Kendelse af 03-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011

Ja

Nej

Ja

Faktiske oplysninger

Klageren, der var bosiddende i Danmark, var i perioden fra februar 2010 og frem til juli 2012 ansat i det tyske selskab [virksomhed1] GmbH. (herefter blot [virksomhed1]). Klageren var ansat som sælger og kørte og rejste rundt i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.

I indkomstårene 2010-2012 modtog klageren løn, provision og refusion af rejseudgifter fra [virksomhed1]. Pengene blev fra 22. maj 2010, hvor klageren skiftede bank, overført til klagerens konto i [finans1].

Under ansættelsen hos [virksomhed1] holdt klageren barselsorlov, hvor hun modtog barselsdagpenge. Efter endt orlov afviklede klageren sin ansættelse hos [virksomhed1], hvorefter hun i slutningen juli 2012 startede nyt job hos [virksomhed2] i [by1].

I forbindelse med SKATs projekt Money Transfer – hvor SKAT har indhentet oplysninger fra en række pengeinstitutter om pengeoverførsler til og fra et antal udvalgte lande – modtog SKAT oplysninger om pengeoverførslerne fra [virksomhed1] til klageren i perioden 2010-2012. SKAT konstaterede, at klageren for indkomstårene 2011 og 2012, i modsætning til for indkomståret 2010, hvor klageren havde selvangivet en indkomst fra [virksomhed1] på 327.688 kr., ikke havde selvangivet nogen indkomst fra [virksomhed1]. At der ikke var selvangivet indkomst fra [virksomhed1] for indkomståret 2011 fremgår af ”Kvittering – Ændring til årsopgørelsen 2011” af 17. juni 2012, der viser de indberetninger, som klageren havde foretaget, samt de oplysninger SKAT kendte i forvejen.

SKAT anmodede herefter blandt andet om kontoudskrifter fra [finans1], som fremsendte disse ved brev af 25. januar 2017, ligesom de anmodede klageren om at fremsende sin ansættelseskontrakt og sine lønsedler fra [virksomhed1].

På grundlag af materialet opgjorde SKAT klagerens lønindkomst, inklusiv provision, til henholdsvis 167.869 kr. for indkomståret 2011 og 52.246 kr. for indkomståret 2012. Den 9. februar 2017 foreslog SKAT ekstraordinært at genoptage klagerens skatteansættelse for de pågældende indkomstår og at forhøje klagerens indkomst for de pågældende indkomstår med disse beløb.

Det blev efterfølgende gjort gældende, at klageren ikke var enig i, at indkomsten ikke var selvangivet. Det blev i den forbindelse blandt andet oplyst, at klagerens indtægter i 2011 og 2012 var blevet indtægtsført i det regnskab, der af klagerens revisor var blevet udarbejdet for klagerens ægtefælle, der drev selvstændig landbrugsvirksomhed. Derudover fremgik indtægten for 2011 også af den udvidede selvangivelsesblanket for indkomståret 2011, som, sammen med regnskabet, havde dannet grundlag for klagerens revisors indtastning af indkomstoplysningerne i TastSelv. Det blev også gjort gældende, at tastefejl i forbindelse med manuel indtastning af oplysninger, der medførte, at SKAT ikke modtog oplysningerne, alene kan anses for simpel uagtsomhed, og at der derfor ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT traf 7. marts 2017 afgørelse om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012 og forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 167.869 kr. for indkomståret 2011 og med 52.246 kr. for indkomståret 2012. Det fremgår af afgørelsen, at forhøjelserne ikke udløste nogen skat til betaling, da klageren i de pågældende indkomstår fik overført underskud fra sin ægtefælle. Forhøjelsen medførte derimod AM-bidrag til betaling, og at klagerens ægtefælles underskud til fremførelse blev mindsket.

Den 12. juni 2017 orienterede SKAT Skatteankestyrelsen om, at der efter SKATs vurdering ikke er grundlag for at straffe klageren for overtrædelse af skattekontrolloven, og at der var blevet sendt en henstilling til hende.

SKATs afgørelse

SKAT har ekstraordinært genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2011 og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 167.869 kr.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”(...)

SKAT fastholder de foreslåede forhøjelser vedrørende 2011 og 2012. SKAT bemærker, at det forhold, at lønindkomsten i 2011 fremgår af revisors regnskab og den udvidede selvangivelsesblanket, som efter det oplyste, begge har dannet grundlag for revisors indtastninger i TastSelv ikke ændrer på det faktum, at lønindkomsten fra [virksomhed1] ikke er selvangivet/indberettet til SKAT. SKAT vedlægger udskrift fra TastSelv, der viser de beløb, der er indberettet til SKAT i 2011 (bilag 2).

(...)

Ordinær ansættelse

SKAT kan ifølge skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 ikke afsende forslag til ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Dette betyder, at fristen for at ændre skatteansættelserne for indkomstårene 2011 og 2012 som udgangspunkt udløb den 1. maj 2015 og den 1. maj 2016.

Kort ligningsfrist

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist. Den korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2016 (gældende til og med indkomståret 2012) og Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (gældende fra indkomståret 2013), og gælder kun personer, der har enkle økonomiske forhold. Personer med udenlandsk indkomst anses ikke for omfattet af den korte ligningsfrist. SKAT finder således ikke, at du er omfattet heraf.

Ekstraordinær ansættelse

En skatteansættelse kan uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 ændres af SKAT efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er SKATs opfattelse, at du ved ikke at selvangive din lønindkomst fra [virksomhed1] i 2011 og 2012 som minimum ved grov uagtsomhed har bevirket, at SKAT har foretaget skatteansættelserne på urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Dette begrundes med, at der er tale om almindelig lønindkomst, der ikke er selvangivet og at du ved kontrol af dine årsopgørelser burde have kontrolleret, at du havde selvangivet lønindkomsten.

Dine bemærkninger

Din revisor har henholdsvis i brev og e-mail af 3. marts 2017 anført, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af 2011 og 2012. Som begrundelse herfor fremføres det først, at indkomsten er selvangivet, hvorfor der ikke er handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Dernæst anføres det, at det forhold, at der er sket en fejl ved revisors indtastning af selvangivelsen i TastSelv alene kan anses som simpelt uagtsomt.

SKAT fastholder, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2011 og 2012, idet SKAT, som minimum, anser det som groft uagtsomt, at lønindkomsten fra [virksomhed1] ikke er selvangivet.

6 måneders reaktionsfrist

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. kan en ansættelse kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT har det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt ansættelse.

SKAT modtog i brev af 25. januar 2017 kontoudskrifterne fra [finans1] for 2010-2012. Først ved modtagelsen af kontoudskrifterne er SKAT kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage de foreslåede ændringer af skatteansættelserne (kundskabstidspunktet). SKAT anser således reaktionsfristen for overholdt.

3 måneders ansættelsesfrist

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. skal en ansættelse, der varsles af SKAT, jf. bestemmelsens 1. pkt., foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslet er afsendt. SKATs forslag til afgørelse vedrørende 2011 og 2012 er fremsendt den 9. februar 2017. SKATs afgørelse er afsendt inden 3 måneder fra denne dato, hvorfor SKAT anser ansættelsesfristen for overholdt.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hverken klageren eller nogen på hendes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT for indkomståret 2011 har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og at der derfor ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Klageren har til støtte herfor anført:

”(...)

Begrundelse for vores principale påstand

Det er vores principale påstand, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 for indkomståret 2011, da der alene er handlet simpelt uagtsomt ved den manuelle indtastning af oplysningerne for det pågældende indkomstår.

For indkomståret 2011 blev der udarbejdet et fælles skatteregnskab for [person1] og hendes ægtefælle. Da ægtefællens landbrugsvirksomhed gav underskud, udløste [person1]s udenlandske indkomst som følge af underskudsmodregning ingen indkomstskat.

Regnskabet skulle have været overført elektronisk, men som følge af den udenlandske indkomst og SKATs systemer var en elektronisk overførsel ikke muligt. Selvangivelsen skulle derfor indtastes manuelt.

[...] (nu [...]) indberettede på vegne af [person1] således indkomstopgørelsen manuelt, og i den forbindelse skete der desværre en tastefejl.

Det er vores opfattelse, at hverken [person1] eller nogen på hendes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved at taste forkert ved den manuelle indberetning af selvangivelsen for indkomståret 2011.

Det skal bemærkes, at for indkomstårene 2011 gav ægtefællens landbrugsvirksomhed underskud, som blev modregnet i [person1]s skattepligtige indkomst, hvorved der ikke ville blive udløst en skattebetaling.

SKAT anfører således også i deres afgørelse af 7. marts 2017, at de foreslåede forhøjelser ikke udløser nogen skat til betaling som følge af overført underskud fra ægtefælle.

Afslutning

Det er vores opfattelse, at hverken [person1] eller nogen på hendes vegne har handlet groft uagtsomt ved selvangivelse for indkomståret 2011, men at der er tale om en simpel tastefejl.

Det er vores opfattelse, at en sådan tastefejl må anses for simpel uagtsomt, når der henses til, at den manglende indkomst ikke ville have udløst en skattebetaling, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1, nr. 5

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl i Danmark, er fuld skattepligtige her til landet.

Efter statsskattelovens § 4 skal man ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som udgangspunkt medregne samtlige af den skattepligtiges indtægter, hvad enten de stammer fra Danmark eller udlandet.

Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, at enhver, der er skattepligtig her til landet, over for skattemyndighederne årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ.

Klageren havde i 2011 bopæl i Danmark og var i indkomståret 2011 derfor fuld skattepligtig her til landet. Klageren havde således pligt til at selvangive sin indkomst fra Tyskland for indkomståret 2011.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., kan skattemyndighederne ikke afsende forslag om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af § 26, stk. 1, 5. pkt., at skatteministeren for grupper af skattepligtige kan fastsætte en kortere frist end angivet i 1. pkt. (kort ligningsfrist). Den korte ligningsfrist, der for indkomståret 2011 findes i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, gælder imidlertid kun for personer med såkaldt enkle økonomiske forhold og finder ikke anvendelse, når den skattepligtige har indkomst fra udlandet, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 4, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.

Da klageren i 2011 havde indkomst fra Tyskland, er hun for indkomståret 2011 ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Varsel om foretagelse eller ændring af indkomstskatteansættelsen for indkomståret 2011 skulle derfor have været afsendt senest 1. maj 2015.

SKATs forslag om at forhøje klagerens indkomst for indkomståret 2011 er imidlertid afsendt 9. februar 2017 og dermed efter fristen for ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne for ordinær ansættelse i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

En ansættelse kan dog kun foretages i de i § 27, stk. 1, nævnte tilfælde, hvis den varsles af skattemyndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af skattemyndighederne, skal herefter foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Det fremgår ikke af ”Kvittering – Ændring til årsopgørelsen 2011” af 17. juni 2012, at klageren har selvangivet indkomst fra [virksomhed1] for indkomståret 2011, og det bestrides ikke, at indkomsten ikke er blevet selvangivet. Retten finder derfor, at det kan lægges til grund, at klageren ikke har selvangivet sin lønindkomst fra [virksomhed1] for indkomståret 2011. Retten bemærker i den forbindelse, at det forhold, at klagerens indtægter for indkomståret 2011 måtte være blevet indtægtsført i det regnskab, der var blevet udarbejdet for klagerens ægtefælle, der drev selvstændig landbrugsvirksomhed, og at indtægten også måtte fremgå af den udvidede selvangivelsesblanket for indkomståret 2011, således ikke kan føre til, at indkomsten kan anses for at være blevet selvangivet.

Retten finder også, at den manglende selvangivelse af lønindkomsten fra [virksomhed1] for indkomståret 2011 kan anses for i hvert fald groft uagtsom, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Dette henset til, at der er tale almindelig lønindkomst og til lønindkomstens ikke ubetydelige størrelse – af SKAT opgjort til 167.869 kr. – og til at klageren for indkomståret 2010 selvangav lønindkomst fra [virksomhed1] og således må antages at være bekendt med pligten til at selvangive. Retten bemærker i forlængelse heraf, at det er klagerens ansvar at selvangive korrekt, og at hun ved at tjekke sin årsopgørelse for indkomståret 2011 relativt let ville kunne have konstateret, at lønindkomsten fra [virksomhed1] – uanset om dette måtte skyldes en tastefejl i forbindelse med manuel indtastning af oplysninger i TastSelv – ikke var blevet selvangivet.

Det forhold, at forhøjelsen af klagerens indkomst ikke udløste nogen skat til betaling, da klageren i de pågældende indkomstår fik overført underskud fra sin ægtefælle, kan ikke føre til en ændret vurdering. Retten bemærker i den forbindelse, at forhøjelsen medførte AM-bidrag til betaling, og at klagerens ægtefælles underskud til fremførelse blev mindsket, og at pligten til at selvangive indkomst gælder, hvad enten indkomsten er positiv eller negativ.

Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at der efter SKATs vurdering ikke er grundlag for at straffe klageren for overtrædelse af skattekontrolloven, og at man derfor alene sendte en henstilling til hende. Retten bemærker hertil, at det fremgår af bestemmelsens forarbejder og kan udledes af retspraksis, at anvendelse af bestemmelsen ikke er betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige, eller at en gennemført straffesag resulterer i fastsættelse af straf.

Retten finder således, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

Retten finder endvidere, at de såkaldte reaktionsfrister i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt., er overholdt. Dette henset til, at SKAT først efter modtagelsen af kontoudskrifterne fra [finans1], som fremsendte disse ved brev af 25. januar 2017, havde det fornødne grundlag til at foretage en ansættelse af klagerens indkomst, som de herefter varslede 9. februar 2017, og til at den efterfølgende afgørelse blev truffet 7. marts 2017.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.