Kendelse af 28-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

SKAT har givet afslag på klagerens anmodning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren arbejder for [finans1] i Sverige, som er en filial af [finans2] A/S. Klageren er herfra ifølge Expatriation Agreement indgået mellem [finans1], [finans2] A/S og klageren udstationeret til [finans2] A/S i Danmark i en periode på 1 år, fra 1. juli 2016 til 30. juni 2017. Klageren er under udstationeringen bosat i Danmark.

[finans2] har den 29. juni 2016 på vegne af klageren anmodet SKAT om at registrere klagerens ansættelsesforhold som omfattet af beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F.

SKATs afgørelse

SKAT har afvist klagerens anmodning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Som begrundelse er anført følgende:

”(...)

[person1] udstationeres fra [finans1] til [finans2] A/S.

[finans1] er en filial af [finans2] A/S.

Det betyder, at [finans1] og [finans2] A/S, er den samme juridiske enhed, altså samme virksomhed.

[person1] var således allerede ansat i [finans2] A/S, da han blev skattepligtig til Danmark i forbindelse med udstationeringen til Danmark med påbegyndelse den 1. juli 2016.

Det betyder at betingelsen om samtidighed mellem skattepligtens indtræden og ansættelsens påbegyndelse, i kildeskattelovens § 48 E stk. 1 ikke er opfyldt.

[person1] kan derfor ikke registreres med beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F under udstationeringen hos [finans2] A/S.

Afgørelse

[person1] kan ikke registreres med beskatning efter kildeskattelovens § 48 E og § 48 F under ansættelsen ved [finans2] A/S fra den 1. juli 2016, da betingelsen om samtidighed mellem ansættelsens påbegyndelse og skattepligtens indtræden, ikke er opfyldt.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at anmodningen om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F skal imødekommes.

Til støtte for den nedlagte påstand har repræsentanten anført følgende:

”Det er vores opfattelse, at SKAT – ved ikke at tillade en medarbejder, der skal starte med at arbejde i et dansk selskab umiddelbart efter at have været ansat i det danske selskabs udenlandske filial, at anvende reglerne om beskatning i henhold til KSL §§ 48E-F – har skabt en ny praksis, der – før denne kan anses for at have virkning – skal varsles ved udstedelse af et styresignal, hvorefter praksisændringen vil få virkning fremadrettet.

Det er således vores opfattelse, at SKAT indtil praksisændringen har accepteret ansættelse af medarbejdere, der kommer fra det ansættende danske selskabs filial i udlandet, på trods af at der har været tale om samme juridiske arbejdsgiver, da man har valgt at se på det reelle forhold, og ikke det formelle.

Det kan nævnes, at bl.a. Finansbranchen, som ofte driver virksomhed i filialstruktur, i tilsvarende situationer har gjort brug af kildeskatteloven §§ 48E-F, siden reglerne blev indført. SKAT mener dog nu ikke længere, at situationen kan omfattes af reglerne.

[finans2] har over 30 kontorer, 6 finanscentre og over 1.300 ansatte i Sverige, og set i lyset af formålet med lovgivningen kan det ikke have været lovgivers ønske at afskære muligheden for at anvende kildeskatteloven §§ 48E-F i denne situation. Det ville tværtimod være uhensigtsmæssigt at afskære filialstrukturer fra at anvende ordningen, da de i mange tilfælde, ligesom [finans2], har langt mere substans i form af omsætning, antal ansatte m.v. end mange selskaber.

Til yderligere støtte for klagen fremføres, at:

Den ændrede praksis er i strid med formålet med loven

Iflg. bemærkninger til lovforslaget, som fremsat ved indførelsen af kildeskatteloven § 48E, LFF nr. 158 af 10/12/1991, var formålet med indførelsen af forskerordningen at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne ved at fremme forskning og produktionsudvikling. Formålet med forslaget var således at øge virksomhedernes og forskningsinstitutionernes økonomiske muligheder for at tiltrække fremtrædende, internationale forskere og nøglemedarbejdere. Når et dansk selskab benytter sig af arbejdskraft fra det danske selskabs udenlandske filial, vil der netop være tale om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til gavn for forskning, produktions- og teknologisk udvikling i Danmark, hvilket alt andet lige må være i tråd med formålet med reglerne.

Hvis der ikke kan ske "ansættelse ved" det danske selskab, er det reelt en genindførsel af koncernreglen

Indtil indkomståret 2014 eksisterede der en såkaldt "koncernregel". Efter koncernreglen kunne en medarbejder ikke blive omfattet af kildeskatteloven §§ 48E-F, hvis den pågældende inden for 3 år før og 1 år efter ophør af tidligere skattepligt havde været ansat i koncernforbundne selskaber. Koncernreglen blev imidlertid ophævet med virkning fra indkomståret 2014, hvorefter det blev muligt at rekruttere koncernintern udenlandsk arbejdskraft under kildeskatteloven §§ 48E-F, hvis de øvrige krav for at blive beskattet under ordningen er opfyldt.

Hvis SKAT's opfattelse er gældende ret, at en ansat, der udstationeres fra et dansk selskabs udenlandske filial til det danske selskab, ikke kan anses for at have påbegyndt et ansættelsesforhold, som § 48E foreskriver, blot fordi det faste driftssted/filialen og selskabet juridisk set er samme enhed, så er det reelt en genindførsel af koncernreglen, da det reelt forhindrer ansættelsen i Danmark under 26 % beskatning i denne situation alene grundet tilhørsforholdet til den samme enhed. Det kan ikke være afgørende, at der i denne situation er tale om en filialstruktur.

Begrænsning i det frie valg af etableringsform vedrørende udøvelse af erhverv i Danmark

Ydermere vil det forhold, at der ikke kan opnås beskatning efter kildeskatteloven §§ 48E-F, når der udsendes fra en filial i stedet for fra et koncernselskab, begrænse selskabers valg af etableringsform i Danmark, hvilket ikke kan have været hensigten med reglerne.

Det vil i øvrigt være konkurrenceforvridende, hvis en medarbejder ansat i [finans2] A/S' filial i udlandet ikke vil kunne anvende reglerne i kildeskattelovens §§ 48E-F ved arbejde for [finans2] A/S i Danmark, men godt vil kunne anvende reglerne ved arbejde for en konkurrerende bank i Danmark.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, som bliver skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, efter § 48 F, jf. den dagældende kildeskattelovs § 48 E, stk. 1.

Kildeskattelovens § 48 E er ændret ved lov nr. 1432 af 5. december 2018, § 1, nr. 1.

Det følger af den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, at ansættelsesforholdet skal påbegyndes samtidig med indtræden af skattepligt til Danmark.

Da klageren allerede inden indtræden af dansk skattepligt var ansat hos [finans2] A/S med fast arbejdssted i [finans2]s filial i Sverige, er kravet om samtidighed ikke opfyldt.

I lighed hermed Landsskatterettens afgørelse af 8. januar 2018, offentliggjort i SKM2018.64.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at et ansættelsesforhold hos en udenlandsk arbejdsgiver var til hinder for, at betingelserne i kildeskattelovens §§ 48 E-F var opfyldte ved udstationering til arbejdsgiverens danske filial.

Kravet om samtidighed følger direkte af ordlyden i den dagældende kildeskattelovs § 48 E, stk. 1, og klageren kan derfor ikke støtte ret på eventuelle afgørelser fra SKAT, hvor dette måtte være fraveget.

Samtidighedskravet er ophævet ved lov nr. 1432 af 5. december 2018. En nøglemedarbejder, som i øvrigt opfylder betingelserne, kan herefter anvende ordningen, selvom vedkommende har været ansat inden for samme juridiske enhed forud for ansættelsen hos den danske arbejdsgiver. Dette fremgår af forarbejderne til loven, LFF nr. 30 af 3. oktober 2018, punkt 2.1.2 Lovforslaget. Da loven først har virkning fra indkomståret 2019 omfattes klageren ikke af ændringen.

Repræsentantens øvrige anbringender kan ikke medføre andet resultat henset til den dagældende ordlyd af kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, samt forarbejderne til lov nr. 1432 af 5. december 2018.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.