en udgift. [person1] burde ligeledes have sendt en faktura på konsulentassistance på det tilsvarende beløb, som herefter kunne modregnes i udlægget på leasingudgiften.

4. De privatretlige virkninger og ændringen af dispositionen er enkle og overskuelige. De privatretlige virkninger af ændringen af dispositionen er enkle og overskuelig, idet [person1] betragtes, som modtager at et konsulenthonorar, der modsvarer [virksomhed1] ApS betaling af de løbende leasingydelser, som redefineres som udlæg.

SKAT argumenterer for at det anses for umuligt at gennemføre en omgørelse af leasingkontrakten, idet den på nuværende tidspunkt er udløbet.

I denne situation ejer bilfirmaet en Audi, som de leaser ud. Ejerskabet til bilen fortsætter hos bilfirmaet efter leasingperiodens udløb. De implicerede parter ønsker omgørelse på leasingtager på en leasingperiode.

Argumentationen i SKAT's forslag til afgørelse søgt, idet alle handlinger, hvor­ på der anmodes om afgørelse selvfølgelig er endeligt gennemførte og afsluttede. SKAT's forslag til afgørelse på punkt 4 virker ikke helt gennemtænkt. Implikationerne af dette forslag til afgørelse fjerner alle muligheder for omgørelser, idet alle forhold med køb, salg, overførsel af beløb eller alle andre handlinger jo som udgangspunkt er endeligt gennemførte. Det er hovedpunktet i omgørelsessager, at en handling, overførsel eller en aftale ønskes omgjort.

Vi kan godt henvise til en nylig afgørelse fra samme kontor, hvor vi har modtaget tilladelse til omgørelse af en pengetransaktion. I dette tilfælde var det ikke afgørende om modtageren af pengene senere havde brugt pengene til at betale regninger med.

5. De involverede parter skal acceptere omgørelsen.

De 3 parter, der er omfattet af omgørelse, Audi/[finans1], [person1] og [virksomhed1] ApS har alle tiltrådt denne anmodning om omgørelse, hvilket er dokumenteret overfor SKAT.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 29, at i det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelserne for omgørelse i § 29, stk. 1, nr. 1-5, er til stede.

Skatteforvaltningslovens § 29 giver mulighed for omgørelse af rent privatretlige dispositioner i relation til ansættelsen af indkomstskat.

Omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 omfatter tilfælde, hvor parternes ansættelse skal foretages som om den privatretlige disposition aldrig har fundet sted, eller hvor disposition oprindeligt havde fundet sted på nu ændrede vilkår, hvorfor vilkårene i den oprindelige disposition ændres.

Omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 forudsætter, at dispositionen ikke alene omgøres skattemæssigt, men også privatretligt.

Leasingkontrakten er indgået mellem leasinggiver og selskabet [virksomhed1] ApS. Den ønskes nu omgjort til at være indgået mellem leasinggiver og bilens bruger, [person1]. Det er oplyst i klagen, at [person1], der dengang var udenlandsk statsborger, grundet statsborgerskabet ikke kunne indgå leasingkontrakter i Danmark. Leasingaftalen udløb desuden den 30. september 2014, og er således ophørt med at eksistere. Landsskatteretten finder allerede af denne grund, at omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1 ikke er mulig. Tiltrædelsen til omgørelse fra de involverede parter kan ikke føre til et andet resultat. Der kan henvises til SKM2012.457.ØLR.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.