|
|
Kendelse af 24-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2023
Journalnr. 17-0837041
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Forhøjelse af overskud af virksomhed | 2.336.404 kr. | 0 kr. | 1.597.917 kr. |
Fradrag for yderligere vareforbrug vedr. samhandel med [virksomhed1] GmbH | - | 610.847 kr. | 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren drev i indkomståret 2013 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] (herefter virksomheden) under CVR-nr. [...1], beliggende [adresse1], [by1], med branchekoden 101190 Forarbejdning af andet kød (indsæt oplysning om navn og aktivitet på klagerens virksomhed) . Virksomheden har startdato den 1. september 2012. I 2013 var der registreret 1 ansat medarbejder i virksomheden. Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister.
Virksomheden blev momsregistreret den 1. september 2012 og blev registreret for A-skat, AM-bidrag og ATP den 1. oktober 2012.
Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i 2013 havde en omsætning på 15.039.491 kr. og et resultat før renter på 490.777 kr. Det fremgår af saldobalance af 3. april 2014, at ”Varesalg, kontant og DK” på konto 1000 udgjorde 5.033.413 kr.
Der er ifølge SKAT selvangivet et overskud af virksomhed på 429.637 kr. for 2013.
Den 18. juni 2014 blev der afholdt møde mellem klagerens revisor [person1] og SKAT, i hvilken forbindelse revisoren udleverede en korrigeret saldobalance af 18. juni 2014.Ifølge denne udgjorde omsætningen 15.258.603 kr. i 2013, hvoraf 5.252.525,00 kr. kom fra ”Varesalg, kontant og DK” (konto 1000) og 9.519.286,24 kr. kom fra engrossalg. Udgifterne til vareforbrug udgjorde 13.560.163 kr.
SKAT har på baggrund af virksomhedens korrigerede saldobalance for 2013 opgjort virksomhedens bruttoavance som følgende:
1.698.439 kr. x 100 / 15.258.603 kr. = 11,13 %
SKAT har den 31. januar 2017 truffet afgørelse om følgende ændringer i virksomhedens skattepligtige indkomst (behandlet i denne sag) og momstilsvar (behandlet under sagsnr. [sag1]):
”(...)
Ændring af virksomhedens skattepligtige indkomst
Punkt 1 | Kontant salg | 219.113 kr. |
Punkt 2 | Samhandel med [virksomhed3] | 858.935 kr. |
Punkt 3 | Samhandel med [virksomhed4] | 570.000 kr. |
Punkt 4 | Samhandel med [virksomhed1] | 627.216 kr. |
Punkt 5 | Difference imellem regnskab og selvangivelse | 61.140 kr. |
Sum | 2.336.404 kr. |
(...)”
SKAT bad den 27. februar 2014 virksomheden om regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2013 – 27. februar 2014, idet virksomheden var udtaget til momskontrol for perioden. SKAT bad den 8. maj 2014, 6. juni 2014 og 28. januar 2015 om yderligere bilag.
På den baggrund har virksomhedens revisor fremlagt følgende materiale for SKAT:
| • | Virksomhedens regnskab for 2013 |
| • | Bogføringsjournal/kassekladde for 2013 |
| • | Kontospecifikationer for 2013 |
| • | Resultatopgørelse for 2013 |
| • | Kontoudskrifter for 2013 og 2014, dog uden angivelse af bank, kontonummer, kontohaver mm. |
| • | Efterangivelse af moms for 2013 af 3. april 2014 (dog ikke indberettet af virksomheden) |
Der foreligger desuden:
| • | VIES-indberetninger med købsoplysninger for bl.a. 3. og 4. kvartal 2013 med to tyske firmaer, [virksomhed4] GmbH (bilag 1 og 2 til SKATs afgørelse) og [virksomhed1] GmbH (Bilag 4 og 5 til SKATs afgørelse), som sælgere. Heraf fremgår følgende salg fra de to tyske selskaber til virksomheden i 2013: |
Periode: | År: | Måned: | Beløb: | Sælgers momsnr.: | Sælgers navn: |
4. kvartal | 2013 | Oktober | 158.850 kr. | [...2] | [virksomhed5] GmbH |
4. kvartal | 2013 | November | 106.900 kr. | [...2] | [virksomhed5] GmbH |
4. kvartal | 2013 | December | 106.690 kr. | [...2] | [virksomhed5] GmbH |
3. kvartal | 2013 | Juli | 161.670 kr. | [...2] | [virksomhed5] GmbH |
3. kvartal | 2013 | August | 203.290 kr. | [...2] | [virksomhed5] GmbH |
3. kvartal | 2013 | September | 137.140 kr. | [...2] | [virksomhed5] GmbH |
I alt: | 874.540 kr. | ||||
Periode: | År: | Måned: | Beløb: | Sælgers momsnr.: | Sælgers navn: |
4. kvartal | 2013 | Oktober | 220.660 kr. | [...3] | [virksomhed4] GmbH |
4. kvartal | 2013 | November | 180.960 kr. | [...3] | [virksomhed4] GmbH |
3. kvartal | 2013 | August | 104.380 kr. | [...3] | [virksomhed4] GmbH |
I alt: | 506.000 kr. |
Der fremgår også salg fra [virksomhed1] GmbH til virksomheden i 2014-2016, og fra [virksomhed4] GmbH til virksomheden i 2014.
| • | På baggrund af forespørgsel fra SKAT til de tyske skattemyndigheder om oplysninger vedrørende [virksomhed1] GmbH GmbHs salg til virksomheden i 1.-4. kvartal 2014, foreligger der kopi af uddrag af |
---”Jahreskonto” for virksomheden,
---fakturaer til virksomheden,
---fragtbreve fra [virksomhed6] vedrørende levering til ”[person2]” på virksomhedens adresse og
---kontoudtog vedrørende indbetalinger fra [finans1]s afdeling i [by2] vedrørende denne periode. På fragtbrevene er der kvitteret med en underskrift.
Det fremgår af svaret fra de tyske myndigheder, at [virksomhed1] GmbH har oplyst, at:
---[person3] var selskabets medarbejder med kontor i [by1], som står for formidlingen af ordrer og købsaftaler. Betalingen af regningerne skete via kontoen i [finans1] i danske kr.,
---indtil klageren overtog virksomheden fra sin far pr. 1. september 2012, havde de haft et løbende forretningsforhold med klagerens far i forhold til hans enkeltmandsvirksomhed ”[person2]”, som havde samme adresse som klagerens virksomhed. I en overgangsperiode havde de ikke fået ændret navnet på regninger og transportdokumenter.
Der foreligger ikke nogen underliggende bilag til VIES-indberetningerne fra [virksomhed1] GmbH vedrørende salg til virksomheden i 2013.
Virksomheden har bogført køb af varer fra [virksomhed1] GmbH i 3. og 4. kvartal 2013 med i alt 263.699 kr. på konto 2108.
| • | På baggrund af forespørgsel fra SKAT til de tyske skattemyndigheder om oplysninger vedrørende [virksomhed4] GmbHs salg til virksomheden i 2. og 3. kvartal 2014, foreligger der kopi af ”Kostenabstimmung”, fragtbreve og regninger vedrørende denne periode. På fragtbrevene fremgår det, at varerne er leveret på virksomhedens adresse, og der er kvitteret med, hvad der fremstår som virksomhedens stempel og en underskrift. |
Der foreligger ikke nogen underliggende bilag til VIES-indberetningerne fra [virksomhed4] GmbH vedrørende salg til virksomheden i 2013.
Virksomheden har ikke bogført køb af varer fra [virksomhed4] GmbH i 2013.
| • | Regninger: |
Bilags-nr. | Dato: | Ordre-/fakturanr.: | Sælger: | Køber: | Pris: | Vare: | Andet: |
1334 | 06.08.2013 | [...]2954 | [virksomhed7] BV | [virksomhed3] | 28.128,00 euro | 9.600 kg frossen kyllingebrystfilet | Levering: [virksomhed8], [Holland] |
1605 | 24.09.2013 | [...]9812 | [virksomhed7] BV | [virksomhed3] | 28.514,52 euro | 9.228 kg frossen kyllingebrystfilet | Levering: [virksomhed9] |
1214 | 04.07.2013 | 310 | [virksomhed3] | [virksomhed2] | 210.608,98 kr. inkl. moms | Kyllingebryst, 12.000 a 6x2 kg | Ingen angivelse af hverken kontonr., betalingsform eller -dato, leveringssted eller -tidspunkt |
2553 | 12.07.2013 | 10120 | [virksomhed3] | [virksomhed2] | 298.800,00 kr. inkl. moms | Kyllingebryst, 14.400 stk. | Kontant betaling ifølge faktura, betalingsdato angivet, kvitteret betalt, intet leveringssted eller -tidspunkt angivet |
1728 | 07.08.2013 | 10135 | [virksomhed3] | [virksomhed2] | 110.500,00 kr. inkl. moms | Kyllingebryst, 5.200 stk. | Kontant betaling ifølge faktura, betalingsdato angivet, kvitteret betalt, intet leveringssted eller -tidspunkt angivet |
1727 | 27.08.2013 | 10129 | [virksomhed3] | [virksomhed2] | 165.750,00 kr. inkl. moms | Kyllingebrystfilet, 7.800 stk. | Kontant betaling ifølge faktura, betalingsdato angivet, kvitteret betalt, intet leveringssted eller -tidspunkt angivet |
1729 | 13.09.2013 | 10135 | [virksomhed3] | [virksomhed2] | 172.125,00 kr. inkl. moms | Kyllingebrystfilet, 8.100 stk. | Kontant betaling ifølge faktura, betalingsdato angivet, kvitteret betalt, intet leveringssted eller -tidspunkt angivet |
2471 | 07.10.2013 | 10150 | [virksomhed3] | [virksomhed2] | 76.125,00 kr. inkl. moms | Kyllingebryst, 3.500 stk. | Kontant betaling ifølge faktura, betalingsdato angivet, kvitteret betalt, intet leveringssted eller -tidspunkt angivet |
2469 | 11.11.2013 | 10143 | [virksomhed3] | [virksomhed2] | 145.725,00 kr. inkl. moms | Kyllingebryst, 6.700 stk. | Kontant betaling ifølge faktura, betalingsdato angivet, kvitteret betalt, intet leveringssted eller -tidspunkt angivet |
Dertil kommer virksomhedens:
---bilag 774, som indeholder en række fakturaer fra [virksomhed10] ApS til virksomheden,
---bilag 779, som indeholder en faktura fra [virksomhed11] A/S til virksomheden, og
---bilag 785, som indeholder en række fakturaer [virksomhed12] A/S til virksomheden.
| • | Bankoverførsler: |
Bilagsnr.: | Dato: | Modtager: | Ordregiver: | Overført beløb: | Hævet hos ordregiver (inkl. gebyr på 400 kr.): |
1334 | 05.08.2013 | [virksomhed7] | [virksomhed2] | (28.128 euro =) 210.071,16 kr. | 210.471,16 kr. |
1605 | 17.09.2013 | [virksomhed7] | [virksomhed2] | (28.512 euro =) 212.990,34 kr. | 213.390,34 kr. |
| • | Regninger fra [virksomhed13] A/S, [virksomhed14], J.G.[virksomhed15] ApS, [virksomhed16] ApS (bilag 3 til SKATs afgørelse |
De to tyske selskaber [virksomhed4] GmbH og [virksomhed1] GmbH samt det hollandske selskab [virksomhed7] BV er alle inden for samme branche som virksomheden.
Det daværende selskab [virksomhed3], CVR-nr. [...4], med startdato den 27. februar 2013, som siden er opløst efter konkurs pr. 7. august 2015, var bl.a. registreret med bibranchen 467600 Engroshandel med andre råvarer og halvfabrikata. SKAT har konstateret, at [virksomhed3] ikke har angivet og indbetalt moms for 4. kvartal 2013 af de varer, som virksomheden har købt hos [virksomhed3]. I forbindelse med kontrol af [virksomhed3] har SKAT konstateret, at selskabet har indgået i svig med bl.a. moms.
Ifølge SKAT ses det kontonummer, som fremgår af fakturaerne fra [virksomhed3] (virksomhedens bilag 2553, 1728, 1727, 1729, 2471 og 2469), ikke umiddelbart at have tilknytning til [virksomhed3]. Der er anført ét kontonummer med 10 cifre på de første fire fakturaer og et andet med 11 cifre på de sidste to fakturaer, begge med registreringsnummer i [finans1]. Ifølge [finans1]s hjemmeside har et kontonummer hos dem altid 10 cifre.
Der har været afholdt møde mellem virksomhedens revisor og SKAT den 18. juni 2014, den 19. marts 2015 og den 29. november 2016.
SKAT har ved brev af 20. december 2016 anmodet [finans1] om klagerens og hans virksomheds bankkontoudtog for perioden 1. juli 2013 – 31. december 2016. På den baggrund foreligger der følgende oplysninger om virksomhedens og klagerens konti, som er tilknyttet [finans1]s afdeling på [adresse1] og [virksomhed17] på [adresse2]:
Reg. og kontonr.: | Tilhørende: | Fremlagt for perioden: |
”[finans1] Erhverv”: [...74] | [virksomhed2] | Kontoudtog for 1.7.2013 – 31.12.2016 |
”[finans1]”: [...86] | [virksomhed2] | Kontoudtog for 5.9.2014 – 31.12.2016 (oprettet i 2014, jf. SKAT) |
”[finans1]”: [...49] | [person4] | Kontoudtog for 1.7.2013 – 31.12.2016 |
[...39] | [person4] | Liste af posteringer udskrevet 17.6.2016 med bogføringsdatoer 3.1.2015, 13.6.2016 og 1. juli 2016 (oprettet i 2015, jf. SKAT) |
Ved gennemgang af kontoudtogene for virksomhedens kontonummer [...74] for 2. halvår 2013 og 2014 ses i alt 9 overførsler fra virksomheden til [virksomhed1] GmbH, heraf 4 i 2. halvår 2013. Overførslerne er på mellem 16.168 kr. og 83.707,96 kr. Der er i gennemsnit overført ca. 45.338 kr. pr. gang i perioden.
SKAT har sendt forslag til afgørelse til klageren den 9. november 2016, og der er sendt afgørelse den 31. januar 2017.
I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens første repræsentant fremlagt:
| • | Kopi af fakturaer fra [virksomhed12] A/S til virksomheden fra februar 2017 med underskrift, til illustration af, hvordan klageren kvitterer for varer |
| • | Uddrag af kontospecifikationer for virksomheden for perioden 01.01.2013 – 31.12.2013, printet den 8. marts 2017: |
---Konto 58000Bank
---Konto 58200Kasse
| • | E-mail-korrespondance mellem virksomhedens revisor og [virksomhed7]s fra perioden 5.-12. marts 2015, hvori revisoren beder om kopi af to regninger af hhv. 5. august 2013 på 210.471,16 dkr. og 17. september 2013 på 213.390,34 dkr. (bilag 1334 og 1605) og [virksomhed7]s på revisorens opfordring bekræfter at have modtaget betalingen for de to regninger fra ”... [virksomhed2], [virksomhed3]’s client”. |
| • | Kopi af regningerne: |
---Fakturanr. [...]2954 af 6. august 2013 fra [virksomhed7]s til [virksomhed3] på 28.128,00 euro og
---Fakturanr. [...]9812 af 24. september 2013 fra [virksomhed7]s til [virksomhed3] på 28.514,52 euro.
På begge regninger svarer datoen til leveringstidspunktet, og det fremgår, at der skal betales før levering.
I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens anden repræsentant endvidere fremlagt:
| • | Kopi af e-mail vedrørende fremsendelse af politianmeldelse den 1. februar 2021 med følgende tekst i emnefeltet: ”Anmeldelse vedrørende formodet svindel i forbindelse med misbrug af identitetsoplysninger ved udenlandske leverandører”. Selve anmeldelsen er ikke fremlagt. |
| • | Udskrift af en oversat samtale mellem klageren og en unavngiven chauffør, som [virksomhed4] GmbH angiveligt anvender |
| • | Kopi af en bankoverførsel foretaget af [finans1] den 4. juli 2013 på vegne af virksomheden til [virksomhed7] på 28.128,00 euro. Der er i alt hævet 210.608,98 kr. inkl. bankens gebyr på 400 kr. Af overførslen fremgår bl.a. teksten: |
”Til dækning af
CHICKEN BREAST, [virksomhed18]”
Det fremgår af Danmarks Statistiks Statistikbank, at den gennemsnitlige bruttoavance for ”515690 Anden engrosh. med råvarer og halvfabr. f.eks. textilfibre, bageri-/slagteriart.” i 2002 var 29,4 %, og at den gennemsnitlige bruttoavance for ”522200 Slagter- og viktualieforretninger” i 2002 var 38,8 %.
SKATs afgørelse
SKAT har for indkomståret 2013 forhøjet virksomhedens skattepligtige indkomst skønsmæssigt med i alt 2.336.404 kr.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”(...)
SKATs ændringer
Skat | Ændring | |
Selvangivet overskud af virksomhed | 429.637 kr. | |
Regulering af virksomhedens resultat jf. nedenstående sagsfremstilling og begrundelse | 2.336.404 kr. | 2.336.404 kr. |
Overskud af virksomhed er herefter | 2.766.041 kr. |
(...)
Ændring af virksomhedens skattepligtige indkomst
Punkt 1 | Kontant salg | 219.113 kr. |
Punkt 2 | Samhandel med [virksomhed3] | 858.935 kr. |
Punkt 3 | Samhandel med [virksomhed4] | 570.000 kr. |
Punkt 4 | Samhandel med [virksomhed1] | 627.216 kr. |
Punkt 5 | Difference imellem regnskab og selvangivelse | 61.140 kr. |
Sum | 2.336.404 kr. |
(...)
Beskrivelse af virksomheden
Virksomhedens SE-nr. [...1]
Virksomhedens navn [virksomhed2].
Der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, som har været momsregistreret siden 1. september 2012.
Virksomheden har desuden været registreret for A-skat, AM-bidrag og ATP siden 1. oktober 2012.
Virksomhedens branchekode er 10 11 90 Forarbejdning af andet kød. Virksomheden drives fra adressen [adresse1], [by1].
Sagsfremstilling og begrundelse
1.Ændring af salgsmoms og skattepligtig indkomst vedrørende konto 1000
(...)
1.4SKATs bemærkninger og begrundelse
Virksomhedens kontante varesalg for oktober, november og december 2013 er debiteret varesalgs- kontoen samt kontoen for salgsmoms, og krediteret kassen. For at tallene kan blive medregnet korrekt betyder det, at beløbene først skal tilbageføres og derefter bogføres korrekt – altså skal beløbene medregnes to gange på kontoen for salgsmoms og tilsvarende de andre to konti.
Dato | Bilagsnummer | Tekst | Bruttobeløb | Moms |
31-10-2013 | 2454 | Kontant salg oktober | 41.760,00 | 8.352,00 |
30-11-2013 | 2455 | Kontant salg november | 39.450,00 | 7.890,00 |
31-12-2013 | 2456 | Kontant salg december | 41.760,00 | 8.352,00 |
I alt | 24.594,00 |
Den samlede ændring af virksomheden salgsmoms bliver herefter (2x24.594)kr. 49.188 kr.
Regulering af virksomhedens skattepligtige indkomst
Det fremgår af den korrigerede saldobalance, som er afleveret til SKAT på mødet af d. 18. juni 2014, at det samlede varesalg på konto 1000 Varesalg, kontant og DK er bogført med 5.252.525 kr.
Tidligere er der bogført og medregnet 5.033.413 kr. i virksomhedens skattepligtige indkomst fra konto 1000 Varesalg, kontant og DK. Virksomhedens skattepligtige indkomst forhøjes med difference
(5.252.525 kr.-5.033.413)kr. = 219.113 kr. jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.
1.5 SKATs bemærkninger og begrundelse efter modtagelse af indsigelser.
Da virksomheden ikke er kommet med bemærkninger til SKAT’s forslag af d. 9. november 2016, fastholder SKAT sit forslag til afgørelse.
2.Ændring af købsmoms og skattepligtig indkomst vedrørende bogført samhandel med [virksomhed3]ApS
(...)
2.2.Jeres bemærkninger
Der er modtaget følgende på mail fra virksomhedens repræsentant [person1] d. 16. december 2016.
Min klient og jeg er ikke enig i forslaget og kommer med bemærkninger her:
Min klient driver en mindre butik med slagteri, som han for nylig har overtaget fra sin far. Det drejer sig om en mindre familievirksomhed, som har fungeret upåklageligt i 39 år. Jeg har selv været revisor for virksomheden i det meste af denne periode.
Der må klart nok være sket en misforståelse omkring det store beløb. Der har før været tilfælde af misbrug af CVR-nr. Det er åbenbart nemt inden for den branche at købe varer fra en tysk kødgrossist og opgive et andet CVR-nr. Også at få fabrikeret stempel med en anden slagters navn og adresse med CVR-nr. på.
SKAT har ikke ved de fremlagte oplysninger fra de tyske myndigheder dokumenteret, hvem der har betalt for de påståede varer leverancer fra [virksomhed4] GmbH og [virksomhed1] Gmbh. Dette er helt essentielt for sagen, og skal klarlægges før SKAT kan træffe en afgørelse i sagen. SKAT må anmode de tyske myndigheder om at undersøge dette hos selskaberne. En afgørelse truffet på det nuværende grundlag savner helt klart dokumentation for leverancer fra [virksomhed4] GmbH og [virksomhed1] Gmbh.
Min klient har selv foretaget rejse til [Tyskland] for at få dokumentation for, hvem der skulle have bestilt og leveret varerne. [virksomhed4] GmbH og min klient kender ikke hinanden og min klient er i gang med at undersøge blandt andet den tyske sælger [virksomhed4] Gmbh i [Tyskland] om hvem der havde bestilt de varer SAMT BETALING AF DISSE. Dette bør imidlertid være SKAT og de tyske myndigheders opgave!
Det er dog klart for enhver, at der ingen fornuft kan være i, at min klient skulle have bestilt det store parti til den værdi. Han driver en mindre forretning, som slet ikke har kapacitet til at opbevare det volumen og heller ikke kundekreds til at afsætte det.
Min klient har for nylig overtaget forretningen fra sin far, og nu driver han den med et par ansatte og en stor daglig egen arbejdsindsats. Han har en udearbejdende hustru og tre børn, og han må dreje nøglen om og lukke sin forretning, hvis kravet fra SKAT fastholdes.
Jeg hører derfor gerne fra SKAT, om SKAT vil undersøge betalingstransaktionerne, samt om der ikke er mulighed for at se på sagen med friske øjne, og gerne med et humant blik, da det enorme beløb ikke hører til i virkelighedens verden.
Hvis ikke der findes en ordentlig løsning, kan min klient i yderste fald blive nødt til at lukke forretningen, fyre de ansatte og selv være henvist til kontanthjælp.
Min klient er enig i at betale moms tilbage for 2 stk. varekøb i Tyskland med kr. 214.733,
(...)
2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Følgende bilag består alene af bankoverførselsbilag i de udleverede bilagsmapper. Der er ifølge bilagene sket bankoverførsel til [virksomhed7] i Holland. Der er beregnet dansk moms. Revisor [person1] har ved møde den 18. juni 2014 erkendt, at der ikke skal beregnes dansk moms af beløbene.
Der er ved mødet den 13. april 2015 modtaget bilag 1334 og 1605 fra handlen mellem [virksomhed7]s i Holland og [virksomhed3] ApS. Betalingstransaktionen er dokumenteret med bilag 1605 og 1334 fra den oprindelige bogføring.
Dato | Bilag | Tekst | Bruttobeløb | Bogf nettobeløb | Bogført købsmoms | Beregnet erhvervelsesmoms |
05-08-13 | 1334 | Kylling | 210.471,16 kr. | 168.376,93 kr. | 42.094,23 kr. | 52.617,79 kr. |
17-09-13 | 1605 | 10 Pallets breasts | 213.390,34 kr. | 170.712,27 kr. | 42.678,07 kr. | 53.347,50 kr. |
Sum | 423.861,50 kr. | 339.089 kr. | 84.772 kr. | 105.965,29 kr. |
(...)
Som følge af reguleringen af købsmomsen bliver virksomhedens vareforbrug forhøjet, idet bilag 1334 og 1605 ikke skal trækkes fra i virksomhedens vareforbrug med nettobeløb men med bruttobeløbet. Det giver en nedsættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst med henvisning til statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. på 84.772,30 kr. Der er således givet fradrag for henholdsvis 210.471 kr. og 213.390 kr. svarende til den dokumenteret betaling.
Ved gennemgang af den bogførte samhandel med [virksomhed3] og de underliggende bilag er følgende konstateret:
Der er bogført samhandel med [virksomhed3] på konto 2100 med bilag 1214, 1334, og bilag 1605. Bilag 1334 og 1605 er fra [virksomhed7]s i Holland udsted til [virksomhed3], men betalingen er sket fra [virksomhed2] til [virksomhed7].
Bilag 1214 er fra [virksomhed3] udstedt til [virksomhed2]. Der fremgår ikke nogle betalingsoplysninger og betalingsbetingelser på fakturaen. Bilag har faktura nummer 310 og er dateret den 4. juli 2013. Det anses ikke for sandsynligt, at der ved normal samhandel bliver udskrevet en faktura ved salg for 168.487,18 kr. uden angivelse af betalingsoplysninger og betalingsbetingelser. Fakturanummer 310 falder ud af fakturarækkefølgen. Denne faktura er anderledes i sin opbygning end de bogførte fakturaer på konto 2123.
Der foreligger ingen dokumentation for betalingen af bilag 1214 til [virksomhed3]. Såfremt sælger ikke på nuværende tidspunkt har modtaget betaling er kravet forældet.
Der er ved det bogførte bilag 1214 fratrukket købsmoms med 42.121,80 kr. og varekøb med 168.487,18 kr. på varekøbskontoen 2100. Med henvisning til momslovens § 37 og momsbekendt- gørelsens § 84 godkendes der ikke fradrag for den bogførte købsmoms 42.121,80 kr.
Med henvisning til statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. godkendes der ikke fradrag for det bogførte varekøb med 168.487,18 kr.
Der er ved gennemgang af varekøbeskonto 2123 benævnt ” [virksomhed3],” konstateret 6 posteringer med en nettosaldo på 775.220 kr. og en samlet saldo vedrørende købsmoms på 193.805 kr.
De 6 posteringer har bilagsnumre nævnt i den datorækkefølge de er posteret
Faktura dato | Bilag | Nettobeløb | Købsmoms | Faktura nummer | Mængde |
12. juli 2013 | 2553 | 239.040 kr. | 59.760 kr. | 10120 | 14.400 kg. a 20,75 |
7. august 2013 | 1728 | 88.400 kr. | 22.100 kr. | 10135 | 5.200 kg. a 21,25 |
27. august 2013 | 1727 | 132.600 kr. | 33.150 kr. | 10129 | 7.800 kg a 21,25 |
13. september 2013 | 1729 | 137.700 kr. | 34.425 kr. | 10135 | 8.100 kg. a 21,25 |
7. oktober 2013 | 2471 | 60.900 kr. | 15.225 kr. | 10150 | 3.500 kg. a 21,75 |
11. november 2013 | 2469 | 116.580 kr. | 29.145 kr. | 10143 | 6.700 kg a 21,75 |
Sum | 775.220 kr. | 193.805 kr. |
Det er ikke dokumenteret, at der er sket betaling fra din virksomhed til [virksomhed3]. Betalingen fremgår ikke af de bankkontoudtog, som SKAT har modtaget på konto [...48]
Det skal bemærkes, at fakturaerne ikke har fortløbende fakturanummer, og det bankkontonummer som fremgår af fakturaerne ikke umiddelbart ses at have tilknytning til virksomheden [virksomhed3]. Der er to fakturaer med nummer 10135.
Der er købt chickenbreastfillets hos [virksomhed7]s med fakturering igennem [virksomhed3] med levering af henholdvis 9.600 kg. d. 6. august 2013 (bilag 1334) og levering af 9.228 kg d. 24. september 2013 (bilag 1605).
Det virker dermed usandsynligt, at din virksomhed dagen efter nemlig d. 7. august 2013 køber yderligere 5.200 kg hos [virksomhed3]. Og der denne gang ikke skal ske betaling direkte til [virksomhed7]s. Der bliver dermed på blot to dage i august 2013 købt 14.800 kg. chickenbreastfillets gennem [virksomhed3].
Din virksomhed har ifølge bogføringen købt 76.528 kg hos [virksomhed3] i en periode på 4 måneder.
Der ses ikke at være samhandel med [virksomhed3] i perioden før juli 2013.
Virksomheden køber herudover også kylling- produkter gennem øvrige leverandør i hele 2013 som f.eks. [virksomhed14] og [virksomhed13].
Det er SKATs opfattelse, at de omhandlende leverancer har været led i momskarruselligene handel med varepartier, som stammer fra udenlandske producenter eller mellemhandlere, og som er handlet gennem en række danske virksomheder, hvorved der er unddraget et betydeligt momsbeløb i Danmark.
SKAT lægger i den forbindelse til grund at
| - | Varepatierne har været bestemt for dine kunder, men er fakturaret fra de udenlandske leve- randører til virksomheder her i landet ([virksomhed3]) |
| - | Vedrørende de leverancer som du har købt hos [virksomhed3] har SKAT konstateret at [virksomhed3] ikke har angivet og indbetalt moms for 4. kvartal 2013. |
Det er SKATs opfattelse, at du vidste eller burde vide, at [virksomhed3] ApS ikke ville kunne betale den moms, som er knyttet til de leverancer du angiveligt har modtaget fra virksomheden, da du i realiteten har overført de momsbeløb, som skulle angives og betales af [virksomhed3] til [virksomhed7]s
SKAT kan således ikke godkende den bogførte købsmoms med 193.805 kr. jf. momslovens § 37 og der foretages en regulering i den skattepligtige indkomst jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. med 775.220 kr.
(...)
Den samlede ændring i punkt 2 vedrørende virksomhedens skattepligtige indkomst udgør
Ikke korrekt beregnet købssmoms | -84.772,30 kr. |
Bilag nr. 1214 godkendes ikke | +168.487,18 kr. |
Ikke godkendt samhandel med [virksomhed3] | +775.220,00 kr. |
Sum af ændring | 858.935,00 kr. |
2.5.SKATs bemærkninger og begrundelse efter modtagelse af indsigelser.
Det fremgår i mail af d. 16. december 2016 fra virksomhedens repræsentant [person1] at skatte- yder er enig i reguleringen på 214.733 kr. som følge af 2 stk. varekøb i Tyskland.
(...)
Der fremgår ikke bemærkninger i indsigelsen til de skattemæssige reguleringer vedrørende sam- handlen med [virksomhed3] ApS. SKAT fastholder ændringen af den skattepligtige indkomst på 858.935 kr. Der henvises til ovenstående afsnit for nærmere begrundelse og talmæssig opgørelse. SKAT fastholder, at virksomheden ikke kan få fradrag for udgifter, virksomhed ikke har haft jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. Det fremgår af statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, at det alene er udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, der kan fradrages.
3. Ændring af virksomhedens momstilsvar og skattepligtig indkomst som følge af indberetninger
fra [virksomhed4] GmbH. (VIES)
3.1.De faktiske forhold
(...)
3.2.Jeres bemærkninger
Virksomhedens indsigelser er modtaget pr. mail d. 16. december 2016 fra virksomhedens repræsentant [person1].
Der henvises til punkt 2.2 hvor indsigelsen fremgår i sin helhed.
3.3.Retsregler og praksis
(...)
3.4.SKATs bemærkninger og begrundelse
Med baggrund i oplysningerne fra de tyske myndigheder finder SKAT det sandsynligt og dokumenteret, at din virksomhed har modtaget leverancer fra [virksomhed4].
Da købet på 506.000 kr. er udeholdt af den løbende bogføring anses den indtjening, der er opnået ved videresalg, for ligeledes at være udeholdt af den løbende bogføring. SKAT har ikke kendskab til hvilke købere, der har aftaget varerne.
Det er oplyst til SKAT, at der er mulighed for at virksomhedens momsnummer er blevet misbrugt. Virksomheden vil ikke vedkende sig de køb, som [virksomhed4] har oplyst til VIES- eu køb/salg.
SKAT finder, at din virksomhed har foretaget køb hos [virksomhed4] for perioden 3. og 4. kvartal 2013. [virksomhed4] er en virksomhed inden for samme branche. Det er dokumenteret, at der i perioden 2. og 3. kvartal 2014 er sket samhandel med [virksomhed4]. Der er købt for 506.000 kr. i perioden 3. og 4. kvartal 2013, hvilket ikke anses for at være et usandsynligt beløb i forhold til det øvrige bogførte varekøb. Virksomheden har i regnskabet for indkomståret 2013 opgjort virksomhedens varekøb til 13.560.163 kr.
SKAT skønner med baggrund i de indsendte regnskabsoplysninger (saldobalance som er modtaget på 18. juni 2014) et yderligere salg på 570.000 kr.
Det yderligere salg er skønnet til 570.000 kr. ud fra den bruttoavance virksomheden har i saldobalancen 2013. Saldobalancen 2013 viser en bruttoavance på 11,13 %.
Beregningen er foretaget således:
1.698.439x 100/15.258.603 = 11,13 %
Et yderligere skønnet salg på 570.000 kr. giver en manglende angivelse og afregning af salgsmoms på (570.000 x 20 %) = 114.000 kr.
Din virksomheds resultat bliver tillagt yderligere 570.000 kr. Beløbet er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c. hvoraf det fremgår at al indtjening i virksomhedens skal beskattes.
Ifølge skattekontrollovens § 3 skal dit skatteregnskab opfylde betingelserne i bekendtgørelse nr. 594 af 12/06/2006 om skattemæssige krav til regnskab.
Desuden skal regnskabet også opfylde kravene i bogføringsloven, jf. bogføringslovens § 1
(...)
Det skal bemærkes, at det ikke for fremtidige indkomstår kan forventes, at SKAT vil anerkende en bruttoavance på dette års niveau, idet der er tale om en forholdsvis lav procent set i forhold til branchen.
3.5. SKATs bemærkninger og begrundelse efter modtagelse af indsigelser.
SKAT har modtaget indsigelser vedrørende dette punkt. SKAT har følgende begrundelser:
SKAT har ifølge indberetning i VIES-systemet fået oplyst, at virksomheden har købt varer hos [virksomhed4]. VIES er et fællessystem der benyttes inden for EU hvor afgiftspligtige personer, der leverer varer inden for Fællesskabet, indberetter deres samlede leverancer for hvert kvartal til hver afgiftspligtig person i en anden medlemsstat. De oplysninger, SKAT har modtaget i VIES tilkendegiver dermed, at der er en dansk virksomhed med CVR-nr. [...1], som har købt varer fra [virksomhed4]. SKAT vedlægger som bilag 1 en oversigt over de oplysninger, der fremkommer i VIES vedrørende [virksomhed4]. Det fremgår af VIES, at [virksomhed4] har indberettet et salg til din virksomhed i 2013 med 506.000 kr. fordelt over 3 måneder. Det fremgår af VIES, at [virksomhed4] har indberettet et salg til din virksomhed i 2014 med 3.082.305 kr.
SKAT har herefter henvendt sig til de tyske skattemyndigheder, for yderligere oplysninger omkring den samhandel, der har været mellem den tyske leverandør [virksomhed4] og den danske virksomhed [virksomhed2] med CVR-nr. [...1].
De tyske skattemyndigheder har fra [virksomhed4] fået bekræftet, at varerne er leveret på adres- sen [adresse1], [by1]. Det tyske selskab [virksomhed4] benytter deres egen transportmidler til leveringen, så der er ikke benyttet et eksternt fragtfirma. Det tyske selskab [virksomhed4] oplyser, at der sker betaling direkte til chaufføren ved levering på den danske adresse [adresse1], [by1]. SKAT har dermed ikke mulighed for at fremlægge et dokumenteret transaktionsspor af betalingerne til den tyske leverandør.
SKAT har indhentet bankkontoudtog for din konto i [finans1] på konto [...74]. Af disse bankkontoudtog fremgår der ikke betalinger til den tyske virksomhed – hvilket er i overensstemmelse med de oplysninger, som [virksomhed4] afgiver omkring betalingen.
SKAT har konstateret kontante hævninger således.
Dato | Beløb |
26. juli 2013 | 200.000 kr. |
26. august 2013 | 100.000 kr. |
5. september 2013 | 150.000 kr. |
30. september 2013 | 200.000 kr. |
23. oktober 2013 | 150.000 kr. |
Sum | 800.000 kr. |
Det fremgår som et argument i indsigelsen til SKAT, at der ikke er dokumenteret, hvem der har betalt for de påstået vareleverancer, og at det er essentielt for sagen.
SKAT kan således konstatere, at der gentagende gange har været mange kontanter tilstede i din virksomhed, og det dermed har været muligt for dig at betalt leverancerne ved ankomst til din virksomheds adresse.
Da salget ikke ses, at være registeret på virksomhedens bankkonto må det antages at beløbene er modtaget kontant, hvilket ligeledes kan have medgået til betaling af leverancer.
SKAT finder, at det ikke har været muligt at dokumentere en betaling til de enkelte leverancer, hvilket skyldes det ikke er muligt at følge de kontanter, som din virksomhed har været i besiddelse af i forbindelse med køb og salg af de enkelte leverancer. Hvorved transaktionsporet/kontrolsporet ikke er intakt.
Det fremgår som et argument i indsigelsen, at din virksomhed ikke har kapacitet til at opbevare leverancer af denne volumen og heller ikke har kundekreds til at afsætte den mængde. SKAT kan som også tidligere oplyst konstatere ud fra regnskabet, som er fremsendt til SKAT, at der er bogført varekøb på 13.475.391 kr. En stikprøvevis gennemgang af de fremsendte kontospecifikationer viser at det jævnligt sker, at virksomheden foretaget køb i størrelsen 100.000 -200.00 kr.
Tabellen viser alene stikprøver af køb i periode november og december 2013. Tabellen er ikke et udtryk for samtlige køb i perioden, men alene et udsnit af de køb, som ligger på over 100.000 kr.
Dato | Leverandør | Beløb |
12-12-2013 | [virksomhed13] | 162.289 kr. |
14-12-2013 | [virksomhed14] | 179.100 kr. |
30-12-2013 | [virksomhed15] | 148.275 kr. |
04-11-2013 | [virksomhed16] | 218.487 kr. |
20-11-2013 | [virksomhed16] | 218.487 kr. |
05-12-2013 | [virksomhed16] | 145.687 kr. |
05-12-2013 | [virksomhed16] | 101.675 kr. |
09-12-2013 | [virksomhed16] | 132.250 kr. |
Sum | 1.306.250 kr. |
Ovenstående fakturaer vedlægges som bilag 3
Din virksomhed hjemtager i gennemsnit varer for 1 million kroner om måneden. SKAT kan således konstatere, at det ikke er korrekt, at virksomheden ikke har kapacitet til de leverancer, som fremgår af VIES.
SKAT har modtaget underliggende bilag i form af nogle fakturaer, fragtdokumenter for levering. Dokumentationen vedlægges som bilag 2. Det skal bemærkes, at bilagene tidligere er udleveret til din revisor [person1] i forbindelse med hans fremmøde hos SKAT d. 29. november 2016. På CMR-fragtbrevet fremgår det, at leveringen har været på din virksomhedsadresse – [adresse1], [by1]. Bekræftelse af modtagelsen er sket med dit virksomhedsstempel og en underskrift. De bilag, som SKAT har modtaget fra de tyske skattemyndigheder, er stikprøver for den samhandel der er sket.
Det fremgår af VIES, at der har været leveringer fra [virksomhed4] til din adresse i perioden fra august 2013 til oktober 2014. SKAT formoder, at virksomheden ville reagere, når der kommer fragtbil med leverancer af kød, såfremt denne levering ikke sker på baggrund af en aftale. Der er tale om leveringer til virksomheden i en periode på over 1 år. Ud fra de CMR-fragtbrev, som er modtaget fra de tysk skattemyndigheder har der i perioden 1. april 2014 til 30. september 2014 været leveringer 16 gange på din virksomheds adresse i de 6 måneder. SKAT finder, at med så mange leveringer på din virksomheds adresse, at der reelt er tale om leveringer i henhold til aftale.
Det fremgår af indsigelsen, at der har været foretaget en rejse til [Tyskland] ([virksomhed4]). SKAT har ikke modtaget oplysning, om hvilket resultat din rejse til leverandøren [virksomhed4] har resulteret i.
Ud fra ovenstående argumenter finder SKAT det sandsynliggjort, at din virksomhed har modtaget og betalt for leverancer fra den tyske leverandør [virksomhed4].
SKAT fastholder sit forslag af d. 9. november 2016.
4.Ændring af virksomhedens momstilsvar og skattepligtig indkomst som følge af indberetninger fra [virksomhed1]. (VIES)
4.1. De faktiske forhold
(...)
4.2.Jeres bemærkninger
Virksomhedens indsigelser er modtaget pr. mail d. 16. december 2016 fra virksomhedens repræsentant [person1].
Der henvises til punkt 2.2 hvor indsigelsen fremgår i sin helhed.
4.3. Retsregler og praksis
(...)
4.4.SKATs bemærkninger og begrundelse
Med baggrund i oplysningerne fra de tyske myndigheder finder SKAT det sandsynligt og dokumenteret, at din virksomhed har modtaget leverancer fra [virksomhed1] GmbH.
Da købet på 874.546 kr. er delvist udeholdt af den løbende bogføring anses den indtjening, der er opnået ved videresalg, ligeledes for at være delvist udeholdt af den løbende bogføring. SKAT har ikke kendskab til hvilke købere, der har aftaget varerne.
Det er oplyst til SKAT, at der er mulighed for at virksomhedens momsnummer er blevet misbrugt idet virksomheden ikke vil vedkende sig alle de køb som [virksomhed1] GmbH har oplyst til VIES- EU køb/salg.
SKAT finder det sandsynligt, at din virksomhed har foretaget samtlige køb hos [virksomhed1] GmbH for perioden 3. og 4. kvartal 2013. [virksomhed1] GmbH og din virksomhed er inden for samme branche. Det er dokumenteret, at der i perioden 2014 er sket samhandel med [virksomhed1] GmbH. Din virksomhed har i perioden 3. og 4. kvartal 2013 bogført samhandel med virk- somheden. Der er indberettet køb for 874.546 kr. i perioden 3. og 4. kvartal 2013, hvilket ikke anses for at være et usandsynligt beløb i forhold til det øvrige bogførte varekøb. Virksomheden har i regn- skabet for indkomståret 2013 opgjort virksomhedens varekøb til 13.560.163 kr.
SKAT skønner med baggrund i de indsendte regnskabsoplysninger (saldobalancen som er modtaget d. 18. juni 2014) et yderligere salg
Det yderligere salg er beregnet således:
Varekøb ifølge VIES oplysninger [virksomhed1] GmbH | 874.546 kr. |
Bogført varekøb fra [virksomhed1] GmbH | 263.699 kr. |
Difference i varekøb | 610.847 kr. |
Det yderligere salg er skønnet til 680.000 kr. ud fra den bruttoavance virksomheden har i saldobalancen 2013. Saldobalancen 2013 viser en bruttoavance på 11,13 %.
Beregningen er foretaget således:
1.698.439x 100/15.258.603 = 11,13 %
Et yderligere skønnet salg på 680.000 kr. giver en manglende angivelse og afregning af salgsmoms på (680.000 x 20 %) = 136.000 kr.
Din virksomheds resultat bliver tillagt yderligere 680.000 kr. Beløbet er skattepligtigt jf. statsskatte- lovens § 4 stk. 1 litra c. hvoraf det fremgår at al indtjening i virksomheden skal beskattes.
Ifølge skattekontrollovens § 3 skal dit skatteregnskab opfylde betingelserne i bekendtgørelse nr. 594 af 12/06/2006 om skattemæssige krav til regnskab.
Desuden skal regnskabet også opfylde kravene i bogføringsloven, jf. bogføringslovens § 1
Ifølge momslovens § 4, stk. 1 skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget (indkomsten) jf. momslovens § 27, stk. 1. Ifølge SKM 2014.783 SKAT skal efteropkrævningen udgøre 20 % af den pris, som er betalt af køber.
(...)
Der er bogført samhandel på konto 2108[virksomhed1] således:
Faktura dato | Bilag | Bruttobeløb | Købsmoms | Nettobeløb |
18. juli 2013 | 1264 | 16.168,00 kr. | 3.233,60 kr. | 12.934,40 kr. |
26. juli 2013 | 1296 | 70.980,55 kr. | 14.196,11 kr. | 56.784,44 kr. |
28. august 2013 | 1467 | 82.248,34 kr. | 16.449,67 kr. | 65.798,67 kr. |
25. september 2013 | 1673 | 76.302,12 kr. | 15.260,42 kr. | 61.041,70 kr. |
31. oktober 2013 | 1976 | 18.000,00 kr. | 3.600,00 kr. | 14.400,00 kr. |
Sum | 263.699,00 kr. | 52.739,00 kr. | 210.959,00 kr. |
Den del af samhandlen, som fremgår af bogføringen, er ikke bogført korrekt. Virksomheden har ved sin bogføring posteret bilagene 1264,1296,1467,1673,1976 som almindelig køb af danske varer, hvorved der er beregnet købsmoms med 20 % af vederlaget. Det fremgår af momslovens § 31, at erhvervelsesmomsen skal beregnes af vederlaget for varen. Dermed skal købsmomsen beregnes som 25 % af vederlaget for varerne. Købsmomsen udgør ikke 52.739 kr. men (263.699 x 25 %) = 65.924 kr. Hvorved der er fratrukket (65.924-52.739)kr. 13.185 kr. for lidt, som virksomhedens momstilsvar reguleres med.
Der skal beregnes erhvervelsesmoms af den bogførte samhandel med [virksomhed1] GmbH. Erhvervelsesmomsen beregnes som 25 % af 263.699 kr. jf., momslovens § 31. Erhvervelsesmomsen udgør dermed 65.924 kr.
Som følge af regulering til den bogførte købsmoms på konto 2108[virksomhed1] bliver virksomhedens vareforbrug forhøjet, da vareforbruget ikke skal påvirkes med nettobeløbet, men med bruttobeløbet. Det giver en nedsættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst med henvisning til statsskattelo- vens § 6 stk. 1 litra a. med 52.739 kr.
(...)
Det skal bemærkes, at det ikke for fremtidige indkomstår kan forventes, at SKAT vil anerkende en bruttoavance på dette års niveau. Idet der er tale om en forholdsvis lav procent set i forhold til branchen.
Det skal bemærkes, at der ikke er foretaget reguleringer for 1. og 2. kvartal 2013, idet perioderne er
forældet jf. skatteforvaltningslovens § 31.
Den samlede ændring i punkt 4 vedrørende købsmoms udgør | |
Ikke korrekt beregnet købsmoms | -13.185 kr. |
Erhvervelsesmoms i punkt 4 | |
Beregnede erhvervelsesmoms | 65.924 kr. |
Salgsmoms i punkt 4 Skønnet yderligere salgsmoms | 136.000 kr. |
Den samlede ændring i punkt 4 vedrørende virksomhedens skattepligtige indkomst udgør | |
Skønnet yderligere omsætning | 680.000 kr. |
Ikke korrekt beregnede købsmoms | -52.739 kr. |
Regulering | 627.216 kr. |
. 4.5.SKATs bemærkninger og begrundelse efter modtagelse af indsigelser.
SKAT har modtaget indsigelser vedrørende dette punkt. SKAT har følgende begrundelser:
SKAT har ifølge indberetninger i VIES-systemet fået oplyst, at virksomheden har købt varer hos [virksomhed1] Gmbh. VIES er et fællessystem der benyttes inden for EU hvor afgiftspligtige personer, der leverer varer inden for Fællesskabet, indberetter deres samlede leverancer for hvert kvartal til hver afgiftspligtig person i en anden medlemsstat.
De oplysninger, SKAT har modtaget i VIES tilkendegiver dermed, at der er en dansk virksomhed med CVR-nr. [...1], som har købt varer fra [virksomhed1] Gmbh. SKAT vedlægger som bilag 4 en oversigt over de oplysninger, der fremkommer i VIES vedrørende [virksomhed1] Gmbh. Det fremgår af VIES, at [virksomhed1] Gmbh har indberettet et salg til din virksomhed i 2013 med 874.540 kr. fordelt over 3 måneder. Det fremgår af VIES, at [virksomhed1] Gmbh har indberettet et salg til din virksomhed i perioden 2013-2016 med 4.958.777 kr.
SKAT har herefter henvendt sig til de tyske skattemyndigheder, for yderligere oplysninger omkring den samhandel, der har været mellem den tyske leverandør [virksomhed1] Gmbh og den danske virksomhed [virksomhed2] med CVR-nr. [...1].
De tyske skattemyndigheder har fra [virksomhed1] Gmbh fået bekræftet, at varerne er leveret på adressen [adresse1], [by1]. Det tyske selskab [virksomhed1] Gmbh benytter [virksomhed6] som transportør. Det fremgår af de underliggende bilag, som SKAT har modtaget fra de tyske myndigheder
Din virksomhed har foretaget køb fra [virksomhed1] Gmbh i 3 og 4. kvartal 2013. Dette frem- går af bogføringen. Det fremgår af oplysninger fra VIES at der er foretaget køb for 874.540 kr. i 3 og 4. kvartal 2013. Vedlagt som bilag 4
SKAT har indhentet bankkontoudtog for din konto i [finans1] på konto [...74]. Af disse bankkontoudtog fremgår der ikke yderligere betalinger til den tyske virksomhed.
SKAT har konstateret kontante hævninger således.
Dato | Beløb |
26. juli 2013 | 200.000 kr. |
26. august 2013 | 100.000 kr. |
5. september 2013 | 150.000 kr. |
30. september 2013 | 200.000 kr. |
23. oktober 2013 | 150.000 kr. |
Sum | 800.000 kr. |
Det fremgår som et argument i indsigelsen til SKAT, at der ikke er dokumenteret, hvem der har betalt for de påstået vareleverancer, og at det er essentielt for sagen.
SKAT kan således konstatere, at der gentagende gange har været mange kontanter tilstede i din virksomhed, og det dermed har været muligt for dig at betalt leverancerne direkte til [person3]. [person3] er [virksomhed1] Gmbh medarbejder i Danmark, og han står for formidlingen af ordrer og købsaftaler. Det fremgår af betalingsdokumentationen fra de tyske skattemyndigheder, at der er ske betaling fra en konto i [finans1] [by2] afdelingen. Din konto i [finans1] er tilknyttet afdelingen på [adresse1].
Da salget ikke ses, at være registeret på virksomhedens bankkonto må det antages, at beløbene er modtaget kontant, hvilket ligeledes kan have medgået til betaling af leverancer.
SKAT finder, at det ikke har været muligt at dokumentere en betaling til de enkelte leverancer, hvilket skyldes det ikke er muligt at følge de kontanter, som din virksomhed har været i besiddelse af i forbindelse med køb og salg af de enkelte leverancer. Hvorved transaktionsporet/kontrolsporet ikke er intakt.
Det fremgår som et argument i indsigelsen, at din virksomhed ikke har kapacitet til at opbevare le- verancer af denne volumen og heller ikke har kundekreds til at afsætte den mængde. SKAT kan som også tidligere oplyst konstatere ud fra regnskabet, som er fremsendt til SKAT, at der er bogført varekøb for i alt 13.475.391 kr. En stikprøvevis gennemgang af de fremsendte kontospecifikationer viser at det jævnligt sker, at virksomheden foretaget køb i størrelsen 100.000 -200.00 kr.
Tabellen viser alene køb i periode november og december 2013, og ikke samtlige men alene et ud- snit af de køb som ligger på over 100.000 kr.
Dato | Leverandør | Beløb |
12-12-2013 | [virksomhed13] | 162.289 kr. |
14-12-2013 | [virksomhed14] | 179.100 kr. |
30-12-2013 | [virksomhed15] | 148.275 kr. |
04-11-2013 | [virksomhed16] | 218.487 kr. |
20-11-2013 | [virksomhed16] | 218.487 kr. |
05-12-2013 | [virksomhed16] | 145.687 kr. |
05-12-2013 | [virksomhed16] | 101.675 kr. |
09-12-2013 | [virksomhed16] | 132.250 kr. |
Sum | 1.306.250 kr. |
Ovenstående fakturaer vedlægges som bilag 3
Din virksomhed hjemtager i gennemsnit varer for 1 million kroner om måneden. SKAT kan således konstatere, at det ikke er korrekt, at virksomheden ikke har kapacitet til de leverancer, som fremgår af VIES.
SKAT har i forbindelse med forespørgelsen til Tyskland modtaget underliggende bilag i form af nogle fakturaer, fragtdokumenter for levering.
Dokumentationen vedlægges som bilag 5. Det skal bemærkes, at bilagene tidligere er udleveret til din revisor [person1] i forbindelse med hans fremmøde hos SKAT d. 29. november 2016. På CMR-fragtbrevet fremgår det, at leveringen har været på din virksomhedsadresse – [adresse1],[by1]. De bilag, som SKAT har modtaget fra de tyske skattemyndigheder, er stikprøver for den samhandel der er sket.
Ud fra de ovenstående argumenter finder SKAT det sandsynliggjort, at din virksomhed har handlet i overensstemmelse med de indberetninger, som din tyske leverandør har oplyst til VIES. SKAT fastholder sit forslag til ændring med en regulering vedrørende en samlede levering til din virksomhed på 874.540 kr. fra [virksomhed1] Gmbh. Der henvist til punkt 4.4 vedrørende den talmæssige opstilling og en nærmere begrundelse.
(...)
5.Ændring af virksomhedens skattepligtige indkomst
5.1.De faktiske forhold
Der er selvangivet et overskud af virksomhed på 429.637 kr. Regnskabet for indkomståret 2013 viser et skattepligtig overskud på 490.777 kr.
5.2.Jeres bemærkninger
Der er ikke modtaget indsigelser til dette punkt.
5.3.Retsregler og praksis
Efter statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c er al indkomst skattepligtig.
5.4.SKATs bemærkninger og begrundelse
Der er ikke overensstemmelse mellem det overskud af virksomhed som regnskabet 2013 (490.777 kr.) viser, og det selvangivne overskud af virksomhed (429.637 kr.). Differencen anses for at være skattepligtig jf. statsskattelovens § 4. Regulering udgør 61.140 kr.
(...)”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 23. maj 2017 fremkommet med følgende bemærkninger til klagen over SKATs afgørelse:
”(...)
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Der er modtaget indsigelser til afgørelsens punkt 2-5.
Vedrørende punkt 2 [virksomhed3]
Der er fremsendt bilag 4 og 5. Bilag 4 er mailkorrespondance med [virksomhed7]s. Og bilag 5 er kopi af bilag 1334 og 1605.
Til dette skal SKAT bemærke, at varekøb foretaget hos [virksomhed7]s ved bilag 1334 og 1605 er bogført på konto 2100 varekøb. Bogføringen er foretaget med dansk moms. Da SKAT anmoder om at se de to bilag, fremgår der ikke danske moms af disse. Og revisor erkender på møde af den 19. marts 2015, at der ikke skal beregnes dansk moms men erhvervelsesmoms af købene. SKAT har modtaget de bankkontoudtog, hvoraf betalingen til [virksomhed7]s fremgår. Varekøbet er godkendt af SKAT, hvilket fremgår af afgørelsen.
Det fremgår ikke klart af indsigelsen om skatteyderen er uenig i beregningen af erhvervelsesmoms og det yderligere fradrag i det skattemæssige resultat vedrørende disse to bilag.
SKAT skal bemærke, at der ikke er anerkendt fradrag for købsmoms for den bogført samhandel med [virksomhed3] som er bogført på konto 2100 "varekøb" med bilag 1214 og på konto 2123 "[virksomhed3]". Der er ikke modtaget dokumentation for betaling af disse køb.
Det fremgår af klagen, at der er leverandører, som ønsker kontant betaling. Klager henviser til bilag 2, som er posteringer på konto 58200 "kasse" Af kontoudtog fra banken og konto 58200 "kasse", fremgår der ikke kontante hævninger efter den 23. oktober 2013. Hvorved det fortsat er uklart hvordan bilag 2469, som er en faktura af d. 11. november 2013 så kan betales kontant med 116.580 kr.
Vedrørende punkt 3 [virksomhed4] GMbH
SKAT skal bemærke til oplysninger i bilag 1, at dette er en faktura for indkomståret 2017 vedrørende køb hos [virksomhed12] A/S. SKAT vedlægger en kopi af en faktura for indkomståret 2013 vedrørende køb hos [virksomhed12] A/S, hvor kvittering for modtagelsen igen er anderledes end på bilag 1. Hvorfor SKAT mener, at bilag 1 ikke kan tillægges betydning for leveringerne i 2013.
Der er med denne udtalelse vedlagt kopi af en postering med bilag 774 for samhandel med J.N.[virksomhed10], hvoraf der fremgår at leveringsadressen er [virksomhed2] v/[person4] [by1]. Der har i 2013 været købt for 1.119.005,71 kr. hos [virksomhed10].
Det fremgår af klagens side 2 første afsnit, at flere af leverandørerne ønsker at handle kontant.
Vedrørende punkt 4. [virksomhed1]
I det følgende fremgår oplysninger om andre personers skattemæssig forhold, som sædvanligvis vil være underlagt SKATs tavshedspligts bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17. Under hensyntagen til SKAT's begrundelsespligt i forvaltningslovens§ 24 kan SKAT give oplysninger om andre personers skattemæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det skal hertil bemærkes, at [person3] fra [virksomhed1] GmbH har konto i [finans1] afdelingen [by2]. Det fremgår af klagen side 2 første afsnit, at flere af leverandørerne ønsker at handle kontant.
Vedrørende punkt 5
Det fremgår af klagen, at skatteyderen ikke er enig i ændring af virksomhedens selvangivne overskud i henhold til det resultat regnskab 2013 viser. Der er ingen begrundelse fremført.
Øvrige bemærkninger
Med baggrund i bemærkning om, at leverandørerne ønsker kontakt betaling, skal SKAT henvise til at følgende fremgår af momslovens § 46 stk. 12 "En registreret aftager, der modtager varer eller ydelser fra en virksomhed her i landet, hvor betaling ikke sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, hæfter solidarisk for betaling af afgiften, såfremt betalingsmodtageren har unddraget afgiften af leverancen, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive afgift."
(...)”
Skattestyrelsen er den 3. marts 2021 kommet med følgende supplerende bemærkninger:
”(...)
I det følgende fremgår oplysninger om andre selskabers skatte- og momsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt Skattestyrelsens tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17.
Under hensyntagen til Skattestyrelsens begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 kan Skattestyrelsen give oplysninger om andre personers og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Skattestyrelsen vurderer, at oplysninger om andre personers og selskabers forhold er vigtige for, at denne sag er fuldt ud begrundet.
3.1.1 ad Samhandel med [virksomhed4] GmbH
Skattestyrelsen har ud fra de faktiske forhold vedrørende samhandel med [virksomhed4] GmbH fundet det tilstrækkelig dokumenteret, at der er sket levering af til virksomheden [virksomhed2]. Skattestyrelsen har anset forholdene dokumenteret i form af VIES-indberetningerne, fragtdokumenter og besvarelse fra de tyske skattemyndigheder.
3.1.2 Subsidiært anbringende
Med henvisning til Ligningslovens § 8Y stk. 1 er der ikke fradrag for kontante betalinger over (dagældende) 10.000 kr. Det er i bkg 2012-11-08 nr. 1044 om ligningslovsregler m.v. § 1 præciseret, at der ved betaling via et pengeinstitut eller betalingsinstitut efter ligningslovens §8Y stk. 1. forstås betaling fra konto til konto eller betaling på anden måde til modtagerens konto, herunder ved anvendelse af betalingskort, hvorved der sikres en entydig elektronisk identifikation af betaler og betalingsmodtager. Der kan derved ikke gives fradrag i den skattepligtig indkomst for kontant betalt varekøb
(...)
3.2 ad Handel med [virksomhed3]/[virksomhed7]
Ad b)
Af det fremsendte bankkontoudtog fremgår det ikke, hvem der er modtager af betalingen på 210.608,98 kr. Der fremgår ingen betalingsoplysninger af faktura 310. Bankkonto for [virksomhed3] viser at betalingen ikke er modtaget af [virksomhed3]. Der ingen oplysninger, som kan identificere den konto, som de 210.608,98 kr. er overført til.
Ad c)
[virksomhed18] ApS/[virksomhed3] ApS cvr nr. [...4]
Fra | Indtil | ||
Nuværende | 01-05-2013 | Opløst efter konkurs 07-08-2015 | [virksomhed18] ApS |
Tidligere | 27-02-2013 | 01-05-2013 | [virksomhed3] |
Nedenstående er oplysninger fra Skattestyrelsens kontrol selskabet [virksomhed3] CVR-nr. [...4], hvor det konstateres at [virksomhed3] indgår i svig med bl.a. moms:
Indbetalinger | ||
Beløb | Heraf moms | |
Indbetalinger fra danske kunder | 27.991.693,94 | 5.598.338,79 |
Indbetalinger fra udenlandske kunder | 458.771,55 | 0,00 |
Tilbageførsel af udbetalinger til vekselbureau | 364.000,00 | 0,00 |
I alt | 28.814.465,49 | 5.598.338,79 |
Udbetalinger | ||
Beløb | Heraf moms | |
Tilbageførsel af indbetalinger fra danske kunder | 201.465,64 | 40.293,13 |
Udbetalinger til danske leverandører | 787.898,00 | 157.579,60 |
Udbetalinger til udenlandske virksomheder | 13.314.813,23 | 0,00 |
Udbetalinger til vekselbureauer | 11.691.619,12 | 0,00 |
Køb af valuta | 1.549.915,74 | 0,00 |
Lønudbetalinger | 1.251.526,23 | 0,00 |
Gebyrer o. lign | 14.806,34 | 0,00 |
I alt | 28.812.044,30 | 197.872,73 |
| - | Som det fremgår, har SKATs gennemgang af ind- og udbetalingerne på kontoen vist, at indbetalingerne i hovedsagen knytter sig momspligtige aktiviteter i Danmark, mens udbetalingerne primært er sket til udenlandske virksomheder eller til vekselbureauer. Der ses kun i meget beskedent omfang at være foretaget udbetalinger til danske leverandører. |
| - | At der i perioden fa den 22. marts 2013 til den 8. oktober 2013 er en betydelig aktivitet på selskabets bankkonto. Selskabet har en gennemstrømning på knapt 29. mio. kr. |
| - | Det fremgår af de modtagne fakturaer, at [virksomhed18] ApS primært har været beskæftiget som underleverandør indenfor f.eks. rengøring, opvask, hjemmepleje, avisdistribution, kørsel og nedrivning. |
| - | Selskabet blev momsregistreret med virkning fra 1. april 2013 og registreret som indeholdelsespligtig ligeledes fra 1. april 2013. |
| - | Samtlige registreringsforhold er afmeldt af SKAT med virkning fra 12. november 2013, da selskabet anses for at deltage i systematisk svig med bl.a. moms. |
| - | [virksomhed18] ApS er registreret med branchekode 811000 Kombinerede serviceydelser. Derudover er virksomheden registreret med branchekode 467600: Engroshandel med andre råvarer og halvfabrikata og med branchekode 522120: Parkering og vejhjælp m.v. |
Skattestyrelsen fastholder dermed, at det bogførte køb af kylling fra [virksomhed3] ikke kan anerkendes. Regulering af den skattepligtig indkomst som følge af nægtelse af fradrag for fakturaerne fra [virksomhed3] udgør jf. afgørelsen 858.935 kr.
Ad – Samhandel med [virksomhed1]
Med henvisning til Ligningslovens § 8Ystk. 1 er der ikke fradrag for kontante betalinger over (dagældende) 10.000 kr. Det er i bkg 2012-11-08 nr. 1044 om ligningslovsregler m.v. § 1 præciseret, at der ved betaling via et pengeinstitut eller betalingsinstitut efter ligningslovens §8Y stk. 1. forstås betaling fra konto til konto eller betaling på anden måde til modtagerens konto, herunder ved anvendelse af betalingskort, hvorved der sikres en entydig elektronisk identifikation af betaler og betalingsmodtager. Der kan derved ikke gives fradrag i den skattepligtig indkomst for kontant betalt varekøb
Generelt vedrørende bruttoavanceberegningen
Skattestyrelsen har i øvrigt ikke taget stilling til hvorvidt den skønnet avancen fra salg af varerne fra [virksomhed4] på 56.000 kr. og avancen fra salg af varerne fra [virksomhed1] på 69.153 kr. skal ske på et andet grundlag.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens anden repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr., og at den skattepligtige indkomst derudover skal nedsættes med 610.847 kr. vedrørende samhandel med [virksomhed1] GmbH, subsidiært at sagen hjemvises til Skattestyrelsen.
Klagerens anden repræsentant har i brev af 2. februar 2021 nedlagt yderligere subsidiære påstande i forhold til punkterne vedrørende [virksomhed4] GmbH om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 506.000 kr., og vedrørende [virksomhed1] GmbH om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 43.553,39 kr.
Klagerens anden repræsentant er endvidere kommet med indsigelser vedrørende formaliteten ved brev af 8. april 2021, idet det er gjort gældende, at SKAT (nu Skattestyrelsen) ikke har opfyldt hverken sin begrundelses- eller vejledningspligt i forhold til ligningslovens § 8 Y.
Klagerens første repræsentant har i klage af 20. april 2017 bl.a. anført følgende:
”(...)
Faktum
Min klient, [person4], driver slagterforretningen [virksomhed2], CVR-nr. [...1], fra virksomhedens adresse [adresse1], [by1]. Min klient overtog forretningen fra sin far, som har drevet forretningen siden 1978.
Virksomhedens kapacitet på adressen er beskeden, da størrelsen blot er 84 kvm. Derfor gør min klient brug af et ekstra lager i et frysehus på lejebasis. Modtagelse af varer i frysehuset forestås af frysehuset. Min klient har således intet med modtagelsen at gøre. For leverancer til butikken på [adresse1] kvitterer virksomheden for modtagne varer ved normal underskrift uden stempel.
Min klient betjener to kundesegmenter: henholdsvis BtC (forbrugere) og BtB (engrossalg). Grundet den hårde konkurrence i området har min klient set sig nødsaget til at konkurrere på pris. Dette har den betydning, at den underliggende avance ved omsætning af varerne ikke er høj.
Min klient har en række leverandører af produkter til forretningen. Disse er blandt andet [virksomhed3] (nu opløst efter konkurs) og den tyske virksomhed [virksomhed1] GmbH (herefter blot ”[virksomhed1]”). Da flere af leverandørerne har ønsket at handle kontant, har [virksomhed2] efterkommet dette ønske. Dette betyder, at min klient er nødt til at have en stor kontant beholdning i kassen.
Min klients virksomheds omsætning fordeler sig med ca. 5 millioner kr. i salg til forbrugere og ca. 10 millioner kr. i engrossalg. Avanceprocenten på salg til forbrugere set over hele året udgør 11 % og for engrossalget ca. 3-4 %. Den lave fortjeneste ved engrossalg skyldes et særdeles konkurrencepræget marked på dette trin i omsætningskæden. Den lave avance skyldes også mængden af ukurante varer og svind.
[virksomhed3] ApS’ samarbejdspartner er/var [virksomhed7]s (Holland). I nogle handler blev min klient instrueret i at overføre penge direkte til [virksomhed7]s som led i en handel med [virksomhed3]. Det var min klients forståelse, at [virksomhed3] var [virksomhed7] repræsentant i Danmark samt, at betalingen dermed var en transport imellem disse to selskaber.
[virksomhed4] GmbH er ikke en samhandelspartner og min klient har aldrig handlet med denne virksomhed.
(...)”
Klagerens anden repræsentant har ved brev af 2. februar 2021 anført følgende:
”(...)
2. Supplerende sagsfremstilling
Sagen handler overordnet om, hvordan en række transaktioner i forbindelse med Klagers virksomhed skal behandles skattemæssigt.
Nærmere handler sagen om, hvorvidt der er sket misbrug af Klagers virksomhed, samt om der foreligger omstændigheder der kan føre til, at handel med to andre underleverandører kan tilsidesættes – herunder fradragsretten, med den konsekvens, at Klager skal beskattes som følge heraf.
Klageren driver slagterforretningen [virksomhed2], CVR. nr. [...1], som han overtog i 2012 fra sin far, der har drevet forretningen siden 1978.
Klagerens forretningsmodel er baseret både på detailsalg fra den lille forretning, hvis areal udgør 84 kvadratmeter, og engrossalg. Sidstnævnte udgør langt størstedelen af hans omsætning med ca. 10 millioner kr. af den samlede omsætning på ca. 15 millioner kr., jf. (Bilag 1).
Ved engrossalg er det vigtigste konkurrenceparameter prisen. Forretningsmodellen er derfor baseret på salg med en meget lav bruttoavance, hvilket opvejes af den store volumen i omsætningen i engroshandlen.
Klageren samarbejder med en række forskellige leverandører, herunder den danske leverandør [virksomhed3] ([virksomhed3]) og de udenlandske leverandører [virksomhed7] BV ([virksomhed7]) og [virksomhed1] GmbH ([virksomhed1]).
En del af klagerens leverandører betinger sig kontant betaling. Derfor har der været store kontantbeholdninger i kassen.
Klageren har betalt 775.220 kr. kontant for levering af varer fra [virksomhed3], jf. (Bilag 2). Samtlige handler er bogført på Konto 58200 Kasse, jf. (Bilag 3)
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse lagt til grund, Klageren har betalt 627.216 kr. kontant for levering af varer fra [virksomhed1] til dennes danske repræsentant [person3] i indkomståret 2013, jf. punkt 4 i den påklagede afgørelse.
En gennemgang af det interne regnskabs kontokladder konto 58200 (Kasse) viser, at der sammenlagt er foretaget kontante hævninger på 1,2 millioner kr. i 2013, jf. bilag 3.
Klageren har som følge af misbrug af hans CVR nr. været udsat for svindel. Klager har anmeldt den foregåede svindel til politiet, jf. (Bilag 4).
3. ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte principale påstand, gøres det gældende, at forhøjelserne af Klagers skattepligtige indkomst, samt de skatteretlige konsekvenser heraf, hviler på et forkert grundlag.
3.1.1. Ad samhandel med [virksomhed4] GmbH
Skattestyrelsen har under afgørelsens pkt. 3 gjort gældende, at Klager skulle have handlet med det tyske selskab [virksomhed4] GmbH.
Det gøres gældende, at forhøjelserne af min klients skattepligtige indkomst og momstilsvar for indkomståret 2013 vedrørende den påståede samhandel med den udenlandske leverandør [virksomhed4] GmbH skal nedsættes til 0 kr.
Til støtte herfor gøres det gældende, at min klient har været udsat for systematisk svindel af en ukendt tredjemand med henblik på momsunddragelse.
Som anført under sagsfremstillingen, driver Klager en slagterforretning i [by1], og det er vores opfattelse, at ukendte gerningsmænd har brugt min klient til at unddrage sig moms, ved, i min klients navn, at have bestilt og modtaget varer for op imod en million kroner fra det tysk-baserede firma [virksomhed4] GmbH, som har hovedsæde i [Tyskland].
Det er sket systematisk over en længere periode, og vi har grund til at tro, at det sker som led i organiseret kriminalitet.
Skattestyrelsen har i forbindelse med sin behandling af den påklagede afgørelse indhentet oplysninger fra VIES-systemet, de tyske myndigheder og leverandøren selv. Heraf fremgår det, at min klient skulle have bestilt varer fra [virksomhed4] GmbH for i alt 506.000 kr. i indkomståret 2013, jf. (Bilag 5), der har været fremlagt tidligere i sagen af Skattestyrelsen.
Det var først i forbindelse med Skattestyrelsens afgørelse, at min klient fik kendskab til eksistensen af den udenlandske leverandør.
En del af det af Skattestyrelsen indhentede materiale består af fragtsedler vedrørende de påståede leverancer til min klient fra den udenlandske leverandør, jf. (Bilag 6).
Ser man på de fragtsedler, der er fremlagt, står angivet navne på flere af min klients ansatte, men ingen af de nævnte ansatte har modtaget nogen varer fra [virksomhed4] GmbH eller kvitteret herfor.
På fragtsedlerne er der kvitteret for modtagelse med underskrift og et stempel, der angiver min klients firmanavn og -adresse.
Der er tidligere i sagen fremlagt eksempler på min klients underskrift, jf. (Bilag 7). Skattestyrelsen har i sit høringssvar i forbindelse med nærværende klage fremlagt yderligere eksempler på min klients underskrift, jf. (Bilag 8).
Ved sammenligning mellem underskrifterne på fragtsedlerne, jf. bilag 6, og de i sagen fremlagte eksempler på min klients underskrift, jf. bilag 7 og bilag 8, er det åbenlyst, at det ikke er den samme person, der har kvitteret.
Klager har til orientering tillige oplyst, at han ikke anvender eller har anvendt det stempel ved modtagelse af varer.
Om [virksomhed4] GmbH reelt har leveret varerne, og hvem der i så fald har modtaget dem, vides ikke, men Klager kender i hvert fald ikke noget til forsendelserne, og de personer der har kvitteret herfor, må derfor have forfalsket kvitteringerne og det anvendte stempel.
Klager havde i 2013, hvor leverancerne angiveligt fandt sted, aldrig hørt om [virksomhed4] GmbH. Han har efterfølgende personligt opsøgt det tyske firma i [Tyskland], hvem selvsagt ikke kunne genkende ham. Den udenlandske leverandør oplyste i den forbindelse, at de ikke tillod deres chauffører at tage imod kontant betaling. Den udenlandske leverandør oplyste endvidere, at det eneste de krævede af nye kunder, var CVR-nr. og adresse.
Vores formodning er, at en eller flere ukendte gerningsmænd har oprettet en konto hos [virksomhed4] GmbH, i Klagers navn, og bestilt varerne. Efterfølgende har gerningsmændene selv afhentet eller fået leveret varerne, betalt kontant, og overladt moms-afregningen til Klager.
Foruden den tyske leverandør, har Klager truffet en af de chauffører, den tyske leverandør anvender. Han fandt frem til en af deres chauffører via Facebook, gennem en fælles bekendt, og traf vedkommende i et industriområde i [by3]. Samtalen blev optaget, og er efterfølgende blevet transskriberet og oversat, jf. (Bilag 9).
I modsætning til, hvad leverandøren har oplyst Klager, fortalte chaufføren, at han i flere tilfælde har taget imod kontant betaling.
Vi har en klar formodning om, at svindlen ikke begrænser sig til de tilfælde, Klager har været offer for. Vi er bekendt med, at der verserer lignende sager, og er i færd med at rette henvendelse til dem, vi kender til.
Som nævnt i sagsfremstillingen skal det bemærkes, at der er indgivet politianmeldelse om forholdet. Klager afventer Politiets behandling for overdragelse af yderligere oplysninger og afhøring.
Endvidere skal der henvises til det særdeles relevante faktum, at der aldrig er bogført varekøb fra [virksomhed4] GmbH i min klients virksomhed.
Det eneste Skattestyrelsen støtter sig til i sin afgørelse er således de VIES-indberetninger, den udenlandske leverandør har foretaget – samme leverandør, der alene betinger sig offentligt tilgængelige oplysninger for oprettelse af kunder – samt fragtbreve udstyret med en forfalsket underskrift, der på ingen måde ligner min klients, og et stempel, som min klient ellers aldrig har benyttet sig af.
Det må, henset til ovenstående, stå klart, at min klient hverken har bestilt, betalt for, eller modtaget varer fra [virksomhed4] GmbH.
Det skal videre bemærkes, at der i nærværende situation ikke er tale om, at min klient forsøger at opnå et fradrag eller tilsvarende, hvorfor han ikke bærer bevisbyrden for, hvad der faktisk er sket.
Det er derimod Skattestyrelsen, der påstår, at min klient har oppebåret udokumenterede indtægter, som han skal beskattes af, hvorfor Skattestyrelsen skal løfte bevisbyrden herfor. Henset til det ovenfor anførte, ses denne bevisbyrde ikke løftet.
Der er derfor ikke grundlag for hverken en skatte- eller momsretlig regulering, og følgelig skal min klients skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 nedsættes med 570.000 kr., ligesom min klients momstilsvar for indkomståret 2013 skal nedsættes med 114.000. kr.
3.1.2. Subsidiært anbringende
Såfremt Landsskatteretten mod forventning måtte komme frem til, at Klageren reelt har handlet med [virksomhed4] GmbH, gøres det subsidiært gældende, at de pågældende udgifter til vareforbrug er fradragsberettigede, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og Momslovens § 37.
I givet fald skal klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 506.000 kr. svarende til de udgifter, han i givet fald må have afholdt. Følgelig skal også momsreguleringen nedsættes med 114.000 kr.
3.2. Ad handel med [virksomhed3]/[virksomhed7]s
Det gøres gældende, at reguleringen min klients skattepligtige indkomst og momstilsvar i forbindelse med samhandlen med [virksomhed3] skal nedsættes til 0 kr.
Den påklagede afgørelses pkt. 2 vedrører samhandlen med [virksomhed3] og [virksomhed7]s.
Det skal indledningsvist bestrides på det kraftigste, at Klageren har taget del i ”momskarrusellignende handel”, som anført af Skattestyrelsen på afgørelsens side 7.
Der ses ingen holdepunkter for, at dette skulle være tilfældet. Der er ingen holdepunkter for, at den omtalte konstruktion skulle være til stede i nærværende sag, hvorfor Skattestyrelsen anmodes om, at trække udsagnet tilbage.
Det bemærkes i den forbindelse, at heller ikke Politiets undersøgelser førte til nogen sigtelser.
Afgørelsen kan herefter, vedrørende dette punkt, opdeles i følgende tre underpunkter:
| a) | Momsregulering i forbindelse med to fakturaer betalt til [virksomhed7]s med bilagsnumrene i virksomhedens bogføring 1334 og 1605. |
| b) | Bogføringens bilag 1214 vedrørende betaling af faktura 310 til [virksomhed3] ApS på 210.608,98 kr. |
| c) | Kontant betaling af i alt 775.220 kr. til [virksomhed3], med bilagsnumrene 2553, 1728, 1727, 1729, 2471 og 2469. |
Ad a)
Det er korrekt, som anført af Skattestyrelsen, at der ikke er beregnet og bogført korrekt erhvervelsesmoms af handlen. Virksomhedens revisor har også overfor Skattestyrelsen bekræftet dette og sørget for, at lignende køb er blevet bogført korrekt. Derfor accepteres de foretagne reguleringer vedrørende dette punkt.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke anfægter realiteten i handlerne.
Ad b)
Skattestyrelsen anfører, at det ikke er dokumenteret, at der er sket betaling af det fakturerede beløb i bilag 1214 til [virksomhed3].
[virksomhed3] har 4. juli 2013 udstedt faktura 310 til Klager på 210.608,98 kr., jf. (Bilag 10). Fakturaen opfylder samtlige krav i Momsbekendtgørelsens § 58.
Det fremgår af udskrift fra virksomhedens konto i [finans1], at der er betalt et beløb 4. juli 2013 svarende til fakturabeløbet, jf. (Bilag 11).
Det gøres derfor gældende, at der er sket betaling af den af [virksomhed3] udstedte faktura 310.
Det forhold, at fakturaen er anderledes opbygget end de øvrige fakturaer, og ikke angiver betalingsbetingelser, er Klageren uvedkommende. Der stilles ikke noget krav om, at en faktura skal angive betalingsbetingelser, og det kan ikke forventes, at en slagter, der bliver bedt om at betale en faktura til en leverandør, skal undersøge de nærmere forhold omkring leverandørens bogføring.
Skattestyrelsen har i sin afgørelse henvist til EU afgørelsen C- 439/04 Axel Kittel og C-440/04 État belge.
”Når det ... på baggrund af objektive kriterier er fastslået, at der er foretaget levering af et gode til en afgiftspligtig, som vidste eller burde have vidst, at han ved sin erhvervelse deltog i en transaktion, der var led i momssvig, tilkommer det den nationale ret at nægte at indrømme den pågældende afgiftspligtige ret til fradrag.”
Dommen er fra 2006 og fejlagtigt anvendt analogt i nærværende sag. Det gøres gældende, at der ikke kan støttes ret på dommen. Dommen er bevidst anvendt for at kunne nå en urimelig retstilstand, hvorefter Klager ikke kan opnå fradrag efter hverken Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, eller Momslovens § 37.
Omstændighederne der lå til grund for den pågældende afgørelse, var nogle helt andre end i nærværende sag, og kan allerede af den grund ikke anvendes analogt i denne sammenhæng.
Skattestyrelsen har i Deres afgørelse undladt at redegøre for den senere retspraksis – der ikke støtter styrelsens anbringender.
Det følger af EU-Retten, blandt andre sag C-273/11Mecsek-Gabona, hvor Domstolen fastslog, at nationale foranstaltninger, som gør fritagelsen betinget af formelle krav, uden hensyntagen til materielle betingelser, går videre end, hvad der er nødvendigt for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften, og således er disproportionalt.
Det gøres gældende, at dette er tilfældet i nærværende sag. Der ses ikke at være holdepunkter for, at den fremsendte faktura ikke skulle kunne anses for fornøden dokumentation for samhandlen. Det bemærkes her, at Skattestyrelsen, f.s.v.a. spørgsmålet om levering, ikke har bestridt realiteten i samhandlen, hvilket da heller ikke havde givet nogen mening, hvorfor Skattestyrelsens anbringende må anses som intet andet end, en formalitetsindsigelse – hvilket i sig selv ikke påvirker Klagers ret til fradrag.
Ad c)
Indledningsvist bemærkes det, at Skattestyrelsen – som det er tilfældet i relation til pkt. b – ikke anfægter, at der er sket samhandel og betaling. Nys nævnte støttes på et umulighedsanbringende. Det afgørende her er, at Skattestyrelsen ikke finder, at Klager kan have betalt – da Klager ikke har haft den nødvendige likviditet til rådighed på tidspunktet, hvor betalingerne skulle finde sted, jf. Skattestyrelsens høringssvar af 23. maj 2017. Dette bestrides.
Skattestyrelsen henviser i Deres høringssvar på s. 2. til, at der ikke er foretaget hævninger efter den 23. oktober 2013. Dette bestrides.
Det er udelukket, hvis man som Skattestyrelsen lægger til grund, at handlerne med [virksomhed4] GmbH er reelle og betalt kontant, at Klager ikke havde den fornødne likviditet.
Det lægges til grund, at Klager har haft likviditet nok til at gennemføre handlerne, idet der aldrig har været handlet med [virksomhed4] GmbH, jf. pkt. 3.1. ovenfor.
Det er uklart, hvad Skattestyrelsen egentlig mener, men det gøres gældende at handlerne med [virksomhed3] har realitet, hvilket også ses understøttet af Skattestyrelsens anerkendelse af samhandlen med [virksomhed7]s.
Skattestyrelsen lægger til grund, at varepartierne har været bestemt til min klients kunder, men er faktureret til [virksomhed3]. Skattestyrelsen konstaterer herefter, at [virksomhed3] ikke har angivet og indbetalt moms for 4. kvartal 2013.
Skattestyrelsen konkluderer herefter, at min klient ”... vidste eller burde vide, at [virksomhed3] ApS ikke ville kunne betale den moms, som er knyttet til de leverancer du angiveligt har modtaget fra virksomheden, da [han] i realiteten har overført de momsbeløb, som skulle angives og betales af [virksomhed3] til [virksomhed7]s”, jf. afgørelsens side 8.
Det er mildest talt uklart og usammenhængende, hvordan Skattestyrelsen drager den konklusion, at min klient burde vide, at [virksomhed3] ikke ville kunne afregne moms alene på baggrund af, at der er givet transport i to af [virksomhed3]s fordringer mod min klient til [virksomhed3]s udenlandske leverandør.
Det følger af fast praksis fra EU-domstolen, at det påhviler medlemsstaterne at føre kontrol hos afgiftspligtige personer. Afgiftsmyndigheden kan imidlertid ikke på generel vis kræve af den afgiftspligtige person, som ønsker at udøve retten til momsfradrag, at denne enten kontrollerer, at udstederen af fakturaen for de goder og tjenesteydelser, i forhold til hvilke der anmodes om udøvelse af fradragsret, var afgiftspligtig, rådede over de pågældende goder og kunne levere dem, og havde opfyldt sin pligt til at angive og indbetale momsen, for at sikre sig, at der ikke forelå uregelmæssigheder eller svig hos erhvervsdrivende i tidligere omsætningsled, eller er i besiddelse af dokumentation herfor, jf. præmis 61 i sag C-80/11 og C-142/11 Mahagében Dávid.
Min klient hverken har, eller bør have, indsigt i sine leverandørers regnskabs- eller ledelsesmæssige forhold. Der er intet odiøst eller atypisk ved, at en leverandør giver transport i en fordring til en af sine egne leverandører.
Skattestyrelsen lægger i sin afgørelse til grund, at:
”Varepatierne har været bestemt for dine kunder, men er fakturaret fra de udenlandske leverandører til virksomheder her i landet ([virksomhed3]) ...”
Skattestyrelsen har ikke godtgjort, endsige fremlagt nogen dokumentation for, at handlen mellem [virksomhed3] og dennes udenlandske leverandør, [virksomhed7]s, er uden realitet. Skattestyrelsen opfordres til at fremlægge bevis for, at de pågældende leverancer til [virksomhed3] fra [virksomhed7]s ikke har fundet sted. Der henvises i den forbindelse til, at Skattestyrelsen netop har anerkendt, at samhandlen med [virksomhed7]s har fundet sted.
Det rejser spørgsmålet, om Skattestyrelsen kan pålægge et kædeansvar, som det er tilfældet i nærværende sag. Det gøres gældende, at dette ikke kan ske i henhold til EU-retten.
Det følger af retspraksis i sag C-285/11 Bonik, af dommens præmisser 42-43:
”42. Indførelse af et system med ubetinget hæftelse ville nemlig gå ud over, hvad der er nødvendigt for at beskytte statskassens rettigheder (jf. dommen i sagen Mahagében og Dávid, præmis 48).
43. Eftersom nægtelse af fradragsretten er en undtagelse til anvendelsen af det grundlæggende princip, som nævnte ret udgør, påhviler det følgelig de kompetente afgiftsmyndigheder i tilstrækkelig grad at godtgøre de objektive forhold , som gør det muligt at konkludere, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for fradragsretten, var led i svig begået af leverandøren eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden (jf. dommen i sagen Mahagében og Dávid, præmis 49)” (Mine understregninger).
Det eneste objektive forhold, som Skattestyrelsen i nærværende sag støtter sig til, er, at Klager af sin leverandør er blevet bedt om atbetale fordringerne vedrørende leveringen af to varepartier til en udenlandsk leverandør, der har transport i fordringen.
Med sin afgørelse pålægger Skattestyrelsen således min klient en vidtgående pligt til at undersøge de nærmere forretningsforhold- og forbindelser for alle sine underleverandører.
Det er åbenlyst, at en sådan pligt klart går ud over, hvad der kan forlanges af en slagterforretning, som den min klient driver. Der ses ikke støtte i retspraksis til, at en sådan forvaltning er i overensstemmelse med de EU retlige regler, eller praksis. Yderligere gøres det gældende, at der ikke er hjemmel i EU-direktivet – tværtimod, jf. de forenede sager C-80 11 og C-142 11 Mahagében Dávid.
Skattestyrelsen har således ikke godtgjort nogen objektive forhold, som gør det muligt at konkludere, at min klient vidste eller burde have vidst, at [virksomhed3] ikke havde til hensigt at betale den skyldige købsmoms ved erhvervelsen fra den udenlandske leverandør.
Klager skal yderligere henvise til Højesterets dom af 5. juli 2010, som er refereret i SKM.2010.621.HR. Sagen omhandler retten til momsfradrag i forbindelse med køb af mobiltelefoner fra udlandet, hvor der oprindelig var betalt moms, og hvor der i tidligere omsætningsled var sket momssvig.
Højesteret lagde i sagen, ligesom Landsretten, til grund, at der var økonomisk realitet i de enkelte led i de respektive handelskæder, og at der således var sket levering i momslovens forstand, og at det ikke var godtgjort, at de sagsøgende selskaber vidste eller burde have vidst, at nogen af de mellemliggende selskaber havde til hensigt ikke at angive og betale den pligtige moms. Da de efterfølgende handler, var momspligtige i Danmark, var de sagsøgende selskaber derfor berettiget til fradrag for de betalte momsbeløb.
Dette er i overensstemmelse med den EU-retlige momsregulering, hvorfor Højesteret henviste til sag C-245/2004, EMAG. Herved fastslog Domstolen, at det ved kædehandler skal bedømmes led for led, om der er sket levering, og hver enkelt transaktion skal bedømmes ud fra sin økonomiske realitet. Det er de faktiske forhold, der er afgørende ved bedømmelsen af, om der er sket levering i momslovens og momsdirektivets forstand.
Begrundelsen i den påklagede afgørelse er som nævnt uklar, men må formentlig tolkes sådan, at Skattestyrelsen ikke mener, at de handler mellem [virksomhed3] og Klageren, for hvilke der er nægtet fradrag, er uden realitet.
Det tilkommer derfor Landsskatteretten at undersøge, om levering af de relevante varepartier fra [virksomhed3] til Klageren rent faktisk ikke har fundet sted som påstået af Skattestyrelsen, jf. præmis 45 i sag C-285/11 Bonik, der lyder:
”... artikel 2, 9, 14, 62, 63, 167, 168 og 178 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en afgiftspligtig person under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede bliver nægtet retten til at fradrage moms af en levering af varer med den begrundelse, at sidstnævnte - henset til svig eller uregelmæssigheder, der er begået i led, som ligger forud for eller efter denne levering - anses for ikke at have fundet faktisk sted, hvis ikke det på grundlag af objektive forhold er blevet godtgjort, at denne afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for fradragsretten, var led i momssvig begået i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.”
Det er utvivlsomt, at de omhandlede leverancer har en sådan størrelse, at de må være bestemt for handel med engroskunder. Min klients revisor har oplyst, at virksomheden har en bruttoavance der er væsentligt lavere i engroshandlen, og som udgør størstedelen af omsætningen.
Til støtte for, at handlerne med [virksomhed3] rent faktisk har realitet, gøres gældende, at en udeholdelse af de bogførte handler fra min klients regnskab ville medføre, at han ville opnå en bruttoavance på 17,32 %, jf. nedenfor:
Udgangspunkt for beregningen | Salg | Vareforbrug | Dækningsbidrag | Bruttoavance |
Saldobalancen 2013 | 15.258.603 kr. | 13.560.163 kr. | 1.698.440 kr. | 11,13 % |
Saldobalancen korrigeret for [virksomhed3]- vareforbrug | 15.258.603 kr. | 12.616.486 kr. | 2.642.117 kr. | 17,32 % |
En sådan avance er urealistisk høj for Klagers virksomhed, hvilket understøtter, at handlerne er reelle.
Såfremt Skattestyrelsen i forbindelse med skønnet, skulle have gjort det korrekt, skulle Skattestyrelsen have set på engros-delen af forretningen og sammenholdt resultatet med de udstedte fakturaer fra Klagers virksomhed, og sammenholdt dét med indkøbspriserne – dette er ikke sket, til trods for at dette materiale har været tilgængeligt.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen gør opmærksom på, at avancerne er lave – sammenholdt med ”branchen”. Det fremstår uklart, hvad der menes hermed – da Skattestyrelsen ikke oplyser, hvilke virksomheder styrelsen sammenligner med, og i hvilket omsætningsled disse befinder sig. Det synes også umiddelbart irrelevant.
Opsummerende er der intet, der taler for, at handlerne med [virksomhed3] ikke har realitet. Der er udstedt fakturaer for samtlige handler, og en gennemgang af Konto 58200 Kasse, jf. Bilag 3, viser, at Klagerens virksomhed på intet tidspunkt har manglet kontante likvider til at betale fakturaerne.
Yderligere anerkender Skattestyrelsen, at betalingerne til leverandøren [virksomhed7]s, som er [virksomhed3]s underleverandør, har realitet, og at der er leveret varer i henhold til de udstedte fakturaer.
En udeholdelse af handlerne med [virksomhed3] fra Klagerens bogføring fører til, at Klageren ville opnå en for hans engroshandel helt urealistisk avance.
Det eneste Skattestyrelsen baserer sin afgørelse på, er således, at [virksomhed3] har undladt at afregne moms, og at Klageren af uransagelige årsager burde have kendskab hertil. En sådan vidtgående undersøgelsespligt må imidlertid afvises efter gennemgang af den ovenfor nævnte retspraksis.
Det gøres på denne baggrund gældende, at idet der ikke ses mulighed for skattemyndighederne til at nægte fradrag – hverken efter Momsloven, eller retspraksis, at der skal ske skatte- og momsmæssigt fradrag for varekøb og at avancen skal genopgøres.
Ad –samhandel med [virksomhed1]
Det følger af Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der i den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Klager er enig med Skattestyrelsen i, at der er sket samhandel med leverandøren [virksomhed1], i det omfang som er dokumenteret ved det af Skattestyrelsen fremlagte materiale, jf. pkt. 2 ovenfor.
Klageren har bogført varekøb fra [virksomhed1] med 263.699 kr.
Det beror på en bogføringsfejl fra Klagerens side, at differencen på 610.847 kr. i varekøb fra [virksomhed1] ikke fremgår af regnskabet.
Det fremgår af afgørelsens side 15, at der ses at være enighed mellem Klager og Skattestyrelsen om, at der er sket levering og betaling – hvorfor der på det grundlag alene skal indrømmes fradrag for vareforbruget.
Skattestyrelsen har behørigt dokumenteret, at der rent faktisk er afholdt udgifter til varekøb på 610.847 kr., som ikke er bogført.
Følgelig skal Klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 610.847 kr. for indkomståret 2013, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt ske korresponderende momsmæssigt fradrag.
Da der ikke ses støtte til at nægte fradrag, jf. ovenfor anførte.
Skulle Landsskatteretten nå frem til, at Skattestyrelsen reelt kan nægte fradragsretten, gøres det subsidiært gældende, at forhøjelserne af min klients skattepligtige indkomst skal nedsættes med 43.553,39 kr., og at momstilsvaret for indkomståret 2013 skal nedsættes med 5119,92 kr.
Til støtte herfor gøres gældende, at den yderligere omsætning skal beregnes på baggrund af en bruttoavance på 7,13 %, idet der skal tages højde for det øgede vareforbrug. Dette gør sig i øvrigt gældende for alle forhøjelser – hvori der er tillagt en for høj avancegrad.
For at skattemyndighederne kan foretage et skøn, er der to grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt; (1) virksomhedens regnskabsgrundlag må være så fejlbehæftet, at det kan tilsidesættes, og (2) skønnet må ikke føre til et åbenbart urimeligt resultat, jf. Den Juridiske Vejledning pkt. A.B.5.2.
Idet det er ubestridt, at der som anført af Skattestyrelsen er sket varekøb for yderligere 610.847 kr. fra leverandøren [virksomhed1], er den første betingelse opfyldt.
F.s.v.a. den anden betingelse, det at skønnet ikke må føre til et åbenbart urimeligt resultat, gøres det gældende, at den avancegrad som Skattestyrelsen har lagt til grund for beregningen af et mersalg, er fastsat for højt. Skattestyrelsen har med udgangspunkt i virksomhedens saldobalance for 2013 fastsat en bruttoavance på 11,13 %.
Hvis der således tages højde for de øgede udgifter til varekøb, som min klient har afholdt i forbindelse med dette punkt i den påklagede afgørelse, er den korrekte beregning af avancegraden 7,13 % - altså fire procentpoint lavere end den avancegrad, Skattestyrelsen har lagt til grund, jf. nedenfor:
Udgangspunkt for beregningen | Salg | Vareforbrug | Dækningsbidrag | Bruttoavance |
Saldobalancen 2013 | 15.258.603 kr. | 13.560.163 kr. | 1.698.440,00 kr. | 11,13 % |
Saldobalancen korrigeret for yderligere varekøb | 15.258.603 kr. | 14.171.010 kr. | 1.087.593,00 kr. | 7,13 % |
Spørgsmålet om tilsidesættelse af skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af skattepligtig indkomst og momstilsvar, er behandlet indgående i praksis. Spørgsmålet er behandlet i blandt andre Højesterets dom af 23. februar 2011, som er refereret i SKM2011.209.HR.
Skattemyndighederne havde ansat bruttoavancen for en række pizzeriaer til mellem 70 % og 80 % på baggrund af ”sorte regnskaber”, som de var kommet i besiddelse af. Ved fastsættelsen var der alene taget hensyn til den øgede bruttoindkomst ved salg, men ikke tilsvarende for de ikke bogførte udgifter til varekøb.
Skatteministeriet blev frifundet i sagen, men det er centralt for nærværende sag, at den reduktion, som Landsskatteretten forud for sagens anlæg havde foretaget, ikke blev tilsidesat. Landsskatteretten havde konkret i sagerne anset skattemyndighedernes skøn for urealistisk højt og havde følgelig nedsat den skønnede bruttoavance til 60 %.
Landsskatteretten anførte som begrundelse herfor således:
”Retten anser dog de efter forhøjelserne fremkomne bruttoavancer for for høje. Der afsiges derfor delkendelse om, at der skal indrømmes fradrag for et yderligere vareforbrug , således at bruttoavancen nedsættes til 60 %.” (Min understregning).
Der er således i praksis grundlag for, at der skal tages hensyn til ikke bogført varebrug i forbindelse med fastsættelse af den bruttoavance, der danner grundlag for en skønnet forhøjelse af den skattepligtige indkomst.
Det følger af retspraksis, at hvis det skøn, skattemyndighederne har foretaget, fører til et åbenbart urimeligt resultat, må dette tilsidesættes. Som eksempler herpå henvises til U.1999.793/3, U.2005.658/2 og SKM2013.268.BR.
I de ovenfor nævnte kendelser afsagt af Landsskatteretten, blev bruttoavancen reguleret fra gennemsnitligt 75 % til 60 %. Den relative nedsættelse fra 75 % til 60 % kan således beregnes som (75
– 60) / 75 * 100 = 20 %.
En afvigelse i skønnet på 20 % finder man altså i praksis tilstrækkelig for, at resultatet må anses som åbenbart urimeligt, hvorfor Landsskatteretten tilsidesatte det, og foretog en regulering.
Som nævnt ovenfor, kan der i nærværende sag beregnes en bruttoavance på 7,13 %, hvis der tages højde for de ikke bogførte varekøb. Den relative nedsættelse udgør herefter (11,13 – 7,13) / 11,13 * 100 = 35,9 %.
Det skal her bemærkes, at dette er beregnet på virksomhedens samlede tal, hvorfor der ikke er skelnet til, at engros-leddet har væsentligt lavere avancegrader. Min klients forretningsmodel er således baseret på, at han har en lav avancegrad, hvilket opvejes af den større volumen i omsatte varer. Derfor vil et urimelig højt skøn på avancegraden alt andet lige medføre langt alvorligere konsekvenser sammenlignet med en virksomhed, der omsætter færre produkter til en højere avance.
Følgelig er der altså i nærværende sag tale om en langt større relativ afvigelse i det skøn, Skattestyrelsen har foretaget. Det gøres hertil gældende, at Skattestyrelsen har haft mulighed for, at skønne langt mere korrekt, end det er sket, og at dette ikke skal komme Klager til skade. Det gøres på denne baggrund gældende, at styrelsen, selvom denne er berettiget til at foretage et skøn, er nået frem til et åbenbart urimeligt resultat.
(...)”
På baggrund af Skattestyrelsens supplerende bemærkninger af 3. marts 2021 er klagerens anden repræsentant den 8. april 2021 kommet med følgende yderligere bemærkninger:
”(...)
2.SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING
2.1.Der er nærværende sag enighed om realiteten i sagen, når bortses fra leverandøren [virksomhed4].
2.2.Skattestyrelsen er i besiddelse af den fornødne dokumentation til etableringen af kontrolsporet i forhold til den del af Afgørelsen, hvor der er indhentet fakturaer og VIES-oplysninger, og har været det i hvert fald siden udsendelsen af sit forslag til afgørelse 9. november 2016.
2.3.Klageren er ikke i besiddelse af oplysninger om indehaveren af den konto, som Klageren har overført 210.608,98 kr. til ved betalingen af faktura 310. Der vedlægges udskrift af overførslen som (Bilag 12). Skattestyrelsen opfordres (Opfordring 2) til at indhente oplysninger, der dokumenterer adkomsten den modtagende konto.
2.4.Skattestyrelsen opfordres (Opfordring 3) til at fremlægge kontoudtog, der dokumenterer de kontante bevægelser på [virksomhed3] ApS’ konti med henblik på sammenholdelse med de fakturaer, der er udstedt af selskabet til Klageren.
3.ANBRINGENDER
3.1.Skattestyrelsen gør i sin supplerende udtalelse af 3. marts 2021 Ligningslovens § 8 Y gældende. Det skal bemærkes, at anbringendet er nova i sagen, som gøres gældende fire år efter, at Afgørelsen er truffet og påklaget til Skatteankestyrelsen. Klageren skal hertil fremsætte indsigelse vedrørende formaliteten, jf. nedenfor under pkt. 3.2 – 3.5, der behandler anvendelsesområdet for Ligningslovens § 8 Y og de forvaltningsretlige mangler, som følger af, at bestemmelsen ikke tidligere er gjort gældende.
3.2.Ad Ligningslovens § 8 Y
3.2.1.§ 8 Y blev indsat i Ligningsloven ved Lov 2012-06-18 nr. 590 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Initiativer rettet mod sort arbejde).
3.2.2.Det fremgår af de almindelige bemærkninger til loven i LFF 2012 170, side 3, at:
”I forbindelse med finanslovsaftalen for 2012 har regeringen
(Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)
sammen med Enhedslisten indgået aftale om en ”pakke vedrørende indsats rettet mod sort arbejde”. Dette lovforslag gennemfører denne pakke. Lovforslaget omfatter for det første en tydeliggørelse af reglerne om skattefri familie- og vennetjenester samt initiativer, som under visse omstændigheder skattefritager unge under 16 år og folkepensionister, der udfører arbejde i private hjem. Desuden omfatter lovforslaget skærpelse af reglerne om kontant betaling, hvilket sikrer en højere grad af synlighed og gennemsigtighed i forhold til det sorte arbejde og som skærper indsatsen over for sort arbejde.
3.2.3.Af de almindelige bemærkninger i LFF 2012 170, side 7, fremgår yderligere: ”Ved at anvende digitale betalingsmåder etableres et transaktionsspor, som skaber et bedre grundlag for SKAT, til at afsløre fiktive fakturaer, der benyttes som fradrag, og kædesvig, hvor der fratrækkes udgifter fra underleverandører, der unddrager skat og moms.”
3.2.4.Der er altså tale om et regelsæt rettet imod bekæmpelse af sort arbejde, der indeholder en regel, som skal sikre et transaktionsspor. Dette transaktionsspor har til formål at afsløre to ting; for det første fiktive fakturaer, der benyttes som fradrag, og for det andet kædesvig. Ligningslovens § 8 Y er ikke en fradragsregel eller en formodningsregel, der opstiller en omvendt bevisbyrde.
3.2.5.Følgelig er anvendelsen af Ligningslovens § 8 Y malplaceret, og et udtryk for, at Skattestyrelsen i nærværende sag vægter formaliteten over substansen.
3.2.6.Hertil skal i øvrigt bemærkes, at lovens oprindelige frist på 14 dage til indberetning blev ændret ved L 2016 468, da denne begrænsning blev anset for unødvendigt restriktiv. Det fremgår således af de almindelige bemærkninger til lovforslaget i LFF 2016 124, side 3, at:
”Den nugældende regulering blev indført i 2012 og har i en række tilfælde vist sig at være unødigt restriktiv. Formålet med bestemmelsen var at modvirke sort arbejde, men bestemmelsen har samtidig vist sig at medføre utilsigtede økonomiske konsekvenser for flere virksomheder, der har afregnet skatter og afgifter korrekt og rettidigt , men som følge af manglende rettidig indberetning har mistet retten til skattemæssigt fradrag vedrørende de anskaffede aktiver.”
3.2.7.Lovgiver fandt igen anledning til en korrektion af Ligningslovens § 8 Y i samme retning med vedtagelsen af L 2018 1430 ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger med henblik på at sikre, at skatteforvaltningens afgørelser er materielt rigtige. L 2018 1430 åbnede således mulighed for anmodning om genoptagelse i skatteårene 2012, 2013 og 2014.
3.2.8.Lovændringerne er således sket med henblik på at nå frem til et mere korrekt og rimeligt resultat: Substans over form.
3.3.Ad begrundelsespligt
3.3.1.Skattestyrelsens nye anbringende med henvisning til Ligningslovens § 8 Y er ny jus, der aldrig tidligere har indgået i sagen, og er følgelig nova.
3.3.2.Havde Skattestyrelsen udsendt et forslag, hvor Ligningslovens § 8 Y ikke indgik som en del af begrundelsen, for efterfølgende at lade Ligningslovens § 8 Y indgå som en del af begrundelsen i afgørelsen, ville dette utvivlsomt udløse pligt til fornyet agterskrivelse, jf. Skatteforvaltningslovens § 20. Opmærksomheden skal i den forbindelse henledes på, at Skatteforvaltningsloven § 20 er en garantiforskrift, der skal sikre formaliseret og korrekt partshøring og kontradiktionsadgang på skatteområdet. Reglen skal ses i lyset af sin nære sammenhæng med officialmaksimen, hvorefter det påhviler forvaltningsmyndighederne at sørge for sagens forsvarlige og tilstrækkelige oplysning.
3.3.3.Der gælder ikke et generelt forbud mod at inddrage nova under behandlingen af klagesager ved forvaltningsmyndigheder, herunder Landsskatteretten, der som øvrige forvaltningsmyndigheder er underlagt officialmaksimen og den heraf følgende pligt til at opnå den materielt rigtige afgørelse. Det er dog en forudsætning herfor, at sagen ikke herved mister sin identitet.
3.3.4.Nærværende sag udspringer af, at Klageren har begået en række bogføringsfejl. I sin oprindelige form går Skattestyrelsens afgørelse ud på, at Skattestyrelsen anser den mangelfulde bogføring for forsætlig med henblik på at udeholde såvel varekøb som omsætning fra regnskabet.
3.3.5.Da der ikke er nye faktuelle oplysninger i sagen, og da der er enighed om realiteten, jf. punkt 2.1., må Skattestyrelsens nye anbringende opfattes som et forsøg på at reparere på en mangelfuld afgørelse. Dog må det, henset netop til, at der ikke er nye faktuelle oplysninger i sagen, føre til, at sagen mister sin identitet, da det er meningsløst at gøre Ligningslovens § 8 Y gældende, hvis Skattestyrelsen fortsat finder, at såvel vareforbrug som omsætning er udeholdt af bogføringen. Dette skyldes, at hvis Skattestyrelsen nu baserer sit fremlagte synspunkt på Ligningslovens § 8 Y, så er sagens omdrejningspunkt materielt ændret.
3.3.6.Det er centralt for sagen, at den ene retsregel, der har allermest betydning for Klagerens mulighed for at reparere på de bogføringsfejl, der har fundet sted, Ligningslovens § 8 Y, ikke optræder én eneste gang i Afgørelsen.
3.3.7.Skattestyrelsens begrundelse for nægtelse af fradrag for de varekøb, som ikke fremgår af bogføringen, er følgende:
”Da salget ikke ses, at være registeret på virksomhedens bankkonto må det antages, at beløbene er modtaget kontant, hvilket ligeledes kan have medgået til betaling af leverancer. SKAT finder, at det ikke har været muligt at dokumentere en betaling til de enkelte leverancer, hvilket skyldes det ikke er muligt at følge de kontanter, som din virksomhed har været i besiddelse af i forbindelse med køb og salg af de enkelte leverancer. Hvorved transaktionsporet/kontrolsporet ikke er intakt.”
3.3.8.Skattestyrelsens afgørelse lider af væsentlige mangler, da begrundelsen helt savner angivelse af Ligningslovens § 8 Y, som bærer afgørelsens hjemmel. Det nævnes alene, at transaktionssporet er gået tabt – en angivelse af den korrekte hjemmel ville have muliggjort Klagerens genoprettelse af samme transaktionsspor.
3.3.9.Dette er en overtrædelse af en garantiforskrift, som – særligt på skatteområdet – har tungtvejende hensyn bag sig. Der er således tale om en generelt væsentlig mangel, der tillige har vist sig konkret væsentlig for Klageren, da Afgørelsens manglende angivelse af Ligningslovens § 8 Y har ført til, at Klageren var afskåret fra at foretage den efterindberetning og anmodning om genoptagelse, som bestemmelsens stk. 4 hjemler.
3.4.Ad vejledningspligt
3.4.1.Skattestyrelsen er en offentlig myndighed, der har truffet en afgørelse, og således underlagt den almindelige vejledningspligt i Forvaltningslovens § 7.
3.4.2.Af Folketingets Ombudsmands Myndighedsguide fremgår følgende under pkt. 2 om almindelig vejledningspligt:
”De nærmere krav til vejledningens indhold og form kan ikke angives generelt, men afhænger af omstændighederne og de spørgsmål, som borgeren eventuelt stiller. Hovedsynspunktet er, at vejledningen skal have et indhold, der sikrer, at borgeren ikke udsættes for et retstab på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser. Hvis reglerne er indviklede , eller sagen kan få særligt indgribende konsekvenser for borgeren, stilles der skærpede krav til vejledningen . Med andre ord skal vejledningen imødekomme borgerens informationsbehov.” (Mine understregninger).
3.4.3.Nærværende sag drejer sig netop om et kompliceret regelsæt, hvis anvendelse har fået voldsomme konsekvenser for Klageren som følge af Skattestyrelsens mangelfulde sagsbehandling, hvis Landsskatteretten lader Afgørelsen få virkning efter sit indhold.
3.4.4.Det lægges til grund, at Skattestyrelsen var underlagt en skærpet vejledningspligt i forhold til min klient. Det lægges til grund, at denne vejledningspligt ikke er behørigt iagttaget, idet Klageren ikke er blevet vejledt om indholdet af Ligningslovens § 8 Y, stk. 3.
3.4.5.Klageren har således lidt et retstab som følge af Skattestyrelsens manglende iagttagelse af vejledningspligten, idet han efter behørig vejledning ville have haft mulighed for at afbøde konsekvenserne af Afgørelsen ved at indberette de nødvendige oplysninger til sikring af kontrolsporet og anmode om genoptagelse af de påklagede indkomstår, jf. Ligningslovens § 8 Y, stk. 3, jf. stk. 4.
3.4.6.Denne mulighed er nu afskåret, da der gælder en absolut frist for en sådan efterindberetning, som udløb 1. juli 2019, jf. Ligningslovens § 8 Y, stk. 4.
3.4.7.Det gøres gældende, at Skattestyrelsen har været i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for opretholdelsen af kontrolsporet i hvert fald siden 9. november 2016, jf. punkt 2.2.
3.4.8.Det må stå klart, at Skattestyrelsens manglende iagttagelse af den skærpede vejledningspligt, som Skattestyrelsen ved sagsbehandlingen af Afgørelsen var underlagt, er en forvaltningsretlig mangel, der er konkret væsentlig, da den har resulteret i et retstab for Klageren.
3.5.Sammenfattende ad formaliteten
3.5.1.Formålet med Ligningslovens § 8 Y er at sikre, at der består et transaktionsspor, således at Skatteforvaltningen har mulighed for at kontrollere realiteten i de pågældende transaktioner.
3.5.2.Parterne i nærværende sag er enige om realiteten i de transaktioner, sagen vedrører, når bortses fra leverandøren [virksomhed4]. Skattestyrelsen har siden 9. november 2016 været i besiddelse af tilstrækkelig dokumentation til etablering af et transaktionsspor. Det skal hertil bemærkes, at selv hvis Skattestyrelsen reelt mener, at der er sket samhandel med [virksomhed4], er de oplysninger, Skattestyrelsen har været i besiddelse af nok til, at Klager skulle være indrømmet fradrag selv efter Ligningsloven § 8 Y, hvorfor Klager følgelig skal have fradrag.
3.5.3.I forhold til Ligningslovens § 8 Y er der fra Klagerens side alene tale om en formalitetsmangel, idet der ikke er indberettet og anmodet om genoptagelse, jf. Ligningslovens § 8 Y, stk. 4, da der er enighed om realiteten og de til transaktionssporet fornødne oplysninger er til stede, jf. pkt. 2.1. og 2.2.
3.5.4.Skattestyrelsens har begået sagsbehandlingsfejl i forbindelse med Afgørelsen, idet begrundelsen er mangelfuld, jf. pkt. 3.2., ligesom Skattestyrelsen ikke har iagttaget den skærpede vejledningspligt, som Afgørelsens indhold fordrede, jf. pkt. 3.3.
3.5.5.Begge disse mangler ved Afgørelsen er såvel generelt som konkret væsentlige. En behørig iagttagelse af de forvaltningsretlige garantiforskrifter, som reglerne om begrundelse og vejledningspligt er udtryk for, ville således have ført til, at Klageren kunne have afværget de skatteretlige konsekvenser af Afgørelsen ved indberetning og anmodning om genoptagelse, jf. Ligningslovens § 8 Y, stk. 4.
3.5.6.I denne forbindelse skal henvises til, at Klagerens mulighed udnyttelse af Ligningslovens § 8 Y, stk. 4, som udgangspunkt er afskåret, da fristen herfor udløb 1. juli 2019. I forbindelse med reparation eller fornyet behandling af sagen skal der henvises til muligheden for at dispensere fra en lovbestemt frist i medfør af den forvaltningsretlige grundsætning om realudligning, jf. FOB nr. 08.92.
3.6.Ad samhandel med [virksomhed1] og det subsidiære anbringende vedr. [virksomhed4] - National lovgivning og EU-retten
3.6.1.I henhold til princippet om forrang har EU-retten gyldighed over national ret, og er således til hinder for anvendelsen af en national regel, der strider mod EU-retten.
3.6.2.Momsreglerne er udstedt med hjemmel i Momsdirektivet. Det følger af Momsdirektivets art. 168, litra a, at en afgiftspligtig person har fradragsret for den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person. Det skal bemærkes, at Momsdirektivet ikke indeholder tidsmæssige begrænsninger for, hvornår denne afgift skal fradrages.
3.6.3.Det følger af fast praksis fra EU-domstolen, at der ved anvendelsen af momsreglerne skal lægges afgørende vægt på substans over form. Fradragsnægtelse alene på baggrund af formelle overtrædelser er disproportionalt, og er kan kun finde sted i det omfang, at de formelle overtrædelser umuliggør frembringelsen af et objektivt bevis for fradragets materielle berettigelse.
3.6.4.Ovenstående er blandt andet fastslået i sag C-69/17 (Siemens Gamesa Renewable Energy), herunder navnlig dommens præmis 28, 29, 30, 34, 37 og 38.
3.6.5.Skattestyrelsen har godkendt fradrag for købsmoms i forbindelse med de foretagne reguleringer. Det kan lægges til grund, at dette er sket på trods af de manglende indberetninger på grund af EU- domstolens praksis på momsområdet – altså fordi der er fremkommet objektive beviser for, at der rent faktisk er afholdt momspligtige udgifter til varekøb.
3.6.6.Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, omhandler fradrag for driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten – altså de samme varekøb, som Skattestyrelsen har godkendt fradrag for købsmoms for.
3.6.7.Det gøres gældende, at fradragsretten for driftsomkostninger hænger uløseligt sammen med momsfradraget. Der er fuldt sammenfald mellem de varer, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, jf. Momslovens § 37, og de varekøb, der kan fradrages som driftsomkostninger, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
3.6.8.Anvendelsen af både momsreglerne og fradragsretten i medfør af Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, vedrører således nøjagtigt samme faktuelle forhold.
3.6.9.Det skal her bemærkes, at betingelserne for begge regelsæt er, at der er realitet i de foretagne transaktioner.
3.6.10.Følgelig må fortolkningen af de udgifter, der kan fradrages efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a underlægges en EU-retlig fortolkning i overensstemmelse med de varekøb, der kan fradrages moms af efter momsreglerne.
3.6.11.Det er således i strid med EU-retten, når Skattestyrelsen på den ene side anerkender et momsfradrag for købsmoms i relation til varekøb samtidig med, at der nægtes et tilsvarende fradrag i indkomsten for de udgifter, der er afholdt i forbindelse med samme varekøb.
3.6.12.Det skal i den forbindelse også bemærkes, at den bevisbyrde, Klageren skal løfte for opnåelse af et momsfradrag, er tungere end den, der skal løftes for at opnå et hertil relateret fradrag for driftsomkostninger. Følgelig er Skattestyrelsens anerkendelse af realiteten i handlerne tillige en anerkendelse af, at der er afholdt fradragsberettigede omkostninger i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
3.6.13.Det gøres som følge heraf gældende, at forhøjelsen af Klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes med de udgifter, Klageren har afholdt til varekøb som anerkendt og dokumenteret af Skattestyrelsen med de til brug for sagen indhentede oplysninger.
3.6.14.Det bestrides fortsat, at Klageren nogensinde har handlet med [virksomhed4]. For det tilfælde, at Landsskatteretten måtte nå til den modsatte konklusion, gøres de under pkt. 3.5.1 – 3.5.13 anførte anbringender ligeledes gældende angående handlerne med [virksomhed4].
3.6.15.Det gøres gældende, at Ligningslovens § 8 Y ikke finder anvendelse i nærværende sag, når det i øvrigt er behørigt dokumenteret, at der er realitet i handlerne, da anvendelsen af Ligningslovens § 8 Y i den forelæggende sag vil udhule Momsdirektivets regler om momsfradrag.
3.7.Ad [virksomhed3]
3.7.1.Af Afgørelsens side 8 fremgår:
”SKAT lægger i den forbindelse til grund at
| - | Varepatierne har været bestemt for dine kunder, men er fakturaret fra de udenlandske leverandører til virksomheder her i landet ([virksomhed3]) |
| - | Vedrørende de leverancer som du har købt hos [virksomhed3] har SKAT konstateret at [virksomhed3] ikke har angivet og indbetalt moms for 4. kvartal 2013.” |
3.7.2.Det bestrides fortsat på det kraftigste, at Klageren har været en del af en ”momskarussellignende handel”. Klageren har ikke kendskab til og kan ikke pålægges en pligt til at kontrollere sine leverandørers forretningsforhold.
3.7.3.Det er Klagerens opfattelse, at den under punkt 2.4. fremsatte opfordring vil illustrere, at der er sammenhæng mellem de udstedte fakturaer og bevægelserne på [virksomhed3]s konti, hvorfor der skal ske fradrag i den skattepligtige indkomst, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
3.7.4.Det fremstår noget rodet, hvad Skattestyrelsen mener i Deres supplerende udtalelse af 3. marts 2021. På side 2 i udtalelsen henstiller Skattestyrelsen til, at der ingen oplysninger er, der kan identificere betalingen. Dette skulle være opklaret, jf. bilag 12. Herefter fremlægges der en række oplysninger af svingende relevans. Det skal bemærkes, at Klager er kunde og ikke leverandør. Det skal yderligere bemærkes, at selskabet har været registreret med branchekode 467600 ”Engroshandel med andre råvarer og halvfabrikata”, hvilket netop understøtter, at selskabet har handlet med de omtalte varer.
3.7.5.Det forekommer bemærkelsesværdigt, at baggrunden for den skatteretlige regulering nødvendigvis må tage udgangspunkt i, at de omtalte varer er blevet handlet og omsat af Klager (der er dermed realitet). Dermed syntes den supplerende udtalelse ”ad c”, at fremstå noget usammenhængende.
3.7.6.Som beskrevet af Klager i sidste indlæg, ses der ikke hjemmel til at kunne nægte fradrag under disse omstændigheder.
(...)”
Klagerens nuværende (tredje) repræsentant er ikke kommet med yderligere bemærkninger til sagen.
Landsskatteretten s afgørelse
Sagen angår, om virksomhedens overskud skal forhøjes i forhold til samhandel med henholdsvis [virksomhed3], [virksomhed4] GmbH og [virksomhed1] GmbH, herunder spørgsmålet om og i hvilket omfang virksomheden har haft yderligere omsætning og fradragsberettigede udgifter.
Sagen angår desuden konsekvenserne af nogen korrektioner.
Endelig vedrører sagen spørgsmålet, om SKAT har opfyldt begrundelseskravet og sin vejledningsforpligtelse i forhold til ligningslovens § 8 Y.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013) selvangive deres indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.
Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 1.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011 og nr. 1253 af 1. november 2013).
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.
Ved dom af 20. april 2022, offentliggjort som SKM2022.252.VLR, fandt Vestre Landsret, at der efter indholdet af to fakturaer sammenholdt med VIES-indberetningerne var en stærk formodning for, hvem der var aftager af en leverance i momslovens forstand.
Fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og tjenesteydelser er som udgangspunkt betinget af digital betaling, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 10.000 kr. inkl. moms. Det fremgår af den dagældende ligningslovs § 8 Y, stk. 1, som indsat ved lov nr. 590 af 18. juni 2012 med ikrafttræden den 1. juli 2012. Bestemmelsen havde følgende ordlyd:
”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.
Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.
Stk. 3. Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som anført i stk. 1, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal foretages senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om andre betalingsmåder, som sidestilles med betaling via pengeinstitut, og om krav til dokumentation.”
Ved lov nr. 1430 af 5. december 2018 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.) § 3 blev følgende bestemmelse indsat som stk. 4 i ligningslovens § 8 Y med ikrafttræden den 1. januar 2019, jf. ændringslovens § 9:
”Stk. 4. Uanset fristen i stk. 3, 2. pkt., og fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 kan told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra virksomheden genoptage virksomhedens skatteansættelse for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, hvis virksomheden samtidig med anmodningen har indberettet oplysninger efter bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., om kontantkøb foretaget i de nævnte indkomstår. Told- og skatteforvaltningen skal have modtaget såvel indberetningerne som anmodningen om genoptagelse senest den 1. juli 2019.”
Kravene til begrundelsen for en afgørelse fremgår af forvaltningslovens § 24. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at:
”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.”
Skattemyndighederne har en vejledningsforpligtelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 7.
Punkt 1 Kontant salg
Klagerens revisor har på møde den 18. juni 2014 med SKAT udleveret en korrigeret saldobalance, ifølge hvilken ”Varesalg, kontant og DK” på virksomhedens konto 1000 i 2013 udgjorde 5.252.525 kr.Der var tidligere bogført og medregnet 5.033.413 kr. i virksomhedens skattepligtige indkomst fra samme konto. Beløbene er eksklusive moms.
Det kontante varesalg og dermed også virksomhedens skattepligtige indkomst er dermed øget med 219.112 kr. Beløbet er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
Punkt 2 Samhandel med [virksomhed3]
Bilag 1334 og 1605
SKAT har nedsat den skattepligtige indkomst med 84.772,30 kr. som følge af forhøjet vareforbrug på grund af korrektion af moms vedrørende bilag 1334 og 1605.
Klagerens anden repræsentant har erklæret sig enig i ændringen, og Landsskatteretten har derfor ikke forholdt sig nærmere til punktet.
Bilag 1334 og 1605 er fakturaer af henholdsvis 6. august 2013 på 28.128,00 euro og 24. september 2013 på 28.514,52 euro fra [virksomhed7] BV til [virksomhed3].
Der er fremlagt kopi af bankoverførsler, hvoraf fremgår, at der er overført 28.128 euro den 5. august 2013 og 28.512,00 euro den 17. september 2013 fra virksomheden til [virksomhed7]s.
[virksomhed7]s har desuden ved e-mail af 12. marts 2015 bekræftet at have modtaget betalingen for de to fakturaer fra virksomheden som [virksomhed3]s kunde.
Bilag 1214
SKAT har ikke godkendt fradrag for det bogførte varekøb med 168.487,18 kr. i henhold til bilag 1214, fakturanr. 310 af 4. juli 2013 fra [virksomhed3] til virksomheden.
Klagernes anden repræsentant har gjort gældende, at virksomheden har betalt den udstedte faktura, og at fakturaen lever op til kravene i momsbekendtgørelsens § 58.
SKAT har i forbindelse med kontrol af [virksomhed3] konstateret, at [virksomhed3] har indgået i svig med bl.a. moms. Landsskatteretten finder, at dette er en sådan særlig omstændighed, at beviskravet for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er skærpet.
I modsætning til de øvrige fakturaer fra [virksomhed3] fremgår der hverken kontonummer, betalingsform eller -dato af fakturanummer 310. De efterfølgende fakturaer fra [virksomhed3] for perioden 12. juli 2013 – 11. november 2013 har fakturanumre i intervallet 10120 – 10150.
Der er i forbindelse med klagesagen fremlagt kopi af en bankoverførsel af 4. juli 2013 på vegne af virksomheden til [virksomhed7] på 28.128,00 euro. Der er hævet i alt 210.608,98 kr. inkl. bankens gebyr på 400 kr. Det fremgår, at overførslen er til dækning af ”CHICKEN BREAST, [virksomhed18]”.
Som beskrevet ovenfor vedrørende bilag 1334 og 1605 har virksomheden både den 5. august og 17. september 2013 foretaget overførsler til [virksomhed7], hvor betaling som udgangspunkt skulle være sket til [virksomhed3], hvilket [virksomhed7] har bekræftet. På den baggrund og under hensyn til bankoverførslen af 4. juli 2013 finder retten det tilstrækkeligt godtgjort, at der er foretaget betaling af fakturaen som oplyst.
Landsskatteretten godkender derfor fradrag for varekøb med 168.487,18 kr. i henhold til bilag 1214, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. SKATs forhøjelse af den skattepligtige indkomst med 168.487,18 kr. i forhold til bilag 1214 nedsættes således til 0 kr.
6 posteringer
SKAT har ikke godkendt fradrag for det bogførte varekøb med i alt 775.220 kr. i henhold til 6 posteringer (bilag 2553, 1728, 1727, 1729, 2471 og 2469) idet SKAT ikke har godkendt samhandel med [virksomhed3] i forhold til disse posteringer.
Klagerens anden repræsentant har gjort gældende, at der er realitet i handlerne, at virksomheden har haft tilstrækkelige kontante midler til at betale fakturaerne, og at klageren ikke har haft pligt til at foretage sådanne undersøgelser, at han burde have indset, at [virksomhed3] ikke havde til hensigt at betale den skyldige købsmoms ved erhvervelsen fra den udenlandske leverandør.
SKAT har i forbindelse med kontrol af [virksomhed3] konstateret, at [virksomhed3] har indgået i svig med bl.a. moms. Landsskatteretten finder, at dette er en sådan særlig omstændighed, at beviskravet for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er skærpet.
De 6 bilagsnumre 2553, 1728, 1727, 1729, 2471 og 2469 knytter sig til fakturaer fra [virksomhed3] til virksomheden med fakturanumrene 10120 af 12. juli 2013 på 298.800,00 kr. inkl. moms, 10135 af 7. august 2013 på 110.500,00 kr. inkl. moms, 10129 af 27. august 2013 på 165.750,00 kr. inkl. moms, 10135 af 13. september 2013 på 172.125,00 kr. inkl. moms, 10150 af 7. oktober 2013 på 76.125,00 kr. inkl. moms og 10143 af 11. november 2013 på 145.725,00 kr. inkl. moms. De 6 fakturaer vedrører alle køb af kyllingebryst og beløber sig til i alt 969.025 kr. inkl. moms, dvs. 775.220 kr. ekskl. moms.
Fakturanummer 10135 er anvendt to gange, fakturanumrene er ikke fortløbende og det bankkontonummer, som fremgår af fakturaerne, ses ifølge SKATs oplysninger ikke umiddelbart at have tilknytning til [virksomhed3]. Det bemærkes i øvrigt, at der er anført ét bankkontonummer i [finans1] med ti cifre på de første fire af fakturaerne og et andet med 11 cifre på de sidste to fakturaer. Bankkontonumre i [finans1] har kun 10 cifre.
Der er ikke fremlagt dokumentation for virksomhedens betaling af fakturaerne, som ifølge fakturaerne skulle ske kontant, og det fremgår ikke af fakturaerne, hvor og hvornår varerne skulle leveres.
På den baggrund finder Landsskatteretten, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det bogførte varekøb på i alt 775.220 kr. fra [virksomhed3] kan derfor ikke godkendes.
Det bemærkes i øvrigt, at virksomheden også har købt kyllingeprodukter via andre leverandører i 2013.
Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse om, at virksomhedens skattepligtige indkomst skal forhøjes med 775.220 kr.
Sammenfattende vedrørende [virksomhed3]
I forhold til virksomhedens samhandel med [virksomhed3] ændrer Landsskatteretten således SKATs afgørelse, idet forhøjelsen af virksomhedens overskud ændres fra 858.935 kr. til 690.448 kr., som er opgjort som følgende, jf. ovenfor:
Forhøjet vareforbrug som følge af korrektion af moms vedrørende bilag 1334 og 1605 (ubestridt) | - 84.772,30 kr. |
Forhøjelse som følge af ikke godkendt fradrag i forhold til bilag 1214 | 0,00 kr. |
Forhøjelse vedrørende 6 posteringer | + 775.220,00 kr. |
Forhøjelse i alt (afrundet): | 690.448,00 kr. |
Punkt 3 Samhandel med [virksomhed4] GmbH
SKAT har skønnet, at virksomheden har haft en yderligere omsætning på 570.000 kr. i 2013 som følge af yderligere varekøb hos [virksomhed4] GmbH i 2013.
Det fremgår af VIES-indberetninger med købsoplysninger fra [virksomhed4] GmbH, at virksomheden i 3. og 4. kvartal 2013 har foretaget køb hos [virksomhed4] GmbH for i alt 506.000 kr. Ifølge oplysninger fra de tyske skattemyndigheder vedrørende 2. og 3. kvartal 2014 er levering sket til virksomhedens adresse, og på fragtbrevene er der kvitteret for modtagelsen med, hvad der fremstår som virksomhedens stempel og underskrift. I virksomhedens regnskab for 2013 er årets varekøb opgjort til 13.560.163 kr., men der er ikke bogført køb af varer fra [virksomhed4] GmbH.
Klageren har oplyst, at han ikke har handlet med [virksomhed4] GmbH i 2013, at det ikke er hans underskrift på fragtsedlerne, at han ikke anvender det stempel ved modtagelse af varer, og at repræsentanten den 1. februar 2021 har politianmeldt formodet svindel i forbindelse med misbrug af identitetsoplysninger ved udenlandske leverandører. Efter det oplyste har klageren opsøgt [virksomhed4] GmbH i [Tyskland] og fået oplyst, at de ikke tillod deres chauffører at tage imod kontant betaling, hvilket er i strid med, hvad en af selskabets chauffører har oplyst over for klageren.
Der foreligger ikke nogen underliggende bilag til VIES-indberetningerne fra [virksomhed4] GmbH vedrørende salg til virksomheden i 2013.
Da det er bestridt, at virksomheden skulle have handlet med [virksomhed4] GmbH, og da der ikke foreligger nogen dokumentation, som kan underbygge de foretagne VIES-indberetninger for 2013, finder Landsskatteretten efter en samlet konkret vurdering, at det ikke kan lægges til grund, at virksomheden har foretaget de indberettede køb fra [virksomhed4] GmbH i 2013. Landsskatteretten finder på den baggrund heller ikke, at der er grundlag for at skønne et yderligere salg på 570.000 kr. som følge af varekøb fra [virksomhed4] GmbH.
Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse, idet yderligere omsætning som følge af varekøb fra [virksomhed4] GmbH nedsættes fra 570.000 kr. til 0 kr.
Punkt 4 Samhandel med [virksomhed1] GmbH
SKAT har skønnet, at virksomheden har haft en yderligere omsætning på 680.000 kr. i 2013 som følge af yderligere varekøb hos [virksomhed1] GmbH i 2013. SKAT har endvidere nedsat den skattepligtige indkomst med 52.739 kr. som følge af ikke korrekt beregnet købsmoms. På den baggrund har SKAT forhøjet virksomhedens skattepligtige indkomst som følge af samhandel med [virksomhed1] GmbH med i alt (680.000 kr. – 52.739 kr. =) 627.216 kr. SKAT har skønnet omsætningen på baggrund af en bruttoavance på 11,13 %.
Klagerens anden repræsentant har erklæret sig enig i det yderligere varekøb og den foretagne forhøjelse af den skattepligtige indkomst på 627.216 kr. og nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med udgifter til varekøb på 610.847 kr.Der er nedlagt subsidiær påstand om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 43.553,39 kr., idet opgørelsen skal ske på baggrund af en bruttoavance på 7,13 %.
Ifølge VIES-indberetningerne har [virksomhed1] GmbH i juli - december 2013 solgt varer til virksomheden for i alt 874.540 kr., hvilket er i alt 610.847 kr. mere end virksomheden har bogført i varekøb fra det tyske selskab. De underliggende bilag foreligger ikke i sagen.
Der er enighed om, at virksomheden har foretaget yderligere varekøb hos [virksomhed1] GmbH for i alt 610.847 kr. og om nedsættelsen af den skattepligtige indkomst med 52.739 kr. som følge af ikke korrekt beregnet købsmoms. Landsskatteretten lægger derfor dette til grund.
Fradrag for yderligere varekøb?
Betaling for de yderligere køb fremgår ikke af virksomhedens konto [...74] i [finans1], hvorfor Landsskatteretten er enig med SKAT i, at det yderligere varekøb må antages at være betalt kontant, hvilket klageren ikke har bestridt.
Under hensyn til størrelsen af de bankoverførsler, der er foretaget af virksomheden til [virksomhed1] GmbH i 2. halvår 2013 og 2014, som i gennemsnit var på ca. 45.338 kr. og ikke på under 16.168 kr., finder retten, at det har formodningen for sig, at de kontante betalinger for de yderligere varekøb har været på over 10.000 kr.
Der er tale om kontante betalinger på over 10.000 kr., som ikke er indberettet til told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med den dagældende ligningslovs § 8 Y, stk. 3, jf. stk. 1, dvs. senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.
Landsskatteretten finder derfor, at der allerede af den grund ikke er grundlag for, at virksomheden kan fradrage udgifterne til varekøbet hos [virksomhed1] GmbH på 610.847 kr. efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 3, jf. stk. 1.
Klagerens anden repræsentanten har anført, at ligningslovens § 8 Y ikke finder anvendelse i sagen, når det er behørigt dokumenteret, at der er realitet i handlerne, da det vil udhule momsdirektivets regler om momsfradrag. Hertil bemærker retten, at ligningslovens § 8 Y indeholder nogen betingelser for, at der kan foretages fradrag for visse udgifter i den skattepligtige indkomst, hvilket er en selvstændig vurdering forskellig fra moms. Det fremgår da også direkte af forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love nr. 170 af 25. april 2012, punkt 3.4.2.2, at fradragsnægtelse ikke kan anvendes inden for momsområdet på grund af reglerne i momssystemdirektivet.
Repræsentantens anbringende ændrer derfor ikke rettens vurdering af, at der ikke kan foretages fradrag for udgiften i den skattepligtige indkomst.
Skønnet yderligere omsætning
Skønsmæssige ansættelser skal som udgangspunkt være underbyggede af konkrete opgørelser, f.eks. af bruttoavancen, se f.eks. Vestre Landsrets dom af 20. februar 2006, offentliggjort i SKM2006.152.VLR (tæppe- og gulvbranchen).
SKATs skønsmæssige ansættelse af den yderligere omsætning er underbygget af konkrete beregninger med udgangspunkt i bruttoavancen, som SKAT på baggrund af virksomhedens saldobalance for 2013 har opgjort til 11,13 %, hvilket ikke kan anses for usædvanligt højt. Gennemsnitsavancen for slagter- og viktualieforretninger lå eksempelvis på 38,8 % i 2002, jf. Danmarks Statistik. Gennemsnitsavancen for anden engroshandel med råvarer og halvfabrikata, herunder f.eks. slagteriartikler, lå på 29,4 % i 2002, jf. Danmarks Statistik.
Repræsentantens subsidiære påstand om, at det er en fejl, at det øgede vareforbrug ikke er medregnet ved opgørelsen af bruttoavancen, må afvises, idet det ikke ville være korrekt at medregne det øgede vareforbrug ved opgørelsen af bruttoavancen uden også at have den heraf affødte omsætning med i beregningen.
Landsskatteretten finder på den baggrund, at det af SKATs udøvede skøn over den yderligere omsætning er rimeligt.
Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af virksomhedens skattepligtige indkomst med i alt 627.216 kr. vedrørende [virksomhed1] GmbH.
Punkt 5 Difference imellem regnskab og selvangivelse
Der er ifølge SKAT selvangivet et overskud af virksomhed på 429.637 kr. for 2013.
Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i 2013 havde et resultat før renter på 490.777 kr., dvs. et overskud på 61.140 kr. mere, end der er selvangivet.
Da overskud af virksomhed er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, anses differencen på 61.140 kr. mellem det selvangivne overskud og resultatet ifølge regnskabet at være skattepligtig.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
Indsigelser vedrørende formalitet – begrundelses- og vejledningspligt
Fristen for indberetning af kontant betaling på eller over 10.000 kr. var ifølge den dagældende ligningslovs § 8 Y, der blev indsat ved lov nr. 590 af 18. juni 2012 med ikrafttræden den 1. juli 2012, 14 dage efter betaling, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse, jf. bestemmelsens stk. 3.
Bestemmelsens stk. 4 blev indsat ved lov nr. 1430 af 5. december 2018 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.) § 3 med ikrafttræden den 1. januar 2019, jf. lovens § 9.
Klagerens anden repræsentant har gjort gældende, at Skattestyrelsen med henvisningen til ligningslovens § 8 Y i deres supplerende udtalelse af 3. marts 2021 er kommet med nova. Efter repræsentantens opfattelse lider SKATs afgørelse af en væsentlig begrundelsesmangel, da bestemmelsen ikke er nævnt i afgørelsen, og manglen er konkret væsentlig for klageren, da den manglende angivelse af bestemmelsen har ført til, at klageren er blevet afskåret fra at foretage efterindberetning og anmode om genoptagelse efter bestemmelsens stk. 4.
Klagerens anden repræsentant har endvidere gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke har levet op til sin skærpede vejledningspligt, idet klageren ikke er blevet vejledt om indholdet af ligningslovens § 8 Y, stk. 3. Herved har klageren lidt et retstab i og med, at han har forpasset muligheden for at indberette de nødvendige oplysninger til sikring af kontrolsporet og anmode om genoptagelse af de påklagede indkomstår, jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 3, jf. stk. 4, hvorved han ville kunne have afbødet konsekvenserne af SKATs afgørelse.
Den påklagede afgørelse omfatter indkomståret 2013 og er dateret den 31. januar 2017, dvs. før bestemmelsen i ligningslovens § 8 Y, stk. 4, var vedtaget og trådt i kraft.
Det kan derfor ikke anses som en begrundelsesmangel, at bestemmelsen ikke er nævnt i den påklagede afgørelse.
Det må af samme grund afvises, at klageren skulle have lidt et retstab ved, at SKAT ikke har vejledt om ligningsloven § 8 Y, stk. 3, idet klageren under alle omstændigheder ikke kunne have benyttet sig af bestemmelsens stk. 4, da denne endnu ikke var vedtaget og trådt i kraft.
Sammenfattende
Landsskatterettens afgørelse kan på den baggrund sammenfattes som følgende:
Ændring af virksomhedens skattepligtige indkomst:
SKATs afgørelse: | Landsskatterettens afgørelse: | ||
Punkt 1 | Kontant salg | 219.113 kr. | 219.113 kr. |
Punkt 2 | Samhandel med [virksomhed3] | 858.935 kr. | 690.448 kr. |
Punkt 3 | Samhandel med [virksomhed4] GmbH | 570.000 kr. | 0 kr. |
Punkt 4 | Samhandel med [virksomhed1] GmbH | 627.216 kr. | 627.216 kr. |
Punkt 5 | Difference imellem regnskab og selvangivelse | 61.140 kr. | 61.140 kr. |
Overskud af virksomhed i alt forhøjet med: | 2.336.404 kr. | 1.597.917 kr. | |
Landsskatteretten nedsætter dermed forhøjelsen af overskud af virksomhed med 738.487 kr., fra 2.336.404 kr. til 1.597.917 kr.
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for, at virksomheden kan fradrage udgifterne til yderligere varekøb hos [virksomhed1] GmbH på 610.847 kr. efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 3, jf. stk. 1.