|
|
Kendelse af 24-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2022
Journalnr. 17-0987072
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2012 | |||
Maskeret udlodning | 397.250 kr. | 0 kr. | 397.250 kr. |
Indkomståret 2013 | |||
Maskeret udlodning | 198.107 kr. | 0 kr. | 198.107 kr. |
Faktiske oplysninger
[person1], herefter klageren, var i de påklagede indkomstår anpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, herefter selskabet, cvr-nr. [...1]. Selskabet blev stiftet den 18. marts 2010 og ophørte den 3. december 2015, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 16. september 2014.
Selskabet var registeret under branchekode 432100 Elinstallation og havde til formål at drive handel, industri og håndværksmæssig virksomhed. Selskabet var i det påklagede indkomstår registeret med 10 – 49 medarbejdere.
Klageren og [person2], herefter [person2], sad i selskabets direktion.
Ejerselskabet i de påklagede indkomstår var således, at klageren ejede 50 % af selskabet gennem [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2], og [virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...3] ejede de resterende 50 %. [virksomhed2] ApS skiftede efterfølgende navn til [virksomhed4] ApS. Selskabet blev opløst efter konkurs den 21. februar 2017.
SKAT har for indkomstårene 2012 til 2013 nægtet selskabet fradrag for i alt 1.190.713,75 kr. inkl. moms, for udgifter til underleverandøren [virksomhed5] ApS, herefter [virksomhed5]. SKAT har nægtet fradrag for nogle af udgifterne til [virksomhed5], idet SKAT mener, at nogle af fakturaerne er fiktive og at overførslerne for disse dermed ikke er afholdt i selskabets interesse, men i klagerens.
De afviste fakturaer er, ifølge SKATs oplysninger, påført et andet kontonummer, end der normalt fremgår af [virksomhed5]s fakturaer.
Kontonummeret på de afviste fakturaer blev påklistret en gul post-it, hvorefter det var [virksomhed5]s tidligere direktør, [person3], herefter [person3]s, private konto som fakturabeløbene blev indsat på. Der er på en af de afviste fremlagte fakturaer, fakturanr. 4690, påklistret en gul post-it med [person3]s private kontonummer påskrevet. Ifølge SKATs oplysninger afviger de afviste fakturaer størrelsesmæssigt fra de øvrige fakturaer, som [virksomhed5] har udstedt, og som SKAT har godkendt fradrag for.
Skatteankestyrelsen er i besiddelse af en faktura fra [virksomhed5], som SKAT har godkendt fradrag for. Af fakturaen er der faktureret et væsentligt mindre beløb, end på de 29 fakturaer, som SKAT anser for fiktive.
Ifølge SKATs oplysninger er der nægtet fradrag for i alt 29 fakturaer. Der er over for Skatteankestyrelsen fremlagt 28 fakturaer. Af de fremlagte fakturaer fremgår ikke et kontonummer. [person3] har overfor SKAT også udpeget de 29 fakturaer som fiktive. Af de afviste fakturaer fremgår ikke, hvor arbejdet er udført, i hvilket tidsrum det er udført, eller hvor mange der har udført arbejdet.
I forbindelse med afvisningen af de 29 fakturaer, som var udstedt af [virksomhed5], påpeger SKAT, at flere af fakturaerne var udstedt den samme dato, samt at det samlede beløb i flere tilfælde udgør 137.500 kr. inkl. moms på disse datoer.
Som eksempel kan nævnes, at der er udstedt tre fakturaer den 30. januar 2012 og at disse sammenlagt giver 137.500 kr., der er udstedt fire fakturaer den 25. juni 2012, som sammenlagt giver 137.500 kr., der er udstedt tre fakturaer den 24. august 2012, som samlet giver 137.500 kr., og der er udstedt fire fakturaer den 4. december 2012, som samlet giver 137.500 kr.
[virksomhed5] ApS, cvr-nr. [...4]
[virksomhed5] blev stiftet den 1. juli 1997 og er registreret under branchekode ”494200 Flytteforretninger”. [virksomhed5]s formål er at drive virksomhed inden for transportbranchen og hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed5] har tidligere været et aktieselskab, men blev den 21. december 2018 omdannet til et anpartsselskab.
[virksomhed5] blev stiftet af [person3], som også var direktør. Den 3. juni 2015 fratrådte [person3] som direktør og [person4], herefter [person4], indtrådte.
[virksomhed5] har i de påklagede indkomstår været registreret med 5-19 ansatte. Der er ikke indgået skriftlige aftaler vedrørende underleverancer mellem selskabet og [virksomhed5]. Der foreligger ej heller timesedler eller anden lignende dokumentation.
[person3] indgav den 8. juli 2015 en selvanmeldelse til [by1] Politi, hvori han oplyste, at han havde udstedt fiktive fakturaer via [virksomhed5]. SKAT modtog kopi af selvanmeldelsen den 1. september 2015. Beløbene for de fiktive fakturaer var indsat på [person3]s private konto i [finans1], kontonummer [...01]. SKAT har modtaget kontroloplysninger fra [finans1], som bekræfter, at selskabet har indsat penge på [person3]s private konto.
[person3] oplyste i sin selvanmeldelse, at faktureringen ikke vedrørte ydelser, som [virksomhed5] havde foretaget.
Det blev endvidere forklaret, at [person3] skrev sit private kontonummer på en gul post-it og satte på den fiktive faktura. Ved politiafhøring den 30. september 2015 oplyste [person3], at han var nære bekendte med ejerne af de virksomheder, som han udstedte fiktive fakturaer til. Endvidere oplyste han, at ejerne var bekendt med, at beløbene blev overført til hans private konto og ikke til [virksomhed5]s konto.
[person3] har forklaret, at han brugte pengene på spillegæld, lån til venner og på at redde [fodboldklub1] fodboldklub.
På mødet med Skatteankestyrelsen oplyste klageren, at han mødte [person3] gennem bestyrelsen i [fodboldklub1], i årene 2009 – 2011.
I efteråret 2015 undersøgte SKAT forholdet i [virksomhed5] nærmere, vedr. [person3]s påstand om, at der var udstedt fiktive fakturaer til forskellige virksomheder på [by2]. Politiet undersøgte forholdene nærmere, og oplyste den 10. november 2015 til SKAT, at de indstillede efterforskningen, idet det var deres opfattelse, at der var tale om påstand mod påstand.
SKAT afholdt møde med [virksomhed5] den 16. marts 2016 vedrørende [person3]s selvanmeldelse. [virksomhed5] ønskede efter mødet at fremkomme med et skriftligt partsindlæg.
Den 12. april 2016 modtog SKAT en kopi af en afhøringsrapport. Af afhøringsrapporten fremgår blandt andet, at det var klageren, som [person3] handlede med i selskabet.
Selskabets kurator rettede den 17. august 2015 henvendelse til politiet og anmodede dem om at undersøge klageren og [person2]. Kurator var kommet i besiddelse af en mail, hvoraf det fremgår, at klageren og [person2] har tømt selskabet for cirka 500.000 kr. Kurator afholdt møde med [person2] den 17. september 2015. På mødet oplyste [person2], at han havde mistanke om, at klageren havde udstedt fiktive fakturaer. Det blev endvidere oplyst, at visse af fakturaerne vedrørte ydelser, som umiddelbart forekom uden forretningsmæssig relevans for selskabet. SKAT modtog kopi af anmeldelsen den 29. april 2016.
Den 18. maj 2016 modtog SKAT senest oplysninger fra [virksomhed5]. [virksomhed5] fremsendte denne dato det skriftlige indlæg, som de anmodede om at fremsende til mødet den 13. marts 2016. Indlægget redegjorde for en række omstændigheder i sagen, som ifølge [virksomhed5] viser, at der har været tale om fiktive fakturaer. Den 20. maj 2016 vurderede SKAT, ifølge deres interne sagsnotat, at sagen skulle revurderes som følge af nye væsentlige indicier og beviser i sagen. Kontrolsagen i [virksomhed5] blev, ifølge SKATs oplysninger, afsluttet den 28. juni 2016.
SKAT udsendte deres forslag til afgørelse til klageren den 30. august 2016.
Den 22. september 2016 rettede klagerens repræsentant henvendelse til SKAT. Den 27. september udsendtes en mødebekræftelse, hvor SKAT også anmodede om oplysninger fra klageren, såsom skriftlige aftaler, ordrebekræftelser, tilbud, arbejdssedler, mails, sms-korrespondancer eller anden dokumentation, som kunne dokumentere, at der faktisk er leveret ydelser fra [virksomhed5] til selskabet.
SKAT og klagerens repræsentant afholdt telefonisk møde den 13. oktober 2016, hvor repræsentanten anførte, at der var leveret ydelser, samt at ansættelsesfristen var overskredet. Der blev ikke fremsendt dokumentation på det anmodede materiale forud eller efter mødet.
Klagerens repræsentant anmodede den 27. oktober 2016 SKAT om fristudsættelse. SKAT imødekom anmodningen og gav en frist til 21. november 2016.
SKAT gennemgik den 9. til 10. november 2016 selskabets regnskabsmateriale, som bestod af 61 flyttekasser. I forbindelse med gennemgangen blev der taget kopier af de købsfakturaer, som var blevet betalt til [person3]s private konto, og som stod som værende udstedt af [virksomhed5]. SKAT fandt alle fakturaer, med undtagelse af tre. For så vidt angår de tre fakturaer, som ikke blev fundet i bilagsmaterialet, kan disse, ifølge SKATs oplysninger, afstemmes til de betalinger og fakturafiler, som SKAT har modtaget fra [virksomhed5], og som er oplyst fiktive. Der blev sendt en kopi af materialet til klagerens repræsentant den 14. november 2016.
Klagerens repræsentant rettede den 18. november 2016 henvendelse til SKAT og anmodede om fristudsættelse til den 31. marts 2017, samt at høringsfristen blev udsat til den 28. februar 2017. Anmodningen skete på baggrund af, at klageren fortsat var indstillet på at få undersøgt digitale oplysninger hos kurator, som kunne dokumentere, at der var realitet bag fakturaerne. SKAT imødekom anmodningen.
Den 24. marts 2016 udsendte SKAT deres afgørelse til klageren.
Klagerens repræsentant fremsendte den 27. marts et indlæg. Den 4. april ringede repræsentanten til SKAT og forespurgte, om det var rigtigt forstået, at bemærkningerne, som var indsendt efter afgørelsen, ikke gav anledning til et ændret resultat. SKAT bekræftede, at indlægget ikke ændrede ved afgørelsen.
[person3] blev den 7. februar 2018 ved en tilståelsessag idømt fængsel på 2 år for skatte- og momssvig af særlig grov karakter for at have undladt at selvangive skattepligtig indkomst samt for at have drevet momspligtig virksomhed uden registrering.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 595.357 kr. for indkomstårene 2012 og 2013, idet SKAT finder, at der foreligger maskeret udlodning.
Som begrundelse for sin afgørelse har SKAT anført:
”(...)
Du anses for omfattet af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, hvoraf fremgår, at varsling skal være afsendt senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Varsling af ændringer for indkomståret 2013 foretages således i henhold til de ordinære ligningsfrister, hvoraf også fremgår at ansættelsen senest skal være foretaget den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Ændring af indkomståret 2012 foretages i medfør af de ekstraordinære ligningsfrister, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, hvoraf fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er SKATs opfattelse, at du som direktør og indirekte medejer i [virksomhed1] ApS groft uagtsomt eller forsætligt har foranlediget betalinger til at ske til [person3] på et fiktivt og konstrueret grundlag.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i § 27 stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. SKAT kan oplyse, at kundskabstidspunktet efter § 27 stk. 2 tidligst anses for d. 18.5.2016, hvor SKAT modtog de seneste oplysninger i sagen.
SKAT’s ansættelsesfrist i sagen er efter anmodning fra din repræsentant d. 18.11.2016 blevet udsat til d. 31.3.2017 for indkomståret 2012.
[virksomhed1] ApS er blot en ud af flere virksomheder, hvor [person3] har oplyst overfor SKAT og Politiet, at have udstedt fiktive fakturaer til. Når [person3] efterfølgende ikke til politirapport vil stå ved sin selvanmeldelse skal dette efter SKATs vurdering alene ses i lyset af, at han samtidig oplyser, at han ikke kunne bo på [by2], såfremt han forklarede sig anderledes. [person3] har oplyst, at personerne som han handlende med (bl.a. [person1] fra [virksomhed1] ApS) er nogle som han har kendt i mange år. Både [person3] og [virksomhed5] A/S har overfor SKAT fastholdt, at fakturaerne er fiktive.
SKAT har i sagen konstateret en lang række af unormale omstændigheder, der ud fra en samlet vurdering medfører, at det må anses for godtgjort, at de af [virksomhed5] A/S afviste fakturaer er fiktive. Politiet har i efteråret 2015 undersøgt [person3]s selvanmeldelse, hvor undersøgelsen har bestået i afhøring af ledelsen i 3 andre virksomheder, hvor det var påstand mod påstand omkring fakturaernes rigtighed, hvorefter politiets undersøgelse heraf blev indstillet. SKAT har siden hen modtaget supplerende oplysninger i marts og maj 2016 fra [virksomhed5] A/S, hvori de fastholder, at der er tale om fiktive faktureringer.
SKAT har i vurderingen af sagen således særlig lagt vægt på,
| • | at oplysninger fra kurator i [virksomhed1] ApS viser, at der har været uregelmæssigheder i selskabet herunder mistanke om betaling af fiktive fakturaer, hvor [person1]s repræsentant bl.a. oplyser overfor revisor i [virksomhed1] ApS, at citat:” Vores fælles klienter har oplyst mig, med lidt røde ører, at de i fællesskab har tømt driftsselskabet for ca. kr. 500.000,- Pengene er udbetalt til [person2], hans kone og hans mor, samt en række medarbejdere, herunder [person1] som ”sorte penge”. |
| • | at de fiktive fakturaer fra [virksomhed5] A/S er uspecificerede, mens øvrige fakturaer fra [virksomhed5] A/S normalt er specificeret på enheder, datoer m.v. og typisk udgør betydeligt mindre beløb. |
| • | at betaling af de forskellige fiktive fakturaer tilnærmelsesvis hver gang kan sammentælles til beløb omkring 137.500 kr. uagtet, at der ifølge fakturaerne er tale om forskellige ydelser og flere fakturaer. |
| • | at betaling af fakturaerne i næsten alle tilfælde sker samtidig eller i tilknytning til fakturaens udstedelse eller modtagelse, hvilket anses for meget usædvanligt når betalingsbetingelserne er 30 dage. |
| • | at det må anses for usædvanligt, at betaling af fakturaerne sker til et kontonr. Som enten løsligt er påskrevet en gul post-it mærkat, uden forinden at have sikret sig at betaling dertil kan ske med frigørende virkning, da det er åbenlyst, at kontonummeret er forskelligt i forhold til det kontonummer, som normalt er fortrykt på fakturalogoet. Der kan til sammenligning henvises til en rigtig faktura af 23.5.2014 på 4.000 kr. hvor betaling fra [virksomhed1] ApS korrekt er sket til forretningskontoen tilhørende [virksomhed5] A/S, hvor sidstnævnte har modtaget betalingen d. 23.6.2016. |
| • | at betalingerne hos modtager [person3] i det væsentligste anses for hævet i kontanter umiddelbart efter at pengene er indbetalt. |
| • | at der også er konstateret tilsvarende atypiske betalingsmønstre for så vidt angår øvrige udstedte fakturaer af [person3] til andre virksomheder på [by2] end [virksomhed1] ApS, hvor [person3] på samme vis har oplyst, at disse fakturaer også er fiktive. |
| • | at det i øvrigt må anses for både ulogisk og meget usædvanligt, at [virksomhed5] A/S både i forhold til [virksomhed1] ApS og en række øvrige virksomheder alle beliggende på [by2] på forhånd skulle påstå, at fakturaer i så stort et omfang uden grund skulle være fiktive. |
| • | at fakturaudsteder har anmeldt sig selv til [by1] Politi og oplyst at fakturaerne er fiktive. |
[virksomhed5] A/S har fra start fastholdt, at der var tale om fiktive fakturaer. En påstand som uden videre burde kunne tilbagevises såfremt den var ubegrundet. Det må anses for meget usandsynligt, at en virksomhed ikke vil vedstå sig levering af en så stor mængde arbejdsydelser som fremgår af fakturaerne i de tilfælde, at der var sket levering. Under normale omstændigheder vil det hurtigt kun dokumenteres ved fremlægges af forskellige korrespondance m.v., at der har været indgået en konkret aftale om levering af arbejdsydelser. Det bemærkes, at det drejer sig om arbejdsydelser for ca. 1,2 mio. kr. inkl. moms som er faktureret uden nærmere specifikation af f.eks. datoer for arbejdet udførsel, leverigsdatoer, antal timer og enheder eller timesatser m.v.
Det er SKATs opfattelse, at der ikke er sket levering i henhold til de udstedte fakturaer, som oplyst af [virksomhed5] A/S, da det må anses for godtgjort på baggrund af sagens omstændigheder, at de afviste fakturaer er helt uden realitet, og at det på fakturaerne anførte arbejde ikke ses udført af [virksomhed5] A/S. Det fremgår af retspraksis, jf. bl.a SKM2009.325 ØLR, at der ved unormale forhold er skærpede krav til dokumentationen for fradrag. I den konkrete sag var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor skatteyderen både moms- og skattemæssigt blev nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft.
Af SKM 2008.4 HR tiltræder Højesteret af de grunde Landsretten (se SKM2006.57 ØLR) har anført herunder, at det ikke anses for godtgjort, at udbetalinger ud over de beløb, der er angivet i de løbende udstedte fakturaer, var afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Af Landrettens begrundelse fremgår, at de gennem årene udstedte fakturaer var specificeret for så vidt angår perioder men ikke opgaver, mens slutfakturaen ikke indeholdt nogen specifikation af ydelserne, ligesom betalingerne hos modtager var anført som lån mens slutfakturaen ikke indgik i udsteders regnskabsmateriale.
Da SKAT på ingen måder har fundet det sandsynliggjort, at fakturaerne dækker over reelle leverancer, og da fakturaerne tilmed er afvist af fakturaudsteder som fiktive og anmeldt til politiet, ligesom det er oplyst til revisor ved mail af 1.9.2014, at selskabet er tømt for ca. 500.000 kr. påhviler der skærpet krav til dokumentationen for at der er fradrag og at fakturaerne er udtryk for reelle leverancer særligt når der i sagen foreligger unormale forhold, jf. retspraksis.
Betaling af de fiktive fakturaer sker betydeligt tidligere end den på fakturaen anførte forfaldsdato, idet betaling sker tilnærmelsesvis samme dag som fakturaen er udstedt, idet betalingerne i mange tilfælde er tilgået [person3]s bankkonto dagen efter eller inden for få dage.
Det er SKAT’s opfattelse, at [person3] har udskrevet fakturaerne efter aftale med [virksomhed1] ApS alene med henblik på svig i overensstemmelse med [person3]s selvanmeldelse til politiet. En analyse af betalingerne både i forhold til [virksomhed1] ApS, men også sammenholdt med betalinger modtaget af [person3] fra andre virksomheder viser et tilsvarende mønster, både hvad angår betalinger på tilsammen 137.500 kr. generelt og i forhold til, at betalingerne i de fleste tilfælde sker samtidig eller inden for få dage i forlængelse af fakturaernes datering og udstedelse. Det er SKATs vurdering, at det ikke er tilfældigt, når flere fakturaer uafhængigt af hinanden i større omfang samles og i gentagne tilfælde betales med samme beløb som f.eks. 137.500 kr. Det er heller ikke tilfældigt, at det udelukkende er betaling af de fiktive fakturaer, som sker samtidig eller i forlængelse af fakturaernes modtagelse eller datering til en anden konto, end den der normalt står anført på brevlogoet.
SKAT er ikke bekendt med, hvorledes overførslerne til [person3] konkret er blevet anvendt, men på baggrund af bogføringen og pengestrømmene i spillevirksomheden [virksomhed6] og de kontante hævninger på [person3]s bankkonto, vurderes størstedelen (ca. 85 %) af de samlede indbetalinger for hævet eller ombyttet til kontanter. [person3] har herom til politiet oplyst, at pengene bl.a. er brugt til spil, lån og at der også er anvendt en betydelig del til at redde [fodboldklub1]. Da betalingerne fra [virksomhed1] ApS til [person3] er baseret på et fiktivt grundlag, og da betalingerne til [person3] således heller ikke ses at være sket i selskabets interesse, må disse anses for udbetalt som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, da betalingerne i stedet må anses for at være sket i aktionærernes (ledelsens) private interesser. Den omstændighed, at [person3] til politiet har oplyst, at en del af pengene bl.a. er brugt på at redde [fodboldklub1], hvori [person3] i år 2012-2013 har været tilknyttet som sponsor- og sportschef ændre ikke på vurderingen heraf. Udbetalingerne fra [virksomhed1] ApS til [person3] ses således ikke, uanset om pengene måtte være anvendt som oplyst af [person3], at være sket som led i afholdelsen af driftsomkostninger i selskabet. Der kan henvises til Højesterets dom i TfS1999.728, hvoraf fremgår, at det ikke er et krav, at betalingerne er tilgået aktionæren selv, men at udbyttet kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at betalingerne i selskabet er sket i aktionærens og ikke i selskabets interesse. Som det fremgår af SKATs juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.2.1 skal spørgsmålet om, hvor vidt en udgift er afholdt i aktionærens interesse vurderes bredt – det er f.eks. i aktionærens interesse, at selskabet får fradrag for udgifter, der ikke er udført i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.
Det fremgår af SKAT juridiske vejledning 2016 afsnit C.B. 3.1, at udbytte – deklareret såvel som maskeret – fra et selskab som udgangspunkt skal beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret. Se LL § 16 A, SKM2010.452.BR, SKM2008.619.ØLR og SKM2006.164.LSR. Undtagelsen er f.eks. tilfælde af maskeret udbytte, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen. Beskatning af udbytte sker efter retserhvervelsesprincippet, jf. SKAT Juridiske vejledning 2016 afsnit C.B.3.2. Det betyder, at aktionæren skal medtage udbyttet i indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til udbyttet. Dette tidspunkt anses i sagen for værende udbetalingstidspunktet fra [virksomhed1] ApS til [person3], jf. SKAT talmæssige opgørelse.
Der er efter fremsendelse af ændringsforslaget d. 30.8.2016 ikke modtaget nye konkrete oplysninger fra dig eller din repræsentant som giver grundlag for en ændret vurdering af sagen, hvorfor din skatteansættelse ændres i overensstemmelse hermed.
(...)”
SKAT er i høringssvar af 24. juli 2017 fremkommet med følgende bemærkninger:
”(...)
SKAT kan oplyse, at klagers bemærkninger ikke har givet anledning til en ændret vurdering af sagen eller forslag til ændring af de foretagne skatteansættelser.
I klagen gøres gældende, at klager er uenig i de foretagne ændringer særligt vedrørende indkomståret 2012 der anses for forældet, idet der ikke er grundlag for ekstraordinær ansættelse, og at SKAT i den forbindelse ikke har overholdt 6 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2. SKAT er ikke enig heri. Retspraksis vedrørende reaktionsfristen er beskrevet i Juridisk Vejledning 2017 afsnit A.A.8.2.2.1.4.
SKATs ændringsforslag er fremsendt til klager d. 30.8.2016. Dette er sket umiddelbart efter afslutningen af kontrolsagen i [virksomhed5] A/S, der blev afsluttet d. 28.6.2016, jf. vedlagte bilag D. Der var ikke i perioden forinden grundlag for at sende ændringsforslag til klager på et tidligere tidspunkt, idet SKAT forinden havde lagt fakturaerne til grund overfor [virksomhed5] A/Sved fremsendelse af ændringsforslag primo februar 2016. Først i forbindelse med et møde i sagen med d. 16.3.2016 og efterfølgende fremsendelse af høringssvar, der tilgik SKAT d. 18.5.2016 samt SKATs sideløbende nye undersøgelser, blev der konstateret nye faktiske forhold omkring betalinger m.v. Disse nye oplysninger underbyggede [virksomhed5] A/Safvisningspåstand og dermed [person3]s selvanmeldelse. SKAT havde derfor ikke på et tidligere tidspunkt end tidligst d. 18.5.2016 et reelt grundlag for at kunne varsle den foretagne ændring i forhold til klager, da det indtil denne dato var udgangspunktet, at fakturaerne var korrekte. Dette fremgår tillige af et internt notat fra SKAT d. 20.5.2016, jf. bilag C.
Den af SKAT fornyede vurdering af fakturaernes realitet er således alene foregået på grundlag af nye oplysninger, som er tilgået SKAT i perioden fra mødet d. 16.3.2016 og frem til d. 18.5.2016. I denne periode rettede SKAT henvendelse til politiet med henblik på yderligere indsigt i politioplysningerne fra afhøringerne. Politiet havde forinden i efteråret 2015 efter at havde talt med 3 andre virksomhedsindehavere alene telefonisk orienteret SKAT om, at det i forhold til [person3]s selvanmeldelse var påstand mod påstand. Når SKAT først valgte, at anmode om politirapporterne i april 2016, så skyldes det, at SKAT først efter mødet med [virksomhed5] A/S i marts 2016 blev opmærksom på nye oplysninger, der medførte, at sagen måtte undersøges nærmere, inden der kunne træffes en korrekt afgørelse i sagen i forhold til [virksomhed5] A/S. SKAT rettede derfor også i april 2016 henvendelse til kurator i [virksomhed1] ApS med henblik på, at undersøge sagen nærmere, ligesom der ultimo april 2016 blev foretaget kontrol af en anden af de virksomheder, der ligesom [virksomhed1] ApS havde modtaget fiktive fakturaer fra [person3]. Som det fremgår af kurators brev til SKAT d. 28.4.2016, har kurator til SKAT fundet anledning til, at fremsende kopi af kurators anmeldelse til politiet, hvortil kurator i dennes brev af 28.4.2016 bemærker herom, at ” denne vurderes, at være af betydning for SKATs nærmere undersøgelser”. SKAT skal i den forbindelse konkret henvise til oplysningerne på side 3 i kurators anmeldelse til politiet, jf. bilag B, hvoraf det fremgår, at den anden af direktørerne og hovedaktionærerne [person2] i [virksomhed1] ApS under et møde med kurator endvidere har forklaret, at han havde mistanke om, at [person1] havde udstedt falske fakturaer, som [virksomhed1] ApS derefter indbetalte til en konto i [finans1]. Betalingerne i nærværende sag er netop sket til [person3]s konto i [finans1], hvorfor [person2]s mistanke om betaling af fiktive fakturaer stemmer helt overens med kurators- og sagens oplysninger samt selvanmeldelsen fra [person3]. Oplysningen fra kurator var en ny oplysning som underbyggede oplysningerne fra [virksomhed5] A/S om, at fakturaerne er fiktive.
Herudover konstaterede SKAT i perioden efter mødet d. 16.3.2016 med [virksomhed5] A/S, at en stor del af de afviste fakturaer til [virksomhed1] ApS kunne sammentælles til beløb på 137.500 kr. eller beløb relateret dertil, jf. bilag E. SKAT kan bl.a. henvise til intern sagsnotat afd. 20.5.2016, jf. bilag C vedrørende [virksomhed5] A/S, der bekræfter, at der tilgik SKAT disse nye oplysninger i den omhandlende periode, hvorfor der tidligst d. 18.5.2016 efter modtagelsen afhøringssvaret fra [virksomhed5] A/S var et tilstrækkeligt grundlag for at kunne varsle ændringen overfor klager.
Nogle af de nye oplysninger som SKAT modtog i perioden 16.3.2016-18.5.2016 var således interne oplysninger vedrørende [virksomhed5] A/S og spillevirksomheden [virksomhed6] herunder Benchmark-analyse og oplysninger om sammenhænge i pengestrømme og atypiske betalingsmønstre særligt i forhold til en af de største kunder. Disse oplysninger blev der hovedsageligt mundligt redegjort for under mødet med [virksomhed5] A/S d. 16.3.2016, men SKAT fik først reel mulighed for nærmere at forholde sig til hovedparten af disse oplysninger efter modtagelsen afhøringssvaret fra [virksomhed5] A/S d. 18.5.2016. I perioden efter mødet d. 16.3.2016 fandt SKAT det nødvendigt, at undersøge sagen nærmere og konstaterede blandt andet, at der også i forhold til andre kunder heriblandt [virksomhed1] ApS var ensartede betalingsmønster i forhold til de afviste fakturaer. Herudover blev der modtaget politirapporter med blandt andet [person3]s forklaring samt oplysninger fra kurator, hvoraf fremgik, at den anden direktør og hovedaktionær [person2] i [virksomhed1] ApS havde mistanke om betaling af falske fakturaer i [virksomhed1] ApS til en konto i [finans1].
I klagen efterspørger klager oplysninger til 7 angivne spørgsmål. Med henvisning til sagens vedlagte bilag og ovenstående oplysninger kan SKAT herefter kort oplyse følgende dertil:
| 1) | Hvornår og præcis hvilke oplysninger var det SKAT fik om indbetalinger på kontonummer [...01]? |
SKAT har d. 29.6.2015 forespurgt [person3] om baggrunden for en række indbetalinger til dennes private bankkonto, hvoriblandt indbetalingerne fra [virksomhed1] ApS indgår. [person3] svarer herpå via sin revisor i juli/august måned 2015 ved at farvemarkerer de beløb på SKATs brev som vedrører ”Forkerte fakturaer” med gult, jf. bilag A.
| 2) | Hvornår og præcis hvilke oplysninger var det SKAT fik, da SKAT indhentede ”kontroloplysninger fra hovedparten af de virksomheder som har indbetalt på [person3]s bankkonto” ? |
Da SKAT indhentede kontroloplysninger fra hovedparten af de virksomheder der havde indbetalt til [person3]s bankkonto modtog SKAT fakturakopier som dokumentation eventuel suppleret med udskrifter fra bogføringen eller betalingsoplysninger. Disse oplysninger er modtaget løbende fra ultimo august 2015 og frem til og med november måned 2015.
| 3) | Præcis hvornår og hvilke oplysninger modtog SKAT i august 2015 ? |
I august 2015 fik SKAT kendskab til oplysningerne fra [person3] omkring de afviste fakturaer, jf. ovennævnte punkt 1, ligesom SKAT var i gang med at indhente kontroloplysninger fra kunder, jf. ovennævnte punkt 2. SKAT fik oplyst fra [person4] hos [virksomhed5] A/S, at [person3]s via sin advokat havde indgivet en selvanmeldelse til politiet om udstedelse af fiktive fakturaer.
| 4) | Præcis hvornår og hvilke undersøgelser er det, SKAT foretog sig vedrørende forholdene i [virksomhed5] A/S ? |
SKATs undersøgelser hos [virksomhed5] A/S fandt sted i perioden fra august 2015 – december 2015. SKAT fik blandt andet i september 2015 tilsendt kopi fra [virksomhed5] A/S af nogle af de fiktive fakturaer som [person3] havde lavet til [virksomhed1] ApS. Undersøgelserne var besværliggjort derved, at der ikke på [person3]s kontoudtog klart fremgik oplysninger om indbetaler, hvorfor det ikke umiddelbart var muligt at identificere indbetalingerne fra f.eks. [virksomhed1] ApS. I oktober 2015 modtog SKAT via kontroloplysninger fra [finans1] oplysninger om indbetalerne til konkrete beløb, jf. bilag 2 til ændringsforslag.
SKAT undersøger i perioden interne forhold hos [virksomhed5] A/S, ligesom der pågår et løbende arbejde med at identificerer indbetalerne på bankkontoen og tilvejebringe dokumentation om grundlaget for indbetalingerne. Pengestrømme undersøges overordnet i november/december måned 2015.
SKAT forespørger politiet om status på selvanmeldelsen d. 10.11.2015 og får oplyst, at det i sagen er påstand mod påstand. SKAT sender primo februar 2016 meddelelse til [virksomhed5] A/S om, at fakturaerne må anses for faktiske. Påstanden om fiktive fakturaer undersøges efter mødet d. 16.3.2016 nærmere hos en af de øvrige virksomheder, og der foretaget over 2 dage d. 26.- 27. april 2016 kontrol ude i en af de andre virksomheder med henblik på at undersøge, om fakturaernes realitet understøttes af konkrete oplysninger som f.eks. skriftlige aftaler, ordrebekræftelser, tilbud, arbejdssedler, mails, sms korrespondance eller andet. Det viser sig ved SKATs kontrol, at dette ikke er tilfældet.
| 5) | Hvorfor rekvirerede SKAT ikke en kopi af politirapporterne fra politiet, da politiet telefonisk d. 10.11.2015 meddelte SKAT, at politiet indstillede efterforskningen? |
SKAT fandt ikke grundlag herfor på daværende tidspunkt, da politiet havde oplyst SKAT telefonisk om, at det i sagen var påstand mod påstand i forhold til selvanmeldelsen fra [person3] og oplysningerne fra de 3 virksomheder, hvor politiet havde talt med indehaverne herom.
| 6) | Hvad foretog SKAT sig i perioden fra d. 10.11.2015 frem til d. 16.3.2016 ? |
SKAT forsatte med undersøgelserne i [virksomhed5] A/S i perioden november – december 2015,jf. punkt 4 ovenfor. SKAT meddelte primo februar 2016 til [virksomhed5] A/S, at det ikke var godtgjort at fakturaerne var fiktive. [virksomhed5] A/S anmodede efterfølgende om et møde med SKAT, der fandt sted d. 16.3.2016. Selskabet ønskede efter mødet, at fremkomme med et skriftligt partsindlæg i forhold til SKATs meddelelse primo februar 2016. Dette partsindlæg blev modtaget af SKAT d. 18.5.2016.
| 7) | Hvilke oplysninger manglede i marts eller efter d. 12.4.2016, der skulle kunne begrunde, at SKAT ikke kunne overholde den ordinære frist ? |
Den ordinære frist vedrørende varsling af skattemæssige ændringer for indkomståret 2012 udløb d. 1.5.2016. På daværende tidspunkt var SKAT i gang med at undersøge sagen, idet nye oplysninger fra mødet d. 16.3.2016 med [virksomhed5] A/S gav anledning til at undersøge sagen nærmere inden der blev truffet endelig afgørelse. Dette skete i perioden april-juni måned 2016, hvor SKAT konstaterede, at de beløb der blev indbetalt til [person3]s bankkonto fra flere af virksomhederne i gentagne tilfælde kunne sammentælles til ensartede beløb heriblandt også indbetalingerne fra [virksomhed1] ApS. SKAT kontaktede derfor i april 2016 kurator i [virksomhed1] ApS, jf. bilag B.
Der blev således modtaget nye oplysninger fra [virksomhed5] A/S, politiet og kurator i [virksomhed1] ApS, ligesom SKAT selv foretog en nærmere kontrol i dagene 26.-27. april 2016 af realiteterne bag lignende fakturaer i forhold til en af de øvrige og større ”kunder”, hvor fakturaerne også var afvist af [virksomhed5] A/S som fiktive. Resultatet af denne kontrol var, at SKAT efterfølgende fandt grundlag for, at tilsidesætte disse fakturaer som værende fiktive. Herudover afventede SKAT en skriftlig redegørelse fra [virksomhed5] A/S, der blev modtaget af SKAT d. 18.5.2016, før der kunne tages endelig stilling i sagen.
Vedrørende ekstraordinær ansættelse kan der supplerende henvises til Juridisk Vejledning 2017 afsnit A.A.8.2.2.1.2.5 Forsæt eller groft uagtsomhed, hvoraf fremgår i forhold til anvendelsen af de ekstraordinære ansættelsesfrister i SFL § 27 stk. 1 nr. 5, at bestemmelsernes anvendelse ikke er betinget af, at der gøres et strafansvar gældende. Uanset at der ikke rejses en straffesag eller der er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen anvendes, da udfaldet i straffesagen kan afhænge af straffesagens særlige karakter, herunder f.eks. andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.
(...)”
Skattestyrelsen er i udtalelse af 24. juni 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”(...)
Klageren ejede i de påklagede indkomstår 50 % af anparterne i selskabet [virksomhed1] ApS, gennem [virksomhed2] ApS.
Samlet har SKAT for selskabet [virksomhed1] ApS nægtet fradrag for fiktive faktura fra [virksomhed5] ApS på kr. 1.190.713,75 for 2012 og 2013.
Maskeret udbytte
Det er ubestridt, at beløbene på de fiktive faktura er indsat på den tidligere direktør i [virksomhed5] ApS, [person3]s personlig bankkonto.
Det må lægges til grund, at [virksomhed1] ApS har betalt kr. 1.190.713 til [virksomhed5] ApS uden at modtage en modydelse.
Betalingerne er således ikke sket i selskabets interesse.
Højesteret nåede i TfS1999.728 frem til, at det ikke er et krav, at betalingerne er tilgået klageren selv, men at udbyttet kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at betalingerne i selskabet er sket i aktionærens og ikke i selskabets interesse. Herudover kan der henvises til SKM 2017.294.ØLR.
Beløbet anset derfor for at være tilgået eller have passeret økonomien hos selskabets aktionærer og dermed for at være skattepligtigt hos dem i henhold til ligningslovens § 16 A med en andel svarende til deres respektive ejerandele i henhold til princippet fastslået i praksis, f.eks. Østre Landsrets dom gengivet i SKM 2008.619. ØLR.
Endeligt skal det bemærkes, at når klageren ikke kan dokumentere, at betalingerne er sket i selskabets interesse, så har klageren som hovedanpartshaver bevisbyrden for, at beløbene ikke reelt er tilgået han eller afholdt i hans interesse.
Klageren har ikke løftet denne bevisbyrden.
Klageren skal således beskattes i forhold til sin ejerandel med i alt kr. 595.357, jf. ligningslovens § 16A.
Formalia
Skattestyrelsen finder at klageren har handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor forholdet er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Fristerne i stk. 2 er ligeledes overholdt.
Kundskabstidspunket skal regnes fra den 18. maj 2016, hvor SKAT modtog de sidst oplysninger der gjort SKAT i stand til at vurdere sagens skattemæssige konsekvenser, herunder skattepligten og om der var handlet mindst groft uagtsomt.
Skattestyrelsen henviser til UfR 2018.3603 HR, hvor det fremgår, at fristen først begynder at løbe, når SKAT konstaterer, at ansættelsen er urigtig, og når SKAT får kendskab til, at der foreligger grov uagtsomhed.
Agterskrivelse blev sendt den 30. august 2016 og kendelse blev sendt den 24. marts 2017, efter klageren havde anmodet om fristudsættelse flere gange.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne af klagerens aktieindkomst i indkomstårene 2012 og 2013 på i alt 595.357 kr. frafaldes, subsidiært at forhøjelsen for indkomståret 2012 bortfalder.
Til støtte for sin påstande har klagerens repræsentant anført følgende:
”(...)
[person1] har havde i mange år opbygget og frem til 2015 drevet virksomheden [virksomhed1] ApS. Der var tale om toppen på [person1]s erhvervskarriere og han beskæftigede 20 ansatte, herunder uddannet lærlinge, tog sig af praktikanter, ældrejobs, flexjobs m.v. Blandt andet som følge af [finans2] konkurs, gik også [virksomhed1] konkurs. [person1] hæfter for store beløb over for banken og er dybt berørt, personligt og økonomisk, over sit livsværks fallit. [person1] oplever det som om, at andre prøver at redde deres eget skind, ved at fortælle usandheder om [virksomhed1] og andre virksomheder samt om [person1] med øget skatteansættelse til følge. [person1] har ikke snydt nogen og han er selv et offer for den økonomiske nedtur.
Anbringender:
De anbringender, der er gjort gældende i mit brev af den 27. marts 2017 fastholdes.
Vedrørende forældelse gøres det uddybende gældende, at ændringen af 2012 er forældet og skal bortfalde, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, modsætningsvist. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at:
”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.”
Varsel om ændring af ansættelsen for indkomståret 2012 skulle således være afsendt senest den 1. maj 2016. SKATs agterskrivelse er imidlertid dateret den 30. august 2016. Agterskrivelsen er således sendt 3 måneder for sent. Den ændrede skatteansættelse skal derfor falde bort.
SKAT gør imidlertid gældende, at der er grundlag for ekstraordinær ansættelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. formentlig stk. 1, nr. 5. Af disse bestemmelser følger, at told- og skatteforvaltningen kan fravige de ordinære frister, hvis 1) skatteyderen forsætligt eller grov uagtsomt har bevirket, at skattemyndigheden har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Det gøres gældende, at disse betingelser ikke er opfyldt. For det første har [person1] hverken handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Der er realitet bag de betalte fakturaer, hvor de leverede ydelser også i flere tilfælde har været bestilt af hans medarbejdere. Det er under alle omstændigheder ikke uagtsomt, at fakturaerne er betalt til den konto, som er blevet oplyst ved modtagelsen. Endelig er det usandsynligt, at [person1] skulle have foretaget betalinger, når der ikke var nogen modydelse. Det væsentlige er, at [person3] har tilføjet sit private kontonummer på sine fakturaer, og [person3] prøver at give andre skylden for, hvad der er sket.
Selv hvis styrelsen måtte finde, at der skulle være handlet groft uagtsomt, har SKAT udvist smøl.
Forud for august 2015 havde SKAT ”modtaget oplysninger om, at der til en privat bankkonto med kontonummeret [...01] tilhørende [person3], var blevet indsat større beløb fra forskellige virksomheder på [by2]. SKAT har indhentet kontroloplysninger fra hovedparten af de virksomheder som har indbetalt på [person3]s bankkonto”, jf. side 4 i SKATs agterskrivelse (bilag 4).
I august 2015 oplyste [person3], at der var tale om ”forkerte fakturaer” og den 1. september 2015 modtog SKAT kopi af [person3]s egenanmeldelse til politiet. I efteråret 2015 får SKAT oplyst, at leverancerne, der er betalt for på fakturaerne, er fiktive.
Det gøres gældende, at i efteråret 2015 havde SKAT alle tilstrækkelige oplysninger til at varsle ændringen over for [person1]. SKAT vidste godt, at den ordinære frist for at ændre ansættelsen for 2012 udløb den 1. maj 2016. SKAT havde derfor, hvis SKAT ønskede at foretage en ændring, en særlig anledning til at få foretaget eventuelle afsluttende undersøgelser inden udløbet af den ordinære frist.
SKAT holdt ovenikøbet et møde den 16. marts 2016 med [virksomhed5] A/S, hvor tidligere oplysninger blev bekræftet. SKAT mener, at der på mødet blev ”fremlagt nye oplysninger” som foranledigede ”at SKAT har fundet det nødvendigt at undersøge grundlaget for fakturaerne nærmere for at kunne tage endelig stilling til den skatte- og afgiftsmæssige behandling heraf.” Det er imidlertid forkert. SKAT havde alle tilstrækkelige oplysninger. Det var ikke nødvendigt for SKAT at foretage den endelige beregning af effekten for indkomståret. På dette tidspunkt havde SKAT stadig 6 uger at reagere i inden udløbet af den ordinære frist.
SKAT fik ovenikøbet den 12. april 2016 supplerende oplysninger fra politiet. Disse oplysninger kunne være rekvireret allerede i forlængelse af den 1. september 2015, hvor SKAT modtog kopi af [person3]s egenanmeldelse. Hvorfor ventede SKAT 8 måneder? Selv den 12. april 2016 var der stadig 19 dage inden den ordinære frist udløb.
Der var helt åbenbart ikke behov for yderligere oplysninger for at SKAT kunne have overholdt den ordinære frist for at give varsel om ændringen.
De oplysninger, som SKAT modtog fra kurator i [virksomhed1] ApS den 29. april 2016 er helt uden betydning for SKATs ændring. De oplysninger, som SKAT modtog den 18. maj 2016, efter udløbet af den ordinære frist for varsling af ændringer, var heller ikke andet end en skriftlig redegørelse for de oplysninger, som SKAT allerede havde modtaget i efteråret 2015 og igen på mødet den 16. marts 2016.
Den ordinære frist på 3 år og 4 måneder er fastsat af hensyn til skatteyderen, der af naturlige grunde har svært ved at føre tilstrækkelige beviser så lang tid efter, at indkomståret er slut. Dette gælder så meget desto mere, når der er tale om forhold, der vedrører et konkursramt selskab, hvilket har været SKAT bekendt. SKAT har en aktiv pligt til at foretage sig noget for at handle på de oplysninger, som SKAT modtager. SKAT har ikke hjemmel til at tilsidesætte de ordinære frister ved at opfinde nye undersøgelser i sidste øjeblik eller ved at holde møder om sagen tæt på fristudløb. Hvis SKAT vil reagere på oplysninger, må SKAT aktivt følge op på de oplysninger, der modtages. Det er uacceptabelt, at det skal komme skatteyderen til last, at SKAT intet foretager sig fra efteråret 2015 frem til medio marts 2016, når man er så tæt på det ordinære fristudløb.
SKAT har bevisbyrden for, at undtagelsesreglerne finder anvendelse i dette tilfælde. Det har SKAT ikke gjort. Hvis undtagelsesreglerne skulle finde anvendelse, må SKAT bevise, at SKAT har fået sådanne nye oplysninger i perioden 6 måneder før den 30. august 2016, at disse nye oplysninger alene begrundede et varsel om ændringen.
SKAT opfordres til at fremlægge alle e-mails, mødereferater, modtagne dokumenter, alle notater, interne som eksterne, for hele 2014 og frem til den 30. august 2016. Disse dokumenter, og især mangel på samme, vil vise, at SKAT var inaktiv i lange perioder; at SKAT undlod at reagere på oplysninger inden for rimelig tid, og endelig at SKAT havde tilstrækkeligt med oplysninger til at foretage varsel om ændringerne senest i forlængelse af marts 2016 mødet.
SKAT opfordres nærmere til at oplyse følgende:
| • | Hvornår og præcis hvilke oplysninger var det SKAT fik om indbetalinger på kontonummer [...01]? |
| • | Hvornår og præcis hvilke oplysninger var det SKAT fik, da SKAT indhentede ”kontroloplysninger fra hovedparten af de virksomheder som har indbetalt på [person3]s bankkonto”? |
| • | Præcis hvornår og hvilke oplysninger modtog SKAT i august 2015? |
| • | Præcis hvornår og hvilke undersøgelser er det, SKAT foretog sig vedrørende forholdene i [virksomhed5] A/S? |
| • | Hvorfor rekvirerede SKAT ikke en kopi af politirapporterne fra politiet, da politiet telefonisk den 10. november 2015 meddelte SKAT, at politiet indstillede efterforskningen? |
| • | Hvad foretog SKAT sig i perioden fra den 10. november 2015 frem til den 16. marts 2016? |
| • | Hvilke oplysninger manglende i marts eller efter den 12. april 2016, der skulle kunne begrunde, at SKAT ikke kunne overholde den ordinære frist? |
Det gøres gældende, at SKAT, når den ordinære frist nærmer sig, ikke blot kan lade fristen passere, fordi SKAT ikke har tid og derpå opfinde efterfølgende kontrolbehov eller undersøgelser for at forsøge at retfærdiggøre fristoverskridelsen. Det er kun et varsel, der skal sendes til skatteyderen inden fristen. Selve ansættelsen skal blot foretages inden 3 måneder efter afsendelse af varslet, og ansættelsen behøver ikke engang at indeholde den endelige skatteberegning, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. og 3. pkt. Der er ingen undskyldning for ikke at overholde den ordinære frist for at afgive varsel, når tilstrækkelige oplysninger er til stede – eller burde være til stede.
Hvis SKAT vægrer sig mod at dokumentere SKATs sagsbehandling med henvisning til, at sagen vedrører forhold om andre skatteydere, skal det ikke komme [person1] til skade. [person1] har en klar og væsentlig, individuel interesse i at påvise, at SKAT ikke kan påberåbe sig en ekstraordinær ansættelsesgrund som følge af overskridelsen af den ordinære frist. Hensynet til andre skatteydere må vige for [person1]s krav på at kunne understøtte sine berettigede indsigelser over for SKATs sagsbehandling.
(...)”
Klagerens repræsentant har i indlæg af 23. november 2017 anført følgende:
”(...)
SKAT har overskredet den ordinære frist for genoptagelse med fire måneder:
I min klage har jeg forkert anført, at SKAT overskred fristen for at afsende varsel med tre måneder. Det er forkert. Fristen for at sende et varsel om ændret indkomstansættelse udløb ”den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb” jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, nr. 1. Vedrørende skatteåret 2012 udløb SKATs frist for at varsle ændringer således den 1. maj 2016. Imidlertid er SKATs varsel dateret den 30. august 2016. Det er fire måneder efter fristens udløb.
Varslingsbrevet af 30. august 2016 mangler en begrundelse for overskridelse af fristen, hvilket medfører ugyldighed:
Af SKATs vejledning punkt A.A.8.2.2.1 om Ekstraordinær varsling og ansættelse på SKATS initiativ, fremgår følgende:
”Hvis SKAT vil gennemføre en forhøjelse efter udløbet af den ordinære frist i SFL § 26 og benytte reglerne i SFL § 27 , skal fristoverskridelsen begrundes i forslag og afgørelse, dvs. SKAT skal angive hjemmel til og begrundelse for den ekstraordinære ansættelse. Hvis fristoverskridelsen ikke er begrundet, er afgørelsen som udgangspunkt ugyldig, medmindre begrundelsesmanglen er af uvæsentlig betydning eller at begrundelsen for fristoverskridelsen i øvrigt er åbenbar eller begrundelsen for fristoverskridelsen er uden betydning for borgerens muligheder for at anfægte afgørelsen.”
Det gøres supplerende gældende, at SKATs agterskrivelse og afgørelse ikke indeholder nogen hjemmelshenvisning eller begrundelse. Vel er der henvist til skatteforvaltningslovens § 27, men der er ikke henvist til hvilken af de otte forskellige begrundelser i § 27, der skulle kunne danne grundlag for den ekstraordinære varsling. Der er ikke angivet nogen begrundelse for, at SKAT ikke blot har afsendt varslet inden den ordinære frist. Det gøres gældende, at varslingen og begrundelsen er ugyldige i overensstemmelse med det ovenfor anført citat fra SKATs vejledning, hvor det netop er anført, at manglende begrundelse medfører ugyldighed. Den afgørende begrundelse, der synes endnu at mangle, er, hvorfor SKAT på baggrund af de i september 2015 (eller dog senest i november 2015) foreliggende oplysninger ikke var i stand til at afsende varslet rettidigt senest den 1. maj 2016. Denne begrundelse er afgørende og mangler som nævnt fortsat.
Kundskabstidspunktet lå flere måneder før den 28. februar 2016, hvorfor et potentielt krav for 2012 var bortfaldet:
SKAT har i varslingsbrevet af den 30. august 2016 hævdet, at kundskabstidspunktet tidligst var den 18. maj 2016, hvor SKAT modtog de seneste oplysninger i sagen. Dette bestrides som åbenbart forkert. SKAT har overskredet den ordinære varslingsfrist. SKAT har bevisbyrden for, at der er grundlag for ekstraordinær ansættelse. I særdeleshed har SKAT bevisbyrden for, at SKAT har overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 1. pkt. Det fremgår af SKATs vejledning, punkt A.A.8.2.1.4. om reaktionsfristen, at 6-måneders fristen ”regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Dette tidspunkt kaldes kundskabstidspunktet.”
Det gøres supplerende gældende, at kundskabstidspunktet indtraf tidligere end 6 måneder før den 30. august 2016, det vil sige tidligere end den 28. februar 2016. Det afgørende for spørgsmålet om fristoverskridelse er således, om SKAT forud for den 28. februar 2016 var ude af stand til at gøre kravet for 2012 gældende. Det gøres gældende, at ingen oplysninger manglede forud for den 28. februar 2016 for, at SKAT kunne varsle indkomstændringen.
Officialprincippet er ikke en undskyldning for fristoverskridelse:
SKAT er forpligtet af officialprincippet. Officialprincippet medfører en pligt for SKAT til at behandle sagerne ”enkelt, hurtigt og mest økonomisk”, jf. SKATs vejledning punkt A.A.7.4.3. Officialprincippet er en retsgrundsætning, der beskytter borgeren mod afgørelser, der hviler på utilstrækkeligt grundlag. Officialprincippet kan imidlertid ikke påberåbes af SKAT som hjemmel til, at SKAT kan overskride de ordinære frister for varsling af ændringer. SKAT har som nævnt en pligt til at behandle sagerne hurtigt. Officialprincippet medfører således ikke, at SKAT skal vende hver en sten, før der udsendes et varsel om ændring af ansættelsen. Officialprincippet medfører alene en pligt til at undersøge forholdene så tilstrækkeligt, at de foreliggende oplysninger ”kan begrunde” en ekstraordinær genoptagelse, jf. SKATs vejledning, punkt A.A.8.2.1.4. Hvis oplysningerne, der forelå før den 28. februar 2016, kunne begrunde varslingen, er ansættelsen for 2012 fremsat for sent og skal afvises.
SKAT har undladt at dokumentere de nye oplysninger, som SKAT påstår skulle kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse:
SKAT anfører i sit indlæg af den 24. juli 2017, side 2, at varslingen til [person1] blev sendt umiddelbart efter afslutningen af kontrolsagen i [virksomhed5] A/S, hvilken kontrolsag blev afsluttet den 28. juni 2016, jf. bilag D. SKAT anfører, at SKAT forinden havde lagt de fiktive fakturaer til grund over for [virksomhed5] A/S. Det var der imidlertid helt åbenbart intet belæg for. Siden august/september 2015 var der ingen tvivl om, at de var fiktive. SKAT har begået klare fejl i vurderingerne, men det skal selvfølgelige ikke komme [person1] til skade. Den omstændighed, at SKAT i notater og korrespondance fra april/maj 2016 skriver, at der er fremkommet nye oplysninger, der giver anledning til en ændret begrundelse, er blot et forsøg fra SKATs side på at tilsidesætte egne fejl og fristoverskridelsen. SKAT var fuldt klar over alle forhold i september 2015 (eller dog senest fra november 2015) og SKAT kan ikke, ved at hævde at noget er nyt, tilsidesætte retsvirkningen af fristoverskridelsen.
SKAT oplyser, at det er nye oplysninger, som SKAT modtager i perioden 16. marts 2016 til 18. maj 2016, der skulle begrunde, at SKAT ikke har overskredet 6-måneders fristen. SKAT synes dog ikke at dokumentere, at der skulle være kommet nye oplysninger frem. Det kan ikke komme [person1] til skade, at SKAT i nærværende skattesag nægter at dokumentere, hvad der skulle kunne støtte SKATs sag.
Det afgørende i denne sag er ret åbenbart, at [finans1] i oktober 2015 oplyste over for SKAT, at indbetalingerne på [person3]s konto stammede fra [virksomhed1]. Herefter var sagen enkel. SKAT havde da ca. 5 måneder endnu inden udløbet af fristen for ordinær genoptagelse og 6 måneder, hvis SKAT ville benytte sig af en ekstraordinær genoptagelsesgrund.
Uden nærmere oplysninger om, hvad det var for nye oplysninger, som SKAT modtog i marts 2016, må hele SKATs argumentation afvises som et forsøg på at dække over egne fejl – eller dog at dække over manglende resurser hos SKAT til at sagsbehandle rettidigt; men ingen af delene skal komme [person1] til skade.
Faktum i varslingsbrevet havde været kendt af SKAT i væsentligt mere end 6 måneder:
Af varslingsbrevet side 1 fremgår i hovedtræk 3 forhold, som SKAT har lagt vægt på som grundlag for varsling om ændring af indkomstansættelsen for bl.a. 2012:
- SKAT har modtaget fakturaer fra [virksomhed5] A/S.
SKAT oplyser, at fakturaerne er modtaget i september 2015.
- Fakturaerne er fiktive.
Dette fik SKAT at vide allerede i august måned 2015, hvor [person3] direkte til SKAT har oplyst, at fakturaerne er fiktive. Dette bekræftes i [person3]s selvanmeldelse til politiet, hvilken anmeldelse SKAT modtog kopi af den 1. september 2015.
SKAT oplyser videre, at SKAT i efteråret 2015 har undersøgt forholdene nærmere i [virksomhed5] A/S og ”og har i den forbindelse fået oplyst, at de pågældende fakturaer, som har dannet grundlag for indbetalingerne til [person3]s bankkonto ikke er leverancer, som er foretaget af [virksomhed5] A/S.”
3. [virksomhed1] ApS har betalt de fiktive fakturaer til [person3]s privatkonto.
SKAT har i brev af den 24. juli 2017 oplyst, at de i oktober 2015 fik oplysning om, at [virksomhed1] ApS havde betalt de fiktive fakturaer til [person3]s privatkonto.
Alle relevante oplysninger var således tilstede i oktober 2015. Herefter havde SKAT 6 måneder til at foretage den juridiske vurdering af sammenhængen og udsende varsling. Dette har SKAT forsømt. Fristen er sprunget. Et muligt krav vedrørende 2012 er bortfaldet.
[person1] har blot betalt til den konto, der var oplyst sammen med fakturaerne:
Som nævnt i klagen er det væsentligt at holde for øje, at det var [person3], der tilføjede sit private kontonummer på sine fakturaer, og [person3] har prøvet at give andre skylden for, hvad der er foregået. På vegne af [person1] henstiller jeg til, at styrelsen på ny gennemgår bemærkningerne i klagen samt i øvrigt noterer sig de datoer, som SKAT oplyser at modtage de forskellige oplysninger på. Styrelsen vil i så fald notere sig, at ingen dele af varslingsbrevet fra den 30. august 2016 indeholder oplysninger, der er modtaget senere end november 2015.
(...)”
Klagerens repræsentant er den 30. marts 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
”(...)
Som advokat for [person1] beder jeg om, at sagen i stedet skal afgøres af Landsskatteretten. Jeg beder om i) kontormøde og ii) foretræde for Landsskatteretten i forbindelse med behandlingen af sagen.
(...)”
Klagerens repræsentant er den 9. juli 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 24. juni 2021:
”(...)
Som advokat for [person1] skal jeg herved fremkomme med bemærkninger til ankestyrelsen brev af den 25. juni 2021.
Skattestyrelsen har skrevet følgende i sin udtalelse til styrelsen:
”Det må lægges til grund, at [virksomhed1] ApS har betalt kr. 1.190.713 til [virksomhed5] ApS uden at modtage en modydelse.”
Dette bestrides som udokumenteret. Der er leveret ydelser. På møde med ankenævnet dokumenterede [person1] et beløb vedrørende reelt var viderefaktureret med fortjeneste. Der blev fremlangt dokumentation for indbetalinger fra en lang række af kunder, som kunne relateres til fakturaer fra Fakturaer udstedt af havde samme rekvisitionsnummer og leveringsadresse som navnene fra kunderne med de pågældende indbetalinger.
Endvidere lejede [virksomhed1] et fast antal medarbejdere på månedsbasis, hvorfor flere af beløbene helt naturligt var ens på flere perioder. [person3] har forklaret overfor SKAT, at han havde spillegæld, hvor det er [person1]s indtryk, at [person3] enten har spillet indtægterne fra [virksomhed1] op eller hævet dem privat til sig selv. Dette forbrug er åbenbart uvedkommende for [person1], og hverken han eller [virksomhed1] havde kunne vide, hvorledes [person3] forbrugte de indkomne midler. Det er [person1]s indtryk, at [person3] har prøvet at flytte skyld over på [person1] for at redde sig selv og for ikke at stå alene med sine handlinger.
[person1] via [virksomhed1] har betalt de pågældende fakturaer i god tro og har i øvrigt modtaget ydelser som til tider ikke altid har været tilfredsstillende. I øvrigt stoppede samarbejdet mellem [virksomhed1] og med øjeblikkelig virkning, da blev taget i at snyde med antallet af de registrere timer.
[person1] er af den opfattelse, at Skattestyrelsen blander ”æbler og pærer”: Det anførte om udtalelser fra revisor, kurator m.m. har ikke noget med nærværende sag at gøre, men handler derimod om uenigheder efter en virksomhed var gået konkurs.
Fakta er som følger: Der er modtaget en ydelse. Beløbene er faktureret med fortjeneste, med a-skat og momsafregning. De pågældende fakturaer er dokumenteret viderefakturaret. De pågældende fakturaer som er viderefaktureret er dokumenteret indsat på selskabets konto.
Skattestyrelsen har intet dokumenteret men fremkommer blot med indicier i forlængelse af [person3]s udtalelser. Ingen har dokumenteret noget som helst, udover [person1].
Med disse ord fastholdes [person1]s indsigelser. Anmodningen om kontormøde fastholdes.
(...)”
Retsmøde i Landsskatteretten
På retsmødet nedlagde repræsentanten påstand om, at klageren ikke skal udbyttebeskattes, da de afviste fakturaer dækker over reelle leverancer, som er afholdt i selskabets interesse, samt at der foreligger forældelse for indkomståret 2012, da varslingen ikke var sket inden for fristen på 6 måneder. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede til stadfæstelse i overensstemmelse med tidligere udtalelser. Det var Skattestyrelsens opfattelse, at kundskabstidspunktet for den ekstraordinære genoptagelse tidligst var 18. maj 2016, hvorfor der ikke foreligger forældelse for indkomståret 2012.
Landsskatterettens afgørelse
Ad maskeret udbytte
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR.
Ved enhver udbytteudlodning er det klare udgangspunkt, at delingen sker i forhold til selskabsdeltagernes udbytteret, jf. Højesterets dom af 5. september 1986, offentliggjort som UfR 1986.772 H. Dette gælder dog ikke, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen, jf. Højesterets dom af 13. januar 2000, offentliggjort som UfR 2000.780 H og Østre Landsrets dom af 24. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.619.ØLR.
SKAT har ændret klagerens aktieindkomst med i alt 595.357 kr. for indkomstårene 2012 til 2013, idet der i selskabet er nægtet fradrag for fakturaer, som er udstedt af [virksomhed5]. SKAT har nægtet fradrag, idet de finder, at der er tale om fiktive fakturaer. SKAT finder desuden, at udgifterne ikke er afholdt i selskabets interesse. På baggrund af dette har SKAT udbyttebeskattet klageren.
Landsskatteretten bemærker, at der ifølge SKAT og [person3] er tale om i alt 29 fakturaer, som er fiktive. Der er fremlagt 28 af disse fakturaer, hvoraf der intet kontonummer fremgår, og én faktura, hvorpå der er påklistret en gul post-it med [person3]s private kontonummer. [person3] har ligeledes udpeget de samme fakturabeløb som SKAT, som værende fiktive. Der er endvidere fremlagt én faktura, som SKAT har godkendt fradrag for. På fakturaen, der er godkendt fradrag for, fremgår [virksomhed5]s kontonummer.
For så vidt angår de afviste fakturaer er det ubestridt, at beløbene er indbetalt til [person3]s private kontonummer. Retten bemærker, at fakturabeløbene på de afviste fakturaer, som er indbetalt til [person3]s private konto, er væsentlig større end det beløb, som fremgår af den godkendte faktura, samt at der foreligger usædvanlige betalingsmønstre, hvor flere fakturaer er udstedt samme dato, og sammenlagt ender på 137.500 kr. Fakturaerne må endvidere have været påført et andet kontonummer, end det der fremgår af [virksomhed5]s brevhoved, formentlig med en gul post-it. Der er ikke fremlagt dokumentation eller andet som indikerer, at fakturaerne dækker over reelle ydelser. Retten bemærker derudover, at [person3] ved en tilståelsessag har modtaget en dom for skatte- og momssvig af særlig grov karakter for at have udstedt fakturaerne. Retten finder af disse grunde, at udgifterne ikke kan anses for afholdt i selskabets interesse.
Udgangspunktet er derfor, at udgifterne ikke anses for at være afholdt i selskabets interesse, men derimod i klagerens interesse, jf. Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort i SKM2017.294.ØLR.
Selskabet har i henhold til de afviste fakturaer fratrukket beløbene som en driftsudgift, og overført beløbene til [person3]s personlige konto. Klageren, som var anpartshaver og direktør i selskabet, vidste eller burde have vidst, på baggrund af ovenstående, at fakturaerne var fiktive, og at beløbene blev overført til [person3]s personlige konto. Under disse omstændigheder finder retten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet.
Klageren har ikke dokumenteret, at beløbene ikke er betalt med hans accept. Klageren har heller ikke dokumenteret en eventuel forretningsmæssig begrundelse for, at fakturabeløbene er overført til [person3]s private konto. Henset til dette, finder retten, at klageren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at beløbene angår selskabet. Beløbene må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi, og beløbene skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren.
Landsskatteretten har ved sin bevisbedømmelse endvidere lagt til grund, at klageren til Skatteankestyrelsen har oplyst, at han sad i bestyrelsen i [fodboldklub1] fodboldklub i årene 2009 til 2011. Landsskatteretten finder, at klageren på den baggrund, må anses for at have en interesse i [fodboldklub1] fodboldklub, også selvom han ikke længere sidder i bestyrelsen. [person3] har oplyst, at en del af beløbene er brugt på at redde [fodboldklub1] fodboldklub. Den del af beløbene, der er anvendt til at redde [fodboldklub1] fodboldklub må herefter anses for at have været i klagerens interesse og ikke i selskabets. På baggrund af dette anses udbyttet for at have passeret klagerens økonomi. Der henvises til Højesterets dom af 6. september 1999, offentliggjort i TfS 1999, 728.
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte fordeles efter udbytteret. Klageren kan derfor alene beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til hans udbytteret, som udgør 50 %. Denne del af udbyttet henføres herefter til beskatning hos klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beskattes som aktieindkomst, personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 2
Ad formaliteten
Klagerens repræsentant har anført, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt, samt at fristen er overskredet. Repræsentanten anfører derfor, at den ordinære forældelsesfrist finder anvendelse, og at fristen er overskredet for indkomståret 2012.
Told- og Skatteforvaltningen kan ikke afsende et varsel i medfør af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Ændring af indkomståret 2012 skulle således varsles senest den 1. maj 2016. Ændring af indkomståret 2013 skulle varsles senest den 1. maj 2017.
Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette følger af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
SKAT har ved afgørelsen fundet, at ansættelsen for indkomståret 2012 og 2013 er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette skyldes, at SKAT anser fakturaerne fra [virksomhed5] til selskabet som værende uden realitet, samt at SKAT finder, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt har foranlediget betalinger på et fiktivt og konstrueret grundlag.
Henset til, at de afviste fakturaer er indsat på en anden konto end de øvrige fakturaer selskabet har modtaget fra [virksomhed5], at [person3] har modtaget dom for skatte- og momssvig af særlig grov karakter, at beløbene på de afviste fakturaer er højere end den øvrige godkendte faktura, at der optræder usædvanlige betalingsmønstre, hvor der udstedes flere fakturaer den samme dag, som sammenlagt ender på 137.500 kr., samt at betaling er sket til [person3]s private kontonummer, tiltræder retten SKATs afgørelse om, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt har angivet urigtige oplysninger. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er dermed opfyldt.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er der en frist på 6 måneder for varsling af en ekstraordinær genoptagelse. Det er i retspraksis fastslået, at 6-måneders fristen påbegynder, når SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse.
Der henvises til Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.
SKAT afholdt møde med [virksomhed5] den 16. marts 2016. [virksomhed5] anmodede i den forbindelse om at fremkomme med et skriftligt partsindlæg. Den 12. april 2016 modtog SKAT afhøringsrapporter fra politiet. Den 18. maj 2016 modtog SKAT det skriftlige partsindlæg fra [virksomhed5]. Ifølge SKATs interne sagsnotat vurderes det den 20. maj 2016, at sagen skulle revurderes som følge af væsentlige nye oplysninger og beviser i sagen, blandt andet på baggrund af indlægget, som SKAT modtog den 18. maj 2016.
Tidspunktet, hvor SKAT kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger, er derfor tidligst den 18. maj 2016, og det er derfor tidligst fra dette tidspunkt, at 6-måneders fristen løber. Varslet om ændring af ansættelsen er afsendt den 30. august 2016. Varslingen af ændringen er således sendt inden for fristen.
Klagerens repræsentant anmodede henholdsvis den 27. oktober og den 18. november 2016 om fristudsættelse. I anmodning af 18. november anmodede repræsentanten om fristudsættelse til den 31. marts 2017 og udsættelse af høringsfristen til den 28. februar 2017. Anmodningen om fristudsættelsen fremkom på baggrund af, at klageren ville have undersøgt digitale oplysninger hos kurator, som kunne dokumentere, at der var realitet bag de udstedte fakturaer. SKAT imødekom anmodningen om fristudsættelsen.
Ansættelsen er dateret den 24. marts 2017 og er dermed inden for den fastsatte frist.
Retten finder således, at SKATs ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst for de påklagede indkomstår er foretaget inden for fristen.
Repræsentantens argument i indlæg af 23. november 2017 om, at SKAT ikke har angivet en hjemmelshenvisning eller begrundelse, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at SKAT i varslingen og i afgørelsens punkt 1.4, andet afsnit, henviser til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, samt at SKAT i samme afsnit begrunder anvendelsen af hjemlen.
Den påklagede afgørelse stadfæstes.