Kendelse af 10-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-02-2019

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedaktionær i [virksomhed1] A/S. Selskabet driver to minkfarme med henholdsvis 3.600 og 2.400 mink. Den ene af farmene er placeret på klagerens bopælsadresse og den anden farm er placeret i ca. 14 km afstand fra bopælen.

[virksomhed1] A/S har den 19. november 2011 købt en Mercedes Benz, ML, 320 CDI aut. fra 2006 og bilens anskaffelsessum udgør efter det oplyste 295.000 kr. Klagerens repræsentant har oplyst, at bilen blev købt, idet [virksomhed1] A/S havde brug for en bil med større trækkraft end selskabets tidligere ejede biler, for eksempel hvis der skulle flyttes større ting i ladvogn.

Bilen er indregistreret til privat og erhvervsmæssig anvendelse. Der er betalt privatbenyttelsesafgift i henhold til vægtafgiftslovens § 2 i indkomstårene 2011-2015.

Bilen er indregistreret på papegøjeplader, og der er ikke ført kørebog.

Bilen har været parkeret på adressen [adresse1], [by1]. Dette er både klagerens adresse og [virksomhed1] A/S’ adresse.

[virksomhed1] A/S benytter sig af fremmed arbejdskraft til drift af minkfarmene, og klagerens opgaver er blandt andet tilsyn, afhentning af post m.v. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ligeledes udfører reparation af maskiner, flytter udstyr som f.eks. minigravere mellem farmene, ligesom han har sorteringsarbejde med minkene. Medarbejdere fra det eksterne firma benytter også bilen ved transport af maskiner eller lignende.

Det er oplyst af repræsentanten, at bilen kun kan anvendes iført arbejdstøj, grundet minklugt. Bilen er anvendt til privat kørsel, men også iført arbejdstøj.

Klageren og klagerens ægtefælle har en bil af mærke Mercedes Benz CLK og en bil af mærke Suzuki Grand Vitara til privat kørsel.

Selskabet har haft udgifter til lokalavisen [avis1] med i alt 2.699 kr. i 2014 og 2.999 kr. i 2015. Avisen er blevet leveret til klagerens adresse, og klageren har ikke holdt andre aviser i privat regi. Det er oplyst at avisen [avis2] også holdes, og udgifter hertil er fratrukket som en erhvervsmæssig udgift i klagerens personlige selvstændige virksomhed.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 77.510 kr. i 2011, 77.540 kr. i 2012, 79.702 kr. i 2013, 79.915 kr. i 2014 og 79.990 kr. i 2015 for værdien af fri bil. SKAT har endvidere forhøjet klagerens personlige indkomst med 2.699 kr. i 2014 og 2.999 kr. i 2015 for værdien af fri avis.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten.

Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct. For indkomstår der ligger forud for 2013 tillægges der ikke 50 %.

For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Det fremgår bl.a. af den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.11, at der er en skærpet formodningsregel for hovedaktionærer m.v.

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Dette skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Derfor skal en hovedaktionær, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over firmabil til privat kørsel, sandsynliggøre, at han eller hun er afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel.

Der er tale om en konkret bedømmelse, hvor dokumentationskravene kan skærpes, og der bliver derfor lagt mere vægt på nøjagtigheden af både eventuelle kørebogsregistreringer og den aftale, som parterne har indgået om, at bilen kun må bruges erhvervsmæssigt. Se skatteministerens svar i TfS 1997, 584.

Det er vores opfattelse, at du har haft bilen til rådighed for privat kørsel. Der er herved henset til, at der er betalt privatbenyttelsesafgift af bilen, således den lovligt har kunnet anvendes til privat kørsel, at der ikke er ført et kørselsregnskab eller registrering af kørslen i bilen, og bilen er parkeret på din private adresse.

Du har således ikke løftet bevisbyrden for, at bilen ikke har været stillet til rådighed for privat kørsel, jævnfør ovenstående omkring skærpet formodningsregel for hovedaktionærer.

Udlodning i form af fri bil til rådighed er arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst, jævnfør bestemmelsen i kildeskattelovens § 49A, stk. 2. nr. 6.

Ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012.

Indkomstårene 2010 og 2011 ligger uden for den normale ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvoraf det fremgår, at SKAT ikke kan afsende varsel om ændring af skatteansættelsen, senere end den 1. maj i det fjerde år, efter indkomstårets udløb.

Forhøjelsen vedrørende fri bil til rådighed for årene 2011 og 2012, er gennemført med henvisning til reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Det fremgår af denne bestemmelse, at fristen som nævnt i stk. 1 (varsel senest den 1. maj i det fjerde år, efter indkomståret udløb), først udløber i det 6 år efter indkomstårets udløb, for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B, for så vidt angår kontrollerede transaktioner.

Det fremgår af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 1, at skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, er omfattet af bestemmelsen.

Du er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, da du ejer 100 % af [virksomhed1] A/S direkte i en del af perioden, og via [virksomhed2] ApS, ejer 100 % af aktierne i [virksomhed1] A/S i en del af perioden.

Den forlængede 6 års frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, gælder enhver ansættelsesændring vedrørende de kontrollerede transaktioner – ikke kun pris- og vilkårsændringer, foretaget med hjemmel i ligningslovens § 2, men også andre ændringer vedrørende disse transaktioner, som angår opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det forhold, at selskabets [virksomhed1] A/S har stillet fri bil til rådighed for privat kørsel, er en kontrolleret transaktion, hvorfor forholdet er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, og dermed af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Der kan henvises til afgørelse fra Østre Landsret af 18. december 2013 (SKM2013.889.ØLR)

Det er vores opfattelse at værdi af fri bil skal beregnes således, jævnfør ligningslovens § 16 stk. 4:

2011:

25 % af 295.000 kr.73.750 kr.

Miljøtillæg

3.760 / 12 x 10 = 3.133,33 kr.

3.760 / 12 x 2 = 626,66 kr. 3.760 kr.

I alt77.510 kr.

2012:

25 % af 295.000 kr.73.750 kr.

3.760 / 12 x 10 = 3.133,33 kr.

3.940 / 12 x 2 = 656,66 kr. 3.790 kr.

I alt77.540 kr.

2013:

25 % af 295.000 kr.73.750 kr.

Miljø tillæg:

3.940 / 12 x 10 mdr = 3.283,33 kr.

4.110 / 12 x 2 mdr = 685,00 kr.

3.968,33 kr. + 50 % 5.952 kr.

I alt79.702 kr.

2014:

25 % af 295.000 kr.73.750 kr.

Miljø tillæg:

4.110 / 12 x 10 mdr = 3.425,00 kr.

4.110 / 12 x 2 mdr = 685,00 kr.

4.110,00 kr. + 50 % 6.165 kr.

I alt79.915 kr.

2015:

25 % af 295.000 kr.73.750 kr.

Miljø tillæg:

4.110 / 12 x 10 mdr = 3.425,00 kr.

4.410 / 12 x 2 mdr = 735,00 kr.

4.160,00 kr. + 50 % 6.240 kr.

I alt79.990 kr.

Vores vurdering af de modtagne bemærkninger:

Indledningsvist bemærkes det at din nye revisor, i sin begrundelse for at værdi af fri bil til rådighed af bilen Mercedes Benz, ML, 320 CDI aut ikke skal beskattes hos dig, har henvist til regelsættet omkring specialindrettede køretøjer.

Det er din nye revisors opfattelse, at bilen er specialindrettet alene på grund af lugtgener, og at det er uden betydning, at der betales privatbenyttelsesafgift for anvendelsen af bilen.

Vi har i vores tidligere forslag af 4. november 2016 henvist til regelsættet omkring værdi af fri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Beskrivelse af reglerne om særlige køretøjer fremgår af afsnit C.A.5.14.1.13 i Den juridiske vejledning.

Specialindrettede køretøjer er biler der almindeligvis er egnede som en privatbil, men som på grund af indretningen m.v. ikke er egnet til at træde i stedet for en privat bil.

Disse køretøjer anses ikke for egnede som alternativ til en privat bil, og privatkørsel i sådanne køretøjer udløser derfor ikke beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det er en forudsætning, at bilerne ikke må bruges – og rent faktisk ikke bliver brugt til privat kørsel i øvrigt. Kun de biler der efter deres art og fremtræden kan bruges som alternativ til en privat bil, er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4. Vurderingen er dog konkret. Hvis der alligevel køres privat i særlige køretøjer, skal kørslen beskattes med udgangspunkt i ligningslovens § 16, stk. 3.

Det er bilens indretning, der afgør, om bilen er uegnet som alternativ til en privat bil eller ej. Se TfS 1994.667 LR.

Ved vurderingen af om der konkret er tale om et specialindrettet køretøj, skal følgende krav være opfyldt:

Det er som udgangspunkt uden betydning, hvilket hverv den ansatte har, men der skal være behov for, at den ansatte bruger de værktøjer og hjælpemidler, der er i køretøjet for, at den ansatte kan udføre sit job. Der skal være et erhvervsmæssigt behov for indretningen af køretøjet.

Der er visse erhverv, der med større sandsynlighed kan få godkendt et køretøj som specialindrettet end andre. Det er erhverv, hvor de køretøjer, der er nødvendige for at udføre arbejdet, er store, fordi der skal bruges værktøj m.v., og der hvor køretøjet bliver tilsmudset, og hvor der måske også opstår lugtgener. Der kan som eksempel nævnes:

Vi har i en meddelelse, som blandt andet indeholder en vejledning om særlige køretøjer, givet eksempler med fotografier af køretøjer, der illustrerer vores opfattelse af, hvornår et givent køretøj er/ikke er specialindrettet på en sådan måde, som gør den uegnet eller egnet til at træde i stedet for en privat bil. Meddelelsen fremgår af SKM2008.354.SKAT.

Dette skema viser en række forhold, der taler for og i mod, at et køretøj skal vurderes som specialindrettet og uegnet som alternativ til en privat bil:

Der skal normalt lægges vægt på flere af de forhold, der er nævnt i skemaet ud over de generelle betingelser, som er nævnt over skemaet. Der kan dog også være andre konkrete forhold, der har betydning for vurderingen.

Det er vores vurdering, at den omhandlede bil ikke kan anses for at udgøre et specialindrettet køretøj med den skattemæssige konsekvens, at der ikke skal ske beskatning af værdien af fri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Vi har herved henset til, at køretøjet delsikke opfylder de generelle betingelser idet:

og dels

Det er vores vurdering, at der skal lægges vægt på flere af de forhold der taler for at køretøjet er specialindrettet samtidig med opfyldelse af de generelle betingelser, og at lugtgener alene ikke kan gøre, at bilen kan anses for at være et specialindrettet køretøj. Det er vores opfattelse, at dine manglende forholdsregler imod lugtgenerne ikke kan medføre, at bilen ikke egner sig som alternativ til en privat bil.

Bilen er efter vores opfattelse ikke et specialindrettet køretøj, hvorfor beskatning af værdien af køretøjet skal ske efter reglerne om værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Da du er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] A/S, som stiller bilen til rådighed, er du omfattet af den skærpede formodningsregel for hovedaktionærer m.v., jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.11.

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Dette skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Derfor skal en hovedaktionær, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over firmabil til privat kørsel, sandsynliggøre, at han eller hun er afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel.

Der er tale om en konkret bedømmelse, hvor dokumentationskravene kan skærpes, og der bliver derfor lagt mere vægt på nøjagtigheden af både eventuelle kørebogsregistreringer og den aftale, som parterne har indgået om, at bilen kun må bruges erhvervsmæssigt. Se skatteministerens svar i TfS 1997, 584.

Det er vores opfattelse, at du har haft bilen til rådighed for privat kørsel. Der er herved henset til:

Du har således ikke løftet bevisbyrden for, at bilen ikke har været stillet til rådighed for privat kørsel, jævnfør ovenstående omkring skærpet formodningsregel for hovedaktionærer.

(...)

6.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er vores opfattelse, at udgiften til [avis1] er en udgift der er afholdt i din private interesse. Der er herved henset til, at der ikke er afholdt udgifter til andre aviser i dit private regi, og at [avis1] er en avis der må antages at dække dine private behov.

Selskabet har afholdt udgiften til din private avis. Pengene har forladt selskabet, hvorfor beløbet er anset for at være udbytte for dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 jf. stk. 2.

Din skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 2.699 kr. for indkomståret 2014, og med 2.999 kr. for indkomståret 2015.

Beløbet er aktieindkomst jf. bestemmelsen i personskattelovens § 4a.

Vores vurdering af de modtagne bemærkninger:

Indledningsvist bemærkes det at din nye revisor, i sin begrundelse for at avisen [avis1] ikke skal beskattes hos dig, har henvist til regelsættet omkring personalegoder.

Det er din nye revisors opfattelse, at fri avis på bopælen omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, og at det ingen betydning har, om du i forvejen holder avis.

Vi har i vores tidligere forslag af 4. november 2016 henvist til regelsættet omkring maskeret udbytte, jf. ovenstående.

Beskrivelse af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder fremgår af afsnit C.A.5.1.3 i Den juridiske vejledning.

Reglerne vedrørende beskatning af medarbejdere, som får avis betalt af deres arbejdsgiver fremgår af afsnit C.A.5.3.2 i Den juridiske vejledning.

Avis er som udgangspunkt et privat gode. En arbejdsgiverbetalt avis er derfor som udgangspunkt et skattepligtigt gode. Værdien af arbejdsgiver betalt avis er B-indkomst, jf. Kildeskattelovens § 43, stk. 1 og bekendtgørelse om kildeskattelovens § 18 modsætningsvis. Den ansatte skal ikke betale AM-bidrag, jf. Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, modsætningsvis.

Skattepligten er dog afhængig af,

I SKM2011.183.SKAT har Skatteministeriet præciseret reglerne for beskatning af fri avis.

Din revisor har fremhævet følgende passus fra Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.3.2: ”Af styresignalet fremgår det bl.a., at der gælder en formodningsregel om, at en eller flere aviser i overvejende grad er til brug for arbejdet, hvis en arbejdsgiver uden lønnedgang tilbyder sine ansatte fri avis”

Det fremgår også af styresignalet, at hvis en ansat derimod går ned i løn for at få en eller flere aviser betalt af arbejdsgiveren, skal det konkret kunne begrundes, at avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Arbejdsgiverens vurdering af, om avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, kan foretages samlet for personalegrupper, som udfører ensartede arbejdsopgaver.

Din revisor har endvidere fremhævet følgende passus i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.3.2: ”I skatterådets afgørelse SKM.2011.198.SR blev det lagt til grund, at de aviser, som ledende medarbejdere fik på deres bopæl af arbejdsgiveren som led i deres ansættelse, i overvejende grad var ydet af hensyn til arbejdet og derfor omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i Ligningslovens § 16, stk. 3, 6. punkt.”

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.1.3 Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Det fremgår blandt andet heraf, at det kun er værdien af de personalegoder, der ville være skattefri, hvis grænsen ikke overskrides, der skal indgå i bedømmelsen af, om grænsen er overskredet. Det vil sige, at kun goder, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed for den ansatte overvejende af hensyn til den ansattes udførelse af arbejdet, indgår i beregningen.

For at et gode i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. Ordlyden i Ligningslovens § 16, stk. 3, 6. punkt skal ifølge formålet med bestemmelsen forstås således, at det er de konkrete omstændigheder vedrørende godet og arbejdets udførelse der afgør, om godet kan henføres under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Dette baseres på lovbemærkningerne, hvor det fremgår, at ”personalegoder”, som ikke kan undtages fra skattepligten herunder goder, der udelukkende eller i overvejende grad opfylder private formål, ikke skal medregnes.

Det er typisk for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, at den ansatte har mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne der skyldes arbejdet, hvis den ansatte selv har afholdt udgiften.

Regelsættet omkring maskeret udbytte findes blandt andet beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.2.1 Udgifter der er selskabet uvedkommende. Heraf fremgår det blandt andet, at hvis en udgift afholdt i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte, jf. Ligningslovens § 16A, stk. 1, jf. stk. 2.

Der kan statueres maskeret udbytte for selskabets afholdelse af alle typer af udgifter, hvis det kan påvises, at udgifterne er afholdt i aktionærens interesse, og der ikke er tale om en driftsomkostning for selskabet. Hvis udgiften kan om kvalificeres til en lønudgift i selskabet kan der foretages fradrag i selskabet for udgiften, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og aktionæren beskattes med et beløb tillagt den personlige indkomst.

Din nye revisor har ikke forholdt sig til om værdien af avisen ønskes beskattet hos dig som løn eller udbytte, idet det er revisors opfattelse, at der ikke skal ske beskatning.

Du er hovedaktionær og direktør i selskabet [virksomhed1] A/S, som har betalt udgiften til avisen [avis1].

Du er ikke ansat i eller aflønnet af selskabet, der i øvrigt ikke har nogen ansatte. Du er ulønnet direktør i selskabet, og kan som sådan være omfattet af reglerne om personalegodebeskatning, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Det er vores vurdering at du ikke kan modtage den omhandlede avis, [avis1] skattefrit.

Værdien kan beskattes efter reglerne om naturalaflønning (personalegoder), eller kan beskattes efter reglerne om maskeret udbytte.

Naturalaflønning – personlig indkomst (personalegoder).

Det er vores opfattelse at avisen, [avis1], ikke kan omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Vi har herved henset til:

Værdien beskattes som personlig B-indkomst, jf. Personskattelovens § 3, Kildeskattelovens § 43, stk. 1 og bekendtgørelse om kildeskattelovens § 18 modsætningsvis. Beløbet er ikke arbejdsmarkedsbidragspligtigt, jf. Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, modsætningsvis. Værdien fastsættes jf. Ligningslovens § 16, stk. 3 til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Maskeret udbytte – aktieindkomst.

Det er vores opfattelse, at selskabets afholdelse af udgiften til avisen [avis1] er sket i din private interesse. Vi har herved henset til:

Den faktiske udgift som selskabet har afholdt beskattes som aktieindkomst (maskeret udbytte), jf. personskattelovens § 4a.

Vi har i tidligere fremsendte forslag af 4. november 2016, foretaget beskatning af værdien af avisen som aktieindkomst (maskeret udbytte). Din daværende revisor var enig i, at værdien skulle beskattes som udbytte hos dig. Da dette er i overensstemmelse med selskabets forhold og der ikke, med indsigelsen fra din nye revisor, er taget stilling til den skattemæssige behandling af udgiften i selskabet, fastholdes beskatningen hos dig som aktieindkomst.

(...)”

SKAT har til klagen endvidere bemærket følgende:

”(...)

Klagers deltagelse i driften i væsentligt omfang er ikke tidligere oplyst. Det fremgår af klagers oplysninger, at han har flere daglige runder i farmene. Afstanden mellem klagers bopæl og den farm der er placeret ca. 14 km. fra bopælen gør, at det ikke er sandsynligt, at der under hensyntagen til bilens samlede gennemsnitlige årlige kørsel jf. bilag 12 og 18, er foretaget flere daglige kørsler mellem farmene med bilen.

Klager har ikke tidligere tilkendegivet, at indregistreringen som blandet benyttet, var på grund af et bevidst ønske om at anvende bilen til privat kørsel. Klager har tidligere oplyst, at det var noget den tidligere ejer må have sørget for, at han ikke havde haft noget med dette at gøre, at han ikke vidste at han betalte privatbenyttelsesafgift, og at han ikke vidste at han kunne køre privat i bilen, samt at han ikke kørte privat i den overhovedet.

Repræsentantens oplysninger vedrørende det, at SKATs medarbejdere ved bestigelse nr. 2, ikke ønskede at efterkomme hans opfordring til at sætte sig ind i bilen, er efter SKATs opfattelse irrelevante. SKATs medarbejdere sætter sig ikke bare ind i biler eller andre driftsmidler som tilhører en skatteyder. Dette af hensyn til der skal være en vis ”afstand” mellem en skatteyder og en SKAT medarbejder.

Klager har ikke tidligere tilkendegivet, at medarbejdere fra [virksomhed3] ApS har været med i bilen, ligesom det ikke tidligere har været oplyst at anvendelsen af bilen har været overladt til medarbejdere fra [virksomhed3] ApS. Det er heller ikke tidligere oplyst, at bilen har været anvendt til transport af tungere materiel, og flytning af dyr mellem farmene. Klager har tidligere oplyst, at han er den eneste der kører i bilen, at det udelukkende er erhvervsmæssig kørsel der foretages. Erhvervsmæssig kørsel er tidligere oplyst til at være mellem farmene, til udstillinger, foder møde m.v. Endvidere har medarbejderne fra [virksomhed3] ApS mindst to hvidplade biler til rådighed, jf. oplysningerne i bilag 12 og 19.

Klager har ikke før end i forbindelse med besigtigelse nr. 2 oplyst, at bilen Mercedes-Benz ML lugter. Bilag 19 er selskabets (tidligere) revisors svar på SKATs forespørgsel omkring anvendelsen af de biler der er registreret i selskabet [virksomhed1] A/S. Heraf fremgår det, at hvidplade bilerne er ”beskidte og lugter af mink og derfor uegnet til privat transport”, samme oplysning fremgår ikke om Mercedes-Benz ML. SKATs besigtigelse nr. 1 af Mercedes-Benz ML gav ikke anledning til at anse bilen for at være uanvendelig til privat kørsel.

Vi har ikke tidligere modtaget oplysninger omkring den erhvervsmæssige anledning til følgende kørsler, hvor der er købt brændstof:

Den 1. januar 2014 er der tanket brændstof i [by2]. Anledningen har været at klagerens søn [person1] har afhentet en fryser. Dette køb er ikke registreret bogført på selskabet [virksomhed1] A/S’ konto 4730Småanskaffelser i 2014, jf. bilag 16.

Den 24. januar 2014 er der tanket brændstof i [by3]. Vi har ingen oplysninger om at selskabet [virksomhed1] A/S har foretaget køb af skurvogn i 2014.

Den 25. januar 2014 er der tanket brændstof i [by4]. Vi har ingen oplysninger om hvor selskabet [virksomhed1] A/S’ køb af 1.000 mink senere på året er foregået. Vi har oplysninger om, at der den 10. februar 2014 er købt 5 mink i [by5], jf. bilag 20.

Den 10. juni, 21. juni, 23. juli og 3. august 2015 er der tanket brændstof i [by6]. Klageren har oplyst der er tale om kørsel i forbindelse med bortskaffelse af byggeaffald fra klagerens private sommerhus. Sommerhuset er ifølge vores oplysninger erhvervet den 27. juni 2014, jf. bilag 8. Den 27. september 2016 er der indsendt en anmodning om byggetilladelse og den 21. marts 2017 er der anmeldt nedrivning (hel) af sommerhuset, jf. bilag 21.

Det er uomtvisteligt, at bilen har været anvendt til privat kørsel. Der er i klageskrivelsen erkendt privat kørsel, henholdsvis kørsel til privat sommerhus og kørsel mellem hjem og arbejde i mere end 60 dage. Bilen er dermed omfattet at reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, medmindre bilen kan anses for at være specialindrettet og beskatning af privat kørsel skal ske efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 3. Det bemærkes, at klageren ikke har ladet sig beskatte efter regelsættet i ligningslovens § 16, stk. 3.

Klagers repræsentant henviser til SKM2008.354.SKAT og mener, det forhold at ”Køretøjet lugter ubehageligt som følge af den erhvervsmæssige brug”, sammenholdt med et forhold der taler imodspecialindrettet køretøj ”Køretøjet er rent og pænt indvendig, så man ikke behøver arbejdstøj for at køre i det”, modsætningsvist, er nok til at anse bilen for at være specialindrettet.

Det er SKATs opfattelse, at det er en påstand at køretøjet ikke er pænt og rent indvendigt. Det er i forbindelse med begge SKATs besigtigelser ikke konstateret, at køretøjet var beskidt indvendigt, ligesom der ikke ved besigtigelse nr. 1 erindres nogen lugt i bilen.

Vi nærer betænkelighed ved at anerkende en bil som værende specialindrettet alene på baggrund af et forhold der taler for at bilen er specialindrettet. Det er også betænkeligt at der har været skiftende forklaringer vedrørende bilens anvendelse og benyttelse.”

Skattestyrelsen har den 11. oktober 2018 fremsendt sin udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling. Heraf fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger til sagen.

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen en vis uoverensstemmelse i værdien af fri avis vedrørende 2015. Dog anfører Skatteankestyrelsen, at SKATs afgørelse indstilles stadfæstet, hvorfor Skattestyrelsen anser uoverensstemmelsen på 300 kr. som en skrivefejl.

Klager har i hele den omhandlede periode været hovedaktionær i [virksomhed1] A/S, som har haft adresse sammenfaldende med klagers private adresse.

Der er enighed om, at klagers private benyttelse af det omhandlede køretøj (Mercedes Benz ML). Der er endvidere også enighed om, at køretøjet har været parkeret på klagers private adresse og, at bilen i den omhandlede periode har været registreret til privat og erhvervsmæssig anvendelse. Klager har også afgivet erklæring om køretøjets anvendelse, som afspejler dette. For hele perioden har klager også betalt privatbenyttelsesafgift.

Ved en hovedaktionærs rådighed over firmakøretøj gælder en skærpet formodningsregel, se bl.a. skatteministerens svar i TfS 1997.584. Det påhviler således klager at sandsynliggøre, at han er afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel.

Det er klagers påstand, at det omhandlede køretøj (Mercedes Benz ML) grundet den specielle karakter ikke kan have anvendt til privat kørsel og dermed ikke være omfattet af beskatning, jf. LL § 16, stk. 4, men i stedet bør beskattes som specialkøretøj, jf. LL § 16, stk. 3. Til støtte herfor er alene køretøjets lugt, som alene er konstateret under SKATs anden udgående kontrol, som i øvrigt var planlagt med klager og dennes repræsentant. Klager har ikke fremvist køreregnskab, eller anden dokumentation til støtte for klagers påstand om køretøjets erhvervsmæssige anvendelse. Det fremgår endvidere, at køretøjet nu er opkøbt af klager og omregistreret til udelukkende privat anvendelse.

Skattestyrelsen mener ikke, at klager har sandsynliggjort, at der ikke kan ske beskatning af fri bil. Af praksis fremgår, at der i vurderingen omkring hvorvidt et køretøj anses for særligt, som beskrevet i Den Juridiske Vejledning C.A.5.14.1.13, bør lægges vægt på køretøjets egnethed som alternativ til en privat bil.

Det forhold, at der alene er lugtgener kan ikke føre til, at køretøjet undtages fra beskatning efter LL § 16, stk. 4, som beskrevet i SKM2010.575 (klagers reference), der omhandlede en pickup registreret med gule plader, indrettet med fastmonteret stålreol og hylde samt fastspændt donkraft og lygtebom, og som i øvrigt fremtrådte uanvendelig til privat kørsel. Klagers påstand synes heller ikke at harmonere med klagers efterfølgende opkøb og omregistrering af køretøjet til privatanvendelse.

Der er enighed om, at klager modtager den omtalte avis på sin private adresse.

Det er klagers påstand, at [avis1] er et nødvendigt gode af hensyn til at drive minkfarm samt, at denne bør omfattes af bagatelgrænsen for personalegoder indeholdt i LL § 16, stk. 3.

Skattestyrelsen finder det ikke af klager godtgjort, at en lokalavis har den fornødne sammenhæng med arbejdets udførelse. Avisholdet anses alene af denne årsag ikke at være et personalegode omfattet af bagatelgrænsen.

Skattestyrelsen fastholder således udbyttebeskatning af klagers fri avis.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2011 – 2015, og at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri avis for indkomstårene 2014 og 2015.

Der er til støtte for påstanden anført:

”(...)

[virksomhed1] A/S købte i 2010 en brugt Mercedes-Benz ML 4-hjulstrækker, da selskabet havde brug for en bil med stor trækkraft. Bilen er indregistreret som blandet benyttet, idet [person2] i mindre omfang ønskede at kunne anvende bilen til privat kørsel, jf. nærmere nedenfor.

[virksomhed1] A/S benytter sig af fremmed arbejdskraft til driften af farmene. Driften er udliciteret til selskabet [virksomhed3] ApS, som er ejet af [person2]s søn [person1]. [virksomhed3] ApS har 4 fuldtidsansatte inkl. sønnen til at varetage driften af de to farme. [virksomhed3] ApS anvender [virksomhed1] A/S' driftsmidler og herunder firmabilen, hvis der f.eks. skal flyttes større ting i ladvogn.

[person2] deltager fortsat i driften i væsentligt omfang, og [person2] er i daglig fysisk kontakt med dyrene i forbindelse med gennemgang af dyr.

SKAT anfører, at [person2]s arbejdsopgaver er tilsyn og afhentning af post. Det er korrekt, at [person2] udfører disse opgaver, men herudover udfører [person2] reparationer af maskiner, flytter udstyr som f.eks. minigravere mellem farmene, ligesom han har egentlig sorteringsarbejde med minkene. [person2] har flere daglige runder i farmene, hvor han f.eks. frasorterer skadede mink, og han går i det hele taget forrest, så de ansatte har et eksempel at følge.

Som følge af arbejdsopgaverne kan [person2] ikke undgå at blive beskidt, ligesom han ikke kan undgå lugten fra minkene på sit arbejdstøj.

SKAT besigtigede bilen den 30. juni 2016 - men kun udefra. [person2] var noget forundret over SKATs forslag om beskatning af fri firmabil, og i forbindelse med vores ([virksomhed4]s) efterfølgende gennemgang af SKATs forslag spurgte undertegnede [person2], om han benyttede bilen som alternativ til familiens private biler. [person2] svarede nej, og forklarede, at det grundet minklugten i bilen kun er muligt at køre i denne iført arbejdstøj.

Vi anmodede derfor SKAT om at genbesigtige bilen, så SKAT kunne konstatere lugtgenerne. I forbindelse med besigtigelsen, som fandt sted den 12. december 2016, bad vi SKAT føre til protokols, at bilen "stinker", hvilket efter undertegnedes vurdering er en passende beskrivelse af bilens lugt. SKATs medarbejdere konstaterede, at bilen ikke lugter godt ved førersædet - hvilket også fremgår af afgørelsen.

SKATs medarbejdere udtalte dog samtidig, at bilen efter deres vurdering kan anvendes som alternativ til privat kørsel, da bilen i øvrigt fremstår pæn og velholdt. Lidt provokeret af denne udmelding opfordrede undertegnede SKATs medarbejdere til at sætte sig ind i bilen. SKATs to medarbejdere afviste venligt opfordringen - hvilket forstås!

SKAT anfører i afgørelsen, at "Det er vores opfattelse, at dine manglende forholdsregler imod lugtgenerne ikke kan medføre, at bilen ikke egner sig som alternativ til en privat bil".

[person2] bemærker hertil, at det i praksis ikke vil give mening, hvis han skal skifte fra arbejdstøj til lugtfrit tøj, hver eneste gang han sætter sig i firmabilen. [person2] benytter i forvejen sædeovertræk for at undgå det værste svineri på sæderne. Men lugten fra tøjet er så kraftigt, at selv ikke sædeovertræk kan forhindre betydelige lugtgener i bilen.

Ofte har [person2] også medarbejdere fra [virksomhed3] ApS med i bilen, som heller ikke lige har mulighed for tøjskifte, når de f.eks. skal hjælpe med transport af en maskine eller hjælpe til på den anden farm. Medarbejderne benytter også selvstændigt bilen i forbindelse med bl.a. transport af tungere materiel, og flytning af dyr mellem farmene, hvor bilens trækkraft er nødvendig.

Selskabet havde tidligere en bil af mærket Suzuki Grand Vitara, som i 2009 blev overdraget til [person2]s ægtefælle [person3]. Bilen havde ifølge [person2] tilsvarende lugtgener som nærværende Mercedes-Benz ML, hvorfor Suzuki'en naturligvis undergik en grundig rensning i forbindelse med overdragelsen til privat brug. Ligeledes havde selskabet indtil 2012 en Mercedes-Benz Vito kassevogn. [person2] var træt af begge nævnte biler, da ingen af dem havde tilstrækkelig motorkraft til at trække påhængsvognen med tungt materiel såsom en minigraver.

Netop 4-hjulstræk og motorkraften var den primære årsag til selskabets anskaffelse af nærværende Mercedes-Benz ML. Anskaffelsen er med andre ord ikke begrundet i det forhold, at selskabets hovedaktionær skal have en luksuriøs 4-hjulstræker til privat kørsel.

Bilen har ifølge [person2] alene været anvendt til privat kørsel helt sporadisk (og altid iført arbejdstøj). Bl.a. blev bilen benyttet til privat kørsel i forbindelse med ombygningen af familiens sommerhus, hvor [person2] havde brug for at bortskaffe affald. Herudover har bilen været benyttet privat til kørsel mellem bopæl og minkfarm, hvor 60-dages reglen er overskredet.

Endelig stiller SKAT spørgsmål ved den erhvervsmæssige anledning til en række kørsler, hvor SKAT har konstateret køb af brændstof.

Den 1. januar 2014 er der tanket i [by2]. Det kan i den forbindelse oplyses, at [person2] og ægtefælle var på ferie i Afrika fra den 30. december 2013 til primo februar 2014.

[person2]s søn [person1] har forklaret, at han benyttede bilen den 1. januar 2014 til afhentning af en fryser. fryseren benyttes til nedfrysning af selvdøde mink, som på et senere tidspunkt skal pelses. Selskabet har flere frysere til dette formål.

Ligeledes har SKAT konstateret tankninger i [by3] den 24. januar 2014 og i [by4] den 25. januar 2014. Som beskrevet var [person2] i Afrika på tidspunktet for nævnte tankninger, og [person2] ved ikke præcist, hvad bilen har lavet på de kanter de pågældende dage. [person1] mener dog at kunne huske, at han benyttede bilen denne dag, da han skulle se på en skurvogn til brug for minkfarmene, og kun Mercedes-Benz ML'eren havde tilstrækkelig motorkraft til at køre hjem med skurvognen. Tankningen i [by4] er ligeledes ifølge [person1] begrundet i erhvervsmæssig kørsel, idet [person1] på tidspunktet (på vegne af [virksomhed1] A/S) havde en del kørsel til en minkavler i [by7], hvorfra [virksomhed1] A/S senere på året købte ca. 1.000 mink.

Endelig har SKAT konstateret tankninger i [by6] den 10. juni, 21. juni, 23. juli og 3. august 2015. [person2] har forklaret, at bilen med påhængsvogn blev anvendt til at fragte byggeaffald i forbindelse med ombygning af [person2]s sommerhus. Bilen er indregistreret med papegøjeplader, hvorfor den private kørsel er tilladt - men anvendelsen har ingen betydning for bilens status som specialindrettet. [person2] skal naturligvis beskattes af denne private brug af bilen, men ikke efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Praksis vedrørende specialindrettede køretøjer

Kun de biler, der efter deres art og fremtræden kan bruges som alternativ til en privat bil, er omfattet af LL§ 16, stk. 4. Vurderingen er ifølge praksis konkret.

Beskatningen af fri bil omfatter ikke de såkaldt særlige køretøjer, dvs. specialkøretøjer og specialindrettede køretøjer. Som specialkøretøjer anses køretøjer, der efter deres art, fremtræden, indretning m.v. ikke kan anses for anvendelige som alternativ til en privat bil.

Anvendes et særligt køretøj til kørsel med karakter af privat kørsel, værdiansættes og beskattes denne kørsel efter nærmere regler baseret på skatteyderens faktiske brug af køretøjet til private formål. Den private kørsel vil således ikke i denne situation udløse beskatning af fri bil efter standardreglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, hvor beskatningen er baseret på den blotte rådighed over køretøjet.

Afgørende for, om en bil kan anses som et særligt køretøj, er hvorvidt bilen må anses for uegnet til anvendelse som alternativ til en privat bil. Endvidere henses til dels om der er et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde, dels om det specialindrettede køretøj er nødvendigt, for at brugeren kan udføre sit arbejde.

SKAT har ved meddelelse i TfS 2008, 572 SM vedrørende forenklingen af reglerne for kørsel i små vare og lastvogne, offentliggjort en vejledning om bl.a. særlige køretøjer, herunder om afgrænsningen af disse køretøjer.

Ved vurderingen af om der konkret er tale om et specialindrettet køretøj, skal følgende krav være opfyldt (jf. SKATs juridiske vejledning):

Køretøjet må ikke egne sig som alternativ til en privat bil.

Der skal være et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde.

Det specialindrettede køretøj skal være nødvendigt for, at brugeren kan udføre sit arbejde.

Det er som udgangspunkt uden betydning, hvilket hverv den ansatte har, men der skal være behov for, at den ansatte bruger de værktøjer og hjælpemidler, der er i køretøjet for, at den ansatte kan udføre sit job. Den ansatte eller dennes arbejdsgiver kan med andre ord ikke blot montere en masse hylder i køretøjet for på den måde at kunne køre skattefrit til og fra arbejde.

Der skal være et erhvervsmæssigt behov for indretningen af køretøjet. Hvis en advokat eksempelvis kører i et køretøj, der er indrettet med faste reoler til lovsamlinger m.v. er det derfor ikke tilstrækkeligt.

Der er visse erhverv, der med større sandsynlighed kan få godkendt et køretøj som specialindrettet end andre. Det er erhverv, hvor de køretøjer, der er nødvendige for at udføre arbejdet, er store, fordi der skal bruges meget værktøj m.v., og der hvor køretøjet bliver tilsmudset, og hvor der måske også opstår lugtgener.

SKAT's meddelelse SKM2008.354 indeholder en oversigt over forhold, der taler for og imod at et køretøj, der som udgangspunkt er egnet - bliver uegnet til at træde i stedet for et privat køretøj.

Forhold der taler for, at der konkret er tale om et specialindrettet køretøj er bl.a.:

Forhold der taler imod, at der konkret er tale om et specialindrettet køretøj er bl.a.:

Køretøjet er smart og minder om biler, der normalt anvendes privat

Fra praksis kan vi henvise til følgende afgørelser:

I SKM2010.575.BR anvendte en hovedaktionær selskabets bil til kørsel mellem sin bopæl og selskabet. I selskabet blev bilen bl.a. anvendt i forbindelse med servicering af landbrugs- og entreprenørmaskiner. Bilen var en pickup registreret med gule plader, og varerummet var indrettet med en stålreol, der var fastmonteret på væggen ind mod førerkabinen og en hylde, der var fastmonteret i højre side af varerummet. I venstre side af varerummet var der fastspændt en større donkraft og en lygtebom. Retten fandt, at bilen ved rettens besigtigelse fremtrådte stærkt tilsmudset både i varerummet og i førerkabinen, samt at køretøjet generelt bar præg af en erhvervsmæssig anvendelse, der gjorde bilen uanvendelig til privat kørsel. Retten fandt herefter, at bilen var at anse for et specialindrettet køretøj og følgelig undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatteretten har i afgørelsen med journalnr. 11-0300630 modsat SKAT vurderet en bil som uegnet til privat benyttelse. Landsskatteretten begrundede bl.a. afgørelsen således:

..."Bilerne, af typen pick-up, anvendes almindeligvis i en erhvervsmæssig sammenhæng, ligesom der synes at være et erhvervsmæssigt behov for firhjulstræk i bilerne til brug for kørsel indenfor arbejdspladsen. Bilernes indretning med spil samt henholdsvis en kran og overdækket lad gør imidlertid ikke, at bilerne kan anses for specialindrettet. Der er lagt vægt på, at der foruden førersædet er et passagersæde, og at det er muligt rent privat at fragte ting på ladet, såfremt der skulle være behov for det. Landsskatteretten har endvidere lagt til grund, at bilerne ikke vil blive beskidte eller lugte ubehageligt i et omfang, som gør, at bilerne må anses for uanvendelige som alternativ til en privat bil. Der er lagt vægt på, at den markansvarlige ifølge det oplyste ikke selv skal deltage i markarbejdet, samt at der er tale om et moderne landbrug med automatisk udluftning, udmugning m.m.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs svar, idet SKAT ved besvarelsen har forudsat, at der er tale om to biler, og at de to biler er stillet til rådighed for de to driftsledere til kørsel mellem den private bopæl og landbruget 365 dage om året. "

I en klage til Landsskatteretten over et bindende svar (LSR af 09.05.2014 Journalnr. 13- 0065197) var spørgsmålet, vil varevogne med indregistrering på gule plader kunne anvendes i selskabets daglige drift primært til transport af proteser, ortoser, gipsafstøbninger, andre varer og værktøj uden at dette udløser firmabilbeskatning, og kan det derved lægges til grund, at betingelserne for anvendelse af regelsæt i henhold til SKM2008.354 om indretning m.v. af særlige I specialindrettede køretøjer er opfyldt, hvorved privat kørsel i disse varevogne af maksimalt 1.000 km. årligt ved små svinkeærinder er tilladt? SKAT har svaret NEJ, og Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Af svaret fremgår bl.a.:

"SKAT har i en meddelelse SKM2008.354 givet eksempler på om et køretøj kan anses for specialindrettet. Det er SKAT's opfattelse, at bilen efter en konkret vurdering ikke kan anses for specialindrettet. Der er ved vurderingen særlig lagt vægt på:

Vores vurdering

Kun de biler, der efter deres art og fremtræden kan bruges som alternativ til en privat bil, er omfattet af LL§ 16, stk. 4.

Det er en konkret vurdering, om en bil kan bruges som alternativ til en privat bil. Af praksis fremgår klart, at der ved vurderingen bl.a. lægges vægt på, om bilen som følge af den erhvervsmæssige anvendelse er beskidt eller lugter ubehageligt i et i et omfang, som gør, at bilen må anses for uanvendelig som alternativ til en privat bil.

Efter vores vurdering må det være åbenbart, at firmabilen ikke kan benyttes uden at være iført arbejdstøj, da minklugten utvivlsomt hænger i tøj og hår. SKAT har konstateret den grimme lugt, og SKATs medarbejdere afviste at sætte sig ind i bilen.

Modsat SKAT er det vores opfattelse, at alene bilens lugt i den konkrete situation er afgørende for bilens kategorisering som uanvendelig som alternativ til en privat bil. Det er således konkret uden betydning, at bilen ikke er specialindrettet med fastmonteret hyldeindretning m.v.

Endvidere er det væsentlig for sagen, at bilen er anskaffet med det primære formål at kunne trække en større anhænger med en minigraver, som transporteres mellem de to farme efter behov. Selskabets tidligere biler kunne til [person2]s store irritation ikke magte denne opgave. Bilen er med andre ord ikke anskaffet i hovedaktionærens private interesse.

Det kan supplerende oplyses, at firmabilen bliver anvendt til kørsel på markveje, og at bilen både ind- og udvendigt bærer præg af denne kørsel.

Endelig har [person2] efter vores vurdering foretaget fornødne forholdsregler imod lugtgenerne, idet han benytter sædeovertræk efter fysisk kontakt med mink. Det må bare konstateres, at dette tiltag ikke er tilstrækkeligt til at undgå lugtgenerne. [person2] kunne i princippet skifte tøj og sko, hver gang han skal benytte bilen, ligesom han kunne bede medarbejderne gøre det samme. [person2] har tidligere forsøgt med omklædning i skurvogn, men det viste sig ikke være meget upraktisk. Det er bl.a. lugtgenerne, der var været medvirkende til, at [person2] valgte at anskaffe en firmabil.

Afslutningsvis skal det tilføjes, at [person2] og ægtefællen [person3] gennem hele perioden har haft hver sin privatbil, og at husstanden derfor ikke har noget behov for at benytte firmabilen til privat kørsel. Parrets udeboende søn [person1] har ligeledes haft egen bil gennem de omhandlede år.

[person2] har efter denne sags opståen valgt at købe firmabilen privat. Overdragelsen er udelukkende sket med det sigte at undgå yderligere beskatning, såfremt der ikke gives medhold i nærværende klage. Bilen bliver fortsat nærmest udelukkende benyttet til erhvervskørsel for selskabet, og den er fortsat uanvendelig til privat kørsel med mindre [person2] er iført arbejdstøj. [person2] og [person3] har således fortsat hver sin personbil.

Fri avis

SKAT beskatter [person2] med værdi af fri avis ([avis1]) for 2014 og 2015.

Efter vores vurdering falder personalegodet fri avis ind under bagatelgrænsereglerne for personalegoder, der overvejende er ydet i arbejdsgivers interesse. Vi kan henvise til vores indsigelse mod SKATs forslag.

Det kan dertil tilføjes, at [virksomhed1] A/S har en væsentlig interesse i, at [person2] er opdateret vedrørende lokalstof i det område, hvor minkfarmene er placeret. Særligt er [person2] interesseret i at være opdateret vedrørende eventuel miljødebat i kommunen.

Efter vores vurdering kan det ikke have betydning for bagatelgrænsereglerne anvendelsesområde, at [person2] har valgt at være ulønnet direktør i selskabet. "Vederlæggelsen" i form af fri avis være omfattet af regelsættet i ligningslovens § 16, uanset om direktøren i øvrigt har valgt at lade sig vederlægge for sin arbejdsindsats.”

Landsskatterettens afgørelse

Fri bil

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Bestemmelsen omfatter både personbiler og varebiler. For visse køretøjer gælder der imidlertid en særlig praksis, hvorefter privat kørsel ikke udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, men derimod beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3. Undtagelsen omfatter efter forarbejderne til § 16 særlige køretøjer såsom kraner, lastbiler og andre specialkøretøjer, der ikke kan anses for egnede som alternativ til en privat bil.

Den i sagen omhandlende Mercedes Benz, ML, adskiller sig ikke fra almindelige person- eller varebiler, og den kan som udgangspunkt anses for egnet til at blive anvendt som normal bil i den forstand, som dette udtryk anvendes i ligningslovens § 16, stk. 4.

Efter ligningslovens forarbejder og praksis omfattes et køretøj alene af den nævnte undtagelse til § 16, stk. 4, såfremt det specialindrettes til den pågældende arbejdsopgave på en sådan måde, at det derved bliver uegnet som alternativ til en privat bil.

Der er adressesammenfald mellem [virksomhed1] A/S’ ene farm og klagerens adresse, og bilen stod efter arbejdstid ved adressen. På denne baggrund er der efter retspraksis en formodning for, at klageren har haft rådighed over bilen til privat benyttelse og derved er skattepligtig af værdien af fri bil.

Repræsentanten har oplyst, at bilen fremstår tilsmudset og lugtende, idet bilen bliver anvendt til kørsel i forbindelse med arbejde på og mellem minkfarmene. Bilen lugter derfor af mink. SKAT har ved besigtigelse bemærket lugt ved førersædet.

Selskabet, der ikke har ført kørselsregnskab, betalte i alle indkomstårene privatanvendelsesafgift for bilen. Af erklæringen om anvendelse af køretøj fremgår endvidere, at bilen skal anvendes både privat og erhvervsmæssigt, og klagerens repræsentant har oplyst, at bilen i få tilfælde har været benyttet til privat kørsel, dog iført arbejdstøj.

Landsskatteretten finder ikke, at bilens lugtgener er af en sådan karakter og et sådant omfang, at bilen derved ophører med at være et egnet alternativ til en privat bil og således i skatteretlig henseende kan anses for specialindrettet, jf. TfS 2018.540. Der er herved lagt vægt på, at bilen står ved klagerens bopæl, at der ikke er ført kørselsregnskab, at bilen ikke på andet vis er indrettet på særligt vis, for eksempel ved montering af ekstra skuffemoduler eller lignende og at bilen efter sin art og fremtræden ikke er uegnet til privat benyttelse. Landsskatteretten finder ikke, at det er nok til at afkræfte formodningen om, at bilen er anvendt til privat kørsel, at klageren har haft andre biler til rådighed til privat kørsel, og værdien af fri bil skal derfor beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, jf.SKM2012.464.ØLR og SKM2015.469.BR.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren skal beskattes af værdi af fri bil i indkomstårene 2011-2015.

Fri avis

Når en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde modtager vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdi af helt eller delvis benyttelse af andres formuegoder, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt., at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau).

Avis er som udgangspunkt et privat gode og en arbejdsgiverbetalt avis er derfor som udgangspunkt et skattepligtigt gode. Skattepligten er afhængig af om avisen bliver leveret på hjemmeadressen eller kun er til rådighed på arbejdspladsen, om avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, og om den erstatter privat avishold. En arbejdsgiverbetalt avis kan også være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder.

Landsskatteretten finder, at avisabonnementet på [avis1] var ydet i selskabets interesse, idet et selskab, der ejer minkfarme må anses for at have brug for at følge med i lokale forhold, herunder miljøspørgsmål. Den arbejdsgiverbetalte avis er herefter omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at der skal ske beskatning af værdi af fri avis i indkomstårene 2014 og 2015.