Kendelse af 03-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

SKAT har genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013 – 2015 og skønsmæssigt forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 54.400 kr., 87.800 kr. og 56.109 kr., idet SKAT har anset klageren for at have drevet værelsesudlejning fra lejligheden [adresse1], [by1].

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har været folkeregistertilmeldt lejligheden beliggende [adresse1], [by1], siden 13. januar 2003. Lejligheden er ifølge BBR 77 m² og er en lejebolig ejet af Foreningen [forening1] ([forening1]).

I indkomstårene 2013 - 2015 var følgende personer udover klageren folkeregistertilmeldt lejlighedens adresse:

Klageren har under sagens behandling hos SKAT oplyst, at det alene har været klageren selv, [person4] og hendes søn [person5] og sønnens ægtefælle [person6], der har beboet lejligheden.

Klageren har videre oplyst, at personerne [person1], [person2] og [person3] alene har anvendt lejligheden som en postadresse, og at de ikke har beboet lejligheden, hvorfor klageren heller ikke har modtaget husleje fra disse personer. Ifølge klageren har han henvendt sig til kommunen med henblik på at få fjernet adressetilmeldingerne fra de pågældende personer. Idet klagerens henvendelse til kommunen skete ved mundtligt fremmøde, har klageren oplyst, at der ikke foreligger skriftlig dokumentation for hans henvendelse.

Klageren har over for SKAT fremlagt tro og love-erklæringer fra [person2], [person8], [person7] og [person3], hvori de pågældende personer har erklæret, at de ikke har beboet lejligheden.

Klagerens repræsentant har oplyst, at det i forholdet mellem klageren og [person4] har været sådan, at [person4] stod for de faste udgifter til bolig, imens klageren stod for mad og øvrige daglige fornødenheder. I den forbindelse har klageren fremlagt en tro og love-erklæring fra [person4], hvori hun bekræfter, at hun siden 2007 har boet med klageren og har stået for betalingen af huslejen.

Af [person4]s kontoudtog for 2015, som klageren har fremlagt i forbindelse med sagens behandling hos SKAT, fremgår det, at der fra [person4]s konto var månedlige betalinger til husleje samt aconto udgifter til [forening1].

Klagerens ægtefælle, [person9], har siden 2003 beboet lejligheden beliggende [adresse2],, [by1].

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren og klagerens ægtefælle – trods deres formelle civilretlige status – ikke har levet i et ægteskabeligt forhold i perioden 2008 – 2015, men at de stadig har opretholdt et økonomisk fællesskab af hensyn til børnene. Herunder har klageren og ægtefællen fælles budgetkonto, hvor der blandt andet overføres 11.000 kr. månedligt fra hver part, samt et andelsboliglån for [adresse2], [by1], som der løbende afdrages på fra budgetkontoen.

Fra den fælles budgetkonto blev der endvidere betalt boligafgift for andelsboligen, som klagerens ægtefælle beboede, forsikringer, licens, [virksomhed1], [virksomhed2], bredbånd, haveforening, tandlæge, skole, sygesikring og MC-klub.

Under sagens behandling hos SKAT fremlagde klageren sine bankkontoudtog for indkomstårene 2014 og 2015. Af bankkontoudtogene fremgår der ingen indbetalinger fra de personer, der, ifølge folkeregisteret, beboede [adresse1], [by1].

SKATs afgørelse

SKAT har genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013 – 2015 og skønsmæssigt forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 54.400 kr., 87.800 kr. og 56.109 kr., idet SKAT har anset klageren for at have drevet værelsesudlejning fra lejligheden [adresse1], [by1].

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge CPR foreligger der oplysninger om tilmeldte personer udover dig på din adresse [adresse1], [by1]. SKAT har i den anledning anmodet dig om udlejningsregnskaber, fremlejekontrakter, indtægter, udgifter, huslejekvitteringer, dokumentation for dine egne afholdte huslejeudgifter. Samt alle bankudskrifter for samtlige bankkonti m.v.

Du har oplyst følgende:

At du ikke har udlejet boligen og modtaget lejeindtægter. På adressen bor sammen med dig [person4], hendes søn [person5] og hans ægtefælle [person6]. De øvrige tilmeldte personer har aldrig boet på adressen. Du har yderligere oplyst, at for de øvrige tilmeldte personers vedkommende er det udelukkende en postadresse.

Du har indsendt følgende:

1. Månedlige betalingsoversigter for 2015 tilhørende [person4] hvoraf det fremgår, at der månedligt fra hendes konto bliver trukket alle lejeudgifter vedrørende lejligheden.

2. ”Tro og love erklæringer” med teksten ”Jeg erklærer herved på tro og love, at undertegnede udelukkende har haft postadresse på [adresse1], [by1]. Jeg har således aldrig haft bopæl på adressen og bekræfter ved min underskrift ægtheden af disse oplysninger.” Sådanne erklæringer er der modtaget på [person2], [person8], [person7] og [person3]. Du oplyser, at du venter på en erklæring fra [person1]. Du har ikke indsendt udlejningsregnskaber og du har hverken oplyst eller dokumenteret, at du har afholdt udgifter vedrørende lejligheden. Endvidere har du fortsat fællesøkonomi med din ægtefælle [person9], som bor på en anden adresse.

SKAT har hentet følgende oplysninger på Borger.dk

”Hvad er en c/o-adresse?

Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer, og dit eget navn ikke står på døren, skal du angive ejerens eller lejerens navn i feltet 'Hos (c/o er en forkortelse for det engelske udtryk "Care of")'. Du kan ikke registreres i CPR på en c/o-adresse, hvis du ikke rent faktisk også bor der.

Kommunen kan ændre din adresse i CPR

Kommunen har ret til at ændre dine oplysninger, hvis:

det kan bevises, at du ikke bor på den adresse, du er registreret med i CPR eller du nægter at ændre din adresse

Kommunen kan kræve, at ejeren/lejeren med en logiværterklæring bekræfter, at du bor hos ham eller hende.”

SKAT har i CPR konstateret, at [person7] og [person8] både blev tilmeldt og frameldt pr. den henholdsvis den 10. oktober 2014 og den 1. juli 2014. [person2], [person3] og [person1] er fortsat registreret i CPR, som at have elle have haft bopæl på adressen - jævnfør nedenstående opgørelser. SKAT henholder sig til, at tilmeldte personer også rent faktisk bor på adressen. Du har oplyst, at du ikke har modtaget husleje fra hverken de tre ovennævnte personer eller fra [person4], hendes søn [person5] og hans ægtefælle [person6]. Det fremgår dog af indsendte betalingsoversigter at udgifterne til boligleje, varme og TV-pakke m.m. er betalt fra [person4]s konto.

Af Juridisk Vejledning afsnit C.H.3.1. fremgår det blandt andet, at ”Indtægter ved fast ejendom skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Se SL § 4, litra b. Det betyder, at indtægter ved udleje, bortforpagtning eller ved anden erhvervsmæssig benyttelse af fast ejendom skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Endvidere skal værdien af hel eller delvis fri benyttelse af erhvervsejendom eller af privat bolig medregnes til indkomstopgørelsen både for udlejer og for lejer.”

SKAT har således ikke kendskab til, at du har modtaget huslejeindtægter. Som det fremgår af ovenstående er du skattepligtig af lejeindtægten eller værdien af en fri benyttelse af privat boligen. Hvorfor SKAT på baggrund af foreliggende oplysninger har opgjort nedenstående skønnede lejeindtægter og resultater – jævnfør skattekontrollovens § 5, stk. 3. SKAT har i opgørelserne anvendt skønnede værelsesudlejningspriser, der ligger lavere end de gennemsnitlige priser på værelser i [by1] - på baggrund af lejlighedens størrelse.

SKAT har tidligere fremsendt opgørelser til dig og anmodet om bemærkninger og dokumenterede korrektioner hertil. SKAT har ikke modtaget korrektioner eller yderligere materiale til de fremsendte opgørelser.

SKAT har derfor opgjort resultaterne efter reglen omkring bundfradrag ved værelsesudlejning i henhold til ligningslovens §15 P, stk. 1, da du ifølge det oplyste også har haft bopæl på adressen.

Bundfradraget udgør 2/3 af din samlede årlige boligafgift/husleje inklusiv aconto-varme og eventuel boligstøtte. Lejeindtægten er den samlede lejeindtægt, inklusiv betaling for el, gas, varme, vand og telefon. Af de indsendte betalingsoversigter tilhørende [person4] fremgår det, at der i 2015 i alt er trukket 77.950 kr.for boligleje og varme – se vedlagte opgørelse. Vi har ikke oplysninger om eventuelle andre betalinger. Se eventuelt yderligere information på SKAT.dk – fanen bolig. Udlejnings resultaterne på henholdsvis 54.400 kr. for 2013, 87.800 kr. for 2014 og 56.109 kr. for 2015 er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1. litra b og personlig indkomst jævnfør personskattelovens § 3, stk. 1.

SKAT anser det for groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet resultater af udlejningen. Skatteansættelserne for 2013 og 2014 foretages under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5 og § 3 i BEK 534 af 22. maj 2013 – der henvises til ovenstående punkt 1.3.

2013

Skønnede lejeindtægter

[person4] (og [person5])

- Leje ansættes skønsmæssigt ud fra 2015 beløbet til 60.000 kr.

Ovennævnte antages at have betalt alle udgifter på lejligheden som husleje.

[person1] for perioden fra 10. juni 2013 til den 31. december 2013 –

ca. 61/2 måned x 2.400 kr. i alt 15.600 kr.

[person3] for hele 2013 - 12 måneder x 2.400 kr. i alt 28.800 kr.

Skønnede lejeindtægter i alt 104.400 kr.

Bundfradrag

2/3 af samlede årlige husleje og varme der er skønnet til 75.000 kr. -50.000 kr.

Skønsmæssigt opgjort resultat af udlejningen 54.400 kr.

2014

Skønnede lejeindtægter

[person4] (og [person5])

Leje ansættes skønsmæssigt ud fra 2015 beløbet til 62.000 kr.

Ovennævnte antages at have betalt alle udgifter på lejligheden som husleje.

[person2] for perioden fra den 24. januar 2014 til den 16. september 2014

– ca. 8 måneder x 2.400 kr. i alt 19.200 kr.

[person1] for hele 2014 - 12 måneder x 2.400 kr. i alt 28.800 kr.

[person3] for hele 2014 – 12 måneder x 2.400 kr. i alt 28.800 kr.

Skønnede lejeindtægter i alt 138.800 kr.

Bundfradrag.

2/3 af samlede årlige husleje og varme der er skønnet til 76.000 kr. – 51.000 kr.

Skønsmæssigt opgjort resultat af udlejningen 87.800 kr.

2015

Skønnede lejeindtægter

[person4] (og [person5] og [person6]) –

Leje for hele året – ifølge indsendte betalingsoversigter 64.392 kr.

Ovennævnte antages at have betalt alle udgifter på lejligheden som husleje.

[person1] for perioden fra den 1. januar 2015 til den 25. juni 2015 –

ca. 5 1/2 måned. x 2.500 kr. i alt 13.750 kr.

[person3] for hele 2015 - 12 måneder x 2.500 kr. i alt 30.000 kr.

Skønnede lejeindtægter i alt 108.142 kr.

Bundfradrag

2/3 af samlede årlige husleje og varme (64.392 kr.+13.658 kr.) 78.050 kr. = 52.033 kr.

Skønsmæssigt opgjort resultat af udlejningen 56.109 kr.”

SKAT fremkom med følgende bemærkninger til klagen:

”Klagens punkt 1 – formelle forhold

Rådgiver fremfører i klagen, at de af SKAT foretagne skatteansættelser for 2013 og 2014 må anses for ugyldige. Begrundelsen herfor er, at da skatteyder har oplyst, at der ikke er lejeindtægter/ udlejning, finder de ikke at skatteansættelserne er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKATs bemærkninger

Under henvisning til statsskattelovens § 4, litra b og af Juridisk Vejledning Afsnit C.H.3.1. fremgår det, at værdien af fri benyttelse af en privat bolig er skattepligtig for både udlejer og lejer. Da skatteyder hverken har selvangivet værdi af fri benyttelse eller de af [person4] betalte lejeudgifter, er SKAT fortsat af den opfattelse, at det må anses for groft uagtsomt, at skatteyder ikke har selvangivet lejeindtægter/værdien af fri benyttelse. Skatteansættelserne for 2013 og 2014 foretages derfor med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Klagens punkt 2 – øvrige forhold

Indsigelser

Rådgiver fremfører, at skatteyder har indsendt indsigelser.

SKATs bemærkninger

Skatteyder har ikke indsendt indsigelser til det fremsendte forslag af den 22. februar 2017. Skatteyder har under sagsbehandlingen løbende indsendt oplysninger og bemærkninger. Herunder bilag 3 og 4.

Bilag 5 - [person4] og ægtefællen [person9]

Der er indsendt et bilag 5, det er en tro og love erklæring fra [person4], hvoraf det fremgår, at hun siden april 2007 har boet sammen med [person10] på adressen [adresse1], [by1], og i den forbindelse har betalt huslejen.

SKATs bemærkninger

Oplysningerne i erklæringen om hendes betaling af husleje og varme er ikke nye oplysninger. Dette fremgår af [person4]s indsendte betalingsoversigter og heraf fremgår ligeledes, at der fra hendes konto bliver betalt TV pakke. Det er nye oplysninger, at skatteyder har betalt mad og øvrige daglige fornødenheder, men dette fremgår ikke af tro og love erklæringen fra [person4].

Skatteyder er gift med [person9] og SKAT har ved gennemgangen af bankkontoudskrifter konstateret, at de også fortsat har fællesøkonomi, hvilket bekræftes af rådgiver i klagen. [person9] har bopæl på adressen [adresse2], [by1].

Af kildeskattelovens § 4, stk. 4. fremgår, at ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted.

Jævnfør afsnit C.A.8.1 i Juridisk Vejledning anses samlivet ophæves i skattemæssig forstand enten ved a) separation eller skilsmisse eller b) faktisk ophør af samlivet uden separation eller skilsmisse.

Ad b) Faktisk ophør af samlivet uden separation eller skilsmisse

Lever ægtefællerne faktisk adskilt, opstår spørgsmålet, om der i skattemæssig forstand er tale om faktisk samlivsophævelse. Dette beror på en konkret vurdering, men som udgangspunkt skal samlivet være ophævet som følge af en uoverensstemmelse mellem ægtefællerne. I skattemæssigt forstand anses samlivet kun at være ophævet, hvis ægtefællerne lever varigt adskilt uden fælles husførelse.

Ingen af ægtefællerne har heller ikke overfor SKAT tilkendegivet, at de lever adskilt. Af de hertil indsendte bankkontoudskrifter fremgår blandt andet, at de har flere fælles konti herunder andelsboliglån og en budgetkonto. Fra budgetkontoen bliver der betalt faste udgifter, f.eks. månedlige udgifter til [andelsboligforeningen], forsikringer, licens, [virksomhed1] pakke, [virksomhed2], bredbånd, en haveforening, sygeforsikring, skole, tandlæge, MC-klub og til CRM. Ligesom der fra kontoen sker overførsler til fælles lån samt overførsler mellem ægtefællernes øvrige konti.

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at skatteyder også har fællesøkonomi med [person4] og samtidigt skulle have afholdt et tilsvarende andel af udgifterne, som dem [person4] har afholdt.

Bilagene 6, 7, 8 og 9 – øvrige tilmeldte personer på adressen

Ovenstående bilag er tro og love erklæringer fra henholdsvis [person2], [person8], [person7] og [person3]. Det fremgår af erklæringerne, at de pågældende aldrig har haft bopæl på adressen. I klagen anføres, at SKAT ikke har forholdt sig til erklæringerne og at de pågældende kun har haft postadresser på adressen. Samtidigt anføres det, at det er SKAT, der skal godtgøre eller sandsynliggøre at de pågældende bor på adressen.

SKATs bemærkninger

SKAT har udelukkende i opgørelserne medtaget de i CPR tilmeldte personer på adressen. Som det også fremgår af den i afgørelsen indsatte tekst fra Borger.dk, kan personer kun registreres i CPR, når de rent faktisk bor på adressen. Det fremgår endvidere af udskrifter fra CPR at både [person8], [person7] er til- og frameldt samme dag og således ikke medtaget i opgørelserne.”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af SKAT (nu Skattestyrelsen) ophæves.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende begrundelse:

Ved den påklagede afgørelse har SKAT anset klageren for at have boet i lejligheden [adresse1], [by1], og drevet værelsesudlejning derfra. Forhøjelsen af klagerens indkomst med et skønsmæssigt fastsat resultat af værelsesudlejning, er udelukkende baseret på, at der i CPR har været andre personer tilmeldt adressen.

På baggrund af de foreliggende oplysninger anser Skatteankestyrelsen det ikke for godtgjort, at klageren har drevet værelsesudlejning. Skatteankestyrelsen finder således, at tilmeldinger i CPR ikke er tilstrækkeligt til at fastslå, at klageren har haft en skattepligtigtig indtægt, og at der ikke er oplyst om andre forhold, der sandsynliggør, at klageren har haft indtægter fra værelsesudlejning.

Med henvisning til det af klagers repræsentant anførte i brev af 3. juli 2017 om CPR-loven og registreringer i henhold til denne og den tilhørende vejledning er vi enige i Skatteankestyrelsens vurdering.

Vi har herved også henset til, at det fremgår af sagen, at lejligheden er på 77 kvadratmeter, og at klagers egen husstand består af 4 personer.

Som følge af, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at klageren har drevet værelsesudlejning, foreligger der således heller ikke grundlag for at anse klageren for at have handlet groft uagtsomt i henholdt til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ved at have undladt at selvangive sin indkomst.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig for så vidt angår indkomstårene 2013 og 2014 og forhøjelsen for 2015 nedsættes til 0 kr.

Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at forhøjelsen for samtlige af de påklagede indkomstår nedsættes til 0 kr.

Klagerens repræsentant har som begrundelse anført følgende:

”1. De formelle forhold (den principale påstand):

Det gøres gældende, at den forkortede ligningsfrist i § 1, stk.1, jf. BEK nr. 534 af 22/05/2013, finder anvendelse i nærværende sag. SKATs agterskrivelse er dateret den 22. februar 2017, jf. bilag 2.

Det bestrides, at Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, finder anvendelse, som anført af SKAT i afgørelsen side 4n. SKATs argumentation er cirkulær! Klager bestrider, at der er foretaget udlejning. Når der ikke er foretaget udlejning, jf. nedenfor afsnit 2, er der ikke noget resultat at selvangive, hvorfor reglen i § 27, stk. 1, nr. 5, ikke finder anvendelse.

SKAT har herefter ikke kompetence til at træffe afgørelse om indkomståret 2013 og 2014, hvorfor afgørelsen er ugyldig for disse indkomstår.

2. De faktiske forhold:

SKAT anfører i afgørelsen s. 1 under overskriften ”1.1. Faktiske forhold” følgende:

” Da det fremgår, at der udover dig er flere tilmeldte personer på din adresse, og da duintet har selvangivet i den anledning har vi bl.a. anmodet om:

- Et udlejningsregnskab

- Fremlejekontrakter og huslejekvitteringer.

- [...]”

SKAT fortsætter øverst side 2, under overskriften ”Dine bemærkninger”

” Vi har ikke modtaget indsigelse til forslaget”

Det er ikke korrekt. Klager har ved flere lejligheder gjort SKAT opmærksom på, at lejligheden ikke har været udlejet, hvorfor klager ikke kan fremsende udlejningsregnskab, fremlejekontrakter mv., jf. bl.a. bilag 3 og bilag 4.

SKAT anfører herefter side 3, under overskriften ”1.3. SKAT´s bemærkninger og begrundelse” følgende:

”Du har oplyst følgende:

At du ikke har udlejet boligen og modtaget lejeindtægter. På adressen bor sammen med dig [person4], hendes søn [person5] og hans ægtefælle [person6]. De øvrige tilmeldte personer har aldrig boet på adressen. Du har yderligere oplyst, at for de øvrige tilmeldte personers vedkommende er det udelukkende en postadresse.”

SKAT anfører herefter følgende, side 3:

”Du har ikke indsendt udlejningsregnskaber og du har hverken oplyst eller dokumenteret, at du har afholdt udgifter vedrørende lejligheden. Endvidere har du fortsat fællesøkonomi med din ægtefælle [person9], der bor på en anden adresse. ”

Det skal det gentages, at eftersom klager ikke har lejet lejligheden ud, kan det af SKAT anmodede

materiale ikke indsendes. Det er korrekt, at klager fortsat har fælles økonomi for en dels vedkommende med [person9], der formelt er klagers ægtefælle, men i perioden 2008-2015 har [person9] og klager ikke levet i et ægteskabeligt forhold trods den formelle civilretslige status af ægtefæller. Klager har imidlertid af hensyn til deres fælles børn opretholdt et økonomiske fællesskab med [person9].

Klager har boet på adressen [adresse1], [by1], med [person4], der vedlægges erklæring på tro og love herom fra [person4], jf. bilag 5. I forholdet mellem klager og [person4] har det været sådan, at hun stod for de faste udgifter til bolig m.v., mens klager stod for mad og øvrige daglige fornødenheder. Forholdet mellem [person4] og klager medfører ikke skattepligtig indkomst efter Statsskattelovens § 4 og Ligningslovens § 15P. Ex tuto, skal det gøres gældende, at klager under alle omstændigheder ikke har handlet groft uagtsomt ved at indrette sig som sket, der henvises til afsnit 1 ovenfor om de formelle forhold.

SKAT ses ikke i begrundelsen for afgørelsen at have taget stilling til det forhold, at klager afviser, at (i) [person2], (ii) [person8], (iii) [person7], (iv) [person3] og (v) [person1] har haft fysisk bopæl i lejligheden, ligesom SKAT ikke forholder sig til det faktuelle forhold, at der er indsendt tro og love erklæringer, jf. bilag 6, bilag 7, bilag 8 og bilag 9, hvor de angiven personer erklærer, at de udelukkende har haft postadresse på adressen. SKAT anfører til dette afgørelsen s. 4 øverst:

”SKAT henholder sig til, at tilmeldte personer også rent faktisk bor på adressen.”

Det er ikke en begrundelse. Det er en erklæring. Det er meget vanskeligt for klager, at gøre mere end klager har gjort for at imødekomme SKAT. Det er meget vanskeligt at bevise et ”ikke eksisterende forhold”, og det er da heller ikke sådan, systemet er skruet sammen, for det er rent faktisk SKAT, der skal godtgøre eller i det mindste skabe en sikker formodning for, at de angivne personer har boet på adressen, og ikke som erklæret alene haft postadresse på adressen.

SKAT har hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at der er sket udlejning, hvorfor forhøjelsen for de relevante indkomstår skal nedsættes til kr. 0.”

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:

”Ad 1) De formelle forhold:

Det i klagen anførte fastholdes, SKATs henvisning til Statsskattelovens § 4, litra b og Juridisk Vejledning, Afsnit C.H.3.1, kan ikke føre til et andet resultat, idet der ikke har fundet udlejning sted. Parterne har, som angivet i klagen side 3, boet sammen – og det udløser altså ikke Skat, at to mennesker, der er glade for hinanden, bor sammen og hver bidrager med deres.

Ad 2) De faktiske forhold:

Det i klagen anførte fastholdes.

Særligt for så vidt angår SKATs bemærkninger til bilag 5, tro og love erklæring fra [person4] og SKATs henvisninger til kildeskattelovens § 4, stk. 4 og C.A.8.1. i Juridisk Vejledning, skal det bemærkes, at nærværende sag ikke angår [person10] og [person9]s civilretlige status i skattemæssig sammenhæng.

Nærværende sag angår spørgsmålet om, hvorvidt [person10] har boet på adressen [adresse1], 4. tv, [by1], i perioden 2013, 2014 og 2015 sammen med [person4]. Begge parter har bekræftet, at det har forholdt sig sådan, og SKAT har ikke godtgjort, at det forholder sig anderledes.

For så vidt angår SKATS bemærkninger til bilag, 6, 7, 8 og 9, så vælger SKAT ubegrundet at se bort fra de tro og love erklæringer, der er fremlagt for de personer, der har været tilmeldt adressen [adresse1], [by1]. SKAT anfører i forlængelse heraf:

”SKAT har udelukkende i opgørelsen medtaget de CPR tilmeldte personer på adressen. Som det også fremgår af den i afgørelsen indsatte tekst fra Borger.dk kan personer kun registreres i CPR, når de rent faktisk bor på adressen.” [understregning min markering]

SKAT lægger afgørende vægt på det anførte, men SKAT læser det anførte mere bogstaveligt, end der er juridiske belæg for, der henvises i den forbindelse til vejl.nr. 9273 af 14. juni 2013 (vejledning og folkeregistrering), hvoraf fremgår følgende, kapital 3, pkt.3.1.:

”Hovedformålet med kommunernes registrering af en persons adresse i CPR er at sikre, at enhver folkeregistreres på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig, jf. CPR-lovens § 1, nr. 3. At det pågældende sted eventuelt ikke er et sted, hvor det er lovligt at bo - i vinterhalvåret eller overhovedet er som udgangspunkt uden betydning for registreringen, hvis personen rent faktisk bor der. Der tages efter CPR-loven ikke hensyn til de retsvirkninger, som anden lovgivning tillægger registreringen af en persons bopæl i CPR. Hvis der i anden lovgivning knyttes umiddelbare retsvirkninger til folkeregistreringen, forudsættes det, at dette sker ud fra en viden om folkeregistreringens principper.

Inden for en lang række lovområder (skattelovgivning, sociallovgivning m.v.) skal der foretages en særskilt bedømmelse om bopælsspørgsmål i sagerne uafhængig af registreringen i CPR.”

I CPR-lovens § 12 og i vejledningens kapitel 4 kan SKAT læse om, hvordan registrering i CPR foretages – det foretages ved anmeldelse, ikke fra ejeren af boligen, men fra den enkelte borger. Det betyder, at man godt kan registrere sig på en bopæl, hvor man ikke bor. Man kan således godt registreres i CPR på en bopæl, hvor man ikke bor, men det er ikke lovligt at gøre det, jf. bilag 10. Hvis der er foretaget ulovlig registrering eller der er formodning for det kan Kommunen, jf. CPR-lovens § 10, stk. 2 – foretage følgende foranstaltninger:

”Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold udover de oplysninger, som den har adgang til efter anden lovgivning, afkræve følgende oplysninger:

1. En nærmere redegørelse fra vedkommende selv om dennes bopælsforhold.

2. En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter til eller fra dennes ejendom eller lejlighed, samt om, hvem der bor eller opholder sig i ejendommen eller lejligheden.”

I nærværende sag er der fremlagt tro og love erklæringer angående de faktiske bopælsforhold. Desuden har klager oplyst SKAT om, at han har haft kontakt til CPR-registreret med henblik på at få afmeldt de personer, der fejlagtigt var registeret på [adresse1], 4. tv, [by1] med bopælsadresse og ikke postadresse, jf. brev af 2. december 2016 til SKAT v/[person11], jf. bilag 11.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af den dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011), at skattemyndigheden ikke kan afsende varsel om ændring af en skatteyders skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, gælder ikke for personer med enkle økonomiske forhold. Varsling for denne personkreds skal ske senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, hvilket følger af § 1 i den dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (Bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold). Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 3.

Ifølge den dagældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan SKAT varsle en ansættelsesændring efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Indtægter ved udlejning af fast ejendom er indkomstskattepligtige og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. Af den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013), fremgår endvidere, at såfremt den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.

Ved den påklagede afgørelse har SKAT anset klageren for at have boet i lejligheden [adresse1], [by1] og drevet værelsesudlejning derfra. Forhøjelsen af klagerens indkomst med et skønsmæssigt fastsat resultat af værelsesudlejning er baseret på, at der i CPR har været andre personer tilmeldt adressen.

Tilmeldinger i CPR er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at klageren har haft en skattepligtigtig indtægt, og der er ikke oplyst om andre forhold, som sandsynliggør, at klageren har haft indtægter fra værelsesudlejning.

Da Landsskatteretten herefter efter en samlet vurdering finder, at det ikke kan lægges til grund, at klageren har drevet værelsesudlejning, foreligger der ikke grundlag for at anse klageren for at have handlet groft uagtsomt i henholdt til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ved at have undladt at selvangive indkomst.

Landsskatteretten ændrer derfor afgørelsen således, at SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst bortfalder.