Kendelse af 14-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 30-10-2021

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Ansat skattepligtigt resultat af selvstændig virksomhed

39.874 kr.

-13.457 kr.

33.964 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren selvangav for indkomståret 2014 et overskud af virksomhed med 8.200 kr., men hun selvangav oprindeligt ikke noget resultat af selvstændig virksomhed for indkomståret 2015. SKAT ansatte på den baggrund skønsmæssigt et overskud af virksomhed for indkomståret 2015 på 8.200 kr.

Klageren har under et møde den 20. september 2016 oplyst, at hun startede selvstændig virksomhed op med træning i januar 2015. Virksomheden tilbød motion og personlig træning med klageren, der har givet følgende beskrivelse af virksomheden til SKAT:

”Motionsklubben [virksomhed1] er startet primo 2015 af [person1].

[virksomhed1] tilbyder venner regelmæssige motion/træningen bestående af instruktion i følgende aktiviteter:

Løb
Styrketræning
Cross-fit
Svømning udendørs i åbent hav
Svømning i offentlig svømmehal
Socialt fællesskab
Motivation til sund livsstil

Ansvaret for tilrettelæggelsen samt gennemførelse af træningen varetages af undertegnede mod et månedligt medlemskab eller køb af klippekort.

Alle aktiviteter samt billeder heraf kommunikeres før og efter hver træningssamling i en lukket Facebook gruppe. Betaling af medlemskab foregår ved hjælp af MobilePay, og undertegnede afholder alle udgifter i forbindelse med aktiviteterne af egne konti.

Ovenstående træning og aktiviteter tilbydes i perioden 1. januar til 31. december

[virksomhed1]

[person1]”

Kort efter mødet med SKAT registrerede klageren den 10. oktober 2016 enkeltmandsvirksomheden ”[virksomhed1]”, der i det centrale virksomhedsregister er registreret med CVR-nr. [...1]. Virksomheden var frem til den 30. november 2020 registreret med branchekode 855900, der omfatter anden undervisning i.a.n.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med skattesagen udarbejdet et mindre regnskab, hvoraf der fremgår et underskud af virksomheden for indkomståret 2015 på -36.478 kr. Det fremgår af de 7 siders kontokort, at der kun er anvendt 100 bilagsnumre. Regnskabsresultatet kan sammenfattes således:

Kontnr.

Kontonavn

Beløb

1010

Omsætning

54.720 kr.

1310

Varekøb

-36.156 kr.

2750

Forplejning kunder

-5.682 kr.

2770

Rejseudgifter

-14.056 kr.

3617

Mindre anskaffelser

-12.782 kr.

3620

Telefon

-9.384 kr.

Revisor (hensat)

-20.000 kr.

Skattemæssige korrektioner:

Repræsentation

4.262 kr.

Fri telefon

2.600 kr.

Skattemæssigt underskud

-36.478 kr.

SKAT har ved den påklagede afgørelse af 10. februar 2017 ansat et skattepligtigt overskud af virksomheden for 2015 på 39.874 kr. efter en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale og fremlagt dokumentation. Ved ansættelsen blev det forudsat, at virksomhedens indbetalinger fra kunderne i 2015 ikke indeholdt moms.

SKATs afgørelse

SKAT har efter en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale og fremlagt dokumentation opgjort et skattepligtigt overskud af virksomheden for 2015 til 39.874 kr. Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:

”Afgørelse: Vi har ændret din moms og skat

SKAT har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, du har angivet for perioden 1. januar 2015 - 30. juni 2016, og den indkomst, du har selvangivet for 2012-2015.

(...)

SKATs ændringer

(...)

Indkomståret 2015

Ansat overskud af selvstændig virksomhed. Beløbet er opgjort

efter statsskattelovens §§ 4 og 6, og beskattes som personlig

indkomst efter personskatteloven § 3, stk. 1.39.874 kr.

Sagsfremstilling og begrundelse

(...)

2. Overskud af virksomhed

2.1 De faktiske forhold

SKAT har modtaget oplysning om, at du har modtaget betalinger for træning udenom [virksomhed2] ApS i 2014 - 2015.

I 2014 selvangiver du overskud af virksomhed med 8.200 kr. Du har ikke selvangivet overskud af virksomhed for 2015. SKAT har skønsmæssigt opsat overskud af virksomhed til det samme beløb som året før, hvorfor selvangivet overskud af virksomhed udgør 8.200 kr. for 2015.

Du har ved møde den 20. september 2016 oplyst, at du først starter op med din egen træning i januar 2015. Baggrunden for opstarten af dine egne hold var dels af interesse og dels, at det på sigt skal give overskud.

Du afleverede ved mødet en beskrivelse af virksomheden ”[virksomhed1]”. Der fremgår følgende af beskrivelsen:

(...)

Du oplyste ved mødet, at alle indbetalinger sker via mobile-pay til din konto [...89] (”virksomhedskonto”) som du har oprettet til formålet. Der udarbejdes ingen salgsfakturaer. Du oplyste endvidere, at der som udgangspunkt er tale om udendørs-træning, hvorfor faciliteterne er ude i det fri.

Ved mødet afleverede du et regnskab i regneark. Omsætning og udgifter er opgjort månedsvis og er ikke specificeret yderligere. Samlet for hele året er opgjort følgende:

Indtægter:

Salg af månedskort/10-turs-kort

45.970,00

Udgifter:

Udstyr indkøbt

-47.021,04

Deltagelse i events

-2.000,00

Mobiltelefoni

-6.360,00

Fitness abonnement

-3.576,00

Sportsmassage

-3.680,00

Egen entre svømmehal

-945,00

Forplejning til kunder

-3.600,00

Kørsel

-4.374,00

-71.556,04

Total:

-25.586,04

SKAT havde efter mødet den 20. september 2016 lånt din bilagsmappe. SKAT kunne i forbindelse med gennemgangen konstatere, at der var et væsentligt antal bilag vedrørende køb af træningstøj. Ligeledes var der betaling af entre til svømmehal og fitness-abonnement. Det var ikke muligt for SKAT at afstemme bilagene med de opgjorte beløb.

Ved gennemgangen fremgik følgende bilag, som SKAT på foreliggende grundlag kan anerkende at være afholdt i forbindelse med din virksomhed:

Dato

Beskrivelse

Beløb ekskl. moms

Moms

27-05-2015

28-05-2015

25-08-2015

25-08-2015

25-08-2015

23-09-2015

03-10-2015

03-10-2015

Medicinbolde og træningselastik

Medicinbolde og træningselastik

[virksomhed3] – udstyr cykel

[virksomhed3] – Sjippetov

[virksomhed3] - Kettlebell

Iphone 6

Apple MacBook Air

Garmin Forerunner

240

48

151

56

526

3.676

4.799

1.510

11.009

60

12

38

14

131

919

1.200

378

2.752

Heraf vedrører 72 kr. moms 1. halvår 2015 og 2.690 kr. 2. halvår 2015.

I forbindelse med gennemgangen fandt SKAT ikke nogle bilag vedrørende mobiltelefoni, eller udstyr indkøbt udover ovenfor nævnte.

SKAT har returneret bilagene den 27. september 2016, hvorefter du skulle specificere beløbene i ovenstående regnskab. SKAT har givet udsættelse flere gange med indsendelse af regnskab/materiale. Sidste frist var mandag den 28. november 2016. SKAT har ikke modtaget noget materiale fra dig.

SKAT har opgjort omsætning (mobilepay-indbetalinger) til i alt 79.040 kr. i 2015. Fordelt på måneder således:

Januar 2015

2.880,00

Februar 2015

1.720,00

Marts 2015

7.070,00

April 2015

3.640,00

Maj 2015

9.515,00

Juni 2015

6.655,00

I alt 1. halvår 2015

31.480,00

Juli 2015

844,00

August 2015

7.926,00

September 2015

12.477,00

Oktober 2015

13.078,75

November 2015

7.158,00

December 2015

6.076,00

I alt 2. halvår 2015

47.560,75

I alt 2015

79.039,75

Tilsvarende har SKAT opgjort omsætning i første halvår 2016 til 83.728 kr. således:

Januar 2016

22.007,00

Februar 2016

19.326,00

Marts 2016

14.127,50

April 2016

7.761,66

Maj 2016

14.875,00

Juni 2016

5.181,00

I alt 1. halvår 2016

83.278,16

Beløbene var specificeret i vedlagte bilag 1 og 2 til SKATs forslag.

(...)

2.3SKATs forslag til ændring af 8. december 2017 med bemærkninger og begrundelse

(...)

Omsætning i forbindelse med træning er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra a, og der skal betales moms efter momsloven § 4, stk. 1. De betalinger, du har modtaget på mobilepay, anses for at være inklusiv moms.

Udgifter kan fratrækkes ved opgørelsen af det skattepligtige resultat efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Momsen af udgifterne kan fradrages ved opgørelsen af momstilsvar efter momslovens § 37, stk. 1. Der kan anerkendes fradrag for de udgifter, der er dokumenteret ved bilag i henhold til momsbekendtgørelsens § 82.

SKAT kan på baggrund af gennemgangen af din bilagsmappe anerkende fradrag for de beløb/bilag der fremgår af ovenfor nævnte i punkt 2.1.

SKAT skal bemærke, at der som udgangspunkt ikke gives fradrag for udgifter til tøj, jf. statsskatteloven § 6, sidste del (stk. 2). Udgifter til fitness-abonnement og entre i svømmehal anses ikke at vedrøre din virksomhed.

Vedr. skattepligtig indkomst 2015:

Idet du ikke har indsendt fyldestgørende regnskab med bilag, vil SKAT ansætte det skattepligtige resultat af virksomhed efter skøn, jf. reglerne i skattekontrolloven § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3.

Samlet omsætning

79.040

Fradrag af salgsmoms, 20 % af 79.040

-15.808

Køb af varer ekskl. moms, jf. pkt. 2.1

-11.009

Skattepligtigt resultat 2015

52.223

Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskatteloven § 3, stk. 1.

(...)

2.4. Dine kommentarer til SKATs fremsendte forslag

Din rådgiver har i mail af 18. december 2016 oplyst, at I anser virksomheden [virksomhed1] for momsfri og lønsumspligtig. Virksomhedens aktiviteter er startet den 1. januar 2015.

I oplyser, at der ikke er indgået aftaler med svømmehaller eller fitnesscentre. Fitnessabonnement er ikke fratrukket, hvilket I i øvrigt mener, kan diskuteres. Ganske få omkostninger til svømmehaller er fratrukket eftersom den absolut største del af træningen foregår udenfor, men enkelte gange er det nødvendigt at benytte svømmehaller i vinterhalvåret.

Det oplyses, at træningstøj er en nødvendighed og kan betragtes som en uniform, der er nødvendig til udøvelse af arbejdet. I er af den klare opfattelse, at dette tøj er en driftsudgift for virksomheden i lighed med andre faggrupper, der skal bruge specielt tøj til at udføre deres arbejde. I tillæg hertil oplyser I, at [person1] også handler privat tøj i sportsbutikkerne, og det kun er det nødvendige til træning af kunderne i legemsøvelserne, der er fratrukket i virksomheden. Arbejdet foregår ude i naturen, og dertil skal der benyttes den korrekte beklædning for at gennemføre undervisningen.

Undervisningen foregår i hold og omfatter undervisning i legemsøvelser til almen styrkelse af kroppen. Du er instruktør og holddeltagerne følger de anvisninger, som du underviser i. Træningen udøves således at deltagerne udfører øvelserne korrekt, således at skader undgås, og kroppen styrkes samt holdes sund. I er klart af den opfattelse, at det er undervisning i legemsøvelser på samme måde som aerobic eller dans.

Virksomhedens aktivitetsniveau har ikke resulteret i overskud over kr. 80.000, hvorfor virksomheden ikke skal betale lønsumsafgift for 2015.

Ved mailen er vedhæftet saldobalance samt kontospecifikationer for 2015. Af fremsendte saldobalance fremgår følgende resultatopgørelse for 2015:

Kontnr.

Kontonavn

Beløb

1010

Salg af månedskort/10-turs kort

-54.720,00

1310

Direkte omkostninger

36.155,74

2750

Forplejning kunder

5.681,90

2770

Rejseudgifter

14.055,66

3617

Mindre anskaffelser

12.782,00

3620

Telefon

9.384,38

PERIODENS RESULTAT

23.339,68

I beder om at foreslået overskud af virksomhed på kr. 52.223 ændres til et underskud på kr. 36.478 kr. Alle omkostninger i regnskabet er til sikring og vedligeholdelse af indkomsten.

Omsætningen for virksomheden for 2015 er kun lige over kr. 50.000, som er grænsen form generel momsfritagelse.

Det anmodes tillige i mailen om, at overskud af virksomhed for 2014, der er selvangivet med 8.200 kr. korrigeres til 0 kr.

Siden har din rådgiver i mail af 20. januar 2017 fremsendt kopi af samtlige bilag.

2.5. SKATs afgørelse

(...)

2.5.2. SKATs gennemgang af bilag

SKAT har gennemgået de fremsendte bilag og sammenholdt dem med de bogførte beløb og har følgende bemærkninger.

Omsætning / Salg af månedskort eller 10-turskort

Bilag består i SKATs tidligere fremsendte bilag, hvor mobilepay-betalinger er opgjort. Det er oplyst, at [person2] og [person3] er X-kærester, og at mobilepaybetalinger fra dem ikke vedrører din virksomhed. Ligeledes er [person4] din søn, og mobilepaybetalinger fra ham vedrører heller ikke din virksomhed.

SKAT anerkender, at mobilepay-betalinger fra [person2], [person3] og [person4] er private betalinger der ikke vedrører virksomhedens omsætning. SKAT kan opgøre omsætningen der er indgået på kontoen til 57.426 kr. for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015. For perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2016 kan SKAT opgøre omsætningen til 59.228 kr. Under henvisning til ovenstående, mener SKAT ikke at ydelserne er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 3, hvorfor SKAT mener at du er en afgiftspligtig person efter momslovens § 47, stk. 1.

Såfremt omsætningen, der er indgået på din konto anses at indeholde moms, vil omsætningen for 2015 udgøre 45.941 kr. Det fremgår af momslovens § 48, stk. 1, at momspligtige personer uanset § 47, stk. 1, ikke skal registreres og betale moms, når de samlede momspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Da din omsætning ikke overstiger 50.000 kr. i 2015, mener SKAT ikke, at du skal betale moms i 2015.

Tilsvarende vil den omsætning, der er indgået på din konto indtil 30. juni 2016 udgøre 47.383 kr. uden moms, hvorfor der fortsat ikke er pligt til at betale moms i perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2016.

Den af SKAT opgjorte omsætning for 2015 og 1. halvår 2016 er specificeret i vedlagte bilag 1 og 2 til SKATs afgørelse.

SKAT skal hertil bemærke, at der af det i sagen fremsendte kontoudtog, fremgår mobileindbetalinger på 17.085 kr. i juli 2016, omsætningen kommer herved over 50.000 kr. SKAT mener herefter, at din virksomhed er registreringspligtig pr. 1. juli 2016.

Direkte omkostninger

Direkte omkostninger er bogført med i alt 36.156 kr. Størstedelen af udgifterne vedrører køb af tøj. Din rådgiver oplyser, jf. ovenfor, at træningstøj er en nødvendighed og kan betragtes som en uniform, der er nødvendig til udøvelse af arbejdet. I er af den klare opfattelse, at dette tøj er en driftsudgift for virksomheden i lighed med andre faggrupper, der skal bruge specielt tøj til at udføre deres arbejde.

SKAT mener ikke, at der er kommet nogen nye oplysninger der kan begrunde ændret ansættelse end der er foreslået ovenfor i punkt 2.3, og at der som udgangspunkt ikke gives fradrag for udgifter til tøj, jf. statsskatteloven § 6, sidste del (stk. 2). Der henvises til Højesterets dom af 19. august 2010 (TfS2010.883) hvor en sangerinde ikke fik anerkendt fradrag for køb af scenetøj. Det blev i sagen bl.a. ikke godtgjort, at scenetøjet var udsat for større slid og ælde end almindeligt tøj.

SKAT har gennemgået bilagene og anerkender fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for følgende køb af træningsudstyr m.v. til brug for undervisningen, der er bogført under ”Direkte omkostninger”:

Dato:

Bilag:

Tekst:

Beløb:

27-05-2015

29

[virksomhed4]

900,00

28-05-2015

30

[virksomhed4]

300,00

09-09-2015

54

[virksomhed5]

2.500,00

13-09-2015

55

[virksomhed6]

280,00

12-10-2015

67

[...] svømmehal

490,00

Direkte omkostninger i alt

4.470,00

Forplejning kunder

Forplejning af kunder er bogført med i alt 5.682 kr. Bilagene består i restaurationsbesøg m.v. hos [virksomhed7], [virksomhed8] m.v. Det er ikke anført på bilagene eller andre steder i hvilken anledning at udgifterne er afholdt.

Udgifter der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Fradrag for repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4, forudsætter således, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Restaurationsbilag skal indeholde oplysninger om, hvem der har deltaget og anledningen. I forbindelse med køb af varer eller arrangementer med repræsentative formål skal den forretningsmæssige begrundelse fremgå af bilaget.

Der er ikke i det fremsendte fremkommet noget, som dokumenterer den erhvervsmæssige tilknytning af udgifterne. SKAT mener derfor ikke, at udgifterne til ”Forplejning af kunder” er dokumenteret at have den nødvendige erhvervsmæssige tilknytning for, at der kan anerkendes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Rejseudgifter

Rejseudgifter er bogført med i alt 14.056 kr. Beløbet sammensætter sig af følgende beløb:

Dato:

Bilag:

Tekst:

Beløb:

28-05-2015

31

Rejse

9.221,46

17-09-2015

57

[virksomhed9]

460,80

31-01-2015

89

Kørsel [person1] jan15

257,89

28-02-2015

90

Kørsel [person1] feb15

257,89

31-03-2015

91

Kørsel [person1] mar15

257,89

30-04-2015

92

Kørsel [person1] apr15

471,01

31-05-2015

93

Kørsel [person1] maj15

471,01

30-06-2015

94

Kørsel [person1] jun15

471,01

31-07-2015

95

Kørsel [person1] jul15

471,01

31-08-2015

96

Kørsel [person1] aug15

471,01

30-09-2015

97

Kørsel [person1] sep15

471,01

31-10-2015

98

Kørsel [person1] okt15

257,89

30-11-2015

99

Kørsel [person1] nov15

257,89

31-12-2015

100

Kørsel [person1] dec 15

257,89

Bilag 31 består i en håndskrevet seddel med logo for ”Continental”. Det fremgår ikke, hvortil rejsen er foretaget eller den forretningsmæssige begrundelse.

SKAT har vurderet at køb bilag 57 vedrører køb af tøj.

Resterende bilag består i håndskrevne sedler hvor et samlet antal kilometer er opgjort, f.eks. bilag 97, hvor der fremgår følgende med håndskrift: ”Kørsel [person1] sept. 2015 127,3 km ’a 3,70 = 470,01”.

Rejseudgifter, der er afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det følger af ligningslovens § 8, stk. 1, at rejseudgifter kan fradrages, når de er afholdt med det formål at opnå salg af varer eller tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. Det fremgår ikke af bilag 31 eller 57 med hvilket formål rejsen er foretaget. SKAT skal endvidere bemærke, at et håndskrevet bilag ikke kan anerkendes som fyldestgørende dokumentation.

Udgifter til tøj kan ikke anerkendes fratrukket efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der henvises til ovenfor.

Udgifter til erhvervsmæssig befordring kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 9B. Det fremgår af SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3.3, at:

Hvis skatteyderen ønsker, at et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag i forbindelse med skatteansættelsen, skal der dagligt være ført en kørebog med angivelse af:

hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning
datoen for kørslen
den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Der kan stilles strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der skal danne grundlag for opgørelsen af fradrag for befordringsudgifter. I en konkret sag var kilometertællerens tal ikke noteret dagligt, kørselsruterne upræcist gengivet og skatteyders notater i kørebogen skete i form af egne forkortelser. Se TfS1999, 878 HRD.

Regnskabet med antallet af kørte km skal være ført sådan at det, der fremgår af kørebogen, stemmer med bilens kilometertæller. Se Skd.1975.31.

Idet der ikke er fremsendt et fyldestgørende kørselsregnskab med oplysning om hvilken kørsel der er sket hvornår og hvortil, anerkender SKAT ikke fradrag for de bogførte kørselsudgifter efter ligningslovens § 9B.

Mindre anskaffelser

Mindre anskaffelser er bogført med 12.782 kr. De bogførte køb vedrører køb af iPhone, MacBook Air m.v. SKAT har ingen bemærkninger hertil, og det anerkendes, at udgifterne er afholdt i tilknytning til virksomhedens indkomsterhvervelse.

Telefon

Telefonudgifter er fradrag med i alt 9.384 kr. Samtlige af telefonudgifterne er dokumenteret ved en specificeret faktura. SKAT har ved gennemgangen af fakturaerne konstateret at de bogførte udgifter vedrører 5 telefonnumre: [...2], [...3], [...4], [...5] og [...6]. Du har ved møde den 20. september 2016 oplyst, at du har ét telefonnummer der benyttes privat og erhvervsmæssigt. SKAT har i forbindelse med sagsbehandlingen truffet dig på tlf. [...3]. Dette anses herefter at være din telefon. De samlede udgifter hertil udgør i alt 1.898 kr. fordelt således på bilagene:

Beløb bilag 24

299,00

Beløb bilag 26

115,81

Beløb bilag 28

157,25

Beløb bilag 32

170,58

Beløb bilag 48

202,57

Beløb bilag 51

149,00

Beløb bilag 53

251,61

Beløb bilag 63

115,60

Beløb bilag 68

396,50

Beløb bilag 73

-64,00

Beløb bilag 78

104,00

Efter ligningslovens § 16, stk. 12, udgør den skattepligtige værdi af fri telefon der stilles til rådighed for arbejdstageren for den skattepligtiges privat benyttelse et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Beløbet udgør 2.600 kr. for 2015. Efter ligningslovens § 16, stk. 14, finder ligningslovens § 16, stk. 12 om fri telefon tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende. De dokumenterede udgifter til telefon udgør et beløb, der kan rummes indeholdes i den skattepligtige værdi. Der kan derfor ikke anerkendes fradrag for telefon efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT skal endvidere bemærke, at erhvervsmæssige efter ligningslovens § 16, stk. 2, kan fratrække erhvervsmæssige samtaleudgifter vedr. telefon uden for arbejdsstedet efter reglen om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, litra a. Det er således samtaleudgifterne og ikke abonnementet der kan fratrækkes. Fakturaerne er specificeret med ”Abonnement” og ”Services og tilvalgspakker”. Abonnementet udgør 149 kr. pr. md. Svarende til 1.788 kr. om året. Resterende beløb udgør 110 kr.

2.5.3. Samlet opgørelse

På baggrund af ovenstående har SKAT herefter opgjort virksomhedens skattepligtige resultat således på baggrund af bogførte beløb og fremlagt dokumentation efter statsskattelovens §§ 4 og 6:

Kontonavn

Beløb

Salg af månedskort/10-turs kort

57.426

Direkte omkostninger

-4.770

Forplejning kunder

0

Rejseudgifter

0

Mindre anskaffelser

-12.782

Telefon

0

RESULTAT

39.874

Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskatteloven § 3, stk. 1.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens skattepligtige resultat for 2015 skal ansættes til -13.457 kr. Som begrundelse herfor har repræsentanten anført følgende:

”Hermed påklages SKAT´s afgørelse om forhold vedrørende moms og indkomstfastsættelse for indkomståret 2015 for ovenstående enkeltmandsvirksomhed og heraf afledt konsekvens for ovenstående ejers private indkomstforhold for 2015.

Forslag til afgørelse af 10. februar 2017 med 2 bilag vedlægges i kopi, samt regnskab for virksomheden [virksomhed1] for 2015 tillige med saldobalance og kontospecifikationer for 2015. endvidere vedlægges bilag anvendt som grundlag for omsætning i [virksomhed1] for 2015.

1. SKAT har ansat overskud af selvstændig virksomhed til kr. 39.874, vi har opgjort et underskud på kr. 36.478 altså en forskel på kr. 76.352.

(...)

Ad 2. Med udgangspunkt i vedlagte regnskab samt underliggende saldobalance og kontospecifikationer for 2015 for virksomheden [virksomhed1] har vi opgjort underskuddet af selvstændig virksomhed for 2015 til kr. 36.478. Vi holder fast i, at dette er virksomhedens underskud for 2015, men anerkender, at der fra SKAT´s side kan være belæg for, at enkelte omkostninger ikke er eller kun delvist er fradragsberettigede.

Indtægter:

? På indtægtssiden opgør SKAT kr. 57.426 i omsætning, den reelle og bogførte omsætning er kr. 54.720 jf. vedlagte regnskab og kontospecifikationer samt bilagene.

Omkostninger:

Omkostninger, der kan diskuteres fradrag for er:

? Direkte omkostninger vedrører primært tøj og udstyr til beklædning, beløbet udgør kr. 30.776. Vi forstår SKAT´s holdning om, at tøjet/udstyret kan benyttes privat, men vi mener på den anden side også at størrelsen af købet tilsiger, at det anvendes erhvervsmæssigt hvilket også kan bekræftes af udøverne/eleverne. Vores holdning er, at med baggrund i, at det kan anvendes privat, men ikke bliver det, da den træning der udøves erhvervsmæssigt er meget intensiv og der derfor ikke kan udøves privat træning herudover, så synes vi det ville være på sin plads at anerkende delvist fradrag herfor. Vi foreslår ca. 50 % privat og 50 % erhverv, og dermed kr. 15.000 der kan fratrækkes erhvervsmæssigt efter et skøn for 2015. Ekstraordinært slid som følge af den megen erhvervsmæssige træning og det at det foregår ude i naturen og i al slags vejr og terrænslider yderligere på det. Se SKAT´s juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.3.
? Rejseudgifter: Der er fratrukket kr. 460,80 som rejse, det er korrekt det er tøj. Vi anerkender at der ikke er fradrag for denne post, men det medtagets som en del af det forrige punkt direkte omkostninger. Bilag 31 er løbsdeltagelse på [Spanien] med udøvere/elever, alle originale bilag er i en kuvert og beløbet udgør kr. 9.221,46. Vi anser dette for en forretningsmæssig udgift og dermed fradragsberettiget. [person1] har ikke ført kørebog eller lignende, men oplyst det samlede antal erhvervsmæssige kørte km. for hver måned. Det samlede km-antal er på km 1.182 * kr. 3,70 i alt kr. 4.373,40. Vi vurderer, at det samlede befordringsfradrag på kr. 4.373,40 er så lille et beløb, og kørslen har foregået til samme sted hver gang = træningsstart, at fradraget bør anerkendes. Vi har oplyst kunden om at der fremover skal føres kørselsregnskab på korrekt vis.
? Telefon. Det er korrekt anført af SKAT, at der er opkrævet for 5 telefonnumre, hvoraf kun det af SKAT udregnede er til erhvervsmæssig brug. Da beløbet til fradrag udgør kr. 1.898 og vi samtidig har indtægtsført privat andel med kr. 2.600, vælger vi at fjerne begge poster fra regnskabet. Konklusionen bliver således at posten helt udgår.

Omkostninger, der ikke kan diskuteres fradrag for er:

? Direkte omkostninger:

o Svømmehal. SKAT har anerkendt kr. 490 i fradrag, der er anvendt kr. 1.400 til svømmehaller. Så sidstnævnte beløb bør anerkendes som fradrag.

o Øvrige, SKAT har anerkendt bilag 29, 30, 54 og 55 som fradragsberettigede, i alt kr. 3.980, dem fastholder vi ligeledes.

? Forplejning af kunder er kun fratrukket med 25 % af kr. 5.682, eller i alt kr. 1.420 og beløbet dækker over diverse forplejning i forbindelse med deltagelse i løb eller med kunder/leverandører der kan generere flere kunder eller træningsmetoder. Vi mener beløbet er så beskedent og at der må forventes at være sådanne udgifter og vi holder således fast i det skattemæssige fradrag på kr. 1.420.
? Revisor. Udgift til revisor for udarbejdelse af regnskabet, bogføring m.v. for 2015 på kr. 20.000 (jf. årsregnskabet) har SKAT helt udeladt i ansættelsen af indkomsten for 2015. Vi fastholder et fradrag på kr. 20.000 for denne udgift.

Øvrige omkostninger:

? Fitness. Abonnement til fitness for [person1] er ikke fratrukket i regnskabet, men en vis sikring og vedligeholdelse af hendes grundform er nødvendig, og vi mener faktisk at der burde være fradrag herfor, og beder om ankenævnets stillingtagen hertil. Beløbet andrager kr. 3.576. Det svarer til at andre erhvervsfolk vedligeholder deres viden, kompetence og formåen.

Samlet set giver dette en opgørelse af korrigeret skattemæssig resultat for virksomheden [virksomhed1] for 2015 som anført nedenfor:

Resultat før renter og skattemæssige dispositioner

-43.340

Ej fradragsberettiget andel af repræsentation

4.262

Fri telefon

2.600

-36.478

Korrektioner:

Udgifter til tøj fratrukket med

30.776

Skønsmæssig andel af tøj fratrækkes med

-15.000

Tøj fratrukket under rejseudgifter

461

Kommunikation og internet fratrukket med

9.384

Fri telefon indtægtsført med

-2.600

NYT skattemæssigt resultat

-13.457

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomster til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at det ikke er afgørende, hvordan den skattepligtige har benævnt den pågældende udgift, men derimod hvordan udgiften retligt skal kvalificeres.

Omsætning

SKAT har på baggrund af klagerens modtagne mobilepay-betalinger opgjort virksomheden omsætning for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 til 57.426 kr. Afgørelsen var vedhæftet et bilag, hvori de omhandlede indbetalinger er nærmere specificeret. Der er efter det oplyste taget hensyn til oplysninger om ekskæresters og sønnens indbetalinger.

Repræsentanten har anført, at den reelle og bogførte omsætning for 2015 udgør 54.720 kr., jf. virksomhedens regnskab og kontospecifikationer. Repræsentanten har imidlertid ikke konkret påpeget, hvilke af beløbene i SKATs endelige opgørelse, der ikke vedrører virksomhedens omsætning.

Landsskatteretten finder på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse af den skattepligtige omsætning i virksomheden for indkomståret 2015.

Direkte omkostninger/vareforbrug

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2, at indkomsten er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til tøj, jf. blandt andet Højesterets dom af 19. august 2010, offentliggjort som SKM2010.549.HR, hvor en sangerinde ikke fik anerkendt fradrag for køb af scenetøj, idet det ikke var godtgjort, at scenetøjet var udsat for større slid og ælde end almindeligt tøj. Der skal således påvises merudgifter, der er nødvendige for indkomsterhvervelsen.

Der er i 2015 bogført udgifter på konto 1310 (direkte omkostninger) med i alt 36.156 kr. Størstedelen af udgifterne vedrører køb af tøj. Der er endvidere tale om betaling for startnummer og licens til [...] tur, cykeldele, wiggle samt entre til [...], [by1] svømmehal og [...] svømmehal. Der er desuden bogført et tøjindkøb på 461 kr. hos [virksomhed9] på konto 2770 (rejseudgifter).

SKAT har efter en konkret gennemgang af regnskabsbilagene vurderet, at der kun kan godkendes fradrag for 4.470 kr. vedrørende træningsudstyr for 3.980 kr. samt entre på 490 kr. til [...] svømmehal til brug for undervisningen.

Repræsentanten har anført, at træningstøj er en nødvendighed og kan betragtes som en uniform, der er nødvendig til udøvelse af arbejdet. Tøjkøbet er derfor en driftsudgift for virksomheden i lighed med andre faggrupper, der skal bruge specielt tøj til at udføre deres arbejde. Der bør godkendes fradrag for 1.400 kr. for udgift til entre til svømmehaller.

Landsskatteretten lægger ved afgørelsen til grund, at det omhandlede tøj/træningstøj m.v. er anvendeligt til privat brug, herunder klagerens personlige træningsaktiviteter og øvrige privatforbrug. Retten finder, at klageren ikke har påvist at have haft merudgifter til tøj, der er nødvendige for hendes indkomsterhvervelse. Retten finder i øvrigt ikke grundlag for at ændre SKATs vurderinger af, hvilke udgifter, der har relation til indkomsterhvervelsen, bortset fra udgifterne på 1.400 kr. til svømmehaller, idet en del af træningen efter det oplyste foregår i svømmehaller. Der kan derfor godkendes yderligere fradrag for 910 kr. ved indkomstopgørelsen for 2015, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Forplejning kunder

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter til repræsentation i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således sædvanligvis et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Dette fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM 2003.559 ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation herunder restaurationsbesøg.

Der er bogført udgifter på konto 2750 (forplejning kunder) på i alt 5.682 kr., hvoraf 4.262 kr. er tilbageført ved regnskabsudarbejdelsen. Der er således foretaget fradrag for 1.420 kr. vedrørende repræsentation.

Udgiftsbilagene vedrører restaurationsbesøg m.v. hos [virksomhed7], [virksomhed10], [virksomhed8] m.v. Anledningen til udgiftsafholdelsen er ikke påført på bilagene, uanset dette er en forudsætning for skattemæssigt fradrag herfor, jf. ovenstående.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for udgifternes erhvervsmæssige tilknytning. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for forplejningsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 8, stk. 4

Rejseudgifter

Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Hvis udgiften har karakter af en privatudgift, er den indkomstopgørelsen uvedkommende og kan ikke fradrages.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Der er bogført udgifter på konto 2770 (rejseudgifter) på i alt 14.056 kr., heraf et tøjindkøb på 461 kr. samt 9.221 kr. vedrørende en uspecificeret rejseudgift. Øvrige udgifter relaterer sig til kørsel i bil, men der er ikke ført nogen form for kørselsregnskab til dokumentation herfor.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for udgifternes erhvervsmæssige tilknytning. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for rejseudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Telefonudgifter

Der er bogført udgifter på konto 3620 (telefon) på i alt 9.384 kr., hvoraf 2.600 kr. er tilbageført som fri telefon ved regnskabsudarbejdelsen. Der er således foretaget fradrag for 6.784 kr. vedrørende telefonudgifter.

Repræsentanten ønsker den regnskabsmæssige beskatning af fri telefon på 2.600 kr. tilbageført, idet det af SKAT beregnede fradrag kun udgør 1.898 kr. På den baggrund skal udgifterne til telefon helt udgå af indkomstopgørelsen, hvilket Landsskatteretten kan tiltræde.

Revisorudgifter

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der fradrag for udgifter til revisorbistand i det år, hvor der udføres arbejder, og hvor regningen kan sendes. Det kan dog også accepteres, at udgifter, der er hensat til færdiggørelse af årsregnskabet, trækkes fra i det indkomstår, udgiften vedrører. Der kan efter praksis ikke vilkårligt skiftes princip fra år til år.

I forbindelse med behandlingen af skattesagen har repræsentanten udarbejdet et mindre årsregnskab for virksomheden for 2015. I den forbindelse er der afsat en revisorudgift på 20.000 kr.

SKAT har ikke godkendt noget fradrag for revisorudgiften vedrørende udarbejdelsen af virksomhedens regnskab for 2015. Spørgsmålet er, hvorvidt der kan godkendes fradrag herfor ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2015.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at den i regnskabet afsatte revisorudgift på 20.000 kr. må antages at omfatte anden revisorhjælp end blot regnskabsudarbejdelsen for indkomståret 2015. Der er herved henset til, at der er tale om et forholdsvis simpelt regnskab, der først er udarbejdet af klagerens repræsentant den 16. december 2016 i forbindelse med SKATs behandling af klagerens indkomstansættelse for 2015. Ved udarbejdelsen af regnskabet er der foretaget bogføring på kontokort, hvor der kun er anvendt 100 bilagsnumre. Den simple 7 siders bogføring er udgangspunktet for regnskabsudarbejdelsen.

Retten finder, at der skønsmæssigt kan godkendes fradrag for en revisorudgift på 5.000 kr. vedrørende regnskabsudarbejdelsen for 2015. SKATs ansatte overskud af selvstændig virksomhed for indkomståret 2015 på 39.874 kr. nedsættes således til 33.964 kr., idet der godkendes fradrag for udgifter til 2 svømmehaller på 910 kr. samt en revisorudgift på 5.000 kr.