Kendelse af 02-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-12-2020

Faktiske oplysninger

Klageren indrejste til Danmark i 2003 fra Eritrea og bor sammen med sin datter. Hun er uddannet sundhedsassistent og har arbejdet som tolk og støtteperson for flygtninge. Klageren har i 2013 modtaget sygedagpenge og dagpenge under barsel.

Klageren var i 2013 sygemeldt på grund af nyresvigt, som blev forværret på grund af graviditet. Hun var derfor i dialyse 6 dage om ugen i 4 timer per gang under hele sin graviditet. Hun fødte sin datter i september 2013.

SKAT blev i forbindelse med projekt pengeoverførsler bekendt med, at klageren har overført samlet 714.803 kr. til udlandet via virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] på adressen [adresse1], [by1]. Beløbet fremgår af et udtræk af pengeoverførselsvirksomhedens kundelister og kan specificeres som følger:

Følgende fremgår af pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1]s kundelister vedrørende afsenderen af beløbene:

Klageren boede ifølge CPR på [adresse2] i [by1] fra den 25. april 2007 frem til den 25. april 2015.

[virksomhed1] har opbevaret kopi af klagerens ID legitimation i form af klagerens gule sygesikringsbevis og kørekort med billede. ID nummeret [...] fremgår af kørekortet. Udstedelsesdatoen for kørekortet er den 8. februar 2013. Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra [by1]s Politi om, at der ikke på noget tidspunkt har været udstedt et duplikatkørekort til klageren og at klagerens kørekort ikke på noget tidspunkt har været meldt stjålet.

[virksomhed1] agerede som agent for [virksomhed2]. Finanstilsynet foretog i juni 2013 en inspektion hos [virksomhed2] med henblik på at undersøge, om selskabet overholdte gældende regler på hvidvaskområdet. Følgende fremgår af Finanstilsynets redegørelse:

”Det er Finanstilsynets opfattelse, at selskabets efterlevelse af hvidvasklovens krav om opmærksomhedspligt og overvågning er helt utilstrækkelig. Finanstilsynet har derfor påbudt selskabet at indføre procedurer, der sikrer, at selskabet opdager mistænkelige transaktioner, samt at selskabet undersøger mistænkelige transaktioner og noterer og opbevarer resultater af heraf i 5 år.”

[person17] er klagerens tidligere kæreste og far til hendes barn. Han har forklaret, at han kom til Danmark som asylansøger i 2010. Han bliver først registreret i CPR registreret 16. april 2014 og det fremgår heraf, at han har statsborgerskab i Eritrea. Ifølge CPR registeret var hans bopælsadresse ukendt i indkomståret 2013.

Asylansøgere i Danmark får efter SKATs oplysninger udleveret et asylkort, som er oprettet på baggrund af personens egne oplysninger, og som ifølge SKAT derfor ikke kan anvendes som gyldig legitimation.

Klageren har oplyst SKAT om, at det er korrekt, at hun har benyttet virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] på adressen [adresse1][by1] til at overføre penge til udlandet. I den forbindelse benyttede hun sit kørekort og sygesikringsbevis. Klagerens repræsentant har oplyst overfor Skatteankestyrelsen, at klageren en enkelt gang har overført penge via [virksomhed1], og at det skete for at hjælpe sin tidligere kæreste [person17]. Klageren har i forbindelse med sin politianmeldelse af identitetstyveri oplyst, at sidste gang hun benyttede [virksomhed1] til at overføre penge var i slutningen af 2012.

Klageren har 10. marts 2017 indgivet en anmeldelse for identitetstyveri til [by1]s politi. Klagerens repræsentant har oplyst SKAT om, at politiet har oplyst, at da klageren ikke har lidt noget tab, vil de ikke gå videre med sagen. Klagerens repræsentant har i bemærkningerne til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse oplyst, at politiet er i gang med at efterforske sagen, da politiet nu har modtaget oplysninger om, at klageren har lidt et tab, som følge at skattesagen.

[person17] havde på tidspunktet for den første overførsel endnu ikke opnået opholdstilladelse i Danmark, hvorfor han ikke havde et CPR-nr.. Klagerens kørekort og sygesikringsbevis blev derfor benyttet til at overføre pengene til udlandet. Klageren kan ikke huske den præcise dato for denne overførsel.

Klageren har i øvrigt ikke kendskab til de transaktioner, som fremgår af den fremsendte liste og har ikke kendskab til de personer, der fremgår som modtagere af beløbene. Klageren har oplyst, at hun hverken er blevet orienteret om transaktionerne af [person17] eller af [virksomhed1], og at hun ikke har givet samtykke til, at hendes personlige legitimationsoplysninger måtte benyttes dertil. Hun har telefonisk oplyst SKAT om, at hun vidste, at [person17] anvendte hendes cpr nr. og at han overførte penge. Hun kendte dog ikke til omfanget heraf og blev overrasket, da hun fik kendskab hertil.

Beløbene som fremgår af listerne ses ikke at være hævet på klagerens private bankkonto.

Fra sin konto [...97] i [finans1] har klageren endvidere via [finans1] den 12. februar 2013 overført et beløb på 10.000 USD eller i danske kroner 55.849 kr. til udlandet. Hævningen fremgår af hendes kontoudtog.

[person17] har på et møde med SKAT oplyst, at han kom til Danmark i 2010 og har indsamlet penge på asylcentre fra folk, som ønskede at sende penge til Eritrea. Han havde ikke nogen ID dokumentation og anvendte efter aftale med ejeren af [virksomhed1] klagerens ID dokumentation til overførslerne.

På mødet med SKAT havde [person17] medbragt en notesbog, hvor der var noteret navne og adresser til sandsynliggørelse af, at han havde indsamlet penge fra andre personer. Han oplyste samtidig, at han ikke i øvrigt havde nogen dokumentation.

Notesbogen indeholder navne og adresser. Notesbogen vedrører ikke indkomståret 2013, da al dokumentation for dette år ifølge [person17] er smidt ud. Klagerens repræsentant har ligeledes indsendt kopier af sytten sider fra notesbøgerne til Skatteankestyrelsen. Der fremgår ikke dato eller årstal af siderne. Der er anført beløb i Euro, danske kroner eller dollars samt navne på afsenderne, oftest alene fornavne. Der er derudover angivet navn og telefonnummer på modtagerne.

Klagerens repræsentant har endvidere fremsendt tre erklæringer fra personer, som erklærer, at have anvendt klagerens tidligere kæreste til at overføre penge til Eritrea i 2013. Alle erklæringerne er dateret til den 28. marts 2017 og underskrevet. Derudover er den pågældendes adresse angivet. Det fremgår ikke af erklæringerne, hvilket beløb den pågældende har anmodet om at få overført til Eritrea.

Der er ikke fremlagt underskrevne kvitteringer for overførslerne. Klagerens repræsentant påpeger, at det ikke har været muligt for klageren, at indhente kvitteringerne fra [virksomhed1], da der ikke længere ligger en pengeoverførselsvirksomhed på den pågældende adresse. Derudover har SKAT ikke fået udleveret overførselsbilag/kvitteringer i forbindelse med deres kontrol af [virksomhed1].

Klageren har den 30. oktober 2016 fremsendt en redegørelse vedrørende de overførte beløb. SKAT har fremsendt forslag til afgørelse den 19. januar 2017 og har fremsendt den endelige afgørelse den 8. marts 2017.

SKAT afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 714.800 kr. for indkomståret 2013.

SKAT begrunder afgørelsen som følger:

”Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1.

SKAT har bedt dig om at dokumentere, hvorfra du har erhvervet midlerne til at foretage pengeoverførslerne på 714.803 kr., se tabel 1 ovenfor. Pengeoverførslerne ses ikke at være hævet på dine tre bankkonti. SKAT har derfor bedt dig om at sende dokumentation for, hvordan disse pengeoverførsler er blevet betalt, og om dette er sket med beskattede eller skattefrie midler.

Du oplyser, i dit brev vedlagt e-mail den 30. oktober 2016, at du den 12. februar 2013 har overført et beløb på 10.000 USD på 55.849,00 kr. fra bankkonto [...97] i [finans1]. Det fremgår af kontoudtoget den 12. februar 2013, at der er overført et beløb på 55.849 kr.

SKAT har sammenholdt denne overførsel til tabel 1 for at se, hvorvidt denne overførsel fremgår af oplistningen i tabel 1 og pengeoverførslerne 1-23. Dette er ikke tilfældet, da der ikke fremgår nogen overførsel den 12. februar eller en overførsel på dette beløb. Det er derfor SKATs vurdering, at overførslen den 12.02.2013 på 55.849 kr. ikke kan anses at være indeholdt i tabel 1 og i pengeoverførselsbeløbet på 714.803 kr.

Du oplyser, at udover overførslen på 55.849 kr. har du foretaget yderligere en overførsel for at hjælpe din tidligere kæreste. Du henviser til, at SKAT kan se denne overførsel via dine kontoudtog. SKAT kan oplyse, at posteringstekst ”overførsel til udlandet”, som fremgår ud for beløbet på 55.849 kr., ikke fremgår andet sted af kontoudtogets posteringstekst på dine tre bankkonti.

SKAT har ikke modtaget nogen dokumentation på, hvordan du har erhvervet midlerne for at sende 714.803 kr. ud af landet. SKAT kan konstatere, at beløbene ikke er overført elektronisk fra dine bankkonti.

Du oplyser, at din tidligere kæreste har oplyst til dig, at det er ham, der har foretaget de nævnte transaktioner, og i den forbindelse benyttede dine legitimationsoplysninger. På vegne af ham beder du SKAT om at henvende sig til din tidligere kæreste [person17].

Det er SKATs vurdering, at en kontakt til nævnte person, ikke vil bidrage til sagens oplysninger, da der er tale om oplysninger fra en nærtstående. Der anses at være interessefællesskab, hvis der f.eks. er tale om familie, venner og lignende. Eventuelle oplysninger, der kan tilføres sagen, skal være understøttet af objektive konstaterbare forhold, det vil sige dokumentation for pengestrømmen. Det er SKATs vurdering, at indhentning af oplysninger hos din tidligere kæreste og far til dit barn ikke vil tilføre sagen yderligere.

SKAT har anmodet dig om at dokumentere, hvordan du er kommet i besiddelse af de overførte beløb således, at du overfor SKAT kan godtgøre, at pengene stammer fra beskattede eller skattefrie midler. SKAT har ikke modtaget den ønskede dokumentation.

SKAT har modtaget en kundeliste fra [virksomhed1]. SKAT har den 23. september 2016 sendt et udtræk på to sider til dig, vedlagt som bilag 2 og nu bilag 1. Af listen fremgår udover dit navn bl.a. telefon nummer, adresse, ID Number [...], som er det nummer, der fremtræder på dit kørekort. Som fremvist legitimation, fremgår af kolonne ”ID Type”: ”EU_ID_Card”. I SKATs brev den 23. september 2016 var vedlagt som bilag 3 en kopi af dit gule sygesikringsbevis og kørekort se bilag 2.

SKAT har henset til, at der ud for hver foretagne overførsel nr. 1-23, se bilag 1 og tabel 1, fremgår dit navn, adresse, telefonnummer og ID nr., der er i overensstemmelse med det nummer, der fremtræder på dit kørekort. Det er SKATs opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de foretagne overførsler på 714.803 kr. skulle være dig uvedkommende.

På grundlag af de foreliggende oplysninger, er det SKATs opfattelse, at du har foretaget de nævnte pengeoverførsler på 714.803. kr., der fremgår af kundelisten, se bilag 1 og tilsvarende oplistet i tabel 1.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, hvorfra du har midlerne til at foretage overførslerne nr. 1-23, se tabel 1 i alt 714.803 kr.

Ud fra de foreliggende oplysninger, finder SKAT det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de midler du har overført er fremskaffet ved beskattede eller skattefrie midler. Beløbet på 714.803 kr. afrundet til 714.800 kr. anses dermed for skattepligtig jf. statsskattelovens § 4 stk.1 litra c, personbeskatningslovens § 3 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2 stk. 1 nr. 2.

1.4.1 SKATs bemærkninger og begrundelse – Indsigelse den 13. februar 2017

I din indsigelse den 13. februar 2017 anmodede du om et møde med SKAT. Mødet blev holdt den 1. marts 2017 på adressen [adresse3], [by1]. Ved mødet deltog du og din tidligere kæreste [person17] ([person17]). Fra SKAT deltog [person18] og undertegnede.

Du havde anmodet om dette møde, da du ikke er enig i SKATs forslag dateret den 19. januar 2017.

Ved mødet ønskede du, at din tidligere kæreste [person17] skulle deltage således, at han overfor SKAT kunne erklære, at overførslerne på 714.803,52 kr. i 2013 var foretaget af ham.

Til mødet fremviste [person17] sin medbragte notesbog til SKAT. På flere af siderne var der skrevet navne og adresser i to kolonner. [person17] oplyste, at den fremviste notesbog ikke har relation til indkomståret 2013. [person17] oplyste endvidere, at han ingen dokumentation har på de indsamlede beløb i 2013. SKAT har ikke modtaget en kopi af notesbogen.

[person17] har oplyst, at han kom til DK som flytning i 2010. Ifølge hjemmesiden ”ny i Danmark.dk” fremgår, at en asylansøger er en udlænding, som søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning.

SKAT har endvidere fået oplyst, at når man er asylansøger udstedes et asylkort, der ikke kan anses for lovlig ID legitimation.

Af Hvidvaskningsloven fremgår, at når der overføres mere end 1000 Euro skal pengeoverførselsbureauet sikre sig, at der foreligger ID-legitimation.

Dette betyder, at en person, som udelukkende har et asylkort, ikke har mulighed for at fremvise gyldig ID legitimation i forbindelse med pengeoverførsler.

[person17] oplyste på mødet, at han var kommet til Danmark i 2010 og indlogeret på et asylcenter. Den 16. april 2014 bliver [person17] registreret i Det Centrale Personregister CPR. [person17] oplyste, at han allerede i 2010 begyndte at samle penge ind for at overføre penge til udlandet. Det er først den 16. april 2014, hvor [person17] får et CPR-nr. og bliver oprettet i CPR, at [person17] har en gyldig legitimation.

SKAT undre sig over, at det skulle være muligt at være indsamler i optil fire år, hvor formålet er at indsamle penge og overføre disse penge til udlandet, hvilket kun er muligt ved brug af gyldig legitimation ifølge Hvidvaskningsloven.

Du oplyser, at det er [person17] sammen med ejeren af [virksomhed1], der har gjort brug af din legitimation. SKAT har tidligere tilkendegivet, og vi gentog det ved mødet, at hvis det er din opfattelse, at der er sket identitetstyveri, har du mulighed for at indgive en anmeldelse til politiet.

SKAT har modtaget en mundtlig erklæring om, at overførslerne er foretaget af [person17]. [person17] medbragte ved mødet en notesbog og [person17] tilkendegav samtidig, at notesbogen ikke vedrørte indkomståret 2013, da al dokumentation vedrørende 2013 er smidt ud. Du har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at det er din tidligere kæreste [person17], der har forestået de foretagne pengeoverførsler på 714.803 kr. i indkomståret 2013.

Det er SKATs opfattelse, at der skal henses til, at der ud for hver foretagen overførsel nr. 1-23, se bilag 1 og tabel 1, fremgår dit navn, adresse, telefonnummer og ID nr., der er i overensstemmelse med det nummer, der fremtræder på dit kørekort. Det er SKATs opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de foretagne overførsler på 714.803 kr. skulle være dig uvedkommende.

Det er SKATs vurdering, at din indsigelse den 13. februar og det afholdte møde den 1. marts 2017 ikke har tilført sagen nye oplysninger, der givet anledning til ændring af SKATs tidligere forslag den 19. januar 2017.

Ud fra de foreliggende oplysninger, finder SKAT det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de midler du har overført er fremskaffet ved beskattede eller skattefrie midler. Beløbet på 714.803 kr. afrundet til 714.800 kr. anses dermed for skattepligtig jf. statsskattelovens § 4 stk.1 litra c, personbeskatningslovens § 3 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2 stk. 1 nr. 2. ”

...

”Der er tilgået SKAT oplysning om, at du har foretaget en tilbagebetaling af tidligere for meget udbetalt sygedagpenge i 2013. Du har tilbagebetalt 68.085 kr. den 17. juni 2015. Der er herefter foretaget en ny indberetning til SKAT. Det tidligere indberettet beløb på 236.373 kr. er således reduceret med 68.085 kr. og udgør herefter 168.288 kr. Den skattepligtige indkomst nedsættes 68.085 kr. jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c og skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, 1. pkt. og lovbek. Nr. 175 af 23.02.11 § 1 stk. 1 nr. 3.

Punkt 3 Processuelle regler

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. punktum kan der fastsættes kortere frister for at foretage skatteansættelser end angivet i § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt.

SKAT kan derfor normalt ikke afsende forslag til foretagelse eller ændring af en indkomstansættelse for fysiske personer med enkle økonomiske forhold senere end den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Ændringen skal være foretaget senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dette fremgår af § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

Dette betyder, at den almindelige frist for at sende forslag til ændring af din skatteansættelse for indkomståret 2013 var den 30. juni 2015, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Fristen i bekendtgørelsens § 1 gælder ikke, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt f.eks., at den skattepligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, der har betydet, at SKAT har foretaget en forkert skatteansættelse jævnfør bekendtgørelsens § 3.

Det fremgår af årsopgørelsen, at du har pligt til, at underrette SKAT, hvis din ansættelse af indkomst er for lav.

SKAT har ikke tidligere haft kendskab til, at du i 2013 har overført 714.803 kr. til udlandet. Det er jf. ovenstående SKATs opfattelse, at der ikke er tale om beskattede eller skattefrie midler.

SKAT anser det for minimum groft uagtsomt, at du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at midlerne er fremskaffet ved beskattede eller skattefrie midler, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Indkomstansættelsen for 2013 ændres derefter i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.”

SKAT har fremsendt følgende høringssvar til Skatteankestyrelsen:

”1. 17 sider fra [person17]s notesbøger

Advokaten oplyser, se klagen side 4 afsnit 1, Min klients oplysninger om, at hun ikke har foretaget de konkrete overførsler, er bekræftet af hendes tidligere samlever, der over for SKAT har oplyst, at han har anvendt hendes identitetsoplysninger ved pengeoverførsler, som han har foretaget til Eritrea.

Den tidligere samlevers oplysninger er dokumenteret ved fremlæggelse af hans indsamlingsbøger og erklæringer fra bidragsydere.

Af klagen side 2 afsnit 2 oplyser advokaten endvidere, at der er vedlagt kopi af notesbøger, hvori [person17] har noteret de enkelte bidragsydere og beløb, se klagens bilag 3 og kopi af erklæringer fra enkelte bidragsydere, se klagens bilag 4.

Af SKATs afgørelse af 8. marts 2017 punkt 1.4.1 side 7, SKATs bemærkninger og begrundelse, har SKAT noteret, at [person17] til mødet den 1. marts 2017 medbragte en notesbog, hvor der var noteret navne og adresser til sandsynliggørelse af, at han indsamlede penge fra andre personer.

[person17] oplyste til mødet, at han ingen dokumentation havde for de indsamlede penge i 2013, da det var længe siden, at det var smidt ud. ([person17]) oplyste, at han var stoppet som indsamler i 2014. Han oplyste, at han ikke længere havde tid til det.

Sammen med klagen til Skatteankestyrelsen er i kopi vedlagt 17 sider fra notesbøger. SKAT har tilføjet sidetal 1-17, se bilag 9.

SKAT har gennemset de 17 sider og kan konstatere, at der ikke fremgår nogen dato eller årstal på de 17 sider. Advokaten oplyser i klagen, at de 17 sider stammer fra flere notesbøger. På alle siderne fremgår generelt, at der er foretaget noteringer på 4 linjer ført i punkter, men der er ingen fortløbende nummerering. Der fremgår af side 1 og 2 beløb i dollars, beløb i parentes og beløb i DK. Af siderne 3 og 4 optræder beløb i Euro, dollars og danske kroner. Af siderne 15,16 og 17 er beløbet f.eks. oplyst til ”N 480.000”. Beløb i DK er generelt streget over. Der er ingen opgørelse eller sammentælling af beløb. Der er ingen mulighed for afstemning. Der er ingen overskrift, der oplyser i hvilken anledning, dette bliver ført. Af de 4 linjer fremgår generelt From ”navn” og To ”navn”. Mange gange fremgår der kun ét navn. Adresser fremgår ikke. Der er ingen mulighed for identifikation af de personer, der er oplistet på de 17 sider. SKAT vil gøre opmærksom på, at ovenstående oplistninger blot er nogle af de forhold SKAT har valgt at trække frem ved gennemgangen.

Det er SKATs opfattelse, at det ikke er muligt at se:

o hvilke beløb det drejer sig om

o at følge beløbene

o at foretage en sammentælling af beløbene

o at foretage en afstemning af beløbene

o at følge pengestrømmen

o at identificere personerne

Det er SKATs opfattelse, at nævnte 17 sider fra forskellige notesbøger ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at [person17] har forestået de foretagne pengeoverførsler på 714.803 kr. i indkomståret 2013.

Der er sammen med klagen vedlagt tre erklæringer alle dateret den 28. marts 2017. Det er enslydende erklæringer, hvor følgende tekst fremgår, ”Jeg bekræfter hermed, at jeg har brugt [person17] som indsamler til at sende penge til min familie i 2013”. Den enkelte erklæring er underskrevet med et navn og adresse, se bilag 10.

Alle tre erklæringer er indhentet og udarbejdet efterfølgende og til brug for denne skattesag. Det er SKATs opfattelse, at efterfølgende udstedte erklæringer og bekræftelser, der indhentes til brug for en skattesag, ikke kan tillægges skattemæssig betydning.

Det er SKATs opfattelse, at de 17 sider og tre erklæringer ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at det er [person17], der har foretaget pengeoverførsler i 2013 på 714.803,52 kr.

2. Kontroloplysning – kundeliste - aktindsigt

Advokaten oplyser i klagen side 2, 3. sidste afsnit, SKAT har ikke udleveret oplysningerne fra [virksomhed1] til os i forbindelse med aktindsigten. Men SKAT har udarbejdet et skema over overførslerne, hvoraf der fremgår, at der er foretaget 23 overførsler.

SKAT er uforstående overfor denne påstand.

SKAT har givet fuld aktindsigt for en part efter forvaltningslovens kapitel 4, se SKATs brev af 4. april 2017, bilag 8. SKAT fremsendte en kundeliste på to sider og ID legitimation fra pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1], [adresse1], [by1], se bilag 2 og 3.

Disse dokumenter er vedlagt første gang i SKATs brev af 23. september 2016, ved indkaldelse af materiale og vedlagt SKATs afgørelse af 8. marts 2017, se bilag 1 og 5. Som det fremgår af SKATs afgørelse af 8. marts 2017 er der tale om et udtræk fra pengeoverførselsvirksomhedens totale kundeliste.

Herefter fremkom en liste med 23 pengeoverførsler svarende til nævnte kundeliste på to sider, se bilag 2.

Advokaten kritiserer, at SKAT i forbindelse med anmodning om aktindsigt ikke har udleveret oplysninger fra pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1].

For at kunne anses som part skal der være en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse (af økonomisk eller personlig art) i sagens afgørelse og udfald. Der kan henvises til Den juridiske vejledning 2017-1 afsnit A.A.7.2.

Det er SKATs opfattelse, at [person2] ikke er part i pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1] skattesag og regnskabsmateriale. Det er således SKATs opfattelse, at [person2] har modtaget de oplysninger hun er part i, det vil sige den tidligere nævnte kundeliste på to sider og ID legitimation, se bilag 2 og 3.

3. Værdien af kontroloplysning, kundeliste

Advokaten finder ikke, at værdien af kontroloplysninger fra pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1] er pålidelige. Det er derfor advokatens opfattelse, at kontroloplysningerne ikke udgør en tilstrækkelig dokumentation for, at [person2] har haft en indkomst på 714.800 kr. Se klagen side 3, 5. sidste afsnit og efterfølgende.

Af SKATs afgørelse af 8. marts 2017 fremgår en beskrivelse af kundelisten, se bilag 1 side 3 øverst.

SKAT har i forbindelse med indkaldelse af materiale, se SKATs breve af 20. april og 4. juli 2016 bilag 6 og punkt 1, anmodet [person2] om at indsende kopi af hendes kvittering/overførselsbilag. I SKATs brev af 23. september 2016, se bilag 5 pkt.2-4 fremgår, at [person2] pr. telefon den 29. april 2016 har oplyst, at hun ikke har gemt overførselsbilagene. [person2] oplyste, at hun normalt lagde bilaget i sin taske, og på et tidspunkt derefter blev det smidt ud. [person2] oplyste ved den telefonsamtale også, at hun var bekendt med, at hendes tidligere kæreste [person17], havde overført penge via [virksomhed1], hun var dog overrasket over, at der var tale om så mange penge.

Der er ikke tidligere i sagen blevet stille spørgsmål til kontroloplysningernes værdi.

[person2] har ikke på noget tidspunkt tilkendegivet, at pengeoverførslerne ikke har fundet sted. [person2] har haft mulighed for at henvende sig til pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1] og indhente kopi af overførselsbilagene af nævnte pengeoverførsler.

Pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1] agerer som agent for [virksomhed2].

Pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1]s totale kundeliste er en del af virksomhedens regnskabsmateriale, og er anvendt overfor [virksomhed2] som pengeoverførselsvirksomhedens afregningsgrundlag.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1]s kundeliste og afregningsliste kan danne grundlag for opgørelse af [person2].s foretagne pengeoverførsler.

4. Uregistreret virksomhed

Advokaten oplyser, at det er hendes opfattelse, at SKAT tilkendegiver en formodning om, at [person2] har drevet ikke-registreret virksomhed. Se klagen side 3 afsnit 7,8 og side 4 afsnit 3.

SKAT har bedt [person2] om dokumentation for, hvordan hun har erhvervet midlerne til at foretage pengeoverførslerne på 714.803,52 kr. i 2013. [person2] er blevet bedt om at godtgøre, at pengene stammer fra beskattede eller skattefrie midler. SKAT har således ikke tilkendegivet nogen formodning om, at [person2] har drevet uregistreret virksomhed.

Det er SKATs opfattelse, at det påhviler [person2] at godtgøre, at det samlede overførte beløb på 714.814,52 kr. stammer fra midler, der ikke er skattepligtige eller fra skattefrie midler.

SKAT kan oplyse, at på mødet den 1. marts 2017 drøftede vi med [person2], hvorfra midlerne til at foretage pengeoverførslerne kunne stramme fra. Da [person2] ikke umiddelbart forstod begrebet ”uregistrerede indtægter” gav SKAT på baggrund af erfaringer fra projektet nogle generelle eksempler.”

...

”5. Privatforbrug

Advokaten bemærker, at der i øvrigt af SKATs sagsbehandling fremgår, at SKAT ikke har bemærkninger til det af SKAT beregnede privatforbrug, se klagen side 4 afsnit 5.

SKAT har foretaget en ansættelse på grundlag af foretagne overførsler på 714.803 kr., da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de midler, som er overført, er fremskaffet ved beskattede eller skattefrie midler. Ansættelsen er således ikke en skønsmæssig ansættelse, hvorfor vurdering af privatforbrug ikke er aktuel.”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende forklaring til Skatteankestyrelsen den 11. september 2018:

”Du har bedt om oplysning om, hvorvidt der i sagen på [person2], forefindes kvitteringer på foretagne pengeoverførslerne via [virksomhed1] og foretaget af hende.

Jeg kan oplyse, at det gør der ikke. I behandlingen af [virksomhed1] er der ikke modtaget overførselsbilag på [person2] eller i øvrigt.

Det materiale, som ligger til grund for sagen fremgår af SKATs brev af 8. marts 2017 punkt 1 faktiske oplysninger, og gentaget under punkt 1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse.

Udtræk fra [virksomhed1]s kundeliste/customerliste. Kundelisten er virksomhedens registrering af kunder og de enkelte transaktioner med kunden. Virksomhedens provision bliver beregnet på grundlag af denne liste.

Der er ikke på noget tidspunkt i sagsforløbet tilkendegivet, at SKAT har indhentet eller modtaget overførselsbilag hos [virksomhed1].

SKAT foretog et udtræk fra pengeoverførselsvirksomhedens [virksomhed1]s totale kundeliste, hvor navnet [person2] fremkom. Dette resulterede i oplistningen i brev af 20. april 2016 se tabel 1. Udtræk fra [virksomhed1]s kundeliste blev vedlagt SKATs brev af 23. september 2016 som bilag 2

Repræsentantens advokat har muligvis fået den opfattelse, at der i sagen ligger de ovenfor nævnte overførselsbilag. Denne opfattelse, er evt. fremkommet ved læsning af punkt 2

Kontroloplysning – kundeliste - aktindsigt

i SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen af 22. juni 2017. Her fremgår se konkret ”sort skrift”:

Advokaten oplyser i klagen side 2, 3. sidste afsnit, SKAT har ikke udleveret oplysningerne fra [virksomhed1] til os i forbindelse med aktindsigten. Men SKAT har udarbejdet et skema over overførslerne, hvoraf der fremgår, at der er foretaget 23 overførsler.

SKAT er uforstående overfor denne påstand.

SKAT har givet fuld aktindsigt for en part efter forvaltningslovens kapitel 4, se SKATs brev af 4. april 2017, bilag 8. SKAT fremsendte en kundeliste på to sider og ID legitimation fra pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1], [adresse1], [by1], se bilag 2 og 3.

Disse dokumenter er vedlagt første gang i SKATs brev af 23. september 2016, ved indkaldelse af materiale og vedlagt SKATs afgørelse af 8. marts 2017, se bilag 1 og 5. Som det fremgår af SKATs afgørelse af 8. marts 2017 er der tale om et udtræk fra pengeoverførselsvirksomhedens totale kundeliste. Herefter fremkom en liste med 23 pengeoverførsler svarende til nævnte kundeliste på to sider, se bilag 2.

Advokaten kritiserer, at SKAT i forbindelse med anmodning om aktindsigt ikke har udleveret oplysninger fra pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1].

For at kunne anses som part skal der være en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse (af økonomisk eller personlig art) i sagens afgørelse og udfald. Der kan henvises til Den juridiske vejledning 2017-1 afsnit A.A.7.2.

Det er SKATs opfattelse, at [person2] ikke er part i pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1] skattesag og regnskabsmateriale. Det er således SKATs opfattelse, at [person2] har modtaget de oplysninger hun er part i, det vil sige den tidligere nævnte kundeliste på to sider og ID legitimation, se bilag 2 og 3.

Citat slut.

Skattestyrelsen vil igen oplyse, at SKAT ikke har modtaget overførselsbilag fra [virksomhed1]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person2] og hendes repræsentant har fået aktindsigt i al det materiale, hvor [person2] er part i, se Den juridiske vejledning 2017-1 afsnit A.A.7.2.”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

”Sagen er opstået i forbindelse med projekt pengeoverførsler, hvor SKAT er blevet bekendt med, at klager er registeret for at have overført beløb til udlandet via virksomheden, [virksomhed1].

Sagen vedrører, hvorvidt der er grundlag for at beskatte klager af summen af 23 overførsler af pengebeløb til udlandet i indkomståret 2013 via [virksomhed1]. Det samlede overførte beløb er opgjort til 714.800 kr., som skatteansættelsen dermed er forhøjet med.

Det fremgår af overførselsregistreringerne fra [virksomhed1], at overførslerne er foretaget i klagers navn og på baggrund af hendes legitimationsoplysninger.

SKAT har endvidere modtaget bilag fra [virksomhed1] med kopi af klagers Idlegitimation – klagers sygesikringskort og kørekort. Kørekortet ses udstedt den 8. februar 2013 og har nr. [...]. SKAT har ikke modtaget yderligere dokumentation eller underskrevne kvitteringer for de registrerede pengeoverførsler, hverken fra [virksomhed1] eller klager selv.

Klager har over for SKAT oplyst, at det er korrekt, at hun har benyttet [virksomhed1] til at overføre penge til udlandet, jf. klagers mail af 30. oktober 2016. Klager har oplyst, at hun har foretaget 2 overførsler, hvor hendes legitimationsoplysninger ved sygesikring og kørekort skulle benyttes som virksomhedens lovpligtige dokumentation over for SKAT. Hun har oplyst, at overførslerne vil fremgå af hendes bankkonto. Klager har endvidere oplyst, at hun i et vist omfang har kendskab til, at der har været foretaget overførsler fra [virksomhed1] af [person17] (klagers ekskæreste og faren til klagers datter) ved anvendelse af klagers legitimationsoplysninger. Der foreligger forskellige tilkendegivelser om, hvorvidt klager i den forbindelse har været tilstede eller ej ved disse overførsler.

Klager har tilkendegivet, at hun mener hendes legitimationsoplysninger har været benyttet af hendes ekskæreste og at virksomheden har tilladt dette uden hendes tilstedeværelse og samtykke.

Klager har på baggrund af skattesagen foretaget anmeldelse til politiet for identitetstyveri.

Skattestyrelsen har ikke oplysninger om, at der skulle være rejst sigtelse eller afgørelse i politisagen på nuværende tidspunkt.

Ved møde hos SKAT den 1. marts 2017 har klagers ekskæreste oplyst, at han med ejeren af [virksomhed1] blev enig om at gøre brug af klagers legitimation i forbindelse overførsler han foretog i relation til at han indsamlede penge fra folk, der ønskede at overføre penge til Eritrea. Ekskæresten havde ikke selv pas eller ID på dette tidspunkt, idet han var kommet til landet som flygtning i 2010. Ved mødet hos SKAT havde ekskæresten medbragt en notesbog med navne og adresser til sandsynliggø- relse af, at han har fungeret som indsamler af penge fra andre. Notesbogen havde ikke relation til indkomståret 2013.

Der er ikke konstateret pengestrømme på klagers bankkonto, der passer til de overførsler, der er foretaget i forhold til de 23 registreringer af overførsler via [virksomhed1].

Klagers oplyste overførsel til udlandet på 10.000 USD den 12. februar 2013 (55.849 kr. fra bankkonto [...97] i [finans1]) ses ikke sket via [virksomhed1], men alene via almindelig bankoverførsel. Det er heller ikke muligt ud fra posteringsteksterne på klagers bankkontoudtog at spore andre beløb, der har relation til de 23 registreringer

af overførsler fra [virksomhed1] i 2013 eller i øvrigt.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningen ikke har dokumentationsmateriale, der vedrører 2012.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at klager med det fremlagte i sagen ikke har dokumenteret, at hendes identitetsoplysninger har været misbrugt i forhold til de 23 registrerede overførsler.

Vi lægger vægt på, at klager selv har tilkendegivet, at hun har benyttet [virksomhed1] til overførsler af penge, og at hun i den forbindelse har benyttet sit sygesikringskort og kørekort som lovpligtig legitimation i relation hertil.

Klager har ikke dokumenteret, hvornår hun har benyttet [virksomhed1] til pengeoverførsler. Der lægges endvidere vægt på, at klager har tilkendegivet, at hun har medvirket til at foretage overførsler for hendes ekskæreste, da han ikke selv havde IDlegitimationsoplysninger. Klager har således ansvaret for at kunne dokumentere disse overførsler.

Såfremt de 2 overførsler klager har oplyst hun har foretaget via [virksomhed1] skulle være foretaget i slutningen af 2012 stemmer dette ikke overens med, at [virksomhed1] har kopi af hendes kørekort, der først er udstedt den 8. februar 2013.

Skattestyrelsen har endvidere på forespørgsel til [by1]s Politi modtaget oplysning om, at klager bestod køreprøven den 4. februar 2013 og at hendes kørekort blev udstedt den 8. februar 2013, med nr. [...]. Der har ikke været udstedt duplikatkørekort og kørekortet har ikke på noget tidspunkt været meldt stjålet, jf. vedlagte mailkorrespondance ml. [by1]s Politi og Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen bemærker, at den registrerede pengeoverførsel anført under DATE IN den 01-08-2013 kan opfattes som, at den er foretaget enten den 8. januar 2013 eller den 1. august 2013 afhængig af hvilken datoskrivemåde, der er brugt (dansk eller engelsk datoskrivemåde). Det er ikke muligt med sikkerhed at vurdere, hvilken datoskrivemåde, der konkret er brugt på samtlige registreringer i skemaet over overførsler, når de sammenlignes med de øvrige registrerede overførselsdatoer.

Det er dog skattestyrelsens vurdering, at der er brugt både den danske som engelske datoskrivemåde (også inden for de enkelte registrerede overførsler). Derfor vurderes samtlige overførsler at være foretaget efter den 8. februar 2013 og således efter klager har fået udstedt sit kørekort, hvilket er brugt som ID nummer på samtlige registreringer.

Dette betyder, at klager selv kan have medvirket til samtlige overførsler i 2013.

Da der ikke er sket sigtelse eller domfældelse i forhold til et eventuelt identitetstyveri finder Skattestyrelsen ikke, at der kan lægges afgørende vægt på klagers anmeldelse til politiet herom.

Klager har endvidere ikke ved de fremlagte erklæringer dokumenteret, at de overførte beløb stammer fra personer, som ønskede at overføre beløb til udlandet og at beløbende i øvrigt stammer fra allerede beskattede midler eller ikke var skattepligtige.

På det foreliggende grundlag fastholder Skattestyrelsen, at SKATs afgørelse bør stadfæstes i overensstemmelse med indstillingen fra Skatteankestyrelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for den af SKAT foretagne forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst på 714.800 kr. for indkomståret 2013.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”SKAT har i afgørelse af 8. marts 2017 (bilag 1) forhøjet min klients skattepligtige indkomst med 714.803 kr. Forhøjelsen vedrører pengeoverførsler til Eritrea foretaget af min klients tidligere kæreste med anvendelse af min klients legitimationsoplysninger.

SKAT har anset beløbet for at være skattepligtig indkomst for min klient.

Sagens oplysninger

Det kan oplyses, at min klient ([person2]) er kommet til Danmark fra Eritrea i 2003. Hun er uddannet sundhedsassistent og taler flydende dansk. Hun har tidligere arbejdet som sundhedsassistent og arbejder nu som tolk og støtteperson for flygtninge.

I 2013 var hun sygemeldt på grund af nyresvigt, og hun var i behandling med dialyse.

Sygdommen var forværret på grund af graviditet, og hun var derfor i dialyse 6 dage om ugen på [hospital1]. Dialyserne startede omkring kl. 9 og varede lidt over 4 timer. Efter hver behandling var hun meget træt og blev kørt hjem af en hospitalstransport. Hun nedkom med en datter i september 2013.

Der er vedlagt en erklæring fra overlæge [person19], [hospital1], der bekræfter ovenstående, jf. bilag 2.

På grund af sin sygdom har hun kun haft indkomst fra sygedagpenge i 2013.

Hendes tidligere kæreste, [person17] ([person17]) kom til Danmark i 2010 som flygtning. Han boede på daværende tidspunkt på et asylcenter og foretog i denne periode en række indsamlinger til Eritrea.

Der vedlægges kopi af notesbøger, hvori [person17] har noteret de enkelte bidragsydere og beløb, jf. bilag 3 samt kopi af erklæringer fra enkelte bidragsydere, jf. bilag 4.

De indsamlede penge blev sendt til Eritrea via [virksomhed1], [adresse1], [by1]. Da [person17] som flygtning ikke var i besiddelse af et sygesikringskort eller anden gyldigt legitimation, anvendte han oplysningerne fra min klients legitimationskort til pengeoverførslerne.

Pengeoverførsler til Eritrea foregår via Dubai, da det ikke er muligt at sende penge direkte fra Danmark til Eritrea. Dansk Flygtningehjælp har telefonisk bekræftet over for mig, at det ikke er muligt at sende penge fra Danmark til Eritrea. Dansk Flygtningehjælp har desuden oplyst, at flygtninge fra Eritrea sender penge hjem i meget stort omfang.

Min klient har også selv sendt penge til sin familie i Eritrea. Enkelte af disse overførsler er tidligere foregået via [virksomhed1], som derfor har haft kopi af hendes sygesikringskort og kørekort.

I 2013 har hun imidlertid selv overført penge via [finans1], jf. SKATs bilag 3, hvoraf det fremgår, at hun har overført 55.849 kr. (10.000 USD) til en udenlandsk bank. Desuden har hun én gang hjulpet [person17] med at sende penge til Eritrea og i den forbindelse udlånt sine legitimationskort, da [person17] som flygtning ikke var i besiddelse af legitimationskort, der kunne anvendes til at foretage pengeoverførsler.

Herudover har hun ikke udlånt sit sygesikringskort eller kørekort eller selv anvendt legitimationskortene til pengeoverførelser.

SKAT har i forbindelse med en kontrol af [virksomhed1] konstateret 23 pengeoverførsler på i alt 714.803,52 kr., hvor [virksomhed1] har registreret min klients identitetsoplysninger som legitimation for afsenderen. Der er ikke fremlagt underskrevne kvitteringer for overførslerne. Overførslerne er registreret på telefonnr. og adresse.

Desuden har [virksomhed1] kopi af de anvendte identitetskort (kørekort og sygesikringskort).

SKAT har ikke udleveret oplysningerne fra [virksomhed1] til os i forbindelse med aktindsigten.

Men SKAT har udarbejdet et skema over overførslerne, hvoraf det fremgår, at der er foretaget 23 overførsler, hvor min klient er registreret som afsender af pengeoverførsler til en række forskellige modtagere i Dubai og i Afrika.

SKAT har på den baggrund forhøjet min klients skattepligtige indkomst med 714.800 kr.

I forbindelse med, at min klient er blevet opmærksom på, at [virksomhed1] og hendes tidligere samlever har anvendt hendes identitetsoplysninger til pengeoverførslerne, har hun anmeldt tyveriet af identitetsoplysningerne til [by1]s politi, jf. bilag 5.

SKATs ansættelse

SKAT har forhøjet min klients indkomst med 714.800 kr., der vedrører beløb overført fra [virksomhed1] til en række forskellige modtagere primært i Dubai men også i forskellige andre lande.

SKAT har anset de overførte beløb for skattepligtig indkomst fra ikke-registreret virksomhed for min klient.

SKAT har henvist til Skattekontrollovens § 1 og Statsskattelovens § 4.

Mine bemærkninger

Jeg skal anmode om, at min klients skatteansættelse nedsættes til det selvangivne beløb.

Det gøres gældende, at SKAT ikke har godtgjort, at min klient har haft en ikkeregistreret indkomst på 714.800 kr.

Det gøres endvidere gældende, at SKAT ikke har godtgjort, at min klient har drevet ikke-registreret virksomhed.

Det bemærkes, at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at min klient har drevet ikke-registreret virksomhed og i den forbindelse har oppebåret en indkomst på 714.800 kr.

Det er min opfattelse, at SKAT ikke har løftet denne bevisbyrde, da oplysningerne fra [virksomhed1] ikke er pålidelige og ikke kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at min klient har haft en indkomst på 714.800 kr.

SKAT har alene begrundet ansættelsen med, at min klients identitetsoplysninger er anvendt ved overførslerne.

SKATs opgørelse er alene foretaget ud fra oplysningerne fra [virksomhed1], hvor min klients telefonnummer og adresse er registreret ved en række kontantoverførsler.

Der er ikke vedlagt kopi af de underskrevne kvitteringer vedrørende overførslerne.

Det er min opfattelse, at SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen ikke har sikret sig, at oplysningerne fra [virksomhed1] er korrekte.

Uanset at ejeren af [virksomhed1] åbenbart har været indforstået med, at [person17] kunne foretage pengeoverførsler ved anvendelse af min klients identitetsoplysninger, har SKAT ikke foretaget en undersøgelse heraf.

Min klients oplysninger om, at hun ikke har foretaget de konkrete overførsler, er bekræftet af hendes tidligere samlever, der over for SKAT har oplyst, at han har anvendt hendes identitetsoplysninger ved pengeoverførsler, som han har foretaget til Eritrea. Den tidligere samlevers oplysninger er dokumenteret ved fremlæggelse af hans indsamlingsbøger og erklæringer fra bidragsydere.

De af sagen omhandlede beløb har ikke på noget tidspunkt været indsat på min klients bankkonti. Der foreligger derfor ikke oplysninger om, at min klient har haft rådighed over de beløb, der er overført til Eitrea.

For så vidt angår SKATs formodning om, at min klient har drevet ikke-registreret virksomhed, skal jeg bemærke, at det er fuldstændig urealistisk at forestille sig, at min klient har drevet nogen form for virksomhed i 2013, hvor hun var gravid og sygemeldt og i dagligt i dialyse på hospitalet.

Hun har desuden i hele den periode, hvor hun har været i Danmark enten været under uddannelse eller været ansat som lønmodtager, når der bortses fra hendes sygdoms- og graviditetsperioder. Hun har derfor ikke på noget tidspunkt drevet erhvervsvirksomhed i Danmark.

Det fremgår i øvrigt af SKATs sagsbehandling, at SKAT ikke har bemærkninger til det af SKAT beregnet privatforbrug for min klient for det pågældende indkomstår, jf. SKATs bilag 20.

Ligesom det bemærkes, at der ikke har været indsætninger på min klient bankkonti fra ikke-registreret indkomst. Dette er ubestridt af SKAT.

Der henvises endvidere til, at identitetstyveriet er anmeldt til politiet.

På baggrund af ovenstående er det min opfattelse, at oplysningerne fra [virksomhed1] ikke uden videre kan danne grundlag for en forhøjelse af min klients indkomst.

Dette skyldes, at SKATs ansættelse alene bygger på oplysningerne fra [virksomhed1] og ikke er bestyrket af de øvrige oplysninger i sagen.

SKAT kan ikke foretage en ansættelse på et så løst grundlag i en situation, hvor der ikke er øvrige forhold, der taler for, at min klient har haft ikke-registreret indkomst.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:

”SKAT har forhøjet min klients skattepligtige indkomst alene på baggrund af oplysninger fra [virksomhed1].

Forhøjelsen er ikke foretaget på baggrund af indsætninger på min klients bankkonto, et for lavt privatforbrug eller andre oplysninger om, at min klient har haft en ikke selvangivet indkomst.

SKAT har foretaget en privatforbrugsberegning, jf. SKATs sagsnotat og har ikke haft bemærkninger hertil.

SKAT har foretaget en omfattende undersøgelse af min klients kontoudtog, hvor indsætninger på beløb helt ned til omkring 1.000 kr. er undersøgt. SKAT har ikke fundet indsætninger, der udgør ikke-registreret indkomst.

Da forhøjelsen kun sker på baggrund af oplysninger fra [virksomhed1], har det betydning for sagen, at der foretages en vurdering af de oplysninger, som SKAT har modtaget fra [virksomhed1].

Min klient og hendes samlever har oplyst, at [virksomhed1] har accepteret, at samleveren kunne anvende hendes identitetsoplysninger, når han sendte indsamlede beløb til Afrika via Dubai. Vi har derfor efterspurgt de enkelte overførelsesbilag, som har betydning for sagen, da det af disse bilag må fremgå, hvem der har kvitteret for overførelsen. Ud fra det materiale, som vi har modtaget i sagen, ses der ikke at være underskrevne kvitteringer for de enkelte overførsler. De enkelte overførelsesbilag er således ikke vedlagt sagen.

SKAT anfører i sin udtalelse, at min klient selv kunne have indhentet overførelsesbilagene ved at henvende sig i [virksomhed1]. Det er min opfattelse, at SKAT burde have indhentet de pågældende bilag. Min klient har efterfølgende henvendt sig i [virksomhed1] med henblik på, at få en bekræftelse på, at pengene er overført af samleveren, og at [virksomhed1] har accepteret brugen af hendes identitetsoplysninger.

Men der er ikke længere nogen pengeoverførelsesvirksomhed på den pågældende adresse.

For så vidt angår de uddrag fra den tidligere samlevers notesbøger, som vi har indsendt i forbindelse med klagen, kan jeg oplyse, at min klient har 3 notesbøger fra den tidligere samlever, der alle indeholder oplysninger om indsamlinger. Det er korrekt, at der ikke er anført nogen datoer. Vi har vedlagt et uddrag fra notesbøgerne, da de viser, at samleveren har fungeret som indsamler.

Det er ubestridt af SKAT, at flygtninge/indvandrere fra Afrika, sender betydelige beløb hjem til deres hjemlande. Den konkrete sag vedrører ikke de beløb, som min klient selv har sendt hjem – men beløb som er indsamlet af hendes samlever.

Min klient har derfor indhentet erklæringerne fra nogle af de personer, som har deltaget i indsamlingerne med henblik på at sandsynliggøre, at hendes samlever har foretaget indsamlinger i det pågældende indkomstår. Det er min opfattelse, at SKATs bemærkning om, at der ikke kan lægges vægt på indhentede erklæringer fra min klient er forkert og usaglig.

SKAT er underlagt officialmaksimen og skal selvfølgelig inddrage samtlige oplysninger i sagen – også de oplysninger, som min klient fremkommer med.

SKAT har endvidere anført, at min klient skal påvise ”at det samlede overførte beløb på 714.814,52 kr. stammer fra midler, der ikke er skattepligtige eller fra skattefrie midler.”

Dette er forkert. Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at min klient har haft en ikke selvangivet indkomst i 2013 på 714.814,52 kr.

Denne bevisbyrde har SKAT ikke løftet ved at henvise til, at der i en pengeoverføringsvirksomhed i et baglokale i [virksomhed1] på [adresse1] på [by1], er registreret overførsler i hendes navn, da disse overførsler kan være foretaget af hvem som helst, og da det desuden på grund af min klients sygdom vil være usandsynligt, at hun har haft en ikke-registreret indkomst, som påstået af SKAT.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”På mødet i går aftale vi, at Skatteankestyrelsen skulle indhente det underliggende bilagsmateriale fra Skattestyrelsen vedrørende de enkelte overførsler omfattet af skattesagen.

Du har d.d meddelt mig telefonisk, at Skattestyrelsen har oplyst, at de ikke er i besiddelse af de underliggende overførselsbilag.

Ved en overførsel fra af et beløb fra en betalingstjeneste udfylder kunden et bilag, hvoraf beløb og modtager m.v. fremgår. Dette bilag underskrives af kunden, der modtager en kopi, og betalingstjenesten vil herefter være i besiddelse af en kopi af bilaget. I nærværende sag, hvor min klients identitetsoplysninger er anvendt af 3.mand ved de af sagen omhandlede overførsler, er det af afgørende betydning af Skattestyrelsen pålægger betalingstjenesten, at udlevere de omhandlede underbilag.

Skattestyrelsen har alene fremlagt en opgørelse foretaget af [virksomhed1] over de enkelte indsættelser. Det fremgår heraf, at det er [person2], der er indbetaler, og det fremgår ligeledes, at hendes kørekort er anvendt som ID-kort.

I den forbindelse skal vi bemærke, at [virksomhed1] har været i besiddelse af en kopi af min klients kørekort. Oplysninger fra kørekortet kan derfor være anvendt ved overførsler foretaget af 3. mand.

Som jeg tidligere har oplyst var min klient i dialysebehandling på [by3] hospital, og denne behandling blev intensiveret på grund af hendes graviditet. Hun nedkom den 3. september 2013 med en pige og blev udskrevet i slutningen af september men var efterfølgende indlagt flere gange i oktober og november på grund af nyresvigt. Det forekommer derfor fuldstændig urealistisk, at hun alene i den periode skulle have foretaget 5 overførsler via [virksomhed1].

Det bemærkes yderligere, at [virksomhed1] er en del af [virksomhed2], som i 2014 blev kritiseret af Finanstilsynet bl.a. for ikke at have identificeret kunderne tilstrækkeligt.

Endelig skal det bemærkes, at min klient fortsat er udsat for identitetstyveri i forbindelse med pengeoverførsler fra [virksomhed2], hvilket hun har politianmeldt.

Vi skal derfor fastholde anmodningen om, at Skattestyrelsen indhenter de underliggende bilag i forbindelse med overførslerne.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:

”Skatteankestyrelsen har den 24. september 2018 fremsendt et forslag til afgørelse i ovennævnte sag.

Jeg skal i den forbindelse bemærke, at jeg ikke kan tiltræde styrelsens kontorindstilling.

I kontorindstillingen lægges der vægt på, at det af [politiet]s anmeldelseskvittering fremgår, at min klient har oplyst til politiet, at hun har anvendt [virksomhed1] til pengeoverførsler til sin familie i Eritrea i 2012, og at [virksomhed1] på daværende tidspunkt tog kopi af sygesikringsbevis og kørekort. Da kørekortet er dateret den 8. februar 2013, stemmer dateringen ifølge skatteankestyrelsen ikke overens med min klients oplysninger til politiet.

Hertil skal anføres følgende.

Min klient kan selvfølgelig ikke have anvendt sit kørekort, før det er udstedt, og hun har derfor før udstedelsen af kørekortet anvendt sit sygesikringskort eller anden legitimation.

Som det fremgår af SKATs afgørelse, har min klient overført et beløb på 10.000 USD i februar 2013. Beløbet er hævet fra min klients konto i [finans1] den 12. februar 2013. Beløbet blev overført via [virksomhed1]. Således har [virksomhed1] fra februar måned haft kopi af hendes kørekort.

Det er min opfattelse, at de oplysninger som Skattestyrelsen har fået fra [virksomhed1] ikke er pålidelige.

Det fremgår af listerne fra [virksomhed1], at min klient har foretaget en overførsel den 8. januar 2013. Ved den pågældende overførsel er min klients kørekort anført som anvendt ID uagtet, at det først blev udstedt den 8. februar 2013.

Jeg skal derfor fastholde, at Skattestyrelsen bør indhente den underliggende dokumentation i form af kopi af de underskrevne kvitteringer, der udfærdiges i forbindelse med den enkelte overførsel, da den af [virksomhed1] udarbejdet liste over overførsler ikke er pålidelig og derfor ikke kan danne grundlag for en forhøjelse af min klients indkomst.

I kontorindstillingen har Skatteankestyrelsen endvidere henvist til, at anmeldelsen til [by1]s Politi ikke udgør dokumentation for identitetstyveri, da sagen er henlagt.

Dette er ikke korrekt. [by1]s Politi har journaliseret to sager, [sag1] og [sag2] – begge sager vedrører det af sagen her omhandlede identitetstyveri. Politiet har efterfølgende modtaget oplysninger om, at min klient har lidt et tab, da identitetstyveriet har medført den af sagen omhandlede skatteansættelse.

Ifølge politiets oplysninger er begge sager verserende og overgivet til en sagsbehandler til efterforskning. Sagerne er således ikke henlagt men under efterforskning. Som anført i mine tidligere breve til Skatteankestyrelsen er det min opfattelse, at det ikke kan lægges til grund, at det er min klient, der har foretaget de pengeoverførsler, som fremgår af [virksomhed1]s lister.

I den forbindelse henvises til Skatteankestyrelsens uddrag af Finanstilsynets redegørelse fra en kontrol i [virksomhed1], hvoraf det fremgår, at selskabets efterlevelse af lovgivningen er helt utilstrækkelig.

Dette stemmer overens med det af min klient oplyste om, at [virksomhed1] har accepteret, at hendes daværende samlever har anvendt min klients ID-oplysninger til at foretage en række pengeoverførsler, da han ikke selv var i besiddelse af ID.

Jeg kan endvidere henvise til det ovenfor anførte om [virksomhed1]s oplysninger, hvoraf det fremgår, at min klients kørekort er anvendt som ID ved en overførsel i januar 2013, hvilket ikke kan være korrekt, da det endnu ikke var udstedt på det pågældende tidspunkt.

Jeg skal i øvrigt henvise til mine tidligere breve, ligesom jeg ønsker retsmøde i sagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk. 1.

Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Såfremt skatteyderen har yderligere indtægter end de selvangivne indtægter, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at de yderligere indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det kan udledes af Højesterets dom i SKM2008.905.H.

Klageren har oplyst, at hun havde kendskab til, at der i et vidst omfang blev foretaget overførsler via [virksomhed1] ved anvendelse af hendes legitimationsoplysninger, men at hun ikke har deltaget i overførslerne, da det var [person17], som anvendte hendes legitimation i forbindelse med overførslerne. Ifølge klagerens forklaring var [virksomhed1] i besiddelse af en kopi af hendes sygesikringsbevis og kørekort, fordi hun i slutningen af 2012 havde anvendt [virksomhed1] til at foretage enkelte overførsler.

[virksomhed1]s identifikations legitimation består blandt andet af en kopi af klagerens kørekort. Udstedelsesdatoen for kørekortet er den 8. februar 2013. Dette stemmer ikke overens med klagerens forklaring om, at [virksomhed1] har taget kopien af kørekortet i forbindelse med en overførsel, som hun foretog i slutningen af 2012.

Klageren har indgivet en anmeldelse til [by1]s Politi for identitetstyveri, men der er ikke rejst sigtelse eller i øvrigt truffet nogen afgørelse i sagen, da [by1]s Politi i første omgang valgte ikke at gå videre med sagen henset til, at klageren ikke havde lidt et tab. Politiet har nu genoptaget efterforskningen, grundet oplysninger om, at klageren har lidt et tab som følge af skattesagen. Eftersom der alene er tale om en anmeldelse og ikke an afgørelse, finder Landsskatteretten ikke, at anmeldelsen udgør tilstrækkelig dokumentation for identitetstyveri.

Landsskatteretten finder, at klageren må anses for afsender af de overførte beløb, henset til at klageren ikke har dokumenteret, at hendes identifikationsoplysninger er blevet misbrugt, idet klagerens forklaring ikke stemmer overens med udstedelsesdatoen for kørekortet og idet [virksomhed1] og [person17] ikke er dømt eller sigtet for identitetstyveri. Det er herefter klageren der skal godtgøre, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som i øvrigt ikke er skattepligtige.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at det er dokumenteret, at de overførte beløb stammer fra personer, som ønskede at overføre beløb til personer i Eritrea. Den fremlagte notesbog med lister over personer, der har ønsket at overføre beløb vedrører ikke indkomståret 2013. Derudover er de fremsendte erklæringer fra personer, der har ønsket at få beløb overført til Eritrea, udarbejdet i forbindelse med nærværende sag, og erklæringerne indeholder ikke oplysninger om størrelsen af overførte beløb. Disse erklæringer kan derfor ikke tillægges betydning.

Landsskatteretten finder, at klageren må anses for skattepligtig af det overførte beløb på samlet 714.800 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.