Kendelse af 28-02-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-04-2022

Journalnr. 17-0931944

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2015

Skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S [virksomhed1]

2.780.189 kr.

0 kr.

2.780.189 kr.

Faktiske oplysninger

Beskrivelse af kommanditselskabet

I 2015 deltog klageren i K/S [virksomhed1], cvr-nr. [...1], hvor han ejede 8.000 kommanditanparter. Stamkapitalen i kommanditselskabet var på 100.000 kommanditanparter.

Kommanditselskabets formål var at eje og udleje en ejendom beliggende [adresse1], [...], England.

Klageren købte kommanditanparterne i forbindelse med kommanditselskabets stiftelse i 2007.

Af prospektet fremgår bl.a. følgende:

Kontantindskud

’’Ved tegning forpligter investor sig til at foretage et kontant indskud på 13 % af ejendommens købspris, hvilket er på 723.567 for en 10 %-andel i K/S [virksomhed1].

Hæftelse

’’K/S [virksomhed1]s stamkapital udgør 30 mio. kr., hvilket svarer til 3,0 mio. kr. for en 10 %-andel. Efter indbetaling af det kontante indskud på 723.567 kr. vil den resterende hæftelse over for K/S [virksomhed1] således være på 2.276.433 kr. for en 10 %-andel. Denne resthæftelse er for en samlet ejendomsinvestering på 5,6 mio. kr. eksklusiv handelsomkostninger. Resthæftelsen er solidarisk, indirekte og personlig. At hæftelsen er solidarisk betyder, at investorerne hæfter én for alle og alle for én. Dog kun inden for deres hæftelsesbegrænsning.”

Låneaftale 1. prioritetslån

Der er i 2007 optaget et 1. prioritetslån ved [finans1] på 4.235.000 GBP til finansieringen af ejendommen beliggende [adresse1], [...], England. Lånet er optaget til kurs 10,4264. (kurs på GBP den 14. december 2007).

Følgende fremgår af låneaftalen (uddrag):

4. Security conditions

4.1 A First Legal Charge over [virksomhed1], [adresse1], [...] (hereafter called ”the property”)

4.5 Security over Rent Account.

4.7 A Deed of Priority whereby the Bank will rank ahead of the Danish Bank for all borrowings plus all interests costs and charges (in agreed form and annexed hereto).

6.5 Security Cover

The Realisation Value of the Properties charged in favour of the Bank shall not be less than 125 % of the amount of the Term Loan outstanding from time to time.

Upon receipt of the annual audited Financial Statements the Bank may, at its absolute discretion and the cost of the Borrower, instruct a re-valuation of the Property ies from a Valuer acceptable to the bank.

In the event the Realisation Value does not equal exceed 125 % of the Borrower’s total indebtedness under the Facility, then, upon written demand by the Bank, the Borrower shall either

i) reduce the amount of the Facility; or

ii) provide additional security which will ensure compliance with the financial covenant

and the Borrower shall comply with any such demand within 90 days thereof.

BoS standard Term and Conditions

2.1.

Unless the Facilities are repayable on demand, each of the following events will be an event of default:

(a) The borrower fails to pay any sum due to BoS or any other member of the [finans1] GroupGroup on its due date

6. Indemnity

The Borrower will indemnify BoS and other member of the [finans1] GroupGroup against any loss liability or cost incurred as a result of all or any of the following ...’’

Følgende fremgår af årsrapporten for 2011 for K/S [virksomhed1]:

”Værdiansættelse af prioritetsgæld

Selskabets prioritetsgæld består af prioritetslån i GBP på 4.235.000. Selskabets prioritetslån er blevet overtaget af en ny långiver fra den tidligere långiver. Dette har ingen betydning for restgældens størrelse.”

Tillæg til låneaftalen

Der er den 23. december 2011 lavet et tillæg til låneaftalen mellem [finans1] og K/S [virksomhed1], hvor [virksomhed2] har overtaget lånet fra [finans1].

Det fremgår af årsrapporten for 2014 for K/S [virksomhed1], at kommanditselskabet pr. 31. december 2014 havde en gæld til [virksomhed2] på 40.010.000 kr.

Salg af ejendommen

Ejendommen blev solgt den 23. december 2014. Salget gav et provenu på GBP 863.222 til kommanditselskabet.

Den 6. august 2015 betalte kommanditselskabet provenuet fra salget af selskabets ejendom til långiver.

Resthæftelse

Ifølge kommanditselskabets balance pr. 31.12.2014 udgjorde ikke indbetalt registreret kapital 2.633.096 kr., mens krav på indbetaling af virksomhedskapital udgjorde 37.250 kr.

Resthæftelsen blev indbetalt i perioden 2. januar 2015 – 3. juli 2015.

På en ekstraordinær generalforsamling i selskabet den 14. december 2015 blev selskabets stamkapital forhøjet med 40.000.000 kr.

Ifølge kommanditselskabets balance pr. 31.12.2015 udgjorde ikke indbetalt registreret kapital 39.043.096 kr., mens krav på indbetaling af virksomhedskapital udgjorde 0 kr.

Gældseftergivelse

I kommanditselskabets regnskab for 2015 er der indtægtsført en dagsværdiregulering af finansielle omkostninger på 30.671.763 kr. Af ledelsesberetningen fremgår det, at resultatet primært drevet af nedskrivning af selskabets gæld på 30.672 t.kr.

I skattebilag for indkomståret 2015 for kommanditselskabet er der under kapitalforklaring i bilag 2 medregnet en tilgang i form af ej skattepligtige indtægter på 30.770.305 kr. I bilag 7 om skattemæssig anskaffelsessum m.v. for lån i udenlandsk valuta er anført en gældseftergivelse på 3.333.122 GBP.

Det fremgår af kommanditselskabets regnskaber, at anden gæld pr. 31.12.2014 og 31.12.2015 udgjorde henholdsvis 40.189.257 kr. og 189.321 kr.

Långiveren [virksomhed2]

Repræsentanten har oplyst følgende om gældseftergivelse:

’’Efter indbetalinger til långiveren [virksomhed2] af bl.a. salgssummen fra salget af ejendommen ifølge aftalen den 23. december 2014 udestod den gæld på GBP 3.333.112, som långiveren eftergav kommanditselskabet.

Långiveren var ejet henholdsvis af tre selskaber, som hver især kontrolleredes af en af kommanditisterne, og personligt af de seks øvrige kommanditister, jf. vedhæftede udskrift fra Erhvervsstyrelsen af det långivende selskabs legale ejere.

På en ekstraordinær generalforsamling afholdt den 29. oktober 2015 blev det besluttet, at det långivende selskab skulle opløses efter selskabslovens § 216. Af det afsluttende likvidationsregnskab pr. 30. april 2015 fremgik ikke noget aktiv i form af et tilgodehavende i kommanditselskabet.

Det långivende selskab blev opløst ved betalingserklæring, som blev underskrevet den 29. oktober 2015 af samtlige kapitalejere (som samtidig var alle de reelle ejere og samtlige kommanditister i kommanditselskabet). Betalingserklæringen medfølger som bilag.

Gældseftergivelsen er således sket i forbindelse med godkendelsen af likvidationsregnskabet på den ekstraordinære generalforsamling og underskrivelsen af den nævnte betalingserklæring den 29. oktober 2015.’’

Det fremgår af det afsluttende likvidationsregnskab for [virksomhed2] pr. 30.09.2015

at aktiver pr. 30.09.2015 udgjorde 59.346 tkr., herunder andre tilgodehavender 59.346 tkr., og at

likvidationskontoen udgør 9.629.065 kr. Tilgodehavendet er ikke specificeret, men ifølge repræsentanten indeholder det ikke et tilgodehavende ved kommanditselskabet K/S [virksomhed1]

Referat af ekstraordinær generalforsamling i [virksomhed2]:

”År 2015, den 29. oktober afholdtes ekstraordinær generalforsamling i [virksomhed2] på selskabets adresse.

Dagsordenen var følgende:

1. Valg af dirigent.

2. Beslutning om vedtagelse af selskabets opløsning efter selskabslovens § 216

3. Eventuelt

Ad. 1

Til dirigent valgtes [person1], der konstaterede, at hele anpartskapitalen var repræsenteret, hvorefter generalforsamlingens lovlighed enstemmigt godkendtes.

Ad. 2

Det blev vedtaget at foretage opløsning af selskabet efter selskabslovens § 216. Likvidationskontoen på 9.629 t.kr. fordeles i henhold til specifikationen i det afsluttende likvidationsregnskab pr. 30.09.2015.

Ad. 3

Der fremkom ingen bemærkninger under eventuelt.

Generalforsamlingen hævet.’’

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med skattepligtig kursgevinst ved frigørelse fra gæld til långiveren [virksomhed2] med 2.780.189 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT bl.a. fremført følgende:

(..)

Opgørelse af kursgevinst på 1. prioritetslån

Der er i skattebilaget for 2015 opgjort et kurstab på i alt -880.507 kr. i forbindelse med frigørelsen for 1. prioritetslånet til [finans1].

Frigørelsen er sket dels ved afdrag og en gældseftergivelse på 3.333.112 GBP af den del af gælden der ikke betales.

I skattebilaget er kurstabet opgjort sådan; GBP kurs DKK

Gældseftergivelse 3.333.122 10,6359 35.450.752

Betalt afdrag til transaktionsdagen kurs 871.856 10,6354 9.272.537

4.204.978 44.723.290

Afdrag i 2015 til optagelseskursen 4.204.97810,4264 43.842.783

Realiseret kursgevinst (-tab) i 2015 -880.507

SKAT mener, at kursgevinsten (-tabet) skal opgøres sådan;

Opgørelse af kursgevinst (-tab) på afdrag: GBP kurs DKK

Afdrag den 31/3-2015 4.284 10,2750 44.018

Afdrag den 30/6-2015 4.350 10,4869 45.618

Afdrag den 6/8-2015 863.222 10,6379 9.182.869

I alt 871.856 9.272.505

Afdrag til optagelseskurs 871.856 10,4264 9.090.319

Kursgevinst (-tab) -182.186

Opgørelse kursgevinst (-tab) på gældseftergivelse:

Gældseftergivelse til indfrielseskurs,

frigjort med betaling af 0 10,6379 0

Gældseftergivelse til optagelseskurs 3.333.112 10,4264 34.752.359

Kursgevinst (-tab) 34.752.359

Din andel af kursgevinsten udgør for 8.000 andele 2.765.614

Selvangivet kurstab for 15.000 andele -70.440

Din indkomst forhøjes med 2.836.054

Kurstab på årets afdrag -182.186 kr.

Kurstabet på afdraget skal opgøres med udgangspunkt i optagelseskursen på 10,4264 på GBP for gælden, sammenholdt med den kurs, hvor afdraget betales, jf. kursgevinstloven §§ 23 og 26 stk. 3.

SKAT har derfor opgjort et kurstab på -182.186 kr.

Din andel udgør for 8.000/100.000 andele -14.575 kr.

Kursgevinst på gældseftergivelsen 34.752.359 kr.

Kursgevinsten på den ikke betalte gæld på 3.333.112 GBP har SKAT opgjort med udgangspunktet i optagelseskursen på 10,4264 på GBP for gælden, sammenholdt med det afdrag der betales, jf. kursgevinstlovens §§ 23 og 26 stk. 3.

Frigørelsen for gælden sker ved at der betales 0 GBP.

SKAT har derfor opgjort kursgevinsten til 34.752.359 kr.

Din andel udgør for 8.000/100.000 andele 2.780.189 kr.

(...)

Begrundelse

Kommanditisterne har opnået en gevinst på K/S [virksomhed1]s gæld i GBP til [virksomhed2]. Kommanditisterne har tilbagebetalt et lavere beløb end det lånebeløb, som de har modtaget / kommanditselskabet har modtaget.

[virksomhed2] er opløst den ved en ekstraordinær generalforsamling den 29. oktober 2015, idet selskabet ikke længere tjener noget formål. Der kan ikke hentes yderligere provenu ved låntageren K/S [virksomhed1], idet den fulde resthæftelse er indbetalt pr. 30. juni 2015.

Det vil sige, at K/S [virksomhed1] er frigjort for at betale en gæld på i alt 3.333.112 GBP.

SKAT mener, at kommanditisterne er skattepligtig af gevinst på frigjort gæld i fremmed valuta efter kursgevinstlovens § 23.

Efter kursgevinstlovens § 26 stk. 3, opgøres gevinsten eller tab på gælden som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.

Der henvises tillige til SKM2010.42.BR.

I SKM2010.42.BR blev selskabet beskattet af en kursgevinst ved frigørelsen for gælden uden hensyn til fordringens værdi for kreditor. Beskatningen sker efter kursgevinstlovens § 6, uanset at gælden ikke er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.

Kursgevinstlovens § 6 for selskaber er analog til kursgevinstlovens § 23, der gælder for personers gæld i fremmed valuta.

Kursgevinstlovens § 23 blev indført ved lov nr. 439 af den 10. juni 1997.

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget L194 95/96, pkt. 2, personer, fremgår det bl.a., at,

Fordringer og gæld i fremmed valuta:

De gældende regler findes i kursgevinstlovens § 6. Den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta er som hovedregel ens for alle skattepligtige og gælder således for alle selskaber og fonde m.v., erhvervsdrivende og private personer. ......

....Den generelle skattepligt af kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld i fremmed valuta medfører, at også privatpersoners kursgevinster og kurstab skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Når gælden er i fremmed valuta, er hovedreglen at gevinst og tab medregnes i den skattepligtige indkomst, uanset årsagen til gevinst eller tab, herunder om gevinsten eller tabet skyldes valutakursændringer eller værdiændringer på grund af andre forhold.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L194 95/96´s enkelt bestemmelser til § 23, se § 16, der henviser til pkt. 74 i skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, der omtaler § 6 i den tidligere kursgevinstlov, hvor der bl.a. anføres, at,

Samtlige kursændringer indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kursgevinster og kurstab omfatter såvel værdiændringer på grund af ændringer i valutakursen som værdiændringer på grund af andre forhold.

Det vil sige, at beskatningen efter reglerne i kursgevinstlovens § 6 og kursgevinstlovens § 23 sker uanset at gælden ikke er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor. Fordringens værdi for kreditor har altså ingen betydning, som det er tilfældet i kursgevinstlovens § 21 (singulær gældseftergivelse for personers gæld i danske kr.) eller § 24 (akkord).

Resthæftelsen for en kommanditist er udtryk for den øvre grænse for fordringens værdi for kreditor. Resthæftelsen har dog ingen betydning når gældseftergivelsen/frigørelsen af gæld er omfattet af kursgevinstlovens § 23.

Det fremgår bl.a. af den juridiske vejledning afsnit C.B.1.4.3.3 at,

Gevinst som følge af en singulær eftergivelse m.v. af gæld i fremmed valuta er omfattet af KGL § 23. Se afsnit C.B.1.4.3.7. Hvis gælden er omfattet af KGL § 23 er der ikke skattefrihed efter KGL § 21 for den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Hvis et lån er ydet på non recourse-vilkår og der sker en indfrielse på grund af non-recourse-vilkåret, hvorved hele eller dele af gælden bortfalder ved indfrielsen, så er der ikke tale om en gældseftergivelse omfattet af KGL § 21 eller KGL § 24. Se SKM2010.42.BR. Det skal vurderes, om der kan ske beskatning efter KGL 19, KGL § 22 eller KGL § 23.”

Det fremgår også af dommen fra Vestre Landsret af 11. april 2016 gengivet i SKM2016.325.VLR, at der sker beskatning uanset at fordringens værdi for kreditor var 0 kr.

Dommen er efterfølgende anket til Højesteret.

I Landsrettens begrundelse og resultat anføres, bl.a.,

”Det lån hos Canada Life, som sagen omhandler, er optaget i engelske pund. Hjemlen til beskatning af en eventuel kursgevinst på lånet er derfor kursgevinstlovens § 20, jf. § 23, 1. pkt...”

Landsretten har henført beskatningen af kursgevinsten til kursgevinstlovens § 23, fordi det er tale om et lån i fremmed valuta. Det er ikke Non-Recourse vilkåret der gør, at beskatningen er henført til kursgevinstlovens § 23, men alene det faktum, at det er gæld i fremmed valuta.

Spørgsmålet i sagen var også om et Non-Recourse vilkår bevirkede, at der ikke var tale om en skattepligtig kursgevinst, idet kommanditisten ikke hæftede personligt for lånet ud over ejendommens værdi.

Landsretten henviser til,

”I bemærkningerne til lovforslag nr. 194 af 13. marts 1997 om kursgevinstloven...

...

Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede renteforhold. Værdisvingninger, der følger af andre forhold, som f.eks. indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne.

...

Det vil sige, at den skattemæssige behandling af gevinsten eller tabet ikke er afhængig af årsagen til gevinsten eller tabet.

...”

Landsretten kom herefter frem til at Non-Recourse vilkåret på lånet ikke i sig selv udelukker, at der kan realiseres en skattepligtig kursgevinst.

Det vil sige årsagen til, at der opstår en gevinst er underordnet.

I denne sag var årsagen til frigørelsen for gælden Non-Recourse vilkåret. En gældseftergivelse kan være en anden årsag.

Supplerende bemærkninger

Det fremgår bl.a. af den juridiske vejledning ”Om den juridiske vejledning” at;

”Bindende virkning

Den juridiske vejledning, giver udtryk for SKATs opfattelse af gældende praksis og er bindende for told- og skatteforvaltningens medarbejdere, medmindre vejledningens indhold klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder ; det vil sige EU-forordninger, lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer, domspraksis, Landsskatterettens og Skatterådets praksis. ”

(Min understregning)

SKAT er opmærksom på afsnittet i den juridiske vejledning afsnit C.B.1.4.3.3 omkring Særligt omkring gældsreduktion i K/S´er, herunder også afgørelserne i SKM2007.896.LSR og SKM2008.586.LSR.

Ses der isoleret på ovenstående vil der ikke skulle ske beskatning af kursgevinsten på den frigjorte gæld i K/S [virksomhed1] fordi den fulde resthæftelse er indbetalt på tidspunktet, hvor gældseftergivelsen sker.

Ses der derimod på afsnittet i den juridiske vejledning, der er nævnt lige før Særligt omkring gældsreduktion i K/S ér, skal der ske beskatning af den fulde kursgevinst på gælden uanset fordringens værdi for kreditor.

I afsnittet anføres der;

Gevinst som følge af en singulær eftergivelse m.v. af gæld i fremmed valuta er omfattet af KGL § 23. Se afsnit C.B.1.4.3.7. Hvis gælden er omfattet af KGL § 23 er der ikke skattefrihed efter KGL § 21 for den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Hvis et lån er ydet på non recourse-vilkår og der sker en indfrielse på grund af non-recourse-vilkåret, hvorved hele eller dele af gælden bortfalder ved indfrielsen, så er der ikke tale om en gældseftergivelse omfattet af KGL § 21 eller KGL § 24. Se SKM2010.42.BR. Det skal vurderes, om der kan ske beskatning efter KGL 19, KGL § 22 eller KGL § 23.”

Den juridiske vejledning er derfor uklar, idet beskatningen eller ikke beskatningen af en gevinst på gæld i fremmed valuta afhænger af, hvilket afsnit man læser i den juridiske vejledning, herunder også hvilke afgørelser man lægger vægt på.

SKAT har lagt vægt på Byretsdommen SKM2010.42.BR og den seneste dom fra Vestre Landsret af 11. april 2016, SKM2016.325.VLR, (Anket til Højesteret), der er højere rangerende retskilder end SKM2008.586.LSR, SKM2007.896.LSR og Den juridiske vejledning.

Bemærkninger fra [virksomhed3] (resume)

Indledningsvis bemærker [virksomhed3], at de ikke er enig i SKATs opfattelse af, at der skal medregnes en skattepligtig kursgevinst på 1. prioritetslånet i GBP på i alt 34.752.359 kr.

[virksomhed3] henviser til den juridiske vejledning afsnit C.B.1.4.3.3. og SKM2008.586.LSR, hvoraf det fremgår, at der ikke skal ske beskatning når den fulde resthæftelse er indbetalt.

I denne sag er den fulde resthæftelse indbetalt.

Herudover anfører [virksomhed3], at SKM2010.42.BR ikke sammenlignelig med den sag, hvor det er tale om gældseftergivelse. Byretten vurderede, at der ikke var tale om gældseftergivelse men derimod alene en kursgevinst, da kreditor udelukkende kunne holde sig til aktivets værdi (non-recourse vilkåret).

I SKM2016.325.VLR er det også tale om beskatning af kursgevinst for frigørelse af gæld på non-recourse vilkår. Herudover kan den frigjorte gæld indeholdes i resthæftelsen.

I denne sag er det hverken tale om frigørelse af gæld optaget på non-recourse vilkår eller om at gælden kan rummes inden for resthæftelsen.

SKATs bemærkninger

SKAT henviser til foranstående Supplerende bemærkninger, hvor der er kommentarer til den juridiske vejlednings afsnit C.B.1.4.3.3. og SKM2008.586.LSR.

Efter SKATs opfattelse er en kursgevinst skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23, uanset fordringens værdi for kreditor. Det vil sige, er gælden optaget på non-recourse vilkår, som i SKM2010.42.BR og SKM2016.325.VLR er fordringens værdi for kreditor lig med aktivets realisationsværdi. Er gælden større end aktivets realisationsværdi opstår der en kursgevinst på den frigjorte gæld.

I SKM2010.42.BR er det ikke tale om en kommanditist. Det er ingen hæftelse for debitor efter aktierne var solgt. Den frigjorte gæld på 4 mio. kr. var 0 kr. værd, og alligevel blev den frigjorte gæld beskattet med hele beløbet.

Det samme gør sig gældende i SKM2016.325.VLR. Her er den frigjorte gæld også 0 kr. værd efter ejendommen er solgt, uanset at det er tale om en kommanditist, og den frigjorte gæld kan rummes i resthæftelsen.

SKAT fastholder, at der skal ske beskatning af kursgevinsten i forbindelse med gældseftergivelsen på 1. prioritetslånet i GBP.

(...)’’

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

’’(...)

Den modtagne supplerende klage omhandler i stor udstrækning fakta for sagen, herunder hele historikken i forbindelse med udbuddet af projektet og klagers investering heri.

Skattestyrelsen har ingen bemærkninger til dette punkt.

[virksomhed4] finder ikke, at der kan ske beskatning af kursgevinst på gæld og at Skattestyrelsen har overset eller misforstået den helt grundlæggende forudsætning for at kunne beskatte gevinst på gæld og henviser til kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 2. Det anføres, at der alene kan ske beskatning af gevinst på gæld efter kursgevinstlovens § 23 såfremt der er tale om frigørelse af gæld. I den aktuelle sag er der ifølge repræsentanten tale om gældseftergivelse, hvorfor klager ikke skal beskattes.

Der henvises endvidere til, at klagers fulde hæftelse er indbetalt, hvorfor resthæftelsen udgør 0 kr. Der består således ikke nogen fordring mod klageren.

Skattestyrelsen fastholder, at der ved klagers gældseftergivelse er opnået en gevinst omfattet af kursgevinstlovens § 23. Efter § 23 har fordringens værdi for kreditor ikke, som efter § 21, stk. 1, betydning for skattepligten. Det er således uden betydning, at klageren har indbetalt sin fulde hæftelse. Ifølge kursgevinstlovens § 23 er hele klagerens andel af kursgevinsten ved gældseftergivelsen således skattepligtig for klageren. Der henvises til SKM2020.64.LSR.

SKM2020.64.LSR

Klageren deltog som kommanditist i et kommanditselskab, der havde til formål at eje og drive et skib. I forbindelse med salget af skibet og afviklingen af kommanditselskabet blev kommanditselskabet frigjort for en restgæld i fremmed valuta hos den bank, der havde finansieret skibet. Landsskatteretten fandt, at klageren som kommanditist havde opnået en kursgevinst, der var omfattet af kursgevinstloven. Lånet var efter Landsskatterettens opfattelse ikke på såkaldte non-recourse vilkår, dvs. uden hæftelse ud over den stillede sikkerhed, hvorfor gevinsten ikke skulle bedømmes efter retspraksis herom, jf. SKM2019.627.HR. Landsskatteretten udtalte, at der var tale om en singulær gældseftergivelse, der ikke skulle bedømmes efter kursgevinstlovens § 21, stk. 1, men efter § 23, der specifikt angik kursgevinst på gæld i fremmed valuta, hvorefter hele kursgevinsten var skattepligtig.

I Den juridiske vejledning var det imidlertid anført, at en gældseftergivelse ikke indebar en gevinst i kursgevinstlovens forstand, når kommanditisten havde indbetalt hele sin hæftelse. Da dette ikke var i åbenbar strid med kursgevinstlovens § 23, fandt Landsskatteretten, at kommanditisten kunne støtte ret på Den juridiske vejledning, hvorfor han ikke skulle beskattes, medmindre han ikke havde indbetalt sin fulde hæftelse. Sagen blev hjemvist til Skattestyrelsen med henblik på en vurdering af, i hvilket omfang kommanditisten havde indbetalt sin resthæftelse, således at den skattepligtige kursgevinst kunne fastlægges.

Afgørelsen er anket af Skatteministeriet. Det er spørgsmålet om hvorvidt skatteyderen kunne lægge vægt på Den juridiske vejledning, som er indbragt for domstolene. Det gøres gældende af Skatteministeriet, at investorerne i SKM2020.64.LSR skal beskattes af hele deres respektive andele af kursgevinsten af frigjort gæld i fremmed valuta, uden hensyntagen til, i hvilket omfang de har indbetalt deres hæftelse til kommanditselskabet.

Forhold som repræsentanten fremhæver i den supplerende klage vedrørende anvendelse af domstolsafgørelser er indarbejdet i sagsfremstillingen i afgørelsen. Vedrørende SKM2016.325.VLR, så er den stadfæstet af Højesteret 11. november 2019 og offentliggjort som SKM2019.627.HR.

Det bemærkes, at de omtalte bilag i den supplerende klage (bilag 1 – 9) ikke har været vedhæftet den supplerende klage som er sendt til Skattestyrelsen. Bilagene 2 – 6 og bilag 8 og 9 vurderes at være tilsvarende det vi har haft som grundlag for afgørelsen af 18. april 2017. Årsrapporten for K/S [virksomhed1] for 2014 har været tilgængelig på cvr.dk.

(...)’’

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at den skattepligtige kursgevinst ved frigørelse fra gæld skal nedsættes til 0 kr.

Klagerens repræsentant har begrundet dette med følgende anbringender:

”(...)

Under henvisning til SKATs afgørelse af 2. marts 2017 klager vi på vegne ovenstående over den trufne afgørelse til Skatteankestyrelsen, for så vidt angår forhøjelsen af andel af det skattemæssige resultat i K/S [virksomhed1]. Afgørelsen vedlægges i kopi.

Forhøjelsen tager udgangspunkt i en ændring af standardskattebilaget for 2015 for K/S [virksomhed1]. Den trufne afgørelse er indbragt for Skatteankestyrelsen på vegne alle kommanditisterne i K/S [virksomhed1].

Sagen behandles nedenfor derfor samlet for K/S [virksomhed1]. Forhøjelsen for ovennævnte vedrører alene 8.000/100.000 andele i K/S [virksomhed1].

Vi skal således overordnet bemærke, at vi ikke er enig i SKATs opfattelse af, at der skal medregnes en skattepligtig kursgevinst på 1. prioritetslånet i GBP opgjort af SKAT til DKK 34.752.359.

Udgangspunktet er kursgevinstlovens § 20 – 26. Specielt handler nærværende sag om kursgevinstlovens § 21 og 23.

Overordnet henvises til SKATs juridiske vejledning afsnit C.B.1.4.3.3 hvoraf fremgår:

”Hvis en kommanditist har indbetalt den fulde hæftelse, vil en gældseftergivelse ikke medføre en gevinst i kursgevinstlovens forstand. Har kommanditisten derimod ikke indbetalt sin resthæftelse, kan der blive tale om beskatning af den del af gældseftergivelsen, som forholdsmæssigt svarer til hans anpart efter KGL § 21 eller KGL § 23.”

Det fremgår således klart af SKATs juridiske vejledning, at kommanditisterne der opnår en gældseftergivelse på gæld i fremmed valuta kun beskattes af gevinsten på gælden, i det omfang de ikke har indbetalt hele deres resthæftelse til kommanditselskabet.

I den foreliggende sag er hele resthæftelsen indbetalt.

Her ud over skal vi henvise til SKM2008.586LSR, hvor landsskatteretten slog fast og bemærker, ”at klageren kun undergives beskatning i det omfang, han ikke har indbetalt resthæftelsen på sine anparter, jf. ligningsvejledningen 2001, afsnit E.L.2.7.1”

SKAT fremhæver dels SKM2010.42.BR og SKM2016.325.VLR (anket til højesteret) som indeholdende argumenter for beskatning af gældseftergivelsen i nærværende sag.

For så vidt angår SKM2010.42.BR skal det anføres, at sagen er en speciel og konkret sag. Sagen handler om et aktieselskab, som blev beskattet af en kursgevinst på mio.DKK 4 som følge af, at Byretten vurderede, at der ikke var tale om gældseftergivelse men derimod alene en kursgevinst, da kreditor udelukkende kunne henholde sig til aktivets værdi (non-recourse vilkåret). Følgelig måtte gældens kursværdi svare til aktivets værdi på tidspunktet for indfrielsen. Den refererede sag er imidlertid ikke sammenlignelig med, at der i denne sag er tale om gældseftergivelse af gælden i K/S [virksomhed1]. SKAT kan ikke se bort fra dette faktum i forbindelse med behandlingen af denne sag, og at den skal behandles i overensstemmelse med den juridiske vejledning jf. ovenfor.

For så vidt angår SKM2016.325.VLR bemærkes indledningsvis, at denne er anket til højesteret. Dommen vedrører alene beskatning af frigørelse af gæld optaget på non-recourse vilkår. I nærværende sag er der tale om gældseftergivelse. Herudover kan frigørelse af gælden på non-recourse vilkår i dommen indeholdes i resthæftelsen, som overstiger frigørelsen. I nærværende sag er der hverken tale om frigørelse af gæld optaget på non-recourse vilkår eller om at gældseftergivelsen kan rummes indenfor resthæftelsen.

Det fastholdes således, at SKAT ikke har belæg for at medregne en skattepligtig kursgevinst på gældseftergivelsen på 1. prioritetslånet i GBP.

(...)”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende supplerende indlæg:

”(...)

Påstand:

Forhøjelsen af klagerens indkomst med DKK 2.836.054 for 2015 vedrørende K/S [virksomhed1] bortfalder.

HOVEDPROBLEMSTILLINGEN

Klageren har siden 2007 deltaget som kommanditist i K/S [virksomhed1]. I samme år optog kommanditselskabet et 1. prioritetslån i [finans1] på GBP 4.235.000 til finansieringen af kommanditselskabets ejendom beliggende på [adresse1], [...], England.

Ved aftale af 23. december 2011 overgik lånet fra långiver til [virksomhed2].

Ejendommen blev solgt den 23. december 2014. Salget gav et provenu på BGP 863.222 til kommanditselskabet. Kommanditisternes resthæftelse var i alt GBP 871.856.

Den 6. august 2015 betalte kommanditselskabet långiver, provenuet fra salget af selskabets ejendom. Resthæftelsen blev af kommanditisterne betalt i to rater i 2015. Den 30. juni 2015 udgjorde den samlede resthæftelse DKK 0.

Da der ikke længere var nogen resthæftelse og provenuet ved salget af selskabets ejendom var betalt til långiver, blev långiverselskabet likvideret. Selskabet tjente ikke længere noget formål. 1. prioritetslångiveren eftergav derfor kort forinden likvidationen den resterende gæld på GBP 3.333.112.

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med gevinst på gæld, således at den svarer til klagerens andel af den samlede gæld, der er eftergivet over for kommanditselskabet. Forhøjelsesbeløbet fremkommer således:

GBP 3.333.122 (eftergivelsesbeløbet) – 8 % (klagerens andel)

= GBP 266.649,76 svarende til DKK 2.836.054, som er det beløb SKAT har forhøjet klagerens indkomst med.

Det er klagerens opfattelse, at han ikke er blevet frigjort for en gæld, der oversteg hans andel af resthæftelsen. Han har således ikke opnået nogen gevinst ud over sin resthæftelse, som på tidspunktet for eftergivelsen var DKK 0. Dermed er der ikke grundlag for forhøjelsen af klagerens indkomst.

SAGSFREMSTILLING

K/S [virksomhed1] – erhvervelse og finansiering af ejendommen

Investering i fast ejendom var i starten af 00’erne særdeles attraktivt. I perioden fra 2001 og de følgende 5-6 år steg værdien af bl.a. udlejningsejendomme meget kraftigt. Klageren så deltagelse i et såkaldt ejendomskommanditselskab som en oplagt mulighed for at investere i fast ejendom.

Klageren købte i 2007 8.000/100.000 anparter i K/S [virksomhed1] svarende til en 8 %-andel. Stamkapitalen i kommanditselskabet udgjorde DKK 300 pr. anpart i alt DKK 30.000.000. Klageren tegnede således anparter for DKK 2.400.000

Ved tegningen forpligtede kommanditisterne sig til at foretage et kontant indskud på DKK 723.567 svarende til 13 % af ejendommens købspris for en 10 %-andel i K/S [virksomhed1], jf. udbudsmaterialet s. 26 (bilag 2). Klageren tegnede sig for en 8 %-andel, hvorefter det kontante indskud for klageren beregnes derfor til DKK 709.095,66.

Af udbudsmaterialet fremgår endvidere, at kommanditisternes hæftelse kunne opdeles i en hæftelse for kommanditselskabets forpligtelser og en hæftelse over for 2. prioritetsbanken.

For så vidt angår hæftelse for kommanditselskabets forpligtelser fremgår, at denne var begrænset til kommanditisternes andel af resthæftelsen, jf. udbudsmaterialets side 27, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

” K/S [virksomhed1]s stamkapital udgør 30 mio. kr., hvilket svarer til 3,0 mio. kr. for en 10 %-andel. Efter indbetaling af det kontante indskud på 723.567 kr. vil den resterende hæftelse over for K/S [virksomhed1] således være på 2.276.433 kr. for en 10 %-andel. Denne resthæftelse er for en samlet ejendomsinvestering på 5,6 mio. kr. eksklusiv handelsomkostninger. Resthæftelsen er solidarisk, indirekte og personlig. At hæftelsen er solidarisk betyder, at investorerne hæfter én for alle og alle for én. Dog kun inden for deres hæftelsesbegrænsning.”

Vedrørende investorernes hæftelse for 2. prioritetsbanken fremgår følgende:

”Til sikkerhed for 2. prioritetslånet afgives der en selvskyldnerkaution. Denne er på 125 % af din andel af 2. prioritetslånet. Ifølge budgettet vil denne kautionshæftelse være på 125 % af 1.046.548 kr. eller i alt 1.308.186 kr. for en 10 %-andel i K/S [virksomhed1]. ... I takt med at lånet afdrages bliver din selvskyldnerkaution også tilsvarende reduceret.”

Videre fremgår vedrørende kommanditisternes hæftelse:

”Investors samlede hæftelse udgør efter indbetaling af det kontante indskud således 3.584.618 kr. (2.276.433 kr. + 1.308.186 kr.)”

Det vil sige, at efter indbetaling af det kontante indskud på DKK 723.567 udgjorde hæftelsen DKK 3.584.618 svarende til den resterende andel af hæftelsen for kommanditselskabets forpligtelser plus kautionshæftelse vedrørende 2. prioritetsgælden.

For klageren udgjorde hæftelsen dog DKK 2.992.926,62 (DKK 1.690.904,34 + DKK 1.302.022,28) for en

8 %-andel. Heraf DKK 1.690.904,34 for så vidt angår K/S [virksomhed1]s forpligtelser efter indbetaling af kontant indskud, idet det resterende beløb vedrører kaution for 2. prioritetslånet, som anført ovenfor.

Af § 5 i vedtægterne for K/S [virksomhed1] (bilag 3) fremgår, at kommanditisterne hæftede for den til enhver tid værende samlede nominelle værdi af kommanditistens kommanditanparter fratrukket kontante indbetalinger og tillagt tilbagebetalte dele af stamkapitalen samt opsparet andel af henlagt overskud.

Klagerens hæftelse kunne således maksimalt udgøre DKK 2.400.000 med tillæg af et eventuelt henlagt overskud efter vedtægterne. Vedtægternes § 5, andet afsnit har følgende ordlyd:

”Hver kommanditist hæfter indirekte og solidarisk med de øvrige kommanditister for kommanditselskabets forpligtelser. En kommanditists hæftelse er dog begrænset til den til enhver tid værende samlede nominelle værdi af kommanditistens kommanditanparter fratrukket kontante indbetalinger og tillagt tilbagebetalte dele af stamkapitalen samt opsparet andel af henlagt overskud. Jævnfør § 4 er bestyrelsen beføjet til at stille resthæftelsen til sikkerhed for kommanditselskabets forpligtelser.”

Kommanditselskabet købte udlejningsejendommen beliggende på [adresse1], [...], England.

Ejendomskøbet blev finansieret ved et samlet ejendomslån på GBP 4.235.000 ved [finans1] med første prioritet i ejendommen, jf. lånedokument dateret den 26. november 2007 og underskrevet den 28. november 2007, (bilag 4).

Af udbudsmaterialet s. 18 fremgår, at der ville blive afgivet lånetilbud fra en dansk långiver på 2.prioriteten svarende til ca. DKK 10,5 mio. Hver enkelt kommanditist kautionerede for 125 % af sin andel af 2. prioritetslånet. Denne hæftelse påhvilede den enkelte kommanditist uden mulighed for regres over for de andre deltagere.

Den 23. december 2011 blev der lavet et tillæg til låneaftalen (bilag 5) mellem K/S [virksomhed1] og [finans1], hvor [virksomhed2] overtog lånet fra [finans1].

Der blev ikke foretaget nogen ændring af lånevilkårene eller andet, jf. punkt. 2.2 i tillægget til låneaftalen.

Salg af ejendommen og afvikling af gæld

Efter finanskrisen var det ikke længere muligt at finde lejere til ejendommen. På trods af, at værdien af ejendommen var faldet betydeligt, blev det besluttet at sælge den. Ejendommen blev solgt ved købsaftale af 23. december 2014 (bilag 6) for GBP 765.000 (DKK 7.267.500 – kursen på £ var 950 ultimo 2014) før omkostninger. Provenuet blev betalt til [virksomhed2] den 6. august 2015.

Af kommanditselskabets årsrapport for 2014 (bilag 7) fremgår, at selskabet pr. 31. december 2014 - det vil sige efter salget af ejendommen - havde en gæld på i alt DKK 40.848.977 til [virksomhed2].

Resthæftelsen på lånet blev som nævnt indfriet ved afdrag af 31. marts 2015 og 30. juni 2015. Herefter var resthæftelsen 0 DKK, jf. talmæssig opgørelse af 1. prioritetslånet (bilag 8).

Da provenuet for ejendommen var betalt og der ikke længere var nogen resthæftelse, blev [virksomhed2] den 29. oktober 2015 likvideret (bilag 9), da det ikke længere tjente noget formål. I den forbindelse blev K/S [virksomhed1]s resterende gæld på 333.333.122 GBP (omregnet til DKK 31.664.564) eftergivet.

Da resthæftelsen var fuldt indfriet, havde klageren ingen andel i den eftergivne gæld og dermed ingen gevinst på gæld.

RETLIGE FORHOLD

Kursgevinstlovens bestemmelser om beskatning af gevinst på gæld

Det er SKATs opfattelse, at det følger af, at forholdet er omfattet af kursgevinstlovens § 23, at klageren skal beskattes af sin del af hele det beløb, som kreditorerne har eftergivet debitor, der er K/S [virksomhed1]. SKAT mener således, at der kan ske beskatning hos klageren af kommanditselskabets gevinst på gæld, uanset om klageren faktisk hæfter for den gæld, der er eftergivet.

Til støtte herfor henviser SKAT til nogle afgørelser. Ingen af disse afgørelser vedrører imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt der er hjemmel til beskatning af gevinst på en gæld, som skatteyderen ikke hæfter for. Den omhandlede praksis er således uden betydning for klagerens skatteforhold.

SKAT har overset eller misforstået den helt grundlæggende forudsætning for, at der kan ske beskatning af gevinst på gæld. Forudsætningen fremgår af kursgevinstlovens indledningsbestemmelse. Af lovens § 1, stk. 1, nr. 2 fremgår således følgende:

”Denne lov omfatter

...

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld.. ”.

For at kunne beskattes af gevinst på gæld skal debitor således frigøres for egen gæld. I lovens begreb ”frigørelse” ligger det forhold, at debitor fritages for sin hæftelse for gældsposten, jf. forarbejderne til kursgevinstloven, LFF 1996-1997.1.194 under afsnittet Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Fritagelse for hæftelsen for en gældspost kan blandt andet ske ved indfrielse og eftergivelse.

KGL § 23 indeholder således kun hjemmel til at beskatte den gevinst, en debitor opnår ved at blive frigjort for en gældsforpligtelse, som debitor selv hæfter for.

Hvis debitor ikke frigøres for en gældsforpligtelse, fordi debitor aldrig har haft en sådan gældsforpligtelse, kan der følgelig ikke ske beskatning. Debitor opnår heller ingen gevinst, når han i forvejen ikke er forpligtet.

Hæftelsesbegrænsningen for klageren som kommanditist

Klagerens hæftelse som kommanditist for kommanditselskabets forpligtelser er begrænset således efter K/S [virksomhed1]s vedtægter § 5:

”Hver kommanditist hæfter indirekte og solidarisk med de øvrige kommanditister for kommanditselskabets forpligtelser. En kommanditists hæftelse er dog begrænset til den til enhver tid værende samlede nominelle værdi af kommanditistens kommanditanparter fratrukket kontante indbetalinger og tillagt tilbagebetalte dele af stamkapitalen samt opsparet andel af henlagt overskud. Jævnfør § 4 er bestyrelsen beføjet til at stille resthæftelsen til sikkerhed for kommanditselskabets forpligtelser.”

På tidspunktet for gældseftergivelsen havde klageren tegnet for DKK 3.600.000 hvilket således er det maksimale klageren kunne komme til at betale med tillæg af et eventuelt henlagt overskud. Som nævnt udgjorde resthæftelsen DKK 0 pr. 30. juni 2015.


Klageren har naturligvis ingen gevinst opnået ved at blive ”frigjort” for en gæld, der overstiger hans del af resthæftelsen, som pr. 30. juni 2015 udgjorde DKK 0. Klageren hæfter i forvejen ikke for dette overskydende beløb og har aldrig kunnet komme til at betale dette. Klagerens fradragskonto var ligeledes maksimeret til denne beløbsmæssige resthæftelse.

Det er således fastlagt i skattepraksis, at kommanditisters fradrag for kommanditselskabets tab og underskud ikke kan overstige det beløb, som den enkelte kommanditist hæfter for. Denne helt faste praksis har altid fremgået af ligningsvejledningerne og fremgår nu af Den Juridiske Vejledning 2017, afsnit C.C.3.3.4 Fradragsbegrænsning. Fradragskontoreglerne.

Det følger dermed også af symmetrien i skatteretten, at beskatning af gevinster er begrænset i samme omfang som fradrag for tab.

Den beløbsmæssige begrænsning for debitors gæld har intet at gøre med fordringens værdi for kreditor. Der består slet ikke nogen fordring mod klageren udover hans egen hæftelse.

Fordringens værdi for kreditor vedrører således kun værdien af den fordring, der kan kræves af debitor. Det, som debitor ikke hæfter for, er ikke en fordring mod debitor. Klageren frigøres selvsagt ikke for en forpligtelse/gæld, han ikke har påtaget sig.


Landsskatteretten fastslår, at hæftelsesforudsætningen gælder (SKM2008.586.LSR)

Dette er også årsagen til, at Landsskatteretten i SKM2008.586LSR fastslår, at ”klageren kun undergives beskatning i det omfang, han ikke har indbetalt resthæftelsen på sine anparter, jf. Ligningsvejledningen 2001, afsnit E.L. 2.7.1”. Denne sag vedrørte også en fordring i udenlandsk valuta.

Det samme fremgår af Den Juridiske Vejledning 2016, afsnit C.B.1.4.3.3: ”Hvis en kommanditist har indbetalt den fulde hæftelse, vil en gældseftergivelse ikke medføre en gevinst i kursgevinstlovens forstand. Har kommanditisten derimod ikke indbetalt en resthæftelse, kan der blive tale om beskatning af den del af gældseftergivelsen, som forholdsmæssigt svarer til hans anpart efter KGL § 21 eller KGL § 23”.

I Den Juridiske Vejledning fastslås således korrekt, at der ikke kan konstateres en gevinst, allerede fordi kommanditisten ikke frigøres for en gæld, når pågældende i forvejen ikke hæfter for denne gæld.


Vestre Landsrets dom (SKM.2016.325.VLR) og Højesterets efterfølgende dom af 11. november 2019 i ankesagen vedrører ikke hæftelsesforudsætningen

For fuldstændighedens skyld bemærkes, at Vestre Landsrets dom af 11. april 2016 (SKM.2016.325.VLR), som er anket og stadfæstet af Højesteret den 11. november 2019 (Sag 78/2016) ikke tager stilling til hæftelsesforudsætningen.

Det fremgår af Vestre Landsrets dom under afsnittet ”Faktiske oplysninger”, at det af det pågældende kommanditselskabs årsrapport fremgik, at kommanditisternes samlede resthæftelse pr. 31. december 2009 udgjorde i alt DKK 28.782.000. Skatteyderen i sagen ejede 10 % af anparterne og havde dermed en resthæftelse på pågældende tidspunkt på DKK 2.878.200.

Af Højesterets dom følger, at kommanditisterne ved afhændelse af deres anparter i kommanditistselskabet blev frigjort fra den del af gælden til långiver, som ikke var dækket af salgsprovenuet.

Højesteret finder, ”at differencen mellem restgælden ved långivers overtagelse af ejendommen og det opnåede salgsprovenu udgør en skattepligtig kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 23.”

Differencen og dermed kursgevinsten udgjorde ifølge Højesteret DKK 1.254.255. Dette beløb er mindre, end skatteyderens resthæftelse, der, som det det fremgår ovenfor, udgjorde DKK 2.878.200.

Hverken Vestre Landsret eller Højesteret tager således stilling til, om skatteyderen hæftede med mere end sin del af resthæftelse i selskabet.

Derimod fandt Højesteret i den konkrete sag, at der efter låneaftalen var en betalingsforpligtelse for hele det optagne lån uanset, at der gjaldt et non-recourse vilkår, der indebar, at kommanditselskabet ikke hæftede med mere end den stillede sikkerhed (og afkastet heraf).

Sagen omhandler således meget specifikt låneaftaler med non-recourse vilkår og har næppe betydning for andre sager, hvor dette ikke er tilfældet.

I klagerens sag er der ikke indgået en aftale om non-recourse vilkår. Herudover blev resthæftelsen i kommanditselskabet fuldt indbetalt pr. 30. juni 2015, hvorfor klageren allerede af den grund ikke opnår en gevinst på gæld.

Dommen (SKM.2010.42.BR) bekræfter, at en fyldestgørelsesbegrænsning (non-recourse) ikke indebærer frigørelse for gæld

SKAT henviser endvidere til byretsdommen SKM.2010.42.BR, der også vedrørte et lån på non-recourse vilkår. Afgørende for, at der forelå skattepligtig gevinst på gæld, selv om kreditor skulle holde sig til nogle aktier, der var værdiløse på indfrielsestidspunktet, var, at debitor på tidspunktet for optagelsen af lånet reelt hæftede for hele lånebeløbet svarende til værdien af aktierne på dette tidspunkt.

Klageren bemærker, at non-recourse vilkåret har intet at gøre med størrelsen af den gæld, som debitor hæfter for. Hvis det lån, som non-recourse vilkåret gælder for, ikke overstiger

kommanditistens hæftelse, er kommanditistens gæld reelt det totale lånebeløb. Det ændres ikke ved den tilfældige omstændighed, at værdien af det eller de aktiver, som kreditor fyldestgørelsesmæssigt skal holde sig til, falder til et lavere beløb end størrelsen af kommanditistens hæftelse.

Kommanditistens hæftelse har som nævnt ovenfor også betydning for størrelsen af fradragskontoen. Fradragskontoens størrelse påvirkes selvsagt ikke af det forhold, at det eller de aktiver, som kreditor fyldestgørelsesmæssigt skal holde sig til som følge af non-recourse vilkåret, falder i værdi.

Klageren er ikke forpligtet til at betale mere end sin resthæftelse til dækning af lånet (der uomtvistet ikke er et non-recourse lån). Klageren er således efter den konkrete vurdering, som skal foretages, ikke blevet frigjort for mere end sin resthæftelse.’’

(...)

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 2, bestemmer, at loven omfatter gevinst og tab ved frigørelse for gæld.

Det fremgår af lovens § 20, at gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens §§ 21-23.

Efter lovens § 23 skal gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes til den skattepligtige indkomst.

Gevinst og tab på gæld opgøres efter reglerne i kursgevinstlovens § 26. Gevinsten henholdsvis tabet opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen, jf. § 26, stk. 3.

Retten bemærker indledningsvis, at SKAT har opgjort kursgevinsten ved gældseftergivelse til 2.780.189 kr., og ikke til 2.836.602 kr. som anført af klagerens repræsentant.

Repræsentanten har tidligere oplyst, at gældseftergivelsen er sket i forbindelse med godkendelsen af likvidationsregnskabet på den ekstraordinære generalforsamling og underskrivelsen af betalingserklæring den 29. oktober 2015 for det långivende selskab.

Repræsentanten har efter udsendelse af sagsfremstilling som en ny påstand gjort gældende, at der ikke er sket en konkret eftergivelse. Der er ikke fremsendt yderligere dokumentation for denne påstand.

Der er personsammenfald mellem det långivende selskab og kommanditselskabet, og både kommanditselskabet og det långivende selskab har aflagt regnskab for 2015 med udgangspunkt i, at gælden ikke bestod ultimo 2015. På baggrund heraf finder retten, at der er en formodning for, at kommanditselskabet blev frigjort fra gælden i 2015.

Klageren har ikke afkræftet denne formodning ved blot at oplyse, at der ikke skete nogen eftergivelse af gælden.

Retten finder herefter, at det må lægges til grund, at kommanditselskabet i 2015 blev frigjort fra den restgæld i fremmed valuta, der var på 1. prioritetslånet hos [virksomhed2].

Retten finder videre, at klageren som kommanditist herved har opnået en gevinst omfattet af kursgevinstloven ved frigørelsen fra restgælden.

Det lægges i den forbindelse til grund som ubestridt, at klagerens andel udgjorde 8/100 på tidspunktet for frigørelsen for gælden i 2015.

Det er rettens opfattelse, at klageren er skattepligtig af hele sin andel af kursgevinsten i medfør af kursgevinstlovens § 23.

Det er gjort gældende, at klageren ikke er skattepligtig af sin andel af kursgevinsten, idet han kan støtte ret på afsnit C.B.1.4.3.3 i Den juridiske vejledning 2014, hvoraf det fremgik af et særligt afsnit om gældsreduktion i K/S’er, at en gældseftergivelse ikke ville medføre en gevinst i kursgevinstlovens forstand, hvis en kommanditist havde indbetalt den fulde hæftelse.

Retten bemærker, at Landsskatterettens afgørelse af 28. januar 2020, offentliggjort som SKM2020.64.LSR, har været indbragt for Østre Landsret.

Østre Landsret har den 8. oktober 2021, offentliggjort som SKM2021.586.ØLR, afsagt dom i sagen.

Østre Landsret kom frem til, at det forvaltningsretlige lighedsprincip ikke kan føre til, at en skatteyder har krav på fritagelse for en skatteforpligtelse, der følger af loven, hvorfor der ikke kunne støttes ret på afsnit C.B.1.4.3.3 ”Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion” i den dagældende juridiske vejledning, med skattefrihed til følge. Kommanditisterne var således skattepligtige af den opnåede kursgevinst i medfør af kursgevinstlovens § 23, uanset om der var tale om en gældseftergivelse, og uanset om den fulde vedtægtsmæssige hæftelse var indbetalt eller ej på tidspunktet for en gældseftergivelse.

Det fremgår således af retspraksis, at gevinst på gæld i fremmed valuta skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens § 23, uanset om der er tale om frigørelse fra gæld på non-recourse vilkår eller eftergivelse af gæld uden non-recourse vilkår. Dette følger af henholdsvis Højesterets dom af 11. november 2019 vedrørende non-recourse vilkår, offentliggjort som SKM2019.627.HR, og Østre Landsrets dom af 8. oktober 2021, offentliggjort som SKM2021.586.ØLR.

Landsskatteretten finder herefter, at hele kursgevinsten er skattepligtig i medfør af kursgevinstlovens § 23 og stadfæster SKATs afgørelse.