Kendelse af 27-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021

Journalnr. 17-0928856

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgørelsen er ugyldig	-	Ja	Nej
Indkomståret 2013
Fradrag for erhvervsmæssig biludgift	5.039 kr.	17.943 kr.	8.973 kr.
Fradrag for vedligehold, tagvinduer stuehus	5.261 kr.	18.036 kr.	5.261 kr.
Fradrag for vedligehold, avlsbygninger/driftsbygninger	15.750 kr.	15.750 kr.	- (anses ikke for påklaget)
Skattefri del af lejeindtægter	0 kr.	35.400 kr.	25.860 kr.
Forhøjelse af ejendomsværdiskat for udlejningsejendommen	-	-	10.344 kr.
Fradrag for yderligere afskrivning på driftsmidler, anskaffelse af traktor	12.000 kr.	0 kr.	0 kr.
Fradrag for straksafskrivning på driftsmidler, traktor	0 kr.	48.000 kr.	0 kr.
Fradrag for udgifter til hovedvandledning	Fradrag for afskrivning med 8.816 kr.	44.078 kr.	Fradrag for afskrivning med 1.269 kr.
Indkomståret 2014
Fradrag for erhvervsmæssig biludgift	3.887 kr.	15.010 kr.	7.508 kr.
Skattefri del af lejeindtægter	0 kr.	35.400 kr.	23.875 kr.
Forhøjelse af ejendomsværdiskat for udlejningsejendommen	-	-	9.550 kr.
Fradrag for yderligere afskrivning på driftsmidler, anskaffelse minigraver og traktor	13.600 kr.	0 kr.	25.600 kr.
Fradrag for straksafskrivning på driftsmidler, minigraver	0 kr.	18.400 kr.	0 kr.
Fradrag for udgifter til hovedvandledning	Fradrag for afskrivning med 8.816 kr.	0 kr.	Fradrag for afskrivning med 1.269 kr.
Indkomståret 2015
Fradrag for erhvervsmæssig biludgift	5.242 kr.	14.848 kr.	7.426 kr.
Skattefri del af lejeindtægter	0 kr.	35.400 kr.	23.875 kr.
Forhøjelse af ejendomsværdiskat for udlejningsejendommen	-	-	9.550 kr.
Fradrag for yderligere afskrivning på driftsmidler, minigraver og traktor	10.200 kr.	0 kr.	19.200 kr.
Fradrag for udgifter til hovedvandledning	Fradrag for afskrivning med 8.816 kr.	0 kr.	Fradrag for afskrivning med 1.269 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nummer [...1]. Virksomheden er registreret oprettet den 15. januar 2007 under branchekoden 011100 ”Dyrkning af korn (undtagen ris), bælgfrugter og olieholdige frø” og bibranchen 702200

”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”.

Virksomheden blev drevet fra klagerens ejendom ”[ejendom1]” beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen ”[ejendom1]” blev overtaget den 15. januar 2007 fra klagerens moder til en samlet købesum på 4.379.000 kr. Værdien af aftægtsretten indgik i købesummen med 725.757 kr. Af SKATs afgørelse fremgår, at ejendommen (ejd.nr. [...]) består af 5 bygninger opført mellem 1857 og 1938 og blev vurderet som landbrug med et jordtilliggende på 440.658 m². Fire af bygningerne er i BBR-meddelelsen fra 18. august 2016 registreret som bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug m.v. Den sidste bygning er ejendommens stuehus.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at den erhvervsmæssige aktivitet på landbrugsejendommen bestod af markdrift samt udlejning af stuehuset til klagerens moder på aftægtsvilkår. Endvidere modtog klageren honorar fra sin samlever for administration af to udlejningsejendomme beliggende [adresse2] og [adresse3], [by1], hvilket er naboejendomme til klagerens bopæl på adressen [adresse4], [by1]. Afstanden mellem klagerens bopæl og ejendommen ”[ejendom1]” er ifølge oplysninger fra KRAK 1,5 km.

Af SKATs afgørelse og BBR-meddelelsen fra 2016 fremgår følgende om ejendommens bygninger:

BBR	Betegnelse	Areal (stue/tagetage)	Anvendelse
Bygning 1	Stuehus	239 m²	Stuehus bebos af klagerens moder

Bygning 2	Lo*	170 m² / 141 m²	Bygningen er under reparation i forbindelse med hovedvandledning og tagbjælkerne. Resten af bygningen råder moderen over (fyr og vaskerum)

Bygning 3	Ko- og hestestald	324 m² /266 m²	Opbevaring af materialer

Bygning 4	Lade	530 m²	Værksted

Bygning 5	Stald, garage, brændehus	272 m²/223 m²	Lade til maskiner, korn- og frøopbevaring

* Omtales som svinestald i afgørelsen og af klageren

Klageren har oplyst, at ejendommens tilstand ved overtagelsen i 2007 var forsømt og beskadiget af storme. Klageren påbegyndte derfor reparation på bygning 2 og stuehus. I stuehuset blev vinduer i taget udskiftet. For bygning 2 har klageren oplyst følgende til SKAT:

”Reperation - i bygning 2:

Forhistorien er, at stormen 1999 blæste taget af (se vedlagte billeder). Efter forhandling med forsikringsselskab, hvor bygningens nedrivning var på tale. blev beslutningen at lægge nyt tag på til omk. 200.000 kr., da gården var bevaringsværdig.

Da hovedvandledningen skulle lægges om (2015/16), var overvejelsen at lægge den gennem bygning 2 eller udenom. Efter råd blev den korteste vej valgt.

Forsikringsmæssigt har der (som nævnt) været diskussion om øget præmiebetaling pga. de dårlige bjælker som ses på vedlagte billede. Da gulvet skulle op pga. vandledningen og bjælkerne skiftes pga. forsikringen kom tanken med at indrette en bolig.

Det, der imidlertid er foretaget indtil nu - udskiftning af bjælker samt genopretning af gulv efter nedlægning af hovedvandledning - må, selvom der er opnået byggetilladelse, anses for vedligeholdelse/ genopretning af den eksisterende bygning. Der er således ikke opført mure, indrettet beboelses rum eller andet nødvendigt for boligindretning.”

Af oplysninger indsendt til SKAT fremgår følgende af klagerens resultatopgørelser for virksomheden:

	2013	2014	2015
Vareforbrug ekskl. moms:	366.838 kr.
[virksomhed2]/KK gødning		40.140 kr.	44.520 kr.
[virksomhed2] sprøjtemiddel etc./Asger		16.645 kr.	17.894 kr.
[virksomhed3]/Ole/Sprøjte (hensat	20.500 kr.	10.000 kr.
Diverse 1		10.000 kr.
Ydre døre+vinduer (hensat)		0 kr.	50.000 kr.
Diverse 2/affald/værktøj/vask		9.600 kr.
Advokat/Retssag/minigraver*		18.400 kr.
Olietank/drænrør/traktor		864 kr.
El-ting		145.199 kr.
Vareforbrug i alt	387.338 kr.	250.848 kr.	*246.553 kr.

*For 2015 mangler der 134.139 kr. i udgifter for at få summen på 246.553 kr. i samlesummen ”vareforbrug i alt”

SKAT har i sin afgørelse oplyst, at der ikke er indsendt bilagsdokumentation for udgiftsposterne over 10.000 kr. Klageren har ikke udarbejdet et regnskab, hvor det er muligt at følge udgiftsposter fra grundbilag til regnskab. SKAT har i afgørelsen udtalt, at det generelt er vanskeligt at kontrollere, hvilke udgifter der er fratrukket i regnskaberne for indkomstårene 2013-2015. Dels er kontospecifikationer ikke tekstet, dels er det ikke klart, hvilke udgiftstyper der bogføres på de enkelte udgiftskonti.

Der er i forbindelse med klagesagsbehandlingen konstateret samme mangler. Skatteankestyrelsen har som stikprøve indkaldt fakturaer for udgifter over 10.000 kr. Klageren har indsendt 13 billeder af fakturaer på i alt 114.046,80 kr. for de ønskede fradrag for udgifter til vedligeholdelse på stuehus og driftsbygningen i indkomstårene 2013-2015. Oplysningerne fra disse fremgår nedenfor:

Fakturanr.	Bilagsnr.	Fakturadato	Udsteder	Modtager	Indhold	Beløb
4149	290	30. dec. 2013	[virksomhed4]	Klageren	Tømmer	13.431,25 kr.
2759	290a	31. dec. 2013	[virksomhed5] ApS	Klageren på privat adresse	Algefjerner, grunder, tagmaling	15.750,00 kr.
292101	285	31. dec. 2013	[virksomhed6]	Klageren, levering på [ejendom1]	Veluxvinduer	25.380,00 kr.
292100	286	31. dec. 2013	[virksomhed6]	Klageren på privatadresse, levering [ejendom1]	Isoleringsplader	21.168,00 kr.
292102	287	31. dec. 2013	[virksomhed6]	Klageren	Cement	3.075,00 kr.
306953	227	28. okt. 2013	[virksomhed7]	Klageren, [ejendom1]	Kuglehaner	10.813,75 kr.
-	275	-	[virksomhed8]	-	-	*9.900,00 kr.
65815	227	20. nov. 2014	[virksomhed9]	Klageren, [ejendom1]	Nedbrydningshammer	2.453,75 kr.
350	-	30. sep. 2015	[virksomhed10]	[ejendom1]	Levering	2.200,00 kr.
491	**288	31. dec. 2016	[virksomhed10]		Levering, grus	3.275,00 kr.
398	239	31. okt. 2015	[virksomhed10]	[ejendom1]	Levering	2.200,00 kr.
365		31. juli 2015	[virksomhed10]	[ejendom1]	Levering grus	4.400,00 kr.

* Påført med håndskrift, alt andet ulæseligt.

** Angår ikke de påklagede indkomstår.

Ved sammenligning af bilag 227, 285, 286, 287 og 290 med uddrag af kontospecifikationer for klagerens virksomhed indsendt i forbindelse med SKATs sagsbehandling kan følgende konstateres:

Bilagsnummer	Fakturabeløb	Kontospecifikation
227 (2013)	10.813,75 kr.	10.814 kr.
285 (2013)	25.380,00 kr.	22.545,00 kr.
286 (2013)	21.168,00 kr.	27.778,00 kr.
287 (2013)	3.075,00 kr.	3.075,00 kr.
290a (2013)	15.750,00 kr.	15.750,00 kr.
290 (2013)	13.431,25 kr.	*Findes ikke

*Bilag 290 figurerer to gange på de eksterne bilag henholdsvis på faktura fra [virksomhed4] på 13.431,25 kr. for tømmer og faktura fra [virksomhed5] ApS på 15.750,00 kr. for algefjerner, grunder og maling. Beløbet 13.431 kr. kan findes i kontospecifikationen for andet halvår 2013 ved bilagsnummer 292. Der er ikke modtaget en faktura på dette beløb påført bilagsnummeret 292 fra klageren. Klageren har oplyst, at bilag 292 er en faktura på 5.531 kr. fra [virksomhed2] i [by2] for foderstoffer (såsæd). Af kontospecifikationen for andet halvår 2013 fremgår, at posteringen på 5.531 kr. relaterer sig til bilag 291.

Klageren har i de påklagede indkomstår 2013 i et brev oplyst til SKAT at have haft følgende udgifter til vedligeholdelse på stuehus og driftsbygningen. Brevet er vedhæftet klagen til Skatteankestyrelsen:

”

Udgiftstype	Pris inkl. moms
Maler	15.750 kr.
VVS	10.814 kr.
[virksomhed6]	69.835 kr. (heraf dog kun med 47.335 kr.) ”

Klageren har reduceret udgiften på 69.835 kr. til 47.335 kr. da klageren anser gulvet i bygning 2 for være blevet forbedret med ny isolering.

SKAT har ud fra klagerens forklaringer foretaget følgende opdeling af de samlede udgifter til [virksomhed6] på 69.835 kr. afholdt i 2013:

Bilag 285 Udskiftning af tagvinduer i stuehus 22.545 kr.

Bilag 286 Reparation af isolering i staldgulv 27.778 kr.

Bilag 287 Net til gulv 3.075 kr.

Bilag 292 Cement 13.431 kr.

Øvrige småudgifter fordelt på 10 poster/bilag 3.006 kr.

[virksomhed6] i alt 69.835 kr.

Af klagerens personlige skatteoplysninger for indkomståret 2013 og af oplysninger fra SKAT fremgår følgende om klagerens biler:

Reg.nr.	Mærke	1. registrering	Tilgang	Afgang
[reg.nr.1]	Skoda Felicia	9/5 1997	29/9 2004	29/1 2015
[reg.nr.2]	Toyota Carina	4/6 1992	22/12 2014	24/9 2016
[reg.nr.3]	VW Passat	29/12 1995	25/9 2016

Af oplysninger fra Færdselsstyrelsen ses af synsrapporten for bilen Skoda Felicia, at denne har kørt 20.000 km i perioden 2010-2012, som er sidste tilgængelige oplysninger om bilen i synsrapporten. Dette svarer til 6.667 km årligt for de 3 år. Der findes ingen tilgængelige synsrapporter for bilen Toyota Carina i klagerens ejerperiode.

I afgørelsen fra SKAT kan følgende opstilling af udgifter til biler, det vil sige vægtafgift, bilforsikring og benzinudgifter, i de påklagede indkomstår ses:

Udgift	2013: Incl. moms	2013: Excl. moms	2014: Incl. moms	2014: Excl. moms	2015: Incl. moms	2015: Excl. moms
Vægtafgift	1.550 kr.	1.240 kr.	3.131 kr.	2.505 kr.	4.754 kr.	3.804 kr.
Forsikring	5.704 kr.	4.564 kr.	4.205 kr.	3.365 kr.	4.295 kr.	3.437 kr.
Reparation	4.591 kr.	3.673 kr.	2.063 kr.	1.651 kr.	3.568 kr.	2.855 kr.
Benzin	8.310 kr.	6.648 kr.	6.150 kr.	4.920 kr.	8.350 kr.	6.680 kr.
I alt	20.155 kr.	16.125 kr.	15.549 kr.	12.441 kr.	20.967 kr.	16.776 kr.

Der er ikke ført kørselsregnskab i virksomheden. Klageren har efterfølgende indsendt et genskabt kørselsregnskab for 2013, 2014 og 2015 til Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen anmodet om de underliggende fakturaer og foretaget en stikprøve på det indsendte materiale. Stikprøven omfatter materiale for indkomståret 2013.

For indkomståret 2013 har klageren indsendt et skema med 240 indtastninger med følgende oplysninger:

”

Bilagsnr.	Dato	Sted	Kørt kilometer

1	15. feb	Tanken - [by1]	4
20	21. jan	-	-
3	25. jan	-	-
(...)	(...)	(...)	(...)
60	12. maj	Tanken [by3] – så på maskiner	100
249	12. dec	[virksomhed11]	4
280	10. dec	Tanken [by1]	4
			”

Klageren har oplyst, at der er kørt 4.697 km, som erhvervsmæssig kørsel i 2013. Skemaet består af oplysninger om bilagsnummer, dato, destination og antal kørte kilometer. Skatteankestyrelsen har konstateret, at der samlet er registreret 4.516 km for indkomståret 2013 i skemaet. Af skemaet fremgår, at bilagsnumrene 106, 232, 248, 249, 250, 252, 253, 254 og 255 er anvendt flere gange på forskellige datoer i kørselsregnskabet for indkomståret 2013. Det kan ved gennemgang af de underliggende fakturaer ligeledes konstateres, at mindst 5 registreringer i indkomståret 2013 er sket på forkerte datoer – fakturanr. 63, 144, 181, 186, 152.

Skatteankestyrelsen har på baggrund af de 240 registreringer for 2013 indleveret af klageren opstillet følgende for kørsler på minimum 20 km. Registreringerne er sammenholdt med indleverede bilag for at klarlægge formålet med kørslen.

Bilagsnr.	Dato	Sted	Oplyst kørt afstand	Formål
73	31. januar***	[virksomhed12], [by4]	20 km	Ulæseligt
55	31. januar	[virksomhed3] A/S, [by4]	50 km	Konisk rulleleje
50	13. februar	[virksomhed13]	40 km	Spray, diverse leje
58	14. februar	[virksomhed14], [by4] ([by5])	40 km	Mus og musemåtte
68	14. februar	Politi, [by4]	40 km	Våbentilladelse
70	15. februar	[virksomhed14], [by4] ([by5])	40 km	-
-	27. februar	[virksomhed15], [by6]	30 km	-
54	1. marts	[virksomhed13]	40 km	Pakdåse
52	13. marts	[virksomhed13]	40 km	Sårør
51	14. marts	[virksomhed13]	40 km	savkæde
81	26. marts	[virksomhed16], [by7]	40 km	Træsko
53	4. april	[virksomhed13]	40 km	Rustolie/splitter
254*	12. april	[by8] - Maskiner	250 km	-
61	23. april	[virksomhed17], [by9]	40 km	frugttræer
100	30. april	[virksomhed18] - [by9]	50 km	Rådgivning, planteavl
94	6. maj	Tank - [by10]	200 km	-
60	12. maj	Tanken – [by3]	100 km	-
82	15. maj	[virksomhed16]	40 km	Fælgspray, skruenøgle, handsker
106*	17. maj	[virksomhed13]	40 km	Kædehjul
83	28. maj	[virksomhed16]	40 km	Tommestok, skruenøgle
91	30. maj	[by11]	30 km	-
84	31. maj	[virksomhed3] A/S, [by4]	50 km	Bolte
98	31. maj	Tank [by12]	30 km	-
104	4. juni	[virksomhed8], [by4]	40 km	Fundablok
105	4. juni	[virksomhed8], [by4]	40 km	Fundablok
106*	20. juni	[virksomhed8], [by4]	40 km	Bor, trailersnor
111	20. juni	[by11]	30 km	-
146	28. juni	[virksomhed8], [by4]	40 km	Bor/fundablok
194	1. juli	[virksomhed13]	40 km	Fladdyse
182	2. juli	[virksomhed16]	40 km	Hakke og trådnet
144	2. juli**	[virksomhed8], [by4]	40 km	Fil og tommestok
145	2. juli	[virksomhed8], [by4]	40 km	Fundablok
147	4. juli	[virksomhed8], [by4]	40 km	Sprinklervæske/sav/fundablok
207	4. juli	[by11]	30 km	-
193	8. juli	[virksomhed13]	40 km	Fladdyse
201	15. juli	[by11]	30 km	-
183	25. juli	[virksomhed16]	40 km	Stikprop/monteringslim
202	26. juli	[virksomhed19]	60 km	Håndle
192	1. august	[virksomhed13]	40 km	Fedt
191	9. august	[virksomhed13]	40 km	Plastslange
190	12. august	[virksomhed13]	40 km	Stålwire
136	16. august	[virksomhed20], [by4]	35 km	Benzin
198	17. august	[virksomhed21]	35 km	Kilerem
149	17. august	[virksomhed8] [by7]	32 km	Værktøjskasse/gaffatape
197	24. august	[virksomhed21]	35 km	fedtpatron
148	24. august	[virksomhed8], [by7]	32 km	Værktøjskasse/beskyttelsebriller/spray
203	24. august	[virksomhed22], [by7]	35 km	Bitsæt, torx
196	26. august	[virksomhed21]	35 km	Kædeled/rullekæde
195	28. august	[virksomhed21]	35 km	Bolt/trælejesæt
204	28. august	[virksomhed21]	35 km	reservedele
179	31. august	[by9] - [virksomhed18]	50 km	Hjælp til hektarstøtte
205	31. august	[virksomhed3] A/S, [by4]	50 km	Trækbomsnagle
114	-	[virksomhed23], [by6]	35 km	-
184	24. september	[virksomhed16]	40 km	El-artikler
150	24. september	[virksomhed8], [by4]	40 km	Værktøjskasse/affaldsposer
185	23. oktober	[virksomhed16]	40 km	Stikkontakt
140	31. oktober	[virksomhed24]	35 km	Benzin
152	31. oktober	[virksomhed8] [by7]	32 km	Trailersnor
228	5. november	[virksomhed16]	40 km	Brandslukker/handsker
238	5. november	[virksomhed25], [by4]	35 km	Elpære til mor
232*	5. november	[virksomhed26]	35 km	Vaskeskind
239	8. november	[virksomhed8], [by7]	32 km	Værktøjskasser
230	12. november	[virksomhed27]	20km	Bøgehæk
231	16. november	[virksomhed15], [by6]	30 km	Bolte, skruer, finér
-	21. november	[virksomhed16]	40 km	-
256	4. december	[by13] – Traktor samt [virksomhed28]	200 km	Startkabler
246	4. december	[virksomhed19]	60 km	Vermorel sprøjte
245	10. december	[virksomhed19]	60 km	Sikkerhedssæt
248*	19. december	[virksomhed16]	40 km	Skruetrækker, rørtang, skruenøgle
246	19. december	[virksomhed8], [by4]	40 km	Lommelygte
248*	22. december	[virksomhed16]	40 km	Gavepapir, værktøjskasse
288	27. december	[virksomhed19] - [by9]	60 km	Vildthegn,reb
254*	27. december	[virksomhed13]	40 km	Fladdyse
250*	27. december	[virksomhed29]	35 km	Lommelygte
273	28. december	[virksomhed30] - [by10]	200 km	Traktor
275	28. december	[virksomhed8] [by4]	36 km	Isolering/glasuld
279	30. december	[by14]	35 km	Håndskreven note ikke læselig
289	31. december	[virksomhed13]	36 km	Kontoudtog (Kørt?)
255	31. december	[virksomhed16]	40 km	Sav, boremaskine, støvler

* Bilagsnummer anvendt flere gange. ** registreret som 2. juni 2013, men underliggende faktura viser, at kørslen er sket 2. juli 2013. ***Datoen er ulæselig.

Øvrige kørsler i 2013 består primært af kørsler til tanken i [by1], ca. 43 kørsler svarende til 172 km, og [virksomhed11], ca. 69 kørsler svarende til 276 km og 19 kørsler til [virksomhed31] ApS svarende til 57 km. For disse kørsler er der ved stikprøve konstateret underliggende bilag svarende til de i skemaet oplyste bilagsnumre. Klageren har i 2013 samlet registreret 97 erhvervsmæssige kørsler til byggemarkeder.

Skatteankestyrelsen har ved gennemgangen af klagerens kørselsregistreringer i indkomståret 2013 konstateret, at der er foretaget dobbeltregistreringer af kørsler – enten ved dobbeltregistrering af kørsel til samme lokation, til lokationer i samme by på samme dato eller lokationer sandsynligvis placeret på samme rute fra klagerens hjem og til slutdestinationen på samme dato.

Der er ligeledes konstateret to kørsler til tankstationer beliggende henholdsvis 100 km og 200 km væk fra klagerens bopæl – fakturanummer 60 og 94. Endelig er der konstateret registreret kørsel til planteskole 40 km for køb af frugttræ (faktura 61), kørsel til butik for køb af pære til klagerens moder på 35 km (faktura 238), kørsel til tankstation for køb af vaskeskind på 35 km (faktura 233) samt kørsel på 40 km til Politi i [by4] vedrørende en våbentilladelse (faktura 68).

Registrerede dobbeltkørsler:

Bilagsnr.	Dato	Sted	Afstand
73	31. januar	[virksomhed3] A/S, [by4]	50 km
55	31. januar	[virksomhed12], [by4]	20 km
15	17. januar	[virksomhed11], kl. 10.57	4 km
16	17. januar	[virksomhed11], kl. 10.56	4 km
58	14. februar	[virksomhed14], [by4]	40 km
68	14. februar	Politi, [by4], våbentilladelse	40 km
84*	31. maj	[virksomhed3], [by4]	50 km
98*	31. maj	Tank [by12]	30 km
104	4. juni	[virksomhed8], [by4], kl. 10.52	40 km
105	4. juni	[virksomhed8], [by4], k. 11.00	40 km
182	2. juli	[virksomhed16]	40 km
144	2. juli	[virksomhed8], [by4]	40 km
145	2. juli	[virksomhed8], [by4]	40 km
198	17. august	[virksomhed21]	35 km
149	17. august	[virksomhed8], [by7]	32 km
148	24. august	[virksomhed21]	35 km
203	24. august	[virksomhed8], [by7]	32 km
196**	26. august	[virksomhed21]	35 km
188**	26. august	[virksomhed32], [by15]	15 km
195	28. august	[virksomhed21]	35 km
204	28. august	[virksomhed21]	35 km
184	24. september	[virksomhed16]	40 km
150	24. september	[virksomhed8] [by4]	40 km
140	31. oktober	[virksomhed24]	35 km
152****	31. oktober	[virksomhed8], [by7]	32 km
228	5. november	[virksomhed16]	40 km
238	5. november	[virksomhed25], [by4]	35 km
232/233	5. november	[virksomhed26]	35 km
256***	4. december	[by13] – Traktor	200 km
246***	4. december	[virksomhed19]	60 km
248	19. december	[virksomhed16]	40 km
246	19. december	[virksomhed8] [by4]	40 km
254	27. december	[virksomhed13]	40 km
250	27. december	[virksomhed29]	35 km
289	31. december	[virksomhed13]	36 km
255	31. december	[virksomhed16]	40 km
Sum			1.440 km

*Der er 5 km mellem de to lokationer, klageren formodes ikke at være kørt hjem mellem de to lokationer, men at have kørt fra hjemmet og så derefter til de to lokationer.

** Der er 14 km mellem de to lokationer, [by15] ligger på ruten til [by7] fra klageren bopæl.

*** [by9] ligger på ruten fra hjemmet til [by13], det er ikke sandsynligt, at klageren kørte ca. 30 km til [by9] og så hjem før der køres 100 km til [by13].

**** Kørsel er registreret med forkert dato (31. november 2013) i klagerens kørselsregnskab, underliggende faktura viser rette dato er 31. oktober 2013.

Klageren har i selvangivelserne for de påklagede indkomstår foretaget fradrag for ”Lejeværdi”, da han ikke mener at skulle betale ejendomsværdiskat for den bolig, som klageren har udlejet til sin moder. Det fremgår af SKATs afgørelse, at der er fratrukket henholdsvis 10.344 kr., 10.344 kr. og 15.000 kr. i indkomstårene 2013-2015.

I forbindelse med klagesagsbehandlingen har klageren oplyst til Skatteankestyrelsen, at traktoren anskaffet i 2013 til en pris på 60.000 kr. inkl. moms, og at minigraveren anskaffet i 2014 til 23.000 kr. inkl. moms ikke er skrottet. Det fremgår af fakturanummer 250, at minigraveren blev betalt den 28. januar 2015. Det fremgår af fakturanummer 273, at aftale om køb af traktor blev indgået den 28. december 2013, samt at ejendomsretten til denne først skete ved indsætning af det fulde beløb på sælgers konto, at betalingsbetingelsen var inden levering, samt at traktoren skulle leveres i [by16]. Ved håndskrift er det tilføjet, at fakturaen er betalt den 6. januar 2014. Der er ingen oplysninger om alderen på driftsmidlerne.

SKATs afgørelse

For indkomståret 2013 har SKAT nedsat fradrag for erhvervsmæssige biludgifter med 11.086 kr. til 5.039 kr., nedsat fradrag for udgifter til vedligehold på stuehuset med 12.775 kr. til 5.261 kr., samt ændret fradrag for udgifter til tilslutning, opstilling af målerbrønd, reparation af isolering og etablering af gulv på i alt 44.078 kr. ekskl. moms til en afskrivningsberettiget tilslutningsafgift, som kan afskrives 20 % årligt. SKAT har endvidere ikke godkendt fradrag for lejeværdi på 10.344 kr. og afvist, at klageren har adgang til en skattefri del af lejeindtægterne. SKAT har ikke godkendt straksfradrag på driftsmidler på 48.000 kr., men derimod godkendt saldoafskrivning på driftsmidler på 12.000 kr. Endelig har SKAT har godkendt fradrag for vedligehold på driftsbygninger på 15.750 kr.

For indkomståret 2014 har SKAT nedsat fradrag for biludgifter med 8.554 kr. til 3.887 kr., ikke godkendt fradrag for lejeværdi på 10.344 kr. og afvist, at klageren har adgang til en skattefri del af lejeindtægterne. SKAT har ikke godkendt straksfradrag på driftsmidler på 18.400 kr., men derimod godkendt saldoafskrivning på driftsmidler på 13.600 kr. Endelig har SKAT foretaget en afskrivning på tilslutningsafgifter på 8.816 kr.

For indkomståret 2015 har SKAT nedsat fradrag for biludgifter med 11.534 kr. til 5.242 kr., SKAT har ikke godkendt fradrag for lejeværdi på 15.000 kr., og beregnet et fradrag for afskrivninger på tilslutningsafgifter på 8.816 kr., samt fradrag saldoafskrivning på driftsmidler på 10.200 kr. SKAT har afvist, at klageren har adgang til en skattefri del af lejeindtægterne.

SKAT har begrundet ændringerne af klagerens skattepligtige indkomster med følgende:

” (...)

4. Biludgifter

(...)

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selvstændigt erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af virksomhedens resultat fratrække udgifter i forbindelse med den erhvervsmæssige kørsel som en driftsudgift, hvis udgiften opfylder de almindelige betingelser for at kunne anses for en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det vil sige, at der kan tages fradrag for de kørselsudgifter, der er forbundet med at erhverve, sikre og vedligeholde den erhvervsmæssige indkomst.

Der kan således gives fradrag for de sædvanlige erhvervsmæssige og faktisk afholdte driftsudgifter til befordringsmidlet, som f.eks. udgifter til benzin, vedligeholdelse, vægtafgift og forsikring.

Hvis bilen også anvendes privat, må de udgifter, der er forbundet med den erhvervsmæssige kørsel dokumenteres ved fremlæggelse af bilag eller sandsynliggøres på anden måde, f.eks. ved hjælp af en kørebog.

Det fremgår af registreringer hos Motorkontoret, at du i de omhandlede indkomstår har været ejer og bruger af en Skoda Felicia, som udskiftes med en Toyota Carina. Begge biler er registreret som personbiler, privat personkørsel. I de omhandlede indkomstår ses du ikke at have ejet andre biler. Den omtalte Passat er først anskaffet den 25/9 2016 (se registreringer fra motorkontoret under afsnit 3.1)

Da du ikke ses at have været ejer af andre biler, må det derfor antages, at bilerne har været anvendt både til privat og til erhvervsmæssig kørsel.

Den erhvervsmæssige aktivitet på landbrugsejendommen består af markdrift samt udlejning af stuehus til din mor på aftægtsvilkår. Endvidere oppebærer du honorar fra din samlever for administration af hendes 2 udlejningsejendomme beliggende [adresse2] og [adresse3] i [by1] (naboejendomme til egen bopæl).

Da du if. det oplyste ikke har ført kilometerregnskab / kørebog, må den erhvervsmæssige kørsel opgøres skønsmæssigt.

Iflg. synsrapporter har Skoda Felicia i perioden 26/9 2006 – 18/12 2012 kørt i alt 55.000 km., svarende til gennemsnitligt ca. 8.700 kilometer årligt. Det vurderes, at kørselsmønster og –behov ikke har ændret sig i de efterfølgende indkomstår.

Når der ikke foreligger en kørebog, ansættes den private kørsel som udgangspunkt til 8.000 km. årligt.

Med udgangspunkt i den erhvervsmæssige aktivitet på ejendommen / i virksomheden, sammenholdt med den registrerede årlige kørsel if. foreliggende synsrapporter, har SKAT i forslag til ændring af skatteansættelsen, skønnet den erhvervsmæssige andel af kørslen til 10 % af den samlede årlige kørsel.

Vi har derfor foreslået, at fradrag for erhvervsmæssig kørsel kan opgøres således:

2013:

Godkendt fradrag - 10 % af 20.155 kr. 2.016 kr.

Fratrukket udgifter ekskl. moms 16.125 kr.+14.109 kr.

2014:

Godkendt fradrag – 10 % af 15.549 kr. 1.555 kr.

Fratrukket udgifter ekskl. moms 12.441 kr.+10.886 kr.

2015:

Godkendt fradrag – 10 % af 20.967 kr. 2.097 kr.

Fratrukket udgifter ekskl. moms 16.776 kr.+14.679 kr.

I dine kommentarer til vores udsendte forslag til ændring af skat og moms skriver du, at vi har henvist til forkerte lovgrundlag for momsændring vedrørende biludgifter, ligesom du henviser til Juridisk Vejledning, afsnit C.C.5.2.2.9.1. – generelt om blandet benyttede biler.

(...)

Din henvisning til afsnit i Juridisk Vejledning, vedrører virksomheder som anvender virksomhedsskattelovens regler, hvilket du ikke har valgt at benytte..

Omkring opgørelse af din årlige kørsel, herunder erhvervsmæssig kørsel, har du bl.a. anført følgende:

•	Kørsel hjem-arbejde i 300 dage svarer til 2.000 kilometer
•	Øvrig kørsel til byggemarkeder og andre leverandører i [by4], [by7], [by6] og [by9] vurderer du til at udgør ca. 2.450 kilometer årligt.
•	Samlet årlig erhvervskørsel udgør derfor ca. 4.450 kilometer.
•	Bilen anvendes desuden i forbindelse med administration af samlevers udlejningsejendomme.
•	Din samlede årlige kørsel vurderer du til at udgøre mellem 5-6.000 kilometer.
•	Benzinudgifterne indeholder endvidere benzin til motorsav og vandpumpe.
•	Ved privat brug af bilen smides benzinkvitteringer ud.
•	Mulighed for afskrivning på blandet anvendt bil.

Sluttelig synes du at konkludere, at du ikke kan acceptere en erhvervsmæssig andel på 10 %, men at du mener at den erhvervsmæssige andel bør være 75 %.

Vi har følgende bemærkninger til dine kommentarer:

•	Kørsel hjem-arbejde anses for at være privatkørsel og ikke erhvervskørsel. Evt. fradrag skal opgøres efter reglerne i ligningslovens § 9C. Der er ikke fradrag for de første 24 kilometer af den daglige kørsel.
•	Du har opstillet en række bynavne, hvortil du har haft kørsel til diverse leverandører. Det kan antages, at denne kørsel er sandsynliggjort evt. ved gennemgang af købsbilag.
•	Din samlevers 2 udlejningsejendomme er beliggende som naboejendommen til jeres private bopæl. Nødvendig kørsel til administration af disse ejendomme vurderes derfor at være begrænset.
•	Ved hjælp af kilometerregistreringer i diverse synsrapporter kan det konstateres, at Skoda Felicia, som er registreret som tilgang hos dig den 29/9 2004 og som afgang den 29/1 2015, i perioden 26/9 2006 – 18/12 2012 har kørt i alt 55.000 kilometer. Denne kørsel svarer til gennemsnitligt ca. 8.700 kilometer årligt. Denne kørsel må anses for dokumenteret, og overstiger således din vurderede årlige kørsel på 5-6.000 kilometer.
•	Det kan ikke udelukkes, at benzinudgifterne i et begrænset omfang indeholder køb af benzin til motorsav m.v.
•	Det må antages, at brug af bilen løbende veksler mellem erhvervskørsel og privatkørsel. Det vil derfor være vanskeligt at skelne mellem om et givet benzinkøb relaterer sig til den ene eller den anden form for kørsel. Når der henses til de registrerede årlige benzinudgifters størrelse, sammenholdt med den foretagne gennemsnitlige årlige kørsel, kan det ikke udelukkes, at der i et vist omfang mangler benzinkvitteringer for det totale benzinkøb. Til gengæld vurderes de øvrige biludgifter at være de fulde årlige udgifter.
•	Afskrivning på blandet anvendt bil vil være muligt jf. afskrivningslovens § 11.

Med udgangspunkt i det ovenfor anførte, og efter en konkret vurdering, er det vores opfattelse, at de årlige afholdte biludgifter kan fordeles med 25 % til erhverv og 75 % til privat. Ved skønnet er der henset til, at bilen, if. registreringer i synsrapporter, har kørt omkring 8.700 kilometer om året. Kørsel mellem hjem og arbejde, anslået af dig til ca. 2.000 kilometer, kan ikke betragtes som erhvervskørsel. Ud fra dine øvrige oplysninger, herunder omkring anslået erhvervskørsel, er det vores opfattelse, at 25 % af den samlede årlige kørsel vil være dækkende for virksomhedens erhvervskørsel. Fradrag for erhvervsmæssig kørsel kan herefter opgøres således:

2013:

Godkendt fradrag - 25 % af 20.155 kr. 5.039 kr.

Fratrukket udgifter ekskl. moms 16.125 kr.+11.086 kr.

2014:

Godkendt fradrag – 25 % af 15.549 kr. 3.887 kr.

Fratrukket udgifter ekskl. moms 12.441 kr.+8.554 kr.

2015:

Godkendt fradrag – 25 % af 20.967 kr. 5.242 kr.

Fratrukket udgifter ekskl. moms 16.776 kr.+11.534 kr.

(...)

8. Diverse større udgiftsposter

8.1. De faktiske forhold

Som nævnt tidligere, er det generelt vanskeligt at kontrollere, hvilke typer og arter af udgifter, der er fratrukket i regnskabet. Dels er kontospecifikationer ikke tekstet, dels er det ikke klart, hvilke udgiftstyper der bogføres på de enkelte udgiftskonti.

(...)

8.2. Dine bemærkninger

(...)

Endvidere koncentrerer SKATs bemærkninger sig en del om:

Maler 15.750 kr.

[virksomhed33] 10.814 kr.

[virksomhed6] 69.835 kr.

Jeg har tidligere indgivet forklaring på nævnte poster og mener, de må være fradragsberettiget som neden nævnt forklaret:

VVS regningen er gået til reetablering af hovedvandsledningen frem til udlejet stuehus (selve det lovpligtige plastrør + vist 2 mestertimer).

Maling er anvendt rundt på gården primært porte i lade samt udbedring på stuehustag.

[virksomhed6] - er ligeledes forklaret: 4 meget utætte tagvinduer i stuehus er udskiftet – 14.688 kr./ 18.360 kr. inkl. moms.

Bemærk at selv sammen med maling kan udgifterne indeholdes i rammen for den vedligeholdelse, der er fradragsberettiget.

Resten af [virksomhed6] er reparation/ genskabelse af gulv efter hhv. 1999-stormen og opgravning til reparation af hovedvandsledning.

Det skal medgives, at isolering af gulv, der dog var isoleret på gammeldags maner før 'ødelæggel-serne', formentlig må ses som en forbedring og ikke vedligeholdelse. Isoleringen skulle dog foretages, hvad enten der skal være bolig eller dyr i bygningen. Beløbet til gulvisolering er omk. 18.000 kr.

(...)

8.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fratrækkes driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder afskrivninger.

Driftsmidler:

Udgifter til anskaffelse af driftsmidler som udelukkende anvendes i virksomheden, kan afskrives jf. afskrivningslovens § 5. Såfremt den fysiske levetid er mindre end 3 år eller anskaffelsessummen er mindre end 12.300 kr. (2013), kan anskaffelsessummen fratrækkes straks, jf. afskrivningslovens § 6, stk. 1.

Iflg. dine forklaringer er der i 2013 anskaffet en traktor for 60.000 kr. inkl. moms (bilag 273). Der er således fratrukket en driftsudgift på 48.000 kr. ekskl. moms. I 2014 anskaffes en minigraver for 23.000 kr. inkl. moms (bilag 250). Der fratrækkes således en driftsudgift på 18.400 kr. ekskl. moms.

Du oplyser, at udgifter til anskaffelse af ovenstående er fratrukket straks på grund af alder og stand, jf. afskrivningslovens § 6, stk. 1 nr. 1.

Det er vores opfattelse, at funktionsdygtige driftsmidler af nævnte art og til de oplyste anskaffelsessummer, næppe kan antages at have en restlevetid på under 3 år. Der er ikke indsendt dokumentation for anskaffelserne og der er ikke oplysning om, at driftsmidlerne på nuværende tidspunkt (3-4 år efter anskaffelsestidspunkterne), er ubrugelige eller skrottet.

Vi fastholder derfor, at de afholdte omkostninger til anskaffelse af driftsmidler skal aktiveres på en fælles afskrivningssaldo med mulighed for afskrivning, jf. afskrivningslovens § 5.

2013:

Saldoværdi pr. 1/1 2013 13.456 kr.

Tilgang, traktor 48.000 kr.

Afskrivningsgrundlag 61.456 kr.

- 25 % afskrivning 15.364 kr. 15.364 kr.

Saldoværdi pr. 31/12 2013 46.092 kr.

Fratrukket afskrivning i 2013 3.364 kr.

Indkomsten nedsættes med yderligere afskrivning 12.000 kr.

Ikke godkendt straksfradrag for udgift til traktor. Indkomsten forhøjes med + 48.000 kr.

2014:

Saldoværdi pr. 1/1 2014 46.092 kr.

Tilgang, minigraver 18.400 kr.

Afskrivningsgrundlag 64.492 kr.

- 25 % afskrivning 16.123 kr. 16.123 kr.

Saldoværdi pr. 31/12 2014 48.369 kr.

Fratrukket afskrivning i 2014 2.523 kr.

Indkomsten nedsættes med yderligere afskrivning 13.600 kr.

Ikke godkendt straksfradrag for udgift til minigraver. Indkomsten forhøjes med + 18.400 kr.

2015:

Saldoværdi pr. 1/1 2015 48.369 kr.

- 25 % afskrivning 12.092 kr. 12.092 kr.

Saldoværdi pr. 31/12 2015 36.277 kr.

Fratrukket afskrivning i 2015 1.892 kr.

Indkomsten nedsættes med yderligere afskrivning 10.200 kr.

Ligeledes er der i 2014 afholdt udgifter på 12.500 kr. inkl. moms (bilag 251) vedrørende ”diverse” samt udgifter på 12.000 kr. inkl. moms (bilag 258) vedrørende ”værktøj”. Der er således fratrukket driftsudgifter på henholdsvis 10.000 kr. og 9.600 kr. ekskl. moms.

Da udgiften hertil er under beløbsgrænsen for småanskaffelser godkendes anskaffelserne fratrukket straks, hvilket er i overensstemmelse med det selvangivne fradrag.

Vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på stuehus:

Udgifter til vedligeholdelse af erhvervsmæssigt benyttede bygninger er fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Modsætningsvis er der ikke fradragsret ved indkomstopgørelsen for udgifter, der er afholdt til forbedringer på den faste ejendom.

Du har tidligere forklaret, at udgift på 22.545 kr. inkl. moms, til [virksomhed6] (bilag 285) vedrører udskiftning af tagvinduer på stuehus i 2013. Der er således fratrukket vedligeholdelsesudgift på 18.036 kr., idet momsen er afløftet med 5.509 kr.

Da stuehuset er udlejet til din mor jf. aftægtsforpligtelse, kan der ikke beregnes købsmoms af udgifter vedrørende denne udlejningsbolig, idet lejeindtægten ikke er afgiftspligtig, jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 8.

Den fejlagtigt refunderede købsmoms vedrørende 2. halvår 2013 på 5.509 kr., skal derfor tilbagebetales.

Med hensyn til den afholdt omkostning til tagvinduer i stuehuset, er det derfor nødvendigt at afgøre, om udgiften er en fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift, eller om der er tale om en udgift, der er en ikke fradragsberettiget forbedring af ejendommen.

Fradraget for vedligeholdelsesudgifter omfatter kun fradrag for udgifter til vedligeholdelse af ejendommen på grund af ejendommens forringelse ved slid og ælde i ejertiden.

Vedligeholdelsen bedømmes derfor i forhold til ejendommens tilstand på anskaffelsestidspunktet den 15. januar 2007.

Udgifter, der bringer ejendommen i bedre stand end på anskaffelsestidspunktet, anses skattemæssigt for forbedringsudgifter, der ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens regler.

Udgifter til tagvinduer af træ anslås at have en levetid på 30 år.

Da ejedommen på tidspunktet for udgiftens afholdelse har været ejet i 7 år (2007-2013), kan fradrag for vedligeholdelse godkendes med 7/30 af 22.545 kr. = 5.261 kr.

Da udgiften er fratrukket med 18.036 kr., forhøjes indkomsten for 2013 med +12.775 kr.

I dine kommentarer til vores udsendte forslag til ændring af skatteansættelsen, oplyser du, at 4 meget utætte tagvinduer i stuehus er udskiftet for i alt 18.360 kr. inkl. moms.

Du har tidligere oplyst, at udgift til udskiftning af disse vinduer fremgår af postering på konto benævnt ”[virksomhed6]”. Der er ingen post på denne konto, som svarer til beløbet på 18.360 kr. Det er derfor vores opfattelse, at udgiften må være på i alt 22.545 kr. (bilag 285), jf. dine tidligere oplysninger.

Du anfører endvidere, at du mener dig berettiget til at fratrække vedligeholdelsesudgifter på stuehuset, svarende til 35 % af lejen i 3 år. Dette beregner du til et uudnyttet fradrag på 12.600 kr. pr. år, svarende til 37.800 kr. for 3 år. Du mener derfor, at udgifter til tagvinduer kan rummes inden for denne beløbsgrænse.

Iflg. Juridisk Vejledning, afsnit C.H.3.2.3.4.4. – Procentreglen for nyerhvervede udlejningsejendomme, gælder der en administrativ fastsat skønsregel – procentreglen – for opgørelse af fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter.

Reglen gælder for nyerhvervede udlejede en- og tofamiliehuse, idet der i almindelighed i de tre første ejerår kun godkendes fradrag for istandsættelsesudgifter inden for 35 % af den årlige lejeindtægt.

Ved ejerår forstås perioder af 12 måneder fra ejendommens anskaffelsestidspunkt. Da du har købt ejendommen den 15/1 2007, udløber de 3 første ejerår pr. 14/1 2010.

Hvis der efter udløbet af det tredje ejerår afholdes udgifter til istandsættelse af ejendommen, er der kun fradragsret for udgifter til vedligeholdelse efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Du kan derfor ikke anvende denne procentregel for udgifter afholdt i 2013.

Endelig anfører du, at med hensyn til moms bør du ligestilles med andre ikke momspligtige udlejere, hvorfor det fulde beløb må antages at være fradragsberettiget.

Som nævnt tidligere, er stuehuset udlejet til din mor jf. aftægtsforpligtelse. Der kan ikke beregnes købsmoms af udgifter vedrørende denne udlejningsbolig, idet lejeindtægten ikke er afgiftspligtig, jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 8.

Den fejlagtigt refunderede købsmoms vedrørende 2. halvår 2013 på 5.509 kr., skal derfor tilbagebetales. Til gengæld beregnes vedligeholdelsesfradrag ved opgørelse af den skattepligtige indkomst med udgangspunkt i den samlede udgift inkl. moms.

Som det fremgår af ovenstående kan vi ikke imødekomme dine anmodninger, hvorfor vi fastholder de foreslåede ændringer af indkomst med 12.775 kr. og moms med 5.509 kr., jf. tidligere fremsendt forslag af 13. februar 2017.

Vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på driftsbygninger:

Vedligeholdelsen bedømmes derfor i forhold til ejendommens tilstand på anskaffelsestidspunktet den 15. januar 2007.

Udgifter, der bringer ejendommen i bedre stand end på anskaffelsestidspunktet, anses skattemæssigt for forbedringsudgifter, der ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens regler.

Udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger kan fradrages straks, såfremt indkomstårets afholdte udgifter til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 % af afskrivningsgrundlaget for den bygning, udgifterne vedrører (afskrivningsloven § 18).

Iflg. dine forklaringer er der i 2013 afholdt udgifter til maling af driftsbygninger, primært porte for i alt 15.750 kr. inkl. moms. Der er således fratrukket vedligeholdelsesudgift med 12.600 kr. ekskl. moms.

Endvidere indeholder posten ”[virksomhed6]” et beløb på 3.006 kr. inkl. moms. Beløbet er sammensat af en række småudgifter fordelt på 10 poster/bilag. Det antages, at der er tale om vedligeholdelsesudgifter på driftsbygningerne. Der er således fratrukket et beløb på 2.405 kr. ekskl. moms.

Udgifterne godkendes fratrukket straks, jf. reglerne i afskrivningslovens § 18, idet udgifterne tilsammen udgør 15.005 kr., hvilket tilnærmelsesvis svarer til det mulige straksfradrag på 5 % af den samlede anskaffelsessum for driftsbygninger på 300.000 kr. = 15.000 kr.

Fradrag godkendes derfor i overensstemmelse med det selvangivne.

I dine kommentarer til vores udsendte forslag til ændring af skatteansættelsen, anfører du, at du mener at være berettiget til at fratrække udgifter til opsat vedligeholdelse indenfor rammerne af et muligt straksfradrag, beregnet som 5 % af anskaffelsessummen for driftsbygningerne. Du anfører videre, at med udgangspunkt i en anskaffelsessum på 300.000 kr., kan der beregnes et straksfradrag på 15 % pr. år til vedligeholdelse. Du beregner således, at du på nuværende tidspunkt i 2017, har ejet bygningerne i 10 år, hvorfor der er opsamlet et muligt straksfradrag på 150.000 kr. Du påpeger desuden, at der uomtvisteligt var et vist vedligeholdelsesefterslæb på hele gården, bl.a. fordi der ikke var ofret ret meget på vedligeholdelse i dine forældres ejertid.

Du anfører endvidere, at de afholdte udgifter ikke har noget med en evt. fremtidig indretning af svinestald til bolig at gøre. De indtil nu foretagne vedligeholdelsesudgifter skyldes primært skade som følge af 1999-stormen, herunder frostskade på gulv, murværk og råd i bjælker, del på grund af reetablering af hovedvandledning. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at vedligeholdelsen også omfatter den gamle hovedvandledning, der er repareret og ikke egentlig nytilsluttet.

Det fremgår af Juridisk Vejledning, afsnit C.C.2.4.4.4., at straksfradrag kan godkendes jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2. Ved opgørelsen, om årets udgifter overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget, regnes alle udgifter til vedligeholdelse med før udgiften til ombygning og forbedring. Udgifter til vedligeholdelse trækkes under alle omstændigheder fra som en driftsomkostning i det indkomstår, hvori de afholdes, på samme måde som udgifter til ombygning og forbedring kan straksfradrages i det indkomstår, hvor udgifterne er afholdt.

En uudnyttet straksfradragsmulighed kan ikke overføres til følgende år.

Du kan derfor ikke fremføre dine uudnyttede straksfradragsmuligheder fra tidligere år, hvorfor udgifter til vedligeholdelse og forbedringer skal henføres til det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt.

Desuden skal det påpeges, at vedligeholdelsen bedømmes i forhold til ejendommens tilstand på anskaffelsestidspunktet. Udgifter, der bringer ejendommen i bedre stand end på anskaffelsestidspunktet, anses skattemæssigt for forbedringsudgifter, der ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens regler. Du kan derfor ikke fratrække opsatte vedligeholdelsesudgifter fra dine forældres ejertid, idet vedligeholdelsestilstanden på overtagelsestidspunktet er grundlaget for vurdering af, om der er tale om vedligeholdelse eller forbedring. Den omstændighed, at ejendommen på overtagelsestidspunktet har haft et vedligeholdelsesefterslæb, herunder at følgerne af 1999-stormen ikke er udbedret, må derfor antages, at have haft betydning for fastsættelse af ejendommen købspris.

Desuden bemærkes, at det er uden betydning for afgørelsen af, om der er tale om en fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift, om afholdelsen af udgiften har været strengt nødvendig på grund af ejendommens tilstand eller nødvendig på grund af et påbud fra en offentlig myndighed. Det er også uden betydning, om de afholdte udgifter bevirker en nedgang i de fremtidige vedligeholdelsesudgifter.

Endelig anfører du, at de afholdte udgifter vedrørende hovedvandledning har karakter af reparation / vedligeholdelse, og ikke en egentlig nytilslutning. Såfremt der er tale om en reparation af hovedvandledning og målerbrønd, vil et evt. fradrag skulle opgøres forholdsmæssigt (ejertid contra levetid for vandledningen). Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter, som kan dokumentere, om der er tale om reparation af eksisterende vandledning eller om tilslutning til byen hovedvandledning. På den baggrund ændrer SKAT ikke sin opfattelse af den skattemæssige behandling af udgifterne (se efterfølgende).

Tilslutningsafgifter:

Udgifter, som afholdes i anledning af en virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som har erhvervsmæssig betydning for virksomheden, kan afskrives efter afskrivningslovens § 43 med indtil 20 % årligt. Hvis udgiften er mindre end et grundbeløb på 12.300 kr. (2010-niveau), kan udgiften vælges fratrukket (straksafskrevet) i det indkomstår, hvori afgiften afholdes (afskrivningsloven § 43).

Du har tidligere forklaret, at der i 2013 er afholdt følgende udgifter vedrørende tilkobling af hovedvandledning / målerbrønd:

[virksomhed33]:

Tilslutning og opstilling målerbrønd 10.814 kr. inkl. moms 8.651 kr. ekskl. moms

[virksomhed6]:

Bilag 286 – reparation af isolering i gulv 27.778 kr. inkl. moms 22.222 kr. ekskl. moms

Bilag 287 – Net til gulv 3.075 kr. inkl. moms 2.460 kr. ekskl. moms

Bilag 292 – Cement 13.431 kr. inkl. moms 10.745 kr. ekskl. moms

Tilslutningsudgifter i alt 44.078 kr. ekskl. moms

Tilslutningsudgifter kan ikke fratrækkes straks men kan afskrives med indtil 20 procent årligt, jf. afskrivningslovens § 43.

2013:

Ikke godkendt fradrag for tilslutningsudgifter 44.078 kr.

Godkendt afskrivning: 20 % af 44.078 kr. 8.816 kr.

Forhøjelse af indkomsten 35.262 kr.

2014:

Godkendt fradrag for afskrivning på tilslutningsudgifter: 20 % af 44.078 kr. -8.816 kr.

2015:

Godkendt fradrag for afskrivning på tilslutningsudgifter: 20 % af 44.078 kr. -8.816 kr.

Du har endvidere forklaret, at der i 2015 er afholdt udgifter i forbindelse med tilslutning af vandledning fra målerbrønd og frem til udlejet stuehus. Der er afholdt tilslutningsudgift på 10.446 kr. inkl. moms. Der er således fratrukket udgift på 8.357 kr., idet momsen er afløftet med 2.089 kr.

Den fejlagtigt refunderede købsmoms på 2.089 kr. vedrørende 2. halvår 2015, skal derfor tilbagebetales.

Indkomst fra udlejning af fast ejendom anses som hovedregel for at være selvstændig erhvervsvirksomhed. Da din mor bebor stuehuset som led i en aftægtsordning, og da du indtægtsfører en objektiv udlejningsværdi heraf, må stuehuset betragtes som værende erhvervsmæssig anvendt, og tilslutningsudgiften kan derfor trækkes fuldt ud fra eller afskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 43.

Da udgiften er mindre end grundbeløbet på 12.300 kr. (2010-niveau), accepteres udgiften fratrukket fuldt ud.

Den fejlagtigt beregnede købsmoms på 2.089 kr. tillægges derfor den fratrukne udgift på 8.357 kr., hvorfor fradrag godkendes med samlet 10.446 kr.

Dine fremført bemærkninger til vores udsendte forslag til ændring af skatteansættelsen, er nærmere gennemgået og begrundet under ovenstående afsnit om vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på henholdsvis stuehus og driftsbygninger, hvortil der henvises.

På baggrund heraf agter SKAT ikke at ændre opfattelse af den skattemæssige og momsmæssige behandling af udgifterne.

9. Fradrag for ”lejeværdi” (aftægtsbolig)

(...)

9.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

De selvangivne fradrag for ”lejeværdi” vurderes at være udtryk for, at du ikke mener at skulle betale ejendomsværdiskat, da boligen er udlejet til din mor.

Du har ved indberetning af selvangivelserne tilkendegivet, at boligen er udlejet 360 dage/årligt, hvorfor der ikke opkræves ejendomsværdiskat.

Du kan derfor ikke tillige fratrække ”lejeværdi” / ejendomsværdiskat i din resultatopgørelse. Indkomsten for 2013 – 2015 korrigeres derfor med:

2013: Lejeværdi +10.344 kr.

2014: Lejeværdi +10.344 kr.

2015: Lejeværdi +15.000 kr.

Ligningslovens § 12 A

Du anfører, at du mener dig berettiget til at anvende reglerne i ligningslovens § 12 A, da du stiller bolig til rådighed for din mor.

Såfremt reglerne i ligningslovens § 12 A anvendes, skal du betale ejendomsværdiskat som om du selv beboede ejendommen. Endvidere skal du indtægtsføre den del af lejeindtægten (36.000 kr.), der overstiger 250 % af ejendomsværdiskatten.

For god ordens skyld skal vi bemærke, at vi ikke er enig i din beregning af det beløb, som udgør 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Du anfører, at for 2013 kan beregningen foretages som 250 % af 14.160 kr. = 35.400 kr.

For indkomståret 2013 kan ejendomsværdiskatten beregnes som vurderingen pr. 1/1 + 5 % = 1.034.355 kr. x 10 promille, svarende til 10.344 kr.

For indkomstårene 2014 og 2015 kan ejendomsværdiskatten beregnes som vurderingen i indkomstårene = 955.000 kr. x 10 promille, svarende til 9.550 kr.

Din beregning for 2013 kan tænkes fejlagtigt at være foretaget med udgangspunkt i ”ejendomsskatten”, som udgør 14.180 kr.

Juridisk Vejledning, afsnit C.H.3.5.4. behandler spørgsmål om, hvornår der skal betales ejendomsværdiskat, herunder omkring fribolig for forældre m.v.

Betingelserne for at stille fribolig til rådighed efter LL § 12 A er, at

•	boligen stilles til rådighed for ejerens eller ejerens ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre
•	mindst en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er førtidspensionist, efterlønsmodtager eller er fyldt 65 år
•	den fribolig, der stilles til rådighed, ligger i tilknytning til en bolig, som ejeren eller ægtefællen bor i.

Ved bedømmelsen af, om ejerens bolig og friboligen ligger i tilknytning til hinanden, lægges der vægt på den fysiske og geografiske afstand.

Lejligheder i samme opgang eller i naboopgange i etageejendomme anses for at være i tilknytning til hinanden. Det samme gør naborækkehuse og tofamilieshus. To naboparcelhuse er også i tilknytning til hinanden, og det samme gælder også, hvis der er opført to selvstændige boliger på én parcelhusgrund. Se TfS 1997, 923 LSR og TfS 2000, 709 LSR, som begge handler om fribolig og tilknytning.

Uden for disse tilfælde skal hver enkelt sag bedømmes konkret, hvor der især lægges vægt på den ældres situation. F.eks. vil boligerne kunne anses for at have den tilstrækkelige tilknytning, hvis de ligger sådan, at det er rimeligt for at varetage et plejebehov hos den ældre.

I SKM2016.629.LSR var der indgået en aftale om boligret mellem klageren og hans søn. Der var 1,3 km mellem de to ejendomme, og der var syv parceller mellem dem. Uanset at der var tale om boliger, der lå på landet, og uanset om klagerens søn dagligt kom på ejendommen som følge af, at det selskab, han ejede, drev virksomhed fra den, var det Landsskatterettens opfattelse, at denne afstand var for stor til, at boligerne kunne anses for at ligge i tilknytning til hinanden efter ligningslovens § 12 A. Boligen, der blev stillet til rådighed for klageren, lå derfor ikke i tilknytning til den ejendom, som klagerens søn beboede.

En beregning via KRAK viser, at afstanden mellem din bolig på [adresse4], [by1] og din mors bolig på [adresse1], [by1], er på 1,5 kilometer. Det fremgår, at din bolig er beliggende midt i [by1], medens den bolig, som din mor bebor, er beliggende i [by17], som ligger umiddelbart nord for [by1].

Det er SKATs opfattelse, at afstanden på 1,5 kilometer er for stor til, at boligerne kan anses for at ligge i tilknytning til hinanden efter ligningslovens § 12 A. Den bolig, som du stiller til rådighed for din mor på aftægtsvilkår, ligger derfor ikke i tilknytning til den ejendom, som du selv bebor.

Samme afgørelse nåede Landsskatteretten frem til i SKM2016.629. LSR (se ovenstående)

Den afgørelse, som du omtaler i dine bemærkninger (Landsskatterettens afgørelse 21. nov. 2016 – 15-3140180), er identisk med den afgørelse, som vi har henvist til (SKM2016.629.LSR).

I denne afgørelse er der endvidere tale om, at pågældende har været ramt af en blodprop i hjertet med deraf følgende nedsat fysik. Den ældres situation i denne sag vurderes derfor at være sammenlignelig med, hvad du beskriver omkring din mors sygdom m.v.

Med henvisning til ovenstående fastholder SKAT, at reglerne i ligningslovens § 12 A ikke kan bringes i anvendelse.”

I forbindelse med klagesagen har SKAT udtalt følgende:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Der henvises derfor overordnet til indholdet i SKATs afgørelse af 27. april 2017 vedrørene ændring af moms og skat, herunder den indarbejdede sagsfremstilling og begrundelse.

Sagsbehandler ønsker dog at knytte nogle supplerende kommentarer til den fremsendte klage:

Udtalelsen i anledning af klage til Skatteankestyrelsen er forsøgt opstillet således, at SKATs kommentarer følger de punkter/afsnit, som klager har anført i klagen. SKAT har herefter anført det afsnit i sagsfremstillingen, som refererer til punktet/afsnittet i klagen.

Det skal desuden bemærkes, at ingen af de fratrukne udgifter i sagen er dokumenteret ved fremlæggelse af egentlige udgiftsbilag. Der er alene indsendt ikke tekstede kontospecifikationer, som ikke klart viser, hvilke udgiftstyper, der bogføres på de enkelte udgiftskonti, samt indsendte

skriftlige oplysninger i øvrigt.

Klagens omfang og indhold:

Det fremgår ikke klart af klagen, hvilke beløb der påklages, henholdsvis vedrørende skatteopgørelsen og momsopgørelsen. Klagen er alene opstillet i punkter/afsnit uden angivelse af, hvilke beløbsmæssige korrektioner klagen vedrører.

Som grundlag og begrundelse for klagen henviser klager til skrivelse af 7. marts 2017, som er indsendt til SKAT som kommentarer til SKATs forslag til ændring af skat og moms, dateret den 13. februar 2017.

Klager er endvidere af den opfattelse, at SKATs afgørelse ikke lever op til Forvaltningslovens regler i kapitel 6 (§§ 22 -24), omkring begrundelse, lovhenvisning, begrundelse og hovedhensyn ved skønsudøvelse samt oplysning om sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Det er SKATs klare opfattelse, at der i sagsfremstillingen, i tilstrækkeligt omfang, er sket henvisning til gældende love, paragraffer og praksis i form af bl.a. henvisning til SKATs Juridiske Vejledning samt eventuelle retsafgørelser. Dette er sket under afsnittet "Retsregler og praksis", som fremgår under hvert af sagsfremstillingens 9 afsnit/punkter.

Endvidere er der efter vores opfattelse beskrevet og begrundet, hvilke oplysninger i sagen, som er tillagt betydning for afgørelsen, herunder forhold og oplysninger, der er taget hensyn og som er lagt til grund ved udøvelse af vores skøn. Dette fremgår af afsnittet "SKATs bemærkninger og begrundelse", som ligeledes fremgår under hvert af sagsfremstillingens 9 afsnit/punkter.

Kørsel:

Der er ikke fremkommet nye oplysninger. Der henvises derfor til SKATs sagsfremstilling afsnit 4 vedrørende biludgifter, herunder vores bemærkninger og begrundelse i afsnit 4.4.

Vedligeholdelse stuehus:

Udgifter til udskiftning af tagvinduer i stuehus er afholdt med et beløb på 22.545 kr. inkl. moms.

Der er i skatteregnskabet fratrukket en vedligeholdelsesudgift på 18.036 kr. ekskl. moms.

Da stuehuset er udlejet til klagers moder, kan der ikke beregnes købsmoms af udgifter vedrørende denne udlejningsbolig, idet lejeindtægten ikke er afgiftspligtig jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Den afholdte udgift på 22.545 kr. inkl. moms, danner derfor grundlag for den fordeling af udgiften, som kan henføres til vedligeholdelse i klagers ejertid.

Moms af udgiften udgør 25 % af 18.036 kr. = 4.509 kr.

(...)

Der er i øvrigt ikke fremkommet nye oplysninger i sagen, hvorfor korrektion af fradrag for vedligeholdelse vedrørende stuehus, behandles som anført i vores bemærkninger og begrundelse i afsnit 8.4 - Vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på stuehus.

Vedligeholdelse avlsbygninger:

Klagers bemærkninger vedrører fradrag for vedligeholdelse på avlsbygninger generelt, herunder SKATs foretagne korrektioner vedrørende tilslutningsafgifter.

Det skal indledningsvis bemærkes, at SKAT ikke har foretaget korrektion af afholdte vedligeholdelsesudgifter på driftsbygningerne, idet disse netop har kunnet holde sig inden for 5 % af bygningernes anskaffelsessum, jf. reglerne om straksfradrag i afskrivningslovens § 18.

Tvisten opstår omkring den skattemæssige behandling af udgifter på 44.078 kr. ekskl. moms. Der er tale om udgifter til tilslutning og opstilling målerbrønd samt reparation af isolering i gulv, herunder net til gulv samt cement.

Klager har tidligere oplyst, at de afholdte udgifter vedrørte tilkobling af hovedvandledning/ målerbrønd. SKAT har derfor betragtet udgifterne som tilslutningsudgifter og godkendt afskrivning med 20 % årligt over 5 år, jf. afskrivningslovens § 43.

Klager har efterfølgende anført, at de afholdte udgifter på 44.078 kr. snarere har karakter af reparation / vedligeholdelse end egentlig nytilslutning. Da der ikke er fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter, som kan dokumentere det udførte arbejde, har SKAT fastholdt, at der er tale om tilslutningsudgifter, som kan gøres til genstand for afskrivning over 5 år.

Såfremt de afholdte udgifter skal/kan betragtes som vedligeholdelsesudgifter, skal et evt. fradrag opgøres forholdsmæssigt (ejertid contra levetid) for vandledning, målerbrønd og støbt gulv i udbygningen. Klager har netop fremført, at udgifterne primært er afholdt som følge af skade fra 1999-stormen, herunder frostskade på gulv, murværk og råd i bjælker samt reetablering af hovedvandledning. I øvrigt påpeger han, at der uomtvisteligt var et vist vedligeholdelsesefterslæb på hele gården, da han overtog gården efter sin moder i 2007.

I så fald skal udgiften på 44.078 kr. fordeles, således at der alene godkendes vedligeholdelsesfradrag for klagers ejertid (siden 2007) i forhold til normal levetid for de udbedrede bygningsdele.

Den resterede del af udgiften må betragtes som en forbedringsudgift på driftsbygningerne. Da straksfradrag efter afskrivningslovens § 18 er udnyttet fuldt ud, kan forbedringsudgifterne evt. afskrives, såfremt bygningen anvendes erhvervsmæssigt, jf. afskrivningslovens § 14. Evt. afskrivning kan foretages med 4 %, jf. afskrivningslovens § 17.

Den omstændighed, at de afholdte udgifter ønskes behandlet som vedligeholdelsesudgifter medfører således, at fradrags-/afskrivningsforløbet forøges ganske væsentligt i forhold til det af SKAT opgjorte fradrags-/afskrivningsforløb over 5 år (afskrivningslovens § 43)

Tilsvarende gør sig gældende for den afholdte omkostning i 2015 på 10.446 kr. inkl. moms til [virksomhed33]. Klager har tidligere oplyst, at - "Det drejer sig om hovedvandsledning fra byens private vandværk (omtalte målerbrønd fra 2013) fem til udlejet stuehus".

Dette er baggrunden for, at SKAT har godkendt fradrag for udgiften jf. afskrivningslovens § 43 (tilslutningsafgift under grundbeløbet på 12.300 kr.).

Da momsen er afløftet med 2.089 kr., er der skattemæssigt fratrukket 8.357 kr. ekskl. moms.

SKAT har genopkrævet momsbeløbet på 2.089 kr. og i stedet godkendt et yderligere skattemæssigt fradrag med samme beløb.

Såfremt de afholdte udgifter skal/kan betragtes som vedligeholdelsesudgifter, skal et evt. fradrag opgøres forholdsmæssigt (ejertid contra levetid) for vandledning fra målerbrønd til stuehus.

Levetid formentlig omkring 30 år.

I øvrigt kan der henvises til vores sagsfremstilling afsnit 8, herunder vores bemærkninger og begrundelse i afsnit 8.4 - Vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på driftsbygninger og afsnit 8.4

- Tilslutningsafgifter.

For forståelsens skyld skal det påpeges, at vi har lavet en skrivefejl i sidste afsnit på side 29 i sagsfremstillingen i afgørelsesskrivelsen. I vores referat af klagers kommentarer har vi skrevet"- kan der beregnes et straksfradrag på 15 % pr. år til vedligeholdelse".

Den korrekte tekst skal være" -kan der beregnes et straksfradrag på 15.000 kr. pr. år til vedligeholdelse".

Endelig skal det præciseres, at SKAT ikke har påstået, at der er indrettet bolig i avlsbygningerne i de omhandlede indkomstår. Dette har således ikke haft betydning for vores vurdering af de afholdte udgifter.

Lejeværdi - § 12 A i Ligningsloven:

Der er ikke fremkommet nye oplysninger. Der henvises derfor til SKATs sagsfremstilling afsnit 9 vedrørende fradrag for "lejeværdi" (aftægtsbolig), herunder vores bemærkninger og begrundelse i afsnit 9.4.

Afskrivninger:

Der er ikke fremkommet nye oplysninger. Der henvises derfor til SKATs sagsfremstilling afsnit 8, herunder vores bemærkninger og begrundelse i afsnit 8.4 - Driftsmidler.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har gjort gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig, samt at fradrag for biludgifter, fradrag for udgifter til vedligehold på henholdsvis stuehus og avlsbygninger, fradrag for lejeværdi, fradrag for straksafskrivninger samt at udgifter til vandrør skal godkendes som selvangivet.

Klageren har gjort følgende anbringender gældende i klagen:

”(...)

Klagen er over SKAT' afgørelse af 27. april 2017 med ovennvævnte j.nr. og sagsid. (Bilag 1). Grundlaget og begrundelsen for min klage fremgår i al væsentlighed af min skrivelse af 7. marts 2017 til: Skat, [adresse5], [by18], att.: [person2], ovennvævnte j. nr. og sagsid. Indkomstår 2013 - 2015. (Bilag 2). Skrivelsen er en kommentar til hans brev af 13. feb. 2017, der ikke vedlægges. Jeg formoder den kan indhentes om nødvendigt.

Jeg har, i mit brev (bilag 2), punkt for punkt og med henvisning til love, regler,. skat.dk/SKAT, vejledning fra tidligere [Skattecentret], [virksomhed34] i [by19] og de til denne skrivelse vedhæftede links til SKAT.dk m.v., søgt at forklare de faktiske omstændigheder om mine dispostioner fsva.: 1) vedligeholdelse af udlejet stuehus herunder 2) tilknytningen, 3) vedligeholdelse af driftsbygninger og 4) erhvervsmæssig kørsel i bil, m.v. på min virksomhed, der er et ret lille landbrug.

Stort set samtlige argumentationer fra min side ryddes i afgørelsen af bordet på en måde, der efter min opfattelse hverken tager hensyn til nævnte love og regler eller udøver et skøn, der for mig at se lever op til Forvaltningslovens bestemmelser - § 22, 23 og 24. Desuden tolkes der visse steder imod fakta tilsyneladende med det formål at reducere mine fradragsmuligheder.

Begrundelsen (for en myndighedsafgørelse) må efter Forvaltningsloven tage udgangspunkt i sagens realitet ! Og indeholde en nærmere forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold. Det vil her sige, hvorfor alle argumenter, henvisninger til love, interne fortolkninger fra SKAT selv m.v., konsekvent afvises. Der må være henvisning til anvendte retsregel m.v., hvilken bestemmelse der mere præcist er lagt til grund. Herunder hvilken fortolkning der er anvendt. I det omfang der er involveret et konkret skøn, skal det tydeligt angives hvilke hovedhensyn (altså omkring foreliggende praksis), der har været bestemmede for skønsudøvelsen.

Disse grundkrav til en myndighedsudøvelse, mener jeg ikke foreliggende afgørelse indeholder !

(...)

Jeg skal herefter - foreløbig - uddybe mine anbringende i bilag 2 således:

Kørsel - afgørelsen lægger vægt på kørte kilometerantal, der er indhentet efter synsrapporter.

Hvad ikke fremgår, er, at disse finder sted hvert 2. år, hvorfor jeg kører lidt mindre end 5000 km om året i meget gamle biler for at drive gården. Med nu bevilliget 20 % af udgifterne som fradragsberettiget betyder det, at virksomheden skal kunne drives med omk. 1000 km' kørsel pr. år?

Det burde være temmelig indlysende, at det ikke er muligt: det er omk. 70 l benzin, hvorfra går drivmiddel til buskryder, motorsav og vandpumpe ? Der er dermed noget under 50 l benzin til kørsel i gårdens drift ?

Sammenholdes det med de afholdte udgifter til reservedele (hvilket fremgår af bilagfortegnelsen) mv. (plus en del kørsel til at se på gamle maskiner, afgive ordrer der først skal bestilles hjem etc.) dvs. udelukkende til driften kan det logisk konkluderes, at jeg bevisligt køre over 4000 km alene for at kunne gennemføre drift af gården. ¹

Dermed burde fradraget til kørsel vendes om, således at omk. 80 % var fradragsberettiget (jeg har foreslået 75 % som blandet driftsmiddel), mens 20 % (25 %) kunne anses for privat kørsel.

Afgørelsen lægger desuden vægt på, at jeg har omk. 1 km mellem bolig og virksomhed. Hertil kan oplyses, at alle de gange jeg har reservedele m.v. fra bolig over forhandler frem til virksomhed, skal op for at se demensioner på det, der skal bestilles m.v. så skulle også de omkostninger afholdes af mig selv som privat kørsel ligesom den overvejende del af den kørsel, der som nævnt skyldes drift af gården?

Efter SKAT' egen vejledning kan der ske fradrag uanset virksomhedsskatteordning eller ikke. (Det fremføres som argument i afgørelsen). Det, der derfor må lægges til grund, er det (juridiske) faktum, at der er hentet en stor del reservedele, sprøjtemidler m.v., der er anvendt i virksomheden og derfor medgået til indtjeningen. Det er logisk - efter regningerne/ bilag - langt mere end de 20 %, jeg nu har fået fradrag for. Se https://tax.dk/skat/koerselsgodtgoerelse_selvs taendige.htm

(Hvis ikke andet skulle være muligt, er der tilladt kørselsgodtgørelse med en takst på 3,53 kr. pr. kørt km op til 20.000 km.)

Vedligeholdelse stuehus - jeg henviser igen grundlæggende til bilag 2.

Jeg kan ikke se andet end, at jeg fsva. stuehusets vedligeholdelse må ligestilles med alm. ikke momspligtig udlejer, hvorfor de fulde faktiske udgifter må kunne fradrages - altså også momsen.

(Derfor med bilagets fulde beløb i skatte- men så ikke i momsregnskabet).

Efter reglerne om opsatte vedligeholdelse kan det næppe være et krav at istandsættelsesudgifter for 35 % af lejeværdien, skal være afholdt indenfor 3. ejer/ udlejnings år i dette tilfælde. Og hvis det er, er det (kun) 35 % - istandsættelse, der er omfattet af 3 års reglen. (35 %-reglen må forstås som en ekstra ramme til istandsættelse de første 3 år af lejemålet, men må kunne udsættes i dette tilfælde pga. lejekontraktens specielle indhold og længde).

Under alle omstændigheder er det herefter de alm. regler, der gælder. Altså at alm. vedligeholdelse/ faktiske udgifter til vedligeholdelse (og ikke forbedring, se senere) må kunne fradrages.

Mht. momsen er SKAT' andragender vel som indikeret isoleret set korrekte, men det må betyde, at momsen ikke burde være fratrukket i momsregnskabet, men at den fulde udgift være fratrukket i skatteregnskabet.

Vedligeholdelse avlsbygninger - jeg henviser igen grundlæggende til bilag 2.

SKAT tager gennemgående udgangspunkt i, om der er tale om vedligeholdelse eller forbedring. Det gælder også senere bygningsdelen, der måske kan indrettes til bolig. Jeg vil uddybe emnet. Efter alm. sprogbrug betyder vedligeholdelse:

det at sørge for at noget bevares i god stand ved løbende at udbedre slid og evt. skader og forbedring:

ændring som gør noget bedre end det var

(Kilde: Den danske Ordbog)

Det 'noget' jeg bevarer med vedligeholdelsen, er selvsagt ikke det nye vindue eller den genetablerede hovedvandsledning. Det 'noget' er den bygning/ den drift de nedslidte dele sad i/ medvirkede til, og som nu udbedres med nye materialer. Der er derfor ikke tale om, at jeg har foretaget ændringer med det formål at gøre noget bedre - udover at en udskiftning/ udbedring som oftest sker med nye materialer og ikke gamle - hverken på stuehus eller på avlsbygninger. Jeg har alene vedligeholdt gården og endda ikke i særligt gennemgribende omfang. (F.eks. har jeg malet dele af taget frem for at udskifte det).

Generelt skal nævnes, at stuehuset - efter lokalplan er bevaringsværdig - samt at der er visse mindstekrav, der skal opfyldes, for at ejendommen overhovedet kan forsikres.

Hele SKAT' ide om, at der indrettes bolig(er) i en af avlsbygningerne/ forbedres på stuehuset for fratrukne omkostninger, er ganske enkelt forkert.

Hvis/ når der evt. påbegyndes indretning med WC, køkken etc. i pågældende tidligere avlsbygning, er der naturligvis tale om ændringer, der gør det bedre, end det var før.

Det, der er sagen, er, at der udover alm. maling til porte, vinduer etc., er en bygning, der led specielt meget under stormen 1999 vedligeholdt - boghstavelig talt fra grunden (pga. frostsprængninger).

Den konkrete bygning er omkostningsmæssigt belastet med:

1 - at bringe bygningen tilbage til den stand, den var i før stormen og

2 - at reparere den gamle hovedvandsledning, der vel anvendes til stuehus, men for den helt overvejende dels vedkommende til driften (sprøjtning, rengøring m.v.) Det er ikke en ny installation, der er tale om.

SKAT har (på side 30) sine meget fyldige bemærkninger til ovenstående. Hvilken dokumentation ønskes af SKAT ? Skal vi forestille os, at gården har fungeret med sprøjtning, rengøring husholdning m.v. uden indlagt vand og at jeg skal dokumentere det med bilag fra 1908, da vandet blev indlagt ?

Bilaget '[virksomhed6]' falder (heller ikke) ind under tilslutningsafgift (hvor kommer det synspunkt fra jævnf. mine tidligere forklaringer ?)

[virksomhed6]s bilag har alene til formål at vedligeholde bygningen 1999-stormen var så slem ved + utætte tagvinduer på stuehuset.

Under alle omstændigheder må det være således, at 5 %' reglen omkring vedligeholdelse må kunne anvendes fsva. afskrivningsberettigede bygninger, mens alm. nødvendig sådan må kunne fratrækkes med det fulde beløb på det udlejede stuehus.

Generelt kan om vedligeholdelse siges: Hvis jeg ikke kan vedligeholde, så man/ forsikringen/kommunen mener det er acceptabelt, er der kun den mulighed at nedrive dele af de 4 længede gård, hvilket jeg næppe får lov til.

Lejeværdi - § 12 A i Ligningsloven

Det er korrekt, at der er en sløsefejl fra min side mht. lejeværdi. Imidlertid vil jeg fastholde, at Ligningsloven § 12 A kan benyttes.

Med henvisning til Landsskatterettens afgørelse 21. nov. 2016 15-3140180- mener SKAT, de 2 sager er identiske. I nævnte sag var der tilsyneladende intet om det plejeelement, der efter tilknytningskravet ydes overfor den ældre. Jeg slår min mors græs, kører vare og medicin hjem fra byen, står til rådeighed stort set døgnet rundt, betaler hendes regninger etc.

Jeg kan ikke forestille mig, at Ligningslovens § 12 A overhovedet kan aktiveres, hvis ikke netop i her.

Afskrivninger:

Hovedsynspunktet er, at efter SKATS egne regler skal der være en alm. forventet restlevetid på ikke mere end 3 år før, der kan straksafskrives. SKAT nævner, at der ikke er modtaget dokumentation for skrotning som argument for at tilsidesætte mine dispositioner.

Det skal nævnes, at der konkret er tale om meget gamle maskiner (30 - 40 år), der begge har kørt ret meget. Hhv. knapt 7000 km for traktorens vedkommende og godt 2600 km for minigraverens vedkommende. (Den har dog formentlig passeret 10.000 timer en gang). Efter alm. brug i DK ville alle kyndige sige: skrot eller eksport. Jeg mener derfor at være berettiget til dispositionen.

Hensættelser:

Igen mener jeg efter SKAT' egne regler, at have handlet konservativt men inden for lovens rammer idet de angivne hensættelser er byrder, der påhviler allerede ved tidspunktet for hensættelsen.

Pga. sagens 3 årsperiode har afskrivninger/ straksafskrivninger imidlertid formentlig ikke den store betydning.

Samlet set kan jeg ikke se andet, end at man tolker/ skønner alt, der tolkes/skønnes kan imod mig - og i alt fal delvis imod fakta. Man kræver dokumentation for hvad der syntes logisk indlysende og mener tilsyneladende, at sædvanlige regler ikke gælder - netop for mig.”

(...)

Anvendt materiale:

Generelt: http:// www.skat.dk/SKAT.aspx...

Udlejet stuehus: http:// www.skat.dk/SKAT... - med samtlige tilhørende henvisninger.

Det er et gennemgående træk, at uanset valgt skatteordning (virksomhedsskatteordning m.v.) vil driftsudgifter, der er medgået til indtjening ... kunne fratrækkes.

Jeg kan ikke/ må ikke ifølge Lejelov m.v. udleje et stuehus uden vand, eller hvor regnvand står ind af vinduer, tag m.v. Derfor er de afholdte udgifter alene medgået til at erhverve indtjeningen.

Bemærk at der er tale om en 150 år gammel bygning, der efter lokalplan er bevaringsværdig, hvor omtalte vinduer ikke har været vedligeholdt/ udskiftet siden bygningens opførelse.

Tilknytningskravet: http:// ww-w.skat.dk/SKAT...

Praksis lægger - i modsætning til det af SKAT' anvendte overfor mig - ikke så meget vægt på selve afstanden. Det, der skal tages stilling til, er det element af pleje, der ydes/ kan ydes overfor den ældre. Jeg kan ikke se nogen sådan tilknytning, der er større end i dette tilfælde.

Jævnf. Landsskatterettens afgørelse af 21. nov. 2016 - 15-3140180.

Dermed skal jeg rettelig formentlig kun beskattes af den del af lejen, der ligger ud over ejendomsskatten* 250 %.

Vedligeholdelse af driftsbygninger: https:// tax.dk/... - med samtlige tilhørende henvisninger især - C.H.3.2.3.4.1

Bemærk også https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID = l 649778 mht. forventet levetid på driftsbygningerne. Det, der konkret er tale om, er bygninger fra 1890erne (undtagen laden der er fra 1940'erne). De er altså dokumenteret meget gamle.

Jeg skal i øvrigt bemærke, at Vurderingsankenævnets afgørelse af 8. nov. 2013 generelt må anses for dokumentationen for, hvordan gårdens - herunder driftsbygningernes - stand var ved overtagelsen. Nedslidningen pga. ælde foregår langt hurtigere i en bygning, der er over 100 år gammel end i en, der 'følger' den forventede levetid !

Under alle omstændigheder er de foretagne udgifter at betragte som vedligeholdelse - og indenfor 5 %' reglen. Der er ingen forbedring sket.

Når/ hvis det sker f.eks. ved indretning af avlsbygning til bolig, vil jeg naturligvis ikke fradrage udgifterne, men betragte dem som investeringer / forbedring.”

Note 1: Jeg har tilbudt, og har delvis genetableret en kørebog udfra de bilag der er, og de maskinbesigtigelser der er foretaget.

I klagen henviser klageren til bilag 2, brev af 7. marts 2017 til SKATs sagsbehandler, som begrundelse for påstandene. Af brevet fremgår følgende:

”(...)

Mit udgangspunkt omkring landbruget/ virksomheden er, og har hele tiden været, at:

Driftsbygninger er vel sat til 300.000 kr. i forbindelse med familiehandlen, men er forsikret langt højere. Dermed har de en faktisk værdi, der er højere end det af [person3] ansat. (Jeg havde på daværende tidspunkt desværre ikke mulighed for mere overvejede betragtninger, bl.a. - og især - fordi jeg afventer afgørelse på min klage over gårdens værdiansættelse).

Men - selv med de 300.000 kr. som anskaffelsesgrundlag er der 5 % = 15.000 kr. pr. år til vedligeholdelse. Disse kan mig bekendt akkumuleres/ udskydes, efter reglerne om opsat vedligeholdelse.

Det betyder, at der er 150.000 kr. til samlet vedligeholdelse af driftsbygningerne i den 10 årige periode, jeg nu har ejet ejendommen.

Om stuehus gælder, at det kan vedligeholdes med 35 % af lejen i 3 år. Også her kan vedligeholdelse opsættes. Lejen er 36.000 kr. = 12.600 kr. pr. år i alt 37.800 kr. fra jeg købte gården til vedligeholdelse. Udgifter til tagvinduer samt senere tagmaling, til stuehuset menes derfor at kunne indeholdes i det beløb. Se tabellen sidst i skrivelsen.

Jævnf. om stuehusets, driftsbygningernes samt ejendomens samlede værdi, hvad Vurderingsankenævnet kom frem til i sin afgørelse 8. nov. 2013. Der var uomtvisteligt et vist vedligeholdelsesefterslæb på hele gården, bl.a. fordi der ikke var ofret ret meget på vedligeholdelse i mine forældres tid.

(Se endvidere senere forklaring: a) om den bygning der påtænkes, men stadig ikke er påbegyndt indrettet til bolig, der er samme bygning, hvor taget røg af i 1999 stormen og b) om tilknytningen til gården i forbindelse med LL § 12 A).

Bemærk : Alle de i SKAT's opgørelse værende vedligeholdelsesudgifter på driftsbygninger og stuehus kan altså indeholdes i de nævnte beløb. Jævnf. afsluttende tabel. Jeg skal bemærke, at SKAT selv mener, at når der er plads i den givne vedligeholdelses ramme, er der tale om fradragsberettiget udgifter.

Jeg mener i øvrigt allerede, at havde indgivet mange af de efterlyste bemærkninger til SKATs forslag til reguleringer. Herunder, at der ikke kan være tvivl om - som også tidligere tilskrevet - at jeg naturligvis ikke kan trække energiafgift, ejendomsskat m.v. fra flere gange. Eller moms på poster hvorpå der ikke er moms. Det er hævet over enhver tvivl. Har aldrig været meningen og er åbenlys sløs fra min side. Det skal jeg endnu engang virkelig beklage !

(...)

Alle de af SKAT nævnte poster har jeg søgt at tage stilling til og argumenteret for i det efterfølgende:

Fsva. de poster der er at betragte som alm. drifts- og vedligeholdelsesposter, (og altså ikke, efter min opfattelse, er, at finde i kategorien dobbelt eller ikke mulige fradrag) mener jeg, at f.eks. mine udgifter til bil, telefon m.v., hvor SKAT generelt kun vil godkende 10 % som fradragsberettiget er et udmærket eksempel på, hvordan der er en tendens til noget nedgørende at 'falder over mig'.

Man støtter sig i forbindelse med bil på, at der ikke er ført kørselsbog (eller noteret telefonopkald). Hertil kan siges, at sådanne ville indholde stort set samme sandhedsværdi, som jeg nu mødes med.

SKAT henviser i den forbindelse til Momsloven § 42 stk. 1 nr. 6 (det må vel rettelig være nr. 7) som argument for, at bilen, der beviseligt er brugt helt klart overvejende i forbindelse med drift af gården, ikke kan fratrækkes (se næste afsnit). Ifølge stk. 4 og 5 i § 42 tolker jeg det således, at forudsat bilen anvendes til driften vil i alt fald op til 72 - 75 % af dens drift/ anskaffelse kunne fratrækkes. (Se C.C.S.2.2.9.1 Generelt om blandet benyttede biler).

Om bilen skal i øvrigt nævnes:

10 % ville i givet fald betyde, at 5 - 600 km skulle være anvendt til driften om året !? Det turde være en ret indlysende umulighed, med det driftsmønster jeg tidligere har forklaret. En kørselsbog kan i grundtræk genetableres pr. år:

•	der arbejdes omk. 300 dage på bedriften. Det giver i befordring frem og tilbage mellem hjem og 'arbejdsplads' på omk. 2000 km. pr. år + jævnlige indkøb i [virksomhed11] med omk. 450 km ekstra. Ialt 2450 km.
•	omk. 15 ture til [by4] til hhv. [virksomhed3], [virksomhed35], [virksomhed16], [virksomhed8] ,

[by20] giver omk. 750 km.

•	det samme til [by7] til [virksomhed36] (nu nedlagt), [virksomhed21], [virksomhed16], [virksomhed8] hvilket giver omk. 600 km.
•	omk. 10 ture til [by6] til især [virksomhed6] og [person4] giver omk. 400 km.
•	hertilkommer vel 3 - 4 ture til [by9] ([virksomhed18]/ rådgivning) + en maskinhandler nær [by9] (32 * 2 * 4) = 250 km.

Alt i alt 4450 km. Udaf 5 - 6.000 km kørt pr. år er det en ganske stor procentdel, der 'beviseligt' anvendes på driften.

Om bilen skal endvidere nævnes, at den også anvendes til erhvervelse af indkomst ved pasning af 2 (andre) lejemål, hvor udgiften til bil ikke er indeholdt i det der aflagte regnskab.

Det samlede skøn der skal foretages (både mht. bil og de andre poster/ forhold) skal formentlig ses udfra Forvaltningsloven (især § 24)!

Om Lejeværdi m.v.: Mht. Ligningslovens § 12 A - sigter den til begrebet 'naturlig tilknytning'. I dette tilfælde er det således, at de aftægtslignende vilkår der fremgår af tilsendte skøde fsva. udlejning af stuehus - og købet af gården i det hele taget - er for at opfylde et vist plejebehov hos min mor, der til sommer fylder 90 år. Samme ordning var fsv. i kraft, da min far levede. Han døde for omk. 20 år siden efter et liv med sygdom. Han nåede knapt pensionsalderen.

Min mor har i mange år lidt af dårligt hjerte og har været udsat for flere overgreb fra voldeligt indtrængende. Hun har dog et meget stort ønske om at kunne blive længst mulig på gården. Vi gør derfor alt vi kan for at udsætte plejehjemsophold og kommunal hjælp, der ikke modtages, eller er modtaget, overhovedet.

Det skal oplyses, at jeg skaffer fyrringsmidler (ca. 30 rm. brænde og ca. 6- 700 baller halm årligt) og delvis står for fyringen, ligesom jeg hjælper med havearbejdet og tungere huslige pligter.

Jeg er flere gange tilkaldt pr. telefon i forbindelse med sygdom. Det ligger også i ordningen - og var i øvrigt også tilfælde, da min far levede.

Jeg ordner betaling af min mors regninger samt bistår med økonomisk vejledning (forståelig nok ikke mht. skat).

Jeg kan - på den baggrund - ikke forestille mig noget, der i højere grad opfylder lovens intentioner om tilknytningskravet end i dette tilfælde. Afstanden fra min bolig til gården er - målt med bil - lige godt 1 km.

Det er vigtigt at fremhæve, at det ikke er afstanden men tilknytningen, der er lovens hovedsigte.

Jævnf. Landsskatterettens afgørelse 21. nov. 2016 - 15-3140180:

Udenfor disse tilfælde skal hver enkelt sag bedømmes konkret. Der lægges især vægt på den ældres situation. F.eks. vil boligerne kunne anses for at have den tilstrækkelige tilknytning, hvis de ligger sådan, at det er rimeligt for at varetage et plejebehov hos den ældre.

Da SKAT ellers kun henviser til de generelle love som sit grundlag, kommer det samlede forslag til at fremstå som værende udtryk for et lidt 'uvenligt' skøn, der vist ikke har inddraget mange af mine tidligere indsendte bemærkninger eller forklaringer i sagsbehandlingen. Jævnf. Forvaltningsloven.

Om mulig indretning af svinehus til bolig, kan siges, at selve indretningen ikke er gået i gang, hvorfor der op til nu primært er tale om vedligeholdelse dels pba. svært beskadiget af 1999-stormen som forsikringen ikke dækkede - herunder frostskade på gulv, murværk og råd i bjælker dels pga. reetablering af hovedvandsledning.

Bygningen må dermed anses for afskrivningeberettiget indtil, hvor boligindretning (evt.) påbegyndes - efter hovedvandsledning er repareret og gulvet genetableret. Det er vigtigt at understrege, at veligeholdelsen også omfatter den gamle hovedvandsledning, der er repareret og ikke egentlig nytilsluttet.

SKAT's oplister som følger:

2013

Mht. dobbelt fradrag - forsikring, ejendomsskat, lejeværdi (se dog note 1), energiudgift,

lokaleomk. m.v. har jeg tidligere beklaget. Og gør det gerne igen. (Bemærk dog at el, vand,

forbrugsafgift (kun) er fratrukket med 80 - 85 %).

Hensættelser - som tidligere tilskrevet mener jeg, at have ret til disse, når udgiften truer/

pligten er påtaget eller pålagt. Det er vel en meget konservativ praksis, men jeg mener, den er tilladelig.

Som tidligere nævnt kan jeg ikke umiddelbart acceptere, at udgifter til biludgift ikke skulle kunne

fratrækkes i det forhold, der er mellem driftsmæssig og privat kørsel. Dvs. anslået (mindst) 3/4

drift 1/4 privat. Det samme er tilfældet med telefon.

Det er som oplyst således, at såvel bil som telefon er benyttet helt overvejende til driften. (Det

er oven i købet således, at når bilen er brugt privat smides benzinkvitteringer konsekvent ud).

Bilen må betragtes som et almindeligt blandet driftsmiddel. Og der kan derfor afskrives i det

omfang det vedrører driften. Jævnf. Tax.dk (afskrivninger).

Endvidere kan om benzinforbruget oplyses, at en stor del er anvendt til motorsav samt en vandpumpe - ikke til bilen. (Jeg har kørt en del mindre end de 8.000 km/ år SKAT antager. Forsikringsmæssigt er jeg sat til maks. 5000 km og har mig bekendt ikke kørt mere - snare lidt mindre).

Driftsmiddel - gammel traktor og minigraver er korrekt straksafskrevet, selvom der er tale om

væsentlige beløb. Det er sket pga. alder og stand. (se AL § 6, stk. 1, nr. 1).

Korrektion på vedligeholdelse af stuehus. Som bekendt er stuehuset udlejet til min mor og der

skulle derfor være mulighed for vedligeholdelse for i alt 37.800 kr. i den periode lejekontrakten

løber. De afholdte udgifter til vedligeholdelse (vinduer + lidt maling) ses derfor at være indenfor

den beløbsramme. (se C.H.3.2.3.4.1 Fradrag for vedligeholdelsesudgifter på fast ejendom).

Mht. moms fsva. stuehuset må det være således, at jeg i det forhold ligestilles med alm. ikke

momspligtig udlejer, hvorfor det fulde beløb antages at være fradragsberettiget.

Endvidere koncentrerer SKATs bemærkninger sig en del om:

Maler 15.750 kr.

[virksomhed33] 10.814 kr.

[virksomhed6] 69.835 kr.

Jeg har tidligere indgivet forklaring på nævnte poster og mener, de må være fradragsberettiget som neden nævnt forklaret:

VVS regningen er gået til reetablering af hovedvandsledningen frem til udlejet stuehus (selve det lovpligtige plastrør + vist 2 mestertimer).

Maling er anvendt rundt på gården primært porte i lade samt udbedring på stuehustag.

[virksomhed6] - er ligeledes forklaret: 4 meget utætte tagvinduer i stuehus er udskiftet -

14.688 kr./18.360 kr. inkl. moms.

Bemærk at selv sammen med maling kan udgifterne indeholdes i rammen for den vedligeholdelse, der er fradragsberettiget.

Resten af [virksomhed6] er reparation/ genskabelse af gulv efter hhv. 1999-stormen og opgravning til reparation af hovedvandsledning.

Det skal medgives, at isolering af gulv, der dog var isoleret på gammeldags maner før 'ødelæggelserne', formentlig må ses som en forbedring og ikke vedligeholdelse. Isoleringen skulle dog foretages, hvad enten der skal være bolig eller dyr i bygningen. Beløbet til gulvisolering er omk. 18.000 kr.

Efter SKATs liste under 2013 kan jeg derfor ikke umiddelbart godkende:

Korrektion af biludgifter	14.109 kr. dog kun med 10.582 kr.
Driftsmiddelanskaffelse til afskrivning	48.000 kr. (ex. moms)
Korrektion af vedligeholdelse af stuehus	12.775 kr. (inkl. moms)
Maler	15.750 kr. (inkl. moms)
VVS	10.814 kr. (inkl. moms)
[virksomhed6]	69.835 kr. (inkl. moms) (dog kun med 47.335 kr.

Det følger heraf, at jeg er helt enig i følgende poster:

Dobbelt fradrag forsikring	2.220 kr.
Dobbelt fradrag ejendomsskat	11.428 kr.
Refunderede energiudgifter	12.940 kr.
Dobbelt fradrag for lokaleomkostninger	23.947 kr. (bemærk dog at vand + vedligeholdelse ikke er dobbelt fratrukket)
Privat andel af telefon	2.138 kr.

Note 1 (der omfatter alle årene): Det ikke godkendte fradrag for lejeværdi 10.344 kr. er vist korrekt. Men, det skal ses sammen med LL § 12 A, hvorefter 250 % af ejendomsværdiskatten (14.160 kr. 2013) altså i alt 35.400 kr. af lejeindkomsten formentlig ikke skal beskattes på grund af, at tilknytningskravet må anses for opfyldt. Se senere.

(...)

2014

Jeg har tidligere indgivet forklaring på nævnte poster og mener de må være fradragsberettiget.

Efter SKAT's liste under 2014 kan jeg derfor ikke umiddelbart godkende:

Korrektion af biludgifter	10.886 kr. dog kun med 8.165 kr.
Driftsmiddelanskaffelse til afskrivning	18.400 kr.

Det følger heraf, at jeg er helt enig i følgende poster:

Dobbelt fradrag forsikring	11.524 kr.
Dobbelt fradrag ejendomsskat	10.684 kr.
Refunderede energiudgifter	11.347 kr.
Privat andel af telefon	1.873 kr.

Fsva. lejeværdi se Note 1 under 2013.

2015

Jeg har tidligere indgivet forklaring på nævnte poster og mener de må være fradragsberettiget. Efter SKATs liste under 2014 kan jeg derfor godkende:

Privat andel af telefon

1.787 kr.

Men ikke umiddelbart godkende:

Korrektion af biludgifter

14.679 kr. dog kun med 11.010 kr.

Om lejeværdi - se tidligere note 1.

(...)”

Klageren har suppleret med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”Udover de fejl fra min side jeg flere gange har beklaget, drejer sagen sig primært om:

1) Driftsmæssig kørsel.

2) Vedligeholdelse af udlejet stuehus.

3) Tilknytningskravet fsva. Ligningslovens § 12 A.

4) Vedligeholdelse af driftsmæssige udlænger.

5) Straksafskrivning og hensættelser.

- alle vedr. et mindre landbrug, jeg driver som hovederhverv.

Da jeg tidligere indgående har forholdt mig til SKATs afgørelse herunder også beløbsmæssigt koncentreret i et dokument benævnt bilag 2 (brev til SKAT af 11.1.17), skal jeg her fremføre:

Jeg har påstået en generel tilfældighed i SKATs sagsbehandling og afgørelse, der omfatter samtlige nævnte punkter og som jeg mener, samlet set, bringer afgørelsen på kant med Forvaltningslovens bestemmelser. Det opsummeres efter kort gennemgang af nævnte punkter.

ad 1) Selvom jeg har fremlagt samtlige bilag og tilbudt både at oversende dem fysisk og at genetablere en kørselsbog pbha., kommer SKAT i første omgang frem til, at jeg kun kan fradrage 10 % af samtlige udgifter til kørsel. Efter oplysning til SKAT om, at posten indeholder udgifter til motorsav og vandpumpe (benzin) kommer man frem til: 20 %s fradrag til driftsmæssig kørsel ?!

Forudsat man tager udgangspunkt i de dokumenterbar udgifter (bilagene) til kørsel/ transport vedr. driften af landbruget, må man nødvendigvis komme frem til, at bilen faktisk anvendes noget over 90 % til driften og i minimal omfang til transport af min ringhed fra og til virksomheden. Hertil kommer driftsmæssig kørsel for at se på maskiner, m.v., der ikke kan dokumenteres - udover ved opringning til de pågældende. (I tilfælde hvor bilen anvendes privat er benzinregningen herfra end ikke med i driftsregnskabet).

Selvom opjusteringen kan opleves venligt, er det ikke helt indlysende, hvordan drivmidler til motorsav og pumpe kan påvirke den foretagne samlede driftemæssige kørselsudgift ?!

Jeg kan derfor ikke se andet, end at SKATs afgørelse er en noget uvenlig underkendelse af fakta.

SKAT eller jeg burde, som det mindste, have haft lejlighed til at gennemgå bilagslisten for det tilbagelagte antal driftsrelateret kilometer (jeg kører i alt noget under 5000 km om året).

Ad 2 og 4) De udgifter der nægtes fradrag for, er vedligeholdelse, der – som allerede gennemgået i materialet - holder sig indenfor de grænser, der er hertil af hhv. driftsbygninger og udlejet stuehus.

SKATs antagelse om, at der er tale om 'nyinstallationer' (f.eks. af en vandforsyning fra 1908, målerbrønd m.v. har intet med evt. indretning af bolig i tildlgere svinestald at gøre) gør helt op med begrebet vedligeholdelse. Alt syntes at blive til installationer udfra det synspunkt at gammelt nu engang udskiftes med nyt og bedre. SKAT lægger i øvrigt selv vægt på om vedligeholdelsen holder sig inden for det fradragsberettigede, men syntes ikke at være konsekvent i den holdning.

Da beløbene er indenfor, hvad der må fradrages som alm. vedligeholdelse forekommer det noget tilfældigt, at de foretagne vedligeholdelser i mit tilfælde skal ses som 'nyinstallation(er)'.

SKAT forholder sig (derefter) til driftsudgifter på udlejet stuehus: lejeindtægten er ikke momspligtig, hvorfor momsen på vedligeholselse ikke er fradragsberettiget - i momsregnskabet.

Min holdning er, at min udgift til vedligeholdelse som enhver anden udlejer er momsbelagt og derfor en udgift. For udlejere, almen boligselskaber m.v. er momsen fuldt fradragsberettiget. SKAT har imidlertid ret i, at momsen ikke skal fradrages i momsregnskabet, men indgå direkte i skatteregnskabet. Jeg beklager fejltagelsen.

Fsva. vedligeholdelsen af driftsbygninger: de fratrukne udgifter holder sig – som allerede nævnt - indenfor de grænser, SKAT selv har opstillet. (Jævnf. C.C.4.4.2 Vedligeholdelse af landbrugsbygninger m.v.)

Man læner sin argumentation op af, at navnlig en bygning (den der måske skal indrettes til beboelse) ikke fradragsberettiget kan vedligeholdes. Forholdet er, at den bygning overhovedet ikke er påbegyndt indrettet til beboelse. Det der er foretaget, er helt overvejende, at bringe den tilbage til en stand den var i før 1999-stormen. Noget der alligevel skulle laves, hvis der igen skulle være f.eks. svin/ husdyr i bygningen.

SKAT taler (igen) om nyinstallation – i forbindelse med renoveret vandledning. Forholdet er, at en gammel utæt er udskiftet med en ny. Det er en nødvendig vedligeholdelse af vandforsyningen både til udlejet stuehus og til drift (sprøjtning m.v.) af landbruget. (Den påbudte målerbrønd, der er det eneste 'nyinstallerede', og som intet har med evt. fremtidig indretning til beboelse at gøre, udgør et meget lille beløb af de samlede VVS-udgifter, der nu nægtes).

Hvis jeg ikke direkte skal lade gården forfalde/ ophøre med at drive landbrug/ udleje stuehuset er jeg nød til at vedligeholde som sket!

Ad 3) I spørgsmålet om tilknytningskravet mener jeg SKAT endnu engang fejler/ gør sig skyldig i et fejlskøn.

Man afviser kategorisk med henvisning til et kilometerantal mellem min bolig og det udlejede stuehus og nævner en sag, hvori en lidt mindre afstand (ved dom) har givet frakendelse af tilknytningekrav. Det selvom jeg har oplyst SKAT, hvad loven konkret siger, nemlig at det er plejeelementet, der er afgørende - fastholdes afvisningen uden nærmere argumentation.

Jeg har endvidere oplyst pasning af min mor fsva. transport af dagligvare, hjælp til rengøring af stuehus, pasning af have, fremskaffelse af brændselsmidler, betaling af regninger m.v. Alt uden det på nogen måde giver SKAT anledning til at ændre indstilling endsige søge sagen endnu nærmere oplyst. Hvis det er i overensstemmelse med Folvaltningslovens krav til redelig sagsbehandling, kan jeg ikke se, at den bestemmelse nogen sinde kan komme i anvendelse ?

Spørgsmålet om tilknytningskravet (og driftsmæssig kørsel) mener jeg er karaktaristisk, for den måde jeg behandles på og årsagen til, at jeg har anført, at jeg mener sagsbehandlingen fremstår som noget tilfældig og ufaglig/usaglig. Følgende tendenser fra SKATs side underbygger den 'overhøjhed' man tiltager sig i forhold til sagens fakta:

Man ønsker således øjensynlig at kunne granske spørgsmålet selv efter en afgørelse. Man underkender, at jeg allerede har forholdt mig til de konkrete beløb, der klages over og man ønsker at være den part, der afsluttende skal høres i sagen!

Jeg kan ikke udlægge det som andet, end at SKAT generelt tiltager sig en myndighed, der ikke syntes i overensstemmelse med SKATS egne vejledning eller lovgivning på området.

Ad 5) Endelig skal jeg om hensættelser og (straks)afskrivninger nævne, at selvom det på længere sigt ikke har den store skattemæssige betydning, er det dog således, at hensættelser kan foretages efter (C.A.1.2.2 Fradragstidspunkt), 'når der er en retslig forpligtigelse'.

Som aktiv landmand er jeg efter lovgivningen nød til at anskaffe en marksprøjte (og andet udstyr), der er lovlig. Beløbet er opgjort efter de daværende oplysninger herunder omkostninger til indkøb, selve lovpligtige syn etc. - og ville naturligvis være blevet reguleret. Samme argument om vedligeholdelse af en kommunal regnvandsledning,

Straksafskrivninger af 2 gamle maskiner er ligeledes faldet SKAT for brystet. Det fremgår af AL § 6 pkt. 1 'at driftsmidler hvis fysiske levealder ikke må antages at overstige 3 år ' kan straksafskrives.

Jeg citerer fra SKATs egen vejledning: Når levetiden for et driftsmiddel skal bedømmes, vil det i almindelighed være vejledende, hvor lang den gennemsnitlige alder for tilsvarende driftsmidler er. Der gælder ret strenge krav til et bevis for at kunne fravige gennemsnitslevetiden på grund af konkrete forhold.

Som oplyst er den gennemsnitlige levealder for begge maskiner langt overskredet, både hvad angår fysiske alder, stand samt de timer, de har gået. Jeg mener mig derfor helt berettiget til de foretagne dispositioner.

Det syntes måske derfor mindre heldigt, at SKAT ikke argumenterer udfra nævnte gennemsnitslevetid, men istedet efterspørger dokumentation for aktivets undergang !? (Bemærk at det logisk fremgår at noget (f.eks. med god vedligeholdelse !) holder længere end gennemsnitet – og at afskrivningsreglerne giver en afskrivningsperiode for nye maskiner på 3 – 4 år.)

Samlet: Alt, tilknytningskravet, kørsel, vedligeholdelse og afskrivning/ hensættlse tilsidesættes katagorisk men med en efter min mening diskutabel argumentation udfra SKATs egne oplysninger og retningslinjer (loven) sammenholdt med fakta.

Jeg kan afslutningsvis nævne, at jeg har konsulteret ikke mindre end 3 landboforeningers skatteeksperter i forbindelse med tvisten. De syntes - som jeg - uforstående overfor SKATs synspunkter.”

Klageren har den 14. januar 2021 indsendt supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen. Bemærkningerne indeholdt nye påstande samt bortfald af allerede fremsatte påstande. Skatteankestyrelsen afviste ved afgørelse af 22. september 2021, sagsnummer 21-0085379, de supplerende klagepunkter om fradrag for telefonudgifter og om SKATs forhøjelser som følge af dobbeltfradrag for lokaleomkostninger, forsikringer og energiafgifter, da fristen i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, ikke var overholdt.

Af klagerens supplerende bemærkninger den 14. januar 2021 fremgår følgende:

”(...)

For så vidt angår stuehuset og driftsbygningerne og de nu i forbindelse hermed efterspurgte oplysninger - er forhistorien, at nævnt – navnlig i selve bygningsværket, dvs. mure, gulve, døre, vinduer etc. var meget forsømt, da jeg overtog ejendommen fra mine forældre.

Der var således ingen brugbare vinduer på loftet i stuehuset fra 1857. De var enten rådnet eller rustet væk. Gulvet var ligeledes rådnet, den gamle isolering (avner fra 1920'erne!) var uanvendelig. Selve taget var utæt. Det lå ved overtagelsen klart, at min mor ville blive boende i stuehuset – hun ville ganske enkelt ikke andre steder hen. (Anslået til 925.000 kr.)

Samme grundbeskrivelse kan anføres om driftsbygningerne, der er fra hhv. 1870-75, 1890-95 og 1938. De 2 første bygninger har lidt af, at dele af taget røg af under stormen i hhv. 1967 og 1999. Den såkaldte svinestald - var mest medtaget af stormen 1999. (Anslået til 300.000 kr.)

Landsrettens afgørelse på min klage over ejendomsvurderingen giver en generel dokumentation for, at nævnte vedligeholdelse var nødvendig, idet vurderingen af ejendommen – ikke mindst af netop stuehus og driftsbygninger - blev kraftig nedsat.

Ligeledes var der overbevisende påtale fra bygningsforsikringen om den forholdsvis ringe stand, hvilket jeg ikke kunne se bort fra.

00000

Som det fremgår af [person2]s gennemgang, er der 2013 foretaget umiddelbart store indkøb af materiale hos bl.a. [virksomhed6] i [by6]. Disse primært til erstatning af de vinduer der stort set ikke var på 1. sal i stuehuset samt reparation af gulvet i svinehuset.

I årene efter er tagstene på stuehuset renset og repareret med cement og derefter malet, fordi det som nævnt var utæt mange steder, mens gulvet i svinehuset er støbt, bjælkerne udskiftet og afventer nu permanent afstødning som tidligere.

Jeg har samlet det adspurgte i Tabel 1 og håber det er tilstrækkeligt, ellers er jeg naturligvis til rådighed for flere oplysninger. Ligeledes håber jeg, at billeder af de pågældende større fakturaer er fyldestgørende.

00000

Efter aftale med Skatteankestyrelsens har jeg mulighed for at kommenterer hele redegørelsen fra 2017.

Navn:	Beløb:	Kommentar:

Korrektion af hensættelse	20.500 kr.	https:// www.skat.dk/SKAT... Den generelle grund til at jeg har opereret med hensættelser, er, at jeg i en række tilfælde mente/ mener, der lå/ ligger en 'lovbestemt' forpligtigelse hhv. miljølove, forsikring og lokalplan/ bevaringsværdighed. Forholdet konkret her er, at jeg skulle købe ny marksprøjte, da den gamle ikke ville være lovlig året efter. Prisniveauet for en marksprøjte af en vis kvalitet er som anført. Generelt afstår jeg imidlertid fra hensættelser.
Dobbelt fradrag for forsikringer	2.200 kr.	Ses ikke at være sket.
Dobbelt fradrag for ejendomsskat	11.428 kr.	Helt klart min fejl (sløseri).
Korrektion af biludgift	11.086 kr.	https:// www.skat.dk/skat... Ikke forstået. Jeg tilbød straks at lave en kørselsbog efter bilag. Det ville [person2] ikke. Jeg tilbød derpå at oversende samtlige bilag. Det ville han heller ikke. Jeg forstår nu, at SKAT har 75 % til privat og 25 % til drift. Jeg har betragtet bil som et blandet driftsmiddel med 75 % til drift og 25 % til privat: Benzin 8.310 kr. + rep. 4.691 kr. + 'bilforsikring' 5.604 kr. (bil 2276 kr., rest traktor) + vægtafgift 1.550 kr. Umiddelbart i alt 20.155 kr.- men fratrækkes det til traktor m.v. fås 16.827 kr. Hertil kommer en vandpumpe til dels stuehusets kælder dels markdræn – 1.000 kr. (i benzin) og motorsav 2.000 kr. (ligeledes benzin) kr. - tilbage 13.827 kr. i rene omk. til bilen. 75 % drift - 25 % privat medfører, at 10.350 kr. må kunne fradrages. Accept af forhøjelse derfor med 3.477 kr. x)
Refunderet energiafgift	12.940 kr.	Ikke forstået. Der er købt diesel for 32.720 kr. Jeg pløjede stadig dengang. Energiafgift (som er fratrukket på momsregnskabet) er omk. 30 % eller 9.816 kr.
Telefon	2.138 kr.	Taler næsten ikke privat.
Dobbelt fradrag lokaleomkostninger	26.578 kr.	Igen forstår jeg ikke. Visse beløb optræder fejlagtigt dobbelt nemlig i vareforbrug og i lokaleomkostninger. Men vedligeholdelse og affald er ikke dobbelt fratrukket, derfor er beløbet højst 24.892 kr.
Driftsmiddelanskaffelse til afskrivning	48.000 kr.	https:// www.skat.dk/skat... Min mening var, at traktoren var så dårlig/ udslidt at straksafskrivning kunne foretages. Skattemæssigt uden betydning nu.
Yderligere afskrivning på driftsmidler	- 12.000 kr.	Se ovenfor. Ikke relevant længere.
Korrektion af vedligeholdelse af stuehus	12.775 kr.	Ikke forstået. Der er indkøbt for i i alt 69.835 kr. [virksomhed6] (vinduer + tømmer stuehus) rest er cement m.v. til svinehuset genetablering af gulv/ vægge) og Maler 15.750 kr. stuehustag + tag på udbygninger). Jævnf. Landsskatteretten vurderinger af hhv. stuehus samt udbygninger er beløbene under 5 % (pr. år) til vedligeholdelse. Det skal bemærkes, at der er en del opsat vedligeholdelse – også i min ejerperiode. Og endvidere at den måde SKAT ser på vedligeholdelse i ejerperioden forudsætter løbende vedligeholdelse, der ikke har fundet sted her. Jævnf. Landsskatterettens afgørelse.
Tilslutningsafgift til afskrivning	44.078 kr.	Ikke forstået – hvad er det for et beløb ? Hvis det er den gamle traktor er den nu med 2 gange. Ikke relevant længere.
Afskrivninger på tilslutningsafgift	- 8.816kr.	Et gennemgående beløb der ikke forstås. Jævnf. Ovenstående om stuehus.
Ikke godkendt fradrag for 'lejeværdi'	10.344 kr.	Da min mor lejer stuehuset skal jeg vel ikke betale lejeværdi af egen bolig ?

x) Det skal oplyses, at heri indgår også en ikke ubetydelig kørsel vedr. de huse, jeg passer, får vederlag for der beskattes.

Afgørelse 2014:

Navn:	Beløb:	Kommentar:

Korrektion af hensættelse	10.000 kr.	Se kommentar i 2013 om hensat. Accepteret at det udgår.
Dobbeltfradrag for forsikring	11.524 kr.	Formentlig brandforsikring. Ses ikke at være fradraget dobbelt.
Dobbeltfradrag ejendomsskat	10.684 kr.	Igen en sløs fra min side. Accepteret at det udgår.
Korrektion af biludgift	8.554 kr.	Se 2013. Jeg mener, at 75 % må være at fradrage. Bilforsikring 2.303 kr. rest traktor + Vægtafgift 3.131 kr. + Benzin 6.150 kr. I alt 11584 kr. Men - til driften høre som nævnt både motorsav til kratrydning (2.000 kr. i benzin) og en pumpe til bl.a. at tømme kælder i stuehus (1.000 kr. i benzin). Udg. er derfor 8.584 kr. 75 % betyder, at 6.444 kr. må kunne fradrages. Accepteret at der forhøjes med 2.140 kr.
Refunderede energiudgifter	11.347 kr.	Ikke forstået. Der er købt diesel for 32.720 kr. Jeg pløjede stadig. Energiafgift (som jeg har fratrukket på momsregnskabet) er omk. 30 % eller 10.907 kr.
Privat andel telefon	1.873 kr.	Taler næsten ikke privat.
Driftsmiddelanskaffelse til afskrivning	18.400 kr.	Forstås ikke – er det lille rendegraver skal nedenstående afskrivninger op med 10.000 kr.
Yderligere afskrivning på driftsmidler	- 3.600 kr.	Se 2013 i alt 13.600 kr. Difference er 4.700 kr. Menes ikke relevant længere.
Afskrivning på tilslutningsudgifter	- 8.816 kr.	Forstås ikke – næppe relevant se 2013.
Ikke godkendt fradrag for lejeværdi	10.344 kr.	Da min mor lejer stuehuset skal jeg vel ikke betale lejeværdi af egen bolig.

Afgørelse 2015:

Navn:	Beløb:	Kommentar:

Korrektion til hensættelse	50.000 kr.	https:// www.skat.dk/SKAT... Det gælder døre og vinduer i den staldbygning, der blev 'smadret' under 1999 stormen og som forsikringen havde de kraftigste kommentarer til. De ville kun erstatte taget dengang. Umiddelbart accepteres imidlertid SKATs holdning om at posten udgår.
Korrektion af biludgifter	11.534 kr.	Se 2013/14. Jeg mener stadig 75 % må være at fradrage. Umiddelbar bilforsikring 4.295 kr. (men heri indgår knapt 2.000 kr. til traktorer) + Vægtafgift 4.754 kr.men traktor indgår med 1.369 kr. + Benzin 8.350 kr. Som nævnt 3.000 kr. til hhv. pumpe og motorsav. I alt 11.030 kr. - medføre at 8.268 kr. må kunne fradrages - altså accepteres en forhøjelse på 2.762 kr.
Refunderede energiudgifter	8.135 kr.	Ikke forstået. Der er købt diesel for 18.535 kr. Jeg pløjede ikke længere. Energiafgift (som jeg har fratrukket på momsregnskabet) er omk. 30 % eller 6.178 kr.
Privat andel af telefon	1.787 kr.	Se tidligere.
Yderligere afskrivning på driftsmiddel	- 10.200 kr.	Ikke relevant – jævnf. tidligere.
Afskrivninger på tilslutningsafgift	- 8.816 kr.	Forstås stadig ikke
Korrektion af tilslutningsudgift vedr. stuehus	- 2.089 kr.	Forstås ikke
Ikke godkendt fradrag for 'lejeværdi'.		Se tidligere

Tabel 1:

Bilagsnr. (mit regnskab)	Art	Beløb	Kommentar

2013
227	VVS	10.813 kr.	Fyr – udlejet stuehus
231	Tømmer	2.358 kr.	Værkstedsloft
245	Sikkerhedssæt	1.261 kr.	Til tagarbejde
275	Isolering	9.950 kr.	Stuehus – erstatning for avner
279	Murbukke	1.000 kr.
290	Bjælker	13.431 kr.	Svinestald
290a	Maling	15.750 kr.	Stuehus + udlænger

2014
227	Nedbrydningshammer	2.454 kr.	Ødelagte gulve svinestald op
250	Lille rendegraver	23.000 kr.	Ødelagt gulv svinehus op + dræn mark + hovedvandledning
251	Landbrugsvogn	12.000 kr.	Bortkørsel af jord + korn

2015
2	VVS	6.265 kr.	Udskiftning af hovedvandledning
90	Grus	2.200 kr.	Støbning af gulv i svinehus
98	VVS	3.474 kr.	Udskiftning af hovedvandledning
179	Grus	4.400 kr.	Støbning af gulv i svinehus + vand
239	Grus	2.200 kr.	Støbning af gulv i svinehus + vand
288	Grus	3275 kr.	Støbning af gulv i svinehus + vand

”

Klageren har uddybet med følgende angående fradrag for købsmoms:

”(...)

Det følger heraf, at jeg mener, at moms af vedligeholdelsen på driftsbygninger og det udlejede stuehus så også må være fradragsberettiget.

SKAT har sået tvivl om min indstilling. Det, der ligger i det angivne citat, er, at de angivne vedligeholdelsesudgifter på hele ejendommen er alm. driftsudgift, mens SKAT i en passus har ment, at det er vedligeholdelse af det udlejede stuehus i alt fald ikke.

Det er anledningen til, at jeg skrev at fsva. driftsudgifter på stuehuset måtte det være således, at jeg så ikke skulle ses som erhvervsdrivende udlejer, hvor man ellers har moms i et regnskab/ opgørelse og driftsregnskab i en anden, men at jeg skulle ses som ikke momspligtig udlejer, hvor der kun foreligger et regnskab.”

Klageren har den 8. juli 2021 indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Man besvære sig i begge instanser generelt over manglende muligheder for at kontrollere/ gennemgå mine skatteforhold herunder kørsel m.v. til trods for, at jeg fra sagens start har tilbudt kørebog, ændret regnskabsopstilling, indsendelse af samtlige fakturar etc.

Man fortsætter behandlingen af f.eks. kørslen – der efter min opfattelse er meget karakteristisk for måden at argumentere på sagen igennem - med at inddrage en periode, der ligger udenfor den, man ønsker nærmere belyst. Der er da tale om anden bil. Jeg var ikke ejer af gården på det tidspunkt og havde et andet vedligeholdelsesansvar. Og man konkluderer derpå et antal kørte kilometer på knapt 5000 årligt, hvor man mener omk. 1000 (20 - 25 %) (!?) er erhvervsmæssig og hæfter sig så yderligere ved, at der er 1,5 km fra hjem til arbejdsplads 'som jeg nok køre (privat) hver dag'.

Fakta er, at jeg primært køre i bil, når der skal materialer/ værktøj med på gården – eller til de 2 huse - hvilket jeg kunne dokumenter med den kørselsbog, jeg ville fremlægge.

Fsva. kørslen specielt i forbindelse med de 2 – også ældre - ejendomme jeg passer og som også har et betragteligt vedligeholdelsesbehov - fortsætter argumentationen med at neglere den med henvisning til at de ejendomme 'jo ligge nær min bolig'.

Jeg vil grundlæggende ikke fornærme nogen, men det betyder jo ikke, at materialer/ værktøj til pasning af husene i form af kalkning, maling, reparation af diverse installationer m.v. kommer af sig selv. De skal – ligesom de til gården – hentes. Også hvis der forekommer 2 – 3 hent til samme opgave.

Skulle man have ret mht. antal erhvervsmæssig kørte kilometer, betyder det, at jeg ville bruge næsten en ottendedel af den 'tildelte erhvervsmæssige kørsel' alene på at køre til [...] med affald.

Nægtet mulighed for indlevering af kørselsbog/ nægtet fakturaer, der kunne bevise/belyse fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel syntes ikke umiddelbart forståelig eller acceptabel.

Tilslutningsproblemet mht. vand er et andet forhold der undre en del. For det første er der ikke tale om ny tilslutning. Der er tale om, at gamle vandrør fra 1908 er udskiftet med nye for at få vand til såvel erhvervsmæssig brug som til det udlejede stuehus. Altså en klar reparation som følge af frostsprængning. Efterfølgende udbedring af gulv i gl. svinestald – der i øvrigt også tidligere er frostsprængt, fordi det stod åbent efter 1999-stormen - er en mindre del af selve projektet med den udskiftede rørledning.

SKAT.dk C.H.3.2.3.4.2 - Anvendelse af nye og bedre materialer medfører ikke i sig selv, at udgifterne hertil helt eller delvist betragtes som ikke-fradragsberettigede forbedringsudgifter.

Udgiften til ny vandledningen er ikke godt 44.000 kr., men VVS + noget grus til dækning af renden.

III

Omkring skattepligtig huslejeberegning af hvad min mor (nu nylig afdød) betalte i husleje, gør man nærmest nar af den pasning og pleje, jeg har ydet årene igennem som forudsætning for, at hun kunne bo i eget hjem. Man henviser som argument til en sag, man mener er sammenlignende (herren med hjerteproblemer men tydeligvis selvhjulpen), men som intet omhandler behovet for den personlige pasning og pleje (tilknytning) jeg har ydet, og som er baggrunden for bestemmelsen.

Vedligeholdelse af stuehus - igen ser man bort fra at tagvinduerne af jern blev utætte som følge af frostsprængning.

Generelt om vedligeholdelse: Reglerne findes som bekendt i (SKAT.dk C.H.3.2.3.4.2), hvor 'slid og ælde i den nuværende ejers ejertid' behandles.

Man nævner bygningernes samlede værdi til 300.000 kr., og fastslår at jeg så har vedligehold på 15.000 kr. årligt (5 %). Man medtager dermed ikke vedligeholdelse af det udlejede stuehus. Og man tager igen ikke hensyn til SKAT.dk C.H.3.2.3.4.2 at:

Udgifter, der er afholdt til udbedring af skader, der er opstået efter overtagelsen af den faste ejendom på grund af vejrliget, f.eks. frostsprængninger eller råd i træværk, kan fratrækkes. Sådanne skader kan normalt udbedres ved foranstaltninger, som sædvanligvis karakteriseres som vedligeholdelse.

Ej heller:

Når en husejer har opsat eller udskudt de almindelige fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter i et længere tidsrum, er der normalt fradrag for de samlede vedligeholdelsesudgifter på det tidspunkt, hvor de afholdes.

Som bekendt købte jeg gården 2007, mens den periode der ønskes nærmere belyst er 2013, 2014 og 2015. Dermed er det 6 – 7 års udskudt vedligeholdelse eller i alt fald 90.000 kr. 'i puljen' fsva. erhvervsbygninger + hvad der er til det udlejede stuehus.

En ejer af en udlejningsejendom udskiftede i 1987 de forsatsvinduer, som han havde isat i 1978, til to-lags termovinduer. Ifølge en skønserklæring havde den tidligere vindueskonstruktion i 1987 haft en restlevetid på 10-15 år under forudsætning af løbende vedligeholdelse. Ejeren havde ikke afholdt vedligeholdelsesudgifter på vinduerne siden 1978, og der skulle foretages en hovedistandsættelse, der ifølge skønserklæring ville have kostet ca. det samme som de isatte termovinduer. Landsskatteretten fandt, at der var tale om en opsat vedligeholdelsesudgift, der var fuldt fradragsberettiget, jf. SL § 6, litra e, sammenholdt med § 6, litra a. Se TfS 1993, 482 LSR.

Det, der skal lægges til grund for den nægtede straksafskrivning på traktor og minigraver, er: C.C.2.4.2.4.5:

Når levetiden for et driftsmiddel skal bedømmes, vil det i almindelighed være vejledende, hvor lang den gennemsnitlige alder for tilsvarende driftsmidler er.

De maskiner der er tale om er 40 – 50 år gamle og er dermed langt udover, hvad der regnes for normal 'gennemsnitlige alder'. Skattemæssige afskrivninger på maskiner er 4 – 5 år. Pågældende maskiner er altså 10 gange så gamle.

VII

Internetforbindelsen/ telefon er der også bemærkninger til. Men man ser bort fra, at der helt overvejende er tale om erhvervsmæssig brug af telefonen og, at internettet er en nødvendighed, for at kunne indsende, hvad der er krævet til offentlig myndighed - hvilket overvejende vil sige Landbrugsstyrelsen.

Konklusion

Jeg har vel netop ikke et overforbrug på vedligeholdelse hverken af stuehus eller erhvervsbygninger.

Behandlingen af sagen i det hele taget ikke tager udgangspunkt i den af mig kopierede/ indsatte officielle praksis samtidig med at den – efter min forklaring – på visse punkter klart forfølger det spor, der er anlagt ved sagens behandling i 1. instans om: Der skal betales mere i skat!

Jeg må derfor gentage, at behandlingen er et ganske udmærket udtryk for, hvorfor jeg ikke mener Forvaltningslovens bestemmelser om en objektiv og faglig sagsbehandling er fulgt.

Endelig henviser jeg til den meget detaljerede gennemgang, jeg har fremlagt 11.1.2021.

Disse mine betragtninger skal imidlertid ikke undskylde det sløseri, jeg erkendt har begået bl.a. fsva. visse dobbelte fradrag m.v. Men - jeg mener stadig ikke, at skulle behandles så meget udenfor alm. praksis af den grund.”

Klageren har efter udsendelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling i bemærkninger til de genskabte kørselsregnskaber for indkomstårene 2013-2015 gjort gældende, at den erhvervsmæssige kørsel i de påklagede indkomstår 2013-2015 udgør henholdsvis (4.697 km af 3,82 kr. =) 17.943 kr., (4.026 km af 3,73 kr. =) 15.010 kr. og (4.013 km af 3,70 kr. =) 14.848 kr.. Kørsel til [ejendom1] indgår ikke i kørselsregnskaberne og den heraf følgende kilometeropgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

De supplerende klagepunkter af 14. januar 2021 blev afvist af Skatteankestyrelsen ved afgørelse af 22. september 2021. Afvisningen var begrundet i manglende overholdelse af 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3. Landsskatteretten tager således ikke stilling til disse klagepunkter.

Ugyldighed

Myndighedernes begrundelsespligt ved skriftlige afgørelser, som ikke giver modtageren fuldt medhold, er fastslået i forvaltningslovens § 22. Indholdet af begrundelsespligten fremgår af forvaltningslovens § 24. Efter § 24, stk. 1, skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, som ligger til grund for afgørelsen. Er der i afgørelsen foretaget et administrativt skøn, skal begrundelsen ligeledes angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Efter § 24, stk. 2, skal begrundelsen indeholde en kort redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som af myndigheden er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. (Loven kan findes på wwww.retsinformation.dk)

Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT har begrundet afgørelsen med henvisning til de relevante retsregler, samt at SKAT for den skønnede fordeling af biludgifter på henholdsvis erhverv og privat anvendelse under pkt. 4 har gengivet de hovedhensyn, der er lagt vægt på. Landsskatteretten bemærker i øvrigt, at SKAT for den skønnede fordeling af biludgifter i afgørelsens pkt. 4 har ændret skønnet til klagerens fordel fra en erhvervsandel på 10 % til 25 % efter modtagelsen af klagerens bemærkninger til det i forslaget anvendte skøn.

Landsskatteretten finder således, at SKATs afgørelse ikke er behæftet med begrundelsesmangler, og kan ikke tiltræde påstanden om ugyldighed.

Klagerens påstande og SKATs høringssvar relateret til moms

Klageren har gjort gældende, at de af SKAT afviste fradrag for købsmoms på udgifter til vedligehold på stuehuset og driftsbygninger skal konverteres til yderligere skattefradrag for udgifter til vedligehold på stuehuset og driftsbygninger.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT ikke har korrigeret det af klagerens foretagne fradrag for købsmoms på udgifter til vedligeholdelse på driftsbygningerne. Landsskatteretten behandler ikke momsspørgsmålet yderligere.

Klageren har opgjort en udgift på 22.545 kr. inkl. moms til udskiftning af tagvinduer på stuehuset. Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT ved beregning af fradrag for udgifter til vedligeholdelse af stuehus har anvendt beløbet 22.545 kr. SKAT har således inkluderet momsbeløbet i beregningen fradraget for udgifter til vedligehold på stuehuset. SKAT har herved imødekommet påstanden vedrørende skattemæssigt fradrag for det ikke godkendte fradrag for købsmoms. Landsskatteretten behandler ikke momsspørgsmålet yderligere.

Fradragsret for udgifter

Statsskattelovens § 6, litra a, hjemler ret til fradrag for udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i årets løb. (Loven kan findes på www.retsinformation.dk)

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. (Afgørelser offentliggjort med SKM-nummer kan findes på www.skat.dk)

For at der kan godkendes fradrag for driftsomkostninger, kræves det, at der foreligger dokumentation for, at udgiftsafholdelsen er sket, og at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden. Det påhviler skatteyderen, som ønsker et fradrag, at dokumentere, at udgiften er afholdt, samt at udgiftsafholdelsen har haft den nødvendige driftsmæssige begrundelse. Udgiftsafholdelsen og registreringen heraf skal dokumenteres ved bilag. Tilstedeværelsen og den bevismæssige værdi af et bilag er afgørende for, om fradrag skal indrømmes jævnfør Landsskatterettens kendelse af 18. juli 2003, offentliggjort i SKM2003.441.LSR.

Landsskatteretten bemærker, at regnskabsmaterialet i nærværende klagesag er særdeles mangelfuldt. Retten har alene har taget stilling til de konkrete klagepunkter og ikke til rigtigheden af klagerens generelle bogføring og adgangen til de foretagne fradrag i øvrigt.

Fradrag for biludgifter i indkomstårene 2013-2015

Fradrag for udgifter til erhvervsmæssig kørsel er særskilt reguleret i ligningsloven § 9 B. Heraf fremgår, at selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, som omfatter:

•	befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
•	befordring mellem arbejdspladser og
•	befordring inden for samme arbejdsplads.

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B. (Loven kan findes på www.retsinformation.dk)

Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort som SKM2009.477.VLR.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav:

?	Hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning
?	Datoen for kørslen
?	Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
?	Bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed

Klageren har ikke overfor SKAT fremlagt et kørselsregnskab for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget en skønsmæssig fordeling af den erhvervsmæssige og private kørsel.

Det fremgår af oplysninger fra synsrapporten for bilen Skoda Felicia, at denne har kørt 20.000 km i perioden 2010-2012, som er sidste tilgængelige oplysninger om bilen, der afhændes af klageren primo 2015. Dette svarer til 6.667 km årligt for de 3 år. Der findes ingen tilgængelige synsrapporter for bilen Toyota Carina i klagerens ejerperiode, og der findes derfor ikke nyere konkrete oplysninger om klagerens samlede kørsel i de påklagede indkomstår. Landsskatteretten finder, at klagerens erhvervsmæssige og private forhold i relation til moderen i de påklagede indkomstår 2013-2015 ligger i tråd med klagerens forhold i perioden 2010-2012, hvor klageren ligeledes var ejer af ”[ejendom1]”, og moderen var beboer på ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Retten finder følgelig, at oplysninger om kørsel i disse foregående år kan anvendes som pejlemærker i den skønnede samlede og erhvervsmæssige kørsel i 2013-2015. Retten bemærker, at hvis klageren havde udfærdiget kørselsregnskaber, som opfylder betingelserne, så kunne klageren på denne måde have godtgjort den samlede kørsel i de enkelte indkomstår.”

SKAT har skønnet en erhvervsmæssig andel på 25 % og følgelig fastlagt de erhvervsmæssige biludgifter til 5.039 kr., 3.887 kr. og 5.242 kr. i henholdsvis 2013, 2014 og 2015 ud fra samlede biludgifter i samme periode på henholdsvis 16.125 kr., 12.441 kr. og 16.776 kr.

Klageren har oprindeligt gjort gældende, at den erhvervsmæssige andel udgør 75 % for de 3 påklagede indkomstår. Klageren har i forbindelse med klagesagen lavet kørebøger og gjort gældende, at den erhvervsmæssige kørsel og de heraf følgende fradrag i de påklagede indkomstår 2013-2015 udgør henholdsvis (4.697 km af 3,82 kr. =) 17.943 kr., (4.026 km af 3,73 kr. =) 15.010 kr. og (4.013 km af 3,70 kr. =) 14.848 kr. Kørsel til [ejendom1] indgår ikke i kørselsregnskaberne og den heraf følgende kilometeropgørelse.

Kørebøgerne opfylder ikke kravene til oplysninger om, hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning, den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, hvilken adresse der blev kørt fra samt bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed. Der er ved stikprøve for kørebogen 2013 konstateret betydelige uregelmæssigheder i form af forkerte datoer for de registrerede kørsler og dobbeltregistreringer af kørte kilometer.

Det er derfor Landsskatterettens vurdering, at erhvervsmæssig kørsel ikke kan godkendes med den kørsel, klageren har opgjort i kørebøgerne for 2013-2015. Klageren har blandt andet ikke noteret formål med kørslen. Det er rettens vurdering, at en del af disse kørsler herunder 97 kørsler til byggemarkeder i 2013 derfor ligeledes kunne opfylde et privat formål, samt at der i kørebøgerne er registreret kørsler, som har private formål. Landsskatteretten henviser til kørsel til planteskole 40 km for køb af frugttræ (faktura 61), kørsel til butik for køb af pære til klagerens moder på 35 km (faktura 238), kørsel til tankstation på 35 km for køb af vaskeskind (faktura 233) samt kørsel på 40 km til politiet i [by4] vedrørende en våbentilladelse (faktura 68).

Landsskatteretten finder dog, at klagerens erhvervsmæssige kørsel passende kan skønnes til 50 % af den af klageren opgjorte kørsel. Retten har her lagt vægt på sammenhængen mellem klagerens registrerede kørsel og de underliggende bilag. Retten har endvidere lagt vægt på, at klageren varetog administrationen af to udlejningsejendomme beliggende [adresse2] og [adresse3] i [by1], samt vedligeholdelse af ”[ejendom1]”, hvor klagerens moder var bosiddende, og at en del af den registrerede kørsel angår kørsel til diverse byggemarkeder.

Landsskatteretten ændrer følgelig SKATs skøn. Klagerens erhvervsmæssige kørsel skønnes til 50 %. Standardsatserne for erhvervsmæssige kørselsudgifter opgjort efter ligningsloven § 9 B var i de påklagede indkomstår 2013-2015 ved kørsel under 20.000 km årligt henholdsvis 3,82 kr./km, 3,73 kr./km og 3,70kr./km. Fradrag for erhvervsmæssig kørsel opgøres således:

År	Klagerens opgjorte erhvervsmæssige kørsel	Skønnet erhvervsmæssig kørsel	Sats	Fradrag for erhvervsmæssig kørsel
2013	4.697 km	4.697 km/2 = 2.349 km	3,82 kr.	2.349 km x 3,82 kr. = 8.973 kr.
2014	4.026 km	4.026 km/2 = 2.013 km	3,73 kr.	2.013 km x 3,73 kr. = 7.508 kr.
2015	4.013 km	4.013 km/2 = 2.007 km	3,70 kr.	2.007 km x 3,70 kr. = 7.426 kr.

Landsskatteretten ændrer således fradrag for erhvervsmæssig kørsel til henholdsvis 8.973 kr. i indkomståret 2013, 7.508 kr. i indkomståret 2014 og 7.426 kr. i indkomståret 2015.

Fradrag for udgifter til vedligehold i indkomståret 2013

Det fremgår af statsskattelovens § 6, litra e, at der er fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges indkomstgivende ejendele, hvorimod udgifter til forbedring ikke er fradragsberettiget.

Den skatteretlige sondring mellem vedligeholdelses- og forbedringsudgifter tager efter retspraksis udgangspunkt i ejendommens tilstand på tidspunktet for skatteyderens erhvervelse af ejendommen jævnfør Højesterets dom af 31. oktober 1958, offentliggjort som UfR1958.1173/2.Herefter anses udgifter, der er medgået til at sætte ejendommen i en bedre stand, end den var i ved skatteyderens erhvervelse, for ikke-fradragsberettigede forbedringsudgifter, hvorimod udgifter, der har genoprettet den forringelse af ejendommen, der er sket i skatteyderens ejertid, anses for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter. Udgifter til udbedring af pludselig opståede skader på ejendommen, der er indtruffet i skatteyderens ejertid, er som udgangspunkt fradragsberettigede.

For forbedringsudgifter til renovering af fast ejendom, herunder også bygningsbestanddele og installationer gør det sig gældende, at disse tillægges afskrivningsgrundlaget og afskrives efter afskrivningsloven, såfremt betingelserne for afskrivning er til stede. Fradrag opnås således i form af afskrivninger.

Udgifter relateret til stuehus

Klageren har fratrukket udgifter til nye vinduer i taget på stuehuset. Klageren har ejet ejendommen siden 2007 – 7 år på tidspunktet for udgiften til nye vinduer i indkomståret 2013. Det fremgår af sagens oplysninger, at dette beløb sig til 22.545 kr.

Vinduerne udskiftes som følge af almindelig ælde og slid. Udgiften skal således opdeles i en fradragsberettiget vedligeholdelsesdel og en ikke fradragsberettiget forbedringsdel. Levetiden for trævinduer ansættes efter praksis til 30 år, jf. Landsskatterettens afgørelse af 1. februar 1985, offentliggjort i TfS1985. 287 og Højesterets dom af 26. august 2009, offentliggjort som SKM2009.511.HR.

Da klageren har ejet ejendommen i 7 år på tidspunktet for afholdelse af udgiften til udskiftning af vinduerne i indkomståret 2013, godkendes fradrag som udgangspunkt med 7/30 af 22.545 kr. eller i alt 5.621 kr. Beløbet er beregnet inklusive moms.

Klagerens har gjort gældende, at reglen om fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter ved nyerhvervede en- og tofamilieshus giver adgang til en ekstra fradragsret på 35 % af de årlige lejeindtægter i de tre første ejerår. Klageren mener desuden, at fradragsretten må udvides i klagerens tilfælde pga. lejekontraktens specielle indhold og længde.

Landsskatteretten bemærker, at det administrative fastsatte skøn om fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter ved nyerhvervede en- og tofamilieshuse giver adgang til, at skattemyndighederne i almindelighed godkender istandsættelsesudgifter op til 35 % af den årlige lejeindtægt i de tre første ejerår. Et år omfatter 12 måneder fra anskaffelsesdatoen – ejerår. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 28. oktober 2004, offentliggjort som SKM2004.429.LSR og Landsskatterettens afgørelse af 1. september 1987, offentliggjort som TfS1987,552, begge angik dog udlejningsejendomme hvor der kan godkendes fradrag på op til 25 %. Klageren har anskaffet ejendommen den 15. januar 2007. De tre første ejerår udløb således den 15. januar 2010 for klageren. Dermed er klageren ikke berettiget til yderligere fradrag efter denne regel i indkomstårene 2013-2015.

Af afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4, fremgår, at bygninger anvendt til beboelse ikke er afskrivningsberettigede.

Klageren har gjort gældende, at stuehuset 'tjener driften', da lejeindtægten er skattepligtig, og herved tjener bygningen den samlede skattepligtige drift af gården. Klageren henviser til afskrivningslovens § 14, stk. 3.

Landsskatteretten bemærker hertil, at afskrivningslovens § 14, stk. 3, hjemler adgang til afskrivninger for bygninger og lokaler, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Efter praksis skal den accessoriske bygning tjene driften af den afskrivningsberettigede aktivitet. Det er således ikke nok, at bygningen tjener virksomheden i bred forstand. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 9. november 2006, offentliggjort som SKM2006.762.LSR. Landsskatteretten finder således, at stuehuset ikke kan anses for at opfylde betingelsen i afskrivningslovens § 14, stk. 3.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette klagepunkt.

Udgifter relateret til driftsbygninger – svinestald

For indkomståret 2013

Der er i 2013 en faktura på i alt 69.835 kr. fra [virksomhed6], samt 15.750 kr. til [virksomhed5] ApS. Klageren har oplyst, at udgifterne på fakturaen til [virksomhed6] angår bygning 1 og 2 på [ejendom1]. Heraf var de 22.545 kr. til vinduer til stuehuset (bygning 1) jævnfør ovenstående afsnit. Der er således udgifter for 47.290 kr. tilknyttet driftsbygningen (bygning 2) ud fra klagerens forklaring og SKATs afgørelse. Det fremgår af klagerens forklaring under sagsbehandlingen hos SKAT og Skatteankestyrelsen, at udgifterne relateret til maling af vinduer og porte på ejendommen udgjorde 15.750 kr., og for det resterende beløb angik en reparation af en hovedvandledning på gården, herunder målerbrønd og gulvreparation. Vandledningen forsynede både stuehuset og driftsbygningen med vand.

Udgifter til maling af vinduer og porte

For udgiften på 15.750 kr. har SKAT i afgørelsen godkendt det foretagne fradrag for udgifterne som straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, stk. 2.

Klageren gør gældende, at SKATs beregning af straksfradraget på 5 % af den samlede anskaffelsessum er forkert, da SKAT ikke har taget hensyn til stuehuset. Landsskatteretten bemærker, at det fremgår af afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4, at bygninger, der anvendes til beboelse, ikke kan afskrives. Stuehuset indgår dermed ikke i det afskrivningsgrundlag, som der beregnes straksfradrag ud fra efter afskrivningslovens § 18, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette klagepunkt.

Udgifter til hovedvandledning

SKAT har vurderet, at udgifter på 44.078 kr. afholdt til hovedvandledningen, skal anses for tilslutningsafgifter, som kan gøres til genstand for afskrivning over 5 år efter afskrivningslovens § 43.

Klageren har gjort gældende at dette beløb må antages at være meget lavere, da udgifterne alene omfatter VVS og grus til dækning af renden. Klageren har ikke fremlagt yderligere dokumentation for dette.

Det fremgår af klagerens egne oplysninger, at en del af regningen fra [virksomhed6] på i alt 69.835 kr. dækkede reparation af vandledningen, og at dette inkluderede genskabelse af gulv. Det fremgår af sagens oplysninger, at bilag 286 omfattede reparation af isolering i staldgulv på 27.778 kr. (22.222 kr. ekskl. moms), bilag 287 omfattede net til gulv på 3.075 kr. (2.460 kr. ekskl. moms) og endelig at bilag 292 omfattede cement for 13.431 kr. (10.745 kr. ekskl. moms). Udgifter til VVS beløb sig til 10.814 kr. (8.651 kr. ekskl. moms). I alt 44.0778 kr. ekskl. moms.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at den af SKAT anslåede udgift til vandledningen må anses for retvisende. Klageren har ikke sandsynliggjort anvendelsen af et mindre beløb.

Afskrivningslovens § 43 blev indført ved lov nr. 433 af 26. juni 1998. Det fremgår af lovforslag nr. 102 af 2. juni 1998 til afskrivningsloven, at formålet med § 43 var at overføre reglen i ligningslovens § 8 C til afskrivningsloven. Man ønskede herved at sidestille opkobling til offentlige og private anlæg med virksomhedens afskrivningsmulighed på egne opførte anlæg. Ifølge ligningslovens § 8 C kunne afgifter i anledning af en virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som havde erhvervsmæssig betydning for virksomheden, herunder anlæg, der tjente til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening eller støjulemper, fradrages i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor de var afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende fire indkomstår. (Loven og lovforslag kan findes på www.retsinformation.dk)

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at klagerens afholdte udgifter til hovedvandledningen på ejendommen ikke omfattes af tilslutningsafgifter efter § 43 i afskrivningsloven, da der er tale om udgifter medgået til reparation af rør eller ledninger på egen grund og ikke en opkobling til et anlæg ejet af andre. Der henvises her til Landsskatterettens afgørelse af 11. november 1993, offentliggjort som TfS1994,652.

Hovedvandledningen udskiftes som følge af almindelig ælde og slid. Udgiften skal derfor opdeles i en fradragsberettiget vedligeholdelsesdel og en ikke-fradragsberettiget forbedringsdel på baggrund af forholdet mellem ejertid og levetid. For udgiften på 44.078 kr. kan der således alene godkendes vedligeholdelsesfradrag for klagers ejertid (siden 2007) i forhold til normal levetid for de udbedrede bygningsdele.

Det fremgår af [virksomhed37], et ikke-kommercielt videnscenter ejet af foreningen [virksomhed38], at gennemsnitslevetiden for vandrør er mellem 20-50 år. Af Højesterets dom af 25. august 1999, offentliggjort som U.1999.1821/2 fremgår at levetiden for PVC-rør afhænger af generationen. For de første generationer af PVC-rør var levetiden 15 år, mens senere generationer har en levetid på 40-60år. Der foreligger ingen oplysninger om de konkrete vandrør, som blev udskiftet på ejendommen. Landsskatteretten skønner, på baggrund af oplysningerne om at der var tale om ældre rør, som blev udskiftet, at en anslået levetid på 25 år anses for et retvisende skøn. Klageren har ejet ejendommen i 7 år på tidspunktet for udskiftningen. Der er således fradrag for vedligeholdelsesudgifter med 7/25 af 44.078 kr. svarende til 12.342 kr.

Den resterende udgift skal anses for en forbedringsudgift på ejendommens installationer, hvor afskrivningsloven regulerer, om klageren har mulighed for at fratrække afskrivninger.

Det følger af afskrivningslovens § 17 og § 18, at afskrivningerne på installationer efter § 15, stk. 1 og 2, kan foretages med 4 % fra og med anskaffelsesåret.

Af afskrivningslovens § 15, stk. 1, om afskrivning på installationer fremgår, at installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 14, behandles og afskrives som de nævnte bygninger. Af § 15, stk. 2, fremgår derimod, at installationer, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, og som ikke er omfattet af § 15, stk. 1, afskrives særskilt for hver enkelt installation.

Det fremgår af sagens oplysninger og afsnittet ovenfor, at vandrøret tjener både stuehus og driftsbygninger. Stuehuset er udlejet. Installationen tjener således alene bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt, men ikke kun afskrivningsberettigede bygninger, idet stuehuset som begrundet ovenfor ikke anvendes til afskrivningsberettiget formål. Afskrivning på forbedringsudgiften skal derfor ske særskilt efter § 15, stk. 2.

Landsskatteretten finder, at klageren har adgang til at afskrive 4 % af (44.078 kr. - 12.342 kr.) 31.736 kr. i de påklagede indkomstår 2013, 2014 og 2015 svarende til 1.269 kr. pr. år.

Fradrag for straksafskrivninger og saldoafskrivninger på driftsmidler

I afskrivningslovens § 1 fastslås, at skattemæssige afskrivninger kan foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.

Det fremgår af afskrivningslovens § 5, at udgifter til anskaffelse af driftsmidler, som udelukkende anvendes i virksomheden, kan afskrives årligt med maksimalt 25 % af saldoværdien.

Det følger dog af afskrivningslovens § 6, stk. 1, at er den fysiske levetid for driftsmidlet mindre end 3 år eller er anskaffelsessummen mindre end 12.300 kr. (2013) eller 12.600 kr. (2014), kan anskaffelsessummen fratrækkes straks, jf. afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 1 og 2.

For at et driftsmiddel anses for anskaffet, er det bl.a. en betingelse, at driftsmidlet er leveret til virksomheden. Det fremgår af afskrivningslovens § 3, nr. 1.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i 2013 indgik aftale om køb af en traktor for 60.000 kr. inkl. moms. Det fremgår af fakturanummer 273 af 28. december 2013, at levering sker efter betaling. Med håndskrift er den 6. januar 2014 påført som betalingsdato. Endelig fremgår det, at ejendomsretten overgår til køber ved indbetaling af det fulde beløb på sælgers konto. Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at det må lægges til grund, at traktoren først blev leveret til klageren i indkomståret 2014. Afskrivning kan således først ske fra indkomståret 2014, fordi traktoren ifølge afskrivningslovens § 3 først anses for anskaffet i indkomståret 2014.

I december 2014 anskaffede klageren en minigraver for 23.000 kr. inkl. moms. Det fremgår ikke af salgsaftalen, hvornår klageren betalte og afhentede minigraveren. Landsskatteretten lægger til grund, at dette skete ved indgåelsen af aftalen.

Klageren har gjort gældende, at disse udgifter til driftsmidler kan fradrages straks ved anskaffelserne, da den forventede levetid for de to driftsmidler var under 3 år.

Landsskatteretten bemærker, at der er ikke indsendt dokumentation for, at driftsmidlernes alder medførte en forventet fysisk levetid på under 3 år, og at klageren har oplyst, at begge driftsmidler fortsat var i brug primo 2021. Retten finder på baggrund heraf, at driftsmidlerne ikke kan antages at have en restlevetid på under 3 år ved anskaffelsen i henholdsvis 2013 og 2014. Afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 1, om straksafskrivning kan ikke anvendes. Anskaffelserne af traktor og minigraver skal derfor afskrives efter afskrivningslovens § 5.

For indkomståret 2013 stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse om, at der ikke godkendes straksafskrivning med 48.000 kr. Retten godkender endvidere ikke fradrag for yderligere saldoafskrivning på 12.000 kr. på driftsmidler, idet traktoren ikke anses for anskaffet i indkomståret 2013. De af SKAT fastsatte samlede afskrivninger på 15.364 kr. på driftsmidler i indkomståret 2013 nedsættes derfor til 3.364 kr.

For indkomståret 2014 fastholder Landsskatteretten SKATs afgørelse om, at der ikke godkendes straksafskrivning med 18.400 kr., men der godkendes et yderligere fradrag på saldoafskrivninger på driftsmidler for traktor og minigraver. Landsskatteretten har beregnet yderligere afskrivninger som følger:

Saldoværdi pr. 1. januar 2014		46.092 kr.
Tilgang traktor		48.000 kr.
Tilgang minigraver		18.400 kr.
Afskrivningsgrundlag		112.492 kr.

25 % afskrivninger	(112.492 kr. x 25)/100	28.123 kr.

Saldoværdi pr. 31. december 2014	112.492 kr. – 28.123 kr.	84.369 kr.

Klageren har fratrukket afskrivninger på 2.523 kr. SKAT har godkendt yderligere afskrivninger med 13.600 kr. De samlede afskrivninger på driftsmidler ændres til 28.123 kr. i indkomståret 2014. Landsskatteretten forhøjer fradrag for afskrivninger med 25.600 kr. i forhold til de selvangivne afskrivninger i indkomståret 2014.

For indkomståret 2015 beregner Landsskatteretten de samlede afskrivninger på driftsmidler som følger:

Saldoværdi pr. 1. januar 2015		84.369 kr.

25 % afskrivninger	(84.369 kr. x 25)/100	21.092 kr.

Saldoværdi pr. 31. december 2015	84.369 kr. – 21.092 kr.	63.277 kr.

Klageren har fratrukket afskrivninger på driftsmidler 1.892 kr. i indkomståret 2015. SKAT har godkendt yderligere afskrivninger på 10.200 kr. De samlede afskrivninger på driftsmidler i indkomståret 2015 ændres til 21.092 kr. Landsskatteretten forhøjer fradrag for afskrivninger på driftsmidler med 19.200 kr. i forhold til de selvangivne afskrivninger i indkomståret 2015.

Skattefri del af lejeindtægter i indkomstårene 2013-2015

Efter ejendomsværdiskattelovens § 1 skal der som udgangspunkt ikke betales ejendomsværdiskat ved udlejning.

Det fremgår af ligningslovens § 12 A, stk. 1, at i tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den skattepligtige indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at den bolig, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse, at en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er førtidspensionist, efterlønsmodtager, fleksydelsesmodtager eller har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Af lovforslaget nr. 217 af 30. januar 1992 ”Ændring af ligningslovens (Fribolig for forældre m.fl.)” fremgår, at den bolig, som stilles til rådighed, enten skal være en del af den skattepligtiges egen bolig eller en bolig, der ligger i tilknytning til den skattepligtiges egen bolig. Er friboligen en bolig i tilknytning til den skattepligtiges egen bolig, vil der oftest være tale om en lejlighed i et to-familiehus.

Af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 ”Ligningslovscirkulæret” fremgår endvidere uddybende, om hvordan tilknytningskravet skal vurderes:

”Endvidere er det en betingelse, at den fribolig, som stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor.

Ved bedømmelsen af, om giverens bolig og friboligen ligger i tilknytning til hinanden, må der lægges vægt på den fysiske afstand. Således er lejligheder i samme opgang eller i naboopgange i en etageejendom i tilknytning til hinanden. Det samme vil være tilfældet med naborækkehuse eller et tofamilieshus. To naboparcelhuse må ligeledes siges at være i tilknytning til hinanden, og det samme gælder også, hvis der på en parcelhusgrund er opført to selvstændige boliger.

Uden for disse tilfælde må der foretages en konkret bedømmelse i hver enkelt sag, hvorved der især lægges vægt på den ældres situation. Det vil f.eks. således kunne statueres, at boligerne har den fornødne tilknytning, når de er således beliggende, at dette findes rimeligt af hensyn til varetagelsen af det bag bestemmelsen liggende hensyn - opfyldelsen af et plejebehov hos den ældre”

Ved bedømmelsen af, om ejerens bolig og friboligen ligger i tilknytning til hinanden, lægges der som udgangspunkt vægt på den geografiske afstand mellem disse. Gældende praksis har fastlagt pejlemærker for, hvornår tilknytningskravet kan anses for opfyldt. I Landsskatterettens afgørelse af 21. november 2016, offentliggjort som SKM2016.629.LSR, blev en afstand mellem boligerne på 1,3 kilometer i et landområde ikke anset for at opfylde kravet om tilknytning. Af de faktiske oplysninger i denne afgørelse fremgår, at faderen var selvhjulpen. I Landsskatterettens afgørelse af 20. juni 2000, offentliggjort som TfS 2000, 709 LSR, blev det fastlagt, at en afstand på 750 meter mellem de to boliger opfyldte betingelsen om tilknytning mellem sønnens og forældrenes bolig.

Det fremgår af sagens oplysninger, at der er 1,5 kilometer mellem klagerens bopæl og det udlejede stuehus. På baggrund af gældende praksis finder Landsskatteretten, at tilknytningskravet ikke er opfyldt alene ud fra afstanden mellem boligerne, og der skal derfor foretages en konkret vurdering.

Retten finder, at klageren og dennes moder efter en konkret vurdering opfylder betingelserne i ligningslovens § 12 A. Der er her lagt vægt på moderens alder, som i de påklagede indkomstår var midt i firserne, samt klagerens varetagelse af et plejebehov, idet klageren har oplyst, at moderen i de pågældende år ikke modtog kommunal hjælp, og at klageren hjalp med tungere huslige pligter og flere gange var tilkaldt i forbindelse med sygdom. SKAT har ikke betvivlet dette.

SKAT har beregnet ejendomsværdiskatten for det udlejede stuehus til følgende i de 3 påklagede indkomstår:

Indkomstår	Ejendomsværdiskat
2013	10.344 kr.
2014	9.550 kr.
2015	9.550 kr.

Den skattefri del af lejeindtægterne ud fra ligningslovens § 12 A kan herefter beregnes til følgende:

Indkomstår		Skattefri lejeindtægt
2013	10.344 kr.x2,5 =		25.860 kr.
2014	9.550 kr.x2,5 =		23.875 kr.
2015	9.550 kr.x2,5 =		23.875 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse for dette punkt. Klageren kan anvende ligningslovens § 12 A, og klageren skal følgelig alene indtægtsføre den del af lejeindtægten, som overstiger henholdsvis 25.860 kr. 23.875 kr. og 23.875 kr. i indkomstårene 2013-2015.

Da Landsskatteretten, i overensstemmelse med klagerens påstand, anser betingelserne for anvendelse af ligningslovens § 12 A for opfyldt, medfører dette som afledt ændring, at ejendomsværdiskatten forhøjes. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, om afledte ændringer foretaget af Landsskatteretten ved afgørelse af klager. Ejendomsværdiskatten forhøjes med henholdsvis 10.344 kr., 9.550 kr. og 9.550 kr. for de påklagede indkomstår 2013-2015.