Kendelse af 08-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2021

Faktiske oplysninger

Selskabet drev i indkomstårene virksomhed med handel med, og markedsføring af, kosmetiske produkter og dermed beslægtet virksomhed samt konsulentvirksomhed af enhver art.

Selskabets hovedanpartshaver og direktør er [person1]. Han var i de påklagede indkomstår selskabets eneste ansatte.

Weekendabonnement

Selskabet har i indkomstårene 2012 til 2015 fratrukket udgifter til et weekendabonnement på [avis1]. Udgiften herfor har været følgende:

Selskabet og dets hovedanpartshaver har adressesammenfald. Avisen er blevet leveret til denne adresse.

Selskabets hovedanpartshaver har forklaret, at [avis1] i weekenden havde tillæg med beauty-tema, hvorfor selskabet abonnerede derpå.

Massage

Selskabet har fratrukket udgifter til massage som personaleudgift med henholdsvis 18.740 kr. og 21.180 kr. i indkomstårene 2014 og 2015.

Der er fremlagt fakturaer fra [virksomhed1] I/S, hvor selskabets hovedanpartshaver fremgår som kunde. Det fremgår af fakturaerne, at der overvejende er betalt for konsultation, enkelte gange sauna og en enkelt gang et titurskort.

Rette indkomstmodtager og tilskudsbeskatning
Selskabet har indtægtsført indtjening hidrørende fra opgaver udført af hovedanpartshaveren for [virksomhed2] A/S. Der er tale om følgende beløb:

SKAT har i afgørelsen indrømmet selskabet fradrag for ovenstående beløb (ekskl. moms) som lønudgift.

Selskabet har faktureret [virksomhed2] A/S på timebasis for opgaver udført af selskabets hovedanpartshaver fra den 1. august 2013. Det fremgår af de ugentligt udstedte fakturaer, at timeprisen var fastsat til 225 kr. ekskl. moms.

Selskabets hovedanpartshaver oplyste til kontormøde med Skatteankestyrelsen, at opgaverne blev aftalt på ugentlig basis. Det blev ligeledes oplyst, at det var branchenorm at hyre udefra til korte opgaver der løbende blev forlænget.

Det fremgår blandt andet af de udstedte fakturaer, at der er udført timelønnet arbejde, såsom ”lamper i cafe”, ”datastik i rum”, ”strøm til orgel” og lignende. Det fremgår desuden, at den fakturerede tid og fakturaernes beløb varierer. Dette ses blandt andet ved fakturaerne for arbejde udført i henholdsvis uge 11 og uge 17 i 2014, hvoraf følgende fremgår:

”

”

Der er indsendt en uddybelse af samarbejdet mellem selskabet og [virksomhed2] A/S, dateret til den 18. december 2019. Dokumentet er udarbejdet af [virksomhed2] A/S, adresseret til selskabet og underskrevet af direktøren for [virksomhed2] A/S. Følgende fremgår deraf:

” Uddybelse af samarbejdet mellem [virksomhed5] ApS og [virksomhed2] A/S.

Vi er blevet kontaktet af [virksomhed5] ApS som beder os uddybe grundlaget for samarbejdet mellem [virksomhed5] ApS og [virksomhed2] A/S i perioden ultimo august 2013 til ultimo juni 2015.

[virksomhed2] havde vundet en entrepriseopgave med gennemgribende renovering af det totalfredede [adresse1] i [by2]. En opgave der økonomisk lå på den høje side af 3 mio. kr. og som krævede en tæt dialog med bygherre, hovedentreprenør og myndigheder på grund af projektets kompleksitet, samt den daglige ledelse og styring af de montører der udførte projektet.

Sådan en opgave havde vi umiddelbart ikke selv tilstrækkelige ressourcer til at løse, hvorfor vi indgik et samarbejde med der på konsulentbasis, skulle stå for styringen og ledelsen af projektet.

Da det ikke ved projektets start var muligt at fastslå omfanget af arbejdet, blev det aftalt at skulle honoreres på timebasis samt for de omkostninger firmaet afholdte, der var direkte relaterede til projektet. Der skulle fremsendes ugentlige fakturaer.

Dette kan ses ud fra de fakturaer som [virksomhed2] har betalt til [virksomhed5].

Ligeledes kan det ses ud af de betalte fakturaer, at der ikke har været tale om et fast ugentligt timetal, men at har brugt det antal timer der var nødvendigt for at udfylde den aftalte opgave.

Det har på intet tidspunkt været på tale at ansætte [person1] fra hos [virksomhed2].”

Der er ikke fremlagt aftale mellem [virksomhed2] A/S og selskabet. Det fremgår af SKATs afgørelse, at der ikke forelå en aftale.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at selskabets omsætning i indkomstårene stammer fra følgende områder:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 19.232 kr. for indkomståret 2012, 32.201 kr. for indkomståret 2013, 101.702 kr. for indkomståret 2014 og 49.909 kr. for indkomståret 2015.

Som begrundelser herfor er anført:

”Ud fra de foreliggende oplysninger finder SKAT, at de af selskabet afholdte udgifter til weekend- abonnement på [avis1] skal betragtes som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 A. SKAT finder, at det er en privat udgift, der er selskabet uvedkommende. Selskabet ses ikke på nogen måde at have nytte af et weekend-abonnement på [avis1]. Avisen er leveret på privat- adressen, der dog også er selskabets adresse.

Udgifterne til avisabonnement er ikke fradragsberettigede for selskabet. Der er efter SKATs opfattelse tale om an privat udgift. Udgifterne er ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, litra a, da de ikke er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst. Selskabets indkomst forhøjes derfor i årene 2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 1.497 kr., 1.868 kr., 1.864 kr. og 1.912 kr.

[...]

Ud fra de foreliggende oplysninger finder SKAT, at de af selskabet afholdte udgifter til ca. 2 gange massage om måneden, skal betragtes som maskeret udlodning til selskabets hovedanpartshaver.

Det fremgår af ligningslovens § 30, hvilke arbejdsgiver betalte sundhedsudgifter, der ikke er skattepligtige for den ansatte. Modsætningsvis må det derfor konkluderes, at andre betalte sundhedsudgifter er skattepligtige for den ansatte.

Da udgift til massage ikke er nævnt i ligningslovens § 30, er det SKAT opfattelse at selskabets hovedanpartshaver skal beskattes af den af selskabet afholdte udgift og selskabet har ikke fradragsret, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da udgiften ikke anses for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets indtægt.

Selskabets indkomst forhøjes derfor i 2014 og 2015 med henholdsvis 18.740 kr. og 21.180 kr.

[...]

På det foreliggende grundlag finder SKAT således, at de i selskabet selvangivne indtægter fra [virksomhed2] i 2013, 2014 og 2015 på henholdsvis 121.331.kr., 324.394 kr. og 108.823 kr. (107.269 kr. + 1.554 kr.) godkendes fratrukket som en lønudgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I henhold til SKM2012.652.BR. og statsskattelovens § 4, skal selskabet i stedet i årene 2013, 2014 og 2015 indtægtsføre følgende beløb:

2013: 151.644 kr. (121.331,25 kr. + moms 30.332,83 kr.)

2014: 405.492 kr. (324.393,50 kr. + moms 81.098,45 kr.)

2015: 135.640 kr. (107.268,75 kr. + moms 26.817,19 kr. + kørselsgodtgørelse 1.554 kr.)”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelser for indkomståret 2012 nedsættes med 1.497 kr., for indkomståret 2013 nedsættes med 32.201 kr., for indkomståret 2014 nedsættes med 101.702 kr. og for indkomståret 2015 nedsættes med 49.909 kr.

Til støtte herfor er bl.a. anført:

” Nærværende sag vedrører en række forskellige problemstillinger. For det første er der spørgsmålet om, hvorvidt det er korrekt som antaget af SKAT, at indtægterne fra [virksomhed2] ikke skal indtægtsføres i selskabet, men derimod skal fratrækkes som en lønudgift, og at selskabet herefter skal tilskudsbeskattes af beløbet. Herudover er der tillige spørgsmålet om, hvorvidt der kan godkendes fradrag for udgifter til weekend-abonnement på [avis1] samt udgifter til massage (SDS bodyterapi).

For så vidt angår den i 2012 afholdte udgift til advokat, er der enighed om, at denne udgift vedrører [person1] personligt, hvorfor udgiften ikke er fradragsberettiget i selskabet.

Det bemærkes, at der tillige er indgivet en klage til Skatteankestyrelsen for [person1] personligt vedrørende ovennævnte problemstillinger. Vi skal i den forbindelse venligst foreslå, at sagerne behandles samlet.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [virksomhed5] ApS' skatteansættelse for indkomstårene

2012 nedsættes med kr. 1.497

2013 nedsættes med kr. 32.201

2014 nedsætte. s med kr. 101.702, og

2015 nedsættes med kr. 49.909.

Påstanden for indkomståret 2013 fremkommer på følgende vis:

Påstanden for indkomståret 2014 fremkommer på følgende vis:

Påstanden for indkomståret 2015 fremkommer på følgende vis:

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i SKATs afgørelse af den 5. april 2017, jf. bilag 1.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at de af [virksomhed5] ApS afholdte udgifter til henholdsvis weekend-abonnement på [avis1] samt udgifter til SOS Bodyterapi er afholdt i selskabets interesse med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst, hvorfor udgifterne hertil er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Videre gøres det overordnet gældende, at [virksomhed5] ApS er at anse som rette indkomstmodtager af indtægterne fra [virksomhed2] ApS, hvorfor der ikke er grundlag for en tilskudsbeskatning af [virksomhed5] ApS på henholdsvis 151.664 kr. i indkomståret 2013, 405.492 kr. i indkomståret 2014 og 135.640 kr. i indkomståret 2015. ”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende:

”Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til vores udtalelser i de sammenholdte sager med Skatteankestyrelsens journalnumre 17-0831864 og 17-0915284.

Materielt

Fradrag for avisabonnement

Det følger af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst kan fratrækkes opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er ikke dokumenteret, at udgiften til avishold er erhvervsmæssigt begrundet. Udgiften kan ikke godkendes som en fradragsberettiget driftsomkostning jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, hvorfor det ikke kan fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst.

Forholdet betragtes som udlodning til eneanpartshaveren jf. ligningslovens § 16 A. Dette begrundes med, at selskabet har afholdt en privat udgift for eneanpartshaver.

Skattestyrelsen fastholder sagen.

Fradrag for massage

Udgifter afholdt til fysioterapeutisk behandling, herunder massage, af en eneaktionær, opfylder ikke driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. (SKM.2007.46.ØLR).

Det er ikke dokumenteret, at sundhedsudgifterne er erhvervsmæssigt begrundet. Udgiften kan derfor ikke godkendes som en fradragsberettiget driftsomkostning jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, hvorfor det ikke kan fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst.

Forholdet betragtes som udlodning til eneanpartshaveren jf. ligningslovens § 16 A. Dette begrundes med, at selskabet har afholdt en privat udgift for eneanpartshaver.

Skattestyrelsen fastholder sagen.

Rette indkomstmodtager / skattepligtigt tilskud til selskabet

Indtægter oppebåret ved arbejde udført hos [virksomhed2] ikke skal indtægtsføres i selskabet. Indtægterne skal derimod beskattes hos eneanpartshaveren personligt som skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Eneanpartshaveren anses for lønmodtager i forhold til opgaverne udført for [virksomhed2] A/S.

Selskabet anses derfor ikke for rette indkomstmodtager af beløb modtaget fra [virksomhed2] A/S i indkomstårene 2013-2015, hvorfor selskabets indkomst nedsættes med henholdsvis 121.331 kr., 324.394 kr. og 108.823 kr. (beløb uden moms).

Skattestyrelsen lægger følgende til grund for vurderingen af eneanpartshaver som rette indkomstmodtager for det udførte arbejde:

det beløb, der er indtægtsført i selskabet.

Fra praksis henvises til SKM2009.277.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at en hovedanpartshaver var rette indkomstmodtager af konsulenthonorar udbetalt til hans selskab.

Selskabet er skattepligtigt af modtagne tilskud jf. statsskattelovens § 4.

2013:

I henhold til statsskattelovens § 4, skal selskabet beskattes af tilskud 151.644 kr.

(121.331,25 + moms 30.332,83 kr.)

2014:

I henhold til statsskattelovens § 4, skal selskabet beskattes af tilskud på 405.492 kr.

(324.393,50 kr. + moms 81.098,46 kr.)

2015:

I henhold. og statsskattelovens § 4, skal selskabet beskattes af tilskud på 135.640 kr.

(107.268,75 kr. + kørselsgodtgørelse 1.554 kr. + moms 26.817,91 kr.)

Da der er tale om beløb indtægtsført i selskabet, modtaget fra [virksomhed2] A/S, er der ikke grundlag for at fratrække beløbet i selskabet som en lønudgift. Yderligere fradrag for lønudgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a godkendes ikke.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag om at ændre SKATs afgørelse.”

Retsmødet

Ved retsmødet i Landsskatteretten fastholdt hovedanpartshaveren de tidligere fremsatte påstande og anbringender. Klageren henviste til den skriftlige erklæring fra [virksomhed2] A/S og anbragte, at [virksomhed2] A/S A/S’ valg om at fakturere på timebasis ikke var noget han havde haft indflydelse på.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsen kunne tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for avisabonnement

Det følger af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst kan fratrækkes opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det findes ikke dokumenteret, at selskabets avishold har bidraget til at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst, hvorfor det ikke kan fratrækkes den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Fradrag for massage

Det følger af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst kan fratrækkes opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det følger af SKM.2007.46.ØLR, at udgifter afholdt til fysioterapeutisk behandling, herunder massage, af en eneaktionær, ikke har karakter af driftsomkostninger.

Det findes ikke, at massageudgifter til selskabets hovedanpartshaver erhverver, sikrer eller vedligeholder selskabets indkomst, hvorfor udgiften ikke kan fratrækkes den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Rette indkomstmodtager

I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Indkomsten henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten.

Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1. og er fastlagt i praksis ved Højesterets dom af 9. maj 1996, gengivet i UfR 1996.1027 H.

Ved vurderingen af om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der ifølge cirkulæret blandt andet lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.

Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af om der er tale om et tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, om hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven m.v.

I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af det enkelte forhold mellem hvervgiver og hvervtager.

Der er ikke fremlagt kontrakt mellem [virksomhed5] ApS og [virksomhed2] ApS A/S.

Efter en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger, anses indtægter fra [virksomhed2] A/S for selskabsindkomst for [virksomhed5] ApS. Der er herved henset til, at indtægterne er faktureret fra selskabet og indtægtsført her, samt til, at medkontrahenten, der er en uafhængig part, i en erklæring har bekræftet, at det var [virksomhed5] APS som var aftalepart og ikke [person1] personligt. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at [virksomhed5] ApS havde andre kunder og på at Skattestyrelsen ikke har kunne påvise forhold, der taler for, at der reelt var tale om lønmodtagerforhold.

Selskabet anses for rette indkomstmodtager af beløb modtaget fra [virksomhed2] A/S i indkomstårene 2013-2015, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelser vedrørende tilskud tilsidesættes, og forhøjelserne på dette punkt nedsættes til 0 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt.

Lønfradrag

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da der er tale om beløb indtægtsført i selskabet, modtaget fra [virksomhed2] A/S, er der grundlag for at fratrække udbetalt løn herfor fra selskabet som en lønudgift.

Opgørelsen af dette fradrag hjemvises til Skattestyrelsen som 1. instans, da styrelsen ikke har beregnet udbetalt løn i forbindelse med sagen.

Landsskatteretten hjemviser SKATs afgørelse på dette punkt.