Kendelse af 12-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2019

SKAT har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen fra 26. september 2016, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren havde den 19. august 2016 møde med rådgivningsfirmaet [virksomhed1] vedrørende beskatningsreglerne i Danmark i forbindelse med ansættelse hos [virksomhed2] A/S (herefter selskabet), herunder muligheden for at blive omfattet af forskerskatteordningen.

Det fremgår bl.a. af mødenotat fra [virksomhed1], at klageren på baggrund af de foreliggende oplysninger og skattepraksis opfylder betingelserne for beskatning efter forskerskatteordningen, men kun hvis klagerens pension er omfattet af en § 53 A-pensionsordning. Det er anført i mødenotatet, at [virksomhed1] har informeret klagerens arbejdsgiver om, at klagerens pensionsordning skal ændres til en § 53 A-pensionsordning.

Ved kontrakt af 23. august 2016 blev klageren af selskabet ansat som [...] i [virksomhed3] med start den 26. september 2016.

Det fremgår af ansættelseskontraktens punkt 4.1, at klagerens årlige bruttoløn er 720.000 kr. eksklusiv pensionsbidrag fra selskabet.

Af punkt 4.3 fremgår, at klageren i april 2017 vil få mulighed for at modtage en bonus på baggrund af arbejde udført i 2016.

Af punkt 4.6 fremgår bl.a., at selskabet vil afholde klagerens udgifter til telefon, mobiltelefon, internet og et avisabonnement. Selskabet forbeholder sig retten til at konvertere goderne til kontant udbetaling.

Af punkt 5.1 fremgår, at klageren efter vejledning fra skatterådgiver vil have mulighed for at ansøge om beskatning efter kildeskattelovens § 48 E.

Af punkt 6.1 fremgår, at klageren vil blive omfattet af selskabets pensionsordning med et årligt bidrag på 16 %, hvoraf selskabet betaler 11 %. Klageren bidrager med 5 %, som vil blive fratrukket klagerens løn.

Af punkt 6.2 fremgår, at det samlede pensionsbidrag vil blive indbetalt til en pensionsordning i [virksomhed4].

Af punkt 6.3 fremgår, at pensionsbidraget er undtaget for beskatning i Danmark, hvis bidraget indbetales til en godkendt pensionsfond. Alternativt kan anvendes en pensionsordning med beskatning efter § 53 A, hvorefter selskabets bidrag beskattes som løn. Klagerens bidrag vil blive fratrukket lønnen. Det fremgår endvidere, at klageren anbefales at kontakte sin pensionsrådgiver ved ankomsten til Danmark, såfremt klageren ønsker at konvertere sit pensionsbidrag til en § 53 A-ordning.

Af punkt 7.1 fremgår, at selskabet under visse begrænsninger afholder flytteudgifter fra Holland til Danmark, herunder også klagerens og familiens rejse til Danmark.

Af punkt 8.1 fremgår, at selskabet vil afholde klagerens udgifter til midlertidig bolig for de første 30 dage.

Af punkt 9.1 fremgår, at selskabet inden for visse begrænsninger vil afholde udgifter i forbindelse med skatterådgivning af klageren.

Ansættelseskontrakten blev underskrevet af klageren den 30. august 2016 som accept på arbejdsbetingelserne.

Klageren tilmeldte sig den 27. september 2016 Folkeregistret med adresse i [by1].

Den 28. september 2016 indsendte selskabets underleverandør, [virksomhed5] A/S, på vegne af klageren anmodning til SKAT om beskatning i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F.

[virksomhed4] oprettede pr. 1. oktober 2016 en pensionsordning til klageren. Det fremgår af brev af 20. februar 2017 fra [virksomhed4], at klageren årligt som pensionsbidrag vil få indbetalt 16 % af sin løn, og at denne indbetaling ikke er fradragsberettiget.

Det fremgår af klagerens lønseddel for december 2016, at klageren af selskabet har fået udbetalt et pensionsbidrag på 11 % i henhold til en § 53 A-pensionsordning.

SKATs afgørelse

SKAT har afvist klagerens anmodning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F med henvisning til, at vederlagskravet ikke er opfyldt.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”(...)

1.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Forskerordningen er tænkt som et særligt incitament til udlændinge, hvor det er nødvendigt at lokke med en særligt lav skat for at få dem til at komme til Danmark. Til gengæld er reglerne forsøgt indrettet således, at personer, der ville være kommet til Danmark under alle omstændigheder, ikke bliver belønnet med en lav skat.

Når [klageren] i kontrakten udtrykkeligt bliver gjort opmærksom på, at det ikke er sikkert, at han kan beskattes under ordningen, og han først efter han er kommet til landet skal tage stilling til, om han vil opfylde vederlagskravet, så synes det ikke at have været udslagsgivende for at skrive under på kontrakten og at tiltræde en stilling i Danmark. Det synes derfor at være i overensstemmelse med formålet med loven, når han ikke registreres.

I lovteksten står at vederlagskravet skal være opfyldt i henhold til ansættelseskontrakten.

I 2016 var vederlagskravet 62.300 kr. hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I den indsendte kontrakt står der at årslønnen er 720.000 kr. eksklusiv pensionsbidrag fra [selskabet].

Det vil sige en gennemsnitlig månedsløn på 60.000 kr.

At [klageren] bliver omfattet af virksomhedens bonus ordning, kan ikke medregnes i beregning af vederlagskravet opfyldelse, da der ikke er tale om et garanteret beløb.

At [klageren] får fri telefon, mobil telefon, internet forbindelse og avis. Her kan medregnes 225 kr. pr. måned i beregning af vederlagskravets opfyldelse.

[Klageren] bliver omfattet af [selskabets] pensionsprogram med en årlig opsparing på 16 % af bruttolønnen. Hvor [selskabet] betaler 11 % og [klageren] betaler 5 %. Hvis der er tale om en pensions ordning med bortseelsesret så skal der trækkes 5 % fra i beregning af vederlagskravets opfyldelse.

Muligheden for at vælge en § 53A pensionsordning er nævnt og der står positivt at [klageren] anbefales at kontakte sin pensionsrådgiver, ved ankomst til Danmark, hvis han ønsker at konvertere sine pensions bidrag til en § 53A ordning. Der er ikke indsendt dokumentation der viser hvorvidt [klageren] har valgt en § 53A pensionsordning, at dette er valgt før ansættelsens påbegyndelse, og aftalen med pensions selskabet om en § 53 A pensionsordning er indgået fra ansættelsens påbegyndelse.

I afsnit 7 står at [selskabet] betaler for at få flyttet en container med [klagerens] indbo fra Holland til Danmark. Dette kan ikke tælles med i beregning af vederlagskravet opfyldelse, da det ikke kan ses hvilket beløb der er tale om.

I afsnit 8 står at virksomheden vil dække udgifterne til logi de første 30 dage, [klageren] er i Danmark. Dette kan ikke tælles med i beregning af vederlagskravet opfyldelse, da det ikke kan ses hvilket beløb der er tale om.

I afsnit 9 står at [selskabet] vil betale for udgifter til skatteassistance i 2016 og udgifter op til 5 timer i Danmark og 5 timer i Holland for 2017. Dette kan ikke tælles med i beregning af vederlagskravet opfyldelse, da det ikke kan ses hvilket beløb der er tale om.

Selvom kontrakten indeholder flere punkter hvor [selskabet] betaler den ansattes privat udgifter, er det ikke muligt at læse ud fra kontrakten at vederlagskravet opfyldes. Da der ikke er sat faste beløb på de udgifter som [selskabet] vil betale, kan disse ikke medregnes i beregning af vederlagskravets opfyldelse.

(...)

1.5. SKATs bemærkninger til rådgivers indsigelse og indsendte dokumenter

[Klagerens] ansættelse starter den 26. september 2016. Det er på dette tidspunkt, at der skal være indgået en aftale, hvor betingelserne for at kunne blive omfattet af den særlige bruttoskatteordning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F, er på plads. En af betingelserne er at der er lavet en aftalte om en løn der opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3.

Brev fra [virksomhed4]

Der indsendt kopi af brev fra [virksomhed4] dateret den 20. februar 2017, med aftale om en § 53A-pensionsordning, ikrafttrædelse den 01.10.2016. Dette brev er ikke dokumentation som sandsynliggør, at [klageren] ved ansættelse starter den 26. september 2016, har indgået en aftale om en § 53A-pensionsordning, til trods for, at der i hans ansættelsesaftale positivt er nævnt, at han anbefales, at kontakte sin pensionsrådgiver ved ankomst til Danmark, hvis han ønsker at konvertere sine pensions bidrag til en § 53A ordning.

Lønseddel for december 2016.

Der er indsendt kopi af lønseddel for december 2016. Lønsedlen viser at der pr. 31.12.2016 er tilbageholdt arbejdsgivers andel af § 53A pensions bidrag og egen andel af § 53A pensions bidrag. Denne lønseddel er heller ikke dokumentation som sandsynliggør at [klageren] ved ansættelse starter den 26. september 2016, har indgået en aftale om en § 53A-pensionsordning.

Afgørelse:

[Klageren] skal beskattes efter de almindelige skatteregler. [Klageren] kan ikke beskattes efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F, da lønnen ifølge kontrakten ikke opfylder minimums vederlagskravet efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3. som i 2016 er 62.300 kr. hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren fra den 26. september 2019 er omfattet af kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

”(...)

I [klagerens] ansættelseskontrakt fremgår, at lønnen består af 720.000 kr. årligt plus 11 % arbejdsgiverbidrag til pension svarende til en total årsløn på 799.200 kr. og per måned 66.600 kr.

Vederlagskravet efter KSL § 48E udgør i 2016 62.300 kr. efter ATP, og [klageren] opfylder således lønkravet, såfremt pensionsindbetalingerne foretages til en pensionsordning, der er oprettet i henhold til pensionsbeskatningsloven § 53A (dvs. en pensionsordning hvor bidragene er skattepligtige på tidspunktet for indbetalingen, modsat en almindelig fradragsberettiget pensionsordning).

I den konkrete situation er der ikke nogen tvivl om, at [klageren] skal godkendes, hvis pensionen medregnes i vederlagskravet.

Baggrunden for SKATs afgørelse er, at SKAT er kommet frem til, at det først var EFTER starten på ansættelsen, at beslutningen om at vælge en PBL § 53A-ordning blev truffet. Dette er forkert. Beslutningen blev truffet INDEN starten på ansættelsen. At det forholder sig således er ganske simpelt at dokumentere, jf. nedenstående gennemgang.

(...)

Som yderligere dokumentation for, at beslutningen om en PBL § 53A-ordning er taget inden starten på ansættelsen, kan vi henvise til, at det er en standardiseret proces, at [virksomhed3] medarbejdere – som bliver omfattet af forskerordningen – også omfattes af Pensionsbeskatningslovens §53A.

Det er ganske enkelt; der er automatik heri. Det er derfor ikke et valg, medarbejderen træffer, det er en standard proces, hvilket også fremgår af det faktum, at [virksomhed1] – i overensstemmelse med den etablerede proces – havde orienteret [selskabet] om, at medarbejderen skulle omfattes af 53A-ordningen (idet øvrige betingelser for beskatning efter KSL §§ 48EF var opfyldte).

(...)

Konklusion

SKAT har truffet afgørelse ud fra forkerte forudsætninger. Herunder at [klageren] først tog stilling til forskerordningen og valg af pension efter ansættelsens påbegyndelse, og at det ikke har haft betydning for [klageren], om han blev omfattet af forskerordningen.

Vi har dokumenteret, at:

SKAT har – på den anden side – baseret sin afgørelse på en subjektiv læsning af en standardformulering i en standardkontrakt og har ikke ønsket at inddrage andre dokumenter og elementer i afgørelsen.

Samlet set har det igennem hele rekrutteringsprocessen været hensigten, at [klageren] skulle omfattes af forskerordningen.

[Klageren] har siden ansættelsens påbegyndelse den 26. september 2016 og frem til 31. december 2016 haft et vederlag i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår, som oversteg vederlagskravet.

Det er vores opfattelse, at vi i ovenstående gennemgang har dokumenteret, at SKATs afgørelse er indlysende forkert. På den baggrund anmoder vi om, at [klageren] bliver omfattet af forskerordningen. ”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten har bl.a. anført, at der var indgået aftale om en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A mellem klageren og [virksomhed3] inden arbejdets påbegyndelse, og at klageren som følge heraf opfylder lønkravet.

SKATs høringssvar

SKAT har indstillet, at SKATs afgørelse fastholdes.

Klagerens bemærkninger til SKATs høringssvar

Klagerens repræsentant er fremkommet med bemærkninger til SKATs høringssvar.

Repræsentanten har bl.a. anført følgende:

(...)

Afsluttende bemærkninger

SKAT anfører i deres udtalelse pkt. 2, 3, 5 og 7 at 53A-pensionsordningen ikke er tegnet før ansættelsens påbegyndelse. Der er som nævnt faktisk ikke noget krav i KSL §§ 48E-F, som siger, at 53 A ordningen skal være tegnet inden. Det er blot spørgsmål, om hvorvidt vederlagskravet er opfyldt. Vederlagskravet ville ikke være opfyldt, hvis der blev tegnet en fradragsberettiget pension, men dette blev der ikke tegnet, hvorfor lønkravet naturligvis er opfyldt, hvilket også fremgår af e-indkomst specifikationerne. Som forklaret, så har [klageren] aldrig aktivt eller per automatik/default valgt en fradragsberettiget pensionsordning. Formuleringen i kontrakten nævner ”if they are paid into an approved pension fund”, men dette har ganske enkelt aldrig fundet sted eller været relevant, jf. den righoldigt dokumenterede proces der gik forud for ansættelsen og hvor kun § 53A-ordningen var et tema. Den fradragsberettiget ordning – som ganske rigtigt var en valgmulighed jf. kontrakten – var ganske enkelt aldrig et tema for [klageren].

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Forskere og højtlønnede personer, der opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 48 E, kan vælge at blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens § 48 F.

For personer, hvis kvalifikationer som forskere ikke er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller Det Frie Forskningsråd, gælder, at vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 59.500 kr. (2010-niveau) om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20. Hertil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det følger af dagældende kildeskattelovs § 48 E, stk. 3, nr. 3, jf. stk. 4.

Vederlagskravet for indkomståret 2016 udgør 62.300 kr.

Af forarbejderne til ændringerne foretaget i 2008 (lov nr. 522 af 17. juni 2008) fremgår bl.a. følgende: ”Det bemærkes, at vederlagskravet skal være opfyldt som et gennemsnit i henhold til ansættelseskontrakten. Medarbejderen skal således under alle omstændigheder efter kontrakten være sikret en gennemsnitlig løn mindst svarende til vederlagskravet. ”

I henhold til ansættelseskontrakten af 23. august 2016 får klageren årligt udbetalt 720.000 kr. i løn af selskabet, hvilket svarer til en gennemsnitlig månedsløn på 60.000 kr. Herudover har klageren mulighed for at modtage en årlig bonus, ligesom selskabet afholder et ikke nærmere fastsat beløb til skatterådgivning, midlertidig bolig, telefon, mobiltelefon, internet og et avisabonnement samt flytteomkostninger.

Det følger endvidere af ansættelseskontrakten, at selskabet indbetaler et pensionsbidrag på 11 %. Klageren kan i henhold til kontrakten vælge at lade pensionsbidraget være undtaget fra skattepligt eller blive omfattet af en ordning i henhold til pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvorefter selskabets pensionsbidrag vil blive beskattet som løn. Såfremt klageren ønsker sin pensionsordning konverteret til en § 53 A ordning, anbefales klageren at kontakte sin pensionsrådgiver ved ankomsten til Danmark.

Retten finder i overensstemmelse med forarbejderne samt Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2015, refereret i SKM2015.74.LSR, at det er afgørende for at blive omfattet af beskatning efter kildeskattelovens § 48 F, at vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, i henhold til ansættelseskontrakten er opfyldt på tidspunktet for begyndelsen af ansættelsesforholdet.

Retten finder, at selskabets pensionsindbetaling ikke kan medtages ved opgørelsen af minimumslønkravet, henset til at det ikke specifikt fremgår af ansættelseskontrakten, hvilken pensionsordning der skal finde anvendelse ved begyndelsen af ansættelsesforholdet den 26. september 2016.

Det kan ikke tillægges betydning, som anført af klagerens repræsentant, at hovedreglen for selskabets ansatte er, at en pensionsordning i medfør af pensionsbeskatningslovens § 53 A anvendes for medarbejdere, der skal omfattes af kildeskattelovens §§ 48 E-F, at [virksomhed4] har en generel aftale med selskabet om, at denne pensionsordning skal anvendes i sådanne tilfælde, eller at [virksomhed1] ifølge et mødenotat af 19. august 2016 har informeret selskabet om anvendelse af en § 53 A-pensionsordning. Det kan endvidere ikke tillægges betydning, at [virksomhed4] pr. 1. oktober 2016 har oprettet en pensionsordning til klageren, hvorved indbetaling til denne ordning ikke er fradragsberettiget, eller at klageren i henhold til lønseddel for december 2016 har fået udbetalt pensionsbidrag i henhold til en § 53 A-pensionsordning.

Retten lægger vægt på, at det ikke fremgår af ansættelseskontrakten, at klagerens pensionsordning på tidspunktet for begyndelsen af ansættelsesforholdet er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det fremgår derimod af ansættelseskontrakten, at klageren har mulighed for at få konverteret sin pensionsordningen til en ordning i henhold til pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Retten finder endvidere, at selskabets afholdelse af udgifter til skatterådgivning, midlertidig bolig, telefon, mobiltelefon, internet, et avisabonnement og flytteomkostninger samt klagerens mulighed for at modtage en årlig bonus ikke kan medtages ved opgørelsen af minimumslønkravet. Der er lagt vægt på, at klageren i henhold til ansættelseskontrakten ikke er sikret et specifikt beløb.

Klageren opfylder herefter ikke vederlagskravet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.