Kendelse af 08-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed2] ApS, tidligere [virksomhed3] ApS (herefter selskabet). Klageren var i de påklagede indkomstår selskabets eneste ansatte.

Selskabet drev i indkomstårene virksomhed med handel med og markedsføring af kosmetiske produkter og dermed beslægtet virksomhed samt konsulentvirksomhed af enhver art.

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 1. februar 2017.

SKAT udsendte afgørelse den 5. april 2017.

Kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag

Klageren har i årene 2012-2015 modtaget løn og skattefri kørselsgodtgørelse fra selskabet.

Der er indberettet følgende kørselsgodtgørelse for klageren vedrørende selskabet:

Af de fremsendte lønsedler fremgår følgende kørselsgodtgørelsesbeløb for indkomstårene:

Kørselsgodtgørelse for perioden september 2011 til december 2011 blev udbetalt ultimo januar 2012, hvor der blev udbetalt en skattefri befordringsgodtgørelse på 19.057,61 kr. Det fremgår af selskabets kørselsafregninger, at klageren for kørsel i henholdsvis september, november og december 2011 fik udbetalt 1.409,28 kr., 3.849,83 kr. og 6.202,30 kr.

For indkomståret 2013 var der en difference mellem beløbet overført til klageren og det beløb selskabet indberettede. SKAT har opgjort det på følgende vis:

For indkomståret 2014 er der en difference mellem afregningsbilagene og det udbetalte på 1.823,64 kr.

Vedrørende indkomståret 2015 har SKAT ved gennemgang af afregningsbilag bl.a. konstateret, at der er anført kørsel til [virksomhed1] A/S på dage, hvor der ifølge fakturaer ikke er udført arbejde.

Der er indsendt kørselsafregninger, hvoraf der fremgår dato, antal kørte kilometer, destination og formål. Der fremgår ikke adresse, hvilken bil befordringen er foretaget i eller bilens kilometerstand.

For november 2011 fremgår følgende:

”

”

SKAT har på baggrund af de indsendte kørselsafregninger opgjort den udbetalte kørselsgodtgørelse således:

Ud af beløbet for indkomståret 2012 er 11.460 kr. optjent i indkomståret 2011 og 137.523 kr. i indkomståret 2012.

SKAT har anset den modtagne kørselsgodtgørelse for skattepligtig indkomst og i stedet tilkendt klageren et befordringsfradrag.

SKAT har efter en gennemgang af de foreliggende køresedler lagt følgende til grund ved beregning af fradrag for befordring efter reglerne i ligningslovens § 9C:

Indsætninger på klagerens konto
SKAT har ved gennemgang af klagerens konto [...04] hos [finans1] konstateret en række indsætninger.

Følgende beløb er indsat på klagerens konto:

2012

2013

2014

Klageren har forklaret til SKAT, at beløbene vedrører salg af personlige effekter, heriblandt salg af teknobiler, lommeure og effekter klageren havde arvet fra sin far.Effekterne er solgt via blandt andet [...] og derfor forelægger der ikke yderligere dokumentation.

Weekendabonnement
Selskabet har i indkomstårene 2012 til 2015 fratrukket udgifter til et weekendabonnement på [avis6]. Udgiften herfor har været følgende:

Selskabet og klageren har adressesammenfald. Avisen er blevet leveret til denne adresse.

Klageren har forklaret, at [avis6] i weekenden havde tillæg med beauty-tema, og derfor gav mening for selskabet at abonnere på avisen.

Massage

Selskabet har som personaleudgift fratrukket udgifter til massage på henholdsvis 18.740 kr. og 21.180 kr. i indkomstårene 2014 og 2015.

Der er fremlagt fakturaer fra [virksomhed4] I/S, hvor klageren fremgår som kunde. Det fremgår af fakturaerne, at der overvejende er betalt for konsultation, enkelte gange sauna og en enkelt gang et titurskort.

Klageren har fremlagt sin sundhedsmæssige forløbsoversigt fra sundhed.dk, hvoraf det bl.a. fremgår, at klageren har været i forløb vedrørende epilepsi, mistanke om nervesystemssygdom, karpaltunnelsyndrom og brok. Klageren har endvidere fremlagt sin forløbsoversigt fra sundhed.dk, hvoraf det fremgår at klageren i perioden fra den 9. februar 2005 til den 23. december 2015 fik foretaget over 90 konsultationer og diverse prøver.

Rette indkomstmodtager af indtægt fra [virksomhed1] A/S
Selskabet har indtægtsført indtjening hidrørende fra opgaver udført af klageren for [virksomhed1] A/S. Der er tale om følgende beløb:

Selskabet har faktureret [virksomhed1] A/S på timebasis for opgaver udført af klageren fra den 1. august 2013. Det fremgår af de ugentligt udstedte fakturaer, at timeprisen var fastsat til 225 kr. ekskl. moms. I uge 18 2015 er [virksomhed5] yderligere blevet faktureret for 1.554 kr. i kørselsgodtgørelse, momsfrit. ”Beløb inkl. moms” for indkomståret 2015 er inklusive disse 1.554 kr.

Klageren oplyste til kontormøde med Skatteankestyrelsen, at opgaverne blev aftalt på ugentlig basis. Det blev ligeledes oplyst, at det var branchenorm at hyre udefra til korte opgaver der løbende blev forlænget.

Det fremgår blandt andet af de udstedte fakturaer, at der er udført timelønnet arbejde, såsom ”lamper i cafe”, ”datastik i rum”, ”strøm til orgel” og lignende. Det fremgår desuden, at den fakturerede tid, og fakturaernes beløb, varierer. Dette ses blandt andet ved fakturaerne for arbejde udført i henholdsvis uge 11 og uge 17 i 2014, hvoraf følgende fremgår:

”

”

Der er indsendt en uddybelse af samarbejdet mellem selskabet og [virksomhed1] A/S, dateret til den 18. december 2019. Dokumentet er udarbejdet af [virksomhed1] A/S, adresseret til selskabet og underskrevet af direktøren for [virksomhed1] A/S. Der fremgår følgende af dokumentet:

” Uddybelse af samarbejdet mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] A/S.

Vi er blevet kontaktet af [virksomhed2] ApS som beder os uddybe grundlaget for samarbejdet mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] A/S i perioden ultimo august 2013 til ultimo juni 2015.

[virksomhed5] havde vundet en entrepriseopgave med gennemgribende renovering af det totalfredede [...] i [by5]. En opgave der økonomisk lå på den høje side af 3 mio. kr. og som krævede en tæt dialog med bygherre, hovedentreprenør og myndigheder på grund af projektets kompleksitet, samt den daglige ledelse og styring af de montører der udførte projektet.

Sådan en opgave havde vi umiddelbart ikke selv tilstrækkelige ressourcer til at løse, hvorfor vi indgik et samarbejde med [virksomhed7], der på konsulentbasis, skulle stå for styringen og ledelsen af projektet.

Da det ikke ved projektets start var muligt at fastslå omfanget af arbejdet, blev det aftalt at [virksomhed7] skulle honoreres på timebasis samt for de omkostninger firmaet afholdte, der var direkte relaterede til projektet. Der skulle fremsendes ugentlige fakturaer.

Dette kan ses ud fra de fakturaer som [virksomhed5] har betalt til [virksomhed7].

Ligeledes kan det ses ud af de betalte fakturaer, at der ikke har været tale om et fast ugentligt timetal, men at [virksomhed7] har brugt det antal timer der var nødvendigt for at udfylde den aftalte opgave.

Det har på intet tidspunkt været på tale at ansætte [person1] fra [virksomhed7] hos [virksomhed5].”

Der er ikke fremlagt aftale mellem [virksomhed1] A/S og selskabet. Det fremgår af SKATs afgørelse for selskabet, at der ikke forelå en aftale.

Der er fremlagt lønafregninger, hvoraf det fremgår at klageren modtog månedlig løn fra selskabet i indkomstårene.

Det fremgår af SKATs afgørelse for selskabet, at selskabets omsætning i indkomstårene stammer fra følgende områder:

Klageren har i indkomstårene 2012-2015 selvangivet henholdsvis 296.650 kr., 14.900 kr., 205.310 kr. og 67.920 kr. som skattepligtig lønindkomst inden AM-bidrag.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 153.983 kr., 419.911 kr., 547.046 kr. og 256.528 kr. for indkomstårene 2012 til 2015.

SKAT har derudover forhøjet klagerens aktieindkomst med henholdsvis 1.497 kr., 1.868 kr., 20.604 kr. og 23.092 kr. for indkomstårene 2012 til 2015.

Som begrundelser herfor er anført:

”Det er fortsat SKATs opfattelse, at de modtagne kørselsgodtgørelser fra eget selskab i årene 2012,

2013, 2014 og 2015 på henholdsvis 148.983 kr. 110.514 kr., 117.199 kr. og 120.888 kr., skal tillægges din indkomst, da reglerne for udbetaling af godtgørelserne skattefrit, ikke er opfyldt, da

På grund af ovenstående mangler og konstaterede uoverensstemmelser, er det SKATs opfattelse, at det ikke har været muligt for selskabet at føre den kontrol med afregningen af kørselsgodtgørelse, der skal foretages, for at udbetalingen kan ske skattefrit. Når der ikke en eneste gang i løbet af 48 måneder er anført bilens korrekte km stand er det ikke muligt på nogen måde at få et overblik over den private kørsel i bilen, set i forhold til den samlede, henholdsvis den erhvervsmæssige kørsel.

Supplerende bemærkes at, i 2013 er den udbetalte kørselsgodtgørelse ikke en eneste gang i overensstemmelse med de udarbejdede afregningsbilag. Som oftest er det udbetalte beløb dog mindre, end beløbet til afregning.

Endvidere bemærkes, at der i 2012 er udbetalt kørselsgodtgørelse i 4 måneder, der ikke er udbetalt løn i. Godtgørelse i måneder der ikke er udbetalt løn i, godkendes ikke jf. TfS 2000,58 HRD.

SKAT henviser endvidere til SKM2004.45.LSR, hvor det blev fastslået, at alene af den grund, at der ikke på afregningsbilag er anført registreringsnummer, så kan bilagene ikke danne grundlag for arbejdsgiverens kontrol af kørslen.

Endvidere bemærkes, at der vedrørende indkomståret 2015, jf. ovenfor er beskrevet mange uoverensstemmelser, blandt andet mellem afregningsbilag og viderefakturerede datoer med kørsel.

Det udledes af praksis, se f.eks. ovenfor under punkt 1.2., at bilag der skal udbetales kørselsgodtgørelse efter, skal opfylde kravene til skattefri udbetaling på udbetalingstidspunktet. Der kan således ikke rettes op på mangler efterfølgende.

De udbetalte godtgørelser i årene 2012, 2013, 2014 og 2015 opfylder således ikke kravene til at blive udbetalt skattefrit, hvorfor de modtagne beløb beskattes som løn, jf. statsskattelovens § 4.

[...]

Fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 C godkendes herefter således for indkomstårene 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015, idet SKAT har valgt at godkende befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for alle de dage (bortset fra 20 dage i 2015), hvor der, jf. køresedlerne har været kørsel på mere end 24 km.

[...]

Ud fra de foreliggende oplysninger finder SKAT det på ingen måde hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at følgende indsætninger, hvor der på kontoudtog alene er anført et 4 ciftret nummer, stammer fra salg af private effekter via f.eks. [...].

Indkomståret 2012: Indsætning den 7. juni 2012 med teksten: ”kommission” 5.000 kr.

Indkomståret 2013: Indsætning den 26. august 2013 med teksten: 1452 3.750 kr.

Indkomståret 2014: Indsætning primo januar 2014med teksten: 1277 3.082 kr.

Indsætning den 28. januar 2014 med teksten: 1293 490 kr.

Indsætning den 24. marts 2014 med teksten: 1485 1.231 kr.

Indsætning medio maj 2014 med teksten: 1502 1.200 kr.

Indsætning medio maj 2014 med teksten: 1961 2.137 kr.

Indsætning medio juli 2014 med teksten: 1963 966 kr.

Indsætning primo august 2014 med teksten: 1963 281 kr.

Indsætning primo august 2014 med teksten: 1989 968 kr.

Indsætning medio september 2014 med teksten: 1993 6.250 kr.

Indsætning ultimo oktober 2014 med teksten: 1997 5.250 kr.

Indsætning primo november 2014 med teksten: 2004 1.250 kr.

Indsætning ultimo november 2014 med teksten: 2004 1.250 kr.24.355 kr.

På det foreliggende grundlag finder SKAT at ovenstående indsætninger skal medregnes som skattepligtig indkomst hos dig, jf. statsskattelovens § 4.

Det bemærkes at, jf. de indsendte kontoudtog er det ikke en fejl at nr. ”1963” er der 2 gange med 2 forskellige beløb og det er ikke en fejl, at nr. ”2004” er der 2 gange med samme beløb. Alle 4 indsætninger ses at have haft positiv effekt på kontoens saldo.

[...]

SKAT finder at udgift til weekend-abonnement på [avis6] er en privat udgift, der er selskabet uvedkommende. Selskabet ses ikke på nogen måde at have nytte af et weekend-abonnement på [avis6]. Avisen er leveret på privatadressen, der dog også er selskabets adresse.

Ud fra de foreliggende oplysninger finder SKAT, at de af selskabet afholdte udgifter til weekend- abonnement på [avis6] i indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 på henholdsvis 1.497 kr., 1.868 kr., 1.864 kr. og 1.912, skal betragtes som maskeret udlodning til dig, jf. ligningslovens § 16 A.

[...]

Ud fra de foreliggende oplysninger finder SKAT, at de af selskabet afholdte udgifter til ca. 2 gange massage om måneden, skal betragtes som maskeret udlodning til dig.

Det fremgår af ligningslovens § 30, hvilke arbejdsgiver betalte sundhedsudgifter, der ikke er skattepligtige for den ansatte. Modsætningsvis må det derfor konkluderes, at andre betalte sundhedsudgifter skal anses for skattepligtige for den ansatte.

På det foreliggende grundlag, herunder at udgift til massage ikke er nævnt i ligningslovens § 30, er det SKATs opfattelse, at du skal beskattes af selskabet afholdte udgifter til massage ca. 2 gange om måneden i 2014 og 2015 på henholdsvis 18.740 kr. og 21.180 kr. skal medregnes som maskeret udlodning til dig, jf. ligningslovens § 16 A.

[...]

På det foreliggende grundlag finder SKAT således, at de i selskabet selvangivne indtægter fra

[virksomhed5] skal beskattes som personlig indkomst hos dig jf. statsskattelovens § 4, da du efter SKATs opfattelse er rette indkomstmodtager af disse indtægter.

Det fremgår af SKM2009.277.LSR at, det beløb, der skal til beskatning er inklusiv moms.

Jf. ovenfor under afsnit 7.1. forhøjes din indkomst i årene 2013, 2014 og 2015 herefter med henholdsvis 151.664 kr., 405.492 kr. og 135.640 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst skal nedsættes med henholdsvis 92.450 kr., 219.549 kr., 492.061 kr. og 205.767 for indkomstårene 2012 til 2015.

Klagerens repræsentant har derudover nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst skal nedsættes med henholdsvis 1.497 kr., 1.868 kr., 20.604 kr. og 23.092 kr. for indkomstårene 2012 til 2015.

Til støtte herfor er bl.a. anført:

”Nærværende sag drejer sig om beskatning af modtaget kørselsgodtgørelse efter statsskattelovens § 4, idet SKAT er af den opfattelse, at udbetalingen ikke er sket efter reglerne. Videre drejer sagen sig om, hvorvidt der er grundlag for at anse udgifter afholdt af selskabet [virksomhed2] ApS til weekend-abonnement på [avis6] for at være maskeret udlodning til hovedanpartshaver [person1]. Samme gælder i forhold til sundhedsudgifter afholdt af [virksomhed2] ApS, hvor SKAT ligeledes er af den opfattelse, at der foreligger maskeret udlodning til [person1]. Derudover er der tillige en række kontoindsætninger, som ifølge SKAT er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, men hvor [person1] er af den opfattelse, at der foreligger indtægter fra salg af private ejendele med heraf følgende skattefrihed. Endelig er der problemstillingen omkring rette indkomstmodtager. SKAT er af den opfattelse, at [person1] er at anse som rette indkomstmodtager af indtægtsført omsætning i selskabet [virksomhed2] ApS. Heroverfor er det vores opfattelse, at indtægterne fra [virksomhed5] ApS korrekt er indtægtsført i selskabet og ikke som personlig indkomst for [person1].

For så vidt angår udgiften til advokat i 2012, der er afholdt af [virksomhed2] ApS, er der enighed om, at der er tale om en privat udgift for [person1]s vedkommende, hvorfor forhøjelsen accepteres.

Det bemærkes, at der tillige er indgivet en klage til Skatteankestyrelsen for selskabet [virksomhed2] ApS (hvori [person1] er hovedanpartshaver) vedrørende en række af de samme problemstillinger som nævnt ovenfor. Vi skal i den forbindelse venligst foreslå, at sagerne behandles samlet.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person1]s skatteansættelse for indkomstårene

2012 nedsættes med kr. 93.947,

2013 nedsættes med kr. 221.417,

2014 nedsættes med kr. 512.665, og

2015 nedsættes med kr. 228.859.

Påstanden for indkomståret 2012 fremkommer på følgende vis:

Påstanden for indkomståret 2013 fremkommer på følgende vis:

Påstanden for indkomståret 2014 fremkommer på følgende vis:

Påstanden for indkomståret 2015 fremkommer på følgende vis:

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i SKATs afgørelse af den 5. april 2017, jf. bilag 1.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [person1] ikke skal beskattes af modtaget kørselsgodtgørelse for de omhandlede indkomstår 2012-2015, hvilket følgelig bevirker, at der heller ikke er grundlag for at indrømme ham et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for de omhandlede indkomstår.

Videre gøres det overordnet gældende, at hverken afholdte udgifter til weekend abonnement på [avis6] eller afholdte sundhedsudgifter er at anse som maskeret udlodning til [person1]. Såvel weekendabonnementet som sundhedsudgifterne er afholdt i selskabet [virksomhed2] ApS' interesse.

For så vidt angår de af SKAT anførte kontoindsætninger, som anses for skattepligtige for [person1], gøres det gældende, at indbetalingerne relaterer sig til indtægter fra salg af private aktiver, hvorfor indsætningerne er skattefrie i henhold til statsskattelovens § 5.

Endelig gøres det gældende, at [person1] ikke er at anse som rette indkomstmodtager af indtægter fra [virksomhed5] i indkomstårene 2013-2015, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte ham af henholdsvis 151.664 kr., 405.492 kr. og 135.640 kr. Indtægten er med rette indtægtsført i selskabet [virksomhed2] ApS, der er at anse som den rette indkomstmodtager.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klageren har anført følgende:

”Jeg vil gerne indlede med nogle generelle facts omkring denne sag, set fra min side.

Hvorfor er jeg ikke repræsenteret af en advokat?

Da denne sag startede tilbage i 2016, blev jeg anbefalet at lade mig repræsentere af en advokat, hvilket jeg så gjorde, men som privatperson har jeg jo ikke uanede resurser som SKAT har, og derfor måtte jeg, da hele vores opsparing var brugt, gå over til at repræsentere mig selv i sagen.

Hvorfor er jeg havnet i denne sag?

Jeg er en af den type mennesker, som vi her i landet gerne vil have til at starte op som iværksætter.

Jeg fik tilbudt et produkt, der kunne give mig et grundlag for at starte op som selvstændig, hvilket jeg gjorde.

Jeg kontaktede blandt andet SKAT ifm. opstarten, men det var meget småt med hvad jeg kunne få af rådgivning. Derfor allierede jeg mig med en revisor til at stå for økonomien, da mine kompetencer lå på salgssiden.

Kørselsgodtgørelse:

Som jeg læser afgørelsen fra SKAT, er det primært nogle ”fodfejl” i udformningen af registreringsbilaget for firmakørsel i egen bil.

Det anvendte bilag havde jeg få accepteret af min revisor inden jeg begyndte at anvende det til afregning. Så jeg har umiddelbart handlet i god tro.

Jeg kan se at SKAT anfører at firmakørsel i egen bil ikke kan anderkendes fordi: Der ikke fremgår adresse, hvilken bil der er anvendt, eller bilens kilometerstand. Som det fremgår af den tilsendte sagsfremstilling side 19 af 22, er der krav om at følgende skal fremgå af bilaget til afregning af firmakørsel i privat bil:

Når jeg ser på det bilag jeg har anvendt, så er alle de punkter der opstilles i kravene opfyldt. Jeg kan dog se at selve udregningen ligger som en formel i det anvendte Excel ark.

SKAT anfører at bilens kilometerstand ikke er angivet. Jeg har fået adgang til det bilag som Entreprenør koncernen [virksomhed8] A/S. bruger til afregning af firmakørsel i egen bil, for de af deres mere end 3.500 medarbejdere der bruger deres egen bil i firmaets tjeneste. Se vedlagte.

Som det kan ses af dette bilag, lever det ikke op til kravene fra SKAT, da det ikke indeholder angivelse af bilens kilometerstand.

Det skulle undre mig om ikke SKAT på et eller anden tidspunkt har gennemgået afregning for firmakørsel i egen bil, for en af medarbejderne hos [virksomhed8] A/S. Og hvis denne fejl var blevet påtalt, ville den helt sikkert være blevet ændret i deres bilag.

Jeg kan se at der er nogle få dage hvor SKAT har fundet en fejl i hvilken datoer firmakørslen, er registreret, men SKAT har ikke undersøgt om der er dage hvor der iht. fakturaer burde være registreret firmakørsel, som kunne være de fundne dage.

Jeg er ret uforstående over for at SKAT til hver en tid kan foretage ændringer i diverse materiale, men at jeg som skatteyder ikke kan få adgang til at rette op på små fodfejl, da disse har en meget stor betydning for mig og min skatteansættelse.

Kontoindsætninger:

Jeg har tidligere oplyst at disse transaktioner bland andet stammer fra salg af indbo efter min afdøde far og min samling af Tekno biler.

Det er svært at dokumentere de enkelte transaktioner, og især når de ligger tilbage i årene 2013 til 2015.

Jeg tror ikke nogen i deltagerne i Landskatteretten, vil kunne redegøre samtlige transaktioner på alle deres konti, der ligger 5 til 7 år tilbage.

Så hvis ikke de kan, hvorfor kan SKAT så forvente at jeg kan?

Og hvis ikke jeg kan dokumentere disse transaktioner, så skal jeg beskattes af dem. Det virker ude over alt rimelighed i et retssamfund, da der allerede er betalt skat af de beløb SKAT igen, vil beskatte.

Sundhedsudgifter:

Som tidligere anført, har jeg efter en knallert ulykke som 17-årig, fået epilepsi, og problemer med bevægelsen i min nakke. Dette har været tiltagende siden 2006, og jeg har løbende fået behandlinger for at kunne passe et fuldtidsjob. Jeg har ikke som så mange andre brugt vores fælles offentlige midler på behandlingerne, men derimod fået mine arbejdsgivere til at afholde denne udgift.

Hvis ikke jeg får denne behandling, så vil jeg maksimalt kunne arbejde 3 – 4 dage om ugen.

Jeg kan se, at jeg åbenbart har grebet denne problematik helt forkert an, ved at få mine arbejdsgivere til at afholde udgiften. Jeg skulle have fået betalt mine behandlinger af den fælles offentlige kasse, og hvis ikke jeg kunne få behandlingerne i ”offentligt regi”, måtte jeg bare konstatere at jeg ikke kunne klare at fuldtidsarbejde.

Jeg synes dette giver stof til eftertanke, at hvis man er god til at få lagt sådanne udgifter over på en privat arbejdsgiver, så skal man rammes økonomisk ift. hvis man bruger løs af den offentlige kasse.

Avisabonnement:

Det virker noget diffust at SKAT beder om dokumentation for at udgiften er en direkte og naturlig del af selskabets drift.

Som tidligere anført har [avis6] haft et ”Fashion” tillæg til deres weekendudgave. Dette tillæg har givet en godt indblik i de trends der er i den kosmetiske branche.

Men hvordan kan jeg på nogen måde dokumentere dette?

Det vil svare til at man, efter deltagelse på en messe, skulle kunne dokumentere, hvor stor en del af firmaet øgede salg, over de næste 6 måneder der direkte var relateret til messedeltagelsen.

At avisen bliver afleveret på adressen [adresse1], [by1], skyldes udelukkende at selskabet ikke havde økonomi til at betale for et eksternt kontor.

Set fra min side, ser det ud som at der sidder en sagsbehandler hos SKAT, der ikke har nogen viden omkring specifikke brancher, og hvordan de bedst skaffer sig den nødvendige information, for at kunne udvikle sig i den retning markedet udvikler sig.

Selskabet kunne uden videre have valgt at holde [avis1], [avis2], [avis3], [avis4] og [avis5], uden dette ville blive anfægtet af SKAT, men vi har som firma valgt kun at holde den avis som vi ser som relevant for firmaets drift, og ikke hvad der er acceptabelt set med SKAT’s øjne.

efter min afdøde far og min samling af Tekno biler.

Det er svært at dokumentere de enkelte transaktioner, og især når de ligger tilbage i årene 2013 til 2015.

Jeg tror ikke nogen i deltagerne i Landskatteretten, vil kunne redegøre samtlige transaktioner på alle deres konti, der ligger 5 til 7 år tilbage.

Så hvis ikke de kan, hvorfor kan SKAT så forvente at jeg kan?

Og hvis ikke jeg kan dokumentere disse transaktioner, så skal jeg beskattes af dem. Det virker ude over alt rimelighed i et retssamfund, da der allerede er betalt skat af de beløb SKAT igen, vil beskatte.

Rette indkomstmodtager:

Jeg vil tillade mig at starte med slutningen af Skatteankestyrelsens indlæg.

Der er ikke fremlagt en kontrakt mellem [virksomhed2] ApS. og [virksomhed1] A/S. Jeg har svært ved at forstå hvorfor denne sætning bruges, for hvor står det skrevet at der skal være en skriftlig aftale omkring udførelse af et stykke konsulentarbejde.

Hvis der derimod havde været tale om et ansættelsesforhold / tjenesteforhold, så var det et krav at der skulle have været lavet en kontrakt. Så det peger, set med mine øjne, i retning af at der ikke er tale om et ansættelsesforhold / tjenesteforhold.

Som det kan ses i vedhæftede skrivelse fra [virksomhed5], præciserer de klart at der er tale om køb af en konsulentydelse, da de ikke selv rådede over de resurser der skulle bruges til at løse opgaven.

Der er ingen tvivl om at jeg har levet op til kravet fra SKAT omkring selv at tilrettelægge, lede, fordele og føre tilsyn med opgaves udførelse. Derudover har jeg også stået for forhandling med bygherre og dennes rådgivere omkring alle detaljer og ændringer i projektet. Alt dette uden indblanding af [virksomhed5], ud over den overordnede aftale omkring hvordan projektet skulle eksekveres.

Hvervgiver har ikke haft adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser om arbejdets udførelse.

Ved som konsulent at stå for hele eksekveringen af projektet, har jeg selvfølgelig været økonomisk ansvarlig for eventulle fejl, hvor ansvaret kunne pålægges mig.

SKAT anfører også at der lægges vægt på om der kun er en eller flere hvervgivere. Jeg har sideløbende med mit konsulentarbejde for [virksomhed5] drevet salget i [virksomhed7] til ca. 50 forskellige kunder, så jeg har ikke udelukkende haft [virksomhed5] som kunde.

Opgaven for [virksomhed5] har generet et så stor overskud, at det lykkes at rede det nystartede [virksomhed7] fra at måtte lukke.

[virksomhed5] har ikke haft indflydelse på arbejdstiden og arbejdsydelsen. Dette underbygges af at der ikke er et fast ugentligt timetal, men at der er brugt den tid som jeg anså som nødvendig for at løse opgaven iht. det aftalte.

Jeg har som konsulent ikke haft nogen former for binding ifm. aftaleforholdet. [virksomhed5] har kunne stoppe samarbejdet med øjeblikkelig virkning, hvis de ikke følte at jeg leverede som forventet.

Ligeledes har jeg ikke været underlagt ferieloven, funktionærlover eller andre lignede lovgivning for arbejdstagere.

Som det kan ses i skrivelsen fra [virksomhed5], så har omfanget af projektet ikke været kendt ved opstarten, så derfor har der ikke kunne aftales en samlet sum til betaling for arbejdets udførelse. Der blev derfor aftalt at projektet skulle udføres ”i regning” til en fastsat timepris.

SKAT hæfter sig meget ved at timerne på de fremsendte fakturaer er opdelt på diverse ordrenumre. Dette var et ufravigeligt krav fra [virksomhed5], da de skulle bruge denne opdeling ifm. med viderefakturering af udførte ekstraarbejder der ikke var en del af det oprindelige projektgrundlag.

Havde jeg kendt konsekvensen, ved at gøre som vores skiftende regeringer konstant opfordre til, havde jeg ikke brugt alle vores sparepenge og alt min vågne tid i 6 år, på at starte som iværksætter, og nu stå overfor i sidste ende at måtte lukke mit firma og måske går personlig konkurs.

Set fra min vinkel primært fordi der ikke fra SKAT’s side er tilstrækkelig rådgivning, og når man som mig, vælger at leve for vores opsparing, og dermed ikke udbetaler løn til sig selv, så bliver man ”spottet” af SKAT, og så bruger de uanede resurser på at gå ned i de allermindste detaljer.

Jeg er overbevist om at hvis SKAT gennemtrævler 100 % af alle iværksætter virksomheder, vil SKAT kunne rejse lignede sager i mere end 90 % af tilfældene.

Dette giver i min verden stof til eftertanke ...”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende:

” Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens vurdering. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til vores udtalelser i de sammenholdte sager med Skatteankestyrelsens journalnumre 17-0831963 og 17-0915284.

Klagesagens indledning

Sagen er startet ved at SKAT gennemførte en kontrol af Klager i forbindelse med Projekt Money Transfer II for indkomstårene 2010 og 2011.

Der er tale om, at Klager er eneejer / hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS. Klager stiftede selskabet den 21. december 2011. Klager udfører el arbejde for kunder på timebasis og har siden stiftelsen været den eneste ansatte i selskabet. Som ansat i selskabet har Klager modtaget skattefri kørselsgodtgørelse.

I denne klagesag skal følgende forhold vurderes:

Formelt

Ad 1. Overskredet ansættelsesfrist i 2012 vedrørende kommission på 5.000 kr.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen kan varsle en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst frem til den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Skatteforvaltningen anser ikke overførslen på 5.000 kr. som en kontrolleret transaktion mellem Klager om hans selskab, idet de faktiske oplysninger vedrørende transaktionen ikke er sandsynliggjort som værende en transaktion mellem Klager og hans selskab.

Fristen for at genoptage skatteansættelsen er derfor ikke omfattet at den længere ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, som følger kontrollerede transaktioner.

Ansættelsesfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, anses for overskredet vedrørende i indkomståret 2012 vedrørende transaktionen ’ kommission’ på 5.000 kr. Forhøjelsen på dette punkt anses for ikke gyldig og kan ikke gennemføres.

Materielt

Ad 2. Kørselsgodtgørelse

Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), jf. ligningslovens § 9, stk. 4, er det en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil.

Arbejdsgiveren kan udbetale den skattefri kørselsgodtgørelse, hvis der føres kontrol og hvis der ligger bogføringsbilag til grund for udbetalingen. Bilagene skal indeholde:

Der er tale om en forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. SKM2009.430.HR. Hvis kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte skattefrie godtgørelse som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser om erhvervsmæssig befordring er opfyldt, jf. f.eks. SKM2002.525.VLR og SKM2017.60.LSR.

Det fremgår af bl.a. SKM.2004.45.LSR, at mangelfuld tilkendegivelse af, hvilken bil der er anvendt til transporten, medfører, at godtgørelsen ikke udbetales skattefrit.

Klager anses for skattepligtig af de modtagne beløb jf. statsskattelovens § 4, idet betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse ikke er opfyldt.

Skattestyrelsen fastholder sagen.

Ad 3. Befordringsfradrag

Det fremgår af SKM.2016.401.BR, at der kan indrømmes fradrag for befordring efter reglerne i ligningsloven § 9 C ved omdannelse af forkert udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse. Det følger ligeledes af denne dom, at hvis der er foretaget kørsel til samme arbejdsplads flere end 60 dage inden for en periode af 12 måneder, kan der for yderligere arbejdsdage ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse.

Det fremgår af ligningsloven § 9 C, stk. 2, at der kan foretages fradrag for den del af befordringen pr. arbejdsdag der overstiger 24 km. Det fremgår af stk. 3, at hvis befordringen udgør mere end 120 km. pr. arbejdsdag, beregnes kilometertaksten efter de 120 km. med 50 %.

Klager anses forberettiget til det beregnede befordringsfradrag, idet det lægges til grund at, det er Klager der har udført arbejdet.

Skattestyrelsen fastholder sagen.

Ad 4. Skattepligt for indsatte beløb på konto

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for at, der er tale om allerede beskattede midler vedrørende de på kontoen indsatte beløb. Det er heller ikke dokumenteret, at beløbene stammer fra optagne lån eller indtægter fra salg af privat indbo mm.

De indsatte beløb anses derfor at være skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4. Vi henviser til Højesterets domme SKM2010.70HR, SKM2011.208 HR samt SKM2018.424 BR.

Skattestyrelsen fastholder sagen.

Ad 5. Skattemæssig sondring af om sundhedsudgifter var erhvervsmæssigt afholdt

Sundhedsudgifter er som udgangspunkt private udgifter. Der henvises til SKM 2007.46 ØLR og til Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.

[virksomhed2] ApS har ikke afholdt sundhedsudgifterne som et led i en generel ordning, der var altså ikke tale om generel personalepleje. Udgiften anses ikke at være afholdt i direkte erhvervsmæssig interesse for selskabet således er driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a ikke opfyldt.

Klager er udredt lægefagligt med henvisninger til behandling, men dette forandrer ikke Skattestyrelsens opfattelse af, at der ikke har været tale om en arbejdsskade.

Der henvises til juridisk vejledning afsnit C.B.3.5.1. og C.B 3.5.2.2.

Alt et selskab udlodder til aktionærer er skattepligtig indkomst jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Klager skal således beskattes af maskeret udlodning som aktieindkomst jf. lignings- lovens § 16 A vedrørende den afholdte udgift.

Skattestyrelsen fastholder sagen.

Ad 6.Skattemæssig sondring af om udgifter til avishold var erhvervsmæssigt afholdt

Klageren bærer bevisbyrden for, at udgiften ikke tilgodeser private interesser. Der kan henvises til LSR2019.14-4954138 og TfS.1997.327.Ø.

Skattestyrelsen finder ikke, at Klager har dokumenteret eller sandsynliggjort i tilstrækkeligt omfang, at udgiften var en driftsomkostning i selskabet.

Idet driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a ikke er opfyldt i godtgjort en direkte tilknytning mellem avisholdet og virksomhedens drift.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, at alt hvad der af selskabet udloddes til aktionærer som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier.

Klager skal således beskattes af maskeret udlodning som aktieindkomst jf. ligningslovens § 16 A vedrørende den afholdte udgift.

Skattestyrelsen fastholder sagen.

Ad 7. Skattemæssig sondring af om, hvorvidt Klager var lønmodtager”

Retsmødet

Ved retsmødet i Landsskatteretten fastholdt klageren de tidligere fremsatte påstande og anbringender. Klageren henviste til den skriftlige erklæring fra [virksomhed1] A/S og anbragte, at [virksomhed1] A/S’ valg om at fakturere på timebasis ikke var noget han havde haft indflydelse på.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsen kunne tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Frister

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen kan varsle en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst frem til den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at fristerne i stk. 1, først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for de skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapitel 4 eller tonnageskattelovens § 13, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Klageren var hovedanpartshaver og eneejer af [virksomhed2] ApS i indkomstårene 2012 til 2015, hvorfor ansættelserne for så vidt angår kontrollerede transaktioner er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Det lægges til grund, at indsætninger på klagerens konto, herunder indsætningen med teksten ”kommission” ikke hidrører fra selskabet. Der er for så vidt angår disse indsætninger derfor ikke tale om kontrollerede transaktioner. Ansættelsesfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er derfor udløbet for så vidt angår indsætningen vedrørende kommission i indkomståret 2012.

Den foretagne forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2012, nedsættes derfor med 5.000 kr.

Kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag

Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), jf. ligningslovens § 9, stk. 4, er det en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Arbejdsgiveren skal kontrollere, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er således ikke en betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse, at der foreligger et egentligt kørselsregnskab, men der stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

Der er tale om en forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. SKM2009.430.HR. Hvis kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte skattefrie godtgørelse som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser om erhvervsmæssig befordring er opfyldt, jf. f.eks. SKM2002.525.VLR og SKM2017.60.LSR.

Det fremgår af bl.a. SKM.2004.45.LSR, at mangelfuld tilkendegivelse af, hvilken bil der er anvendt til transporten, medfører, at godtgørelsen ikke udbetales skattefrit.

Det fremgår af SKM.2016.401.BR, at der kan indrømmes fradrag for befordring efter reglerne i ligningsloven § 9 C ved omdannelse af forkert udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse. Det følger ligeledes af denne dom, at hvis der er foretaget kørsel til samme arbejdsplads flere end 60 dage inden for en periode af 12 måneder, kan der for yderligere arbejdsdage ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse.

Det fremgår af ligningsloven § 9 C, stk. 2, at der kan foretages fradrag for den del af befordringen pr. arbejdsdag der overstiger 24 km. Det fremgår af stk. 3, at hvis befordringen udgør mere end 120 km. pr. arbejdsdag, beregnes kilometertaksten efter de 120 km. med 50 %.

Efter praksis skærpes dokumentationskravene, når der er tale om interesseforbundne parter, jf. SKM2010.778.VLR.

Landsskatteretten finder, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse ikke er opfyldt.

Der er blandt andet henset til, at de fremlagte kørselsafregningsbilag ikke indeholder oplysninger om bilens registreringsnummer, nøjagtig angivelse af kørslens mål, de anvendte satser samt om bilens kilometerstand ved kørslens begyndelse og afslutning. Der er endvidere henset til, at der er udbetalt godtgørelse for kørsel til og fra samme arbejdsplads mere end 60 dage inden for en periode af 12 måneder. Endelig er der henset til, at der foreligger en række uoverensstemmelser mellem den udbetalte godtgørelse og de fremlagte kørselsafregningsbilag.

Det findes, at de indsendte fakturaer tilstrækkeligt sandsynliggør, at klageren har udført arbejdet personligt. Klageren kan herfor, jf. ligningsloven § 9 C og retspraksis, foretage fradrag for befordringen.

Kørselsgodtgørelse vedrørende indkomståret 2011 skal henføres til dette indkomstår, da klageren i henhold til lønsedler fra selskabet erhvervede ret til beløbet i 2011.

For så vidt angår indkomståret 2011, skal der derfor ske forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 11.461 kr. For indkomståret 2012, skal den af SKAT foretagne forhøjelse nedsættes med 11.461 kr.

SKATs afgørelse for 2013-2015 stadfæstes.

Kontoindsætninger 2013-2015
Det fremgår af statsskattelovens § 4, at den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi betragtes som skattepligtig indkomst.

Det findes ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens konto hidrører fra kilder, der ville fritage klageren for beskatning.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende kontoindsætningerne for indkomstårene 2013 og 2014.

Sundhedsudgifter

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, at alt hvad der af selskabet udloddes til aktionærer som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier.

Udgifter afholdt til fysioterapeutisk behandling, herunder massage anses som udgangspunkt for private udgifter. Der kan henvises til SKM.2007.46.ØLR.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at afholdelsen af udgifter til massage til klageren har erhvervsrelevans for selskabet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Weekendabonnement

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, at alt hvad der af selskabet udloddes til aktionærer som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier.

Udgifter til avishold kan fratrækkes som driftsudgifter, såfremt der påvises en direkte og naturlig forbindelse til virksomhedens drift. Hvis der tilgodeses personlige interesser, er der tale om en privat udgift. Klageren bærer bevisbyrden for, at udgiften ikke tilgodeser private interesser. Der kan henvises til LSR2019.14-4954138 og TfS.1997.327.Ø

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort en direkte tilknytning mellem avisholdet og virksomhedens drift.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Rette indkomstmodtager
I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Indkomsten henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten.

Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1. og er fastlagt i praksis ved Højesterets dom af 9. maj 1996, gengivet i UfR 1996.1027 H.

Ved vurderingen af om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der ifølge cirkulæret blandt andet lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.

Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af om der er tale om et tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, om hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven m.v.

I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af det enkelte forhold mellem hvervgiver og hvervtager.

Der er ikke fremlagt kontrakt mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] A/S.

Efter en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger anses indtægter fra [virksomhed1] A/S for selskabsindkomst for [virksomhed2] ApS. Der er herved henset til, at indtægterne er faktureret fra selskabet og indtægtsført her samt til, at medkontrahenten, der er en uafhængig part, i en erklæring har bekræftet, at det var [virksomhed2] ApS som var aftalepart og ikke [person1] personligt. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at [virksomhed2] ApS havde andre kunder og på at Skattestyrelsen ikke har kunne påvise forhold, der taler for, at der reelt var tale om lønmodtagerforhold.

Skattestyrelsens forhøjelser vedrørende rette indkomstmodtager tilsidesættes således og forhøjelserne på dette punkt nedsættes til 0 kr.