Kendelse af 09-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2019

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS (herefter selskabet), cvr-nr. [...1], hvis formål er at drive virksomhed som holdingselskab, herunder at erhverve fast ejendom samt erhverve og besidde kapitalandele og gennem datterselskaber at drive handel og fabrikationsvirksomhed.

Selskabet ejer ejendommen [adresse1], der er en særskilt vurderet skov og plantage på 636.301 m².

SKAT traf afgørelse om klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 den 6. december 2013. I den forbindelse blev klageren anset for skattepligtig af værdi af fri jagt med henholdsvis 11.250 kr. for 2010 og med 22.500 kr. for indkomstårene 2011 og 2012.

Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, der ved afgørelse af 25. november 2016 stadfæstede SKATs afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse blev herefter indbragt for domstolene.

Klageren har til Landsskatteretten og byretten oplyst, at skovejendommene blevet drevet efter principperne ”Naturnær Skovdrift”, der ikke tillader udøvelse af jagt.

Ved Retten i [by1] dom af 26. juni 2018 blev Landsskatterettens afgørelse af 26. november 2016 stadfæstet.

I Vestre Landsret har klageren bl.a. forklaret, at han ikke gik på jagt i skoven på ejendommene fra 2010-2012, og at han ikke har gået på jagt i flere år. Endvidere forklarede klageren, at der har været mulighed for jagtregulering, men at der aldrig har været behov for at regulere vildt på ejendommen.

Byrettens dom fsva. værdi af fri jagt, blev ændret ved Vestre Landsrets dom af 1. april 2019, idet landsretten bl.a. fastslog:

”(...)

Jagtretten

For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af jagtretten på [adresse1], [by2], tiltræder landsretten af de grunde, som byretten har anført, at det ikke er godtgjort, at jagt kun er mulig på en meget begrænset del af ejendommen, og at jagtretten derfor skulle være uden økonomisk værdi.

Landsretten tiltræder endvidere af de grunde, som byretten har anført, at der er en formodning for, at [person1] har benyttet jagtretten privat.

Efter [person1]s forklaring lægger landsretten imidlertid til grund, at han selv ophørte med at gå på jagt for mere end 15 år siden, at der på grund af driften i form af naturnær skovdrift ikke blev drevet jagt på ejendommen i indkomstårene 2010-2012, og at der ikke har været behov for vildtregulering. Landsretten finder efter en samlet vurdering af [person1]s forklaring sammenholdt med det i øvrigt oplyste, at han herefter har afkræftet formodningen for, at han i privat øjemed har rådet over jagtretten på ejendommen. Betingelserne for at beskatte ham i medfør af statsskattelovens § 4 b, litra b, er derfor ikke opfyldt, og landsretten tager herefter [person1]s påstand for så vidt angår dette spørgsmål til følge.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 22.500 kr. for indkomstårene 2013-2015, da SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri jagt. SKAT har desuden forhøjet klagerens personlige indkomst med værdi af fri bolig og værdi af fri sommerbolig. Klage vedrørende disse forhøjelser er frafaldet under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen.

Af SKATs afgørelse af 30. marts 2017 fremgår bl.a.:

” SKAT har som opfølgning på Landsskatterettens afgørelse af 25. november 2016 samt SKATs afgørelse af 6. december 2013 gennemgået grundlaget for din skat for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Resultatet er, at vi ændrer din personlige indkomst med i alt 519.185 kr.

(...)

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. I ligningslovens § 16 er principperne for den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder fastsat.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at personalegoder beskattes med markedsværdien af godet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Det er Landsskatterettens og SKATs opfattelse, at du som hovedanpartshaver har rådighed over selskabet og dermed over jagtretten på selskabets ejendom. Der gælder herefter en formodning om, at jagtretten er udnyttet.

Da du har jagttegn og efter det oplyste foretaget regulering af vildt på området, må du anses at have udnyttet rådigheden.

Landsskatteretten har stadfæstet markedslejen for jagtretten til 500 kr. pr. ha, og da det er muligt at drive jagt på ca. 45 ha, kan der opgøres følgende skattepligtige værdier:

Værdierne beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1 Værdierne er ikke arbejdsmarkedsbidragspligtige, da de ikke er omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2.

For yderligere begrundelse og redegørelse for beregningsgrundlaget henvises til SKATs afgørelse af 6. december 2013 og Landsskatterettens afgørelse af 25. november 2016.

Det er således stadig SKATs opfattelse, at idet du er hovedanpartshaver, har du rådighed over selskabet og dermed over jagtretten på selskabets ejendom. Der gælder herefter en formodning om, at jagtretten er udnyttet, medmindre formodningen konkret afkræftes, jf. TfS1999.887.HR.

Da du har jagttegn og efter det oplyste har foretaget regulering af vildt på området, må du anses at have udnyttet rådigheden.

Det fremgår af jagtlovens § 19, stk. 1, at der under jagt ikke må afgives skud inden for en afstand på 50 m fra beboelsesbygninger, medmindre der foreligger samtykke fra beboeren. Det fremgår samtidig af jagtlovens § 22, stk. 1 nr. 3, at ingen må jage på en måde, der medfører haglnedfald på en anden persons bolig, have eller gårdsplads. Som det fremgår af dit indsendte materiale tolkes sidstnævnte som en afstand på 400 m ved hagljagt med største lovlige haglpatroner.

Det er derfor stadig SKATs opfattelse, at det er muligt at drive jagt på i alt ca. 45 ha på ejendommen, selvom den lovlige skudretning afhænger, hvor på arealet jægeren er placeret i forhold til nærmeste bebyggelse. Der er i øvrigt henset til følgende:

Det er SKATs opfattelse, at idet du har jagttegn og efter det oplyste har foretaget regulering af vildt på området, må du anses at have udnyttet jagtretten.

Du skal derfor medregne værdien af rådigheden over fri jagt, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3.

Værdierne beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1 Værdierne er ikke arbejdsmarkedsbidragspligtige, da de ikke er omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at værdien at fri jagt skal nedsættes med 22.500 kr. for indkomstårene 2013-2015. Repræsentanten har desuden oprindeligt nedlagt påstand om nedsættelse af forhøjelser vedrørende værdi af fri bolig og værdi af fri sommerbolig. Påstandene vedrørende disse forhøjelser er frafaldet under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen.

Til støtte for den nedlagte påstand har repræsentanten gjort gældende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje - i første række - helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, jf. ligningslovens § 16 A, er grundlag for at medregne værdi af rådighed over jagtret på ejendommen [adresse1], [by2] til [person1]s skattepligtige indkomst, idet [person1] de facto har været afskåret fra at benytte denne som følge af skovdriften.

Videre gøres det i forlængelse heraf - i anden række - gældende, at der ikke er grundlag for at fastsætte markedslejen til kr. 500 pr. ha, idet denne de facto er lavere, og at et retsmedlem i Landsskatteretten i afgørelsen af den 25. november 2016 har udtalt, at denne alene kan fastsættes til kr. 400 pr. ha.”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. I ligningslovens § 16 er principperne for den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder fastsat.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at personalegoder beskattes med markedsværdien af godet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet og har dermed haft rådighed over jagtretten på selskabets ejendom. Der gælder herefter en formodning om, at jagtretten er udnyttet, medmindre formodningen konkret afkræftes, jf. TfS1999,877HR.

Vestre Landsret har ved dom af 1. april 2019 statueret, at klageren har afkræftet formodningen for, at han har rådet over jagtretten på ejendommen for så vidt angår indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse hermed, at klageren også for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 har afkræftet formodningen for, at han har udnyttet rådigheden over jagtretten på ejendommen, hvorefter klageren ikke skal beskattes af værdi fri jagt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3.

Landsskatteretten ændrer dermed SKATs afgørelse.