Kendelse af 08-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 07-02-2021

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter selskabet) blev stiftet den 29. april 2008 af [virksomhed2] ApS. Selskabets formål er at udvikle, markedsføre og rådgive omkring IT samarbejdsløsninger og mobile løsninger, konsulentydelser og anden virksomhed i forbindelse hermed. Selskabet er opløst efter konkurs den 7. december 2017.

Selskabet var ejet ligeligt af [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. [virksomhed4] ApS er ejet af klageren.

Der er fremlagt årsrapporter for selskabet for indkomstårene 2013 samt 2014.

Klageren har været ansat som direktør i selskabet siden den 29. april 2008. Selskabet har indberettet til SKAT, at klageren har modtaget 63.671 kr. i løn fra selskabet i indkomståret 2013 og 63.626 kr. i indkomståret 2014.

Klageren har i indkomstårene 2013 og 2014 modtaget en række beløb fra selskabet.

SKAT har opgjort beløbene således:

Der er fremlagt skrivelse fra statsadvokaten af 27. november 2015, hvoraf fremgår, at der er indsat i alt 1.359.981, 25 kr. på klagerens konto i perioden fra 5. december 2013 til 19. juni 2014. Endvidere fremgår det heraf, at der i samme periode er overført 1.356.900 kr. fra klagerens konto til [virksomhed5] i Litauen.

Der er fremlagt aftaledokument benævnt ”Services Agreement” imellem selskabet og [virksomhed5] af 10. december 2012. Aftaledokumentet er ikke underskrevet af nogle af parterne.

Af det fremlagte aftaledokument fremgår blandt andet:

“(..)

SECTION 1. SERVICES

SECTION 2. PRICE; ORDER; PAYMENT TERMS

(..)

Der er fremlagt i alt 28 fakturaer udstedt fra [virksomhed5] til selskabet i indkomstårene 2013 samt 2014. Ifølge de fremlagte fakturaer, er selskabet i indkomståret 2013 faktureret for i alt 2.143.748,63 kr. og 2.806.175,21 kr. i indkomståret 2014.

Herudover er der fremlagt balance samt specifikationer til regnskaberne i selskabet i indkomstårene 2013 samt 2014. Repræsentanten har i balancen fremhævet posten ”Køb udvikling, EU”, hvoraf fremgår, at der er posteret 2.143.748,63 kr. på selskabets balance i indkomståret 2013 og 2.806.175 kr. i indkomståret 2014.

Herudover er der fremlagt kontoudskrifter fra klagerens konto i [finans1], hvoraf fremgår at der løbende er overført større beløb fra klagerens konto.

Under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen er der fremlagt en mellemregningskonto imellem klageren og selskabet for perioden fra 18. september 2012 til 30. september 2014. Endvidere er der fremlagt overførselsmeddelelser, hvoraf fremgår at klageren løbende har overført beløb til [virksomhed5] Ltd.

Herudover er der fremlagt dokumentation for en privat overførsel fra klagerens konto i [finans2] til klagerens konto i [finans1] den 12. september 2013 på i alt 100.000 kr.

Der er fremlagt kuratorskrivelse af 1. november 2017, hvoraf fremgår, at selskabets bogholder uretmæssigt har tilegnet sig 1.700.000 kr. af selskabets midler, samt at der er indgivet politianmeldelse vedrørende dette forhold.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 730.600 og 1.471.600 kr. i indkomstårene 2013 og 2014.

SKAT har som begrundelse anført:

”(..)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ud fra de foreliggende oplysninger er det dig, der leder og driver selskabet [virksomhed1] A/S. Dit forhold til [virksomhed1] A/S som direktør betyder, at en vurdering med udgangspunkt i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven punkt 3.1.1.1 i overvejende grad fastslår, at dit forhold betragtes som et lønmodtagerforhold.

Du udfører derfor arbejde i et personligt tjenesteforhold for [virksomhed1] A/S i henhold til kildeskatteloven§ 43. Du har personligt modtaget betalinger på din bankkonto [...17] i [finans1] fra [virksomhed1] A/S. Når personer hæver beløb i selskaber, kan dette kun ske som enten løn eller udlodning. En betingelse for at modtage udlodning direkte fra [virksomhed1] A/S er, at du er direkte ejer af selskabernes aktier. Det er du ikke. Derfor vil udbetalingerne fra [virksomhed1] A/S til dig som udgangspunkt betragtes som A-indkomst, medmindre du har et tilgodehavende i selskabet.

Som oplyst i afsnit 1.1 har du ikke et tilgodehavende i [virksomhed1] A/S for 2013 og 2014 svarende til udbetalingerne i henhold til bilag 2. Betalingerne kr. 730.600 for 2013 og kr. 1.471.600 for 2014 kan derfor ikke være udligning af et tilgodehavende i selskabet.

Derfor betragtes udbetalinger til dig som yderligere A-indkomst fra [virksomhed1] A/S for indkomstårene 2013 og 2014. [virksomhed1] A/S har ikke indeholdt A-skat og Am-bidrag i forbindelse med udbetalingerne. Du kan derfor ikke godskrives for disse beløb.

A-indkomsten udgør følgende for 2013 og 2014:

Beløbene er A-indkomst i henhold til kildeskatteloven § 43 og er skattepligtige i henhold til statsskatteloven § 4 litra c.

(..)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at de af SKAT foretagne forhøjelser for indkomstårene 2013 samt 2014 skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor er det anført:

”(..) 2. Baggrund

[virksomhed1] A/S har været et IT udviklings og salgsselskab for avancerede digitale løsninger, som er solgt til både danske og internationale kunder.

Selskabets formål og forretningsområder er beskrevet i ledelsens årsberetning i regnskabet, som blandt andet fremgår af afgørelsens bilag 4. Heraf fremgår:

Selskabets hovedaktivitet har I regnskabsåret været udviklings og konsulentassistance indenfor digitale samarbejdsløsninger og portaler.

Kerne kompetencerne udgøres af:

IT service management løsninger baseret på sharepoint

Løsninger til samarbejde og procesunderstøttelse

Informationsportaler til vidensdeling Kontorautomatisering

Selskabet har fortsat udviklet servicemanagement løsninger til ITSM 360 og portalløsninger til havne. Begge løsninger er klar til lancering i markedet og der er sket salg til kunder

Selve den tekniske og IT-mæssige udvikling er foregået i søsterselskabet [virksomhed6] i Lithauen, som er et søsterselskab til [virksomhed1] A/S. [virksomhed6] har opbygget en udviklings og programeringsmæssig ekspertise indenfor dette produkt og omkostningerne til udviklingen har været lavere end hvis udviklingen skulle være foregået i Danmark.

Der er derfor indgået en aftale mellem de to selskaber om denne IT udvikling og baseret på denne aftale har det Litauiske selskab hver måned faktureret det danske søsterselskab for sine ydelser og [virksomhed1] A/S har betalt for disse ydelser, Bilag B

Det er denne betalingsstrøm, der er genstand i nærværende sag.

Skattespørgsmålet vedrører Ikke selve samhandlen mellem [virksomhed6] og [virksomhed1] A/S og vedrører ikke hverken afregningspriser eller ydelsernes omfang. [virksomhed1] A/S har tidligere været genstand for skatterevision, hvor det oplyses, at blandt andet udviklingsomkostninger og samhandel mellem Danmark og Litauen har været drøftet og kendt, uden at det har givet anledning til bemærkninger.

3. Faktiske forhold

Af modtaget aktindsigt i forbindelse med forberedelsen fremgår det, at statsadvokaten har foretaget en undersøgelse af betalingstransaktioner i forbindelse med Operation Money Transfer vedrørende [person1] og [virksomhed1]A/S. Skrivelse fra Statsadvokaten er vedlagt Skats afgørelse som bilag 1. Samme skrivelse er modtaget gennem aktindsigten

Det fremgår herudover af bilag 1, at der er sket betalinger til [person1]s privatkonto i 2013 på kr. 730.600,00 og I 2014 på kr. 1.471.600,-, som er nøjagtigt de samme tal, som indkomstforhøjelsen vedrører.

Det fremgår af Statsadvokatens skrivelse, bilag 1, side 1, næstsidste afsnit, at:

Der er i perioden 5. December 2013 - 19. Juni 2014 indsat i alt kr. 1.359.981,25 kontoen ([person1]s konto,indsat), hvoraf 1.357.000 kr. er modtaget fra [virksomhed1] A/S. Der er i samme periode overført 1.356.900 kr. til [virksomhed5]i Litauen.

Det fremgår således af Statsadvokatens skrivelse, at der er sket en overførsel fra [virksomhed1] A/S til [person1] og en viderebetaling af samme beløb, med undtagelse af et bankgebyr på kr. 100,00, til søsterselskabet [virksomhed6] i Litauen.

Statsadvokaten har ikke behandlet betalingerne før den 5. December 2013, hvor betalingsmønstret har været det samme, og Statsadvokaten har ikke kontaktet selskabet for yderligere spørgsmål.

Statsadvokatens behandling og konklusion er helt i overensstemmelse med de faktiske forhold, nemlig at IT udviklingen er foregået i Litauen og at der er faktureret til og betalt fra [virksomhed1] A/S i Danmark. Det er helt I overensstemmelse med den indgåede aftale mellem de to selskaber.

Der skete i en periode overførsel fra selskabet til den private konto, hvorfra samme beløb straks blev videresendt. Årsagen hertil var, at der dels var sket fejl ved overførsel fra selskabets konto i Danmark til søsterselskabet i Litauen og herudover at man oplevede, at overførslen fra den private konto skete hurtigere end fra selskabets konto.

Likviditeten i Litauen var presset og derfor betød både sikkerhed og hastighed en del. Som anført og som det også fremgår at Statsadvokatens skrivelse er der tale om nøjagtigt de samme beløb og en videreførsel straks efter modtagelsen.

Der er således tale om en praktisk foranstaltning, som i øvrigt kun var midlertidig og gældende for denne periode og i øvrigt alene begrundet i forretningsmæssige forhold.

Det kan i øvrigt oplyses, at det kun er en del af de samlede betalinger, der er foregået på denne måde, når der var behov for en sikker og hurtig overførsel.

Som bilag C vedlægges samtlige fakturaer, der er modtaget fra det litauiske selskab i 2013 og 2014. Der er tale om fakturering i litauiske LAT, hvor vekselkursen var omkring 2,15 i forhold til danske kroner.

Faktureringen er på henholdsvis 982.955 LTS svarende til DKK 2.113.353 i 2013 og 2.150.000 LTS svarende til DKK . 2.150.000.

Som bilag D vedlægges balancer og specifikationer til 2013 og 2014 regnskaber for [virksomhed1] A/S. Herudover vedlægges kopi af kontoudtog for kontoen vedrørende betaling er til Litauen. Det fremgår heraf på konto [...14], at der er købt for henholdsvis DKK 2.143.748 og DKK 2.806.175 udvikling indenfor EU i henholdsvis 2013 og 2014. Beløbet for ligger helt tæt på de fremsendte fakturaer med kun mindre kursdifferencer på betalingerne

Faktuelt er der sket en fakturering fra [virksomhed6] til [virksomhed1] A/S, som er indeholdt i bogholderiet. Den faktuelle fakturering overskrider det beløb, der er betalt gennem de omfattede straksoverførsler fra Danmark til Litauen, som er genstanden i denne sag.

Af balancen fremgår det, at der ikke er mellemregninger af betydning med [person1] eller [virksomhed6], hvilket ville være tilfældet, såfremt synspunktet om hævning ville være aktuelt.

4. Lovgivning og Juridisk Vejledning

Der er ikke uenighed om, at en eventuel hævning ud af selskabet efter september måned 2012 ville have været en skattepligtig indkomst.

Det er imidlertid ikke tilfældet. De overførsler, der er sket er straks videreafregnet som led i betaling for udviklingsomkostninger og er forretningsmæssigt begrundet.

Juridisk vejledning anfører under punkt C.B.3.5.3.3 blandt andet at lån, der ydes som led i normal forretningsmæssig disposition er undtaget af reglerne i LL § 16 E.

5. Afslutning

Som anført er der tale om betalinger af udviklingsomkostninger mellem [virksomhed6] i Litauen og [virksomhed1] A/S, hvor en del af betalingerne af praktiske grunde er sket via [person1]s private konto, men i øvrigt i enhver henseende behandlet som om der var tale om en betaling direkte mellem de to selskaber, som er det reelle indhold i transaktionerne.

Der er tale om normale handelsmæssige transaktioner og således ikke omfatte af aktionærlånsreglerne.

Alene af den grund kan der ikke være tale om hævninger med skattemæssig konsekvens.

Det skal således gentages at det påstås, at indkomsten ansættes i overensstemmelse med det selvangivne.(..)”

Repræsentantens yderligere bemærkninger

Repræsentanten har i et supplerende indlæg anført følgende:

”(..)

1. Indledning

I forlængelse af vores klageskrivelse af 23. april 2017 har vi nu indhentet yderligere dokumentationsmateriale, der fremlægges ved nærværende skrivelse.

Som bekendt er tvisten, hvorvidt [person1] skal beskattes af de indsættelser, der har været fra selskabet [virksomhed1] A/ S til kontoen i [finans1] (konto nr. [...17]), som [person1] står som kontohaver af.

For 2013 beløber indsættelserne fra [virksomhed1] A/ S til kontoen sig til kr. 730.600, og for 2014 beløber indsættelserne sig til kr. 1.471.600. Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten for [person1] med disse beløb, idet Skattestyrelsen har anset indsættelserne for lønudbetaling til [person1].

Kontoen i [finans1] har i praksis fungeret som en yderligere driftskonto for [virksomhed1] A/S, og der har med undtagelse af enkelte udbetalingerne fra det offentlige (nemkonto-postering vedrørende [person1]) udelukkende været posteringer, som vedrørte driften af [virksomhed1] A/S på kontoen.

Blandt andet har [person1] også indsat beløb på kontoen, der var lån fra [person1] til [virksomhed1] A/S. Disse lån er blevet brugt til driften af [virksomhed1] A/ S.

2. Faktiske forhold

Som bilag E fremlægges kontoudtog for kontoen i [finans1] (konto nr. [...17]) for april 2013 og frem.

Som det fremgår indsætter [person1] den 5. april 2013 kr. 200.000 på kontoen.

Samme dag gennemføres 3 transaktioner, hvor der på vegne af [virksomhed1] A/ S sker betaling af i alt kr. 182.757,38.

Dette betyder de facto, at [person1] den 5. april 2013 har betalt kr. 182.757,38 på vegne af [virksomhed1] A/S, hvorfor [person1] har et tilgodehavende hos [virksomhed1] A/S med mindst kr. 182.757,38.

Den 7. maj 2013 overfører [person1] fra sine private midler kr. 5.000 til kontoen.

Samme dag overføres kr. 134.900 fra [virksomhed1] A/ S til kontoen. Dette er den første overførelse fra [virksomhed1] A/S t il kontoen, og på dette tidspunkt havde [person1] et tilgodehavende, der oversteg kr. 134.900, jf. ovenfor.

Samme dag - stadig den 7. maj 2013 - blev der fra kontoen overført i alt kr. 163.520 (kr. 82.260 og kr. 81.260). Denne overførelse dækker betaling foretaget på vegne af [virksomhed1] A/ S.

Næste postering på kontoen fandt sted den 7. juni 2013, hvor [person1] fra sin private midler overførte yderligere kr. 180.000. Samme dag blev der betalt 2 gange kr. 90.260 og igen skete betalingen på vegne af [virksomhed1] A/ S, hvorved [person1]s tilgodehavende i [virksomhed1] A/S blev større.

Baseret på de faktiske ind og udbetalinger, som alle vedrører selskabernes transaktioner, på [person1]s private bankkonto, har vi udarbejdet en samlet mellemregningskonto mellem [virksomhed1] A/S og [person1] privat. Mellemregningskontoen vedlægges som bilag F.

På mellemregningskontoen er der i debet, som svarer til hævninger ud af selskabet bogført de hævninger, som er grundlaget for skattesagen, jf, Bilag G. Det drejer sig om i alt kr. 2.202.200,00, fordelt på 2013 med i alt kr. 730.600,00 og 2014 med i alt kr. 1.471.600,00.

På mellemregningskontoen er der i kredit, bogført de betalinger, som [person1] har foretaget ud af den private konto på vegne af selskabet. Der er samlet set tale om betalinger på i alt kr. 3.254.622,38.

Mellemregningskontoen indeholder samtlige enkeltbetalinger, og det ses ud af kontoen, at [person1] starter med at betale for [virksomhed1]' s regninger, og derefter får en indbetaling fra selskabet ti l den private konto.

Dette gentages løbende i hele perioden.

[person1] har således permanent haft et tilgodehavende i selskabet, som med betalingerne i bilag EG nedbringes, hvorefter der igen sker betalinger på vegne af selskabet. Med udgangen af september måned 2014 har [person1] således et samlet tilgodehavende i selskabet på kr. 1.052.622,38

Som bilag H vedlægges som yderligere dokumentation kopi af de enkelte underliggende dokumentationer for hver enkelt betaling på vegne af [virksomhed1] A/S.

3. Anbringender

[person1] har - som dokumenteret af de fremlagte bilag - permanent har haft et positivt mellemværende med selskabet, som i øvrigt løbende er vokset. Overførelsen kan og skal derfor anses som en tilbagebetaling på lån ydet fra [person1] og er ikke omfattet af beskatningsreglerne.

Der er alene tale om tilbagebetaling af lån ydet af hovedaktionær, hvilket ikke udløser løn- eller udbytte ­ beskatning af hovedaktionær. Der skal således ikke ske en forhøjelse af den skattepligtig indkomst for [person1] for indkomstårerne 2013 og 2014.

(..)

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har i deres udtalelse til sagen oplyst følgende:

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at de konstaterede indsætninger på klagers private konto fra selskabet [virksomhed1] A/S – cvr. [...1] – anses som skattepligtig indkomst for klager.

Selskabet hvori klager har været direktør er nu afsluttet ved konkurs den 7/12 2017 (konkursdekret afsagt 17/1 2017).

Skattestyrelsen har ved gennemgang af kontoudskrifter m.m. konstateret samlede indsætninger for:

Indkomståret 2013 730.600,- kr.

Indkomståret 2014 1.471.600,- kr.

Indsætningerne på klagers private bankkonto, findes ikke at være tilstrækkelig dokumenteret som en betaling imellem selskabet og selskabet [virksomhed5] i Litauen.

Der fremgår bl.a. ikke bogføringsmæssige transaktioner (mellemregninger) mellem selskabet [virksomhed1] A/S og klager, samt [virksomhed5].

Skattestyrelsen er enig i at indsætningen den 13/9 2013 ikke stammer fra selskabet, hvorfor dette beløb ikke skal beskattes.

Klager har i perioden 2011 – 2017 haft følgende indtægter som direktør i [virksomhed1] A/S:

Repræsentantens yderligere bemærkninger af 7. marts 2020

Repræsentanten har i et supplerende indlæg oplyst følgende:

(...)

Der blev afholdt kontormøde hos Skatteankestyrelsen i [by3] den 12. december. Mødet tog ca. 2 timer, og på mødet deltog fra Skatteankestyrelsen [person2] og [person3] og skatteyder var repræsenteret ved Statsautoriseret revisor [person4] og Advokat [person5].

På mødet blev samtlige posteringer på bankkonti, med udgangspunkt i Skats oversigt over betalinger, gennemgået. Det blev systematisk dokumenteret, at der først var sket betaling fra [person1]s private bankkonto til selskabets leverandør, hvorefter [person1]s private udlæg blev tilbagebetalt af selskabet.

Det blev netop dokumenteret, at [person1] havde startet med at foretage udlæg på vegne af selskabet, således at mellemregningskontoen fra starten havde været i favør af [person1] og permanent var i [person1]s favør.

Det blev positivt dokumenteret, at en betaling, der indgik i Skats opgørelse, var en overflytning mellem to private konti og det blev positivt på mødet dokumenteret, at [person1] privat havde udlagt et beløb for selskabet til betaling for en udstilling i England. Dokumentation blev fremsendt under selve mødet.

På mødet blev desuden et privat udlæg for betaling af husleje drøftet og dokumenteret.

Der blev herudover fremsendt korrespondance med kurator i selskabet, som havde undersøgt forholdene i selskabet, og herunder et bedrageri fra selskabets tidligere bogholder, og det blev oplyst, at der formodentlig fra kurator var sket en politianmeldelse af selskabets tidligere bogholder.

Det blev dokumenteret, at kurator ikke havde gjort krav mod [person1], hverken direkte eller indirekte, hvorfor det således var kurators opfattelse, at Selskabet ikke havde krav mod [person1]. Det bemærkes i denne forbindelse, at kurator i forhold til [person1] er fuldstændig uafhængig, og skal varetage selskabets kreditorers interesser, og at [person1] ikke har haft indflydelsen på valg af kurator.

Der var på mødet enighed om, at mellemværende mellem [person1] og selskabet stedse havde været i [person1]s favør.

Det blev oplyst, at selskabets bogførte køb nogenlunde svarede til de samlede betalinger foretaget af [person1], og at mankoen skyldes det beløb, der er rejst krav på overfor den tidligere bogholder.

Det blev aftalt, at referat ville blive udarbejdet af Skatteankestyrelsen og, som normalt, ville blive fremsendt til kommentering. Dette er dog ikke sket, og først efter fremsendelse af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, og efter at der blev anmodet om aktindsigt, er referatet af mødet fremsendt.

Af det nu fremsendte referat ses, at det to times lange møde er sammenfattet til et referat på en side.

Det fremgår ikke af referatet, at konklusionen på gennemgangen af mellemregningskontoen, permanent udviste en saldo i [person1]s favør, hvilket var hovedessensen i selve mødet.

Det fremgår af referatet, at der er foretaget betaling af to direkte udlæg på vegne af selskabet på henholdsvis kr. 37.500, - og kr. 46.237,38. De samlede betalinger foretaget af [person1] privat til selskabets konto på i alt kr. 3.204.622,38 er ikke omtalt i referatet.

Det er ikke korrekt angivet i referatet, at det er en fejl, at bankkontoen ikke er registreret i selskabets navn. Det blev oplyst, at det var en privat bankkonto, som alene havde været anvendt til betalinger på vegne af selskabet, med ganske få og ubetydelige undtagelser.

Sidste afsnit i referatet er upræcist. Der er sket løbende betalinger til leverandøren, som løbende er bogført på leverandørens konto. Tilsvarende er der løbende sket faktureringer, som løbende ligeledes er bogført på leverandørens konto. Dette er ganske normal bogføringspraksis. Referatet er upræcist.

Referatet har ikke som aftalt været fremsendt til kommentering, og burde have været det forud for fremsendelse af den foreløbige vurdering og i særdeleshed forud for fremsendelse til udtalelse i Skattestyrelsen, som har afgivet bemærkninger på et upræcist grundlag.

(...)

Konkrete udlæg og private overførsler.

Det blev på mødet dokumenteret, at der i Skats afgørelse ikke var taget højde for en overførsel mellem to private konti på i alt kr. 100.000. Det er naturligvis en fejl, og den er rettet i det oplæg, der er sendt frem.

Såfremt den almindelige undersøgelsespligt var overholdt fra Skats side forud for fremsendelse af agterskrivelse og afgørelse, ville en så ligefrem fejl have været opdaget. Skat har haft alle oplysninger.

På kontormødet blev der gennemgået og dokumenteret to private udlæg afholdt af [person1] på vegne af selskabet. Beløbene er på henholdsvis kr. 37.500, - og kr. 46.237,38, i alt kr. 83.737,38. Begge beløb fremgår af referatet og der er enighed om, at det er privat betalte udlæg for selskabet.

Alligevel indgår de fortsat i forhøjelsen af indkomsten i den foreløbige udtalelse - uden nærmere forklaring.

Skattestyrelsens udtalelse til sagen må naturligvis indhentes igen og denne gang på et fuldt oplyst og dokumenteret grundlag. Det må samtidigt sikres, at der ikke er nogen form for afhængighed mellem den oprindelige sagsbehandling, Skattestyrelsens medarbejder ved behandlingen i februar måned 2012 og den nye vurdering, der må komme, idet der som nævnt med rette kan rejses spørgsmål ved opfyldelse af undersøgelsespligten, i hvert fald ved første behandling.

(...)

Retsmødet

Ved retsmødet i Landsskatteretten gentog klagerens repræsentant i det hele klagens punkter. Til støtte herfor havde repræsentanten medbragt en ikke tidligere udleveret materialesamling, bestående af en selskabsstrukturoversigt, mellemregning mellem klageren og selskabet, diverse posteringsbilag, konkursredegørelse for selskabet og en salærredegørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Den skattepligtige indkomst omfatter den skattepligtiges samlede årsindtægter, med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger. Den skattepligtiges samlede årsindtægt kan optræde i form af penge eller formuegoder af pengeværdi, og kan både stamme her fra landet og fra udlandet. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

SKAT har konstateret, at der er overført beløb fra selskabet til klagerens private konto. Det påhviler herefter klageren, at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtige midler tilgået ham. Repræsentantens oplysninger om, at selskabets bogholder er politianmeldt for bedrageri, anses ikke at ændre herpå, da bevisbyrden fortsat anses at påhvile klageren.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de beløb, der er overført fra selskabet til klageren, vedrører betaling for ydelser i henhold til den fremlagte aftale mellem selskabet og [virksomhed5]. Der er henset til, at der hverken er en tids- eller beløbsmæssig sammenhæng imellem de fremlagte fakturaer og overførslerne til og fra klagerens konto. Der er endvidere henset til, at de beløb som er overført fra klagerens konto ikke ses bogført i selskabet. Beløbene som optræder på selskabets balance stemmer beløbsmæssigt overens med de fremlagte fakturaer, og må anses at vedrøre disse og dermed de beløb som selskabet har overført direkte til [virksomhed5].

Det anses herudover ikke for dokumenteret, at klageren har haft et tilgodehavende i selskabet. Der er henset til, at mellemregningen først er udarbejdet efterfølgende, hvorfor den ikke kan lægges til grund, samt at der ikke ses at være oplysninger om tilgodehavendet i selskabets årsrapport. Det anses endvidere ikke for dokumenteret, at beløbene overført til [virksomhed5], samt beløb vedrørende ”Div. Business Comm inv. [...]” udgør lån fra klageren til [virksomhed1] A/S, eller at de er behandlet som sådan i selskabets regnskab. Det anses endvidere ikke for dokumenteret, at de modtagne beløb udgør tilbagebetaling af lån til selskabet.

Det forhold, at kurator ikke har anset dispositionerne for omstødelige, kan ikke føre til et andet resultat.

For så vidt angå overførslen på 100.000 kr. til klagerens konto den 12. september 2013 anses det for dokumenteret, at der har været tale om en privat overførsel fra klagerens konto i [finans2] og ikke en overførsel fra selskabet.

De resterende overførsler anses at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

SKATs afgørelse nedsættes med i alt 100.000 kr.