|
|
Kendelse af 11-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2022
Journalnr. 17-0863812
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2014 | |||
Skattepligtig rejsegodtgørelse | 39.996 kr. | 0 kr. | 39.996 kr. |
Fradrag for udgifter til kost og logi | 0 kr. | 25.500 kr. | 0 kr. |
Anden personlig indkomst | 200.000 kr. | 0 kr. | 160.000 kr. |
Faktiske oplysninger
Bopæl
Klageren fraflyttede Danmark i 1998. I 2009 købte han en helårsbolig beliggende [adresse1], [by1]. Der er selvangivet indkomst ved udlejning af fritidsbolig i 2012 – 2016.
Klageren tilmeldte sig adressen [adresse1], [by1], den 1. januar 2014. Klageren har i perioden 1998 – 2013 boet i Rusland.
Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han arbejder og opholder sig det meste af året i Frankrig. Han har lukket sin danske telefon, når han er i Frankrig. Han er hjemme til specielle anledninger – fødselsdage m.m., sommerferie og juleferie. Når han er i Danmark, bor han i egen ejendom, hvis den ikke er udlejet, ellers hos moderen på [adresse2], [by2].
I det privatbudget for 2014, som er indsendt til Skattestyrelsen, fremgår en udgift til leje af campinghytter med 3.750 kr. pr. måned med undtagelse af månederne juli, august, september og oktober.
Det er i forbindelse med klagebehandlingen oplyst, at klageren i Frankrig boede på adressen [adresse3], [Frankrig]. Der er tale om en bolig, som klageren kunne bebo gratis mod at han holdt ejendommen under opsyn, idet ejerne alene brugte boligen som sommerbolig. Som dokumentation herfor er fremlagt fakturaer fra Frankrig vedrørende køb af materiale, hvor adressen i Frankrig er oplyst som leveringsadresse. Af fakturaerne fremgår husnummeret som 35.
Det fremgår af indsendt udlejningsoversigt fra [virksomhed1], at klagerens hus er udlejet i følgende perioder i 2014:
13. april 2014 – 27. april 2014 |
28. april 2014 – 3. maj 2014 |
7. maj 2014 – 11. maj 2014 |
16. maj 2014 – 19. maj 2014 |
28. maj 2014 – 1. juni 2014 |
7. juni 2014 – 21. juni 2014 |
21. juni 2014 – 28. juni 2014 |
28. juni 2014 – 12. juli 2014 |
12. juli 2014 – 19. juli 2014 |
19. juli 2014 – 26. juli 2014 |
26. juli 2014 – 9. august 2014 |
9. august 2014 – 22. august 2014 |
22. august 2014 – 5. september 2014 |
27. september 2014 – 11. oktober 2014 |
11. oktober 2014 – 18. oktober 2014 |
18. oktober 2014 – 25. oktober 2014 |
25. oktober 2014 – 27. oktober 2014 |
27. oktober 2014 – 31. oktober 2014 |
31. oktober 2014 – 1. november 2014 |
13. november 2014 – 16. november 2014 |
Ansættelsesforhold
Klageren blev 1. januar 2014 ansat i selskabet [virksomhed2] ApS, herefter selskabet, som projektleder. Selskabet med CVR-nr. [...1] er registreret med startdato den 28. juni 1994 under branchekoden 412000 opførsel af bygninger, og klageren er frem til den 1. november 2016, hvor han sælger selskabet, eneanpartshaver. Søsteren [person1] er direktør.
Beskrivelsen af arbejdet ifølge ansættelsesaftale af 30. december 2013 er gennemførelse af byggeprojekter, og arbejdet udføres som udgangspunkt på selskabets adresse, [adresse2], [by2], som også er forældrenes adresse. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at klageren har pligt til at foretage rejser og/eller i øvrigt henlægge sit arbejde til andet end det normalt arbejdssted, når dette er nødvendigt for arbejdets gennemførsel. Arbejdsgiveren betaler rejseudgifter til og fra arbejdssteder i udlandet. Nærmeste fortsatte er moderen, [person2]. Lønnen er aftalt til 20.000 kr. pr. måned.
Klageren har oplyst, at han renoverer og istandsætter ejendomme i Frankrig for danskere, svenskere mf. Som dokumentation er fremlagt fakturer for køb af materialer i Frankrig.
Klageren har selvangivet en lønindkomst på 219.010 kr. Herudover har klageren modtaget plejevederlag på 15.186 kr. fra [by1] Kommune for perioden 12. september – 23. november. [by1] Kommune har krævet for meget udbetalt plejevederlag for oktober måned tilbage med 9.886 kr.
Rejsegodtgørelse
Det fremgår af tillæg til ansættelsesaftalen, at klageren er berettiget til rejsegodtgørelse for rejse i udlandet på maksimalt 9.999 kr. pr. måned. Tillægget er underskrevet af [person2] den 1. maj 2014.
Selskabet har ifølge lønindberetningerne udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse med 9.999 kr. i maj, juni, november og december, i alt 39.996 kr.
Der er fremlagt bilag vedrørende skattefri rejsegodtgørelse. Heraf fremgår foruden klagerens navn, måned og år, beregningen af godtgørelsen med satser fundet på SKAT.dk.
Af bilag for maj 2014 fremgår startdato den 1. maj 2014 og slutdato den 31. maj 2014, i alt 31 dage af 663 kr. pr. døgn, 20.553 kr. minus udbetalt aconto den 31. maj, 9.999 kr., til udbetaling 10.554 kr. Udbetalingen fremgår af klagerens bankkonto den 1. juli. På bilaget er med håndskrift påført ”betalt” og dato.
Af bilag for juni 2014 fremgår startdato med 1. juni 2014 og slutdato den 30. juni 2014, i alt 30 dage af 663 kr. pr. døgn, 19.890 kr. minus ubetalt aconto den 30. juni, 9.999 kr., til udbetaling 9.891 kr. Udbetalingen fremgår af klagerens bankkonto den 11. august 2014. På bilaget er stemplet ”betalt” samt påført dato.
Af bilag for juli 2014 fremgår startdato den 1. juli 2014 og slutdato den 6. juli 2014, i alt 6 dage af 663 kr. minus udbetalt aconto, 0 kr., til udbetaling 3.978 kr. Udbetaling fremgår af klageren bankkonto den 11. august 2014. Bilaget er stemplet ”betalt” samt påført dato.
Af bilag for november 2014 fremgår startdato den 1. november 2014 og slutdato den 30. november 2014, 30 dage af 663 kr., i alt 19.890 kr., minus betalt aconto 9.999 kr., til udbetaling 9.891 kr. Udbetalingen fremgår af klagerens bankkonto den 16. december 2014. Bilaget er stemplet ”betalt” og påført dato.
I alt har klageren fået udbetalt 34.314 kr. i skattefri rejsegodtgørelse som ikke er indberettet foruden de 39.996 kr., som er udbetalt via lønnen.
Klagerens repræsentant (herefter repræsentanten) har til klagen vedlagt bilag 3 – benævnt ”Arbejde i Frankrig 2014 – Skattefri rejsegodtgørelse” Af bilaget fremgår foruden klagerens navn og CPR-nr. følgende oplysninger:
Periode (2014) | Person | Sted | Dage | Sats pr. dag | I alt |
05/05 – 25/05 | [person3] | [Frankrig] | 20 | 663 kr. | 13.260 kr. nedsat til 9.999 kr. |
02/06 – 21/06 | [person4] | [Frankrig] | 19 | 663 kr. | 16.575 kr. nedsat til 9.999 kr. |
23/06 – 29/06 | [person5] | [Frankrig] | 6 | 663 kr. | |
01/11 – 06/11 | [person6] | [Frankrig] | 6 | 663 kr. | 10.608 kr. nedsat til 9.999 kr. |
20/11 – 30/11 | [person7] | [Frankrig] | 10 | 663 kr. | |
01/12 – 19/12 | [person7] | [Frankrig] | 19 | 663 kr. | 12.597 kr. nedsat til 9.999 kr. |
Af selskabets konto 3800 Rejseudgifter fremgår følgende posteringer:
Dato | Posteringstekst | Beløb |
31.03.14 | [virksomhed3] | 4.236 kr. |
31.05.14 | Godtgørelse | 9.999 kr. |
31.10.14 | [virksomhed4] | 589 kr. |
31.10.14 | [virksomhed3] | 1.053 kr. |
30.11.14 | [virksomhed5] | 2.259 kr. |
30.11.14 | [virksomhed5] | 1.086 kr. |
I alt | 19.222 kr. |
Rejsefradrag
Klageren har selvangivet et rejsefradrag på 25.500 kr.
Repræsentanten har til klagen vedlagt bilag 4 - benævnt ”Arbejde i Frankrig 2014 – Rejsefradrag”. Foruden klagerens navn og CPR-nr. fremgår følgende oplysninger:
Periode (2014) | Person | Sted | Dage | Sats pr. dag |
08/01 – 31/01 | [Fond1] | [Frankrig] | 23 | 199 + 464 kr. |
05/02 – 11/03 | [Fond1] | [Frankrig] | 35 | 199 + 464 kr. |
14/03 – 25/04 | [person3] | [Frankrig] | 42 | 199 + 464 kr. |
I alt | 100 | 100 x 663 = 66.300 kr. Maks. fradrag 25.500 kr. |
Der er fremlagt flybillet dateret den 31. januar 2014 fra [Frankrig] den 31. januar 2014 til [by3] med klagerens navn på,samt flybillet dateret den 4. februar 2014 fra [by3] til [Frankrig] i Frankrig med klagerens navn på.
Privatforbrug
SKAT har opgjort klagerens privatforbrug på baggrund af klagerens personlige skatteoplysninger til - 36.024 kr. I beregningen indgår den skattepligtige indkomst med 216.498 kr., som dækker over en skattepligtig A-indkomst på 234.196 kr. fordelt med 219.010 kr. fra [virksomhed2] ApS og 15.186 kr. fra [by1] Kommune (plejevederlag), samt den selvangivne nettolejeindtægt på 53.523 kr. Nettolejeindtægten er ved SKATs afgørelse reguleret til 55.578 kr. efter et bundfradrag på 27.300 kr. til dækning af udgifter ved udlejningen.
Efter regulering for ikke godkendt skattefri rejsegodtgørelse, ikke godkendt rejsefradrag og forhøjelse af nettolejeindtægt udgør privatforbruget 31.527 kr.
Repræsentanten har opgjort klagerens privatforbrug til 209.309 kr. I repræsentantens bemærkninger til SKATs høringssvar er privatforbruget opgjort til 216.206 kr.
Det gennemsnitlige privatforbrug efter Danmarks statistiks forbrugsundersøgelse fra 2012 fremskrevet til 2014 udgjorde 203.400 kr. Tallet fra Danmarks statistik er senere reguleret til 185.801 kr.
Som følge af det negative privatforbrug har SKAT indkaldt oplysninger omkring klagerens indkomst- og formueforhold. Der er blandt andet indsendt en del franske bilag vedrørende køb af materialer, ansættelseskontrakt, uddrag af formueforhold i selskabet, klagerens private budget for 2014, formue primo og ultimo, samt et rejsebilag.
Af klagerens budget fremgår indtægter med i alt 254.192 kr., som udgør summen af løn efter skat på 131.318 kr., skattefri rejsegodtgørelse på 39.996 kr. og indtægter ved udlejning på 82.878 kr. Udgifter fremgår med i alt 219.235 kr., som blandt andet dækker udgifter til kreditforening, forbrugsafgifter, udgifter til mad i Danmark i 12 måneder og mad i Frankrig i 8 måneder, leje af campinghytter i månederne januar til og med juni og igen i november og december, samt køb af Hyandai Matrix til 20.000 kr.
Af formueopgørelsen fremgår en kontantbeholdning primo på 150.000 kr., som ultimo er faldet med 30.000 kr. til 120.000 kr., samt et tilgodehavende hos selskabet primo på 2.060.120 kr., som ultimo er faldet med 96.173 kr. til 1.963.947 kr.
Klageren har til SKAT oplyst, at han ikke har Dankort, hvorfor han altid har kontanter.
I forbindelse med klagesagens behandling er der fremlagt:
| • | Udlejningsoversigt fra [virksomhed1]. Det fremgår af udlejningsoversigten, at klageren i alt har modtaget 82.879 kr., hvoraf lejeindtægten udgør 67.778 kr., betaling af forbrug udgør 11.551 kr. og udførte serviceydelser udgør 3.550 kr. |
| • | Kontoudtog fra [finans1]. |
Det fremgår af kontoudtoget, at bilen af mærket Hyandai Matrix er købt for 20.000 kr. ved hævning den 28. marts 2014. Klageren er pr. 28. marts 2014 registeret som ejer af bilen, 1. gang indregistreret i 2006.
Det fremgår af kontoudtoget, at der den 15. januar er indbetalt 16.600 kr. med teksten ”til varmepumpe” og den 16. januar hævet 16.600 kr. med teksten ”varmepumpe”.
| • | Oplysninger om klagerens tilgodehavende i selskabet. |
Selskabets revisor har forklaret, at det korrekte beløb primo er 2.008.118 kr. og ikke 2.060.120 kr.,som anført i formueopgørelsen. Fejlen skyldes, at primo saldoen på selskabets konto 24401 Depositum fra [adresse4] på 52.000 kr. ved en fejl er tillagt de 2.008.118 kr.
Det fremgår af konto 24400Mellemregning Anpartshaveren, at klagerens tilgodehavendet hos selskabet netto er øget med 15.000 kr. fra 2.008.118 kr. primo til 2.023.118 kr. ultimo.
Af årsrapporten for selskabet fremgår ”Anden gæld” med 2.060.938 kr. primo og 2.030.365 kr. ultimo. Det anførte tilgodehavende i formueopgørelse på 1.963.947 kr. ultimo kan ikke afstemmes med bogføringen.
| • | Oplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende ”Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2014”. Danmark fremgår med indekstal 139 og Frankrig med indekstal 108 i forhold til EU-gennemsnittet på 100. Ud fra disse indekstal svarer det gennemsnitlige privatforbrug i Frankrig til 77,70 % af det gennemsnitlige privatforbrug i Danmark. |
Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning
Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen udarbejdet følgende privatforbrugsberegning, hvori der er taget udgangspunkt dels i SKATs opgørelse, dels i klagerens indsendte oplysninger.
Privatforbrug ifølge SKATs opgørelse for 2014 | -36.024 kr. |
SKATs reguleringer (25.500 kr. + 39.996 kr. + 2.055 kr.) | 67.551 kr. |
Privatforbrug herefter | 31.527 kr. |
Køb af bil | -20.000 kr. |
Lån til selskabet | -15.000 kr. |
Privatforbrug herefter | -3.473 kr. |
Udbetalt rejsegodtgørelse på 34.314 kr. er ikke medregnet, idet der er tale om ikke-indberettet skattepligtig indkomst.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet den skattepligtige indkomst med ikke-godkendt skattefri rejsegodtgørelse på 39.996 kr.
SKAT har ikke godkendt fradrag for rejseudgifter på 25.500 kr.
SKAT har forhøjet den personlige indkomst skønsmæssigt med 200.000 kr.
SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”(...)
2. Rejsegodtgørelse
(...)
2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Du har modtaget rejsegodtgørelse i 2014. Du har ikke overfor SKAT dokumenteret, at du opfylder betingelserne for at kunne få godtgørelsen udbetalt skattefrit. Du har ikke dokumenteret, at du reelt har været på rejse. Det skyldes, at du ikke har indsendt de oplysninger, som SKAT har bedt om i tidligere breve. Derfor skal du betale skat af beløbet.
Vi har tidligere bedt dig om at dokumentere og/eller sandsynliggøre, at du har haft udgifter til kost og logi ved dit arbejde i Frankrig.
Du er blevet bedt om at indsende dokumentation for antal rejsedage, dato for afrejse og hjemkomst i form af flybilletter, hoteludgifter elle andre udgifter til overnatning samt udgifter til kost. Du er samtidig blevet bedt om at dokumentere, at udgifterne er afholdt for egen regning. Disse oplysninger har vi ikke modtaget.
Skattefrie godtgørelser skal udbetales på grundlag af den faktisk foretagne kørsel og/eller rejseaktivitet jf. ligningslovens § 9 A.
Du har modtaget skattefri rejsegodtgørelse med et fast beløb hver måned på 9.999 kr. i 4 måneder: maj, juni, november og december.
Jfr. ligningslovens § 9, stk. 4. skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Godtgørelse for rejseudgifter m.v. udbetalt med faste månedlige eller årlige beløb er derfor, alene af den grund, skattepligtige for lønmodtageren.
Skattefri rejsegodtgørelse anses for at være skattepligtig og tillægges lønindkomst med 39.996 kr.
3. Rejsefradrag
(...)
3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
SKAT har ikke modtaget dokumentation for, at du er på rejse. Det er derfor ikke muligt, på det foreliggende grundlag, at vurdere, om du opfylder betingelserne for at få rejsefradrag, fradrag for kost og logi. Det skyldes, at du ikke har indsendt de oplysninger, som vi har bedt om i tidligere breve. Der godkendes ikke fradrag for rejsefradrag.
Vi har tidligere bedt dig om at dokumentere og/eller sandsynliggøre, at du har haft udgifter til kost og logi ved dit arbejde i Frankrig.
Du er blevet bedt om at indsende dokumentation for antal rejsedage, dato for afrejse og hjemkomst i formaf flybilletter, hoteludgifter elle andre udgifter til overnatning samt udgifter til kost. Du er samtidig blevet bedt om at dokumentere, at udgifterne er afholdt for egen regning. Disse oplysninger har vi ikke modtaget.
Den skattepligtige indkomst tillægges 25.500 kr.
4. Privatforbrug
(...)
4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Før ændring kunne privatforbruget opgøres således:
Skattepligtig indkomst....................... | 216.498 |
Beskæftigelsesfradrag....................... | 17.916 |
Indbetalinger inkl. arbejdsmarkedsbidrag............... | -8.525 |
Indeholdt A-skat......................... | -75.796 |
Indeholdt arbejdsmarkedsbidrag................... | -18.737 |
Ejendomsskat.......................... | -20.660 |
Indestående i pengeinstitut primo.................. | 190.680 |
Indestående i pengeinstitut ultimo.................. | -333.439 |
Gæld primo..................... ........ | -1.138.262 |
Gæld ultimo............................ | 1.118.000 |
Kursregulering, realkreditlån.................... | 16.301 |
Privatforbrug 2014......................... | -36.024 |
Privatforbrug før SKATs ændring af skatteansættelsen.......... | -36.024 kr. | |
Regulering til den skattepligtig indkomst jf. ovenstående.......... | 67.551 kr. | |
Skønsmæssig regulering til personlig indkomst....... | 200.000 kr. | |
- arbejdsmarkedsbidrag 8 %.............. | 16.000 kr. | 184.000 kr. |
Privatforbrug efter ændring..................... | 215.527 kr. | |
Dit privatforbrug i 2014, som er beregnet på grundlag af de selvangivne oplysninger, er negativt med 36.024 kr. SKAT har derfor i breve af 23. marts 2016 og 11. maj 2016 bedt dig om at indsende diverse oplysninger og dokumentation vedrørende opgørelsen af dit privatforbrug i 2014. Disse oplysninger har vi ikke modtaget. SKAT har derfor skønnet, at din indkomst skal tillægges 200.000 kr. i yderligere indtægter.
Efter forhøjelsen af indkomsten med 267.551 (skønsmæssigt beløb på 200.000 kr. og 67.551 kr. vedrørende øvrige ændringer) levner dine indkomst- og formueforhold til plads til et disponibelt privatforbrug på 215.527 kr.
Ved skønnet er der henset til oplysninger fra Danmarks Statistik. På deres hjemmeside: Statistikbanken.dk fremgår det, at privatbruget for en enlig person udgør 203.400 kr. Beløbet er fremkommet ved en forbrugerundersøgelse foretaget i 2012 prisfremskrevet til 2014 med forbrugerprisindekset. Der er endvidere henset til, at du det meste af året opholder dig i Frankrig, hvilket giver dig yderligere udgifter til husleje, transport m.m.
Privatforbruget skal kunne dække alle udgifter til husleje, lys, varme, rengøring, frisør, mad, tøj, bil, øvrige transportudgifter, vedligeholdelse, forsikringer, gaver, tv, internet, ferie m.m.
Den 30. august 2016 har vi modtaget formueopgørelser primo og ultimo 2014 sammen med en budgetopgørelse for 2014.
Vedrørende formueoplysningerne bad jeg dig telefonisk den 13. december 2016 om at sende:
| • | nærmere redegørelse og dokumentation for din kontantbeholdning |
| • | nærmere redegørelse og dokumentation for dit tilgodehavende hos [virksomhed2] |
| • | disse oplysninger har jeg ikke modtaget |
Samtidig oplyste jeg, at gælden til Realkreditinstitutter ikke er den samme primo og ultimo. Gælden var på 1.118.000 kr. og ikke på 1.138.262 kr.
Vedrørende budgetopgørelsen har jeg oplyst, at din opsparing i pengeinstitutter i 2014 udgjorde 142.759 kr. og ikke som anført i din opgørelse 34.957 kr.
Samtidig har jeg gjort opmærksom på, at køb af bil på 20.000 kr. og leje af camping hytte på 30.000 kr. ikke indgår i min privatforbrugsopgørelse. Disse udgifter belaster privatforbruget yderligere.
Vi har ingen nye oplysninger, redegørelser eller dokumentationer modtaget fra dig. Der er derfor ingen nye oplysninger, som giver anledning til at ændre på ovenstående skatteansættelser, som fastholdes.
(...)”
I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT den 1. juni 2017 kommet med følgende udtalelse:
”(...)
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
SKATs bemærkninger til klagen:
Rejsefradrag og skattefrie godtgørelser
(...)
[person8] har oplyst, at når han er i Danmark, bor han på [adresse1] i [by1], hvis denne ikke er udlejet. Når den er udlejet, bor han hos sin mor på adressen: [adresse2],
[by2]. Han har således ikke rådighed over en sædvanlig bolig i Danmark, og er derfor ikke på rejse i relation til rejsebegrebet. Hans sædvanlige opholdssted er i Frankrig, hvor han befinder sig det meste af året, kun afbrudt at få og korte rejser til Danmark. Han kan derfor godt nå hjem og overnatte.
Vedrørende rejser frem og tilbage mellem Danmark og Frankrig har [person8] kun fremlagt 2 flybilletter. Fra [Frankrig] den 31.1.2014 og fra [by3] den 4.2.2014. [person8] har oplyst, at han ikke ved hvilke udgifter, firmaet dækker i forbindelse med rejserne, - uagtet han er arbejdende hovedaktionær, - men han er sikker på, at firmaet dækker rejserne frem og tilbage fra Frankrig. Det fremgår også af ansættelseskontrakten, at firmaet betaler for rejserne til udlandet.
Privatforbruget
Af de indsendte formueopgørelser fremgår det, at der har været en kontantbeholdning på 150.000 kr. primo og på 120.000 kr. ultimo. [person8] har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort den kontante beholdning. Det har ikke været muligt at efterprøve rigtigheden af beholdningen.
[person8] har oplyst, at han stort set kun betaler kontant, og derfor hele tiden har en kontantbeholdning af en vis størrelse, men han oplyser samtidig, at kontantbeholdningen ikke har været i størrelsesordenen 150.000 kr.
Der ses ikke at være hævninger fra den konto, der er sendt posteringsoversigt fra, hvorfor det ikke vides hvor hævninger til kontantbeholdningen stammer fra.
Tilgodehavendet hos [virksomhed2] ApS primo og ultimo er heller ikke dokumenteret. I klagen er det anført, at tilgodehavendet er nedbragt fra 2.060.120 kr. til 1.963.947 kr. svarende til 96.173 kr. Men ifølge årsrapporten 2014 er det nedbragt fra 2.060.938 kr. til 2.030.365 kr. svarende til 30.573 kr., hvorved der er konstateret en uoverensstemmelse mellem oplysningerne i årsrapporten for 2014 (som er vedlagt) og de oplysninger, som nu er indsendt til Skatteankestyrelsen.
De indtægtsbeløb, som fremgår af klagens punkt 3, har det ikke været muligt at afstemme over til kontoudtogene fra [finans1]. Samtidig skal det skal påpeges, at der i opgørelsen over forbrug er en fejl (øverst på side 3), hvor der reguleres for betalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Lønindtægten er (på side 2) medregnet med nettobeløbet, altså allerede reduceret med skatterne.
Til brug for Skatteankestyrelsens vurdering af privatforbrugsopgørelse vedlægges R75 for omkringliggende år.
Det har ikke indgået i SKATs overvejelser omkring privatforbruget, at leveomkostningerne i Frankrig er lavere end i Danmark. Men hvis der skal henses til leveomkostningernes størrelse i Frankrig, indikerer det jo, at [person8] har opholdt sig en væsentlig del af året i Frankrig.
(...)”
Skattestyrelsen er i forbindelse med klagerens supplerende indlæg er kommet med følgende udtalelse:
”(...)
Skønsmæssig forhøjelse af privatforbrug
Skatteyders privatforbrug er af SKAT opgjort som negativt, til kr. -36.024.
Der skønnes ved afgørelse af 13. februar 2017 en forhøjelse på 200.000 kr.
Skatteyders repræsentant har i sin klage, pkt. 3, præsenteret en alternativ opgørelse af privatforbruget.
Det er min opfattelse, at denne beregning ikke umiddelbart kan lægges til grund.
Dette bl.a. begrundet i, at der i opgørelsen mangler visse af de elementer som indgår i SKATs opgørelse (afgørelsens side 4), hvilket gør, at opgørelserne ikke er direkte sammenlignelige.
Når det er sagt, mener jeg dog der i repræsentantens opgørelse indgår oplysninger, som ikke har været fremme i forbindelse med SKATs afgørelse.
Her tænker jeg især på:
| • | Nedbringelse af skatteyders tilgodehavende i [virksomhed2], kr. 96.173 |
| • | Oplysningerne om lavere leveomkostninger i Frankrig (0,77 % i forhold til DK) |
De nye oplysninger skaber usikkerhed om rigtigheden af SKATs skøn.
Disse oplysninger gør, efter min opfattelse, at det kan være vanskeligt for Skatteforvaltningen at løfte bevisbyrden for, at der skulle være udholdte indtægter for 200.000 kr.
Den skønsmæssig forhøjelse bør efter min opfattelse nedsættes, eller helt bortfalde da der ikke umiddelbart ser ud til at være negativt privatforbrug, med de nye oplysninger.
Rejsegodtgørelse, kr. 39.996 og fradrag for kost og logi, kr. 25.500.
SKATs afgørelse bør på disse områder fastholdes.
Det er grundlæggende de samme forudsætninger der skal være opfyldt for at kunne få h.h.v udbetalt rejsegodtgørelse eller foretage rejsefradrag.
Det er således en forudsætning for at kunne få godtgørelse/fradrag efter LL § 9 A, at man opfylder betingelserne i det skattemæssige rejsebegreb.
Det bestrides for så vidt ikke, at skatteyder har opholdt sig og arbejdet i Frankrig, men det forhold, at skatteyder opholder sig og arbejder i Frankrig gør ikke i sig selv, at skatteyder opfylder betingelserne for at være på rejse, i skattemæssig forstand.
Efter LL § 9 A er det således en betingelse for at kunne få godtgørelse/fradrag, at man har et midlertidigt arbejdssted samt at afstanden mellem det midlertidige arbejdssted og den sædvanlige bopæl er så stor, at det ikke er muligt at nå hjem at overnatte.
Det er endvidere en forudsætning for at opfylde betingelserne, at den sædvanlige bopæl er bevaret under rejsen. Hvis den sædvanlige bopæl er udlejet, er betingelserne ikke opfyldt. Se DJV afsnit C.A.7.1.3.
Det fremgår af sagens oplysninger, at skatteyders bopæl lejes ud gennem et udlejningsbureau og der modtages en lejeindtægt på ca. 83.000 kr.
Sædvanlig bopæl i DK kan derfor ikke anses for bevaret, og betingelserne for at modtage skattefri godtgørelse eller foretage fradrag for kost og logi, er således allerede af den grund ikke opfyldt.
Herudover er det ikke dokumenteret, at skatteyder har et midlertidigt arbejdssted.
Ifølge det oplyste har skatteyder været ansat i firmaet siden 1994. Der er således ikke tale om en tidsbegrænset ansættelse, som kan begrunde, at midlertidighedsbegrebet er opfyldt.
Der kan mulighed være tale om, at skatteyder har arbejdsopgaver, som efter deres karakter er midlertidige (bygge- og anlægsarbejde, se DJV afsnit C.A.7.1.4)
Det har imidlertid ikke været muligt for SKAT at få oplysninger om arbejdsstederne beliggenhed, og den nærmere karakter af arbejdet.
Selvom midlertidighedsbegrebet skulle være opfyldt, som følge af arbejdets karakter (hvilket indtil videre er udokumenteret) opfylder skatteyder fortsat ikke betingelsen om bevarelse af sædvanlig bopæl.
Skatteyder har over for SKAT oplyst, at han mener at firmaet dækker alle udgifter (sagsnotat side 4-5). Det fremgår endvidere af SKATs sagsnotat side 2, at der i firmaet er fratrukket personaleudgifter, hvilket også kan være dækning af udgifter efter regning, i forbindelse med skatteyders ophold i Frankrig.
Såfremt udgifterne er dækket efter regning, vil dette være endnu en grund til, at der ikke kan foretages fradrag.
Skatteyders repræsentant anfører, at årsagen til de faste udbetalinger på 9.999 kr. pr. måned ikke skyldes, at der er aftalt en fast, skattefri godtgørelse, men derimod at der er sat et maksimum på det beløb som kan udbetales. Efter repræsentantens opfattelse var skatteyder reelt berettiget til et større beløb, men dette blev så begrænset som følger af aftalen om maksimering på 9.999 kr.
Det er repræsentantens opfattelse, at de fremlagte rejseafregninger dokumenterer antallet af rejsedage, for hvilke der er udbetalt skattefri godtgørelse.
Hertil skal vi bemærke, at udarbejdede opgørelse ikke i sig selv kan tjene som dokumentation.
Der er tale om talmæssige opstillinger, udarbejdet i et firma, hvor skatteyder som hovedaktionær har bestemmende indflydelse.
Det er, mig bekendt, ikke på noget tidspunkt fremlagt underliggende dokumentation for rejserne. Uanset at godtgørelsen ikke er udbetalt med faste beløb, men derimod begrænset til et maksimum beløb, er det forsat en betingelse, at de øvrige betingelser i LL § 9 A er opfyldte.
Da skatteyder ikke kan anses for at have bevaret sædvanlig bopæl i DK, er betingelserne for at modtage skattefri rejsegodtgørelse eller foretage fradrag for kost og logi efter LL § 9 A ikke opfyldte.
SKATs afgørelse bør fastholdes på dette punkt.
(...)”
Klagerens opfattelse
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at udbetalt rejsegodtgørelse med 39.996 kr. er skattefri indtægt.
Repræsentanten har desuden nedlagt påstand om, fradrag for udgifter til kost og logi på 25.500 kr. skal godkendes som selvangivet.
Repræsentanten har endvidere nedlagt principal påstand om, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens personlige indkomst med 200.000 kr., nedsættes til 0 kr.
Subsidiært er der nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.
Repræsentanten har anført følgende til støtte for sine påstande:
”(...)
3. Sagens faktiske forhold
Sagen vedrører 4 forhøjelser, hvoraf alene de 3 påklages, idet forhøjelsen på kr. 2.055
vedrørende udlejning af [adresse1], [by1] accepteres.
De 3 forhold, der således påklages, relaterer sig til forhøjelser vedrørende:
- Underkendelse af rejsegodtgørelse, kr. 39.996
- Underkendelse af fradrag for kost og logi, kr. 25.500
- Skønsmæssig forhøjelse af Klagers indkomst med kr. 200.000
pkt.1
SKAT anfører i afgørelsen, at Klager ikke har dokumenteret at have været på rejse, og ej heller skulle have dokumenteret at have haft udgifter til arbejde udført i Frankrig.
SKAT anfører endvidere, at godtgørelsen skulle være udbetalt fast med kr. 9.999 i 4 måneder. Dette er imidlertid ikke korrekt. Det korrekte i den sammenhæng er, at det har været aftalt, at udgifterne ikke måtte overstige kr. 9.999 pr. måned, jf. sagens bilag 2.
Klager har udarbejdet de som sagens bilag 3 og 4 vedlagte opgørelser, der er en oversigt over Klagers rejsedage og dermed en opgørelse over berettigelse til at modtage godtgørelse.
Som det fremgår af opgørelsen, har Klager formelt set været berettiget til højere godtgørelser, end der er blevet udbetalt.
Den manglende udbetaling for hele beløbet Klager har været berettiget til skyldes netop den aftale, som Klager har lavet med sin arbejdsgiver, hvorefter der maksimalt kan udbetales kr. 9.999 i godtgørelse, uanset hvad Klager måtte være berettiget til.
Som sagens bilag 5 vedlægges kopi af Klagers redegørelse til SKAT, og tidligere fremsendte bilag.
Som sagens bilag 6 vedlægges kopi af Klagers kontoudtog, der viser hvilke pengestrømme Klager har haft i det pågældende indkomstår.
4. Begrundelse for klagen
Ad. pkt. 1 og 2
Det er ikke korrekt, som anført af SKAT, at Klager skulle have lavet en aftale om, at Klager fast skulle have udbetalt kr. 9.999 i godtgørelse pr. måned. Som det fremgår af tillægget til ansættelseskontrakten, har der været aftalt en maksimal udbetaling pr. måned på kr. 9.999, uanset beløbet Klager måtte være berettiget til at modtage har været højere.
Derudover er det et indiskutabelt faktum, at Klager har udført arbejdet i udlandet hvilket allerede følger af de tidligere fremsendte fakturaer.
Ad pkt. 3
For så vidt angår pkt. 3 fremgår det af Klagers kontoudtog, at Klager har modtaget;
| • | kr. 175.897,00 i indsættelser, der direkte kan henføres til løn |
| • | kr. 83.502,00 vedrørende udlejning |
| • | kr. 34.314,00 i godtgørelse |
| • | kr. 55.900,17 i øvrige indsættelser |
Det giver i alt kr. 349.613,17 "i hånden" til dækning af årets udgifter.
Ifølge SKATs opgørelse på side 4 i afgørelsen, er der anvendt følgende beløb;
| kr. 8.525 | ||||
| kr. 75.796 | ||||
| kr. 18.737 | ||||
| kr. 20.660 | ||||
| kr. 142.759 | ||||
I alt | kr. 266.477 |
Samlet set har Klager således haft 349.613,17 - 266,477 = kr. 83.136 til forbrug.
Ud over dette forhold kan henvises til Klagers opgørelse over sin formue hvoraf fremgår, at Klagers kontantbeholdning er nedbragt fra 20.000 Euro til 16.000 Euro, svarende til et forbrug på 4.000 euro, omregnet til ca. 30.000 kr. Derudover er Klagers tilgodehavende i [virksomhed2] ApS nedbragt fra kr. 2.060.120 til kr. 1.963.947, svarende til kr. 96.173.
Ovenstående tal kan fremfindes via de tidligere fremlagte oversigter vedrørende selskabets gæld.
Tillægges disse beløb det allerede beregnede privatforbrug, fås kr. 83.136+30.000+96.173 = kr. 209.309 disponibelt til forbrug.
SKAT anvender Danmarks statistiks gennemsnitsforbrug som begrundelse for sit skøn og konkluderer på baggrund heraf, at et privatforbrug på kr. 200.000 skønnes rimeligt.
Ovenstående tal viser, at Klager har haft tilstrækkelige midler til rådighed til dækning af et sådan privatforbrug. Til trods herfor erindres der om, at Danmarks statistiks tal er gennemsnitstal, og at der således er skatteydere, der ligger væsentligt under, og meget væsentligt over gennemsnittet, for således at kunne fastlægget et gennemsnit.
SKAT kan således ikke ukritisk antage gennemsnitstallene fra Danmarks statistik til brug for skønsudøvelsen, idet disse tal ikke er udtryk for et virkelighedsnært skøn for den enkelte skatteyder, men alene er udtryk for et virkelighedsnært skøn for gennemsnittet af samtlige danske skatteydere. Dermed vil skønnet udtrykt ved gennemsnittet konkret være en væsentlig fejl.
Dertil kommer, at Klager i lange perioder har opholdt sig i udlandet, nærmere bestemt i Frankrig og skulle SKATs logik følges, med anvendelse af gennemsnitstal, fremgår det klart af sagens bilag 7, at leveomkostningerne i Frankrig ligger væsentlig under leveomkostningerne i Danmark, idet Danmark ligger med indeks 139 og Frankrig med indeks 108.
Leveomkostningerne i Frankrig er således alene 77,7 % af tilsvarende omkostningsniveau i Danmark. SKAT ses ikke at have korrigeret herfor i sit skøn over privatforbruget, eller i øvrigt at have taget højde for denne meget, meget væsentlige forskel.
Samlet set er der således ikke grundlag for den gennemførte forhøjelse, da Klager ikke har oppebåret nogen indtægter af ikke beskattede midler.
***
Såfremt den principale påstand ikke tages til følge, gøres det subsidiært gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, idet SKATs skøn over privatforbruget hviler på forkerte forudsætninger, og medfører et åbenbart forkert resultat.
Dette følger for det første af, at SKAT anvender et statistisk grundlag som begrundelse for sit skøn, uden derved at inddrage det forhold, at leveomkostningerne i Frankrig er væsentligt lavere. Og det følger for det andet af at opgørelsen over de midler, der har været til rådighed viser, at der har været rigeligt med midler til dækning af Klagers privatforbrug.
(...)”
Klagerens repræsentant har ved kontormøde af 2. juni 2022 kommet med følgende bemærkninger:
”(...)
Forhøjelse grundet privatforbrug:
Repræsentanten har læst det fremsendte høringssvar fra Skattestyrelsen hvori at Skattestyrelsen selv tilkendegiver, at der ikke er grundlag for forhøjelse på 200.000 kroner og den efter Skattestyrelsens vurdering enten skal nedsættes eller bortfalde. Det er af repræsentanten opfattelse, at forhøjelsen skal nedsættes til 0 kr.
Repræsentanten er ikke enig i Skattestyrelsens høringssvar vedrørende punkterne om rejsefradrag og rejsegodtgørelse.
Rejsefradrag:
Repræsentanten er uforstående over for, at Skattestyrelsen ikke mener at det er bevist, at klageren har et midlertidigt arbejdssted. Der er fremsendt en ansættelseskontrakt for klagerens ansættelsesforhold der underbygger påstanden om, at klageren opfører bygninger. Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.1.4 at bygge og anlægsarbejde altid er midlertidig arbejde.
Repræsentanten fremhæver at rejsefradrag fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.A.7.1.3:
Repræsentanten nævner, at klageren har oplyst, at boligen har været udlejet imens han var i Rusland. Men det var ikke udlejet imens at han arbejdede i Frankrig.
Repræsentanten er meget uforstående over for Skattestyrelsens argumentation for at klageren ikke har en sædvanlig bopæl. Repræsentanten nævnte, at såfremt at klageren ikke har en sædvanlig bopæl i Danmark og tilmed ikke har kone eller børn, samt at han tjener sine penge i Frankrig, så ville klageren miste sin subjektive skattepligtig til Danmark, da kildeskatteloven også forholder sig til bopælsbegrebet.
Det er ikke den påstand som hverken klageren eller repræsentanten vil komme med, men efter repræsentantens mening vil være konsekvensen af det Skattestyrelsen nævner i deres høringssvar.
Det er repræsentants opfattelse at Kildeskatteloven og LL 9.A sædvanlig bopæl bygger på det samme begreb. Såfremt at sædvanlig bopæl ikke er opfyldt efter ligningslovens § 9 A, er det repræsentantens opfattelse at bopælsbegrebet efter kildeskattelovens § 1 heller ikke er opfyldt.
Repræsentanten nævner, at det er deres opfattelse at klageren har bolig i Danmark og er skattepligtig til Danmark, men har ret til rejsefradraget.
Repræsentanten nævner, at hvis Skattestyrelsen mener der ikke er sædvanlig bopæl i DK, så er det deres opfattelse, at så er der ikke subjektiv skattepligt til DK. Så hvis Skattestyrelsen fastholder synspunktet om, at der ikke er sædvanlig bopæl i DK, så er det deres argument til dette, at så er der slet ikke skattepligt til Danmark.
Rejsegodtgørelse
Repræsentanten gør gældende at Skattestyrelsen henviser til Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.1.3 vedrørende rejsegodtgørelse.
Repræsentanten fremhæver at C.A.7.2 er den rigtige henvisning og indeholder ikke vurderingen om midlertidig arbejdssted. C.A.7.2 henviser kun til at der skal være tale om rejse for arbejdsgiver og dermed er denne meget lempeligere end hvad angår rejsefradraget.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet den personlige indkomst med skattefri rejsegodtgørelse samt nægtet fradrag for rejseudgifter samt forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 200.000 kr. som følge af lavt privatforbrug.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet. Dette følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Indkomsten kan forhøjes skønsmæssigt efter den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret.
Ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger, hvilket kan udledes af Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2019, offentliggjort i SKM2019.473.LSR
Skattestyrelsen kan inddrage statistiske data i deres skøn, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen. Dette kan udledes af byretsdommen af 12. januar 2018, offentliggjort i SKM2018.59.BR, og Østre Landsrets dom af 21. marts 2019, offentliggjort i SKM2019.225.ØLR.
Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det gælder dog ikke godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4.
Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage. Der kan udbetales forskud på skattefri rejsegodtgørelse med àcontobeløb for hver enkelt rejse eller med ugentlige eller månedlige àcontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige rejser. Det følger af § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000). Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige rejse skal i medfør af bestemmelsens stk. 2 indeholde:
- Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.
- Rejsens erhvervsmæssige formål
- Rejsens start- og sluttidspunkt
- Rejsens mål med eventuelle delmål
- De anvendte satser
- Beregning af rejsegodtgørelsen
Der er tale om en forudgående kontrol, så betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om betingelserne for at være på rejse i øvrigt er opfyldt, jf. f.eks. Højesteretsdom af 21. marts 2007, offentliggjort i SKM2007.247HR.
Der gælder en skærpet bevisbyrde i forhold til den førte kontrol af udbetalingen af den skattefri rejsegodtgørelse i tilfælde, hvor der foreligger et interessefællesskab mellem klageren og det udbetalende selskab. Det følger bl.a. af Byretsdom af 29. oktober 2012, offentliggjort i SKM2013.137.BR og Østre Landsretsdom af 19. december 2014, offentliggjort i SKM2015.73.ØLR.
Rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, kan fradrages ved indkomstopgørelsen efter bestemmelserne i ligningslovens § 9 A, jf. herved bestemmelsens stk. 7. Fradrag kan dog ikke ske i det omfang udgifterne er godtgjort af arbejdsgiveren eller overstiger 25.500 kr. i et indkomstår.
Satserne for skattefrie godtgørelser og rejseudgifter for indkomståret 2014 fremgår af SKATs meddelelse om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter, offentliggjort som SKM2013.884.SKAT.
Den konkrete sag
Rejsegodtgørelse og -fradrag
Det er en betingelse for udbetaling af rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at være på rejse. En lønmodtager anses for at være på rejse når lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1.
I tvivlstilfælde foretages fastlæggelse af den sædvanlige bopæl efter praksis ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Fastsættelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium; i vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret.
Af praksis kan henvises til Højesterets dom af 15. marts 2007, offentliggjort i SKM2007.226.HR, Vestre Landsrets dom af 8. maj 2008, offentliggjort i SKM2008.454.VLR og Vestre Landsrets dom af 10. maj 1994, offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret, årgang 1994, s. 408.
Spørgsmålet om klageren har sædvanlig bopæl på adressen [adresse1], [by1], må således afgøres efter en konkret vurdering.
Selskabets aktivitet er blandt andet istandsættelse af boliger i Frankrig. Klageren opholder sig derfor i Frankrig i forbindelse med arbejdet, og således også i weekender. Ifølge klagerens egne oversigter, bilag 3 og 4, har klageren næsten udelukkende opholdt sig i Frankrig i de første 6 måneder. Klagerens egen bolig har været udlejet uden mellemliggende dage i perioden fra den 7. juni til den 5. september, og igen fra den 27. september til den 1. november. Klageren har endvidere oplyst, at han opholder sig hos sin mor, når han er i Danmark, hvis hans egen bolig er udlejet.
Selvom klageren den 1. januar 2014 har tilmeldt sig folkeregisteret med adresse på [adresse1], finder Landsskatteretten ikke, at klageren under disse omstændigheder i tilstrækkelig grad har godtgjort, at adressen på [adresse1], udgør den sædvanlige bopæl i 2014. Der er lagt særlig vægt på, at klageren ikke ses at have nogen fast og konstant tilknytning til boligen på [adresse1].
Klageren opfylder allerede af disse grunde ikke betingelsen for at kunne modtage skattefri rejsegodtgørelse efter ligningslovens § 9 A, stk. 1, eller betingelsen for at kunne foretage rejsefradrag efter ligningslovens § 9 A, stk. 7.
De fremlagte bilag vedrørende udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i maj, juni, juli og november opfylder desuden ikke betingelserne til indhold, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, idet rejsens erhvervsmæssige formål, start og sluttidspunkt, samt rejsens mål ikke er anført. Også af denne grund kan godtgørelsen ikke udbetales skattefrit.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.
Privatforbrug
Landsskatteretten lægger til grund, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark som selvangivet.
Landsskatteretten finder, at Skatteankestyrelsens beregning af privatforbruget til -3.473 kr. kan lægges til grund for afgørelsen. Der er lagt vægt på, at der ikke er dokumenteret yderligere indtægter i form af forbrug af kontantopsparing eller udbetaling af tilgodehavende hos klagerens selskab. Der er desuden lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at der på klagerens konto er indgået 55.900 kr. i skattefrie indtægter. Endvidere er der lagt vægt på, at repræsentanten har anvendt en bruttolejeindtægt på 83.502 kr. og ikke den selvangivne nettolejeindtægt. Endelig er der lagt vægt på, at de 34.314 kr. udgør skattepligtig indtægt, som hvis de var medregnet i privatforbruget, samtidig skulle tillægges den skønsmæssige forhøjelse.
Da privatforbruget er negativt, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
SKAT har ved udøvelsen af skønnet henset til gennemsnitsforbruget for enlige under 60 år uden børn, som senere er ændret til 185.801 kr.
Landsskatteretten finder, at det på baggrund af sagens oplysninger må lægges til grund, at klageren i vidt omfang opholder sig i Frankrig, hvorfor der ved skønnet må tages højde for de lavere forbrugerpriser. Landsskatteretten finder desuden, at der ved skønnet kan henses til det fremlagte budget.
Ifølge det fremlagte budget er klagerens udgifter på 219.235 kr. Heri indgår udgifter til realkreditforening på 27.015 kr., ejendomsskat på 20.720 kr. samt køb af bil på 20.000 kr., som allerede indgår i privatforbrugsberegningen. Desuden 26.652 kr. i udgifter til vand, varme og el samt øvrige forbrugsafgifter, hvoraf en del må anses for dækket af bundfradraget ved opgørelsen af nettolejeindtægten.
Landsskatteretten finder under disse omstændigheder, at den skønsmæssige forhøjelse passende kan ansættes til 160.000 kr. inkluderet ikke-indberettet skattepligtig rejsegodtgørelse på 34.314 kr., hvorefter privatforbruget kan beregnes til 143.727 kr. (160.000 kr. - 8 % i AM-bidrag - 3.473 kr.).
Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse og nedsætter den skønsmæssige forhøjelse med 40.000 kr. til 160.000 kr.