Kendelse af 25-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 19-01-2020

Journalnr. 17-0987123

Klagepunkt

SKATs

afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

2012

Aktieindkomst

Maskeret udbytte i form af selskabets køb af møbler

Rådighed over kunst

Personlige indkomst

Fri bolig

736.334 kr.

42.535 kr.

324.930 kr.

0 kr.

38.035 kr.

0 kr.

386.575 kr.

21.150 kr.

170.588 kr.

2013

Aktieindkomst

Rådighed over kunst

Personlige indkomst

Fri bolig

88.770 kr.

684.859 kr.

84.270 kr.

0 kr.

44.242 kr.

359.551 kr.

2014

Aktieindkomst

Rådighed over kunst

Personlige indkomst

Fri bolig

92.352 kr.

682.359 kr.

87.852 kr.

0 kr.

46.122kr.

358.238 kr.

2015

Aktieindkomst

Rådighed over kunst

Personlige indkomst

Fri bolig

92.784 kr.

644.859 kr.

88.284 kr.

0 kr.

46.349 kr.

338.551 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS ejer 52,5 % af aktiekapitalen i [virksomhed2] A/S. Den øvrige aktiekapital i [virksomhed2] A/S er ejet 25 % af [virksomhed3] ApS, 10 % af [virksomhed4] ApS, 5 % af [virksomhed5] ApS, 3,75 % af [virksomhed6] ApS og 3,75 % af [virksomhed7] ApS.

[virksomhed1] ApS er ejet af klageren. Klageren er bestyrelsesformand og direktør i [virksomhed1] ApS.

[virksomhed3] ApS er ejet af klagerens ægtefælle, mens [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS er ejet af klagerens døtre. [virksomhed5] ApS er ejet af klagerens søster.

[virksomhed2] A/S driver virksomhed med import, salg og servicering indenfor tele- og databranchen.Selskabet har siden 2008 drevet virksomhed fra adressen [adresse1], [by1]. [virksomhed2] A/S har regnskabsår fra den 1. juli til 30. juni. Ifølge CVR-registret har klageren været direktør i [virksomhed2] A/S fra 1999 til 31. august 2013 samt bestyrelsesmedlem fra 1999 (fra 1. september 2013 som bestyrelsesformand).

Fri bolig
[virksomhed2] A/S ejer ejendommen, beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen er anskaffet af selskabet med overtagelse den 1. juli 2008 til en anskaffelsessum på 17.500.000 kr.

Ifølge balancen i selskabets årsregnskaber har ejendommen haft følgende værdi og tilgang:

Tilgang

Akkumuleret

Grund

1.817.400

Bygning

15.728.325

17.545.725

Tilgang 2009/10

91.405

17.637.130

Tilgang 2010/11

3.906.090

21.543.220

Tilgang 2011/12

9.450.163

30.993.383

Tilgang 2012/13

1.790.806

32.784.189

Tilgang 2013/14

0

32.784.189

Det fremgår af OIS, at boligen er registreret som erhverv.

Ejendommens samlede tinglyste areal udgør efter renoveringen 2.113 m2, hvoraf arealet for bygningen udgør 959 m2, fordelt på 318 m2 i kælderetagen, 320 m2 i stueetagen, og 321 m2 på første sal.

Der er fremlagt skrivelse fra klageren til [by1] kommune, hvori købs- og renoveringsplanerne for ejendommen er gennemgået. Det fremgår heraf, at intentionen var at ombygge ejendommen således, at den fremstod som en privat ejendom udadtil. Klageren ønskede at lave en privat lejlighed på første sal, mens der skulle være erhverv i stueetagen og kælderen, ligesom der skulle etableres en ny tilbygning på ejendommens bagside.

Der er fremlagt byggetilladelse fra [by1] Kommune af 24. marts 2011 for [adresse1]. Det fremgår heraf, at der blev givet tilladelse til at foretage til- og ombygning til erhverv, herunder indretning af 3 erhvervslejemål. Der blev desuden givet tilladelse til tilbygning på 102 m2 til kælderetagen, tilbygning af stueplan på 66 m2, 35 m2 tagterrasse og tilbygning af tagterrasse på 66 m2 på 1. sal.

Ifølge en af SKAT udarbejdet opgørelse over indkøb af byggeredskaber og -materialer er der afholdt samlede udgifter til renovering af ejendommen på 15.147.058,93 kr. Der er fremlagt enkelte fakturaer vedrørende udgifterne. Udgifterne vedrører inventar, møblement, gulve og trapper m.v. Siden den 17. marts 2012 havde klageren folkeregisteradresse på [adresse2], [by2], som var klagerens søsters bopæl. Denne bolig har et areal på 232 m2. Foruden klageren, hans ægtefælle og deres to døtre var klagerens søster, hendes ægtefælle og deres tre børn registreret på adressen. Der var således registreret ni personer på adressen.

Den 21. juni 2016 foretog politiet ransagning af adressen [adresse1].

Det fremgår af politiets afhøringsrapport af 21. juni 2016, at klageren de seneste 2-3 år havde boet til leje på [adresse1], 1. sal, med sin hustru og deres to børn. Klageren har forklaret til politiet, at han fra den 1. december 2011 til 17. marts 2012 havde været uden adresse, og at familien tidligere havde boet på [adresse3] i [by3], men da den ejendom blev solgte, havde familien ikke noget fast sted at bo, hvorfor de efterfølgende i et år delvist boede i [by4] på [adresse4] og hos klagerens søster i [by2].

Angående husleje har klageren forklaret til politiet, at dette blev betalt privat til [virksomhed2] A/S, der ejer ejendommen [adresse1]. Huslejen blev efter det forklarede trukket i klagerens løn. Oprindeligt var huslejen sat til 18.000 kr., men blev sat op til 21.250 kr. Klageren forklarede, at han lejede første sal med møbler, inventar, kunst, malerier m.v. hvilket indgik i huslejen.

Der er fremlagt kontospecifikationer for selskabets bogføringskonto 9322 ([virksomhed8]), som er en mellemregningskonto mellem [virksomhed8] ApS og [virksomhed2] A/S. Det fremgår heraf, at klagerens husleje i regnskabsårene 2013-2015 udgjorde:

Regnskabsår

Bogført husleje

2012/2013

250.000 kr.

2013/2014

180.000 kr.

2014/2015

255.000 kr.

Der er ikke udarbejdet lejekontrakt mellem klageren og [virksomhed2] A/S vedrørende lejemålet.

Der er fremlagt rapport om ransagning af [adresse1], udarbejdet af [Politiet]. Det fremgår heraf:

"Ransagningsstedet er en istandsat hvidskuret ejendom/villa på ca. 1100m2. Der er fuld udnyttet kælder, hvor der er etableret stor fitness afdeling, anlagt stor bar, mødeafdeling og kontor. Stueetagen er indrettet som erhverv med kontorlandskab og 1-salen er familiens private bolig. Derudover er loftet indrettet med forældresoveværelse og bad.

Der er adgang til ejendommen via indkørsel fra [adresse1]. På nordsiden er der anlagt ca. 20 parkeringspladser. Ved vores ankomst holdt der foran ejendommen parkeret en hvid Range Rover med reg.nr. [reg.nr.1] samt en hvid Lamborghini med reg.nr. [reg.nr.2].

Stueetagen: Via trappe er der adgang til ejendommens hoveddør der fører ind i en hall, hvorfra en trappe fører til 1-salen og kælderdelen. Via dobbeltdøren i hall'en er der adgang til ejendommens erhvervsdel. der er opdelt som 3 store rum en suite. Indenfor til højre er der kontorlandskab indrettet med 5 pc arbejdspladser og der findes en siddegruppe med 4 lænestole på drejesokkel. På væggene er der ophængt en række [x1].

Til venstre i rummet er der to kontorer med hver en pc arbejdsplads samt et toilet.

Andet rum er indrettet med 4 pc arbejdspladser samt opstillet en fotokopieringsmaskine. Her er der endvidere til venstre opstillet et hvidt to- fløjet skab. Der var tre ansatte tilstede her.

Tredje rum er indrettet som et stort mødelokale/konferencerum. Her er der et stort aflangt hvidt bord og 8 læderbetrukne "rulle" kontorstole. Over bordet hænger der to store PH Kogler i stål. Bagest i lokalet er der en hvid dør, der fører til en vindeltrappe med adgang til 1-salen og kælderdelen.

Kælderetagen: Her er der en stor entre, hvor der er opstillet en Long John cykel og en Vespa scooter. Til venstre for entreen er der 3 toiletter hvor der er etableret bruser i de to af dem. Indenfor entreen er der til højre en siddegruppe med 4 sorte læderstole på drejesokkel. Til højre herfor er der etableret et stort fitness rum med løbebånd, motionscykler og diverse øvrige maskiner.

Til venstre i rummet, er der anlagt en lang bar hvor der er opstillet 7 barstole på række. I baren er der adskillige spiritusflasker samt opstillet en stor mængde Bollinger og Dom Perignon årgangs champagner. Derudover flere flasker meget dyr rom. Bag baren er der et lagerrum med diverse it produkter og et serverskab.

I midten er der en køkkendel og i tilknytning hertil et mødelokale.

Bagest i lokalet er der opstillet et pool bord og ved siden af det, har [person1] sin pc arbejdsplads med 1 computer. I lokalet her er der adgang til haven og p-areal med plads til ca. 20 biler.

1-salen/beboelsen: Trappen i hall'en fører op til lille repos, hvorfra der er adgang til beboelsen. Indenfor døren findes 3 sammenhængende rum - en suite. De to forreste rum er stuer, og det bageste er køkkenet.

Første stue er indrettet som opholdsstue med tv og sofaarrangementer til højre i stuen. Der er to beige sofaer og to [...] stole i hvidt læder. På væggene er der flere store og mindre [...] malerier, ligesom der fandtes en del stentøjskunst. På sofabordet lå et herre [...] ur og nøglen til en Lamborghini. Længst til højre i opholdstuen er der trappe op til 2-sal, hvor der er forældresoveværelse - beskrives særskilt. Der er etableret østvendt terrasse.

Til venstre for første stue er der et pigeværelse samt to toiletter - det ene med bad. I værelset var der en seng og ved siden af et sminkebordsarrangement, et skrivebord i glas og et ophængt tv. Derudover et to- fløjet klædeskab og en ophængt hylde med flere par sko/sandaler. Alt var mærkevarer og på gulvet stod der flere indkøbsposer med varer fra Chanel, Hugo Boss og Gucci.

Anden stue. Til venstre er der indrettet pigeværelse med to rum. Forreste rum er opholdsrum med sofagruppe, skrivebord og ophængt ty. Bageste rum er soveværelse hvor der står et klædestativ med mærkevaretøj. Anden stue benyttes derudover som gennemgang til køkkenet.

Køkkenet er indrettet med elementer i den ene ende og i åben tilknytning hertil spiseafdeling med langbord og 8 stole. Over bordet ophængt to store design lamper- mærke ? Fra køkkenet er der via vindeltrappe adgang til stueetagen.

Udnyttet loftsetage- 2 sal: Etagen er indrettet med lille repos, hvor der er et lille walk in closet. Via dør kommer man ind i forældresoveværelset med toilet og bad i tilknytning hertil. I soveværelset er der til venstre et klædeskab og til højre et 5 lågers walk-in closet. Klædeskabene var fyldt med mærkevare tøj.

Der er anlagt en stor tagterrasse med liggestole og grønne planter."

Der er fremlagt fotomappe fra politiets ransagning af ejendommen, hvor huset er fotograferet udefra, og med fotografier af hver etage, forskellige rum og udsmykninger.

Der er desuden fremlagt billeder fra klagerens døtres åbne profiler på sociale medier, herunder Instagram, Vine og Facebook m.v. Flere af billederne er taget af døtrene i forbindelse med deres eller familiens brug af baren eller fitness-rummet i ejendommens kælderetage.

Møbler

Der er fremlagt afstemningsark over selskabets anlægskartotek. Det fremgår heraf, at der i selskabets regnskabsår 2012/2013 blandt andet blev anskaffet møbler til beboelse for 713.043,75 kr. inkl. moms og B & O-udstyr for 23.290 kr. inkl. moms.

Selskabet foretog i indkomstårene 2012/2013 til 2015/2016 følgende skattemæssige afskrivninger på møblerne og B & O-udstyret i således:

Regnskabsår

Indkomstår

Saldo/afskrevet

2012/2013

2013

Saldo primo 589.067 kr. Afskrivning -147.267 kr. Saldo ultimo 441.800 kr.

2013/2014

2014

Saldo primo 441.800 kr. Afskrivning -110.450 kr. Saldo ultimo 331.350 kr.

2014/2015

2015

Saldo primo 331.350 kr. Afskrivning -82.838 kr. Saldo ultimo 248.512 kr.

2015/2016

2016

Saldo primo 248.512 kr. Afskrivning -62.128 kr. Saldo ultimo 186.384 kr.

Der er fremlagt en af klageren udarbejdet oversigt og opgørelse over hvilke møbler, der, ifølge klageren, stod på første sal.

Kunst

Ud fra politiets fotomappe og selskabets bogføring har SKAT udarbejdet følgende opgørelse over anskaffelsessummen for de malerier og kunstværker, der befandt sig på første sal og kælderen:

Art

Anskaffelsesår

Anskaffelsessum

Politiets bilagsnummer

[...] maleri "[x2]"

07/08

1.000.000

43-1-3

[person2] maleri "[x3]"

07/08

46.000

43-1-1

[person3]

08/09

9.000

43-1-2

[virksomhed9]

09/10

40.001

Bilag mangler

[virksomhed9]-[person4]

10/11

71.000

43-5-13

[virksomhed9]-[person4]

10/11

78.000

43-5-13

[x1]

10/11

23.004

43-5-14

[virksomhed9]-[x4]

11/12

30.000

43-3-30

[virksomhed9]-[x5]

12/13

45.000

43-5-12

[person5] [x6]

12/13

145.000

43-5-11

[virksomhed9]- [x7]

13/14

26.500

43-5-9

[virksomhed9]- [x8]

13/14

15.500

43-5-9

[virksomhed9]-[x9]

13/14

17.500

43-5-8

I alt

1.546.505

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 736.334 kr. for indkomståret 2012 vedrørende anskaffelse af møbler til privat anvendelse, jf. ligningsloven § 16 A.

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 42.535 kr. for indkomståret 2012, 88.770 kr. for indkomståret 2013, 92.352 kr. for indkomståret 2014 og 92.784 kr. for indkomståret 2015 som følge af nytteværdi af kunst.

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 324.930 kr. for indkomståret 2012, 684.859 kr. for indkomståret 2013, 682.359 kr. for indkomståret 2014 og 644.859 kr. for indkomståret 2015 som følge af fri bolig.

Som begrundelse for forhøjelserne er det anført:

" 2. Regulering af momsfradrag vedrørende indkøbte møbler til privatboligen samt skattepligtig udlodning til selskabets hovedaktionær [person1]

[...]

Idet der er tale om anskaffelser i selskabet der ikke er af erhvervsmæssig karakter, og anskaffelser der benyttes i privat henseende er SKAT af den opfattelse, at der ikke kan indrømmes momsmæssigt fradrag for ovenstående anskaffelser.

SKAT har ved opgørelsen taget udgangspunkt i revisors opførte anlægskartotek. Anlægskartoteket er opført uden moms, hvorefter SKAT efteropkræver fratrukket moms af ovenstående beløb svarende til 25 % af 589.067 kr. = 147.267 kr.

SKAT er tillige af den opfattelse, at ovenstående anskaffelser tillagt moms skal betragtes som en skattepligtig udlodning til selskabets hovedaktionær [person1]. SKAT betragter således ovenstående anskaffelser som anskaffet til [person1] privat, og ikke som en del af møblering af den frie bolig.

SKAT begrunder dette med, at [person1] overfor SKAT, og øvrige myndigheder har holdt sine bopælsforhold skjulte i form af falsk adresse for sin hustand hos hans søster, samt betaling af den af selskabet opgjorte husleje på en mellemregning i [virksomhed2] A/S.

Selskabet har aldrig indberettet til SKAT, at der er fri bolig til rådighed for [person1].

Efter SKATs opfattelse fremgår der således ingen steder udadtil, at selskabet stiller direktørbolig til rådighed overfor [person1].

SKAT har på denne baggrund herefter ikke anset de anskaffede møbler i selskabet til privatboligen for at indgå ved opgørelsen af værdien af den fri bolig.

SKAT lægger ligeledes ingen værdi i [person1]s udsagn omkring årsagen til folkeregister adresse hos søsteren udelukkende skyldes, at han ikke måtte have privatadresse på [adresse1], som står opført som erhvervsejendom, hvor der ikke må tages privatophold.

SKAT anser derfor udgiften tillagt moms som en privat udgift til [person1], der skal betragtes som en skattepligtig udlodning til [person1] på 736.334 kr.

Selskabet nægtes momsfradrag for 147.267 kr. idet anskaffelserne ikke kan anses for omfattet af momslovens § 37 stk. 1.

Beløbet tillagt moms anses for en skattepligtig udlodning til [person1] på 736.334 kr. i henhold til ligningslovens § 16 A. stk. 2 nr. 1. SKAT anser udlodningen for skattepligtig i indkomståret 2012 for [person1].

[...]

3. Manglende beskatning af kunst ophængt hos hovedanpartshaver [person1]

[...]

SKAT anser malerierne for værende ophængt på tidspunktet for indflytningen, hvilket er anset for den 1. juli 2012. Til støtte for denne påstand henviser SKAT tillige til politiets bilag 2-1-68 som er udskrift fra [person6] offentlige åbne Facebook profil. På billedet som er uploadet til Facebook den 1. februar 2014 kan man i baggrunden se de samme billeder, som tillige fremgår af politiets bilag 31-1-43 taget den 21. juni 2016.

Ligeledes fremgår det af 2 screen dumps fra [person7] offentlige Vine konto (Politiets bilag 2-1-66 og 2-1-67) at der den 7. oktober 2013 er uploadet 2 videoer til Vine. På begge videoer kan kunst som også blev konstateret i privatdelen på ransagningen den 21. juni 2016 identificeres.

[...]

SKAT anser 1. juli 2012 for tidspunktet hvor kunsten er anset for ophængt privat hos [person1].

SKAT har ved opgørelsen af den skattepligtige værdi af kunsten valgt at tage udgangspunkt i ovenstående afgørelser, hvor nytteværdien af den pågældende kunst ansættes til 6 %. Beskatningen foretages herefter som en skattepligtig udlodning (aktieindkomst) til trods for [person1] udelukkende er lønansat i [virksomhed2] A/S i indkomståret 2012. SKAT anser således ikke nytteværdien af kunsten som skattepligtig personlig lønindkomst for [person1].

Beskatning [person1] for indkomståret 2012

[...] maleri "[x2]"

07/08

1.000.000 kr.

[person2] maleri "[x3]"

07/08

46.000 kr.

[person3]

08/09

9.000 kr.

[virksomhed9]

09/10

40.001 kr.

[virksomhed9]-[person4]

10/11

71.000 kr.

[virksomhed9]-[person4]

10/11

78.000 kr.

[x1]

10/11

23.004 kr.

[virksomhed9]-[x4]

11/12

30.000 kr.

I alt

1.297.005 kr.

Beskatning pr. måned 6 % * 1.297.005 kr. / 12 mdr. = 6.485 kr.

6 måneder i 2012 af 6.485 kr.

Anskaffet i regnskabsåret 12/13

[virksomhed9]-[x5] anskaffet 28.02.2013

12/13

45.000 kr.

[person5] [x6] anskaffet 25.7.2012

12/13

145.000 kr.

Beskatning [x6] pr. måned 6 % * 145.000 kr. / 12 mdr. = 725 kr.

5 måneder i 2012 af 725 kr.

3.625 kr.

Samlet beskatning kunst for [person1] i indkomståret 2012

42.535 kr.

Beskatning [person1] for indkomståret 2013:

Saldo kunst ultimo 2012

1.297.005 kr.

[person5] [x6] anskaffet 25.7.2012

145.000 kr.

1.442.005 kr.

Beskatning pr. måned 6 % * 1.442.005 kr. / 12 mdr. = 7.210 kr.

12 måneder i 2013 af 7.210 kr.

86.520 kr.

[virksomhed9]-[x5] anskaffet 28.02.2013 til 45.000 kr. 6 % * 45.000 / 12 mdr. = 225 kr.

10 måneder af 225 kr.

2.250 kr.

Samlet beskatning kunst for [person1] i indkomståret 2013

88.770 kr.

Beskatning [person1] for indkomståret 2014:

Saldo kunst ultimo 2013 (1.442.005 kr. + 45.000 kr.)

1.487.005 kr.

Beskatning pr. måned 6 % * 1.487.005 kr. / 12 mdr. = 7.435 kr.

12 måneder i 2014 af 7.435 kr.

89.220 kr.

Anskaffet 23. december 2013 [x7] 26.500 kr. og [x8] 15.500 kr. i alt 42.000 kr.

6 % * 42.000 / 12 mdr. = 210 kr.

12 måneder af 210 kr.

2.520 kr.

Anskaffet 29. maj 2014 [person8] til 17.500 kr. 6 % x 17.500/12 mdr. = 87,50 kr.

7 måneder af 87,50 kr.

612 kr.

Samlet beskatning kunst for [person1] i indkomståret 2014

92.352 kr.

Beskatning [person1] for indkomståret 2015:

Saldo kunst ultimo 2014 (1.487.005 kr. + 42.000 kr.+ 17.500 kr.)

1.546.505 kr.

Beskatning pr. måned 6 % * 1.546.505 kr. / 12 mdr. = 7.732kr.

12 måneder i 2015 af 7.732 kr.

92.784 kr.

Samlet beskatning kunst for [person1] i indkomståret 2015

92.784 kr.

Ovenstående opgjorte beløb er anset for skattepligtige efter ligningslovens § 16 A stk. 2 nr. 1.

[...]

5. Beskatning af fri bolig til hovedaktionær [person1]

[...]

SKAT anser den kontante anskaffelsessum for privatboligen til at udgøre 49 % af 32.784.189 kr. svarende til 16.064.253 kr. De 49 % er opgjort i henhold til sagsfremstillingens punkt 1, hvor m2 vedrørende 1. salen, og m2 vedrørende øvrige lokaler, som er egnet til at indgå i beboelsesdelen og anset for at indgå heri medtaget.

Som det fremgår af ovenstående beregningsregler udgør den skattepligtige værdi af fri helårsbolig for hovedaktionærer 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af:

· 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr.
· 3 % af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen var omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

SKAT er ikke bekendt med hvad vurderingen for ejendommen [adresse1] ville være for indkomståret 2001 og 2002, hvor den laveste af disse værdier skal anvendes til beregningen af de efterfølgende 1 % og 3 %.

Beregningsgrundlaget for 1 % og 3 % beregningen er den laveste af:

Ejendomsvurderingen 01.01.2001 + 5 %

Ejendomsvurderingen 01.01.2002

Ejendomsvurderingen 01.10.2011

SKAT kan konstatere, at ejendommen [adresse1] har følgende ejendomsvurderinger:

Ejendomsvurdering 2001 5.350.000 kr.

Ejendomsvurdering 2002 5.850.000 kr.

Ejendomsvurderingen pr. 01.10.2011 8.150.000 kr.

Idet ejendomsvurderingen pr. 01.01.2001 + 5 % svarende til 5.617.500 kr. er den laveste værdi anvender SKAT 49 % af denne svarende til 2.752.575 kr. til beregningen af 1 % og 3 %. SKAT har ved anvendelse af denne stillet [person1] bedst muligt ved skønsudøvelsen, idet SKAT anvender vurderinger på erhverv som umiddelbart er lavere end vurderinger på boboelse.

SKAT beregner herefter værdien af den fri bolig til [person1] således:

5 % af 16.064.253 kr.

803.213 kr.

1 % af 2.752.575 kr.

27.526 kr.

3 % af 2.752.575 kr. - 3.040.000 kr.

0 kr.

Tillæg af forbrug m.v.

Ejendomsskatter, el, vand, varme m.v. i henhold til revisors opgørelse

Medtaget med samme beløb pr. år hvor SKAT beregner fri bolig

69.120 kr.

I alt

899.859 kr.

SKAT kan konstatere at selskabet i sin egen bogføring har foretaget bogføring af privat husleje for [person1]. Dette er sket med 250.000 kr. første gang for perioden 1. juli 2012 til 30. juni 2013. SKAT anser herefter den 1. juli.2012 for indflytningsdato for [person1] og hans husstand på [adresse1] 1. sal.

Selskabet har forskudt regnskabsår hvorefter den skattepligtige værdi af fri bolig for hovedaktionær [person1] som følger kalenderåret kan opgøres således reduceret med det der allerede er betalt:

Periode

Beløb

01.07.2012 - 31.12.2012

449.930

Betalt for perioden i henhold til mellemregning

-125.000

Yderligere beskatning

324.930

Periode

Beløb

01.01.2013 - 31.12.2013

899.859

Betalt for perioden i henhold til mellemregning

-215.000

Yderligere beskatning

684.859

Periode

Beløb

01.01.2014 - 31.12.2014

899.859

Betalt for perioden i henhold til mellemregning

-217.500

Yderligere beskatning

682.359

Periode

Beløb

01.01.2015 - 31.12.2015

899.859

Betalt for perioden i henhold til mellemregning

-255.000

Yderligere beskatning

644.859

Hovedaktionærer m.v., der uden at være ansat får stillet bolig til rådighed af deres selskab, skal beskattes af udbytte i form af fri bolig efter LL § 16 A, stk. 5. Et sådant udbytte beskattes som personlig indkomst jf. PSL § 3, stk. 1 og § 4 a stk. 2, 2. punktum.

[...]

SKAT kan ikke tilslutte sig selskabets betragtninger omkring beskatningen af den private anvendelse af ejendommen [adresse1] udelukkende udgør 33,48 % svarende til lejligheden indrettet på

1. sal i ejendommen.

SKAT fastholder sin påstand omkring beregningen af den fri bolig til hovedanpartshaver [person1] skal udgøre 49 % som opgjort i henhold til sagsfremstillingens punkt 1, hvor m2 vedrørende

1. salen, og m2 vedrørende øvrige lokaler, som er egnet til at indgå i beboelsesdelen og anset for at indgå medtages.

SKAT er ikke enig i selskabets bemærkning omkring:

"det tydeligt er gjort klart, at man ikke kan anvende den andel af lokalerne, og at der er særskilt aflåsning, således at personale ikke kan anvende lejligheden på 1. sal. Samtidigt må det fastslås, at [person1] ej heller kan anvende selskabets andre lokaler til sit private hjem, idet der både arbejdes tidligt og sent i lokalerne, ligesom personalet har fuld adgang til ejendommen med nøgler og træning alle dage og tidspunkter."

At de pågældende faciliteter også er stillet til rådighed for selskabets ansatte udelukker ikke at [person1] og hans husstand kan anvende disse. De pågældende lokaler og faciliteter er egnet til at indgå i beboelsesdelen for [person1] og hans husstand, hvilket tillige er dokumenteret anvendt i henhold til diverse billeddokumentation fra de sociale medier.

SKAT er enig i selskabets påstand om at mæglervurdering fra mæglerfirmaet [virksomhed10] til en ansat værdi på 32.500.000 kr. ikke kan anvendes ved beregningen af den fri bolig. SKAT har ikke anvendt den pågældende vurdering, men selskabets anskaffelsessum på ejendommen tillagt ombygningsudgifterne.

SKAT har medtaget den pågældende vurdering for at illustrere, at selskabets revisor ved beregning af fri bolig ikke kan tage udgangspunkt i den værdi som blev anvendt, når der foreligger en mæglervurdering på 32.500.000 kr. og en i regnskabet opgjort kontant anskaffelsessum på 32.784.189 kr.

SKAT fastholder således sin opgørelse på 49 % af det samlede antal m2 opgjort under punkt 1 i sagsfremstillingen, hvor SKAT foretager fordeling af antal m2 i forbindelse med opgørelse af momsfradraget. Det er SKATs opfattelse, at samme antal m2 skal benyttes ved opgørelse af den fri bolig, idet beboelsesrum der er egnet til at indgå skal tillægges ved opgørelsen af det samlede antal m2.

SKAT foretager på den baggrund ikke korrektion i forhold til det allerede udsendte forslag.

Selskabets revisor har tillige anført, at da selskabet løbende har modtaget betaling for huslejen, således at hovedaktionær ikke blev beskattet, anmodes der om, at [person1] til selskabet kan foretage betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5 for hvad angår forhøjelsen af huslejen for lejligheden, leje af kunst samt private anskaffelse af møbler, idet dette har haft utilsigtet virkning med forhøjelsen.

SKAT kan ikke tilslutte sig selskabets revisors påstand om betalingskorrektion efter ligningslovens

§ 2 stk. 5. SKAT begrunder dette med, at forhøjelsen ikke er foretaget med hjemmel i ligningslovens § 2. Forhøjelsen af SKAT er foretaget i henhold til ligningslovens § 16 stk. 9, hvilket ikke er omfattet af reglerne for betalingskorrektion efter ligningslovens § 2 stk. 5.

Til støtte for denne påstand henviser SKAT til afgørelse fra Østre Landsret af 27 juni 2012 SKM2012-457.ØLR

[...]

SKAT fastholder således sin beskatning af fri bolig til hovedanpartshaver [person1] skal foretages med:

Periode

Beløb

01.07.2012 - 31.12.2012

449.930

Betalt for perioden i henhold til mellemregning

-125.000

Yderligere beskatning

324.930

Periode

Beløb

01.01.2013 - 31.12.2013

899.859

Betalt for perioden i henhold til mellemregning

-215.000

Yderligere beskatning

684.859

Periode

Beløb

01.01.2014 - 31.12.2014

899.859

Betalt for perioden i henhold til mellemregning

-217.500

Yderligere beskatning

682.359

Periode

Beløb

01.01.2015 - 31.12.2015

899.859

Betalt for perioden i henhold til mellemregning

-255.000

Yderligere beskatning

644.859

Ligeledes har SKAT særdeles svært ved at se, at opgørelsen af den frie bolig ikke skal opgøres efter ligningslovens § 16 stk. 9 efter reglerne for helårsboliger. Selskabets revisor har i sin skrivelse anført, at man overvejer en klagesag, hvor opgørelsen af den fri bolig skal opgøres efter ligningslovens § 16 stk. 3, hvilket vil sige markedslejen, idet ejendommen er vurderet som erhverv.

Hertil skal SKAT bemærke, at ejendommen udelukkende er opført som erhvervsejendom grundet manglende efterrettelighed fra hovedanpartshaver [person1], og selskabet. Ejendommen er ikke opført korrekt i henhold til ejendommens faktiske anvendelse og benyttelse til myndighederne.

Det er SKATs opfattelse at den faktiske anvendelse af ejendommen er privat beboelse og erhverv.

At hovedanpartshaver [person1] samt selskabet ikke havde til hensigt at fremlægge de faktiske forhold overfor myndighederne kan efter SKATs opfattelse bekræftes af, at hovedanpartshaver [person1] havde optaget falsk adresse for sig selv og sin husstand.

Adressen var optaget hos sin søster på adressen [adresse2], [by2] for at dække over at hans faktiske private husstand er på [adresse1] i [by1]."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 736.334 kr. for indkomståret 2012 vedrørende udlodning i form af selskabets køb af møbler, jf. ligningsloven § 16 A.

Der er nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 4.500 kr. i indkomstårene 2012-2015 vedrørende rådighed over kunst.

Der er nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med henholdsvis 324.930 kr. for indkomståret 2012, 684.859 kr. for indkomståret 2013, 682.359 kr. for indkomståret 2014 og 644.859 kr. for indkomståret 2015 som følge af fri bolig.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes til et mindre beløb, hvor rådigheden af fri bolig er opgjort på baggrund af første salens andel af ejendommens samlede areal.

Til støtte for de nedlagte påstande er det gjort gældende:

"SKAT har anset kr. 736.334 for private anskaffelser af møbler, som beskattes hos hovedaktionæren, ligesom der ikke er godkendt fradrag for skattemæssige afskrivninger i indkomstårene 2013 - 2016 inkl.

Denne ændring er vi ikke enige i.

SKAT har endvidere anset hovedaktionæren for skattepligtig af yderligere leje, idet man mener at selskabet har modtaget følgende beløb for lidt i forbindelse med lejebetalingen.

Beløbene andrager følgende:

Indkomståret 2012 kr. 324.930

Indkomståret 2013 kr. 684.859

Indkomståret 2014 kr. 682.359

Indkomståret 2015 kr. 644.859

Denne ændring er vi ikke enige i.

SKAT har anset hovedaktionæren for skattepligtig af værdi af kunst, som også er ophængt i virksomheden.

Disse ændringer er vi ikke enige i.

Bemærkninger - ikke godkendt skattemæssige afskrivninger.

Der skal - med henvisning til klagesagen vedr. CVR-­-nr. [...1], [virksomhed2] A/S, således ske regulering med skattemæssige afskrivninger, opgjort således

2013

primo

235.000

Afskrivning

58.750

Ultimo

176.250

2014

Primo

176.250

Afskrivning

44.063

Ultimo

132.188

2015

Primo

132.188

Afskrivning

33.047

Ultimo

99.141

2016

Primo

99.141

Afskrivning

24.785

Ultimo

74.355

Beskatning - Malerier.

SKAT er af den opfattelse, at selskabet har foretaget anskaffelser af malerier, som er ophængt hos hovedaktionæren, for kr. 1.546.505.

På den baggrund mener SKAT at der skal ske beskatning hos hovedaktionæren med 6 % årligt af diverse indkøbte kunst.

SKAT har i den anledning opgjort grundlagene for beskatningen, jf. side 26 og 27 i sagsfremstillingen.

I den anledning skal vi gøre opmærksom på at følgende malerier ikke hænger i privaten, men derimod andre steder.

Det drejer sig om følgende:

· [person2] maleri "[x3]" kr. 46.000
· [person3] kr. 9.000
· [x1] kr. 23.004

I alt kr. 75.004

Beskatning, 6 % årligt kr. 4.500

[person2] maleriet hænger i kantinen.

[person3] hænger på kontoret

[x1] hænger på kontoret

Ovenstående kan bekræftes ved selvsyn på ejendommen.

Bemærkninger - beskatning af fri bolig.

SKAT anser hovedaktionæren for skattepligtig af differencen mellem beregnet egen lejeværdi og allerede betalt leje til selskabet.

Vi er ikke enig i den af SKAT opgjorte lejeværdi, jf. ligningslovens § 16 stk. 9. Vores påstand er følgende:

Primær: Lejen skal opgøres til markedslejen, idet den anvendte ejendom ikke er en boligejendom men derimod en erhvervsejendom, ligesom ejendommen står registreret som en erhvervsejendom.

Subsidiær: Lejen skal opgøres på baggrund af de faktiske antal kvm. som rent faktisk vedrører de lokaler, som anvendes af hovedaktionær som bopæl. I den anledning er det vores klare opfattelse, at det udelukkende er arealet på 1. Sal, som andrager 321 kvm. ud af et samlet areal på 959 kvm., eller 33,48 %, som anvendes privat.

Det af SKAT henførte areal (kælderen) er en naturlig del til kontoret, idet der herned er toilet, kantinefaciliteter, mødelokale, arkiv samt fitnessfaciliter til personalet.

Bemærkninger - beskatning af fri bolig - primær påstand.

Det skal indledningsvis bemærkes, at hovedaktionær fra det tidspunkt hvor han og familien faktisk flytter ind på 1. Sal i ejendommen [adresse1], [by1], betaler for den private anvendelse.

Den betaling der er sket, er af hovedaktionæren og revisor anset for svarende til markedslejen.

Vi skal således henvise til bilag 3, hvor man havde forsøgt at leje lokalerne ud for i første omgang kr. 900 kr. pr. kvm. - uden det lykkedes.

Henset til at der er betalt leje på kr. 255.000 i det seneste år, svarende til kr. 795 synes denne betalte leje således også at svare til markedslejen.

For så vidt angår beregning af leje for helårsboliger i hovedaktionærforhold er det omfattet af ligningslovens § 16 stk. 9.

Det skal her bemærkes at lovteksten samt de foreliggende afgørelser på området omhandler begrebet "helårsbolig".

I den anledning skal det bemærkes, at ejendommen på [adresse1], [by1] ikke har status som helårsbolig.

Derimod er ejendommen registreret som en erhvervsejendom. I den forbindelse henvises til uddrag fra OIS.dk, jf. bilag 8.

Heraf fremgår således også at der fortsat er tale om registrering som 3 ejerlejligheder, -­- ren forretning.

Disse ejerlejligheder har således ikke status som ejerlejligheder til boligformål. De er således heller ikke registreret som "helårsboliger".

SKAT anfører ganske vist at ejendommen er opført som erhvervsejendom men at det udelukkende skyldes "manglende efterrettelighed fra hovedaktionæren og selskabet". "Ejendommen er ikke opført korrekt i henhold til ejendommens faktiske anvendelse og benyttelse til myndighederne.", jf. side 38 i sagsfremstillingen.

Vi skal i den forbindelse henvise til bilag 9 - lokalplan 05-­-078 (side 48-­-51).

Heraf fremgår ganske klart at netop ejendommen [adresse1] IKKE må anvendes til andet en klinikker, kontoer og service, jf. pkt. 3.

Der er således ikke tale om, at hovedaktionæren ikke vil fremlægge de faktiske forhold overfor myndighederne. Der er tale om, at en sådan fremlæggelse ikke vil medføre nogen ændring af ejendommens registreringsforhold, hvilket har været vurderet af landinspektør [person9].

Vi skal samtidig henvise til, at det kun er ejerlejlighed nr. 2 ([adresse1], 1.) som anvendes som bolig.

Vi skal her henvise til de tidligere fremførte bemærkninger omkring den samlede ejendoms opdeling og ikke mindst anvendelse.

Her skal der således lægges vægt på, at man ikke kan anvende kælderarealerne i større omfang, end eksempelvis lokalerne på stueplan.

Som det således også er fremført tidligere i klagen, er der tale om kælderlokaler, som er en integreret del af stueplan, idet der er direkte adgang fra stueplan.

Samtidig forefindes en væsentlig del af de faciliteter, der naturligt hører til et kontormiljø, så som toilet, kantine, velfærdsforanstaltninger i form af fitness, bar, men også lager og depot.

At SKAT via de sociale medier mener at kunne sandsynliggøre at lokalerne anvendes til private formål ændrer ikke ved dette.

Denne private anvendelse, som er foretaget enkelte gange, medfører således ikke at lokalerne generelt står til hovedanpartshavers rådighed.

Vi skal igen fremføre, at datteren - som der hentydes til i sagsfremstillingen -­- også er ansat i selskabet.

Selskabets ansatte har variabel arbejdstid, hvilket indebærer at der i mange perioder er ansatte i selskabets lokaler på såvel stueplan som i kælderen.

På den baggrund er det således vores primære påstand, at der udelukkende skal ske beskatning af markedslejen for lokalerne på 1. Sal som anvendes for familien.

Ved værdiansættelsen af markedslejen skal der således ses på følgende forhold:

1. Lejligheden er registreret som erhvervslejlighed. De indebærer, at der er begrænsninger i anvendelse og omsætteligheden af ejerlejligheden.
2. Ejerlejligheden er ikke registreret som bolig under hensyntagen bl.a. til det forhold at lokalplanen ikke giver mulighed for det.
3. Ejerlejligheden er oprindelig renoveret til brug for kontorformål og har derfor bl.a. en række installationer, som ikke forefindes i boliger (adskillige udtag til EDB)
4. Ligningslovens § 16 stk. 9 omtaler helårsboliger, og der ses ikke afgørelser, hvor den "skematiske beregning" finder sted overfor ejendomme, som rente faktisk ikke er vurderet til boligformål.

Bemærkninger - beskatning af fri bolig - sekundær påstand

Lejen skal opgøres på baggrund af de faktiske antal kvm. som rent faktisk vedrører de lokaler, som anvendes af hovedaktionæren og denne familie som bopæl. I den anledning er det vores klare opfattelse, at det udelukkende er arealet på 1. Sal, som andrager 321 kvm. ud af et samlet areal på 959 kvm., eller 33,48 %, som anvendes privat.

Det af SKAT henførte areal (kælderen) er en naturlig del til kontoret, idet der hernede er toilet, kantinefaciliteter, mødelokale, arkiv samt fitnessfaciliteter til personalet.

Lejen anerkendes opgjort efter ligningslovens § 16 stk. 9 men der skal ved beregningen tages udgangspunkt i de faktiske forhold og ikke i antagelser.

De faktiske forhold er således følgende:

1. Boligen omhandler udelukkende arealet på 1. Sal eller 321 kvm. ud af et samlet areal på 959 kvm., svarende til 33,48 %
2. Kælderen er ikke en del af boligen som faktisk anvendes eller for den sags skyld står til rådighed for hovedaktionæren og denne familie til privat anvendelse. Der lægges her vægt på at der er direkte adgang fra kontoret på stueplan og faciliteterne er en naturlig og integreret del af hinanden.
3. Der sker ikke nogen privat anvendelse af kælderen som ikke kan foretages af selskabets øvrige ansatte.
4. Ingen af rummene i kælderen er forbeholdt hovedaktionæren alene, idet samtlige lokaler tjener kontorets formål.

Ved beregning af markedsleje kan der tages udgangspunkt i de faktisk afholdte omkostninger i forbindelse med ombygningen.

Den faktiske anskaffelsessum på kr. 17.545.725 kan fordeles med udgangspunkt i procentfordelingen, jf. ovenstående pkt. 1.

Øvrige forbedringsomkostninger, kr. 15.238.464 fordeles afhængig af hvor udgiften er afholdt.

De udgifter, som ikke kan henføres direkte til 1. Sal fordeles ligeledes i overensstemmelse med procentfordelingen, jf. ovenstående pkt. 1.

På den baggrund kan grundlaget for opgørelse af lejebeskatningen opgøres således:

Bolig

Oprindelig anskaffelsessum

17.545.725

5.874.309

Øvrige byggeomkostninger

15.238.464

Heraf vedr. bolig

4.000.000

9.874.309

5 % af

9.874.309

493.715

1 % af

1.880.739

18.807

Tillæg, forbrug

69.120

581.643

Beløbet vedr. bolig, kr. 4.000.000 er et foreløbig skøn, idet der senere fremsendes en konkret opgørelse.

På baggrund af ovenstående kan beskatning af fri bolig således opgøres således for de enkelte indkomstår.

01.07.2012 -­- 31.12.2012

290.821

Betalt for perioden

125.000

Yderligere beskatning

165.821

01.01.2013 -­- 31.12.2013

581.643

Betalt for perioden

215.000

Yderligere beskatning

366.643

01.01.2014 -­- 31.12.2014

581.643

Betalt for perioden

217.500

Yderligere beskatning

364.143

01.01.2015 -­- 31.12.2015

581.643

Betalt for perioden

255.000

Yderligere beskatning

326.643"

SKATs udtalelse til klagen

SKAT har udtalt følgende til klagen:

"SKAT skal hertil bemærke, at selskabets revisor i sin skrivelse af 5. februar 2017 til SKAT (vedlagt som SKAT Bilag A) har anført følgende, hvilket tillige fremgår af sagsfremstillingen punkt 2.2.:

"Anskaffelse af møbler til anvendelse i den private bolig er man indstillet på at godkende som private effekter, hvorfor man er enig i beløbets størrelse. Selskabet udsteder herefter en faktura til betaling af 736.334 Kr."

I den fremsendte klage anføres det nu, at der er tale om en blanding imellem møbler til privat og møbler der anvendes i kontormiljøet.

SKAT er uenig i denne påstand, idet der er tale om dyre designermøbler til den private beboelse. Ligeledes fremgår det tydeligt af bogføringen at der er tale om "Møbler beboelse".

Af vedlagte politi bilag 36-1 udtaler [person1] følgende i sin afhøring:

''Afhørte blev forespurgt til møbler, inventar og malerier der befandt sig i privatboligen på [adresse1] 1. sal. Afhørte oplyste, at der var købt af [virksomhed11], som lejede ud til afhørte. Afhørte lejede således 1. salen møbleret, hvilket indgik i huslejen"

Det bemærkes, at ud fra politiets bilag 43-5-17 (vedlagt) Fremgår der adskillige indkøb der vedrører kontordelen. Af anlægskartoteket fremgår bl.a. følgende anskaffelser som SKAT ikke har anset at indgår i privatdelen men værende kontorinventar:

Møbler til nye lokaler

72.014

Møbler

48.700

Udsmykning af lokaler

53.000

Kontormøbler

33.000

[virksomhed12]

89.660

Kogle

70.000

[...]-Kontormøbler

63.432

[...] kontorstole

40.880

Gardiner

48.000

[...] skriveborde

115.820

[virksomhed12]

33.000

I alt

675.510

Derudover er der på anlægskartoteket anskaffelser til projektor, lamper m.v. som ligeledes er betragtet som erhvervsmæssige.

Sammenligner Landsskatteretten med de med den medsendte fotodokumentation af kontorlokalerne er det SKATs opfattelse, at ovenstående udgifter kan henføres til de pågældende kontorinventar og møbler der fremgår af politiets bilag 31-1-16 til 31-1-26.

SKAT skal således fastholde sin påstand omkring designermøbler der fremgår af anlægskartoteket med teksten "MØBLER BEBOELSE" 570.435 kr. er af privatkarakter, og disse kan henføres til den medsendte fotodokumentation.

SKAT finder det ligeledes mærkværdigt at forholdet anerkendes ved bemærkninger til det udsendte forslag, mens man i klagefasen ikke vil anerkende SKATs ændring.

[...]

Det er efter SKATs opfattelse uomtvisteligt, at der ved beregningen af den fri bolig skal reglerne i ligningslovens § 16 stk. 9 anvendes. Jf. reglerne sker beregningen ved anvendelse af det største beløb af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4 stk. 2 eller 3 med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen.

Selskabet har brugt væsentlige midler til indretning af ejendommen, og hovedaktionæren har haft proforma adresse hos sin søster. Overfor myndigheder (BBR) og SKAT samt [by1] Kommune er det således ikke lagt frem, at ejendommen bebos privat af [person1] og hans hustand.

SKAT har svært ved at se hvordan rådgiver kan være af anden opfattelse end, at hovedaktionæren har skjult de faktiske forhold overfor myndighederne? Rådgiver anfører:

Vi skal i den forbindelse henvise til bilag 9 lokalplan 05-078 (side 48-51).

Heraf fremgår ganske klart at netop ejendommen [adresse1] IKKE må anvendes til andet en klinikker, kontoer og service, jf. pkt. 3.

Der er således ikke tale om, at hovedaktionæren ikke vil fremlægge de faktiske forhold overfor myndighederne. Der er tale om, at en sådan fremlæggelse ikke vil medføre nogen ændring af ejendommens registreringsforhold, hvilket har været vurderet af landinspektør [person9]. Vi skal samtidig henvise til, at det kun er ejerlejlighed nr. 2 ([adresse1], 1.) som anvendes som bolig.

Ejendommen benyttes netop ikke til det i lokalplanen godkendte formål som er erhverv. Ejendommen benyttes delvist til erhverv og [person1]s privatbeboelse. En privatbeboelse som overfor SKAT og øvrige myndigheder er skjult med proforma adresse hos [person1]s søster.

Klagers primær påstand omkring lejen skal opgøres efter markedslejen kan efter SKATs opfattelse ikke finde anvendelse. Ejendommen er med fuldt overlæg fra hovedanpartshaver [person1] ikke registreret korrekt. Ejendommen er anmeldt som erhvervsejendom til trods for 1. salen er indrettet til 100 % privat beboelse fra start og dele af kælderplanen ligeledes kan og bliver benyttet til private formål.

Klagers subsidiær påstand omkring det udelukkende er 1. salen der skal indgå i beregningen af den frie bolig til [person1] er SKAT ikke enig i. Der henvises til SKM 2010.490.BR som er anvendt ved begrænsning af momsfradraget af den istandsættelse der vedrører privatdelen. SKAT har medregnet de lokaler som er anset for egnet til at indgå i beboelsesdelen.

Disse lokaler er bl.a. et større bararrangement i kælderen samt fitnessrum m.v. Jf. Sagsfremstillingen og vedlagt fotodokumentation anvendes lokalerne privat. [person1] skal således i sin egenskab som hovedaktionær ligeledes beskattes af rådigheden/m2 af disse.

At hovedaktionærens datter tillige modtager løn fra selskabet ændrer ikke på SKATs opfattelse, at den vedlagte fotodokumentation uomtvisteligt viser, at lokalerne anvendes til private formål. Lokalerne er ligeledes egnet til at indgå i beboelsen, hvilket billederne tillige dokumenterer. Der er endda direkte adgang fra bygningen, hvilket end ikke er tilfældet i SKM 2010.490.BR, hvor der sker beskatning til trods for faciliteterne også er til rådighed for selskabets ansatte.

SKAT skal ligeledes henlede opmærksomheden at fordelingen imellem m2 ligeledes er anvendt ved fordelingen af momsfradrag imellem den erhvervsmæssige og private anvendte del af ejendommen som er påklaget i journal nummer [...].

[...]

SKAT kan tiltræde, at den årlige beskatning af malerier ophængt hos [person1] nedsættes med 4.500 kr. pr. indkomstår i de år de pågældende værker er beskattet af SKAT.

[...]

SKAT er uforstående overfor overstående regulering der ønskes påklaget. De anførte afskrivninger kan SKAT end ikke afstemme til afgørelsen 3. april 2017 vedrørende [virksomhed2] A/S, hvor SKAT foretager forhøjelse af de afskrivninger SKAT ikke har godkendt grundet der er tale om anskaffelse af møbler til privat beboelsen.

Ligeledes kan skattemæssige afskrivninger hos selskabet som er en selvstændig juridisk enhed ikke afstedkomme korrektion hos [person1] personligt.

SKAT kan således ikke komme med sine betragtninger til ovenstående punkt, idet dette er uklart. Skatteankestyrelsen bedes kontakte skatteyders rådgiver for næremere uddybning heraf. "

Landsskatterettens afgørelse

Alt hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktioner. Det fremgår af ligningsloven § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Udbytte fordeles i henhold til aktionærernes udbytteret, medmindre en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen, jf. Højesterets dom af 13. januar 2000 (offentliggjort i U.2000.780H) og Østre Landsrets dom af 24. juni 2008 (offentliggjort i SKM2008.619.ØLR).

Hvis de udloddede værdier fordeles anderledes til aktionærerne end i forhold til udbytteret, anses værdierne som udgangspunkt for at have passeret aktionærernes økonomi og videre til modtageren, uanset om aktionærerne var interesseforbundne.

Fri bolig

Når en person er ansat som direktør, eller hvis der er tale om en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal den skattepligtige værdi af en fri bolig fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

En hovedaktionær, der modtager udbytte i form af eksempelvis en fri bolig, er ligeledes skattepligtig heraf efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 5.

En person anses bl.a. for hovedaktionær, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Aktier, der tilhører den skattepligtiges ægtefælle samt forældre og andre nærmere opregnede personer, medregnes ved vurderingen af, hvor stor en del af aktiekapitalen skatteyderen ejer eller råder over. Det samme gælder aktier, der tilhører eller har tilhørt selskaber og fonde m.v., som den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse, har eller har haft bestemmende indflydelse på. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, hvis en eller flere personer i den anførte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne i selskabet. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er hovedaktionær i [virksomhed2] A/S. Efter omstændighederne tiltrædes det, at beskatning af klagerens fri bolig sker på grundlag heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5. Den skattepligtige værdi beregnes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 9. Det er i den forbindelse uden betydning, at ejendommen er registreret til erhverv, idet klageren og hans familie ubestridt har anvendt dele af ejendommen som beboelsesejendom.

Klageren anses i de pågældende indkomstår at have rådighed over første sal af ejendommen med et areal på 321 m2 og en del af kælderetagens areal på skønsmæssigt 150 m2, svarende til 49 % af bygningens samlede areal, som opgjort af SKAT. For så vidt angår første salen lægges det til grund, at klageren og hans familie har anvendt første sal til beboelse. Angående kælderetagen er der lagt vægt på, at klageren og hans familie har fri adgang til kælderen, at kælderen er indrettet på en måde, som gør den egnet til privat anvendelse og at det fremgår af flere billeder i sagen, at klagerens familie også anvendte kælderetagen privat.

SKATs opgørelse af den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 9, kan herefter tiltrædes.

Der er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte fordeles efter udbytteret. Klageren kan derfor alene beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til hans udbytteret i selskabet, som indirekte udgør 52,5 %.

SKATs afgørelse ændres herefter således, at klagerens personlige indkomst nedsættes til 170.588 kr. i indkomståret 2012, 359.551 kr. i indkomståret 2013, 358.238 kr. i indkomståret 2014 og 338.551 kr. i indkomståret 2015.

Udlodning i form af møbler

Selskabets udgifter til møbler anses for afholdt i klagerens private interesse. Der er lagt vægt på, at møblerne står på første sal af ejendommen og er indkøbt i forbindelse med klagerens indflytning i lejligheden på første sal. Møblerne udgør derfor hverken et driftsaktiv eller et investeringsobjekt for selskabet.

Efter omstændighederne tiltrædes det, at møblerne anses for tilgået klageren udbytte, jf. ligningsloven § 16 A.

Der er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte fordeles efter udbytteret. Klageren kan derfor alene beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til hans udbytteret i selskabet, som indirekte udgør 52,5 %.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse vedrørende udlodning af møblerne således, at klagerens aktieindkomst nedsættes til 386.575 kr. i indkomståret 2012.

Fri benyttelse af kunst

Det følger af statsskattelovens § 4, litra a, at alle indtægter er skattepligtige. Det gælder både indtægter, der består i penge og indtægter, der består i andre formuegoder af pengeværdi. Endvidere følger det af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, 1. pkt., at gratis benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods skal beskattes. Af ligningslovens §§ 16, stk. 1, og 16 A følger det, at en ansat eller aktionær beskattes af modtagne økonomiske goder som enten løn eller udbytte.

Efter praksis kan brugsværdien for brug af selskabers kunstgenstande, der er anbragt på den skattepligtiges bopæl i mangel af andre holdepunkter ansættes til 6 % af genstandenes værdi.

Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har SKAT indstillet nedsættelse i overensstemmelse med den nedlagte påstand, således at kunstværket [person3], [x1] og et maleri af [person2] ikke omfattes af beskatningen. Efter omstændighederne kan dette tiltrædes.

Den skattemæssige af værdi af rådigheden over kunstværkerne skal herefter nedsættes med 2.250 kr. i indkomståret 2012, idet SKAT kun har beskattet klageren af rådighed over kunstværkerne for 6 måneder i dette indkomstår. I indkomstårene 2013-2015 nedsættes den skattepligtige værdi med 4.500 kr.

Efter omstændighederne tiltrædes det tillige, at klageren beskattes af rådigheden som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Der er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte fordeles efter udbytteret. Klageren kan derfor alene beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til hans udbytteret i selskabet, som indirekte udgør 52,5 %.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse for indkomståret 2012 således, at klagerens aktieindkomst nedsættes til 21.150 kr. i indkomståret 2012, 44.242 kr. i indkomståret 2013, 46.122 kr. i indkomståret 2014, og 46.349 kr. i indkomståret 2015.