Kendelse af 10-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-07-2022

Journalnr. 17-0900548

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2012 Aktieindkomst Lån over mellemregningskontoen indtil 14. august 2012 anset for udbytte	1.164.124 kr.	0 kr.	1.164.124 kr.
Aktieindkomst Lån over mellemregningskontoen fra og med den 14. august 2012 anset for udbytte	600.446 kr.	0 kr.	600.446 kr.
Indkomståret 2013 Aktieindkomst Lån over mellemregningskontoen anset for udbytte	19.375 kr.	0 kr.	155.202 kr.
Indkomståret 2014 Aktieindkomst Køb af Tesla S Performance fra selskabet anset for maskeret udbytte	130.000 kr.	0 kr.	39.900 kr.

Aktionærlån

Faktiske oplysninger

Klageren er stifter, direktør og eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter selskabet). Selskabets formål er handel, investering og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet har forskudt regnskabsår fra den 1. juli til og med den 30. juni. Selskabet ændrede den 4. juni 2012 adresse til [adresse1], [by1]. Klageren havde bopæl på [adresse1], [by1], fra den 1. juni 2012. Forinden havde klageren boet på adressen [adresse2], [by1], siden 10. juni 2002.

Klageren er også stifter og anpartshaver i [virksomhed2] ApS med 33 % af anparterne. Klageren tiltrådte som direktør i [virksomhed2] ApS den 23. april 2019. [virksomhed2] ApS’ formål er at investere i bioteknologiske virksomheder samt hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet solgte en ejerandel i [virksomhed3] ApS i 2012, der er holdingselskab i en ejendomskoncern. Ejerandelen blev solgt til [virksomhed4] ApS, der er oplyst at være ejet af [person1]. Salgsprisen udgjorde 1.836.810 kr. Det fremgår af selskabets bankkonto, at der blev indsat 500.000 kr. den 30. marts 2012. Der blev i den forbindelse anført ”Klientkontomidler [virksomhed3] ApS”. Efterfølgende blev der den 2. juli 2012 debiteret henholdsvis 836.819 kr. og 500.000 kr., der er angivet at vedrøre salget af [virksomhed3] ApS, på selskabets konto 6015, ”Andre tilgodehavender”, jf. nedenfor.

Det fremgår af selskabets årsrapport for 2011/12, at egenkapitalen den 30. juni 2012 udgjorde 11.451.207 kr.

Der fremgår følgende af en e-mail af 26. november 2012 fra [virksomhed5] til [person2] (herefter: klagerens daværende ægtefælle) vedrørende selskabets årsrapport:

”Hej [person2]

Vi har følgende bemærkninger til udkastregnskabet:

Vi har en supplerende oplysning i vores revisionspåtegning, da selskabet ikke har af = egnet eller indberettet moms rettidigt. Vi skriver at selskabets ledelse har bragt forholdet i orden. Vil du eller skal vi foretage momsregistrering af selskabet?

I henhold til kontoudtog = t har [virksomhed3] ApS indsat kr. 500.000. Vi har behandlet dette som et priva = indskud fra dig til selskabet og at du privat har lånt kr. 500.000 af [virksomhed3] ApS. Er du enig i dette? I modsat fald vil der være ulovligt anpartshaverlån som skal oplyses i revisionspåtegningen.

(...)”

Af den uafhængige revisorerklæring i selskabets årsrapport for 2012/13 fremgår følgende:

”Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi gøre opmærksom på, at der er ydet lån i strid med selskabslovens regler, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.”

Af årsrapporten for 2012/13 fremgår følgende under noter, punkt 3:

”Selskabet har ydet et lån til nærtstående parter til selskabets ledelse med i alt 1.963.773 kr. Udlånet forrentes med Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 10 % p.t. svarende til 10,20 % og med aftalt afdrag inden for 1 – 3 år. Der er ikke stillet særskilt sikkerhed for udlånet. Der er ikke afdraget på lånet i løbet af året.”

Det fremgår af selskabets årsrapport for 2012/13, at egenkapitalen den 30. juni 2013 udgjorde 13.009.957 kr.

Af den uafhængige revisorerklæring i selskabets årsrapport for 2013/14 fremgår følgende:

”Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi gøre opmærksom på, at der er ydet lån i strid med selskabslovens regler, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.”

I årsrapporten for 2013/14 er der oplyst følgende under noter, punkt 3:

”Selskabet har ydet et lån til nærtstående parter til selskabets ledelse med i alt 1.963.773 kr. Udlånet forrentes med Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 10 % p.t. svarende til 10,20 %. Der er ikke stillet særskilt sikkerhed for udlånet. Der er ikke afdraget på lånet i løbet af året. Der er hensat 1.606 tkr. til tab på tilgodehavendet.”

Af årsrapporten for 2014/15 fremgår der følgende under noter, punkt 3:

”Selskabet har ydet et lån til nærtstående parter til selskabets ledelse med i alt 2.236.841 kr. Udlånet forrentes med Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 10 % p.t. svarende til 10,20 % og 10,05 %. Der er ikke stillet særskilt sikkerhed for udlånet. Der er ikke afdraget på lånet i løbet af året. Der er hensat 2.236.841 kr. til tab på tilgodehavendet.”

Der er fremlagt kontospecifikationer for konto 6015, ”Andre tilgodehavender”, for 2012, 2013 og 2014. Der fremgår følgende heraf:

Navn	Dato	Debet	Kredit	Saldo
6015 Andre tilgodehavender
Køb af [virksomhed6]	01-07-2012		1,00	-1,00
Primo	01-07-2012		128.217,28	-128.218,28
Salg af anparter i [virksomhed3] ApS	02-07-2012	836.810,00		708.591,72
Modtaget for salg af kapitalandele	02-07-2012	500.000,00		1.208.591,72
Hævet [person2] privat	03-07-2012	85.000,00		1.293.591,72
[person2] hævet privat	16-07-2012	4.500,00		1.298.091,72
[person2] privat	01-08-2012	5.000,00		1.303.091,72
[person2] hævet privat	16-08-2012	446,39		1.303.538,11
Privat indskudt og betalt revisor	02-10-2012		6.000,00	1.297.538,11
Køb af fordring på nom. Kr. 3.350.000 på [person2] for i alt kr. 600.000	09-11-2012	250.000,00		1.547.538,11
Køb af fordring på nom. Kr. 3.350.000 på [person2] for kr. 600.000	09-11-2012	350.000,00		1.897.538,11
Indskud fra 1270	29-11-2012		80.000,00	1.817.538,11
Indskud fra 1270	29-11-2012		20.000,00	1.797.538,11
Bank i [finans1]	31-12-2012		1.567,52	1.795.970,59
Indskud [person2]	03-01-2013		1.000,00	1.794.970,59
Indskud [person2]	03-01-2013		8.400,00	1.786.570,59
Fly [person3] – hævet privat	10-05-2013	10.000,00		1.796.570,59
Advokat	10-06-2013	9.375,00		1.805.945,59
Renter af mellemregning	30-06-2013	157.827,00		1.963.772,59
		2.208.958,39	245.185,80	1.963.772,59
				1.963.772,59
			Saldo	1.963.772,59

Navn	Dato	Debet	Kredit	Saldo
Primo	01-07-2013	1.963.772,59		1.963.772,59
Indskud [person2]	26-03-2014		2.500,00	1.961.272,59
Privat indskud [person2]	30-04-2014		2.000,00	1.959.272,59
Indskud [person2]	01-05-2014		7.500,00	1.951.772,59
Privat indskud [person2]	02-06-2014		10.000,00	1.941.772,59
Renter mellemregning [person2]	30-06-2014	200.050,00		2.141.822,59
		2.163.822,59	22.000,00	2.141.822,59
				2.141.822,59
			Saldo	2.141.822,59

Ifølge CPR-registreret blev klageren og hendes daværende ægtefælle gift den 3. maj 1986 og skilt den 3. juni 2019.

Af CPR-registreret fremgår følgende bopælsadresser for klagerens daværende ægtefælle fra den 1. september 2002 til og med den 3. juni 2019:

Adresse	Myndighed	Gældende fra	Til	Adressestatus
[adresse3] ([by2])	[by2] (157)	15.12.2015
[adresse4] ([by3])	[by3] (260)	01.10.2013	15.12.2015
[adresse5] ([by4])	[by4] (147)	18.10.2012	01.10.2013
[adresse5], 1 ([by4])	[by4] (147)	01.09.2012	18.10.2012
[adresse6] ([by1])	[by1] (101)	06.06.2012	01.09.2012
[adresse5], 1 ([by4])	[by4] (147)	01.07.2011	06.06.2012
[adresse7] ([by5])	[by5] (265)	28.02.2011	01.07.2011
[adresse5], st ([by4])	[by4] (147)	01.07.2010	28.02.2011
Storbritannien (5170)	[by4] (147)	25.01.2006	01.07.2010	Udrejst/Indrejst
[adresse8] ([by4])	[by4] (147)	02.01.2004	25.01.2006
[adresse9]([by1])	([by1] 101)	19.02.2003	02.01.2004
[adresse9]([by1])	([by1] 101)	19.02.2003	19.02.2003	Rettet
[adresse10] ([by4])	[by4] 147)	01.01.2003	19.02.2003
[adresse11] ([by6])	[by6] (230)	14.03.1994	01.01.2003
(...)	(...)	(...)	(...)	(...)

Af e-mail af 10. maj 2011 fra klagerens daværende ægtefælle med emnet ”Sølvbryllup” fremgår følgende:

”Kære [person4] & [person5]

Tak for den fine kaffemaskine.

[person6] & [person2]”

Det fremgår af faktura af 13. juni 2012 fra [virksomhed7] ApS, at der er opsat stik, kabler og TV i lejligheden beliggende [adresse1], 5. sal, [by1]. Fakturaen er udstedt til [person2], [adresse1], 5. sal, [by1].

Ifølge faktura af 24. juni 2013 er der købt ét kunstværk af [...] for i alt 25.200 kr. Fakturaen er udstedt til [virksomhed1] ApS, [person2], [adresse1], t. [by1].

Af e-mail af 9. januar 2011 fra klagerens daværende ægtefælle med emnet ”[person2]” til [person7] fremgår følgende:

”Hej [person7]

Herved følger

Kaution vedr. [finans1] tre = can

Kaution vedr. [finans2] et = can

Kautioner drejer sig om et husprojekt i [by7] fra 2006 huset er ejet af [person6] der servicerer = ælden og ejer huset.

Gældsbrev [person8] og [...] drejer sig om min private gæld til [person9]

Min private gæld til [person1] [virksomhed4] ApS kan jeg ikke finde noget på og jeg har ikke lyst til at = pørge långiver lige pt.

[konto] er min private kassekredit hos [finans3].

[finans3] kassekredit [...] er advokatkontorets gæld.

Jeg ejer ikke fast ejendom pt låner jeg en del af en lejlighed på [by4], regner med få min egen i nær fremtid.

Ring endelig hvis der er noget jeg skal gøre

[person2]”

Af e-mail af 20. december 2011 fra klagerens daværende ægtefælle til [person10] fremgår følgende:

”Hej [person10]

Jeg har talt med [person11], han starter annoncering medio januar.

[person6] og jeg tjener mere end 150.000 pr. måned vi har ingen børn (3 voksne) bor til leje, husleje 15.000 pr. måned.

Advokatkontoret stiller en firmabil, Fiat Punto, til rådighed. Der skyldes DKK 1.000.000 [finans1] 4 % fastforrentet i det røde sommerhus.

Det sorte sommerhus [adresse12] er belånt med DKK 4.985.000 afdragsfrit [finans1] årligydelse oplyst d.d. til DKK 78.742,- + FS lånet.

Her anpartshaverfortegnelser:”

Af e-mail af 29. november 2012 fra klagerens daværende ægtefælle til advokat [person12] fra [virksomhed8] fremgår bl.a. følgende:

”Jeg har ikke = det [person6] lån – [person6] og jeg bygger et hus (i vores)ælles økonomi) med salg for øje i perioden 2006-2009. Jeg modtager på fælles konto (...) i alt i byggelån stort D KK 15.000.000 i forbindelse med disse overførelser nulstilles alle udlæg fra samme konto – den samlede entreprise sum var under DKK = 0.000.000 – så der var et netto provenu til kontoen – som jeg bl.a brugte på at etablere et liv i [UK] – [person6] og jeg var gift med hinanden i hele byggeperioden. Hus byggeriet var en del af vores fælles økonomi

[person6] er ejer af huset – jeg boede i [UK] kunne ikke eje fasteejendom i Danmark – huset på [adresse12] er et helårshus – [person6] forsøger at sælge huset der skyldes mere i huset end det er værd.”

Af e-mail af 2. november 2011 fra klagerens daværende ægtefælle til [person13] fra [finans4] fremgår følgende:

”Hej [person13]

Kan du overfører:

DKK 25.000 fra klientkonto [...77] til konto [...05] [virksomhed1]

DKK 100.000 fra klientkonto [...77] til konto [...36] [virksomhed1]

Tak

[person2]

P.S.

Hvordan får jeg adgang til konto.”

Af e-mail af 3. november 2011 fra klagerens daværende ægtefælle til [person13] fra [finans4] fremgår følgende:

”Hej [person13]

Jeg mangler nogle dankort ? er bestilt.

Er det muligt at ligge under mig privat så jeg kan se hvad der sker samt flytte rundt på pengene.”

Af e-mail af 30. marts 2012 fra klagerens daværende ægtefælle til [person14] fra [finans4] fremgår følgende:

”God morgen [person14]

Gider du flytte:

DKK 500.000 fra klientkonto [...-7] til [...05] Mrk vedrørende [virksomhed3] ApS

Derefter bedes du flytte DKK 400.000 fra [virksomhed1] til ego privat [...-5] Mrk [virksomhed1]

Og endeligt

Flytte DKK 300.000 fra [...-5] til driftkonto [...-4] mrk [person2] Privat

Tak

God weekend

[person2]”

Ifølge advisering fra [finans4] til selskabet blev der overført et beløb på 350.000 kr. til [virksomhed8] den 29. november 2012.

Af brev fra [virksomhed8] til klageren af 11. december 2012 fremgår, at klageren havde en gæld til [finans5] A/S der udgjorde 10.913.012,88 kr.

Der er fremlagt en stævning vedrørende et krav på 3.350.000 kr. mod klagerens daværende ægtefælle. Stævningen er fra kurator for [virksomhed9] ApS under konkurs.

Ifølge e-mailkorrespondance af 9. november 2012 accepterede konkursboet [virksomhed9] ApS et forlig med selskabet og klagerens daværende ægtefælle, hvorved selskabet købte fordringen på 3.350.000 kr. for 600.000 kr. ved en overførsel på 250.000 kr. den 9. november 2012 samt betaling af det resterende beløb på 350.000 kr. inden den 28. november 2012.

Ifølge e-mailkorrespondance af 9. november 2012 havde klagerens daværende ægtefælle forinden anmodet klageren om at bekræfte, at selskabet ville købe fordringen hos [virksomhed9] ApS for 600.000 kr. Klageren bekræftede dette til den daværende ægtefælles advokat ved e-mail den 9. november 2012.

Af e-mail af 27. maj 2013 fra klagerens daværende ægtefælle til [person9] fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Kære [person2]

Under henvisning til tidligere korrespondance i ovennævnte sag, herunder din nedenstående mail, skal jeg hermed vende tilbage.

Min klient har gennemgået de modtagne oplysninger m.v. og på baggrund heraf kan det fremsatte forslag accepteres på følgende vilkår:

•	[virksomhed1] ApS indbetaler kr. 400.000,00 inden den 31. december 2013 til fuld og endelig indfrielse af engagementet.

•	[virksomhed10] ApS frigiver efter betalingen stillede sikkerheder og udsteder saldokvittering.

Jeg skal for en ordens skyld understrege, at opsigelsen af engagementet fastholdes indtil betaling sker, og at forslaget således bortfalder, såfremt beløbet ikke er betalt inden fristens udløb.

Såfremt betalingen udebliver, vil inddrivelsen af det samlede tilgodehavende, der i henhold til min skrivelse af 11. december 2012 blev opgjort til kr. 2.394.000 (yderligere renter forbeholdes), således uden yderligere varsel blive genoptaget.

Jeg beder dig for en ordens skyld venligst bekræfte, at din klient fortsat kan og vil indbetale beløbet.

Det bekræftes herved at der bliver betalt:

[virksomhed1] ApS

[adresse1], 5

[by1]

(...)

e: [...@...dk]”

Der er fremlagt et gældsbrev imellem klagerens daværende ægtefælle og [virksomhed10] ApS. Det fremgår heraf, at klagerens daværende ægtefælle skyldte [virksomhed10] ApS 2.394.000 kr.Gældsbrevet er ikke underskrevet eller dateret. Ifølge en transporterklæring erhvervede selskabet fordringen på 2.394.000 kr. på klagerens daværende ægtefælle. Erklæringen er underskrevet af en repræsentant for [virksomhed10] ApS og af klageren. Erklæringen er ikke dateret.

Af brev fra selskabets revisor til SKAT dateret den 5. oktober 2015 fremgår bl.a., at selskabet ikke har indgået aftale med [virksomhed10] ApS om køb af en fordring. Revisoren har henvist til, at der ikke fremgår posteringer vedrørende købet i selskabets bogholderi.

SKAT har oplyst, at klageren og hendes daværende ægtefælle var registreret i SKATs system som gift, men at de ikke var sambeskattet.

Ifølge klagerens R75 havde klageren et indestående i banken på henholdsvis 591.966 kr. og 491.682 kr. i 2012 og 2013. Gæld til realkredit udgjorde i samme periode henholdsvis 13.784.785 kr. og 9.975.569 kr. Det fremgår desuden heraf, at der var en kursnedskrivning på henholdsvis 16.492 kr. og 27.023 kr. ultimo 2012 og 2013.

Ifølge R75 for klagerens daværende ægtefælle havde han et indestående i banken på henholdsvis 7.080 kr. og 665 kr. i 2012 og 2013. Derudover havde han et realkreditlån vedrørende ejendommen beliggende [adresse12] på 2.492.500 kr. og en øvrig gæld til banken på henholdsvis 7.211 kr. og 5.330 kr. Han havde desuden en gæld til [finans6] på 4.891 kr.

Skattestyrelsen har fremlagt følgende oplysninger vedrørende klagerens og hendes daværende ægtefælles køretøjer:

Biloplysninger [person6] og [person2]
		1. reg.
Fiat Punto	[reg.nr.1]	30.10.2006	[person2] er ejer	16.11.2006	18.1.2012
			[person6] er bruger	16.11.2006	18.1.2012
Alfa Romeo Giulietta	[reg.nr.2]	30.12.2011	[virksomhed11] Advokatanpartsselskab er primær ejer og bruger	30.12.2011	29.8.2012
			[person6] er ejer og bruger	29.8.2012	26.10.2012
			[virksomhed12] ApS er ejer	26.10.2012	5.9.2013
			[person6] er bruger	26.10.2012	5.9.2013
			[virksomhed11] Advokatanpartsselskab er ejer	5.9.2013	8.5.2015
			[person6] er bruger	5.9.2013	8.5.2015
			[person6] er ejer og bruger	8.5.2015	31.1.2016
Tesla model S	[reg.nr.3]	4.4.2014	[virksomhed1] ApS er ejer og bruger	4.4.2014	28.10.2014
			[person6] er ejer og bruger	28.10.2014
Tesla model S	[reg.nr.4]	13.8.2015	[virksomhed1] ApS er ejer	13.8.2015
			[person6] er bruger	13.8.2015
[person6]	Fri bil
	2012 Nej
	2013 Nej
	2014 Ja
	2015 Ja

Der er fremlagt en kopi af et tinglyst pantebrev på 4.985.00 kr. mellem [finans2] A/S som kreditor, og klageren og [person2] som debitor. Pantebrevet vedrører lån i ejendommen beliggende [adresse12], [by7].

Af e-mail af 24. marts 2022 fra statsautoriseret revisor, [person15], fra [virksomhed5] revisionsaktieselskab, til klagerens repræsentant, fremgår følgende:

”(...)

I henhold til aftale, skal jeg herved redegøre for vores revisionspåtegning i regnskabet for 2012/13, hvor vi var selskabets generalforsamlings valgte revisor.

Vedrørende udlånet konkluderede vi, at forholdet var omfattet af selskabslovens§ 210:

"Et kapitalselskab må ikke direkte eller indirekte stU/e midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. dog§§ 211-214. Ti/svarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og i andre virksomheder end moderselskaber, der har bestemmende indflydelse over selskabet. 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt. ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær".

Det er sidste afsnit: "eller som på anden måde står den pågældende særlig nær", der medfører at vi konkluderede at forholdet var omfattet af§ 210.

Vi konkluderede samtidig, at der skattemæssigt ikke var tale om et ulovligt lån.

Reglen om ulovlige aktionærlån fremgik af ligningslovens (LL) § 16 E. Ifølge ordlyden forudsætter reglens anvendelse, at der mellem långiver og låntager er en forbindelse som nævnt i LL § 2.

LL § 2 omhandler transaktioner mellem bl.a. selskaber og personer med bestemmende indflydelse. Ved vurdering af om der er bestemmende indflydelse, medregnes aktier ejet af personlige aktionærer og deres nærtstående jf. LL § 2 stk. 2. I den forbindelse henvises der også til LL § 16 H stk. 6. I såvel LL § 2 som § 16 H er nærtstående defineret som:

"den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold."

Vi bemærkede, at der ved bedømmelse af personkredsen som nærtstående ikke var henvist til aktieavancebeskatningslovens § 4 om hovedaktionærbegrebet. Efter dette begreb ser man på, hvem der inden for de seneste 5 år har været ejet af en nærtstående personkreds. Det kunne være afgørende, da [person2] og [person6] har været gift.

Da [person2] og [person6] ikke havde status som ægtefæller, konkluderede vi at udlånet ikke er et ulovligt aktionærlån skattemæssigt, idet [person2] og [person6] ikke er ægtefæller, og derfor ikke er omfattet af den personkreds, som LL § 16 E omhandler.”

SKAT s afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2012 med henholdsvis 1.164.124 kr. og 600.446 kr. For så vidt angår indkomstår 2013 har SKAT forhøjet klagerens aktieindkomst med 19.375 kr.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

” Anpartshaverlån – hævninger indtil 14. august 2012

(...)

Efter praksis, som fortsat gælder for hævninger som er foretaget før 14. aug. 2012, beskattes ulovlige anpartshaverlån, i det omfang låntager ikke kan anses at have den fornødne tilbagebetalingsevne på udlånstidspunktet. Beskatning kan ske enten som løn eller udbytte.

SKAT beskatter de foretagne hævninger før 14. aug. 2012 som maskeret udbytte, idet vi mener at hverken du eller din ægtefælle havde aktuel tilbagebetalingsevne i 2012.

I nærværende sag, hvor der er tale om en række større enkeltstående hævninger, beskattes hævningerne som maskeret udbytte i medfør at ligningslovens § 16 A. Der er lagt vægt på, at [virksomhed1] ApS primære aktivitet som holdingselskab, ikke kan begrunde lønudbetalinger i det anførte omfang.

Uanset at hævningerne i stort omfang er sket til din ægtefælle, beskattes hævningerne hos dig, idet hævningerne anses for foretaget i kraft af din bestemmende indflydelse som eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, jf. principperne i SKM 2010.623.VLR.

Ved vurderingen af din og din ægtefælles manglende betalingsevne har vi især lagt vægt på følgende:

•

Din gæld til [finans5] udgjorde ifølge inkassobrev af 11. dec. 2012 fra [virksomhed8] ca. kr. 9,8 mio. ekskl. renter. Det fremgår af brevet at engagementet blev opsagt i marts 2012 grundet misligholdelse. Som anført eftergav [virksomhed13] i 2013 gæld på ca. 3,8 mio. kr. mod betaling af 6 mio. kr. Betalingen blev finansieret ved optagelse af nyt lån med sikkerhedsstillelse fra tredje mand.

•	[person2] blev i juli 2010 stævnet af [virksomhed9] ApS under konkurs for et krav på 3.350.000 kr. Der blev indgået aftale med konkursboet ultimo 2012 der indebar, at konkursboets fordring mod [person2] blev overdraget til [virksomhed1] ApS mod betaling af 600.000 kr.

SKAT lægger til grund at aftalen reelt er udtryk for en akkordordning, og at det ikke har været hensigten at skulle inkassere den erhvervede fordring hos dig. Dette underbygges af at [virksomhed1] ApS ikke har bogført fordringen på nom. 3.350.000 kr.

•	I noter til årsrapporterne 2012/13, 2013/14 og 2014/15 for [virksomhed1] ApS anføres, at der ikke er stillet sikkerhed for anpartshaverlånet. Endvidere anføres, at lånet skal afdrages inden for 1-3 år, men at der ikke er afdraget på lånet i ovennævnte regnskabsår.

•	I årsrapporten for 2013/14 hensættes 1.606 kr. til tab på tilgodehavendet og i regnskabsåret 2014/15 er det fulde tilgodehavende på 2.236.841 kr. hensat til tab.

•	Uanset de nye regler i ligningslovens § 16 E, der havde virkning fra 14. august 2012 er der også efter dette tidpunkt foretaget betydelige hævninger i selskabet medens der alene er foretaget begrænsede indskud, typisk i forbindelse med udlæg for selskabet.

•

SKAT anerkender, at specielt ejendommen [adresse12] havde en højere handelsværdi end den offentlige vurdering, men akkorden med [virksomhed13] i 2013 indikerer, at ejendommen i 2012 var overbelånt i ikke uvæsentligt omfang. SKAT anerkender også, at dine anparter i bl.a. i kraft af medejerskabet til [virksomhed14] A/S repræsenterer en værdi, men SKAT lægger til grund, at aktierne i [virksomhed14] A/S er knyttet til dit ansættelsesforhold og kan være omfattet af aktionæroverenskomster og mulige omsætningsbegrænsninger. Vi lægger også til grund at [virksomhed13] A/S i forbindelse med indgåelsen af akkordaftalen må formodes, at have foretaget en grundig vurdering af dine formueforhold og betalingsevne.

Ved en samlet vurdering mener SKAT således, at hverken du eller [person2] i juli 2012, hvor de væsentligste hævninger foretages, havde økonomisk mulighed for at tilbagebetale de overførte beløb. Dette bestyrkes af at [virksomhed1] ApS efterfølgende ved tabshensættelser nedskriver værdien af mellemregningstilgodehavendet til 0 kr.

Ved opgørelsen af det skattepligtige udbytte anerkendes fradrag for efterfølgende indskud i selskabet, idet vi bemærker at beskatningen i medfør af ligningslovens § 16 E af hævninger efter 14. august 2014 indebærer en bruttobeskatning af hævninger uden fradrag af efterfølgende indskud.

Den skattepligtige udbytteindkomst opgøres derfor således:

Hævninger i perioden 1. juli 2012 til 1. august 2012 1.431.310

Indskud den 1. juli 2012 - 1

Modregning af primosaldo i din favør - 128.217

Indskud i perioden 2. juli 2012 til 2. juni 2014 - 138.968

Skattepligtigt udbytte 1.164.124

(...)

Anpartshaverlån – hævninger fra og med 14. august 2012

(...)

Som anført (...) indebærer bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, at det er de foretagne bruttohævninger der er skattepligtige. Foretagne indskud fragår derfor ikke i beskatningsgrundlaget.

Som anført (...) anerkender SKAT at de foretagne indskud modregnes i de hævninger som er foretaget indtil den 14. august 2012.

De samlede hævninger i perioden 16. august 2012 til 10. juni 2013 udgør 619.821. heraf er 600.446 kr. hævet i 2012 og 19.375 er hævet i 2013.

I nærværende sag hvor der er tale om en række større enkeltstående hævninger beskattes hævningerne som udbytte i medfør at ligningslovens § 16 A. Der er lagt vægt på, at [virksomhed1] ApS primære aktivitet som holdingselskab, ikke kan begrunde lønudbetalinger i det anførte omfang.

Ansættelsen foretages med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, idet du som ejer af [virksomhed1] ApS er omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3 B og ansættelsesændringen vedrører kontrollede transaktioner med dit selskab.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelser for 2012 og 2013 skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor er anført følgende:

”(...)

Ad. Punkt 1: indkomstår 2012 - Maskeret udbytte i medfør af ligningslovens§ 16 A

Som angivet under "Faktum" blev undertegnede og [person2] separeret i 2002, fra hvilken dato der intet konkret eller reelt samliv har været mellem undertegnede og [person2]. Det er således ikke korrekt, når SKAT i deres afgørelse taler om, at undertegnede fortsat er gift med [person2].

Undertegnede kan således heller ikke anerkende at skulle beskattes af hævninger, som den fraseparerede og tidligere ægtefælle har foretaget uden undertegnedes vidende.

SKAT anerkender, at hævningerne netop er sket til [person2]. Dog er det SKATs holdning, at hævningerne er foretaget i kraft af undertegnedes bestemmende indflydelse som eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS.

Dette er ikke korrekt.

I denne henseende er SKATs henvisning til principperne i afgørelse SKM.2010.623. VLR ikke fyldestgørende. Den nævnte afgørelse omhandler en fuldstændig anden situation, hvor der i den pågældende sag var tale om, at den pågældende kvinde som eneanpartshaver havde overladt hele dispositionsretten i nogle selskaber - uden nogen form for kontrol - til sin kæreste. Det fremgår ligeledes af de forklaringer, der blev afgivet i byretten, som refereret i byrettens afgørelse SKM.2010.132.BR, at den pågældende kvinde ikke selv fulgte med i driften af virksomhederne, herunder hverken så regnskaber, selvangivelser eller andet, og at hun fuldstændig overlod driften til sin kæreste. Tilsvarende fremgår det af forklaringen i landsretten, at hun der særligt fremhævede, at hun alene havde haft en passiv rolle og på ingen måde deltog i kærestens dispositioner, og at hun var uden indsigt i selskabernes forhold.

Det bemærkedes dog, at de 2 kærester var samlevende i den nævnte sag. Der var i sagen tale om klart interesseforbundne parter, hvilket ikke er tilfældet, når der er tale om fraseparerede og ikke samlevende tidligere ægtefæller.

Nærværende sag vedrørende undertegnede er væsentlig forskellig fra den nævnte; undertegnede har på ingen måde overladt nogen form for dispositionskompetence til den fraseparerede tidligere ægtefælle [person2]. I form af stillingen som direktør for [virksomhed1] ApS har undertegnede til stadighed været en aktiv del af driften i [virksomhed1] ApS.

Hertil kommer endeligt det væsentlige forhold, at undertegnede og [person2] – som allerede påpeget - siden 2002 flyttede fra hinanden, og at de ikke senere har genoptaget samlivet.

I denne forbindelse henvises til Vestre Landsrets dom refereret i TfS1996. 592 vedrørende den subsidiære hæftelse, som den tidligere var beskrevet i Kildeskattelovens § 72. Det fremgår således klart af præmisserne i denne dom, at den subsidiære hæftelse var bortfaldet ved separation, hvor samlivet samtidig ophørte. Tilsvarende princip gælder i sagens natur nærværende sag, idet der således intet grundlag er for at statuere maskeret udbytte til undertegnede af nogle hævninger, som en ikke-samlevende og frasepareret tidligere ægtefælle har foretaget i hendes selskab.

Det er således intet grundlag for at beskatte undertegnede af hævningerne i sagen. Hvorvidt der evt. skal ske beskatning af andre personer vedrører ikke nærværende sag.

Herudover har SKAT begrundet forslaget om beskatning af maskeret udbytte med SKATs praksis om, at låntager beskattes, såfremt der ikke er den fornødne tilbagebetalingsevne på udlånstidspunktet.

Undertegnedes gæld til [finans5] blev allerede afsluttet med en delvis gældseftergivelse i 20013. Der er således ikke tilstrækkeligt grundlag for at konstatere, at undertegnede ikke skulle have nogen tilbagebetalingsevne, idet undertegnede har betalt sin gæld.

Det konstateres tillige, at SKAT har blandet forhold vedrørende den tidligere ægtefælle [person2]s engagement med [virksomhed9] ApS under konkurs ind i nærværende sag vedrørende undertegnede. Det er ikke korrekt, når SKAT uden nærmere begrundelse lægger til grund, at den fordring, som konkursboet overdrog til [virksomhed1] ApS ikke skulle indkasseres fra [person2]. SKAT har i denne forbindelse på ingen måde dokumenteret, at det skulle forholde sig sådan. Det skal endvidere understreges, at der i årenes løb er afbetalt på lånet.

Særligt for så vidt angår ejendommen på [adresse12]en anerkender SKAT ganske rigtigt, at ejendommen havde en højere handelsværdi end den offentlige vurdering. SKAT har dog uden nærmere begrundelse fundet, at aftalen med [finans5] i 2013 indikerer, at ejendommen var overbelånt. Dette er ikke nærmere underbygget fra SKAT's side og må klart tilbagevises.

For så vidt angår undertegnedes ejerandele i form af [virksomhed1] ApS anerkender SKAT, at disse ganske rigtigt repræsenterer en værdi, bl.a. i kraft af af holdingselskabets ejerandel i [virksomhed14] A/S. SKAT har dog af uforståelige årsager fundet, at aktierne i [virksomhed14] A/S kunne være omfattet af aktionæroverenskomster og mulige omsætningsbegrænsninger.

Det skal understreges, at det ikke er korrekt, når det af SKAT konkluderes, at undertegnede ikke havde mulighed for at tilbagebetale det overførte beløb.

Det er dog lige så væsentligt at understrege, at beløbet skulle tilbagebetales af låntageren, som var [person2]. Jf. ovenstående er der intet grundlag for at beskatte undertegnede af et maskeret udbytte, idet der var tale om et låneforhold med en uafhængig tredjepart.

Ad. Punkt 2: indkomstår 2012 og 2013 - Maskeret udbytte i medfør af ligningslovens § 16 E

For så vidt angår de foretagne hævninger efter ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E gør det sig navnlig gældende, at anvendelsesområdet for ligningslovens§ 16 E ikke omfatter en frasepareret tidligere ægtefælle, der ikke er samlevende med anpartshaveren.

Ligningslovens § 16 E henviser således til ligningslovens § 2, og der er ikke sådanne forhold mellem undertegnede og den fraseparerede tidligere ikke-samlevende ægtefælle [person2].

I øvrigt bemærkes det, at også dette lån skal tilbagebetales af [person2].

Det er således ikke korrekt, når SKAT i deres afgørelse på ny henviser til principperne i afgørelse SKM.2010.623.VLR, idet de faktiske forhold i denne afgørelse var helt afgørende forskellige fra omstændighederne i nærværende sag. Der henvises her til redegørelsen i ovenfor anførte punkt 1.

(...)”

Efterfølgende har klagerens repræsentant anført følgende:

”Ad punkt 1.

Idet henvises til tidligere svar fra klager (...), bestrides det, at der har været samliv mellem de tidligere ægtefæller efter separationen i 2002, samt at parterne i øvrigt er blevet skilt ved bevilling af 3. juni 2019, (...)

Desårsag er der ikke tale om maskeret udbytte; men derimod hævning / lån til uafhængig 3. mand, som er optaget i selskabets regnskab, og som der er betalt af på af debitor.

Ad punkt 2.

Der henvises ligeledes til tidligere svar, idet det fortsat gøres gældende LL § 16 e ikke omfatter fraseparerede – og nu fraskilte – ægtefæller, som ikke er samlevende.

At parterne grundet fælles børn og børnebørn plejer socialt samvær og tillige har haft fælles investeringsprojekter ændrer ikke herpå. Det er tvært imod helt sædvanligt.

Desårsag er der ikke tale om maskeret udbytte for skatteyderen, som skal til beskatning i 2012 og 2013; men derimod lån til uafhængig 3. mand, som der er betalt af på.”

Repræsentanten har oplyst følgende vedrørende salg af [virksomhed1] ApS’ anparter i [virksomhed3] ApS og vedrørende debiteringer på konto 6015, ”Andre tilgodehavender, den 2. juli 2012:

”(...)

[virksomhed1] A/S ejede en portefølje anparter i [virksomhed3] ApS, som i juli 2012 blev solgt til [virksomhed4] ApS, som herefter blev eneejer af [virksomhed3] ApS.

En del af betalingen herfor var kr. 1.336.810,00, hvilket beløb blev indbetalt til selskabet, og herefter blev det udlånt advokat [person2].

I november samme år opkøbte [virksomhed1] A/S en fordring på [person2] for et samlet beløb på kr. 600.000,00, hvorved selskabet havde et samlet større udlån/tilgodehavende hos denne.

(...)”

SKATs efterfølgende udtalelse af 4. juli 2017

”(...)

Det er SKATs opfattelse, at det stort set er samme indsigelse, der er sendt til Skatteankestyrelsen, der er indarbejdet i SKATs afgørelse af d. 16. februar 2017.

Det fremgår af den indsendte klage til Skatteankestyrelsen (...), at [person6] og [person2] blev separeret i september 2002 med ophør af samliv fra denne dato. Samlevet er ikke siden genoptaget. Der eksisterer således intet konkret eller reelt samliv mellem [person6] og [person2] fra denne dato.

Det er SKATs opfattelse, at der har været et samliv mellem [person6] og [person2], hvorfor skulle [person2] hæfte for 50 % på et realkreditlån på kr. 4.985.000. Lånet er hjemtaget i 2009. Ejendommen er købt af [person6] d. 30. april 2006 med overtagelsesdato d. 1. september 2006 for kr. 4.995.000 – kontant -. [person2] har hæftet for gælden på kr. 2.492.500 i 2009 – 2015, der anses for at udgøre 50 % af lånet.

Lånet er indfriet 2016 i forbindelse med en omlægning af lån i ejendommen.

Det fremgår af gældsbrevet fra tinglysningen, at [person6] og [person2] har samme adresse, der er [adresse2], [by1]. Det fremgår af cpr., at det er [person6] og deres 3 fælles børn, der er tilmeldt denne adresse. Se vedlagte udskrifter fra cpr.

Det er SKAT’s opfattelse, at [person6] og [person2] stadig er gift og aldrig været separeret, da dette ikke fremgår af cpr. Se vedlagte udskrifter fra cpr. Hvis man ikke har haft noget samliv siden 2002, hvorfor er [person6] så ikke blevet skilt fra [person2].

Det fremgår af cvr, at [person2]’s selskab CVR-nr. [...2], [virksomhed11] Advokatanpartsselskab har haft adresse på [adresse12], [by7] i perioden 1. juni 2014 – 7. februar 2017. Hvorfor skulle [person2]’s selskab have adresse på en ejendom, der tilhører [person6], hvis han ikke havde nogen relation / samliv med hende. Hvorfor skulle [person2]’s selskab have adresse på en ejendom, der tilhører [person6], hvis han ikke havde nogen relation / samliv med hende.

Det fremgår af R75S for indkomstårene 2011 - 2014, at [person2]s’s selskab CVR-nr. [...2], [virksomhed11] advokatanpartsselskab er ejer / bruger af følgende biler. Bilen Alfa Romeo Giulietta har været ejet / registeret som bruger i flere omgange af selskabet.

[reg.nr.1], Fiat Punto

[reg.nr.2], Alfa Romeo Giulietta

Ovenstående biler fremgår også af R75 for indkomstårene 2011 – 2014 på [person6]. Hvorfor skulle [person6] lade sig registrere som ejer / bruger af ovenstående biler, hvis hun ikke havde nogen relation / samliv med [person2].

Det fremgår af cpr., at [person2] har haft bopæl på adresse [adresse4], [by7] i perioden 1. oktober 2013 – 15. december 2015. Hvorfor skulle [person2] have adresse på en ejendom, der tilhører [person6], hvis han ikke havde nogen relation / samliv med hende.

Det er SKAT’s opfattelse, at [person6] og [person2] har haft samliv siden 2002 på grundlag af ovenstående oplysninger. Det er uagtet, at de ikke har haft fælles adresse siden d. 10. juni 2002, hvor [person6] fraflytter ejendommen [adresse11], [by8], hvor de havde fælles adresse, ifølge cpr.

(...)”

Derudover har Skattestyrelsen (tidligere SKAT) den 1. oktober 2020 udtalt følgende:

”(...)

Det er vores opfattelse, at [person6] og [person2] har haft samliv siden 2002. Det er uagtet, at de ikke har haft fælles adresse siden den 10. juni 2002, hvor [person6] fraflytter ejendommen [adresse11], [by8], hvor de havde fælles adresse, ifølge cpr-systemet. (...)

Skattestyrelsen har lavet en fælles formueopgørelse for indkomstårene 2012 og 2013 på [person6] og [person2], da de anses for have haft samliv siden 2002, jf. Ovenstående.

Skattestyrelsen har udarbejdet formueopgørelserne på grundlag af R75 for indkomstårene 2012 og 2013, oplysninger fra cvr.dk samt tilgængelige oplysninger i sagen for indkomstårene 2012 og 2013. Der tages dog forbehold for manglende oplysninger i sagen, da der ikke er udarbejdet nogen formueopgørelse af [person6] og [person2]. Skattestyrelsen har dog ikke udbedt dette i forbindelse med sagsbehandlingen af selvangivelserne for indkomstårene 2012 og 2013.

Skattestyrelsen har opgjort [person6]s formue for indkomstårene 2012 og 2013 til nedenstående beløb. (...)

2012 positiv med kr. 2.945.161 og 2013 positiv med kr. 8.421.178

Skattestyrelsen har opgjort [person2]s formue for indkomstårene 2012 og 2013 til nedenstående beløb. (...)

2012 negativ kr. 9.031.432 og 2013 negativ kr. 9.215.829

Skattestyrelsen har vurderet, at de købte fordringer til henholdsvis [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS skal medregnes til den fulde værdi, da det faktisk er det beløb [person2] har haft som gæld og kan komme til at betale tilbage.

Den samlede formue for [person6] og [person2] er således negativ for indkomstårene 2012 og 2013. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person6] og [person2] ikke er solvent og ikke har den fornødne tilbagebetalingsevne for indkomståret 2012 vedrørende deres lån, herunder aktionærlån, der er opstået i 2012 med selskabet [virksomhed1] ApS. Der henvises endvidere til begrundelse / vurdering (...) i Skattestyrelsens afgørelse af 16. februar 2017.

(...)”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende opgørelse:

[person6] Formue 2012 og 2013	Indkomstår 2012	Indkomstår 2013

R75 2012	-8.522.262,00	-4.981.442,00
Mellemregning [virksomhed1] ApS* Se [person2]	0,00	0,00
Yderligere gæld, da restgælden anvendes	-16.492,00	-27.023,00
Anparter i [virksomhed1] ApS	11.451.207,00	13.009.957,00
Anparter I [virksomhed2] ApS 1/3 af kr. 98.125	32.708,00
Anparter i [virksomhed2] ApS 1/3 af kr. 1.259.058		419.686,00
	2.945.161,00	8.421.178,00



[person2] Formue 2012 og 2013	Indkomstår 2012	Indkomstår 2013

Indestående bank	7.080,00	665,00
Gæld Realkredit restgæld [adresse12]	-2.492.500,00	-2.492.500,00
Gæld bank	-7.221,00	-5.330,00
[finans6]		-4.891,00
Gæld til [virksomhed1] ApS Fordring kr. 3.350.000. Købt 9/11-12 For kr. 600.000. (...)	-3.350.000,00	-3.350.000,00
Mellemregning [virksomhed1]*	-1.794.791,00	-1.969.773,00
Gæld til [virksomhed1] ApS Fordring kr. 2.394.000. maj 2013 For kr. 400.000. (...)		-2.394.000,00
[virksomhed10]	-2.394.000,00
	-10.031.432,00	-10.215.829,00
Regulering for købte fordringer	1.000.000,00	1.000.000,00

	-9.031.432,00	-9.215.829,00

Skattestyrelsen har efterfølgende oplyst, at beløbene på 16.492 kr. og 27.023 kr. udgør kursværdien ultimo på realkreditlån, som ses angivet på klagerens R75.

Ved gennemgang af opgørelsen for [person2] blev der foretaget flere korrektioner. Posten var angivet til henholdsvis -1.794.791 kr. og -1.969.773 kr., men blev ændret til henholdsvis -1.795.791 kr. og -1.963.773 kr. i overensstemmelse med saldoen ultimo indkomstårene. Posten ”Gæld bank” blev desuden ændret fra -7.221 kr. til -7.211 kr. i overensstemmelse med [person2]s R75.

Ifølge sagens oplysninger har [virksomhed1] ApS ikke gennemført købet af fordringen på 2.394.000 kr. fra [virksomhed10] ApS for 400.000 kr., hvorfor opgørelsen vedrørende denne post er ændret i overensstemmelse hermed. Som en følge heraf er posten ”Regulering for købte fordringer” nedsat tilsvarende til 600.000 kr. for hvert indkomstår.

Klageren og hendes daværende ægtefælles formue kan herefter opgøres således:

[person6] Formue 2012 og 2013	Indkomstår 2012	Indkomstår 2013

R75 2012	-8.522.262,00	-4.981.442,00
Mellemregning [virksomhed1] ApS* Se [person2]	0,00	0,00
Yderligere gæld, da restgælden anvendes	-16.492,00	-27.023,00
Anparter i [virksomhed1] ApS	11.451.207,00	13.009.957,00
Anparter I [virksomhed2] ApS 1/3 af kr. 98.125	32.708,00
Anparter i [virksomhed2] ApS 1/3 af kr. 1.259.058		419.686,00
	2.945.161,00	8.421.178,00



[person2] Formue 2012 og 2013	Indkomstår 2012	Indkomstår 2013

Indestående bank	7.080,00	665,00
Gæld Realkredit restgæld [adresse12]	-2.492.500,00	-2.492.500,00
Gæld bank	-7.211,00	-5.330,00
[finans6]		-4.891,00
Gæld til [virksomhed1] ApS Fordring kr. 3.350.000. Købt 9/11-12 For kr. 600.000. (...)	-3.350.000,00	-3.350.000,00
Mellemregning [virksomhed1]*	-1.795.791,00	-1.963.773,00
[virksomhed10]	-2.394.000,00	-2.394.000,00
	-10.032.422,00	-10.209.839,00
Regulering for købte fordringer	600.000,00	600.000,00

	-9.432.422,00	-9.609.839,00

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

”Ad. 1. Maskeret udbytte for indkomståret 2012.

Det udbetalte lån er sket til klagers fraseparerede ægtefælle, hvorved bemærkes at disse blev separeret 10. juni 2002 og hvor samlivet samtidig ophævedes, idet klager fraflytter det tidligere fælle hjem til adressen: [adresse2], 2. sal, [by1].

Samlivet er ikke siden blevet genoptaget.

Parterne blev skilt 3. juni 2019.

Det er således ikke klager som har oppebåret dette lån, men derimod hendes tidligere mand, som i denne relation er at betragte som en udenforstående 3. mand.

Det bestrides, at klager ikke skulle kunne servicere lånet, men det er imidlertid ikke optaget af hende, som angivet ovenfor, hvorfor det er et hypotetisk spørgsmål.

Hendes tidligere ægtefælle har i øvrigt præsteret afdrag på det optagne lån i den hengående periode.

På denne baggrund er der intet grundlag for at beskatte klager af et maskeret udbytte, idet der var tale om et låneforhold med en uafhængig tredjepart.

Ad 2. Maskeret udbytte for indkomstårene 2012 og 2013.

For så vidt angår de foretagne hævninger efter ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 e, gør det sig navnlig gældende, at anvendelsesområdet for ligningslovens § 16 e ikke omfatter en frasepareret ægtefælle, der ikke er samlevende med anpartshaveren.

Ligningslovens § 16 e henviser således til ligningslovens § 2, og der er ikke sådanne forhold mellem klageren og den fraseparerede tidligere ikke-samlevende ægtefælle.

Det bemærkes at også dette lån skal tilbagebetales af [person2].

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

”(...)

Aktionærlån optaget før 14. august 2012

Skattestyrelsen har opgjort klagerens formue i indkomståret 2012 til 2.954.161 kr. og klagerens daværende ægtefælles negative formue til 9.031.432 kr.

Skatteankestyrelsen har tiltrådt Skattestyrelsens opgørelse af klagerens formue, men har ved solvensvurderingen set bort fra klagerens daværende ægtefælles negative formue.

Skattestyrelsens fastholder, at der har været et samliv mellem [person6] og [person2].

Herudover bemærker Skattestyrelsen – i lighed med Skatteankestyrelsen -, at klager er låntager, uanset at der er enighed om, at hævningerne på mellemregningskontoen er foretaget af klagers daværende ægtefælle. Der er henset til, at mellemværendet er reguleret over selskabets mellemregningskonto. Klager er kapitalejer og direktør i selskabet. Klagerens daværende ægtefælle var hverken ansat eller havde andre erhverv i selskabet. Ud fra de foreliggende oplysninger, anses klageren at have godkendt hendes daværende ægtefælles adgang til selskabets bankkonto, ligesom hun anses at have haft kendskab til hævningerne på mellemregningskontoen.

Om solvensbetragtningen fastholder Skattestyrelsen herefter følgende jf. nedenfor, idet styrelsen er af den opfattelse, at der reelt er tale om et samliv med tidligere ægtefælle [person2], hvorfor dennes negative formue på 9.031.432 kr. skal inddrages i vurderingen.

De modtagne udskrifter vedrørende konto 6015 ”andre tilgodehavender” viser, at der i perioden 1. juli 2012 til 1. august 2012 er bogført som efter reguleringer udgjorde 1.303.092 kr. i selskabets favør.

I solvensopgørelsen ses alene, at gælden i klagers ejendomme opgjort med halvdelen eller 50 %, hvorimod ejendommene på aktivsiden er talt med 100 % eller fuld værdi. Klager ejer ejendomme 100 %.

Der er tale om et beløb på 2.492.500 kroner, som rettelig skal fratrækkes klagers opgjorte egenkapital, hvorved denne kan korrigeres til 461.661 kroner.

Det fremgår af den indsendte klage til Skatteankestyrelsen – side 3 -, at [person6] og [person2] blev separeret i september 2002 med ophør af samliv fra denne dato. Samlivet er ikke siden genoptaget. Der eksisterer således intet konkret eller reelt samliv mellem [person6] og [person2] fra denne dato.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der har været et samliv mellem [person6] og [person2], hvorfor skulle [person2] hæfte for 50 % på et realkredit-lån på kr. 4.985.000. Lånet er hjemtaget i 2009. Ejendommen er købt af [person6] d. 30. april 2006 med overtagelsesdato d. 1. september 2006 for kr. 4.995.000 – kontant -. [person2] har hæftet for gælden på kr. 2.492.500 i 2009 – 2015, der anses for at udgøre 50 % af lånet. Imidlertid er der tale om solidarisk hæftelse, hvor klager hæfter for hele gælden, hvorfor den bør fratrækkes ved 100 % ejerskab, såfremt dette indgår på værdisiden.

Lånet er indfriet 2016 i forbindelse med en omlægning af lån i ejendommen.

Det fremgår af pantebrevet fra tinglysningen, at [person6] og [person2] har samme adresse, der er [adresse2], [by1]. Det fremgår af cpr. registeret, at det er [person6] og deres 3 fælles børn, der er tilmeldt denne adresse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person6] og [person2] stadig er gift og aldrig været reelt separeret, da dette ikke fremgår af cpr. Hvis man ikke har haft noget samliv siden 2002, hvorfor er [person6] så ikke blevet skilt fra [person2], (før den 3. juni 2019)

Det fremgår af cvr, at [person2]s selskab CVR-nr. [...2], [virksomhed11] Advokat-anpartsselskab har haft adresse på [adresse12], [by7] i perioden 1. juni 2014 – 7. februar 2017. Hvorfor skulle [person2]s selskab have adresse på en ejendom, der tilhører [person6], hvis han ikke havde nogen relation / samliv med hende.

Det fremgår af R75S for indkomstårene 2011 - 2014, at [person2]s selskab CVR-nr. [...2], [virksomhed11] advokatanpartsselskab er ejer / bruger af følgende biler. Bilen Alfa Romeo Giulietta har været ejet / registeret som bruger i flere omgange af selskabet.

[reg.nr.1], Fiat Punto

[reg.nr.2], Alfa Romeo Giulietta

Samlet er det Skattestyrelsens opfattelse, at [person6] og [person2] har haft samliv siden 2002 på grundlag af ovenstående oplysninger.

Det uagtet, at de ikke har haft fælles adresse siden d. 10. juni 2002, hvor [person6] fraflytter ejendommen [adresse11], [by8], hvor de havde fælles adresse, ifølge cpr.

Samlet finder Skattestyrelsen således, at de foretagne hævninger før den 14. august 2012 skal anses som maskeret udbytte, idet styrelsen finder, at hverken klager eller klagers ægtefælle havde nogen reel tilbagebetalingsevne i 2012, hvilket dokumenteres af de af umiddelbart efterfølgende store akkorderinger fra i øvrigt professionelle pengeudlånere.

(...)”

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet fastholdt repræsentanten sine tidligere nedlagte påstande og fremsatte anbringender.

Han redegjorde for klagerens daværende ægtefælles civilretlige status i forhold til klageren, samt gennemgik selskabets årsregnskab for 2013. Repræsentanten henviste desuden til, at ligningsloven, selskabsloven og konkursloven har forskellige definitioner af begrebet nærtstående. Repræsentanten henviste bl.a. til selskabslovens § 210, konkurslovens § 1, stk. 2, ligningslovens § 2, § 16 E og § 16 H samt aktieavancebeskatningslovens § 4. Han anførte sammenfattende, at der ikke er tale om et ulovligt anpartslån, da der ikke er den fornøden hjemmel hertil.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse.

Landskatterettens afgørelse

Aktionærlån før 14. august 2012

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E (lån ydet fra og med 14. august 2012) gjaldt efter praksis og Ligningsvejledningen 2008-2011 afsnit S.F.2.2.4.2, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent. Vurderingen af solvens skal foretages på tidspunktet, hvor hævningerne blev foretaget, jf. SKM2009.523BR.

Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte et arbejde for selskabet, som svarede til hævningerne, betragtedes disse dog som maskeret udbytte.

På det foreliggende grundlag lægger Landsskatteretten til grund, at klageren er låntager, uanset at der er enighed om, at hævningerne på mellemregningskontoen er foretaget af klagerens daværende ægtefælle. Der er henset til, at mellemværendet er reguleret over selskabets mellemregningskonto. Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet. Klagerens daværende ægtefælle var hverken ansat eller havde tillidshverv i selskabet. Ud fra de foreliggende oplysninger anses klageren at have godkendt hendes daværende ægtefælle adgang til selskabets bankkonto, og hun anses at have haft kendskab til hævningerne på mellemregningskontoen.

Saldoen på konto 6015, ”Andre tilgodehavender”, udgør 1.303.091,72 kr. pr. 1. august 2012. Den efterfølgende postering på mellemregningskontoen er foretaget den 16. august 2012. Klagerens lån udgør således 1.303.091,72 kr. inden den 14. august 2012.

Klagerens formue er opgjort til 2.945.161 kr. for indkomståret 2012. Klagerens daværende ægtefælles formue er opgjort til -9.432.422 kr. for indkomståret 2012.

To retsmedlemmer udtaler:

Ved aktionærlån indtil den 14. august 2012 skal der foretages en solvensvurdering. Klageren og klagerens daværende ægtefælle er separeret i september 2002, men det må ud fra det oplyste lægges til grund, at ægtefællerne efter separationen har foretaget mange fælles handlinger, herunder økonomiske handlinger. Retsmedlemmerne bemærker bl.a., at klagerens daværende ægtefælle har hævet på selskabets mellemregningskonto, begge tidligere ægtefæller er anført på gældsbrevet vedrørende køb af ejendom, og klageren har anvendt klagerens daværende ægtefælles bil i den periode, hvor denne har været i USA. Under separationen har de tidligere ægtefæller ageret som om de har en fælles økonomi.

På baggrund af ovenstående er det disse retsmedlemmers opfattelse, at lån over mellemregningskontoen indtil 14. august 2012 skal anses som udbytte, og retsmedlemmerne finder derfor, at SKATs afgørelse skal stadfæstes.

Ét retsmedlem, retsformanden, udtaler:

Ved optagelse af aktionærlån indtil den 14. august 2012 er det afgørende, at der foreligger solvens på hævningstidspunktet. Retsformanden bemærker, at ved en vurdering af klagerens egne økonomiske forhold må klageren anses for at være solvent, men at en samlet vurdering af både klageren og klagerens daværende ægtefælle gør, at de sammen vurderes som værende insolvente.

Klageren og klagerens daværende ægtefælle blev separeret i september 2002 og flyttede fra hinanden. Der stilles spørgsmål ved om samlivet reelt er ophævet, idet der er adressesammenfald, klageren og klagerens daværende ægtefælle bruger hinandens biler, der er afholdt sølvbryllup og de har tre fælles børn.

Det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at samlivet mellem klageren og klagerens daværende ægtefælle, ikke blev ophævet ved separationen. Klageren og klagerens daværende ægtefælle er ikke i andre sammenhænge sambeskattet.

Retsformanden finder på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at samlivet i skattemæssig forstand, samtidig med separationen, blev genoptaget.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertal, således at Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår lån over mellemregningskontoen indtil 14. august 2012.

Aktionærlån efter 14. august 2012

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Indirekte lån er ifølge ordlyden også omfattet af bestemmelsen. Af bemærkningerne til lovforslag til ligningslovens § 16 E (L199, Folketinget 2011-12) fremgår:

”En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående – f.eks. ægtefælle - til en aktionær med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til ligningslovens § 2 også af forslaget. Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af udbytte eller løn.

(...)

Efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, skal der ske beskatning i de tilfælde, hvor et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk eller juridisk person, der har den i ligningslovens § 2 nævnte forbindelse til selskabet.

(...)

Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær.

Lån kan f.eks. opstå ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn.”

Der henvises desuden til Østre Landsrets dom af 27. juni 2019, offentliggjort som SKM2019.377.ØLR.

Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til byretsdom af 18. januar 2019, offentliggjort som SKM2019.127.BR, og byretsdom af 30. marts 2020, offentliggjort som SKM2020.184.BR. SKM2020.184.BR er stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 21. maj 2021, offentliggjort som SKM2021.357.ØLR.

Rentetilskrivninger foretaget fra og med den 14. august 2012 til et gammelt aktionærlån skal som udgangspunkt ikke anses for lån, der er ydet efter ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E, jf. bilag 22 til lovforslag til ligningslovens § 16 E (L199, Folketinget 2011-2012).

Hvis hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån, og der inden den 14. august 2012 er indgået en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet om, at renter kan tilskrives lånet, vil rentetilskrivninger fra og med den 14. august 2012 ikke blive betragtet som nye, skattepligtige aktionærlån.

Hvis hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån, og der ikke inden den 14. august 2012 er indgået en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet om, at renter kan tilskrives lånet, vil rentetilskrivninger fra og med den 14. august 2012 som udgangspunkt blive betragtet som en væsentlig ændring af lånevilkårene, som medfører, at lånet anses for afstået, og et nyt lån anses for etableret. Det nye lån er omfattet af ligningslovens § 16 E.

På det foreliggende grundlag kan det ikke fastslås, at der foreligger en aftale inden den 14. august 2012 om, at renter kan tilskrives lånet. Udgangspunktet er herefter, at der ved rentetilskrivningen er etableret et nyt lån.

Dette er dog ikke tilfældet, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår, jf. bilag 16 til lovforslag til ligningslovens § 16 E (L199, Folketinget 2011-12). Herved forstås, at renterne skal være betalt inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 19. november 2018, offentliggjort som SKM2019.40.LSR.

Det fremgår af praksis, at afdrag på gæld bestående af renter og hovedstol forlods dækker tilskrevne renter, medmindre andet er aftalt mellem parterne. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 7. januar 1988, offentliggjort i TfS1988.109.LSR, og Landsskatterettens afgørelse af 27. februar 2001, offentliggjort som SKM2001.246.LSR.

Skattestyrelsen har opgjort lån over mellemregningskontoen til 600.446 kr. i perioden fra den 14. august 2012 til og med den 31. december 2012. Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens opgørelse.

Skattestyrelsen har opgjort lån over mellemregningskontoen til 19.375 kr. i perioden fra den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2013. Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens opgørelse.

Der er debiteret 157.827 kr. den 30. juni 2013 på mellemregningskontoen. Ifølge posteringsteksten udgør beløbet renter.

Det fremgår af mellemregningskontoen, at der efterfølgende er krediteret i alt 22.000 kr. (2.500 kr. + 2.000 kr. + 7.500 kr. + 10.000 kr.). Tilskrevne renter med 22.000 kr. anses herefter for indeholdt i efterfølgende indsætninger. Renterne anses herefter på det foreliggende grundlag for betalt inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for indkomståret 2013. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 13. juni 2018, offentliggjort som SKM2018.364.LSR. Renterne udgør derfor ikke et nyt lån efter ligningslovens § 16 E, hvorfor klageren ikke er skattepligtig heraf.

De resterende renter med 135.827 kr. (157.827 kr. – 22.000 kr.) er ikke betalt inden udløbet af selvangivelsesfristen, hvorfor renterne udgør et nyt lån, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1.

Klagerens lån kan herefter opgøres til i alt 155.202 kr. (19.375 kr. + 135.827 kr.) i indkomståret 2013.

Klageren er således skattepligtig af lån på henholdsvis 600.446 kr. og 155.202 kr. i indkomstårene 2012 og 2013. Klageren er skattepligtig heraf som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår klagerens lån omfattet af ligningslovens § 16 E i indkomståret 2012. Landsskatteretten forhøjer klagerens aktieindkomst med yderligere 135.827 kr. (155.202 kr. – 19.375 kr.)

Køb af Tesla

Faktiske oplysninger

Selskabet har ifølge faktura af 22. marts 2014 købt en Tesla, model S Performance 2014, for i alt 959.950 kr. Det fremgår af fakturaen, at der skal ske levering til klagerens daværende ægtefælle [person2], [...], [adresse13], [by9].

Af slutseddel dateret den 28. oktober 2014 fremgår, at selskabet solgte en Tesla S med registreringsnummer [reg.nr.3] for 650.000 kr. til klageren. Køretøjet blev registreret første gang den 4. april 2014. Det er angivet, at køretøjet har kørt 15.500 km. Slutsedlen er ikke underskrevet.

Af en annonce fra Bilbasen, fremlagt af SKAT, fremgår, at en Tesla S, 310 kW Performance+ 4d, er sat til salg for 769.900 kr. Køretøjet er indregistreret første gang i august 2014 og har kørt 5.000 km. Nyprisen er ifølge angivne specifikationer oplyst til 840.600 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 130.000 kr. for indkomståret 2014.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

”Overdragelse af Tesla Personbil

(...)

Ifølge Den juridiske vejledning C.B.3.5.4.6 ”Andre enkeltstående udlodninger”, skal overdrageler

mellem en hovedaktionær og et selskab ske på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2. Hvis overdragelsen

sker i nær tidsmæssig tilknytning til selskabets eller hovedaktionærens erhvervelse af aktivet,

skal overdragelsen ske til en pris der ikke afviger væsentlig fra erhvervelsesprisen.

Ved Østre Landsrets dom SKM2014.380.ØLR anerkender retten et værditab på ca. 15 % ved overdragelse fra et selskab til anpartshaver af en Audi efter 6 måneders ejertid. Selskabets havde anskaffet

bilen som ny og havde på overdragelsestidspunktet kørt 14.000 km. Landsretten udtalte, at bilen var kostbar, at den var specialindrettet efter hovedanpartshaverens ønske og overdraget efter 6 måneders ejertid. Endvidere udtales, at der ikke var påvist en fast administrativ praksis vedrørende sådanne handler, hvorefter markedsværdien var den værdi der kunne opnås ved et frit salg til en forhandler.

På det foreliggende grundlag anerkender SKAT, at bilen overdrages fra [virksomhed1] ApS til dig til en værdi på 780.000 svarende til et værditab på ca. 20 %. Vi har lagt vægt på, at der er tale om en kostbar bil med meget ekstraudstyr og at overdragelsen finder sted kort tid efter at selskabet har anskaffet bilen. SKAT lægger også til grund at bilen primært anses for anskaffet til privat anvendelse, idet selskabet ikke udøver aktiv erhvervsvirksomhed.

Differencen på 130.000 kr. mellem den fastsatte overdragelsessum på kr. 650.000 og den anerkendte overdragelsessum på 780.000 kr. beskattes som maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for 2014 skal nedsættes med 130.000 kr.

Til støtte herfor er anført følgende:

”(...)

Punktet omhandler en overdragelse af en bil fra [virksomhed1] ApS til undertegnede ultimo oktober 2014. Bilen er overdraget til en pris på 650.000 kr. SKAT har i deres afgørelse anført, at tabet på 324. 950 kr. efter knapt 7 måneders ejertid ikke anerkendes.

SKAT har i denne forbindelse henvist til en dom fra Østre Landsret refereret i SKM.2014.380.ØLR, hvor der er anerkendt et værditab på 15 %; SKAT har derved skønsmæssigt anerkendt et værditab i nærværende sag på 20 %.

Den foretagne forhøjelse kan ikke anerkendes.

Som vedlagt til kommentarerne til SKATs agterskrivelse (vedlagt som bilag 3) er der også for nærværende klage vedlagt print fra Bilbasen (www.bilbasen.dk) vedrørende en tilsvarende bil, en Tesla S Performance, årg. 2014, der er registreret i 6. måned 2014 (bilag 4). Der er i tekstafsnittet i annoncen angivet, at bilen havde en nypris på ca. 975.000 kr., og det fremgår tillige, at den nu udbydes til salg til 769.000 kr. Den har kørt 5.000 km.

I nærværende sag er der tale om, at bilen har kørt 14.000 km. Det må i sagens natur give udslag i et endnu større værditab.

Den i sagen omhandlede bil var en tidligere model, og på tidspunktet for overdragelsen af bilen fra [virksomhed1] ApS til undertegnede ultimo oktober 2014, var der kommet en ny Tesla model på markedet. De nye modeller blev firehjulstrukne og selvkørende, hvorfor værdien af undertegnedes bil faldt markant.

Det er således dokumenteret, at der intet grundlag er for at betvivle den fastsatte overdragelsesum på 650.000 kr.

Det er antageligt, at en skattemedarbejder, der ikke har de fornødne tekniske forudsætninger, blot foretager en skematisk værdiansættelse på baggrund af en tilfældig udvalgt dom, hvor der var tale om en helt anden type bil. Tesla er en særlig type bil, og der er derfor heller ikke intet grundlag for blot at foretage en ukritisk og skematisk sammenligning med en helt anden type bil, en Audi i en anden sag.

SKAT har i sin afgørelse anført, at der ikke efter SKATs opfattelse er fremkommet oplysninger i indsigelsen, der giver anledning til at ændre den foreslåede værdiansættelse.

Undertegnede finder det kritisabelt, at SKAT i sin afgørelse ikke har forholdt sig til de fremsendte oplysninger omkring netop de for indeværende sag relevante forhold, hvor en tilsvarende biltype af samme årgang sættes til salg på generelle markedsvilkår. SKAT har ikke på nogen måde forsøgt at værdiansætte undertegnedes bil helt konkret med udgangspunkt i bilens type, fabrikat, tekniske specifikationer eller antal kørte kilometer.

Undertegnede fastholder, at såfremt man mener, at der skal foretages en beskatning af undertegnede, må der udmeldes egentlig syn og skøn, så en sagkyndig kan komme med en konkret og uvildig vurdering af bilens handelsværdi.

Den påståede maskerede udlodning på differencebeløbet på 130.000 kr. må på baggrund af ovenstående redegørelse således klart afvises, idet der intet grundlag er for at betvivle værdiansættelsen ved overdragelse til undertegnede.

(...)”

Syn og skøn

Der er på klagerens anmodning afholdt syn og skøn vedrørende handelsprisen for køretøjet. Der fremgår følgende af syns- og skønserklæringen:

”(...)

Spørgsmål 1:

Hvad er værdien af en 7 måneder gammel Tesla S der har kørt 15.500 km i oktober 2014

Svar på Spørgsmål 1:

Køretøjets handelsværdi estimeres til at udgøre ca. kr. 689.900,00 i klargjort stand ved køb hos Professionel automobilforhandler

Spørgsmål 2:

Hvor stor indflydelse havde det på køretøjets værdi at den var uden firehjulstræk ?

Svar på Spørgsmål 2:

Hvis køretøjet var med firehjuls træk ville køretøjets handelsværdi estimeres til at udgøre ca. kr. 769.900,00 i klargjort stand ved køb hos Professionel automobilforhandler

I køretøjets handelsværdi på estimeret kr. 689.900,00 er der taget høje for at det ikke er monteret med firehjuls træk

Spørgsmål 3:

Hvor stor indflydelse havde det på bilens værdi at den var uden autopilot ?

Svar på Spørgsmål 3:

Pris difference på dette køretøj med eller uden autopilot estimeres til at udgøre ca. kr. 20.000,00

I køretøjets handelsværdi på estimeret kr. 689.900,00 er der taget høje for at det ikke er monteret med Autopilot”

Klagerens repræsentant har bl.a. anført følgende vedrørende syns- og skønserklæringen:

”(...)

Skønsrapporten af 9. november 2019 konkluderer ved besvarelsen af de 3 stillede spørgsmål at køretøjets handelsværdi estimeres til at udgøre kr. 689.900,00 i klargjort stand ved køb hos professionel automobilforhandler.

Skyldig hensyntagen er taget til at bilen hverken havde 4-hjulstræk eller autopilot.

Idet bilen solgte uden klargøring og fortjeneste til forhandler i sin tid, så er prisen på kr. 650.000,00 den realistiske pris efter min og klagers opfattelse.

Dermed skal beskatning af kr. 130.000,00 som maskeret udlodning bortfalde; idet klager har fået fuldt medhold i værdiansættelsen af køretøjet ved det gennemførte syn og skøn.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

”(...)

Ad 3. Maskeret udbytte ved overdragelse af bil (Tesla S Performance)

I denne sag har der været gennemført syn- og skøn ved Københavns Byret, hvilket syn- og skøn har givet klager fuldstændigt medhold.

Der er ingen forskel på den af klager fastsatte værdi på kr. 650.000,00 og den modtagne skønsrapport som fastsætter en værdi på kr. 689.900,00, idet forskellen kun er på kr. 39.900,00.

Det skal herved bemærkes, dels at skønsmandens prissætning er for en bil, som er klargjort, og hvor der tillige skal indlægges en fortjeneste til en professionel sælger, og dels, at der altid levnes en skønsmæssigt procentuel forskel på mindre end 6 %, hvilket må falde ind under det tilladte skøn, henset til de øvrige forhold, som klager lægger vægt på, som forklaring på diskrepansen.”

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet fastholdt repræsentanten tidligere fremsatte påstande og anbringender. Han anførte bl.a., at bilen ikke er solgt gennem en forhandler, hvorfor der ikke er indregnet en fortjeneste til forhandleren. Endvidere er bilen solgt uden garanti, hvilket gør, at prisen skal sættes lavere i forhold til det udøvede syn og skøn. Repræsentanten anførte, at prisen ligger indenfor et rimeligt skøn. Subsidiært kunne repræsentanten tiltræde den af Skatteankestyrelsens foreslåede pris.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at klageren skal beskattes af maskeret udbytte med 39.900 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytter af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Skattepligtige, der foretager handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med en nærmere angivet kreds af interesseforbundne parter (kontrollerede transaktioner), skal ved opgørelsen af denne skatte- og udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet), jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Selskabet og klageren er omfattet af den kreds af interesseforbundne parter, der efter ligningslovens § 2 skal anvende priser og vilkår på armslængde ved kontrollerede transaktioner.

Der er indgået en aftale mellem klageren og selskabet om salg af en Tesla model S Performance 2014 til klageren for 650.000 kr. den 28. oktober 2014.

Der har i sagen været udmeldt syn og skøn. Ved syns- og skønserklæringen er køretøjets handelsværdi vurderet til 689.900 kr. Landsskatteretten finder, at syn- og skønsmandens skøn kan lægges til grund. På baggrund af syns- og skønerklæringen finder Landsskatteretten således, at det må lægges til grund, at køretøjets handelsværdi udgjorde 689.900 kr. den 28. oktober 2014. At køretøjet hverken havde 4-hjulstræk eller autopilot og blev leveret uden klargøring ændrer ikke herpå.

Klageren anses herefter at have modtaget maskeret udbytte på 39.900 kr. (689.900 kr. - 650.000 kr.) ved handlen med selskabet. Klageren er skattepligtig heraf, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at klagerens aktieindkomst for 2014 nedsættes med 90.100 kr. (130.000 kr. - 39.900 kr.)