Kendelse af 02-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-11-2022

Journalnr. 17-0987289

Klagepunkt

SKATs

afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2012

Skattepligtig indkomst

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

15.920.000 kr.

0 kr.

15.920.000 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet blev stiftet i 1977 og ejes af [person1]. Selskabets direktør, advokat [person2], har siden 2009 stået for selskabets drift.

Selskabets registrerede formål er at drive finansieringsvirksomhed samt virksomhed indenfor investering, handel, kapitalanlæg og formueforvaltning samt anden virksomhed, der står i naturlig forbindelse hermed. Dets aktivitet har ifølge årsrapportens ledelsesberetning bestået i besiddelse af kapitalandele i selskaber samt investering i øvrigt.

Selskabets direktør, [person2], beskrev selskabet således i en udtalelse af 27. december 2016 til Skattestyrelsen:

"[virksomhed1] A/S er et investeringsselskab, hvor et af forretningsområderne gennem finanskrisen har været opkøb af nødlidende selskaber, med henblik på at omstrukturere til bæredygtige selskaber og herefter bortsælge dem. [virksomhed1] A/S bærer således risikoen alene."

[person2] oplyste desuden, at selskabet ikke er et advokatfirma, men at han er bestallingshavende advokat.

Selskabet har et samarbejde med investeringsselskabet [virksomhed2] ApS. [person2] har den 27. december 2016 beskrevet samarbejdet således:

"Vores samarbejde med [person3] og [virksomhed2] ApS har foregået på den måde, at [person3], som selvstændig erhvervsdrivende, har været opsøgende i markedet på sager, som [virksomhed1] A/S kunne medvirke til at løse. Betalingen herfor har enten været ved overskudsdeling eller ved overdragelse af ejerandele i de selskaber, der kunne fortsætte efter en refinansiering."

I marts 2012 foretog selskabet opkøb af et antal erhvervsejendomme og ejendomsselskaber samt en fordring fra en økonomisk nødlidende koncern, [virksomhed3] Koncernen, og fra selskaber med tilknytning hertil. Opkøbet blev foretaget gennem to til formålet nystiftede selskaber, [virksomhed4] ApS (datterselskab) og Ejendomsselskabet [virksomhed5] ApS (datterselskab til [virksomhed4] ApS).

Formålet med opkøbet var at omstrukturere, frasælge aktiver, indgå akkordaftaler og trimme koncernen således, at ejendommene og selskaberne kunne videresælges som en sund forretning.

[virksomhed3] koncernens hovedkreditor var [finans1], som var indtrådt som ny kreditor efter [finans2] krak.

Til brug for opkøbene optog [virksomhed4] ApS og Ejendomsselskabet [virksomhed5] ApS et lån hos selskabet på 70 millioner kr.

Der er fremlagt en ikke dateret låneaftale. Heraf fremgår bl.a.:

"(...)

§ 3.2

stiftelsesprovision for etablering af lånet udgør kr. 16.000.000,00.

Kreditor er berettiget til at konvertere stiftelsesprovision som tillæg for købesum for anparter eller i form af overkurs på anparterne.

(...)

§ 4.1

Lånets hovedstol, inkl rente og stiftelsesgebyr afvikles fuldt ud senest den 1. juli 2013.

Der afvikles først på stiftelsesprovision og rente, og herefter på hovedstol.

(...)"

Låneaftalen er underskrevet på vegne af selskabet som kreditor og [virksomhed4] ApS som debitor. [virksomhed2] ApS (debitors holdingselskab) har underskrevet som selvskyldner.

Det fremgår af bogføringen i Ejendomsselskabet [virksomhed5] ApS, konto 2955 "stiftelsesprov/fee", at beløbet på 16.000.000 kr. blev debiteret den 23. marts 2012. Beløbet blev krediteret ved en efterpostering.

Direktionen i [virksomhed4] ApS bestod af [person2] og [person3] fra stiftelsen den 12. december 2011 og indtil den 12. februar 2014.

Anparterne i [virksomhed4] ApS blev overdraget pr. 1. januar 2012 fra selskabet til [virksomhed2] ApS ved en anpartsoverdragelsesaftale dateret den 22. marts 2012.

Af anpartsoverdragelsesaftalens § 3.1 fremgår følgende:

"købesummen for Anparterne andrager 16.000.000 kr. som erlægges kontant senest den 31/12 2012"

Af anpartsoverdragelsesaftalens § 4.2. fremgår følgende:

"Sælger indestår for, at han ikke har gennemført nogen dispositioner på vegne af selskabet ..."

De anparter, der er nævnt i aftalen, er den samlede kapital nominelt 80.000 kr. i datterselskabet [virksomhed4] ApS og dermed de heri ejede anparter i datterselskabet Ejendomsselskabet [virksomhed5] ApS.

Vedrørende den gennemførte omstrukturering er det oplyst, at [virksomhed3] koncernen som følge af finanskrisen fra 2008 kom i pengenød. Selskabet overtog [virksomhed3] koncernens erhvervsejendomme og 6 ejendomsselskaber samt en fordring gennem de to nystiftede selskaber [virksomhed4] ApS og dettes datterselskab Ejendomsselskabet [virksomhed5] ApS ifølge [virksomhed3] aftalen. Til gengæld overtog selskabet alle [finans1]s pantehæftelser, som var i ejendommene og i selskaberne.

Der er fremlagt en "hensigtserklæring", der er underskrevet den 15. november 2011. Heraf fremgår, at selskabet tilbød [finans1] at overtage pantehæftelserne i koncernens ejendomme og selskaber og at indtræde som ny långiver og ejer af de omhandlede aktiver på betingelse af, at der blev indrømmet akkorder.

To af de overtagne selskaber, [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS, tilhørte ikke [virksomhed3] koncernen, men henholdsvis [virksomhed8] ApS og [virksomhed9] ApS, som havde samme direktør og hovedaktionær som i [virksomhed3] koncernen.

Ifølge [virksomhed6] aftalen og [virksomhed7] ApS aftalen kautionerede selskabet for [virksomhed6] ApS' og [virksomhed7] ApS' gæld. [virksomhed6] ApS blev købt for 1,9 mio. kr., og [virksomhed7] ApS blev købt for 1,4 mio. kr.

Der er fremlagt en "Principaftale" vedrørende [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS, som blev indgået den 12. marts 2012 mellem selskabernes direktør [person4] og selskabet. Det fremgår af aftalen, at de to nødlidende selskaber, [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS, efter akkorden skulle "tilbagesælges" til sælgerne for samme pris, som de var købt for (henholdsvis 0 kr. og 1,4 mio. kr.).

Efter den gennemførte akkord med [finans1] blev de to selskaber ikke tilbagesolgt til sælgerne. I stedet blev de solgt til [virksomhed10] ApS, hvori [person4] var direktør. De to selskaber blev solgt til de aftalte priser. Priserne afspejlede ikke selskabernes egenkapitaler ifølge disses årsrapporter. [virksomhed10] ApS ejes af [person5] og [person6], som er [person4]s børn.

Ved omstruktureringen blev følgende overdraget:

købesummer

8 erhvervsejendomme

51.500.000

Selskaber:

Egenkapital 30/6-12

[virksomhed11] ApS 40 %

3.520.000

2.000.000

[virksomhed12] ApS

500.000

13.000.000

[virksomhed13]

500.000

[virksomhed14] *

16.000.000

[virksomhed15] ApS *

8.500.000

[virksomhed16] ApS *

1.400.000

Fordring på [virksomhed17] ApS *

13.401.471

1.500.000

[virksomhed6] ApS *

11.000.000

1.900.000

[virksomhed7] ApS *

2.400.000

1.400.000

*[virksomhed14] ApS' ejendom blev efterfølgende solgt for 11 mio. kr.

*[virksomhed15] ApS' ejendom var under afvikling den 27. marts 2012. [virksomhed4] ApS modtog
et provenue på 8,5 mio. kr. den 16. maj 2012.

*[virksomhed16] ApS blev efterfølgende solgt for 3,5 mio. kr.

*Fordringen var ikke nødlidende, og blev indfriet af debitor til kurs pari den 1. juli 2012.

* [virksomhed6] ApS blev solgt tilbage for 1.9 mio. kr.

* [virksomhed7] ApS blev solgt tilbage for 1,4 mio. kr.

* Fordringen havde et resttilgodehavende på nom. 13,4 mio. kr.
Købesummen for fordringen udgjorde 1,5 mio. kr. Debitorselskabet var [virksomhed17] ApS, et selskab som ikke var økonomisk nødlidende. Den 1. juli 2012 blev fordringen indfriet til kurs pari.

I forbindelse med overtagelsen blev det forudsat, at der blev indgået akkordaftaler mellem [finans1] og [virksomhed3] Koncernen og med selskaberne [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS, hvorved gælden blev bortakkorderet med ca. 75 %.

Efterfølgende blev fire af de andre overtagne selskaber solgt til [virksomhed8] ApS til priser svarende til, hvad de blev købt for.

Af anpartsoverdragelsesaftalerne fremgår, at der ikke blev foretaget en økonomisk eller juridisk vurdering af selskaberne ved [virksomhed4] ApS' videresalg af disse.

Det fremgår af [virksomhed4] ApS' årsrapport for 2012, at [virksomhed4] ApS' aktivitet er at erhverve, udvikle, drive og finansiere fast ejendom. Ifølge årsrapporten for 2012 udgjorde egenkapitalen 67.455.347 kr.

Det fremgår endvidere af årsrapporten, at 80.000 kr. heraf udgjorde selskabskapitalen. Derudover blev der overført et resultat med 3.240.701 kr. De resterende 64.134.646 kr. er "reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode".

Af årsrapporten fremgår endvidere, at kapitalandele i tilknyttede virksomheder udgjorde 64.214.650 kr. Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder udgjorde 45.268.444 kr., og "andre tilgodehavender" udgjorde 12.800.000 kr. Tilgodehavender udgjorde herefter i alt 58.068.444 kr. Likvide beholdninger udgjorde 10.346.225 kr.

[virksomhed4] ApS havde et bruttotab på 178.527 kr. Derudover havde selskabet indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder med 74.134.646 kr. Det fremgår ikke nærmere, hvad disse indtægter består af.

Selskabet har bl.a. oplyst følgende til SKAT:

"I tilfælde med [virksomhed4] blev aftalen, at [person3] kunne købe selskabet pantsat, indtil det tidspunkt, hvor [virksomhed1] A/S' tilgodehavende var betalt og vi havde modtaget en andel af den skabte egenkapital. Et afkast på 20 % af investeret egenkapital er ikke en usædvanlig størrelse, hvilket vel ligefrem har været en minimums markedsstandard hos ind- som udenlandske fonde og selskaber med gearet kapital, og hvo risikoen alene bæres af ejeren, i dette tilfælde, [virksomhed1] A/S.

Vi købte aktiviteterne til det dertil stiftede [virksomhed4] koncern for DKK 93 millioner, af [finans1] i 2012 på baggrund af mange forhandlinger, og aftale udkast.

Aftalen blev struktureret således, at der var selskaber som [finans1] ønskede vi skulle overtage, men som ikke passede på vores risikoprofil, og som vi derfor allerede inden vi overtog fra sælger havde videresolgt, hovedsageligt for at sikre, at kunne nedbringe risikoen.

(...) Der er således tale om, at vi har haft ejer interesser og risiko idet arbejde der er udført i selskabet, hvilket arbejde har medført at anparterne kunne sælges med avance."

SKATs afgørelse

SKAT har ikke anerkendt selskabets kvalificering af indtægt på 16.000.000 kr. til skattefri salgssum for unoterede anparter. SKAT har godkendt 1 % af det udlånte beløb på 70 millioner kr. som stiftelsesprovision. Salgssummen for anparterne har SKAT fastsat til 80.000 kr., svarende til den nominelle indskudskapital i [virksomhed4] ApS. Forskellen på 15.220.000 kr. har SKAT anset at udgøre vederlag for tilrettelæggelse og gennemførelse af projektet [projekt1].

SKAT har anført følgende:

"Det er SKAT's opfattelse, at en aftalt stiftelsesprovision på 16 mio. kr. af det ydede lån på 70 mio. kr., hvilket svarer til 23 % af hovedstolen, ikke er udtryk for en markedsbestemt prissætning.

Ved opslag på forskellige pengeinstitutters hjemmesider kan det konstateres, at stiftelsesprovision for erhvervslån med pant i fast ejendom ligger mellem 0,5 % - 2 %.

En markedsbestemt stiftelsesprovision anses derfor at burde sættes til 1 % af 70 mio. kr. eller 700.000 kr.

SKAT mener dernæst ikke, at Låneaftalens passus om, at kreditor kan konvertere "stiftelsesprovisionen" om til tillæg til købesum for anparter eller i form af overkurs på anparterne i [virksomhed4] ApS, skal tillægges skattemæssig retsvirkning.

Det er derimod jf. nedenfor SKAT's opfattelse, at hovedparten af de 16.000.000 kr. udgør et vederlag for [virksomhed1] A/S's tilrettelæggelse og gennemførelse af omstruktureringsprojektet, herunder juridisk assistance og forhandlinger i forbindelse med opkøb af ejendomme, selskaber og fordring, indgåelse af akkordaftale, vurdering og frasalg af aktiver, førelse af retssag omkring [virksomhed14] og udarbejdelse af aftaler, skøder og lignende.

[...] gør gældende, at købesummen for anparterne i [virksomhed4] ApS står fint i tråd med den egenkapital der var skabt, dvs. egenkapitalerne i de selskaber, som sammen med [virksomhed4] ApS blev overdraget til [virksomhed2] ApS den 22/3 2012, og prisen på 16.000.000 kr.

Hertil bemærker SKAT, at for det første erhvervede [virksomhed4] ApS formelt først ejendomsret den 27/3 2012 til de ejendomme i [projekt1], og til de selskaber, som er omfattet af "[virksomhed3] aftalen".

Overdragelsen af anparterne i [virksomhed4] ApS fra [virksomhed1] A/S til [virksomhed2] ApS, blev allerede indgået d. 22/3 2012 med virkning fra 1/1 2012.

På datoen 22/3 2012 blev alene anpartsoverdragelsesaftalerne vedr. [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed16] ApS indgået.

D.v.s. at hverken værdierne i datterselskabet [virksomhed5] ApS eller egenkapitalværdier i de øvrige selskaber, der er nævnt i [virksomhed3] aftalen, formelt set tilhørte [virksomhed4] ApS ved salget den 22/3 2012, og at værdierne i [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS var bortelimineret pga. den allerede indgåede tilbagesalgsaftale af anparterne til samme priser som de var købt for - altså en værdi på reelt 0 kr, jf. principaftalen af 12/3 2012.

Selv hvis det for det andet skulle lægges til grund, at alle aftaler omkring salg af [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, Låneaftalen, [virksomhed3]-aftalen, [virksomhed6]-aftalen og Euro Finans aftalen skal anses for indgået på samme tidspunkt, jf. principaftalen af 12/3 2012, så vil værdien af de anparter som [virksomhed4] ApS ejede, skulle opgøres under hensyntagen til, at alt hvad [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS ejede, var pantsat og fuldt fremmedfinancieret med lånet fra [virksomhed1] A/S på 70 mio. kr., og at der derfor ingen egenkapital var, udover indskudskapitalen på 80.000 kr.

Og dertil kommer som nævnt, at selskaberne [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS i forvejen var aftalt tilbagesolgt til den oprindelige ejer til symbolske priser eller 0,- kr., helt uafhængig af disse selskabers egenkapitaler.

[person1]s udsagn om, at der var selskaber som ikke passede på deres risikoprofil, og som derfor var videresolgt allerede inden [virksomhed4] ApS' overtagelse, stemmer helt overens med [person3]s forklaring om, at disse selskaber blot skulle videresælges.

Det fremgår da også af såvel anpartsoverdragelsesaftalen mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS, som af [virksomhed18] ApS' videresalgsaftaler vedrørende selskaberne, at der ikke i forbindelse med handlerne er "foretaget nogen nærmere juridisk eller regnskabsmæssig gennemgang af selskabets forhold forud for indgåelsen og underskrivelsen af denne aftale".

Den talmæssige opgørelse af de overdragne selskabers egenkapitaler i den nærmest efterfølgende balance pr. 30/6 2012, efter overdragelsen d. 22/3 2012 viser, at der ingen økonomisk sammenhæng er mellem [virksomhed1]s A/S' vederlag for tilrettelæggelse af omstruktureringen på 16.000.000 kr., og selskabernes egenkapitaler efter de opnåede akkorder, samt den medsolgte valide fordring:

Selskab

Egenkapital 30/6-12

Købt for kr.

[virksomhed11] ApS 40 %

3.520.000

2.000.000

[virksomhed12] ApS

500.000

13.000.000

(1)

[virksomhed13]

500.000

[virksomhed14] *

16.000.000

[virksomhed15] ApS *

8.500.000

[virksomhed16] ApS *

1.400.000

[virksomhed6] ApS

11.000.000

0

[virksomhed7] ApS

2.400.000

1.400.000

43.820.000

Fordring på [virksomhed17] ApS *

13.401.471

1.500.000

I alt

57.214.471

17.900.000

* [virksomhed14] ApS' ejendom er efterfølgende solgt for 11 mio. kr.

* [virksomhed15] ApS' ejendom var under afvikling den 27/3 2012 og [virksomhed4] ApS' modtog provenuet på 8,5 mio. kr. den 16/5 2012.

* [virksomhed16] ApS er if. særskilt anpartsoverdragelsesaftale af 22/3 2012 købt for 1,- kr. og efterfølgende solgt til 3. mand for 3,5 mio. kr.

* Fordringen var ikke nødlidende, og blev indfriet af debitor til pari den 1/7 2012.

SKAT anser det hermed for påvist, at det erlagte vederlag på 16.000.000 kr. er fastsat uden økonomisk sammenhæng med de værdier, som [virksomhed4] ApS besad den 22/3 2012.

Det er derfor SKAT's opfattelse, at der for hovedparten af beløbet er tale om [virksomhed1] A/S' vederlag for advokatmæssig bistand ved selskabsstiftelse, opkøb, udvikling, planlægning og gennemførelse af projektet "[projekt1]", herunder forhandlinger med [finans1], med lejere og som repræsentant i retssag mod [by1] Kommune omkring ejendommen i selskabet [virksomhed14] ApS og for sikkerhedsstillelse for gæld i [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS. En garanti, som den [virksomhed1] A/S gav [finans1], ville aldrig blive stillet vederlagsfrit i en aftale på markedsvilkår.

Vederlaget anses for en skattepligtig indkomst for juridiske ydelser og projektledelse for [virksomhed1] A/S.

Anskaffelsessummen for anparterne i [virksomhed4] ApS ansættes skønsmæssigt til den ansvarlige kapital på 80.000 kr.

Selskabets indkomst for 2012 forhøjes derfor med 15.920.000 kr. (16.000.000 kr. - 700.000 kr. - 80.000 kr.)"

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er tale om et vederlag, men skattefri fortjeneste ved salg af anparter.

Repræsentanten har anført følgende:

"(...)

Sagen omhandler den skatteretlige kvalifikation af en indtægt på kr. 16 mio. modtaget i indkomståret 2012 af selskabet [virksomhed1] A/S.

Selskabet har anset det fulde beløb på kr. 16 mio. som tillæg for købesum for anparter/overkurs på anparterne i datterselskabet [virksomhed4] ApS og dermed en skattefri aktieavance for [virksomhed1] A/S.

(...)

Hvis Landsskatteretten desuagtet måtte finde, at SKAT er berettiget til at genoptage indkomståret 2012, gøres det gældende, at SKAT ikke er berettiget til (fuldt ud) at omkvalificere kr. 15.220.000 fra tillæg for købesum for anparter/overkurs på anparter i [virksomhed4] ApS til arbejdsvederlag for selskabet [virksomhed1] A/S for tilrettelæggelse og gennemførelse af projektet "[projekt1]".

Det skal i den sammenhæng fremhæves, at langt størstedelen af dette arbejde er udført af [person3], [virksomhed2] ApS, og [person4], "[virksomhed3]koncernen", og er således ikke relateret til selskabet [virksomhed1] A/S. For selskabet [virksomhed1] A/S har kun selskabets direktør, [person7], været involveret i projektet "[projekt1]" - og kun i begrænset omfang.

(...)"

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

"1) Klagen forholder sig ikke til de forhold, som SKAT har anført i sagsfremstillingens pkt. 1.4., herunder [virksomhed4] APS 'manglede formelle ejerskab til store dele af de værdier, som overdrages til [virksomhed2], den manglende økonomiske overensstemmelse mellem 16 mio. kr. og værdien af de aktiver, som ejede d. 22/3 2012, hverken med eller uden de aktiver som selskabet først erhvervede den 27/3 2012, eller til at alle værdier i [virksomhed4] ApS under alle omstændigheder var fremmedfinancieret ved lånet på 70 mio. kr. til [virksomhed1] A/S.

2) Klagen bygger alene på en påstand om, at [person2] kun i begrænset omfang har udført advokatmæssig bistand og at tilrettelæggelse og gennemførelse af projektet "[projekt1]" for størstedelens vedkommende er udført af kompagnonen [person3].

Dette er i direkte modstrid med forklaringer afgivet at sidstnævnte i en samtidig behandlet skattesag. Det er også i modstrid med den udtalelse som [person2] selv har afgivet d. 27/12 2016 (se bilagssamlingen). Samtlige dokumenter i sagen (se bilagssamlingen)er udarbejdet af [person1], ligesom forhandlinger med [finans1] og øvrige interessenter omkring [projekt1], efter det for SKAT oplyste er udført af [person2].

Aftaler indgået med tidligere hovedaktionær i [virksomhed3] koncernen [person4] er ligeledes indgået med [person1] (herunder hensigtserklæring, principaftaler m.v. se bilagssamling).

Der er da ej heller sket nogen honorering af [person3] for dennes påståede arbejde med projektet, som indtil overdragelsen af den 22/3 2012 blev ejet af [virksomhed1] A/S."

Syn og skøn

Der er på selskabets initiativ afholdt syn og skøn. Der fremgår følgende af syns- og skønserklæringen:

"(...)

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes vurdere, hvad et markedsmæssigt vederlag til [virksomhed1] A/S udgør for advokatbistand ved selskabsstiftelse, opkøb, udvikling, planlægning og gennemførelse af projektet " [projekt1]", herunder forhandlinger med [finans1], med lejere og som repræsentant i retssagen mod [by1] Kommune omkring ejendommen i selskabets [virksomhed14] ApS samt for sikkerhedsstillelse for gæld i [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] A/S.

Svar spørgsmål 1

Af de oplistede ydelser af advokatbistandsagtig karakter vil der reelt kun være markedsbestemte priser på selskabsstiftelser, hvorimod de øvrige ydelser som udgangspunkt vil være prissat ud fra den faktiske tidsanvendelse og under hensyntagen til sagens kompleksitet.

Da der ikke er fremlagt et timeregnskab og da der formentlig heller ikke foreligger et timeregnskab vil min vurdering hvile på et skøn. Samlet er det min vurdering, at et markedsmæssigt vederlag for advokatbistand vedrørende de oplistede ydelser vil udgøre en beløb på ca. DKK 1.000.000.

Et markedsmæssigt vederlag for sikkerhedsstillelse for gæld i [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] A/S vurderer jeg udgør 1 pct. af lånets hovedstol oplyst til DKK 70.000.000, eller i alt DKK 700.000.

Spørgsmål 1A:

Skønsmanden bedes oplyse værdien af anparterne/egenkapitalen i [virksomhed4] ApS pr. 1. januar 2012 (som er overtagelsesdatoen for anparternes overdragelse til [virksomhed2] ApS, jf. bilag 19, punkt 2) og pr. 22. marts 2012 (som er dateringen af anpartsoverdragelsesaftalen, jf. bilag 19) når det forudsættes, at [virksomhed4] ApS den 22. marts 2012 har påtaget sig en gæld på kr. 70 mio. til [virksomhed1] A/S, jf. bilag 18, mens størstedelen af aktiverne bestående af selskaber og ejendomme, hvor ejendommene erhverves ved aftale af 27. marts 2012 jf. bilag A.

Skønsmanden bedes ved sin besvarelse her ud over, jf. bilag B, lægge til grund, at det fremgår af delperiodeopgørelse for 12. december til 31. december 2011, at det regnskabsmæssige resultat i [virksomhed4] ApS udgjorde kr. 1,00.

Svar spørgsmål IA

Værdien af kapitalandelene for et selskab vurderes i forhold til selskabets fremtidige indtjeningsevne. Værdiansættelsen pr. 1/1 2012 vil dermed ske ud fra de forventninger der vil være til selskabets fremtidige indtjeningsevne således som de kan vurderes pr. 1/1 2012. [virksomhed4] ApS er stiftet den 12/12 2011 med en selskabskapital på DKK 80.000 jf. bilag 12. Jævnfør bilag B udgør resultatet for perioden 12/12 - 31/12 2011 DKK 1 og den bogførte egenkapital må ledes udgøre ca. DKK 80.001 idet der ikke forventes afholdt omkostninger til stiftelse af selskabet.

Pr. 15/112011 er der indgået en hensigtserklæring (bilag 9) mellem [virksomhed19] A/S og [virksomhed1] A/S, hvoraf fremgår, at [virksomhed1] A/S vil stifte et datterselskab som skal stå som adkomsthaver, m.v. Jeg forudsætter, at det omtalte datterselskab er [virksomhed4] ApS, således at [virksomhed4] ApS er indtrådt i den omtalte hensigtserklæring.

Forud for hensigtserklæringer ligger flere udkast til hensigtserklæring jf. bilag 7 og 8.

Efterfølgende, den 12/3 2012, er der indgået principaftaler mellem [person8] og [virksomhed1] A/S eller ordre vedrørende køb af ejendomme og ejendomsselskaber af [virksomhed3] A/S jf. bilag 11 og 12.

Det afgørende for værdiansættelsen af [virksomhed4] ApS pr. 1/1 2012 vil herefter være en vurdering af sandsynligheden for at hensigtserklæringen af 15/11 2011 vil resultere i en endelig aftale og værdien af denne endelige aftale. Værdien af den endelige aftale vil afhænge af om købet af ejendommene, og herunder ejendomme ejet af købte ejendomsselskaber sker til pris, der ligger under den fremtidige værdi for selskabet.

Jeg har mulighed for at foretage en konkret vurdering af de enkelte ejendomme, og det er således ikke muligt at foretage en konkret vurdering af, om værdien af ejendommene er højere for det købende selskab end for det sælgende selskab og herunder [virksomhed19] A/S, idet købet sker under særlige omstændigheder. Da sælger i sagens natur må formodes at have begrænsede muligheder for at optimere ejendommene, vil det være forventeligt, at ejendommenes værdi for sælger ligger ikke uvæsentligt under værdien for en professionel køber. Det vil efter min vurdering være realistisk, at der ville kunne realiseres merværdier på de overtagne ejendomme/ ejendomsselskaber.

Under hensyntagen til den indgåede hensigtserklæring af 15/11 2011 vurderer jeg det som realistisk, at værdien af [virksomhed4] ApS kunne opgøres til DKK 16 mio. pr. 1/1 2012 under forudsætning af, at [virksomhed4] ApS ikke er forpligtet til at betale en stiftelsesprovision på DKK 16 mio. vedrørende optagelse af lån nom. DKK 70 mio.

Jeg vil vurdere, at værdien af anparterne pr. 22. marts 2012 ligeledes realistisk kunne opgøres til DKK 16 mio. pr. 22/3 2012.

Spørgsmål IB

Skønsmanden bedes oplyse om det er sædvanligt, at en anpartsoverdragelse i den oplyste størrelsesorden, gennemføres uden, at køber foretager nogen juridisk eller økonomisk gennemgang af selskabets forhold før overdragelsen gennemføres (due diligence).

Svar spørgsmål IB

Det er sædvanligt, at der foretages juridisk og/eller økonomisk gennemgang af et selskabs forhold før en overdragelse.

Da [virksomhed1] A/S imidlertid har været involveret i hele forhandlingsforløbet med [virksomhed19] A/S vil [virksomhed1] A/S i forhandlingsforløbet naturligt få en betydelig indsigt i de overdragne ejendomsselskabers forhold uden at der gennemføres en selvstændig due diligence.

[virksomhed4] ApS er stiftet umiddelbart forud for overdragelsen aftalt den 22. marts 2012 med det formål at indgå aftaler i henhold til hensigtserklæringen. Selskabet vil derfor ikke have haft drift, der ligger forud for købet af de nævnte ejendomme/ejedomsselskaber.

[virksomhed4] ApS sælges videre til [virksomhed2] ApS og det fremgår af sagsfremstillingen i SKATs afgørelse (Bilag 1) at der har foregået et samarbejde med [virksomhed2] ApS.

Hvis der i øvrigt er et tillidsforhold mellem køber og sælger, er det ikke usædvanligt at der ikke gennemføres en juridisk og eller økonomisk due diligence i forbindelse med overdragelsen af selskabet til køber.

Spørgsmål IC

Skønsmanden bedes oplyse om det er sædvanligt, at en sælger af værdipapirer, ensidigt tillægges en ret til omkvalificering af overdragelsesprisen fra stiftelsesprovision til salgspris for anparter.

Svar spørgsmål IC

Nej.

Spørgsmål ID

Skønsmanden bedes oplyse om det vil være rimeligt/sædvanligt, at der blev foretaget en salærberegning på timebasis for [virksomhed1] A/S' medvirken i projektet, når det lægges til grund, at [virksomhed1] A/S der efter foreliggende oplysninger driver næring med opkøb og omstrukturering af selskaber m.v., og hvor [virksomhed1] A/S har båret den fulde risiko for gennemførelsen af projektet, når der samtidigt er en manglende honorering af [virksomhed2] for udførelse i tiden op til 22. marts 2012 af den langt overvejende del af arbejdet med tilrettelæggelse, gennemførelse og projektledelse af projektet "[projekt1]".

Svar spørgsmål ID

Der er ikke en bestemt eller sædvanlig model for beregning af vederlag i den type samarbejder. Der findes således samarbejder, hvor de enkelte deltagere vederlægges i forhold til anvendt tid, men det vil være lige så sædvanligt, at vederlaget aftales til et fikseret vederlag eller et vederlag beregnet på andre faktorer.

Hvis den ene part bærer den større del af risikoen eller hele risikoen ved et projekt vil det ikke være usædvanligt, at gevinsten ved projektet realiseres som en merværdi på kapitalandelene, idet projektets succes vil resultere i en højere værdi af selskabet.

Svaret på spørgsmål ID er derfor nej."

Derudover er der afholdt et supplerende syn og skøn. Der fremgår følgende af den supplerende syns- og skønserklæring:

"(...)

Spørgsmål SS IA:

Med henvisning til bilag D, bestående af udskrifter af kontospecifikation pr. 23. marts 2012 og råbalance pr. 31. december 2012 for [virksomhed5] ApS (100 % ejet datterselskab af [virksomhed4] ApS, og stiftet samtidig hermed) ses det, at datterselskabet, og dermed [virksomhed4] ApS bar hele udgiften til fee/stiftelsesprovision til [virksomhed1] A/S, og at det først ved udarbejdelsen af årsrapporten pr. 30. juni 2012 for [virksomhed4] ApS blev omposteret via mellemregning selskabets nye moderselskab [virksomhed2] ApS.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at omposteringen i følge selskabernes revisor [virksomhed20] jf. brev af 22. juni 2016 (bilag B) var en konsekvens af [person1]s valg af omkvalificering af sit fee til salgssum for anparter i [virksomhed4] ApS.

[virksomhed1] A/S er ikke enig i Skattestyrelsens opfattelse.

Når skønsmanden lægger Skattestyrelsens opfattelse til grund, bedes det oplyst om den forudsætning skønsmanden har indlagt i sin besvarelse af spørgsmål IA - om at værdien er vurderet med forbehold for, at [virksomhed4] ApS ikke skulle betale provisionen - fastholdes. Hvis skønsmanden fastholder sin besvarelse, anmodes der om en begrundelse her for.

Svar på spørgsmål SS IA:

Ved besvarelsen af spørgsmål IA har jeg vurderet, at det er realistisk, at værdien af [virksomhed4] ApS kunne opgøres til DKK 16 mio. pr. 1/1 2012 under forudsætning af, at [virksomhed4] ApS ikke er forpligtet til at betale en stiftelsesprovision på DKK 16 mio. vedrørende optagelse af lån nom. DKK 70 mio.

Hvis Skattestyrelsens opfattelse lægges til grund, forstået således at [virksomhed4] ApS fortsat er forpligtet til at betale en stiftelsesprovision på DKK 16 mio. til [virksomhed1] A/S, vil vurderingen være, at værdien af [virksomhed4] ApS vil blive reduceret med den skyldige stiftelsesprovision, DKK 16 mio., og dermed udgøre ca. DKK 80.000 svarende til den nominelle kapital.

Spørgsmål SS IB:

I fortsættelse af skønsmandens besvarelse af spørgsmål IC bedes skønsmanden overveje og oplyse nærmere om, hvorledes den ændrede kvalifikation fra stiftelsesprovision/fee, til salgssum for anparter, påvirker henholdsvis købers og sælgers skattemæssige indkomstopgørelser, og i lyset heraf bedes skønsmanden udtale sig om, hvorvidt den aftalte overdragelsessum, efter skønsmandens opfattelse, er en velegnet/normal metode til at opgøre/udtrykke selskabets/anparternes værdi, samt forudsigeligheden heri.

Hvis der efter skønsmandens opfattelse ikke er tale om en velegnet/normal metode, bedes skønsmanden oplyse og redegøre for den efter skønsmanden velegnede/normale metode til, at opgøre/udtrykke selskabets/anparternes værdi, samt forudsigeligheden heri.

Svar på spørgsmål SS IB:

For det sælgende selskab vil den ændrede kvalifikation fra stiftelsesprovision/fee til salgssum for anparterne medføre en nedsættelse af den skattepligtige indkomst i selskabets egen indkomstopgørelse med et beløb svarende til det omkvalificerede beløb. Dette skyldes at en modtaget stiftelsesprovision vil være skattepligtig for kreditor, mens en yderligere salgssum for datterselskabsaktier vil være skattefri.

For køber medfører den ændrede kvalifikation fra stiftelsesprovision påtaget af [virksomhed4] ApS til yderligere købesum for anparterne ingen påvirkning af den skattemæssige indkomstopgørelse.

Den fremlagte låneaftale er ikke dateret, men det er oplyst i sagen, at lånet er optaget i forbindelse med selskabets køb af ejendomme og ejendomsselskaber i marts 2012. Lånet udløber til fuld indfrielse pr. 1. juli 2013, og har dermed en løbetid på under 2 år. [virksomhed4] ApS indgår i sambeskatningen med sælger fra stiftelsen og indtil salget til køber. Herefter indgår [virksomhed4] ApS i sambeskatningen med køber. Fradrag for stiftelsesprovisioner efter ligningslovens § 8 i indkomstopgørelsen for [virksomhed4] ApS vil dermed påvirke sambeskatningsindkomsterne hos henholdsvis sælger og køber.

Den aftalte overdragelsessum mellem køber og sælger er efter min opfattelse en velegnet/normal metode til at opgøre/udtrykke selskabets/anparternes værdi. Dette dog under forudsætning af, at køber og sælger er oplyst om de rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til selskabet og dermed, at det på aftaletidspunktet er afklaret, at [virksomhed4] ApS ikke skulle betale en stiftelsesprovision på DKK 16 mio. til sælger. Det ville ikke være en velegnet/normal metode, hvis sælger efter indgåelse af salgsaftalen kunne ændre på aftaler indgået af [virksomhed4] ApS, der påvirkede selskabets egenkapital.

Spørgsmål SS IC:

[virksomhed1] A/S har i et brev til SKAT (Skattestyrelsen) den 27. december (bilag C) forklaret, at selskabet [virksomhed1] A/s normalt beregner sig et afkast på 20 % af den kapital, som selskabet stiller til rådighed ved sin deltagelse i projekter som [projekt1]. Der er endvidere forklaret, at [virksomhed1] A/S er et investeringsfirma som driver næring med opkøb og ejendomsudvikling, og at [virksomhed1] A/S således ikke agerer i egenskab af advokatfirma, selvom [person2] er bestallingshavende advokat

Skønsmanden bedes på denne baggrund vurdere, hvad et markedsmæssigt vederlag til [virksomhed1] A/S udgør for bistand ved selskabsstiftelse, opkøb, udvikling, planlægning og gennemførelse af projektet "[projekt1]", herunder forhandlinger med [finans1], med lejere og som repræsentant i retssagen mod [by1] Kommune omkring ejendommen i selskabet [virksomhed14] ApS samt for sikkerhedsstillelse for gæld i [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] A/S

Svar på spørgsmål SS IC:

Det er ikke muligt at svare generelt på hvad et markedsmæssigt vederlag for bistand udgør for de oplistede ydelser, da ydelserne har vidt forskellig karakter.

Bistand ved selskabsstiftelse vil ofte være prissat med standardpriser for henholdsvis anpartsselskaber og aktieselskaber, men kan variere afhængigt af om der skal være særlige vedtægtsbestemmelser. En standardpris på DKK 4.000 for stiftelse af en anpartsselskab i 2011/2012, vil ikke være usædvanlig.

Bistand vedrørende forhandling med lejere, som repræsentant i retssager og opgaver i forbindelse med sikkerhedsstillelser vil ofte være afregnet efter anvendt tid. Det er ikke muligt ud fra oplysningerne at vurdere et normalt tidsforbrug.

Bistand vedrørende opkøb, udvikling, planlægning og gennemførelse af projektet " [projekt1]" samt bistand med forhandlinger med [finans1], kan dels være afregnet efter tidsforbrug, men også ofte under hensyntagen til det økonomiske udbytte for modtageren af bistanden. Der er efter min vurdering ikke et gennemsigtigt marked for bistand af denne type og vederlaget vil afhænge af de konkrete forhold i sagen og forhandlingspositionen for henholdsvis køber og sælger.

Spørgsmål SS ID:

[virksomhed1] A/S anvender, efter det oplyste, en beregningsmetode for sit afkast, som en procentdel af den til rådighed stillede kapital.

Når skønsmanden lægger denne beregningsmetode til grund bedes skønsmanden i fortsættelse af sin besvarelse af spørgsmål ID vurdere, om modellen (20 % af til rådighed stillet kapital) er en velegnet/normal metode til at værdiansætte anparternes værdi ud fra selskabets fremtidige indtjeningsevne, herunder værdien af selskabets ejendomsportefølje.

Hvis det er skønsmandens vurdering, at der ikke er tale om en velegnet/normal metode, bedes skønsmanden, om muligt, oplyse hvilken metode, der efter skønsmandens vurdering er mere velegnet/mere normal.

Skønsmanden lægger i sin besvarelse af spørgsmål IA til grund, at sælgeren ([virksomhed1] A/S) selv havde begrænsede muligheder for, at optimere ejendommene.

Skønsmanden bedes, ved sin besvarelse af nærværende spørgsmål, også lægge dette grund.

Svar på spørgsmål SS ID:

En investors krav til afkast på en investering i kapitalandele i et aktie- eller anpartsselskab vil overordnet have betydning for den pris investor er villig til at betale for kapitalandelene.

Tilsvarende vil en investor kunne have en exitstrategi, hvor investor er villig til at sælge kapitalandelene, når der er opnået et afkast på f.eks. 20 pct. af den investerede kapital, også selv om der ville være potentiale til et yderligere afkast.

Afkastet opgøres principielt af det fremtidige cash flow fra investeringen eller mere simpelt af de fremtidige overskud. Det fremtidige cash flow eller det fremtidige overskud opgøres på baggrund af selskabets indtjeningsevne og herunder afkastet af selskabets ejendomsportefølje. Værdien af kapitalandelene kan forsimplet opgøres ved at dividere et års forventet cash flow eller overskud med afkastkravet. Jo højere afkastkrav jo lavere pris for kapitalandelene.

Det vil således være en normal metode, at købere og sælgere prissætter kapitalandele ud fra det forventede/ønskede afkast, men afkastet opgøres under hensyntagen til selskabets indtjeningsevne.

I besvarelsen af spørgsmål 1A har jeg lagt til grund, at "sælger i sagens natur må formodes at have begrænsede muligheder for at optimere ejendommene". Jeg skal præcisere, at jeg ved henvisningen til sælger i besvarelsen af spørgsmål 1 A mener [virksomhed3]-koncernen og ikke [virksomhed1] A/S."

I forbindelse med den indhentede syns- og skønserklæring har Skattestyrelsen afgivet følgende udtalelse:

"(...)

Skattestyrelsen har nedenstående bemærkninger til den foreliggende syn- og skønserklæring og fastholder på baggrund af denne, at skatteansættelsen bør fastholdes.

Skønsmanden besvarer supplerende spørgsmål SS 1A således:

"Ved besvarelsen af spørgsmål 1A har jeg vurderet, at det er realistisk at værdien af [virksomhed4] ApS kunne opgøres til 16 mio. kr. pr. 1/1 2012 under forudsætning af, at [virksomhed4] ApS ikke er forpligtet til at betale en stiftelsesprovision på 16. mio. kr. vedrørende optagelse af lån nom. 70 mio. kr.

Hvis Skattestyrelsens opfattelse lægges til grund, forstået således, at [virksomhed4] ApS fortsat er forpligtet til at betale en stiftelsesprovision på DKK 16. mio. kr. til [virksomhed1] A/S, vil vurderingen være, at værdien af [virksomhed4] ApS vil blive reduceret med den skyldige stiftelsesprovision, DKK 16 mio. kr., og dermed udgøre ca. DKK 80.000, svarende til den nominelle kapital"

Der ligger dokumentation for, at det var [virksomhed4] ApS, som optog lånet på 70 mio. kr. hos [virksomhed1] A/S (se bilag 1).

Skattestyrelsen har desuden påvist, ved udskrifter af kontospecifikationer pr. 23/3 2012 og råbalance pr. 31/12 2012 for [virksomhed5] ApS (datterselskab til [virksomhed4] ApS) som viser, at det var [virksomhed4] ApS som optog lånet, og at gælden ved årsafslutningen blev overført til [virksomhed4] ApS' moderselskab [virksomhed2] ApS ved en ompostering over mellemregningen mellem moder og datterselskab. Dette er bekræftet af revisor [virksomhed20] i brev af 22/6 2016 (se alt bilag 2).

Dette ændrer imidlertid ikke ved det faktum, at [virksomhed4] ApS fortsat skylder 70 mio. kr.

Der er blot kommet en anden kreditor på i stedet for [virksomhed1] A/S, og [virksomhed4] ApS er fortsat, via sit datterselskab [virksomhed5] ApS, ejer af de aktiver, som lånet blev anvendt til at købe.

Skattestyrelsen kan derfor konstatere, at skønsmanden er enig i, at anparterne i [virksomhed4] ApS pr. 1/1 2012 var 80.000 kr. værd, hvilket er i overensstemmelse med Skattestyrelsens ansættelse.

I spørgsmål 1 tiltræder skønsmanden, at vederlaget til [virksomhed1] ikke kan fastsættes på timebasis, men må fastsættes skønsmæssigt.

Dette er Skattestyrelsen enige i.

Skønsmanden vurderer, at vederlaget skønsmæssigt udgør 1 mio. kr., men begrunder ikke dette skøn.

Skattestyrelsen fastholder, at vederlaget af parterne er fastlagt i lånedokumentet (bilag 1), og at det jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1C er usædvanligt, at det overlades til kreditor at kvalificere vederlaget som skattefrit eller skattepligtigt efter eget ønske.

Skønsmanden vurderer desuden, at stiftelsesprovisionen for selve lånet mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed1] A/S på 70 mio. kr. udgør 1 % eller 700.000 kr.

Skønsmanden har dog misforstået forløbet.

Se vedlagte illustration bilag 3.

Det lån, som [virksomhed21] ApS optog hos [virksomhed1] på 70 mio. kr. blev anvendt til betaling til [finans1] for retten til at indtræde som ejer og kreditor i en lang række selskaber og ejendomme ([projekt1]), tilhørende den nødlidende [virksomhed3] koncern.

[virksomhed1] forhandlede en akkordaftale på plads med [finans1], hvorefter der blev afskrevet gæld for knap 200 mio. kr.

[virksomhed7] ApS og [virksomhed6] ApS udgjorde kun en mindre del af den portefølje af selskaber, som [virksomhed4] ApS overtog, og disse selskabers gæld til [finans1] udgjorde hhv. 13 mio. og 45 mio. kr., ikke 70 mio. kr.

De 2 selskaber blev i øvrigt af [virksomhed4] ApS solgt tilbage til [person4]s selskab for symbolske beløb, efter at akkorden var faldet på plads, hvilket bekræfter den vilkårlighed, der er knyttet til skønsmandens vurdering af [virksomhed4] ApS' anparter.

Endelig viser [person2]s brev af 27/12 2016 til Skattestyrelsen (SKAT) (bilag 4), at vederlaget afspejler den risiko [virksomhed1] A/S løb, og ikke er baseret på en unoteret anparts værdi.

Skattestyrelsen tilslutter sig Skønsmandens vurdering af, at vederlaget for at stille 70 mio. til rådighed for [virksomhed4] ApS passende isoleret set kan ansættes til 1 %, men fastholder, at resten af vederlaget er skattepligtigt for [virksomhed1] A/S for gennemførelse af projektet.

Med hensyn til spørgsmål 1B tiltræder Skønsmanden principielt, at det er sædvanligt at der foretages en juridisk og økonomisk gennemgang af et selskab, forud for en overdragelse.

Han mener imidlertid, at [virksomhed1]s indgående kendskab til det overdragne, overflødiggør en sådan gennemgang.

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at [person1]s indgående kendskab til de overdragne selskaber og ejendomme, der er omfattet af projektet, netop er opnået gennem hans omfattende medvirken i erhvervelse, akkord og videresalg af selskaber og ejendomme, og at det bl.a. er dette omfattende arbejde, der er betalt et vederlag for."

Landsskatterettens afgørelse

Enhver indtægt er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 8.

Overdragelsen af anparterne i [virksomhed4] ApS fra selskabet til [virksomhed2] ApS er som udgangspunkt sket mellem parter uden interessefællesskab. Omstændighederne ved handlen - herunder den tidsmæssige og beløbsmæssige sammenhæng med stiftelsesprovisionen i låneaftalen mellem selskabet og [virksomhed4] ApS samt uklarheden omkring hvilket selskab, der er forpligtet til at betale, og hvordan beløbet er bogført i de involverede selskaber - medfører imidlertid, at parternes benævnelse af vederlaget i anpartsoverdragelsesaftalen ikke umiddelbart kan lægges til grund. Der er herved også henset til, at selskabet har haft en skattemæssig interesse i at anse vederlaget for skattefri aktieavance fremfor skattepligtig indtægt.

Særligt henset til, at [virksomhed4] ApS sælges cirka fire måneder efter stiftelsen, at salget anses som et led i flere sammenhængende aftaler mellem parterne, og at [virksomhed4] ApS på salgstidspunktet alene ejede datterselskaber, hvorom der var indgået tilbagesalgsaftaler, jf. SKATs afgørelse, anses alene 80.000 kr., svarende til den nominelle selskabskapital, at vedrøre betaling for anparterne i [virksomhed4] ApS. Avance på anparterne udgør således 0 kr.

De resterende 15.920.000 kr. anses for vederlag for selskabets arbejdsydelser og risiko og udgør derfor en skattepligtig indtægt for selskabet, jf. statsskattelovens § 4. Landsskatteretten bemærker, at stiftelsesprovisionen vedrører selskabets lån på 70.000.000 kr. til [virksomhed4] ApS, og at stiftelsesprovisionen derfor ikke er et forhold mellem selskabet og [virksomhed2] ApS.

Omkostninger til syn og skøn

Under sagens behandling har klageren afholdt udgifter til syn og skøn vedrørende [virksomhed4] ApS' handelsværdi, jf. skatteforvaltningslovens § 47. Der er anmodet om fuld omkostningsdækning, jf. skatteforvaltningslovens § 52. Når der ikke er givet forhåndstilsagn om omkostningsgodtgørelse til syn og skøn, kan Landsskatteretten i forbindelse med sagens afgørelse træffe beslutning herom.

Landsskatteretten finder, at det afholdte syn og skøn ikke har tilført sagen nye væsentlige oplysninger, hvorfor udgifterne hertil ikke vil blive dækket fuldt ud efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3.

Ekstraordinær genoptagelse

Faktiske oplysninger

SKAT foretog en gennemgang af omstruktureringen af [projekt1] i [by1], som fandt sted i 2011/2012 i et samarbejde mellem selskabet og [virksomhed2] ApS. Den 6. april 2017 foreslog SKAT som følge heraf, at selskabets indkomst for 2012 skulle ændres med i alt 15.920.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har genoptaget selskabets skatteansættelse ekstraordinært for indkomståret 2012.

SKAT har anført følgende:

"Det er SKAT's opfattelse, at ændringen kan foretages med henvisning til den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5. Dette begrundes dels med at selskabets direktør som bestallingshavende advokat har et professionelt kendskab til skatteretslige problemstillinger Der er desuden henset til de usædvanlige omstændigheder som sagen afspejler, herunder ændringens beløbsmæssige størrelse og den foretagne omkvalificering af skattepligtig stiftelsesprovision, til skattefri aktieavance/anskaffelsessum."

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Repræsentanten har vedrørende SKATs genoptagelse anført følgende:

"Det gøres gældende, at SKAT ikke er berettiget til at forhøje [virksomhed1] A/S' skattepligtige

indkomst for indkomståret 2012, idet selskabets direktør, [person7], hverken har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5."

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter SKATs bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Den ordinære genoptagelsesfrist er overskredet for så vidt angår indkomståret 2012 ved SKATs afgørelse af 11. maj 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 26. Det er dog Landsskatterettens opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da selskabet under de foreliggende omstændigheder anses at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet en indkomst på 15.920.000 kr.

Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, er det med rette, at SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2012.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.