Kendelse af 09-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-12-2018

Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for tab på debitorer, jf. kursgevinstlovens § 17, jf. kursgevinstlovens § 25.

Virksomhedsindkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS på 57.786 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på tilgodehavende hos [person1] på 20.047 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har indtil den 30. juni 2015 ejet virksomheden [virksomhed2], CVR-nr. [...1]. Virksomheden ophørte den 30. juni 2015. Der er selvangivet et overskud af virksomhed i 2015 på 0 kr. Det fremgår af oplysninger i sagen, at en person ved navn [person2] har varetaget den daglige drift af virksomheden.

Den 28. november 2016 anmodede klageren SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015. Klageren bad om, at det selvangivne overskud af virksomhed på 0 kr. blev ændret til et underskud på -166.722 kr. Som begrundelse for genoptagelsen af skatteansættelsen er anført:

”Virksomheden er lukket pr. 30/6-2015 grundet store tab på debitorer m.v. [...]”.

Ved brev af 10. januar 2017 bad SKAT klageren om at fremsende virksomhedens skatteregnskab for 2015, herunder dokumentation for eventuelt fradrag for tab på debitorer samt opgørelse af fortjeneste eller tab ved salg af driftsmidler m.v.

Den 26. januar 2017 modtog SKAT regnskabet for [virksomhed2] for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015.

Af regnskabet fremgår følgende:

Det er oplyst, at ”andre omkostninger” vedrører tab på debitorer. Tabet er specificeret således:

Det fremgår af note 10, at der pr. 31. december 2014 og 2015 var følgende debitorer i virksomheden:

Til beskrivelse af kravet mod [person1] er der fremlagt en faktura nr. 600 udstedt den 29. juli 2013 på 20.046,06 kr. ekskl. moms. Det fremgår af varebeskrivelsen, at der er tale om en aconto regning. Fakturabeløbet er fremkommet således:

Det fremgår af faktura nr. 600, at betalingsbetingelsen er netto kontant. Fakturaen er underskrevet af [person2] på vegne af virksomheden [virksomhed2].

Der er fremlagt et rykkerbrev, som er dateret den 19. juni 2014. Af brevet, som er udarbejdet af og underskrevet af revisor [person2] fra [virksomhed3], fremgår følgende:

”Vedr. [virksomhed2], [adresse1], [by1], CVR-nr. [...2]

I forbindelse med gennemgang af ovennævntes regnskab, har vi konstateret, at vedlagte faktura 600 endnu ikke ses betalt, hvilket vi formoder beror på en forglemmelse fra deres side.

Vi skal derfor anmode Dem om at indbetale det skyldige beløb på kr. 25.057,88 kr. på kontonummer... (udeladt her).

...idet vi i modsat fald vi intet hører, uden yderligere varsel vil fremsende sagen til vores advokat med henblik på retslig inkasso...”

Den 23. juni 2014 svarede [person1] revisor [person2]s henvendelse af 19. juni 2014. Følgende fremgår bl.a. af [person1]s svar:

”...Jeg vil kort ridse op hvorfor fakturaen ikke er betalt:

-[person8] besigtigede vores nyerhvervede hus tilbage i april/maj 2013 med henblik på at vejlede omkring udskiftning af husets varmekilde samt afgive tilbud herpå.

-[person8] foreslog at vi installerede en luft/vand varmepumpe og meddelte at han vil opkræve DKK 15-17.000 for installationen afhængig af hvor meget af arbejdet jeg selv udførte. Han fremsendte endvidere en liste over de dele som han skulle anvende hertil.

-Jeg bestilte i henhold til [person8]s liste og vi aftalte at [person8] ville tage evt. overskydende materiel fra den fremsendte bestillingsliste retur, samt at arbejdet skulle påbegyndes tidligst 01.06.2013 og afsluttes senest 01.07.2013. [person8] vurderede at selve installationen ville tage ca. 3 arbejdsdage.

-[person8] kom adskillige gange, men færdiggjorde aldrig opgaven... I august måned hvor opgaven endnu ikke er afsluttet sender han fakturaen som du refererer til. Jeg udbeder mig en forklaring på fakturaens størrelse i betragtning af det tidligere aftalte, og forstår ikke hvorfor fakturaen fremsendes før opgaven er løst og vi har talt alle de overskydende dele op, som han skulle tage retur... Da vi ultimo august stadig ikke har fået opgaven løst og vi stadig døjer med lækager får vi en anden til at færdiggøre arbejdet.

-Det viser sig i løbet af efteråret og vinteren at den installerede varmepumpe ikke er i stand til at opvarme huset. Vi kontakter producenten for at høre om den er indstillet eller installeret forkert. Da endnu en VVS´er inspicerer installationen forklarer han, at varmepumpen ikke er kompatibel med vores [...] varmluftssystem, pga. varmepumpens lave fremløbstemperatur. Det vil sige, at vi investerede over DKK 20.000 i en pumpe på [person8]s professionelle anbefaling, som viste sig ikke at kunne opvarme vores hus...

Jeg mener af denne årsag, at det er helt urimeligt at opkræve så meget som en krone for den dybt inkompetente service og rådgivning [person8] har ydet. Vi burde i stedet rette et krav om erstatning mod [person8] – jeg forventer at du trækker kravet tilbage...”

I et brev af 23. juni 2014 giver klagerens revisor [person2] en anden beskrivelse af hændelsesbeløbet. Det oplyses bl.a., at varmepumpen var indkøbt af [person1], da [virksomhed2] afgav tilbuddet, og at [person8] gjorde [person8] opmærksom på, at den indkøbte varmepumpes kapacitet var for lille. Det anføres endvidere, at det er normal praksis, at der fremsendes begæring om betaling af aconto beløb før arbejdet er endeligt udført. Endelig oplyses, at det ikke har været muligt at færdiggøre arbejdet på grund af andre håndværkeres arbejder på ejendommen. Kravet fastholdes idet der dog foreslås et forlig på 20.000 kr.

I en e-mail af 8. juli 2014 fastholder [person1] bl.a. med henvisning til en e-mailstreng, at det var ”[person8]”, der anbefalede en varmepumpe med en kapacitet på 10 kw. [person1] anførte, at ved en eventuel retssag vil han rette krav om erstatning for størsteparten af de indkøbte materialer samt udgifterne til reparation af lækager og nedtagning af det ikke funktionelle varmesystem.

Der er endvidere fremlagt e-mail korrespondance mellem [person1] og [person2] af 30. juli 2014. [person1] fastholdte, at han ikke vil betale, fordi hans modkrav er større, og opfordrer til, at [virksomhed2] udtager stævning, dersom virksomheden vil fastholde kravet.

Den 5. november 2014 fastholdte [person2] på vegne af [virksomhed2] kravet i henhold til faktura nr. 600, men lod dog stadig sit tilbud på betaling af 20.000 kr. stå åben i 5 dage.

Den 5. december 2014 meddelte [person2] [person1], at sagen er overgivet til advokat [person9].

Af brev af 22. januar 2015 fra I/S [virksomhed4] v. advokat [person9] til [virksomhed3] fremgår omtale af 3 sager med sagsnr. [sag1], [sag2] og sag nr. [sag3]. Sag nr. [sag1] vedrører en sag anlagt mod [person10] og [person11]. Sagen er afsluttet ved byretten og er ikke anket af [virksomhed2] til landsretten på grund af manglende sikkerhedsstillelse og betaling af omkostninger ved sagens førelse i byretten. Sag nr. [sag2] er sagen mod ”[virksomhed1]”. Der er ikke indbetalt aconto salær på 4.000 kr. + moms, hvorfor advokat [person12] har antaget, at [person2] ikke ønsker at foretage sig yderligere. Sag nr. [sag3] vedrører sagen mod [person1]. Advokat [person12] oplyser, at han ikke har foretaget sig noget i sagen på grund af kontorets betydelige tilgodehavender i de 2 andre sager.

Den 23. februar 2015 gav [virksomhed2] CVR-nr. [...1] uigenkaldelig transport til [virksomhed3] i ethvert beløb, der måtte opstå i forbindelse med afregning for det udførte arbejde foretaget af [virksomhed2] [adresse2], [by2] for [person1], [adresse3], [by3]. Det er oplyst, at transporten er givet til dækning af revisionsregninger.

I april – februar 2016 blev det drøftet, om der skulle udtages stævning mod [virksomhed1] ApS og mod [person1], men klageren og [person2] afstod af hensyn til procesrisikoen og sagens omkostninger. Dette meddelte [person2] [virksomhed4] i [by2] i en mail af 25. februar 2016.

”Jeg har talt med [person8] herom men han har heller ikke pengene til det. Jeg vil heller ofre så store beløb for at have chancen for en mindre gevinst. Kunne man ikke sende udkast til stævning for at vise at man er alvorlig? Og herefter hvis der intet sker eller der kommer modsigelser m.v. trække sagen uden de store omkostninger?"

Til beskrivelse af fordringen mod [virksomhed1] ApS (CVR-nr. [...3]) er der bl.a. fremlagt brev af 12. juli 2013 fra [virksomhed3] til I/S [virksomhed4]. Af brevet fremgår bl.a. følgende:

”Vedr. [virksomhed2], [adresse4], [by4], CVR-nr. [...1]

Vedlagt fremsendes diverse materiale i forbindelse med en verserende sag imellem ovennævnte klient og [virksomhed1], vi skal i denne forbindelse bede Dem om at varetage ovennævnte klients interesser, herunder naturligvis også vores interesser.

Vedlagt fremsendes underskrevet transporterklæring, heraf fremgår det, at undertegnede har transport i ethvert tilgodehavende vores klient [virksomhed2]... (udeladt her) måtte have overfor [virksomhed1], [adresse5], [by5], i forbindelse med udført arbejde.

Vi skal ligeledes gøre opmærksom på, at vi af [virksomhed1] er blevet bekendt med, at der ligeledes vil være et modkrav fra [virksomhed1] overfor [virksomhed2], idet der jf. det os oplyste skulle være sket en mindre vandskade og at denne skulle være forårsaget af en fejl i en installation foretaget af vores klient/[virksomhed2], en skade på et gulv, der dog burde være dækket af en forsikring.

Som det fremgår så havde vores klient reduceret regningen, som ikke var særlig udspecificeret, fra kr. 72.232,50 til i alt kr. 43.526,25, men efterfølgende har vore klient på vores foranledning krediteret denne og lavet en specificeret regning på det fulde beløb kr. 72.232,50.

Vores klient er efterfølgende stadig indstillet på at reducere denne til de nævnte kr. 43.526,25 grundet div. fejl som [virksomhed1] mener at vores klient er skyld i.

Sagen kan dog afsluttes med et forlig på kr. 35.000 såfremt betalingen sker inden 5 dage dags dato, i modsat fald bedes De tage sagen til retslig inkasso.

Hvad angår betaling til Dem, så indestår vi fuldt herfor, jf. vedlagte transport, dog uden at dette skal betragtes som en blanco check...”

Ved brev af 28. februar 2014 bad [virksomhed4] I/S v. advokat [person9] [virksomhed1] ApS om inden 14 dage at indbetale 77.101,32 kr. vedrørende faktura nr. 581 med tillæg af procesrenter fra 3. april 2013 samt rykkergebyr.

Den 26. marts 2014 svarede [virksomhed1] ApS advokat [person9]s brev af 28. februar 2014 således:

”Ang. Deres brev hvor De kræver at vi indbetaler kr. 72.571,25 til [virksomhed2], det må bero på en misforståelse idet vi har fået krediteret fakturaen grundet dårligt udført arbejde, der udløste en større vandskade.”

Ved brev af 6. august 2015 tilbød revisor [person2] [virksomhed1] en forligsmæssig løsning, der gik ud på, at [virksomhed1] til fuld og endelig afregning af sagen indbetalte et beløb på 25.000 kr. inden 10 dagen. Hvis forliget ikke blev accepteret og pengene blev indbetalt ville sagen blive genoptaget med det oprindeligt skyldige beløb på 72.571,25 kr.

Af transportdokumentet fremgår, at der gives [virksomhed3] uigenkaldelig transport i ethvert tilgodehavende i forbindelse med det udførte arbejde for [virksomhed1], [adresse5], [by5] jf. verserende salgsfaktura af 3. marts 2013, pålydende 43.526,25 kr.

Faktura nr. 589 – 596, som er nævnt i note 10 til regnskabet for 2015 for [virksomhed2], referer til 8 fakturaer, som alle er udstedt den 22. maj 2013 til [virksomhed1] ApS. Det samlede fakturabeløb udgør hhv. 57.786 kr. ekskl. moms og 72.232,50 kr. inkl. moms.

Af [virksomhed1] ApS´s årsrapporter (fra cvr.dk) fremgår, at selskabet har regnskabsår fra 1. juli-30. juni. Pr. 30. juni 2013, pr. 30. juni 2014, pr. 30. juni 2015 og pr. 30. juni 2016 udgjorde egenkapitalen i selskabet hhv. 2.741.122 kr., 2.596.349 kr., 1.946.749 kr. og 2.254.981 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Der er anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen og i den forbindelse godkendelse af et underskud af virksomhed på -166.722 kr. SKAT har genoptaget skatteansættelsen og har godkendt fradrag for underskud på -88.890 kr. SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på debitorer på 77.832 kr.

Det er ikke godtgjort, at tabet på 77.832 kr. er endeligt konstateret i indkomståret 2015. Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, at gevinst og tab skal medregnes i indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori gevinsten/tabet er endeligt konstateret. Herom fremgår det af den Juridiske Vejledning 2016-2, afsnit C.B.1.7.5:

”Praksis om fradrag for tab på debitorer er udviklet på grundlag af reglerne i statsskattelovens §§ 4-6. Tab på debitorer skal fradrages i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder kan det - f.eks. ved hjælp af en erklæring fra en bobestyrer - anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del af fordringen er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Således kan tabsfradrag foretages, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt.”

SKAT har ikke, som anført af skatteyderens revisor, lagt til grund, at skatteyderen ikke har forsøgt at inddrive fordringerne. Begrundelsen for at nægte fradrag for tab indkomståret 2015 er, at tabet ikke kan anses for endeligt konstateret i indkomståret 2015.

SKAT har ikke anset tabet for endelig konstateret i indkomståret 2015 fordi:

Der henvises til SKM2014.635 BR samt SKM2003.274 ØLR. I disse domme er det præciseret, at tab på forretningsdebitorer kan fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er endeligt konstateret og kan gøres endeligt op. Tab anses for endeligt konstateret ved retlig proces.

Kun under særlige omstændigheder, herunder i tilfælde af debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende, kan det f.eks. i form af en erklæring fra bobestyrelsen anses for sandsynliggjort, at fordringen eller en væsentlig del heraf er tabt. Således kan tabsfradrag foretages, selvom uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt. Med hensyn til kravene til konstatering af tab på debitorer eller sandsynliggørelsen af et forventet tab på debitorer, skal disse være opfyldt i det indkomstår, hvor tabet ønskes fratrukket.

Da uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, kan tabet ikke periodiseres til indkomståret 2015.

SKAT udstedte den 16. september 2014 et styresignal, som er offentliggjort som SKM2014.645. Styresignalet vedrører fradrag for moms på tab på debitorer.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for tab på debitorer på 77.832 kr. i indkomståret 2015.

Tabene på de 2 debitorer kan fratrækkes i indkomståret 2015, jf. de fremlagte breve fra 2 advokater, som har forsøgt at skrive med den ene trussel efter den anden til de nævnte debitorer. Klagerens advokat har anset fordringerne for uerholdelige. Modparten i den ene sag er afgået ved døden og kan derfor ikke vidne i en eventuel sag. I den anden sag er der fremkommet adskillige kommentarer, herunder bl.a. modkrav vedrørende fejl ved det udførte arbejde.

Klageren er enig med SKAT i, at det forhold, at parten i den ene sag er afgået ved døden, ikke medfører, at klageren kan afskrive sit tilgodehavende som tabt, men når der henses til, at nu afdøde også havde en del indsigelser over for klageren vedrørende det udførte arbejde, kan taget fratrækkes.

Der er ingen praksis, der understøtter, at en fordring skal være søgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed. Der fremgår tværtimod af praksis, ar omkostningerne ved inddrivelse skal stå i et rimelig forhold til fordringens størrelse. Klagerens advokat har vurderet, at omkostningerne ved inddrivelse vil beløbe sig til ca. 40.000 kr. – 50.000 kr. ekskl. moms, hvorfor der, når der henses til procesrisikoen, ikke vil være økonomi i at forfølge kravet yderligere.

SKAT har netop i styresignalet, offentliggjort som SKM2014.645 under henvisning til den praksisændring, som blev meldt ud i juni 2010 i henholdsvis SKM2010.380 SR og SKM2010.393 SR, præciseret, at det ikke er en betingelse for at foretage regulering for tab på debitorer over 3.000 kr. uden for konkurs og akkord m.v. efter en konkret vurdering, at fordringen er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed.

I SKM2010.393. SKAT har Skatteministeriet dog i tilknytning til praksisændringen i SKM2010.380 SR i relation til fradrag for moms anført, at det endvidere er en forudsætning, at fordringen er uomtvistet og endelig, og at der er foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse, idet der skal være et rimeligt forhold mellem fordringens størrelse og de omkostninger, der er forbundet med inddrivelse af fordringen.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk., 1, litra a, at driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 17, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 a anvendelse, jf. dog § 18.

Af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, fremgår, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen.

Landsskatteretten lægger til grund, at virksomheden ophørte den 30. juni 2015. Det vil sige, at virksomhedsdebitorer, der ikke er inddrevet på ophørstidspunktet, skal anses for overgået til klageren privat.

Tab på debitorer skal fradrages i det indkomstår, hvor tabet er konstateret, og tabet kan endeligt opgøres. Nedskrivning kan anerkendes, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, hvis fordringen efter en konkret vurdering må anses for at helt eller delvist uerholdelig.

Bevisbyrden for skattemæssige tab påhviler skatteyderen. Det påhviler derfor klageren at godtgøre såvel fordringernes eksistens, ligesom det påhviler klageren at godtgøre, at kravet i henhold til fordringerne er endeligt konstateret i indkomståret 2015.

Det er ikke godtgjort, at den manglende betaling skyldes debitorernes manglende betalingsevne. F.eks. havde [virksomhed1] ApS i 2013-2015 en positiv egenkapital. Der ingen oplysninger i sagen, der understøtter, at [person1] ikke har været i stand til at betale. Klagerens revisor, som i 2013 og 2015 har fået overdraget de omtvistede fordringer, har i 2016 foretaget bestræbelser på at få betaling. Bl.a. derfor stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse. Landsskatteretten har ikke taget stilling til, om hvorvidt de omtvistede fordringer ved de stedfundne transporter i 2013 og 2015 blev indfriet.