Kendelse af 19-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-07-2020

Faktiske oplysninger

Engagement i [finans1], Gibraltar

Det fremgår, at klageren i 2011 modtog en gave fra sin moder i form af et engagement i [finans1], Gibraltar. Engagementet bestod af en kontant- og værdipapirbeholdning, og værdien af engagementet udgjorde på det tidspunkt 9.315.749 kr. Efter overdragelsen fik klageren et tilsvarende engagement i [finans1], Gibraltar.

I forbindelse med klagerens overtagelse af gaven blev midlerne via [finans1], Gibraltar, således den 30. august 2011 placeret i en trust via et selskab i Gibraltar, [virksomhed1] Ltd, der blev stiftet den 25. juli 2011 via [virksomhed2] Ltd., Gibraltar, som ligeledes bestyrede trusten.

Klageren har ikke ved selvangivelserne for indkomstårene 2011 til og med 2014 angivet indkomst- eller bankoplysninger vedrørende engagementet. SKAT modtog imidlertid oplysninger om gaveoverdragelsen ved brev af 28. oktober 2015 i forbindelse med behandlingen af boet efter klagerens moder.

Ved brev af 9. november 2015 til klageren anmodede SKAT om indkomst- og bankopgørelser for indkomstårene 2011 til og med 2014 vedrørende engagementet i [finans1], Gibraltar.

Den 25. januar 2016 indgav klagerens daværende repræsentant en gaveanmeldelse for gaven for det tilfælde, at SKAT måtte finde, at den oprettede trust i skattemæssig henseende ikke var en selvstændig juridisk enhed.

Bestyreren af boet efter klagerens moder fremsendte kopi af gaveanmeldelsen til SKAT ved brev af 23. juni 2016 med tilhørende specifikation af de overdragne værdier opgjort pr. 30. august 2011.

Den 30. september 2016 fremsendte klagerens daværende repræsentant bl.a. en redegørelse med tilhørende dokumentation for klagerens engagement i [finans1], Gibraltar. Det er oplyst, at engagementet ophørte ultimo 2013.

SKAT har på baggrund af den fremlagte dokumentation truffet afgørelse om forhøjelse af klagerens kapitalindkomst for årene 2011 til og med 2013, idet afkastet af investeringerne i [finans1], Gibraltar, er anset for skattepligtig for klageren. SKAT har herved anset klageren for den reelle ejer af beholdningen i [finans1], Gibraltar, idet den oprettede trust med tilhørende selskab involveret i engagementet er anset for transparente enheder i skattemæssig henseende. SKAT har opgjort kapitalindkomsten på baggrund af den fremlagte dokumentation for engagementet i [finans1], Gibraltar, i form af kontoudtog, kontooversigter m.v. Denne del af afgørelsen er ikke påklaget.

Beløb hævet eller overført fra engagementet i [finans1], Gibraltar

Af den dokumentation, som SKAT har modtaget under deres behandling sagen, fremgår det, at der i en række tilfælde er foretaget hævninger og overførsler af beløb fra [finans1], Gibraltar, fra 2011 til og med engagementets ophør ultimo 2013, hvor alle værdipapirer var realiserede og hele kontantbeholdningen overført fra [finans1], Gibraltar.

Det fremgår således af kontoudtogene, at der i årene 2011 til og med 2013 er kontanthævninger og bankoverførsler, som for årene 2011 til og med 2013 i alt udgør henholdsvis 711.685,59 kr., 945.753,34 kr. og 9.034.014,69 kr., svarende til i alt 10.691.453,62 kr. Beløbene fordeler sig som følger:

Det fremgår, at hævninger under 50.000 kr. for årene 2011, 2012 og 2013 i alt udgør henholdsvis 29.935,59 kr., 67.053,34 kr. og 149.475,52 kr. Hævninger over 50.000 kr. udgør for årene 2011, 2012 og 2013 henholdsvis 681.750 kr., 878.700 kr. og 1.952.148,69 kr.

For året 2013 kommer hertil seks overførsler af i alt 306.544,60 kr. inkl. gebyrer til [person1], der var klagerens ægtefælle, og fire overførsler til [virksomhed3] Co. Ltd. af beløb svarende til i alt 6.625.845,88 kr. Klagerens tidligere repræsentant har fremlagt kopi af overførselsmeddelelserne.

Det fremgår af de fremlagte overførselsmeddelelser fra [finans1], Gibraltar, at de seks overførsler i 2013 til [person1] hver drejede sig om overførsel af 50.000 kr., hvortil kommer bankens gebyr. Alle overførslerne skete til en konto i [finans2] beliggende på [adresse1] i [Thailand].

Af de fremlagte overførselsmeddelelser fra [finans1], Gibraltar, fremgår det videre, at de fire overførsler til [virksomhed3] Co., Ltd., vedrørte overførsel af henholdsvis 2 mio. kr., 1,8 mio. kr., 1,9 mio. kr. og 166.840,43 USD til [virksomhed3] Co., Ltd., med ”info/benef.”: ”[person2] & [person1]”. Overførslerne skete i alle tilfælde til [finans3], beliggende på [adresse2] i [Thailand].

Under sagens behandling i SKAT fremsendte klagerens daværende repræsentant den 30. september 2016 en redegørelse for de foretagne hævninger og overførsler. Heraf fremgår bl.a. følgende:

”...

Efter råd fra en privat bekendt blev alle midler i [finans1] I slutningen af 2013 overflyttet til konti i Thailand.

Dokumentation herfor fremsendes i form af overførselsbilag "Payment order" ligeledes fra [finans1] Gibraltar. Overførslerne skete til [finans2] til ægtefællen [person1], og penge blev løbende forbrugt.

Der var også overførsler til [finans3] med reference til et privat firma ved navn [virksomhed3]. Sidstnævnte firma blev anbefalet af en bekendt, idet det var min klients ønske sammen med sin ægtefælle [person1] at forsøge at købe et hus i Thailand.

Imidlertid døde hendes ægtefælle [person1] i starten af 2014, hvorfor deres fælles plan om at købe et hus og bosætte sig i Thailand ikkeblev gennemført.

Som følge af ægtefælles dødsfald var min klient ikke i stand til at varetage nogle former for økonomiske forhold, og hun gennemgik en meget svær psykisk periode, hvor hun ikke have psykisk overskud til at håndtere nogle former for økonomiske forhold. Alle beslutninger og øvrige forhold vedrørende midlerne i Thailand blev i de følgende år varetaget af en bekendt ved navn [person3]. Min klient har ikke haft adgang til nogen kontoudskrifter eller andet, da alle disse forhold blev varetaget af [person3].

Efter det oplyste skulle beløbene i Thailand oprindelig havde været anvendt til ejendomsinvesteringer, men det er uafklaret hvor mange investeringer, der rent faktisk blev gennemført. Min klient har oplyst, at der ikke er opnået nogen indtægt fra Thailand.

I februar 2016 fik min klient 3.825.166,07 kr. tilbage fra [virksomhed3]. Beløbet gik ind på hendes konto i [finans4]. Der vedlægges print af hendes konto. Efter det for mig oplyste, er dette beløb i vid udstrækning anvendt til at nedbringe gæld.

Min klient har således ikkei perioden haft nogen indtægt fra den gave, som hun modtog fra sin mor, i årene fra 2013 til 2015 ...

Tværtimod er der tale om, at hun løbende Igennem alle årene har forbrugt pengene.

Min klient har oplyst, at hun fortsat er tvivl om, hvorvidt hun har hendes bekendte rent faktisk varetog hendes interesser eller om han har overført nogle af penge til konti I sit eget navn. Hun er fortsat i gang med overvejelser om en politianmeldelse.

Som det fremgår af de vedlaget bilag er alle midler enten forbrugt eller overført til Thailand, hvorefter det resterende beløb er kommet retur i februar 2016. Der er efter det oplyste ikkeyderligere midler i udlandet.

...”

SKAT anmodede herefter den 10. oktober 2016 om en dokumenteret redegørelse, men modtog ikke yderligere materiale.

Klagerens tidligere repræsentant har bl.a. i forbindelse med klagen oplyst følgende:

”Klager overtog i august 2011 en række midler placeret i [finans1] Gibraltar fra sin mor, [person4].

Klager har ingen kendskab til finansiering eller investering og har i hele forløbet været rådgivet af [finans1] Gibraltar, [virksomhed2] Ltd. i Gibraltar og nogle private bekendte. Hun har til stadighed haft opfattelsen af, at hendes rådgivere, herunder særligt [finans1], ville forestå alle forhold vedrørende skatteansættelser.

Der er således tale om, at Klager har modtaget en gave, som efter rådgivning fra kompetente professionelle rådgivere, først er blevet placeret i en Trust, der senere har vist sig at være skattemæssig transparent.

Klager har løbende forbrugt af pengene siden august 2011 og frem til hendes samlede engagement med [finans1] Gibraltar blev lukke ultimo december 2013. I den periode er værdipapirerne løbende blevet realiseret og beløb hævet som kontante hævninger.

Efter råd fra en privat bekendt blev alle midler i [finans1] i slutningen af 2013 overflyttet til konti i Thailand.

Dokumentation herfor fremsendes i form af overførselsbilag ”Payment order” ligeledes fra [finans1] Gibraltar ...

Overførslerne skete til [finans2] til ægtefællen [person1], og penge blev løbende forbrugt.

Der var også overførsler til [finans3] med reference til et privat firma ved navn [virksomhed3]. Sidstnævnte firma blev anbefalet af en bekendt, idet det var Klagers ønske sammen med sin ægtefælle [person1] at forsøge at købe et hus i Thailand.

Imidlertid døde hendes ægtefælle [person1] i starten af 2014, hvorfor deres fælles plan om at købe et hus og bosætte sig i Thailand ikke blev gennemført.

Som følge af ægtefælles dødsfald var Klager ikke i stand til at varetage nogle former for økonomiske forhold, og hun gennemgik en meget svær psykisk periode, hvor hun ikke have psykisk overskud til at håndtere nogle formere for økonomiske forhold. Alle beslutninger og øvrige forhold vedrørende midlerne i Thailand blev i de følgende år varetaget af en bekendt ved navn [person3]. Klager har ikke haft adgang til nogen kontoudskrifter eller andet, da alle disse forhold blev varetaget af [person3].

I februar 2016 fik Klager 3.825.166,07 kr. tilbage fra [virksomhed3]. Beløbet gik inde på hendes konto i [finans4]. Der vedlægges print af hendes konto ...

Dette beløb i vid udstrækning anvendt til at nedbringe gæld.

Til dokumentation heraf fremlægges ...udskrift fra retsbog af 18. november 2018 fra retten i [by1].

Klager har således ikke i perioden haft nogen indtægt fra den gave, som hun modtog fra sin mor, i årene fra 2013 til 2015 ...

Tværtimod er der tale om, at hun løbende igennem alle årene har forbrugt pengene.

Som det fremgår af de vedlagte bilag er alle midler enten forbrugt eller overført til Thailand, hvorefter det resterende beløb er kommet retur i februar 2016.

...”

Der er videre fremlagt en udskrift fra Retten i [by1] af 18. november 2016. Udskriften vedrører behandlingen af boet efter klagerens moder. Af udskriften fremgår det, at klageren under vidneansvar bl.a. forklarede følgende:

”[person2] forklarer, at hun først fik indsigt i sin mors økonomi den gang hun fik gaven. Hun har muligvis godt vidst, at hendes mor havde penge. Hendes søster [person5] havde fundet nogle papirer da faren døde og det fremgik af disse, at der muligvis skulle være penge i udlandet. Hendes forældre blev skilt i 2003 og hendes far døde i 2003. Farens bo blev behandlet som et bobestyrerbo og arvinger var [person5], [person2] og et særbarn. I forbindelse med behandlingen af farens bo blev der ikke nævnt noget om penge i udlandet.

...

Hendes mors helbred var godt i 2009. Hendes og hendes mands økonomi var jævn i 2009.

I 2009 overtog hun en virksomhed fra forældrene. Der var driftsoverskud. Moren arbejdede til hun gik på pension. Virksomheden blev afviklet i 2012- 2013. Selskabet blev opløst. Sagen er lige sluttet nu og der var ikke penge til alle kreditorer. De besluttede at afvikle virksomheden, idet hendes mand var meget syg af kræft. Selskabets økonomi var ikke god, idet der var gæld til både det offentlige og leverandører.

Hendes mor synes hun skulle have gaven på 9,3 mio. kr. mens hun selv var i live. Det var en overraskelse for hende, at der var så mange penge. Moren sagde, at hun havde penge i [finans1] og hun ønskede, at hun skulle have de penge som den eneste. Hun spurgte ikke ind til det. Bankrådgiveren fra [finans1], [person6], kom hjem til hendes mor på dennes bopæl. Hun og hendes mand deltog endvidere i mødet. De talte om hvordan pengene skulle overdrages. [person6] fortalte, at hun skulle oprette et selskab i eget navn og at hendes mors selskab herefter skulle opløses. Det var mest hendes mand der deltog i snakken om detaljerne. Efterfølgende tog hun til Gibraltar og der blev holdt et møde hos en spansk advokat. [person6] deltog også. [person6] talte ikke med dem om en dansk advokat eller om de danske skattemyndigheder. Hun kender intet til den engelsktalende spanske advokats rolle. Det var på dette møde, at papirerne blev underskrevet. Der var ingen der fortalte om gaveafgift. Pengene blev stående i Gibraltar. På et tidspunkt ønskede [finans1] ikke at pengene skulle indestå hos dem og de blev bedt om at flytte pengene. De fik ingen begrundelse og det var hendes mand der stod for det. Han flyttede pengene til Thailand og det var meningen, at pengene skulle forblive der. Hun ved ikke hvorfor det lige blev Thailand. [person3] var en gammel ven af familien og de stolede på ham. De havde kendt ham i mange år, og han kendte også hendes forældre. Hun ved ikke hvad [person3] lavede i Thailand. Hun har mødt ham 2 gange under rejser til Thailand. Advokat [person7] har skrevet til ham. Det blev aftalt, at han skulle administrere pengene. De troede, at pengene blev flyttet til en bank, men det var tilsyneladende [person3] selv der administrerede pengene. De fik en masse "røverhistorier". Der blev således investeret 5-6 millioner kroner via [person3].

Hun har fået udbetalt 3,8 millioner kroner til sin bankkonto i Danmark, men resten ved hun ikke hvor er blevet af. Hun har prøvet alt for at komme i kontakt med [person3], men han besvarer hverken mails eller tager telefonen. Der var ingen papirer på, at [person3] skulle hjælpe med investeringerne. De 3,8 millioner kroner er brugt til at afvikle gæld med. Hun havde bankgæld på ca. 800.000 kr. og ubetalte regninger på måske 500.000 kr. efter mandens død. Resten er brugt til stort forbrug og spillegæld. Hun har spillet på [casino]. Hun håbede på og håber stadig på den store gevinst. Hun har betalt både kontant og med kreditkort, når hun har været på Casino. Der står nu ca. 100.000 kr. på hendes bankkonto. Hun ved ikke hvor mange der stod da hendes mor døde.

Det er korrekt, at advokat [person8] ved boets start har spurgt om hun havde modtaget konkrete gaver. Hun kan ikke mindes om de har talt om midler i udlandet. Hun kan ikke huske hvad hun har svaret, når [person8] har spurgt til midler i udlandet. Hun kan ikke huske hvornår hun blev opmærksom på problemet med gaveafgift. Hun ved ikke hvor mange penge hun har brugt det sidste år. Det er muligvis 1 million kroner.

Den 16. september 2015 skrev hendes daværende advokat til bobestyrer og oplyste, at hendes mor ønskede at give en gave. På det tidspunkt var hun ikke bekendt med gaveafgiften.

Advokat [person8] oplyste, at vidnets daværende advokat på det tidspunkt indsendte en gaveanmeldelse.

[person2] forklarer hertil, at hun ikke gjorde sig tanker om gaveafgiften. Hun har hele tiden troet, at gaveafgiften skulle tages fra det danske bo.

Vedrørende sin nuværende økonomi forklares, at hun bor i en lejet lejlighed og har måske 100.000 kr. på kontoen. Indskuddet i lejligheden udgjorde ca. 60.000 kr. og hun flyttede ind i lejligheden inden hendes mand døde. Hun har derudover en 1 år gammel Peugeot 108. Hun har ingen tilgodehavender. Hun har ingen konti i udlandet og ingen værdipapirer. Hun har i 2 år modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse. Hun har gæld mange steder herunder også til private, der har hjulpet hende. Hun var været ude at rejse for nylig. Hun har været i Thailand, Tyrkiet og Spanien. Hun har ingen midler i nogle af disse lande. Hendes børn har løbende fået penge, men hun ved ikke hvor mange. Hun har smidt sit gamle pas ud. Hun kan ikke betale gaveafgiften og hun kan heller ikke betale gælden til SKAT.

...”

Klagerens repræsentant har tillige fremlagt kopi af et print fra klagerens bankkonto i [finans4] i Danmark. Det fremgår heraf, at der den 2. februar 2016 er overført 3.825.166,07 kr. til klagerens bankkonto fra [virksomhed3] Co. Ltd. i Thailand.

SKATs afgørelse

SKAT har ved den påklagede afgørelse bl.a. skønsmæssigt forhøjet klagerens kapitalindkomst for indkomstårene 2011 til og med 2015 med henholdsvis 20.112 kr., 93.050 kr., 412.406 kr., 1.346.636 kr. og 1.527.332 kr. i medfør af skattekontrollovens § 5, stk. 3, idet klageren ikke har indsendt indkomstopgørelse eller bankoplysninger vedrørende engagement i [finans2] og [finans3].

Som begrundelse herfor har SKAT bl.a. henvist til følgende:

”... SKATs begrundelse for genoptagelsen

En skatteansættelse kan uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 genoptages for ældre indkomstår efter § 27, stk. 1, nr. 5, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætlig eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Reglen forudsætter således bl.a., at skatteansættelsen er foretaget på et for lavt grundlag og den giver ikke grundlag for nedsættelse efter anmodning, heller ikke hvis ansættelsen er fortaget på et for højt grundlag som følge af en svigagtig handling fra tredjemand, eksempelvis revisor – se SKM2002.371.LSR.

Det er SKATs opfattelse, at [person2], ved at undlade at selvangive resultatet af engagementet i [finans1], Gibraltar samt øvrige afkast, som minimum groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelserne på urigtige eller ufuldstændige grundlag.

Varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelig med oplysninger til at foretage ændringer af skatteansættelserne, der kan begrunde den ekstraordinære genoptagelse (kundskabstidspunktet).

Det fremgår af SKATs Juridiske Vejledning, afsnit A.A.8.2.2.1.4, at udgangspunktet er, at reaktionsfristen begynder at løbe fra det (kundskabstids-)tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde et forslag til ansættelsesændring, jf. officialprincippet.

I dom af 28. februar 2012 (SKM2012.168.ØLR) fandt Østre Landsret, at reaktionsfristen først skulle regnes fra udløbet af den frist SKAT havde fastsat for fremlæggelse af yderligere dokumentation, selvom den yderligere dokumentationen ikke blev fremlagt.

SKAT har anmodet om yderligere oplysninger i brev af 26. februar 2016 (med frist den 21. marts 2016), herunder en indkomstopgørelse og bankbilag, da SKAT ikke fandt, at oplysningerne i advokatens redegørelse var fyldestgørende til brug for skatteansættelserne.

I brev af 21. marts 2016 har [person7] oplyst, at de ikke har yderligere oplysninger til belysning af sagen.

På grund af sagens omstændigheder og med den begrundelse, som fremgår af punkt 3.3.6, så har SKAT valgt at fremsende et forslag på grundlag af de foreliggende oplysninger.

Efter fremsendelsen af SKATs forslag den 12. juli 2016 har [person7] i mail af 30. september 2016 indsendt nye oplysninger til sagen, herunder bankoplysninger for indkomstårene 2011 – 2013.

På baggrund af ovenstående er det SKATs opfattelse, at kundskabstidspunktet herefter kan fastsættes til den 30. september 2016, hvorfor fremsendelsen af SKATs fornyede forslag er inden for varslingsfristen.

... Konklusion vedrørende genoptagelse

Skatteansættelserne for indkomstårene 2013 – 2015 ansættes efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det er SKATs opfattelse, at [person2], ved at undlade at selvangive resultatet af engagementet i [finans1], Gibraltar samt øvrige afkast, som minimum groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelserne på urigtige eller ufuldstændige grundlag. Skatteansættelserne for indkomstårene 2011 og 2012 kan derfor ekstraordinært genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet der er unddraget skatter.

...

... Rette skattesubjekt

I brev af 25. januar 2016 har advokat [person7] redegjort for [person4]s og [person2]s engagementer i udlandet.

Det er oplyst, at der efter rådgivning fra [finans1]/”[virksomhed4]” i Gibraltar er overført midler til hvert deres selskab – først til morens selskab [virksomhed5] Ltd. og senere til datterens selskab [virksomhed1] Ltd Begge selskaber var registreret i henholdsvis [virksomhed6] Limited´s og [virksomhed4]´s navne med [virksomhed6]/ [virksomhed4] som ”nominee and trustee”. Det var stadig [person4] og er stadig [person2], som havde/har alle rettighederne vedrørende selskaberne.

Efter [person7] umiddelbare opfattelse, må det formentlig lægges til grund, at der ikke er etableret selvstændige juridiske enheder, men derimod skattetransparente enheder.

Der er ikke modtaget yderligere oplysninger vedrørende dette punkt.

På baggrund af:

at alle værdierne i [virksomhed5] Ltd. er benyttet til at etablere [virksomhed1] Ltd,

at [person4] havde og [person2] har fuldmagt til selskabernes bankkonti,

at [person4] var og [person2] er de reelle ejere af aktierne i henholdsvis [virksomhed5] Ltd. og [virksomhed1] Ltd, da det fremgår af ”Declaration of Trust” for [virksomhed6] Limited og [virksomhed4], at ”... we hold the shares ...” for henholdsvis [person4] og [person2], at selskaberne i øvrigt vurderes som værende uden noget reelt indhold, men udelukkende som rene proforma selskaber fordi der ikke foreligger nogen oplysninger:

om der på noget tidspunkt har været nogen reel erhvervsmæssig aktivitet i selskabet,

om der har været afholdt generalforsamlinger og/eller bestyrelsesmøder og/eller

om der har været udarbejdet regnskaber m.v.

er SKAT enig i [person7] umiddelbare opfattelse af, at der ikke er etableret selvstændige juridiske enheder.

Det lægges derfor til grund, at der ikke er tale om selvstændige juridiske enheder med selvstændig (skatte)retsevne, men derimod skattemæssige transparente enheder.

[person2] skal derfor beskattes af engagementet i [finans1], Gibraltar som om hun ejede midlerne direkte, idet hun anses for at være den reelle ejer.

...

Bankoverførelser og kontanthævninger

Ved gennemgangen af de modtagne kontoudtog er der konstateret en række bankoverførelser og kontanthævninger fra kontoen i [finans1], Gibraltar. Beløbene, som fremgår af bilag C udgør:

Beløbene med teksten ”PAYM.ORD FAVOUR [person1]” og ”PAYM.ORD FAVOUR [virksomhed3] LTD” er overført til henholdsvis [finans2] og [finans3].

Advokat [person7] har i mail af 30. september 2016 indsendt en redegørelse for de foretagne hævninger og bankoverførelser, hvoraf nogle er forbrugt og andre var overført til andre engagementer, hvoraf en del er tabt fordi [person2] har været udsat for svindel. [person2] overvejer derfor en politianmeldelse.

SKAT har derfor anmodet [person2] om at indsende en dokumenteret redegørelse over hvad pengene er brugt til, herunder kontoudtog, evt. depotoversigter, korrespondance m.v. vedrørende engagementerne i [finans2] og [finans3] fra engagementernes oprettelse til de er lukkede samt en kopi af politianmeldelsen, hvis den er lavet. [person2] har ikke reageret på SKATs anmodning.

Personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1, er som følge af globalindkomstprincippet skattepligtige af modtagne indtægter efter statsskattelovens § 4 uanset om de hidrører her fra landet eller ej.

[person2] har ikke indsendt indkomstopgørelser eller bankbilag m.v. vedrørende engagementerne i [finans2] og [finans3], og SKAT har derfor bl.a. mulighed for selv at indhente oplysningerne hos [finans2] og [finans3] og/eller foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten efter skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det er ikke sikkert, at SKAT kan få udleveret de nødvendige oplysninger fra [finans2] og [finans3], ligesom det ikke vides hvor lang tid der vil gå før oplysningerne eventuelt kommer.

SKAT har derfor valgt, i første omgang at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten vedrørende engagementerne i [finans2] og [finans3] og efterfølgende forsøge af fremskaffe de konkrete oplysninger fra [finans2] og [finans3].

Skatteansættelserne kan derfor blive genoptaget, hvis og når der komme konkrete oplysninger fra [finans2] og [finans3].

Ifølge de modtagne kontoudtog fra [finans1], Gibraltar udgør de samlede kontanthævninger og bankoverførelser ca. 10,7 mio. kr. Kontanthævningerne og bankoverførelserne er foretaget i forskellige beløbsstørrelser fra ca. 7.500 kr. til ca. 2 mio. kr., hvorfor en del af beløbene skønnes at være forbrugt, mens andre skønnes overført til andre engagementer.

SKAT har således kendskab til, hvad [person2]s engagement i [finans1], Gibraltar bestod af, men der foreligger ingen (dokumenterede) oplysninger om hvordan midlerne efterfølgende er investeret, ligesom der ikke foreligger nogen oplysninger om afkastet heraf.

Til brug for en skønsmæssig ansættelse af indkomsten har SKAT fundet oplysninger om hvad mulige investeringer har givet i afkast i perioden 2011 – 2015.

Ifølge [finans5] så har banken oprettet fire forskellige puljer, hvor banken kan investere kundernes midler afhængig af risikovillighed m.v.

Ifølge ”[...dk]” inddeles de fire puljer således:

På [finans5]s hjemmeside findes en oversigt over de opnåede afkast i puljerne for bl.a. årene 2011 – 2015 (bilag D).

På grund af manglede kendskab til [person2]s placering af hendes midler i [finans2] og [finans3], så har SKAT valgt at benytte gennemsnittet af afkastene i investeringsgruppe 2 og 3 som grundlag for den skønsmæssige ansættelse af [person2]s indkomst.

SKAT har på grundlag af disse afkastprocenter og de foretagne kontanthævninger og bankoverførelser på over 50.000 kr. foretaget en skønsmæssig beregning af de løbende afkast. Ved opgørelsen af afkastene, som fremgår af bilag E, er kontanthævningerne og bankoverførelserne uanset hvornår på måneden de er foretaget først medregnet i grundlaget for den efterfølgende måned. De månedlige beregnede afkast er først tilskrevet beregningsgrundlaget ved udgangen af året, således der ikke beregnes ”renters renter” i løbet af året.

De skønsmæssige opgjorte afkast udgør herefter:

Som følge af, at SKAT mangler konkrete oplysninger om [person2]s placering af hendes midler, så kan ovenstående beløb efter SKAT opfattelse passende benyttes ved opgørelsen af en skønsmæssig ansættelse af [person2]s indkomst vedrørende hendes engagementer i [finans2] og [finans3].

I den skønsmæssige opgørelse er det endvidere forudsat, at de opnåede afkast er blevet geninvesteret og der ikke er foretaget yderligere hævninger fra engagementerne.

Da SKAT ikke kender fordeling mellem de forskellige typer værdipapirer, herunder om det er tale om aktier, investeringsbeviser (aktie- eller obligationsbaserede) m.v., så beskattes de skønsmæssige opgjorte afkast som kapitalindkomst.

Efter modtagelsen af SKATs forslag har advokat [person7] i mail af 27. januar 2017 oplyst, at det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at fremsende dokumentation samt at han ikke er enig i SKATs forslag. Han er navnlig ikke enig i, at SKAT ikke accepterer den forklaring, der er fremkommet om anvendelse af pengene i perioden, hvor de var i Thailand og heller ikke, at der kan ske beskatning af et skønsmæssigt udbytte, som SKAT har foreslået - særligt ikke med de angivne beløb, der langt overstiger nogen form for rimelige afkast.

Da SKAT stadig ikke har modtaget nogen form for dokumentation for [person2]s oplysninger om hvad der er sket med pengene efter de er overført til Thailand i form af kontoudtog/ engagementsoversigter fra bankerne m.v., så har advokatens bemærkninger ikke givet SKAT anledning til at ændre vurdering af sagen. SKATs forslag fastholdes derfor i sin helhed. Det skal i den forbindelse bemærkes, at SKAT første gang skrev til [person2] den 9. november 2015 vedrørende hendes engagementer i udlandet.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2011 til og med 2015 nedsættes med henholdsvis 20.112 kr., 93.050 kr., 412.406 kr., 1.346.636 kr. og 1.527.332 kr. til 0 kr. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at de påklagede forhøjelser nedsættes til et mindre beløb end angivet i SKATs afgørelse. Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2011 til og med 2015 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Til støtte herfor er bl.a. anført følgende (uddrag):

”Det gøres til støtte for alle nedlagte påstande gældende, at SKAT’s kendelse er ukorrekte, idet

netop grundlaget for de angivne skatteansættelser for 2011 - 2015 er forkert.

For årene 2011 til 2013 gøres det principalt gældende, at det skønnede afkast vedrørende ikke medregnet afkast af engagementer i udenlandske banker er forkert, idet der til SKAT er fremsendt fuldstændige oplysninger om, hvorledes Klagers formue opnåede afkast i disse år fra [finans1] i Gibraltar.

Det fremgår ikke af SKAT's afgørelse, hvorfor man mener, at der er grundlag for yderligere ændre de skatteansættelser for årene 2011 - 2015.

De skattemæssige forhøjelser, som SKAT har foretaget for årene 2011 - 2013, der er baseret på konkrete opgørelser udledt af de kontoudskrifter og øvrige bankoplysninger, som Klager selv har fremsendt til SKAT som led i selvanmeldelsen, anerkendes derimod. Det gøres dog gældende, at der ikke er grundlag for yderligere skattemæssige forhøjelser for 2011 - 2013.

Subsidiært gøres det gældende, at såfremt der måtte være grundlag for yderligere beskatning af et skønsmæssigt afkast for 2011 - 2013, så er SKAT's opgørelser ukorrekte og opgjort på et helt klart forkert grundlag, hvorved også den konkret foretagne opgørelse og sammentælling er åbenbart forkert og urimelig.

Det gøres således gældende, at SKAT's sædvanlige praksis, hvorefter skatteansættelser, der hviler på et ukorrekt grundlag og er åbenbart urimelige ikke kan gennemføres.

For årene 2011 - 2013 skal der således ske en nedsættelse af den skønnede indkomst til 0 kr.

Mere subsidiært skal de skattemæssige forhøjelser ændres i overensstemmelse med skønsmandens svar, idet der, jf. ovenstående, anmodes om syn og skøn i sagen.

SKAT har ved afgørelsen af 1. februar 2017 taget udgangspunkt i [finans5], idet man har undersøgt hjemmesiden [...dk]. Der er angivet, at der sker en inddeling i 4 puljer alt afhængig af risikovillighed m.v.

Oversigterne over afkastet er medtaget som bilag D til SKAT's kendelse (bilag A, underbilag D). Det fremgår heraf, at der for 2011 er et stort sving hen over disse 4 grupper fra 1,7 % til -10,5 %. For 2012 er det samme spænd opgjort til 4,0 % til 13,1 % og for 2013 er spændet endnu større, idet der her er et spænd fra 2,7 % til 22,9 %. SKAT har i øvrigt ikke angivet hvorfor man anvender den fremgangsmåde, der konkret er anvendt. SKAT har blot angivet, at der er anvendes et gennemsnit af gruppe 2 og 3 uden nærmere begrundelse herfor.

Det gøres gældende, at denne beskatning er åbenbart forkert, og opgørelserne således hviler på forkert grundlag det er åbenbart urimeligt. Eksempelvis er afkastet i det der benævnes pulje 2 i 2013 samlet opgjort til 16,8 % og for gruppe 3 på 9,8 %. Dette betyder, at et gennemsnit heraf udgør 14 % for hele året 2013.

Det gøres gældende, at et afkast på 14 % af en formueplacering er åbenbart forkert og åbenbart urimelig. Dette understøttes af, at det generelle afkastniveau, herunder også navnlig renteniveau er markant lavere.

Tilsvarende gør sig gældende for både 2011 og 2013.

For så vidt angår årene 2014 og 2015 gøres det principalt gældende, at der ikke er grundlag for beskatning. Klager har ikke opnået noget afkast overhovedet.

Formuen er overflyttet til en bank i Thailand, hvor pengene er forbrugt, delvis forsøgt til ejendomsinvesteringer, der ikke blev gennemført pga. ægtefællens død og idet Klager er blevet ført bag lyst af en privat ven, der oplyste at ville stå for investeringerne i Thailand.

Der henvises i øvrigt til den forklaring, som Klager har fremlagt under vidneansvar i Retten i [by1] (bilag 4), og det må således lægges til grund, at Klager ikke har opnået noget afkast i den omhandlende periode. På dette grundlag må skatteansættelserne for så vidt angår det skønnede afkast for årene 2014 - 2015 nedsættes til 0 kr.

Subsidiært gøres det gældende, at i det omfang der skal ske en skønnet beskatning og en regulering af skatteansættelserne for 2014 - 2015 så kan det ikke ske på grundlag af den af SKAT anvendte metode ved et simpelt opslag hos [...dk].

Det gøres navnlig gældende, at det er åbenbart at en beskatning i størrelsesordenen årligt 12 - 14

% er en alt for høj afkastgrad. Det ses således af SKAT's bilag D, at det gennemsnitlige afkast, som SKAT har anvendt for 2014, er på ca. 12 %. Skatteansættelserne hviler således på et åbenbart forkert grundlag, idet der er enighed om, at der er tale om et skøn fra SKAT's side.

Det konkrete udførte skøn medførte således også et åbenbart urimeligt resultat. På dette grundlag må der ske en nedsættelse af skatteansættelserne i overensstemmelse med et gennemført syn og skøn for Landsskatteretten.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Af statsskattelovens § 4, stk. 1, fremgår bl.a., at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Ud fra en samlet, konkret vurdering finder retten, at det er med rette, at klageren er anset for reel ejer af den omhandlede formue placeret i [finans1], Gibraltar, idet det ikke er godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at midlerne reelt var udskilt fra klagerens formue.

Det fremgår, at klageren for de omhandlede indkomstår ikke har selvangivet indkomst i form af afkast af formuen. Hvad angår anvendelsen af de beløb, der er hævet og overført fra engagementet i [finans1], Gibraltar, i perioden 2011 til og med 2013, er der fremlagt kopi af et print af overførslen i februar 2016 af godt 3,8 mio. kr. fra [virksomhed3] Co. Ltd. i Thailand til klagerens bankkonto i [finans4]. Klageren har ikke herudover fremlagt materiale eller andet, der tjener til dokumentation for eller sandsynliggørelse af, hvorledes de omhandlede hævninger og overførsler fra engagementet i [finans1], Gibraltar, er anvendt.

På det foreliggende finder retten ud fra en samlet, konkret vurdering, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at hævningerne over 50.000 kr. i 2011 og 2012 er forbrugt og ikke har givet et afkast i de i sagen omhandlede indkomstår. Retten henser herved til størrelsen af de samlede overførsler i 2011 og i 2012.

Hvad angår de seks overførsler i 2013 til en bankkonto i Thailand tilhørende klagerens ægtefælle, finder retten det tillige i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb er forbrugt. Retten bemærker, at SKAT ved den påklagede afgørelse alene har anset hævninger og overførsler på over 50.000 kr. for geninvesteret, og at der ved overførslerne til klagerens ægtefælle blev overført 50.000 kr. pr. gang, når man ser bort fra gebyrer m.v. for overførslen.

Hvad angår hævninger over 50.000 kr. i 2013 svarende til i alt 1.952.148,69 kr. finder retten ud fra en samlet, konkret vurdering, at det ikke i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at beløbene er forbrugt i 2013. Retten henser herved særligt til beløbenes størrelse og til, at [finans1], Gibraltar, efter det oplyste opsagde engagementet i 2013. Retten bemærker videre, at der ikke er fremlagt nærmere oplysninger om eller dokumentation for beløbenes anvendelse.

Under disse omstændigheder finder retten, at SKAT i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at disse beløb tillige med overførslerne af de resterende midler til [virksomhed3] Co., Ltd., svarende til i alt 6.625.845,88 kr. er geninvesteret i årene 2013, 2014 og 2015. Retten henser herved bl.a. videre til det oplyste om ejendomsinvesteringer i Thailand og til overførslen i februar 2016 af godt 3,8 mio. kr. fra [virksomhed3] Co., Ltd., i Thailand, til klagerens bankkonto i Danmark. Videre henser retten til, at klageren ikke har fremlagt yderligere oplysninger om eller dokumentation for anvendelsen af de overførte beløb til [virksomhed3] Co., Ltd.

Det må på den baggrund anses for sandsynliggjort, at der er grundlag for at sætte klageren i skat af et skønsmæssigt opgjort afkast af i alt 8.577.994,57 kr. for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 i medfør af den dagældende bestemmelse i skattekontrollovens § 5, stk. 3.

I mangel af yderligere oplysninger om, hvorledes midlerne er placeret, finder retten ud fra en samlet, konkret vurdering, at SKATs skøn på det foreliggende er rimeligt og hviler på et korrekt grundlag. Det bemærkes herved, at SKAT ved skønnet har taget udgangspunkt i oplysninger om afkast fra konkrete investeringsprodukter udbudt af et pengeinstitut, hvilket på det foreliggende generelt må anses for egnet til at belyse graden af afkast af investeringer. Det er ikke heroverfor godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse konkret ikke er egnede til at belyse graden af afkastet af investeringerne.

Det fremgår dog, at SKAT ved den skønsmæssige opgørelse af afkastet har forudsat, at al afkast er geninvesteret, og at der ikke er foretaget yderligere hævninger fra engagementerne. Retten finder ud fra en samlet, konkret vurdering, at skønsmæssigt 300.000 kr. af afkastet for hvert af årene 2014 og 2015 kan anses for medgået til forbrug. Denne del af afkastet skal derfor ved den skønsmæssige opgørelse ikke anses for geninvesteret.

De skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 2011 og 2012 på henholdsvis 20.112 kr. og 93.050 kr. nedsættes herefter til 0 kr.

De skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 på henholdsvis 412.406 kr., 1.346.636 kr. og 1.527.332 kr. ændres herefter således, at der alene medregnes afkast af hævninger og overførsler i 2013 svarende til i alt 8.577.994,57 kr., og at det skønsmæssigt opgjorte afkast for hvert af årene 2014 og 2015 alene anses for geninvesteret i det omfang, det overstiger 300.000 kr.

Det overlades til Skattestyrelsen at foretage den nærmere talmæssige opgørelse heraf i overensstemmelse med ovenstående i medfør af § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1248 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten.