Kendelse af 08-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 17-05-2019

Faktiske oplysninger

Selskabet var aktør på det danske entreprenørmarked, og leverandør til nogle af de danske tele- og energiselskaber. Selskabet står stærkt på markedet for kabelgravning og udrulning af fibernet. Derudover samarbejdes med flere kommuner om diverse anlægsprojekter

Ejere af selskabet var [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

De ultimative ejere var [person1], [person2] og [person3]

Selskabet havde 2 virksomhedsadresser i Danmark, [adresse1], [by1] og [adresse2], [by2].

SKAT har efter anmodning modtaget kopi af rejsebilag, og har konstateret, at der var udbetalt følgende skattefri rejsegodtgørelse til [person2] og [person1]:

Indkomståret 2013

[person2]135.947 kr.

[person1]125.016 kr.

Indkomståret 2014

[person2]149.095 kr.

[person1]139.519 kr.

Indkomståret 2015

[person2]138.926 kr.

[person1]134.350 kr.

Indkomståret 2016

[person2]102.308 kr.

[person1] 96.532 kr.

De fremlagte rejsebilag indeholdt ikke oplysninger om modtagerens CPR-nr. og adresse, der manglede attestation af enkelte bilag, ligesom bestemmelsesstedet manglede på 10 bilag vedrørende [person1] og 2 bilag vedrørende [person2].

Af rejsebilagene for [person1] fremgik, at han i alle 4 indkomstår havde påbegyndt rejsen kl. 8 og afsluttet rejsen kl. 17, bortset fra september måned 2015, hvor rejsen sluttede kl. 18. Rejsegodtgørelsen for september 2015, blev udbetalt med samme beløb som for de øvrige måneder / år.

Af rejsebilagene for [person2] fremgik at han i alle 4 indkomstår havde påbegyndt rejsen kl. 6 og afsluttet rejsen kl. 18, bortset fra marts måned 2013, hvor rejsen startede kl. 5.30 og sluttede kl. 17.30 og den 7. juli 2014, hvor rejsen startede kl. 6.00 og sluttede kl. 14.00.

Selskabet har, ifølge SKAT, ikke ønsket at benytte sig af muligheden for arbejdsgiverbetaling af skat for de anførte personer. SKAT har derfor ikke foretaget sig videre med henblik på, at pålægge selskabet pligt til, at indeholde AM-bidrag og A-skat ved udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse jævnfør kildeskatteloven § 46, stk. 1 og kildeskatteloven § 49 B, stk. 1.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt selskabet at foretage indberetning af A-indkomst på 1.021.693 kr. vedrørende udbetalt kørselsgodtgørelse.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”(...)

I henhold til ligningslovens § 9, stk. 4, skal godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af ligningsloven § 9 A eller ligningsloven § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af ligningsloven § 9 B eller ligningsloven § 31, stk. 5.

Svarskrivelse vedrørende skats forslag til afgørelse af indeholdelsespligt for perioden for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016, modtaget som mail den 1. februar 2017.

”Vi mener at det er berettiget at der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse til [person2] og [person1] i perioden. Og at betingelserne herfor er opfyldt. Derfor anerkender vi ikke skats afgørelse ud fra følgende betragtninger:

Skat mener at der er tale om skærpede krav til virksomhedens godkendelse af de udbetalte rejsegodtgørelse da det er en hovedaktionær ([person1]) der har underskrevet og godkendt bilagene. Vi mener ikke at det strider imod nogen regel at han som direktør for foretagendet underskriver både sine egne og [person2]s rejsebilag. Vi har i hvert fald ikke været i stand til at finde udsagn der siger det modsatte.

Hermed mener jeg også at have kommenteret punkt 1 af de tre punkter der danner grundlag for skats afgørelse vedr. de manglende underskrifter/attestation på nogle af udbetalingsbilagene.

For øvrigt er alle bilag fra [person2] underskrevet. Der mangler 2 underskrifter på [person1]s bilag.

Vedr. begrundelsen med de ens tider for udkørsel og hjemkomst er de måske nok lidt upræcise og hvor [person2] og [person1] har benyttet sig af de tidspunkter der er normalen for deres udrejser og hjemkomster. [person2] eksempelvis har adskillige gange rejst hjemmefra aftenen før, for at være på pladsen ved opstart den følgende dag.

De har nok ikke været nok opmærksomme på at disse tidspunkter skal noteres meget præcist. Men at lade det være årsag til at underkende retten til rejsegodtgørelsen er meget strengt fortolket fra skats side. Vi er villige til at ”betale” for den manglende præcision ved et træk på en time eller to i begge ender af rejsedagene.

Sidste begrundelse fra skat er manglende angivelse af rejsen mål på nogle af bilagene. Det drejer sig om 2 stk. af [person2]s bilag og 10 stk. af [person1]s. Det skyldes alene en simpel forglemmelse at rejsemålet ikke er skrevet på. Jeg synes ellers at alle bilag er pæne og ordentlige og korrekt udregnede og med udgangspunkt i at de skal være i orden og opfylde de grundlæggende krav skat stiller til den pågældende dokumentation.

Ved sammentælling af de udbetalte godtgørelser er jeg kommet frem til følgende saldoer: Udbetalt i alt til [person2] i perioden kr. 478.133,14 og ikke kr. 526.276. [person1] har fået udbetalt kr. 484.259,36 og ikke kr. 495.417.

Vi vil gerne foreslå et møde hvor vi kan diskutere en mindelig løsning som tager højde for nogle af de unøjagtigheder som skat har konstateret og som virksomheden/[person2] og [person1] kan leve med”.

Ved møde, på [Skattecentret], den 21. februar 2017 er de i skrivelse af 1. februar 2017 anførte synspunkter drøftet mellem SKAT og selskabets ledelse.

SKAT pålægger selskabet pligt til at indeholde AM-bidrag og A-skat ved udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse jævnfør kildeskattelovens § 46, stk. 1 og kildeskattelovens § 49 B, stk. 1 for indkomstårene 2013 – 2016.

SKAT finder ikke, at der er foretaget den fornødne kontrol ved udbetalingerne af skattefri rejsegodtgørelse til [person2] og [person1].

Nedenfor er de enkelte lønmodtageres forhold gennemgået:

[person2], cpr. [...].

Skattefri rejsegodtgørelse:

2013kr. 135.947

2014kr. 149.095

2015kr. 138.926

2016 (1/1 2016 – 30/9 2016)kr. 102.308

[person2] har også modtaget skattefri rejsegodtgørelse for indkomstår forud for indkomståret 2013.

SKATs begrundelse:

Udbetalt skattefri rejsegodtgørelse på kr. 526.276 er skattepligtig for [person2], idet betingelserne for skattefri udbetaling ikke er opfyldte.

SKAT finder ikke, at selskabet har foretaget den fornødne kontrol med udbetalingerne da

Endeligt finder SKAT, at da der er tale om en hovedaktionær, er der tale om skærpede krav til selskabets godkendelse af udbetaling af skattefrie ydelser.

[person1], cpr. [...].

Skattefri rejsegodtgørelse:

2013kr. 125.016

2014kr. 139.519

2015kr. 134.350

2016 (1/1 2016 – 30/9 2016)kr. 96.532

[person1] har også modtaget skattefri rejsegodtgørelse for indkomstår forud for indkomståret 2013.

SKATs begrundelse:

Udbetalt skattefri rejsegodtgørelse på kr. 495.417 er skattepligtig for [person1], idet betingelserne for skattefri udbetaling ikke er opfyldte.

SKAT finder ikke, at selskabet har foretaget den fornødne kontrol med udbetalingerne da

Endeligt finder SKAT, at da der er tale om en hovedaktionær, er der tale om skærpede krav til selskabets godkendelse af udbetaling af skattefrie ydelser.

Vedrørende skærpede krav henvises til SKM 2010.778 VLR.

1.5 SKATs endelige afgørelse.

Af de fremsendte bemærkninger fremgår at selskabet ikke ønsker at benytte muligheden for arbejdsgiverbetaling af skat, af udbetalte rejsegodtgørelser for de anførte personer.

E-indkomst

Indkomstregisterloven:

§ 2, som omtaler, at indberetningspligten påhviler fysiske eller juridiske personer, som er indberetningspligtige efter bestemmelserne i § 3,

§ 3, stk. 1, som omtaler, at følgende oplysninger skal indberettes til indkomstregistret:

beløb og andre oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7 og indkomstregisterlovens § 4, samt bekendtgørelse nr. 1148 af 26. september 2013 om indberetningspligter i henhold til skattekontrolloven og bekendtgørelse om et indkomstregister nr. 1256 af 9. november 2010. ”

Af Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling fremgår:

”Skattestyrelsen har atter en gang vurderet sagen, herunder gennemgået klagerens/repræsentantens bemærkninger.

I nærværende sag har SKAT tilbudt selskabet/klager mulighed for at indbetale den skyldige A-skat og AM-bidrag, som opstår som følge af, at SKAT har anset rejsegodtgørelser udbetalt til 2 af selskabets ultimative (eller reelle) ejere henholdsvis [person1] og [person2] som skattepligtig personlig indkomst.

Selskabet har afslået dette tilbud.

SKAT har således ikke krævet at selskabet hæfter for den ikke indeholdte A-skat og ikke indeholdte AM-bidrag, jf. kildeskattelovens §69, stk. 1.

SKAT har alene pligtmæssigt indberettet forhøjelserne til E-indkomst på baggrund af forhøjelserne på personerne.

Skatteankestyrelsens indstilling tiltrædes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for, at selskabet skal indberette yderligere A-indkomst på 1.021.693 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at betingelserne for skattefrihed i henhold til ligningslovens § 9 A, jf. ligningslovens § 9, stk. 4, 1. og 2. pkt., er opfyldte for den fra [virksomhed4] ApS udbetalte rejsegodtgørelse til [person2] og [person1] i indkomstårene 2013- 2016, idet kontrolforpligtelsen og dokumentationskravene i henhold til ligningslovens § 9 A og bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2009 er opfyldte.

Til støtte herfor gøres det nærmere gældende, at der d ls har været mulighed for udførelse af en effektiv udbetalingskontrol, dels at der faktisk er foretaget en effektiv og fornøden udbetalingskontrol. Følgelig gøres det gældende, at der har været behørigt grundlag for udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse i den omhandlede periode.”

I supplerende indlæg af 6. september 2018 har repræsentanten anført:

”Udover de hidtil anførte synspunkter i klagen af den 16. maj 2017, som fuldt ud fastholdes, skal der henvises til de supplerende indlæg med tilhørende bilag, der er fremsendt til Skatteankestyrelsen i dag i de korresponderende klagesager vedrørende [person1], Skatteankestyrelsens j.nr. [...], og [person2], Skatteankestyrelsens j.nr. [...].”

Af sagen vedrørende [person1] fremgår blandt andet:

”[person1]s mor, [person4], er økonomiansvarlig og bestyrelsesformand i [virksomhed4] ApS.

Af rejsebilagene i bilag 2 fremgår, at [person4] har attesteret disse indtil medio september 2012. Derefter overtog [person1] lønadministrationen i selskabet, hvorefter det kun er ham, der har skrevet under på rejsebilagene. [person4] fortsatte desuagtet som økonomiansvarlig og forestod fortsat den øvrige administration i selskabet. [person4] fortsatte således efter september 2012 med at have indblik i udbetalingerne af rejsegodtgørelse, selvom hun ikke underskrev rejsebilagene længere.

Grundet det delte ejerskab til [virksomhed4] ApS, jf. afsnit 1.1. ovenfor, hvor [person4] var at betragte som medejer sammen med [person3], har [person4] endvidere altid holdt et vågent øje med alle udgifter vedrørende ejerkredsen, herunder rejsegodtgørelse. Selvom [person1] er hovedaktionær, har han derfor ikke kunnet forfordele sig selv ved udbetaling af for eksempel for meget rejsegodtgørelse.

Hvad angår det af SKAT anførte om, at det ikke er sandsynligt, at [person1] fire år i træk har kunnet påbegynde alle rejser klokken 08.00 og afslutte rejserne igen klokken 17.00, bemærkes, at [person1] i den omhandlede periode arbejdede meget. Som anført på rejsebilagene har han været på rejse fra mandag til fredag, hvor han har arbejdet på de stedse skiftende arbejdspladser, hvor entreprenørarbejdet er foregået. I den forbindelse har han lejet sig logi, jf. herved eksemplerne på fakturaer og overførselskvitteringer herfor i bilag 5.

Når der på rejsebilagene er anført samme tidspunkter for afrejse og hjemkomst, er det udtryk for en vis afrunding, der imidlertid ikke har tilgodeset ham selv, men derimod har været i selskabets favør. Han har derfor ikke modtaget mere rejsegodtgørelse, end han har været berettiget til efter statens takster.

At der på nogle rejsebilag mangler angivelse af rejsernes mål, er alene udtryk for en simpel forglemmelse ved udfyldelsen af rejsebilaget.

...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det - som ovenfor anført - overordnet gældende, at betingelserne for skattefrihed i henhold til ligningslovens § 9 A, jf. ligningslovens§ 9, stk. 4, 1. og 2. pkt., er opfyldte for den fra [virksomhed4] ApS udbetalte rejsegodtgørelse til [person1] i indkomstårene 2013-2015, idet kontrolforpligtelsen og dokumentationskravene i henhold til ligningslovens § 9 A og bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2009 er opfyldte.

Til støtte herfor gøres det nærmere gældende, at der dels har været mulighed for udførelse af en effektiv udbetalingskontrol, dels at der faktisk er foretaget en effektiv og fornøden udbetalingskontrol. Følgelig gøres det gældende, at der har været behørigt grundlag for udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse i den omhandlede periode.

Til støtte for, at der faktisk er foretaget en effektiv og fornøden udbetalingskontrol, gøres det gældende, at [person1] har haft de fornødne oplysninger og det fornødne grundlag for udfyldelsen af de omhandlede rejsebilag i bilag 2.

Grundet det delte ejerskab til [virksomhed4] ApS samt [person4]s funktion som økonomiansvarlig i selskabet, har [person1] desuden ikke kunnet forfordele sig selv med udbetalinger af for eksempel for meget rejsegodtgørelse, idet [person4] har holdt et vågent øje med alle udgifter vedrørende ejerkredsen, herunder rejsegodtgørelse. Selvom [person4] efter september 2012 ikke længere attesterede [person1]s rejsebilag, havde hun fortsat indblik i udbetalingerne af rejsegodtgørelse. Deri ligger en de facto kontrol af de udbetalte rejsegodtgørelser til [person1], idet [person4] ville have bemærket, hvis [person1] ikke havde været på rejse i minimum det omfang, som det fremgår af rejsebilagene for den omhandlede periode, jf. bilag 2.

Det forhold, at [person1] i den omhandlede periode, jf. rejsebilagene i bilag 2, har anført afrejsetidspunkt kl. 8 og hjemkomst igen kl. 17, kan efter en konkret vurdering desuden ikke medføre, at de udbetalte rejsegodtgørelser skal anses som skattepligtige.

Som anført ovenfor under afsnit 2.3. har [person1] i den omhandlede periode arbejdet meget, og han har som anført på rejsebilagene været på rejse fra mandag til fredag, hvor han har arbejdet på de stedse skiftende arbejdspladser, hvor entreprenørarbejdet er foregået. Som det fremgår af eksempler på fakturaer og overførselskvitteringer, har [person1] i den forbindelse lejet sig logi, jf. bilag 5.

Angivelsen af samme tidspunkter for afrejse og hjemkomst på rejsebilagene er udtryk for en vis afrunding, der imidlertid ikke har tilgodeset [person1] selv, men som derimod har været i selskabets favør. Han har således ikke modtaget mere rejsegodtgørelse, end han har været berettiget til efter statens takster.

Det forhold, at der på nogle rejsebilag mangler angivelse af rejsernes mål, er alene udtryk for en simpel forglemmelse ved [person1]s udfyldelse af rejsebilagene. Der er ingen tvivl om, at [person1] faktisk har været på rejse også i de uger, hvor rejsens mål måtte mangle på rejsebilaget, idet [person4] som økonomiansvarlig ellers ikke ville have ladet udbetalingerne foregå.

Reelt er der ikke begrundet tvivl om, at [person1] i den omhandlede periode faktisk har været på rejse i det omfang, som det fremgår af rejsebilagene i bilag 2, og reelt ikke tvivl om, at han materielt set har været berettiget til de omhandlede skattefri rejsegodtgørelser.

Det gøres således gældende, at der faktisk er foretaget en effektiv og fornøden udbetalingskontrol, samt at der har været behørigt grundlag for udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse i den omhandlede periode.

[person1] har haft de fornødne oplysninger og det fornødne grundlag for udfyldelsen af rejsebilagene, ligesom [person4] som selskabets økonomiansvarlige ikke havde ladet det passere, såfremt [person1] havde forsøgt at lade sig udbetale skattefri rejsegodtgørelse i uberettiget omfang.

Det forhold, at der måtte mangle enkelte oplysninger på de omhandlede rejsebilag, samt at der er sket en afrunding af rejsetiderne i selskabets favør, kan efter en konkret vurdering alene anses som en mindre fejl af bagatelagtig karakter, hvilket i henhold til ovenfor omtalte landsskatteretspraksis ikke kan medføre, at de om­ handlede udbetalinger af rejsegodtgørelse skal anses som skattepligtige.”

Af sagen vedrørende [person2] fremgår blandt andet:

”[person2] har ikke kunnet forfordele sig selv med udbetalinger af for eksempel for meget rejsegodtgørelse.

Af rejsebilagene i bilag 2 fremgår, at [person1] har attesteret [person2]s rejsebilag i den omhandlede periode.

[person1] har haft de fornødne oplysninger og det fornødne grundlag for at kontrollere [person2]s rejsebilag i bilag 2.

Herudover har [person4] været økonomiansvarlig i selskabet og holdt et vågent øje med alle udgifterne vedrørende ejerkredsen, herunder rejsegodtgørelse.

Både [person1] og [person4] ville ved henholdsvis udbetalingskontrollen og som led i økonomistyringen have bemærket, hvis [person2] ikke havde været på rejse i minimum det omfang, som fremgår af rejsebilagene for den omhandlede periode, jf. bilag 2.

Hvad angår det af SKAT anførte om, at det ikke er sandsynligt, at [person2] fire år i træk har kunnet påbegynde alle rejser klokken 06.00 og afslutte rejserne igen klokken 18.00 bemærkes, at [person2] i den omhandlede periode arbejdede meget. Som anført på rejsebilagene har han været på rejse fra mandag til fredag, hvor han har arbejdet på de stedse skiftende arbejdspladser, hvor entreprenørarbejdet er foregået.

Når der på rejsebilagene er anført samme tidspunkter for afrejse og hjemkomst, er det udtryk for en vis afrunding, der imidlertid ikke har tilgodeset ham selv, men derimod har været i selskabets favør. Han har derfor ikke modtaget mere rejsegodtgørelse, end han har været berettiget til efter statens takster.

At der på nogle rejsebilag mangler angivelse af rejsernes mål, er alene udtryk for en simpel forglemmelse ved udfyldelsen af rejsebilaget.

...

3.2 Den konkrete sag

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det - som ovenfor anført - overordnet gældende, at betingelserne for skattefrihed i henhold til ligningslovens § 9 A, jf. ligningslovens§ 9, stk. 4, 1. og 2. pkt., er opfyldte for den fra [virksomhed4] ApS udbetalte rejsegodtgørelse til [person2] i indkomstårene 2013-2015, idet kontrolforpligtelsen og dokumentationskravene i henhold til ligningslovens § 9 A og bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2009 er opfyldte.

Til støtte herfor gøres det nærmere gældende, at der dels har været mulighed for udførelse af en effektiv udbetalingskontrol, dels at der faktisk er foretaget en effektiv og fornøden udbetalingskontrol. Følgelig gøres det gældende, at der har været behørigt grundlag for udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse i den omhandlede periode.

Til støtte for, at der faktisk er foretaget en effektiv og fornøden udbetalingskontrol, gøres det gældende, at [person1] har haft de fornødne oplysninger og det fornødne grundlag for at kontrollere [person2]s rejsebilag i bilag 2.

Grundet det delte ejerskab til [virksomhed4] ApS har [person2] desuden ikke kunnet forfordele sig selv med udbetalinger af for eksempel for meget rejsegodtgørelse. [person1] har kontrolleret grundlaget for den udbetalte rejsegodtgøreles til [person2]. Herudover har [person4] været økonomiansvarlig i selskabet og holdt et vågent øje med alle udgifterne vedrørende ejerkredsen, herunder rejsegodtgørelse. Både [person1] og [person4] ville således ved henholdsvis udbetalingskontrollen og som led i økonomistyringen have bemærket, hvis [person2] ikke havde været på rejse i minimum det omfang, som fremgår af rejsebilagene for den om­ handlede periode, jf. bilag 2.

Det forhold, at [person2] i den omhandlede periode, jf. rejsebilagene i bilag 2, har anført afrejsetidspunkt kl. 6 og hjemkomst igen kl. 18, kan efter en konkret vurdering desuden ikke medføre, at de udbetalte rejsegodtgørelser skal anses som skattepligtige.

Som anført ovenfor under afsnit 2.3. har [person2] i den omhandlede periode arbejdet meget, og han har som anført på rejsebilagene været på rejse fra mandag til fredag, hvor han har arbejdet på de stedse skiftende arbejdspladser, hvor entreprenørarbejdet er foregået.

Angivelsen af samme tidspunkter for afrejse og hjemkomst på rejsebilagene er udtryk for en vis afrunding, der imidlertid ikke har tilgodeset [person2] selv, men som derimod har været i selskabets favør. Han har således ikke modtaget mere rejsegodtgørelse, end han har været berettiget til efter statens takster.

Det forhold, at der på nogle rejsebilag mangler angivelse af rejsernes mål, er alene udtryk for en simpel forglemmelse ved [person2]s udfyldelse af rejsebilagene. Der er ingen tvivl om, at [person2] faktisk har været på rejse også i de uger, hvor rejsens mål måtte mangle på rejsebilaget, idet [person1] ellers ikke ville have godkendt rejsebilaget, og idet [person4] som økonomiansvarlig ellers ikke ville have ladet udbetalingerne foregå.

Reelt er der ikke begrundet tvivl om, at [person2] i den omhandlede periode faktisk har været på rejse i det omfang, som det fremgår af rejsebilagene i bilag 2, og reelt ikke tvivl om, at han materielt set har været berettiget til de omhandlede skattefri rejsegodtgørelser.

Det gøres således gældende, at der faktisk er foretaget en effektiv og fornøden udbetalingskontrol, samt at der har været behørigt grundlag for udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse i den omhandlede periode.

[person1] har haft de fornødne oplysninger og det fornødne grundlag for at kontrollere rejsebilagene. [person4] har som selskabets økonomiansvarlige også haft indblik i udbetalingsgrundlaget. Hverken [person1] eller [person4] havde ladet det passere, såfremt [person2] havde forsøgt at lade sig udbetale skattefri rejsegodtgørelse i uberettiget omfang.

Det forhold, at der måtte mangle enkelte oplysninger på de omhandlede rejsebilag, samt at der er sket en afrunding af rejsetiderne i selskabets favør, kan efter en konkret vurdering alene anses som en mindre fejl af bagatelagtig karakter, hvilket i henhold til ovenfor omtalte landsskatteretspraksis ikke kan medføre, at de om­ handlede udbetalinger af rejsegodtgørelse skal anses som skattepligtige.”

Landsskatterettens afgørelse

Løn og godtgørelser, der udbetales til ansatte m.v. er som udgangspunkt A-indkomst jf. kildeskattelovens § 43.

Ved enhver udbetaling af A-indkomst, skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Det fremgår af kildeskattelovens § 46.

Tilsvarende skal udbetaleren indeholde arbejdsmarkedsbidrag. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Der er pligt til at indberette A-indkomst og godtgørelser, der udbetales til ansatte m.v., jf. skattekontrollovens § 7.

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Landsskatteretten bemærker, at selskabets ansatte som hovedanpartshavere har et interessefællesskab med selskabet, hvorfor der stilles strenge krav til dokumentation for, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt.

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelserne for at være på rejse, jf. eksempelvis TfS 1994.495Ø og SKM2001.504ØLR. Det fremgår endvidere af Højesteretsdom i SKM2007.247HR, at en rejsegodtgørelse kun kan udbetales skattefri, såfremt arbejdsgiveren har ført fornøden kontrol med grundlaget for udbetalingen.

Det er konstateret, at der på afregningsbilagene vedr. udbetaling af skattefri godtgørelse til hovedanpartshaverne mangler oplysning om modtagernes CPR-numre og adresser, ligesom det for enkelte bilags vedkommende mangler attestation fra selskabet. Det er ikke godtgjort, at hovedanpartshaverne i alle fire indkomstår har haft det samme udrejse og hjemrejse tidspunkt, hvorfor selskabet ikke kan anses at have ført kontrol hermed. Det er endvidere konstateret, at rejsens mål og delmål mangler på et mindre antal rejsebilag.

Da der ikke har været ført den fornødne kontrol med udbetaling af de skattefrie godtgørelser og det desuden ikke er godtgjort, at hovedanpartshaverne har været på rejse alle de timer, som fremgår af rejsebilagene, er betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse ikke opfyldt.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan beskatningen skal foretages, bemærkes det, at det fremgår af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, at såfremt der udbetales rejsegodtgørelse med højere beløb end de satser, der er anført i ligningslovens § 9 A, anses hele beløbet for personlig indkomst.

Det anses derfor med rette, at selskabet er gjort indberetningspligtig af den udbetalte godtgørelse.