|
|
Kendelse af 05-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 06-05-2022
Journalnr. 17-0784395
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2013 | |||
Fradrag for underskud af virksomhed | 0 kr. | 412.787 kr. | 412.787 kr. |
Indkomståret 2014 | |||
Fradrag for underskud af virksomhed | 0 kr. | 351.765 kr. | 351.765 kr. |
Indkomståret 2015 | |||
Fradrag for underskud af virksomhed | 0 kr. | 397.707 kr. | 397.707 kr. |
Faktiske oplysninger
Virksomhedsaktiviteter
Klageren drev hestevirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] fra 1. januar 2011 til 14. juli 2016. Klageren har tidligere drevet advokatvirksomhed fra samme CVR-nr.
Virksomheden drev professionel væddeløbsstald samt køb og salg af travheste. Klageren stod for administration og overordnede beslutninger i virksomheden, mens alle aktiviteter i forbindelse med avl, træning og løb blev foretaget af professionelle travtrænere og kuske. Opstaldningen af virksomhedens heste skete i større stalde, typisk ved trænerne, og ikke på klagerens egen ejendom.
Forud for etableringen af [virksomhed1] ejede klageren travheste på amatørbasis. Klagerens repræsentant har oplyst, at det foregik på hobbyniveau, hvor klageren primært selv trænede hestene. Indtægter og udgifter skulle have balanceret nogenlunde og påvirkede ikke klagerens skattepligtige indkomst.
Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i mange år har haft interesse for travsport og har været medlem af bestyrelsen i [...], herunder som næstformand i 7 år.
Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren omlagde virksomheden fra at være hobbybetonet til at være en momsregistreret erhvervsmæssig virksomhed som følge af udgivelsen af SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT. Klageren ophørte derfor med egen træning og gik fuldt ud over til professionel træning, antallet af heste blev væsentligt forøget, og der blev indkøbt dyrere heste, ligesom kvaliteten af hingste til avl blev øget. Hensigten var, at virksomhedens indtægter skulle opnås delvist ved løbsindtægter og delvist ved videresalg med fortjeneste, hvis hestene klarede sig godt.
Ved opstart i 2011 indskød klageren følgende heste i virksomheden til en samlet værdi på 401.750 kr. efter vurdering fra [...]:
Værdi | Beskrivelse | |
[hest1] | 10.000 | Avlshoppe |
[hest2] | 50.000 | Væddeløbshest |
[hest3] | 50.000 | Under optræning til væddeløbshest |
[hest4] | 50.000 | Unghest |
[hest5] | 20.000 | Væddeløbshest |
[hest6] | 25.000 | Unghest |
[hest7] | 150.000 | Væddeløbshest |
[hest8] | 46.750 | Føl "på vej" (født 23.05.11) Værdiansættelse svarer til følpenge |
401.750 |
I 2014 erhvervede virksomheden [hest9] til 50.000 kr., og i 2015 blev [hest10] og [hest11] erhvervet til henholdsvis 76.875 kr. og 50.000 kr.
Der var i virksomhedens driftsår en løbende afgang af heste, når klageren vurderede, at de ikke havde tilstrækkeligt talent, eller når der opstod skader, der ikke var forenelige med en succesfuld væddeløbskarriere.
Samlet set kan antallet af heste i virksomheden opgøres således i virksomhedens driftsår:
Antal heste ultimo | Ved opstart | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 |
Avlshoppe | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 |
Væddeløbsheste | 4 | 3 | 4 | 3 | 2 | 2 |
Føl/ungheste | 2 | 3 | 1 | 0 | 1 | 2 |
I alt | 7 | 7 | 6 | 4 | 4 | 5 |
Alle 11 heste, der var i klagerens virksomhed, var registreret i [...]. Der har til virksomheden været knyttet fem forskellige trænere, og ifølge klagerens repræsentant var klageren konsekvent i valg og udskiftning af trænere for at opnå den fornødne effekt i resultater og rentabilitet.
Det er i skønsrapporten, jf. nedenfor, opgjort, at virksomhedens heste i perioden 2011 til 2016 havde 58 starter, fordelt på 5 heste og med samlede præmieindtægter på 159.196 kr.
Klageren valgte at stoppe virksomheden med virkning fra den 31. december 2015. Omkring 2014 blev det besluttet at beskære midlerne til hestevæddeløbssektoren i Danmark med 30 %, hvilket forringede travsportens indtægtsmuligheder betydeligt, hvilket ifølge repræsentanten var udslagsgivende for lukningen af klagerens virksomhed.
Ifølge SKAT har klageren i hele virksomhedens levetid sideløbende haft indtægter i form af pension.
Resultater
På baggrund af de fremlagte regnskaber kan virksomhedens resultater i perioden 2011 til 2015 opstilles således:
2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | |
Nettoomsætning | |||||
Præmier | 6.920 | 92.320 | 38.289 | 41.870 | 3.220 |
Direkte omkostninger | |||||
Indskud løb | -12.805 | -16.460 | -17.760 | -7.170 | -6.100 |
Træning | -111.300 | -242.246 | -233.880 | -180.255 | -183.690 |
Trænerprocent af præmier | -505 | -8.119 | -2.873 | -2.200 | -690 |
Opsidning | -525 | -1.155 | -525 | 0 | 0 |
Udstyr til heste | -5.095 | -18.505 | -28.113 | -18.992 | -12.717 |
Lægeundersøgelser og lign. | -30.595 | -111.476 | -34.958 | -42.713 | -26.337 |
Boksleje | -240 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Transport af heste | -4.875 | -16.729 | -5.300 | -12.425 | -6.400 |
Bedækninger | 0 | -36.000 | -1.200 | 0 | 0 |
Direkte omkostninger i alt | -165.940 | -450.690 | -324.609 | -263.755 | -235.934 |
Administrationsomkostninger | |||||
Revision og regnskabsmæssig assistance | -20.000 | -24.675 | -19.175 | -7.425 | -29.612 |
I øvrigt (kontingenter, forsikringer m.m.) | -7.394 | -7.433 | -3.542 | -7.456 | -5.885 |
Administrationsomkostninger i alt | -27.394 | -32.108 | -22.717 | -14.881 | -35.497 |
Resultat før afskrivninger | -186.414 | -390.478 | -309.037 | -236.766 | -268.211 |
Afskrivninger | |||||
Tab ved afhændelse af heste | 0 | -40.400 | -103.750 | -115.000 | -129.425 |
Resultat før renter | -186.414 | -430.878 | -412.787 | -351.766 | -397.636 |
Regnskabet for 2015 er korrigeret som følge af beslutningen om at lukke virksomheden.
Af de fremlagte regnskaber fremgår følgende værdiansættelse af virksomhedens besætning:
Anlægsaktiver (hestebesætning) | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 |
Beholdning heste primo | 0 | 401.750 | 351.750 | 221.750 | 121.750 |
Køb heste | 401.750 | 0 | 0 | 50.000 | 126.875 |
Afgang heste til anskaffelsessum | 0 | -50.000 | -130.000 | -150.000 | -248.625 |
Beholdning heste ultimo (bogført værdi) | 401.750 | 351.750 | 221.750 | 121.750 | 0 |
Syn og skøn
Syn og skøn har været afholdt ved Retten i [by1]. Der fremgår følgende af skønsrapporten af 18. november 2020, der er udarbejdet af skønsmændene, [person1] og [person2]:
”[...]
Spørgsmål 1:
Skønsmanden bedes oplyse, om han kan bekræfte, at alle [virksomhed1]s heste blev trænet af professionelle trænere med A-licenser, og at alle løb blev kørt af travkuske med professionel licens.
Svar på spørgsmål 1:
[virksomhed1]s heste er alle i perioden blevet trænet af professionelle travtrænere med A-licenser. Hestene har været i træning hos 5 forskellige travtrænere i perioden, nemlig: [person3] ([...], [by2]), [person4] ([...]), [person5] ([...]), [person6] ([...]) og [person7] ([...]).
[virksomhed1]s heste er i perioden generelt blevet kørt af travkuske med professionel licens. I tre af hestenes starter er der dog ikke tale om professionelle kuske, men eksterne amatørkuske. Der er tale om starter i veldoterede amatørløb med løbspræmier svarende til præmierne i de professionelle løb, og ved to af disse starter ([hest7] [...] og [hest3] [...]) deltager hestene i DM for amatører. Det er ikke usædvanligt, at professionelt trænede heste indimellem starter i amatørløb, hvis der er mulighed for at vinde tilstrækkelige præmiebeløb. I to af de tre starter med eksterne amatørkuske er det lykkedes [virksomhed1] at vinde løbspræmier via to 2. pladser.
Spørgsmål 2:
Skønsmanden bedes opgøre antallet af [virksomhed1]s starter og størrelse af indkørte præmier i virksomhedens levetid fra 2011 til 2016.
Svar på spørgsmål 2:
Med udgangspunkt i [...]s registre over de i bilag 2 og 14 opgivne heste i [virksomhed1] er nedenfor udarbejdet skema over antal starter samt indkørte løbspræmier for årene 2011 til 2016.
2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | I alt | |
Starter | 2 | 25 | 15 | 8 | 5 | 3 | 58 |
Løbspræmier | 0 | 83421 | 34975 | 28400 | 3000 | 9400 | 159196 |
Ligeledes er udarbejdet skema fordelt på de respektive løbsaktive heste i bilag 2 og 14 i perioden 2011 til 2016.
Starter | Løbspræmier | ||
[hest2] | 2011 | 1 | 0 |
[hest2] | 2012 | 8 | 5350 |
[hest3] | 2012 | 6 | 11750 |
[hest3] | 2013 | 5 | 13100 |
[hest6] | 2014 | 6 | 28400 |
[hest6] | 2015 | 1 | 0 |
[hest6] | 2016 | 3 | 9400 |
[hest7] | 2011 | 1 | 0 |
[hest7] | 2012 | 11 | 66321 |
[hest7] | 2013 | 10 | 21875 |
[hest7] | 2014 | 2 | 0 |
[hest8] | 2015 | 4 | 3000 |
I alt | 58 | 159196 |
Det samlede antal starter kan således opgøres til 56 mens indkørte løbspræmier beløber sig til 159.196 kr.
Spørgsmål 3:
Skønsmanden bedes ud fra tilgængelige data, herunder udtræk fra [...]s hesteregister vedrørende hesten [hest7] redegøre for, hvilke forventninger en travhesteekspert i 2011 ville have haft til hestens forventede fremtid, herunder forventninger til indkørsel af præmiepenge samt forventninger til indtjening ved avlsarbejde, når der henses til hestens afstamning.
Svar på Spørgsmål 3:
[hest7] er født i 2008 og havde ikke debuteret på væddeløbsbanerne før 2011. Inden debut i 2011 baseres forventningerne således primært på hestens afstamning samt dens formåen undervejs i opbygningen til en startklar travhest.
Afstamningsmæssigt befinder man sig i den absolutte top. Moderen til [hest7] hedder [hest12], og var blandt de allerbedste hopper i Danmark i løbskarrieren. Hoppen var succesfuld og holdbar fra start til slut på karrieren, hvilket indikeres tydeligt af det faktum, at hun vandt 38 % af de løb hun deltog i, hvoraf de fleste løb var i konkurrence med den danske og svenske hoppeelite. I avlsboksen markerede moderen sig også tidligt, idet [hest7]s lillebror [hest13] (født i 2005) allerede havde markeret sig som en meget talentfuld hest, som tjente omkring 400 t. kr. i løbskarrieren.
Faderen til [hest7] er en fransk hingst ved navn [hest14], og er én af nyere tids mest eftertragtede og indflydelsesrige avlshingste i Europa. En absolut avlschampion med mange afkom som vindere af europæiske storløb helt frem til i dag.
Baseret alene på afstamningen kunne man altså i 2011 have høje forventninger til [hest7]s fremtid som væddeløber. Hestens fysiske forfatning i 2011 kan vi ikke sige noget præcist om i dag, men det er sandsynligt at [hest7] har vist gode takter, da den jo rent faktisk fik en ret god løbskarriere med sejre i 24 % af starterne og en samlet indtjening på 445 t. kr.
Forventningerne til indkørsel af præmiepenge kunne, baseret på ovenstående, godt være til 500 t. kr. og opefter. Det er også omtrent hvad [hest7]s karriere er resulteret i, på trods af en skadesperiode i karrieren på næsten et år (2014).
Uagtet hestens fine afstamning, vil der ikke i 2011 være basis for større forventninger til avlskarrieren for en hingst som [hest7]. Markedet for avlshingste af væsentlig betydning består næsten udelukkende af hingste, der har markeret sig på væddeløbsbanerne i den absolutte verdenselite. Dette idet hingstesæden sælges i strå og uden problemer kan distribueres over hele verden. Det danske marked har således i mange år været domineret af særligt amerikanske og franske hingste.
Spørgsmål 4:
Skønsmanden bedes ud fra tilgængelige data, herunder udtræk fra [...]s hesteregister vedrørende hesten [hest10] redegøre for, hvilke forventninger en travhesteekspert i 2011 ville have haft til hestens forventede fremtid, herunder forventninger til indkørsel af præmiepenge samt forventninger til indtjening ved avlsarbejde, når der henses til hestens afstamning.
Svar på Spørgsmål 4:
[hest10] er ud af én af de absolut stærkeste moderlinjer i [...]. Mormoderen [hest15] har avlet en række topheste til både dansk og svensk travavl. Der er tale om avl af klassiske vindere og flere med millionindtjening igennem avlskarrieren i 80’erne og 90’erne. Blandt mormoderens afkom kan nævnes [hest16] (SE), [hest17], [hest18] og [hest19].
Moderen til [hest10] var selv en væddeløber i topklasse og har efterfølgende avlet nogle af [...]s bedste heste. Afkommene tæller også klassiske vindere blandt heste som [hest20], [hest21], [hest22] og [hest23]. [hest20] var i en årrække en del af den europæiske elite og endte med en indtjening på knap 3 mio. kr.
Faderen til [hest10] er [hest24], der gennem en årrække har været dansk avlschampion.
Faderens afkom tæller talrige indtjeningsmillionærer, der har kunnet klare sig såvel i klassiske løb i Danmark som i hård konkurrence i udlandet. Faderens afkom har markeret sig fra 2006, og gør det stadig i dag.
Som beskrevet ovenstående er [hest10] et særdeles stærkt avlsindivid. En hoppe af den klasse vil kunne avle meget attraktive afkom, hvis hoppen bedækkes med tophingste. Afkom i denne klasse vil i Danmark kunne afsættes fra ca. 150.000-300.000 kr., alt afhængigt af hingstevalg og afkommenes eksteriør. Hoppen vil kunne levere attraktive afkom i ca. 2/3 af årene fra start på avlskarriere til 16-17 årsalderen (2030-2032). En væsentlig faktor for markant succes i avlsboksen vil være indkøb af hingstesæd i topklasse, hvilket vil afføde en udgift i størrelsesordenen ca. 50.000-100.000 kr. pr. levende født føl.
[hest10]s afstamning er beskrevet i ovenstående, og må, udover avlspotentialet, på tidspunktet for erhvervelse af hoppen skabe forventninger til en succesfuld løbskarriere. Med hendes søskendes indtjening i erindring, vil man, på tidspunktet for erhvervelse af hoppen, kunne have forventning om en løskarriere indbringende fra ca. 250.000 kr. og opefter. Dette naturligvis forudsat at hoppen er forskånet for skader og uheld.
Spørgsmål 5:
Skønsmanden bedes oplyse, om [virksomhed1] i nogen af de omhandlede år fra 2011 til 2016 må anses for at være i en opstartsfase. I bekræftende fald bedes skønsmanden beskrive, hvorledes dette har indvirket på driften, herunder resultatet af driften i de pågældende år.
Svar på spørgsmål 5:
Opstart af succesfuldt stutteri og væddeløbsstald handler grundlæggende om at kunne markere stutterinavnet på de danske væddeløbsbaner, således at fremtidige indkøbere finder stutteriet/væddeløbsstaldens produkter interessante at erhverve.
Opstart af stutteri- og væddeløbsvirksomhed tager en del tid, og der påregnes generelt 5-7 år som opstart på en ny stutterivirksomhed. Den forholdsvis lange opstartsfase på et stutteri relaterer sig til procestiden i vareproduktionen. Dette kan eksemplificeres således:
År 1: Indkøb af avlshopper samt ifoling af disse
År 2: De første afkom kommer til verden
År 3: De første afkom kan påbegynde tilkøring
År 4: Enkelte af de første afkom kan påbegynde en aktiv væddeløbskarriere (under 15 %)
År 5-7: De fleste afkom vil kunne være væddeløbsaktive og markedsføre et nyt stutterinavn
Der er mulighed for at opnå hurtigere anerkendelse/markedsføring ved at supplere stutterivirksomhed med heste, der indkøbes og er klar til løbsdeltagelse. Det ligger dog i sagens natur at sådanne investeringer ikke er et produkt af stutteriets set-up, og derfor indebæres en risiko for en variation, positiv eller negativ, i forhold til hvordan man ønsker at præsentere stutteriets produkter fremadrettet. Det er således af stor væsentlighed, at der søges mod indkøb af god kvalitet ved denne forretningsmodel.
[virksomhed1] må betragtes som en virksomhed i opstartsfase i alle de omhandlede år. Den første følhoppe sættes i fol i 2011, og der indkøbes løbsheste til at markere stutteriet i indkøbernes bevidsthed.
Det er beskrevet i materialet at indehaveren af [virksomhed1] før virksomhedens opstart har været aktiv med væddeløbsstald. Dette anses ikke for at have relevans i forhold til spørgsmålet om opstart, da der i denne branche er afgørende forskel på et set-up med hestemanagement af en amatør og et set-up med hestemanagement af professionelle. Der er ligeledes mindre forskelle i set-up hos de forskellige professionelle, og det giver derfor mening med engagering af nye samarbejdspartnere (trænere) i forbindelse med etablering af et nyt set-up, som det eksempelvis er sket i 2011.
I en opstartsfase vil driften være investeringstung. Det vil sige, at der investeres i såvel løbsheste som avlshopper for kunne markedsføre stutteri/væddeløbsstald. Man vil derefter skulle gennemgå en periode, hvor produkterne endnu ikke er klar til salg, og hvor man, evt. gennem løbsdeltagelse med indkøbte heste, koncentrerer sig om at slå stutterinavnet fast overfor indkøberne. I denne periode vil der ofte være negative driftsresultater. De positive driftsresultater skal ikke forventes før opstartsfasen er tilendebragt.
Spørgsmål 6:
Skønsmanden bedes redegøre for, hvilke forventninger en travhesteekspert i 2011 og dermed ud fra de i bilag 2 opregnede heste, ville have haft til virksomhedens forventede fremtid, herunder forventninger til indkørsel af præmiepenge samt forventninger til indtjening ved avlsarbejde.
Svar på spørgsmål 6:
Besvarelsen af dette spørgsmål baseres på virksomhedens besætning ved opstart, altså de i bilag 2 opregnede heste. Der er tale om 1 følhoppe samt 6 løbsheste.
Potentialet af stutteridelen vurderes som lidt over middel. Følhoppen [hest1] har på opstartstidspunktet leveret 3 af [virksomhed1]s væddeløbsheste; [hest3], [hest2] og [hest4]. Kun [hest2] er tilkørt og har påbegyndt karrieren. Det vurderes positivt at dette første afkom efter avlshoppen viser sig startklar og er konkurrencedygtig. [hest2]s første starter viser en hest med tilstrækkelig fart til at være berettiget som væddeløbshest. Vurdering af avlshoppens potentiale som moder til tre af [virksomhed1]s heste samt potentiel moder til kommende heste må altså baseres på kendskabet til denne ene hest, som har betrådt konkurrencebanerne.
Væddeløbsdelen er besat af 6 løbsheste, hvoraf de 3 er løbsaktive mens de 3 sidste er i opvækst. De tre i opvækst kan udelukkende vurderes efter afstamning, og her ligger vurderingen generelt ”lidt over middel”, med et hoppevalg ”lidt over middel” og et hingstevalg ”noget over middel”.
For de 3 aktive væddeløbsheste er billedet ret positivt. [hest5] har gjort 5 starter, har sejret én gang og været placeret i de resterende starter. [hest2] har som ovenfor nævnt vist sig at være berettiget som væddeløbshest. [hest7] må allerede ved virksomhedens opstart have været kendt og betragtet som et talent, da hesten i den grad markerer sig på konkurrencebanerne så snart løbskarrieren indledes. Alt i alt kan der med rette stilles gode forventninger til væddeløbsdelen af [virksomhed1].
Når forventningerne ved virksomhedens opstart bedes kvantificeret, så kan det faktiske forløb for de respektive hestes avls- og væddeløbskarrierer anvendes som baggrund. Denne kan anvendes, fordi man via det realiserede potentiale får et estimat på hvordan en travkyndig ville vurdere potentialet ved besigtigelse af de respektive heste i [virksomhed1]s besætning, også de heste, der endnu ikke har startet eller har startet meget sparsomt. Dette skitseres i tabel 1.
Tabel 1. skitserer den oprindelige besætning (bilag 2) i [virksomhed1] 2011-2016
Født | [virksomhed1] Indtj. | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | Livs-Indtj. | Løbsår | |
[hest1] | 2001 | Avl | Avl | Avl | Avl | Avl | Avl | |||
[hest5] | 2007 | Aktiv/S | 18.400 | 1 år | ||||||
[hest2] | 2008 | 5.350 | Aktiv | Aktiv/S | 5.950 | 3 år | ||||
[hest3] | 2009 | 24.850 | Optr. | Aktiv | Aktiv/S | 93.500 | 7 år | |||
[hest7] | 2008 | 88.196 | Aktiv | Aktiv | Aktiv | Solgt | 444.982 | 6 år | ||
[hest4] | 2010 | Optr. | Aktiv/D | 0 år | ||||||
[hest6] | 2010 | 37.800 | Optr. | Aktiv | Aktiv | Skadet | Solgt | 49.800 | 5 år | |
156.196 | 612.632 | Gns. 3,7 |
Forklaring
Født: Hestens fødselsår
[virksomhed1]-indtjening: Hestens indtjening i [virksomhed1]s ejerskab
Livs-indtjening: Hestens indtjening
Løbsår: Antal løbsaktive år for opnåelse af livsindtjening
Alv: Avlshoppe
Optr.: Hesten har været under optræning til karrieren som væddeløber det pågældende år
Aktiv: Hesten har været aktiv væddeløber det pågældende år
Aktiv/S: Hesten har været aktiv væddeløber det pågældende år og er solgt i løbet af året
Aktiv/D: Hesten har været aktiv væddeløber det pågældende år og er død i løbet af året
[Mørkegrå] felter: Hesten har været løbsaktiv en del af året
[Lysegrå] felter: Føl- og plagtid, hvor hesten endnu ikke har kunnet deltage i løbsaktivitet
Når potentialet, og dermed forventningerne til staldens besætning skal vurderes, tages oplistningen af hestenes livs-indtjening i betragtning. Det gøres, idet hestenes potentiale jo har været til stede uanset om hestene har været i ejerskab af [virksomhed1] eller en anden hesteejer. Det er dog i den forbindelse væsentligt at sikre sig, at hestenes livs-indtjeninger ikke er foregået over en længere periode end den i virksomheden betragtede. Af tabel 1. fremgår at de omhandlede hestes livs-indtjening er på 612 t. kr. opnået ved en gennemsnitlig løbskarriere på 3,7 år. Det er derfor en mulighed at netop denne besætning kunne indtjene ca. 600 t. kr. til [virksomhed1], hvis virksomheden skulle baseres på at bibeholde den oprindelige besætning så længe de respektive heste var løbsaktive.
Når man betragter det realiserede potentiale, så bemærkes, at 4 ud af 6 heste ([hest5], [hest2], [hest4] og [hest6]) har været udsat for alvorlig skade eller sygdom (se besvarelse af spm. IA). En sådan skades- og sygdomsfrekvens er usædvanlig høj, og ville derfor ikke være en del af en travkyndig persons forventninger i 2011. Det er normalt at væddeløbsheste i et vist omfang får skader eller sygdom, men et så stort omfang af alvorlige og definitive skader som de oplistede forventes ikke.
Indtjeningspotentialet vil på den baggrund kunne revideres i opadgående retning i forhold til de 600 t.kr.
Forventningerne til virksomhedens avlsdel skal, som ovenfor nævnt, baseres på avlshoppens afstamning
samt de 3 foreløbige afkom, hvoraf det ene afkom netop er blevet løbsaktiv. Avlshoppens potentiale vurderes til ”lidt over middel”, og forventningerne til indtjening ved avlsarbejde må ligge på 75-125 t. kr. pr. føl, under forudsætning af anvendelse af hingste ”lidt over middel”. Avlshoppen vil gennemsnitligt kunne levere føl i 2 ud af 3 år.
[...]
Spørgsmål IA:
Skønsmanden bedes give en generel beskrivelse af den af [person8] drevne stutterivirksomhed/ væddeløbsstald baseret på avl og opdræt af galopheste med henblik på videresalg samt præmieindtægter. Skønsmanden bedes nærmere beskrive driftsformen, under hvilken virksomheden blev drevet fra etableringen pr. 1. januar 2011 frem til 2016, således at der gives en udførlig og specificeret beskrivelse af driftsbygningerne og arealer anvendt i driften, den anvendte arbejds- og kapitalindsats, samt virksomhedens resultater i perioden.
Svar på spørgsmål IA:
[person8] har i 2011 etableret stutteri/væddeløbsstald [virksomhed1] baseret på avl og opdræt af travheste med henblik på videresalg samt præmieindtægter. [virksomhed1] har engageret professionelle travtrænere og travkuske til at varetage pasning, træning og løbsmanagement af hestene. Der er tale om et professionelt set-up, hvor travtrænerne lægger såvel ressourcer som anlæg til. [virksomhed1] har således ikke selv deltaget i det praktiske arbejde med hestene, og har heller ikke lagt driftsbygninger eller arealer til driften. Der er således udelukkende tale om bidrag med ressourcer til management og ledelse af [virksomhed1] samt en kapitalindsats.
Et set-up som det valgte er slet ikke usædvanligt i hestevæddeløbssektoren, da det praktiske arbejde og daglige management af hestene fordrer stor professionalisme og erfaring i en så konkurrencepræget sektor.
Den ledelsesmæssige indsats indbefatter bl.a. det løbende valg af samarbejdspartnere (travtrænere, travkuske), køb af nye heste, salg af heste, matchning af hingste og indkøb af hingstesæd, dispositioner vedr. hestenes løbskarrierer osv.
[virksomhed1] etableres i 2011 med stutteri og væddeløbsstald. Følhoppen [hest1] erhverves til stutteridelen mens hestene [hest5], [hest2], [hest3], [hest7], [hest4] og [hest6] erhverves med henblik på en aktiv løbskarriere. Fra stutteridelen leveres hestene [hest8] og [hest9] i hhv. 2011 og 2013. I 2015 erhverves endvidere hestene [hest10] og [hest11] (SE). (Den økonomiske beholdning af heste er skitseret nedenfor i tabel 3.)
Den løbende besætning i [virksomhed1] er skitseret i tabel 2.
Nedenstående tabel 2. skitserer besætningen i [virksomhed1] 2011-2016
Født | [virksomhed1] Indtj. | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | Livs-Indtj. | Løbsår | |
[hest1] | 2001 | Avl | Avl | Avl | Avl | Avl | Avl | |||
[hest5] | 2007 | Aktiv/S | 18.400 | 1 år | ||||||
[hest2] | 2008 | 5.350 | Aktiv | Aktiv/S | 5.950 | 3 år | ||||
[hest3] | 2009 | 24.850 | Optr. | Aktiv | Aktiv/S | 93.500 | 7 år | |||
[hest7] | 2008 | 88.196 | Aktiv | Aktiv | Aktiv | Solgt | 444.982 | 6 år | ||
[hest4] | 2010 | Optr. | Aktiv/D | 0 år | ||||||
[hest6] | 2010 | 37.800 | Optr. | Aktiv | Aktiv | Skadet | Solgt | 49.800 | 5 år | |
[hest8] | 2011 | 3.000 | Optr. | Aktiv | Aktiv/S | 28.700 | 5 år | |||
[hest9] | 2013 | Optr. | Aktiv | 155.032 | 4 år | |||||
[hest10] | 2014 | Optr. | 34.150 | 3 år | ||||||
[hest11] | 2012 | Købt | Solgt | |||||||
159.196 | 830.514 | Gns. 3,8 |
Forklaring
Født: Hestens fødselsår
[virksomhed1]-indtjening: Hestens indtjening i [virksomhed1]s ejerskab
Livs-indtjening: Hestens indtjening
Løbsår: Antal løbsaktive år for opnåelse af livsindtjening
Alv: Avlshoppe
Optr.: Hesten har været under optræning til karrieren som væddeløber det pågældende år
Aktiv: Hesten har været aktiv væddeløber det pågældende år
Aktiv/S: Hesten har været aktiv væddeløber det pågældende år og er solgt i løbet af året
Aktiv/D: Hesten har været aktiv væddeløber det pågældende år og er død i løbet af året
[Mørkegrå] felter: Hesten har været løbsaktiv en del af året
[Lysegrå] felter: Føl- og plagtid, hvor hesten endnu ikke har kunnet deltage i løbsaktivitet
[virksomhed1] registrerer gennem perioden 2011-2016 afgang af flere heste. Der er under skønsforretningen forespurgt til motivationen i forbindelse med beslutning om afgang af heste fra [virksomhed1]. Der er redegjort som følger:
- [hest5] blev solgt medio 2011 efter en kort væddeløbskarriere, da hesten havde betydelige
allergiske luftvejsproblemer.
- [hest2] blev solgt ultimo 2012, da hesten havde fået skade på brusken i et forknæ, hvilket
ofte er uforeneligt med en aktiv væddeløbskarriere.
- [hest3] blev solgt medio 2013, da man fandt, at det var en hest på det jævne uden større
udviklingspotentiale.
- [hest7] blev solgt primo 2014, da den havde fået en alvorlig seneskade (gaffelbåndsskade), og
i den forbindelse var vurderingen, at en fortsat succesfuld væddeløbskarriere var tvivlsom.
- [hest4] døde medio 2013 som følge af akut opstået sygdom (tarmslyng).
- [hest6] blev solgt medio 2016. Der var tale om en stor og sent udviklet hest, der havde
fået en seneskade som følge af forceret træning i for tungt underlag.
- [hest8] blev solgt medio 2015. Hesten havde skrøbelige forknæ og vurderedes ikke at kunne
holde til væddeløbskarrieren i et intensivt professionelt set-up.
- [hest11] (SE) blev solgt primo 2016 efter et halvt års ejerskab, da hesten ikke viste tilstrækkeligt talent.
(Den økonomiske beholdning af heste er skitseret nedenfor i tabel 3.)
Den anvendte kapitalindsats samt virksomhedens resultater i perioden skitseres i nedenstående opstillinger tabel 3. og 4., der er udarbejdet med udgangspunkt i modtagne årsrapporter for 2012-2015 for [virksomhed1]. Jf. mail af 18-08-2020 fra Martin Bekker Henrichsen.
Regnskaberne er ikke reviderede eller på anden måde gennemgået. Virksomhedens regnskaber er aflagt
efter årsregnskabslovens klasse A og de er således ikke offentliggjorte.
Tabel 3. Resultat efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn (t.kr.)
2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | |
Præmier | 7 | 92 | 38 | 42 | 3 |
Nettoomsætning i alt | 7 | 92 | 38 | 42 | 3 |
Indskud løb | -13 | -16 | -18 | -7 | -6 |
Træning | -111 | -242 | -234 | -180 | -184 |
Trænerprocent af præmier | -1 | -8 | -3 | -2 | -1 |
Opsidning | -1 | -1 | -1 | 0 | 0 |
Udstyr til heste | -5 | -19 | -28 | -19 | -13 |
Lægeundersøgelser og lign. | -31 | -111 | -35 | -43 | -26 |
Transport af heste | -5 | -17 | -5 | -13 | -6 |
Bedækninger | 0 | -36 | -1 | 0 | 0 |
Direkte omkostninger i alt | -167 | -450 | -325 | -264 | -236 |
Bruttofortjeneste | -160 | -358 | -287 | -222 | -233 |
Administrationsomkostninger | -27 | -32 | -22 | -15 | -20 |
Resultat før afskrivninger | -187 | -390 | -309 | -237 | -253 |
Gevinst/tab ved salg af heste | 0 | -41 | -104 | -115 | -47 |
Resultat før renter og driftsherreløn | -187 | -431 | -413 | -352 | -300 |
Tabel 4. Kapitalindsats
I den nedenstående tabel 4 er vist den økonomiske udvikling i beholdningen af heste i perioden 2011 til
2015 baseret på virksomhedens årsrapporter.
Beholdning heste primo | 0 | 402 | 352 | 222 | 222 |
Køb heste | 402 | 0 | 0 | 115 | 127 |
Afgang heste til anskaffelsessum | 0 | -50 | -130 | -115 | -47 |
Beholdning heste ultimo | 402 | 352 | 222 | 222 | 302 |
Salgssum heste i alt | 0 | 9 | 26 | 0 | 0 |
For 2014 er køb og afgang af heste estimeret ud fra regnskabet i øvrigt, da oplysningerne ikke fremgår af
årsrapporten.
Virksomhedens årsresultater før renter og driftsherreløn har gennem hele perioden 2011 til 2015 været
negative, startende med et underskud på 187 t. kr. stigende til et underskud på 431 t. kr. og herefter jævnt faldende til et underskud på 300 t. kr. Hovedparten af virksomhedens driftsomkostninger afholdes til travtrænere i forbindelse med varetagelse af pasning, træning og løbsmanagering af hestene.
Spørgsmål IB:
Var driften i et enkelt år i perioden præget af specielle forhold, således at dette år, ikke kan karagtigeres som et normalt driftsår.
Svar på spørgsmål IB:
Trav og galopsporten blev i starten af 2014 ramt hårdt, da den daværende kulturminister barslede med
planer og senere lovforslag til beskæring af hestevæddeløbssektoren med 30 %. Når kulturministeren kan beskære hestevæddeløbssektoren, så hænger det sammen med en aftale fra 2002, hvor den danske stat fik overdraget spil på heste, mod at betale et årligt beløb i omegnen af 100 mio. kr. som hestevæddeløbssektoren så har skullet leve af.
Udmeldingen var så alvorlig, at hestevæddeløbssportens eksistens i Danmark var truet. En beskæring på 30 % ville også betyde en reduktion i løbspræmier og startmuligheder på 30 %, og så blev konsekvensen, at der for alvor blev holdt igen fra investorernes side. I 2014 og 2015 oplevede man således at afsætningen af væddeløbsheste blev stort set umuliggjort. Der var stor forsigtighed og en manglende lyst fra købersiden til at investere i væddeløbsheste med et så usikkert perspektiv. Også præmieniveauet i løbene blev i disse år holdt på et minimum, da sektorens organisationer ikke havde sikkerhed for de fremtidige betingelser.
Disse omstændigheder påvirkede alle med aktiv investering i hestevæddeløbssporten i 2014-2015, herunder også [virksomhed1].
Spørgsmål IC:
Skønsmanden bedes vurdere, om virksomheden, med den af [person8] valgte driftsform, kunne give et overskud på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn? I bekræftende fald bedes skønsmanden oplyse, inden for hvilken tidshorisont.
Svar på spørgsmål IC:
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes en vurdering af virksomhedens mulighed for overskud i tidsperspektiv, hvis virksomheden var blevet videreført efter afviklingen i 2016.
Ved afviklingen i 2016 havde virksomheden 1 avlshoppe og 4 løbsheste i besætningen. Avlshoppen er 15
år gammel i 2016, så der vil kun være mulighed for at trække 1-2 føl yderligere på hoppen. Ud af de fire
resterende løbsheste afhændes [hest6] grundet en seneskade. [hest11] (SE) afhændes også, da man ikke fandt tilstrækkeligt potentiale i hesten, som virksomheden i øvrigt kun ejede i 4,5 måned. Disse afhændelser ville sandsynligvis være foretaget uanset om virksomheden var blevet videreført. Der er således 2 løbsheste tilbage, nemlig [hest9] og [hest10] sammen med avlshoppen [hest1].
Det er min antagelse at [virksomhed1] i den ovenfor beskrevne situation, med den beskrevne besætning og med den valgte driftsform havde mulighed for at opnå et resultat over eller omkring 0 indenfor en tidshorisont på 1-2- år efter virksomheden reelt blev afviklet. Denne antagelse bygger jeg på, at den ene løbshest [hest9] indløber 155 t. kr., da denne fortsætter løbskarrieren udenfor virksomhedens regi.
Avlshoppen [hest1] er i udfasning, og muligheden for at udskifte denne i avlsboksen med [hest10] ligger lige for. [hest10]s ekstraordinære avlspotentiale er beskrevet under spm. 4, ligesom økonomien i en avlshoppe i den kategori er beskrevet. En virksomhed med denne besætning mener jeg bør give et resultat over eller omkring 0 indenfor en kort tidshorisont.
Scenariet, der fører til et positivt resultat, fordrer naturligvis de ovenfor beskrevne dispositioner. Når der ses på beslutningskompetencen i virksomheden, er det ikke præget af metodisk dårlige driftsbeslutninger. Dette visualiseres bl.a. i tabel 2., hvor det fremgår at hestene udskiftes relativt hurtigt, når der ikke findes perspektiv i en fortsat udvikling. De løbsaktive perioder er markeret med grøn [mørkegrå] farve, og det fremgår, at virksomheden handler på opståede udfordringer m. f.eks. skader og sygdom og afhænder hestene herefter. Beslutningskompetencen underbygges tillige af den løbende opmærksomhed på optimering af samarbejde med travtrænere, som i perioden 2011-2016 har været fordelt på 5 forskellige travtrænere.
En fortsat udvikling af virksomheden efter 2016 kan også indeholde indkøb af yderligere løbsklare heste.
Ved sådanne dispositioner vil der også forefindes variation i bidraget til det økonomiske resultat.
Sandsynligheden taler dog ikke for at virksomheden også fremadrettet vil opleve alvorlig skade eller sygdom hos 50 % af løbshestene.
[...]”
Retten i [by1] har ved kendelse af 18. maj 2021 tilladt klageren at stille følgende supplerende spørgsmål til skønsmanden, foranlediget af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 30. marts 2021:
” Spørgsmål 7:
Skatteankestyrelsen har i forslag til afgørelse til brug for Landsskatterettens afgørelse af klagesagen vedrørende ovennævnte besvarelse af spørgsmål IC anført følgende:
”Retten finder ikke, at der kan lægges vægt på skønsmandens antagelse om, at væddeløbsstalden kunne opnå et resultat omkring 0 indenfor en tidshorisont på 1-2 år efter de påklagede indkomstår. De forventelige løbsindtægter fra [hest9] og [hest10] skal fordeles over hestenes løbsaktive år og kan derfor højest løbe op i omkring 135.000 kr. pr. år. Derudover skal det tages i betragtning at [hest10] er født i 2014 og derfor tidligst bliver løbsaktiv i 2017. Selv hvis der sælges føl af avlshoppen i de efterfølgende år, hvilket ikke tidligere har været en del af virksomhedens driftsform, skal de direkte omkostninger reduceres væsentligt, for at det er muligt at realisere et resultat omkring 0. Henset til at en del af de direkte omkostninger, som løbsindskud, trænerprocenter og bedækninger, må antages at stige i takt med en stigning i indtægterne, finder retten det usikkert, at klageren kunne formå at tilpasse virksomhedens drift så meget indenfor en periode på 2 år. Desuden må de forventede indtægter for avl på [hest10] ligge en del længere ude i fremtiden, ligesom store indtægter herpå vil kræve større investeringer i hingstesæd. Henset til de realiserede resultater i virksomhedens 5 driftsår, finder retten ikke, at der i de påklagede indkomstår var udsigt til et resultat omkring 0 med en uændret driftsform.”
Skønsmændene bedes derfor redegøre nærmere for grundlaget for deres besvarelse af spørgsmål IC herunder redegøre for konklusionen om, at ”Det er min antagelse at [virksomhed1] i den ovenfor beskrevne situation, med den beskrevne besætning og med den valgte driftsform havde mulighed for at opnå et resultat over eller omkring 0 indenfor en tidshorisont på 1-2- år efter virksomheden reelt blev afviklet.” overfor det af Skatteankestyrelsen anførte i forslaget til afgørelse.
Der vedlægges supplerende oplysninger om [hest25].”
Skønsmanden er kommet med følgende svar på spørgsmål 7:
” Svar på spørgsmål 7:
Hermed redegøres for grundlaget for konklusionen i besvarelsen i spørgsmål IC formuleret ”Det er min antagelse at [virksomhed1] i den ovenfor beskrevne situation, med den beskrevne besætning og med den valgte driftsform, havde mulighed for at opnå et resultat over eller omkring 0 indenfor en tidshorisont på 1-2 år efter virksomheden reelt blev afviklet”.
Konklusionen baseres på den situation, som virksomheden befandt sig i på afviklingstidspunktet.
Som allerede beskrevet i besvarelsen af spørgsmål IC, er det vurderingen at kun tre heste indgår i virksomhedens besætning fremadrettet. Det drejer sig om avlshoppen [hest1] samt løbshestene [hest9] og [hest10].
I det følgende skitseres et sandsynligt scenarie for den videre drift af [virksomhed1], hvilket suppleres af en tabelopstilling til anskueliggørelse af økonomien i scenariet.
[hest9] må på tidspunktet for afvikling i 2016 have vist gode takter som væddeløber, da hesten bliver godkendt til deltagelse i væddeløb allerede d. 4. marts 2016, hvorefter den påbegynder en ret succesfuld løbsdeltagelse gennem 2016 med placering mellem de tre første i hvert eneste løb, hvor hesten ikke galoperer.
Galop blandt urutinerede heste er ikke ualmindeligt, og potentialet for en urutineret hest vurderes på de løb, der gennemføres uden galop.
I historisk perspektiv kender vi nu den reelle præmieindtjening for [hest9] i det regi, der efterfølger afviklingen af virksomheden. [hest9] indtjener 63 t.kr. og 45 t.kr. i hhv. 2017 og 2018. Det skal hertil bemærkes, at det ikke er usandsynligt at indtjeningen ville være noget højere og skabt hurtigere, hvis hesten stadig befandt sig i et mere intensivt professionelt virksomhedssetup.
Den faktiske præmieindtægt for [hest9] kan i et scenarium for en to-års periode efter virksomhedsafviklingen således udgøre et laveste udgangspunkt for indtjeningen.
[hest10] er på tidspunktet for afvikling af virksomheden i en alder, hvor den er klargjort til at påbegynde en eventuel løbskarriere. Dette er også et tidspunkt, hvor man har grundlag for at vurdere hestens talent og dermed potentiale som væddeløbshest. Det skal i den forbindelse bemærkes, at [hest10], der er født i 2014, er startberettiget i væddeløb fra 2016. Hestene er som 2 års så langt i klargørelsen, at det kan besluttes, om hesten egner sig til væddeløb, og i givet fald hvornår det vil være optimalt for den enkelte hest at påbegynde en løbskarriere.
Løbskarrieren for [hest10] starter på det jævne med middelgode præstationer. [hest10]s niveau som væddeløbshest har, som ovenfor nævnt, kunnet anskues noget tidligere, hvilket i virksomhedsregi må antages at afføde overvejelser omkring hvilket forretningsmæssigt spor, der bør følges - en væddeløbskarriere eller en mere sikker karriere i avlen, hvor hoppen har et yderst godt potentiale. Med en afstamning i den absolutte top er der god sikkerhed for afsætning af afkom efter hoppen til gode priser. Et yderligere aspekt, der taler for at [hest10] aktiveres som avlshoppe, er endvidere, at en så ung avlshoppe vil skabe et hurtigt generationsskifte, hvilket markedet finder meget attraktivt i relation til muligheden for avlsfremgang.
Set i lyset af at [virksomhed1] tidligere har vist at kunne træffe de nødvendige beslutninger, så taler meget for, at en beslutning om en karriere i avlen ville være udfaldet.
Der er tidligere under besvarelsen af spørgsmål 4 redegjort for udgifter og indtægter i forbindelse med aktivering af [hest10] som følhoppe. Udgifter til bedækning må forventes i størrelsesordenen ca. 50-100 t.kr. og en forventet indtægt fra salg af afkom i denne klasse vil være på ca. 150-300 t.kr.
[hest1] er ved virksomhedens afvikling en ældre hoppe, og det vil være naturligt at overveje et stop for denne hoppe, særligt når [virksomhed1] har så godt et alternativ til avlshoppe som [hest10].
På baggrund af ovenstående overvejelser og forventede dispositioner, kan et scenarium for en to-års periode
efter [virksomhed1]s afvikling opstilles som i tabel 4.
Tabel 4. Scenarium over drift 1-2 år efter virksomhedens afvikling
År 1 | År 2 | |
Præmier | 65 | 33 |
Nettoomsætning | 65 | 33 |
Indskud løb | 3 | 2 |
Træning | 60 | 60 |
Trænerprocenter | 7 | 3 |
Udstyr til heste | 5 | 4 |
Dyrlægeundersøgelser | 15 | 15 |
Transport af heste | 3 | 2 |
Bedækninger | 50 | - |
Direkte omkostninger | 143 | 86 |
Bruttofortjeneste | -78 | -53 |
Administrationsomkostninger | -20 | -20 |
Resultat før afskrivninger | -98 | -73 |
Gevinst /tab ved salg af heste | 0 | 150 |
Resultat før renter og driftsherreløn | -98 | 77 |
Noter til tabel:
Præmieniveau i scenariet er estimeret med udgangspunkt i realiserede præmier fra [hest9] i andet regi efter [virksomhed1]s afvikling. Præmieindtægterne er lavt ansat i scenariet.
De forventede træningsudgifter i forbindelse med træning af [hest9] kan opgøres med udgangspunkt i de faktiske træningsudgifter i virksomheden over de opgivne regnskabsår. I regnskabet er den samlede træningsudgift fra 2011 til 2015 (begge inkl.) opgjort til 951 t.kr. Denne samlede udgiftspost er fordelt på 16 årsværk hos træneren, hvilket er anskueliggjort i tabel 2. under besvarelsen af spørgsmål IA. Den gennemsnitlige træningsudgift pr. hest pr. år har således være 951t.kr. divideret med 16 heste, altså lidt under 60 t. kr. i træningsudgift pr. hest pr. år. Den gennemsnitlige træningsudgift svarer også til skønsmanden oplevelse af det aktuelle niveau for denne post.
Bedækningsindkøb til 50t. kr. er fastlagt i år 1 i scenariet. Denne post kan med fordel øges, da det blot vil øge fortjenesten i år 2, som tidligere beskrevet under spørgsmål 4. Afstamningen er afgørende for prisniveauet ved salg af afkom (bedre/dyrere hingstesæd – desto højere pris på afkommet).
Posterne indskud til løb, trænerprocenter, udstyr til heste og transport af heste samt administrationsomkostninger er kendte størrelser og fastsat i henhold til det aktuelle prisniveau. Omkostninger til dyrlægeundersøgelser kan i sagens natur variere, men er estimeret ud fra et normalt niveau.
Ovenstående omkostninger stiger ikke i takt med en stigning i indtægterne, men er aktivitetsafhængige:
Indskud til løb er oftest 0-300 kr. pr. løb for en hest over 4 år som [hest9].
Trænerprocenter er 10 % af præmieindtægterne.
Udstyr til heste er dækkener og grimer - resten leveres af træner
- færre heste resulterer derfor i færre omkostninger
Transport af heste dækker starter udenfor hjemmebanen
- denne post reduceres naturligvis ved færre heste og færre starter.
Gevinst/tab ved salg af heste er estimeret ud fra kendskab til såvel den løbende handel med ungdyr som den handel, der effektueres på relevante auktioner. Prisniveauet afgøres i høj grad af afstamningen. Afkom efter hoppen [hest10] vurderes at være særdeles attraktive. Muligheden for højere priser end anført i scenariet for afkom efter en hoppe som [hest10] er bestemt til stede, men vil samtidig fordre investering i dyrere hingstesæd i år 1.
Scenariet for en to-års periode efterfølgende afviklingen af [virksomhed1] er i sagens natur et resultat af det setup, der realiseres. Det skitserede set-up betragtes som et sandsynligt set-up. Enkelte poster kan variere alt efter iværksættelsen. Det kan eksempelvis vælges at prøve at starte [hest10] et halvt år inden hoppen sættes i avl. Dette vil koste yderligere 30 t.kr. i træning, hvilket vil påvirke år 1. Det kan også vælges at købe bedækning til en højere pris med forventning om en højere indtægt på afkommet året efter. Ingen af disse scenarier vil dog påvirke konklusionen om at resultatet før renter og driftsherreløn vil blive positivt i år 2.
Det skal bemærkes, at der i år 2 sædvanligvis vil blive investeret i endnu en bedækning til [hest10] med øje for at kunne skabe indtægt på salg af afkommet i år 3. Denne disposition er dog ikke indkalkuleret, da der er spurgt specifikt til en to-års periode efter afviklingen af virksomheden.
Alle ovenstående overvejelser fokuserer på to aktiver i virksomheden [virksomhed1], nemlig [hest9] og [hest10]. En videre udvikling er naturligvis også relevant efter en periode, men det ses ikke som værende opgaven at vurdere i dette svar.
En videreførelse af avl med [hest1] er ikke inddraget i scenariet, da [hest10] er så meget mere attraktiv som avlshoppe. Konkret har det dog vist sig at [hest1] har leveret et endog meget interessant afkom i [hest25], der for nuværende (2021) regnes mellem de bedste heste i hele derbyårgangen (4 års). [hest25] er faldet efter hingsten [hest26], der i 2016 leverede hingstesæd/bedækning til en pris på 10 t.kr. [hest25] er i de seneste 7 starter kun besejret én gang, hvilket skyldtes, at hesten fik galop. [hest25] er ikke alene en hest med store perspektiver, men som følge deraf også en hest af stor økonomisk værdi. [hest25] er måske et vidnesbyrd om, hvad [virksomhed1] kunne have leveret uden den usædvanligt høje sygdoms- og skadesfrekvens som allerede redegjort for i spørgsmål 6 og IA.
Efter lejlighed til at gennemse materiale og beregninger igen, er det som ovenfor begrundet, stadig min antagelse at [virksomhed1] havde mulighed for at opnå et resultat over eller omkring 0 indenfor en tidshorisont på 1-2 år efter virksomheden blev afviklet. Muligheden for den relativt hurtige økonomiske omstilling har baggrund i at de attraktive aktiver i [virksomhed1] allerede var indeholdt i virksomhedens set-up.”
SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 412.787 kr. for indkomståret 2013, på 351.765 kr. for indkomståret 2014 og på 397.707 kr. for indkomståret 2015, idet klageren ikke anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”[...]
| 1.4. | SKATs bemærkninger og begrundelse |
Erhvervsmæssig virksomhed / ikke-erhvervsmæssig virksomhed
Indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Driftsomkostninger, afskrivninger m.v. ved erhvervsmæssig virksomhed, er som udgangspunkt fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 og efter reglerne i afskrivningsloven.
Indtægter fra virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, er også skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. I modsætning til hvad der gælder for den erhvervsmæssige virksomhed er fradragsretten for driftsomkostninger m.v. i den ikke-erhvervsmæssige virksomhed begrænset således, at fradraget ikke kan overstige indtægterne, og underskud kan ikke fradrages i anden indkomst eller fremføres til modregning i senere års overskud.
Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.
Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).
Det accepteres normalt, at en virksomhed i en opstartsfase har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden inden for en kort årrække, hvis det konstateres, at virksomheden ikke er rentabel.
Et stutteri/væddeløbsstald anses ifølge praksis for omfattet af den særlige ligningspraksis for underskudsgivende deltidslandbrug, hvorfor der ikke er krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.
Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat, lægges der vægt på, om der er udsigt til et resultat omkring 0, efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter.
Ud fra de foreliggende oplysninger har vi ikke anset din virksomhed ([virksomhed1]) som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2013, 2014 og 2015.
Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:
| • | Virksomheden ([virksomhed1]) har givet konstant underskud siden 2011 (rentabilitet). |
| • | De fratrukne skattemæssige underskud (før renter) har udgjort i alt -1.779.480 kr. for årene 2011 – 2015. I årene forud for 2011 er der ikke selvangivet resultat af væddeløbsstald/stutteri, hvorfor det må formodes, at virksomheden ([virksomhed1]) ikke tidligere har givet et positivt resultat. Selvangivet overskud af virksomhed for tidligere år anses at vedrører anden virksomhed (anpartsvirksomhed). |
| • | Der var ikke udsigt til, at virksomheden, ved den valgte driftsform og intensitet, kunne blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger m.v. Du besluttede at afvikle virksomheden i forbindelse med afslutningen af regnskabet for 2015. |
Det er vores opfattelse, at virksomheden – når der ses bort fra den økonomiske del – har været drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse, men at der ikke var udsigt til, at virksomheden på sigt kunne give overskud, heller ikke selv om der i de pågældende år endnu måtte være tale om en opstartsfase.
Der kan henvises til Vestre Landsrets dom af 29. maj 2013 (SKM 2013.524.VLR).
Der har i årene 2011 – 2015 kun været indtægter i form af løbspræmier på ca. 183.000 kr. i alt og der har udelukkende været tab på salg af heste. Det samlede tab ved salg af heste har udgjort -403.575 kr.
Det er vores opfattelse, at der ikke var udsigt til at opnå fortjeneste ved driften af virksomheden, når man sammenholder udgifterne ved driften af virksomheden ([virksomhed1]) med de usikre og tilfældige muligheder for at opnå indtægter ved løbspræmier og salg af heste.
Der kan henvises til Højesterets dom af 22. oktober 1991 (TfS1991.500).
| • | Det er vores opfattelse, at vurderingen skal foretages på baggrund af driften og driftsformen i de omhandlede år, med mindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder eller af, at virksomheden var i en start-/ indkøringsfase. Det forhold, at hestene har haft en del skader samt det forhold, at Folketinget for 2 år siden vedtog at overføre ca. 30 mio. kr. fra travsporten til Doping Danmark, hvilket stærkt forringede travsportens indtjeningsgrundlag, mener vi ikke kan betegnes som værende så specielt, at det medfører, at driftsårene ikke er typiske. Det er vilkår man må leve med og indkalkulere i den normale drift og man må derfor være klar til tilpasning. |
| • | Det er vores opfattelse, at der i de pågældende år ikke er tale om en opstartsfase, idet virksomheden er startet op for flere år siden, men først fra og med indkomståret 2011 har fratrukket underskud af virksomhed skattemæssigt. |
Inden de nye regler (styresignal) kom i 2011, drev du en tilsvarende professionelt anlagt virksomhed indenfor travsporten, hvor du også benyttede træner, kuske og dyrlæger osv. i forbindelse med dit engagement i travsporten.
Ved vurderingen må der også henses til, at du tidligere har haft privat hestehold og at du i forbindelse med opstarten og efterfølgende har overført heste fra privat til virksomheden.
Der er endvidere henset til dit indgående kendskab til travsporten, blandt andet via dit medlemskab af bestyrelsen for [...], herunder en 7 årig periode som næstformand og i en kortere periode, som formand.
Da der således ikke har været tale om opstart ”fra bunden” eller om større nyindkøb af heste, er det vores opfattelse, at den tidligere aktivitet skal indgå i vurderingen af opstartsfasen.
| • | Der er i 2011 er udsendt et styresignal omhandlende den skatte- og momsmæssige behandling af væddeløbsheste og stutterier (SKM 2011.282.SKAT). Det fremgår af afsnit 1 i styresignalet, at vurderingen skal foretages ud fra en samlet vurdering, hvori alle relevante forhold skal inddrages. |
De momenter, der i denne forbindelse tillægges betydning, er ifølge styresignalet opregnet i ligningsvejledning 2011-1, afsnit E.A.1.2.2. (nu den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.1).
Styresignalet blev udsendt, idet skatteministeriet var blevet opmærksomt på, at der var blevet udvist unødig tilbageholdenhed med at anse virksomheder for erhvervsmæssige.
Det fremgår af styresignalet, at hold af væddeløbsheste/stutteri kan anses for erhvervsmæssigt hvis virksomheden efter en teknisk-faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er 5-7 år, er overskudsgivende eller i hvert fald på længere sigt kan forventes at blive overskudsgivende.
Det er vores opfattelse, at styresignalet ikke er udtryk for, at skatteyderen i princippet er sikker på en vurdering af virksomheden som erhvervsmæssig virksomhed, når blot vurderingen ligger inden for op til 7 år regnet fra starttidspunktet..
Det er således vores opfattelse, at styresignalet ikke er en ubetinget ret til fradrag for underskud.
Tværtimod nævnes det, at det skal ske en samlet vurdering, bl.a. ud fra momenterne nævnt under punkt 1.3 ovenfor.
Det er herefter vores opfattelse, at der kan ske en skattemæssig vurdering af, hvorvidt virksomheden kan anses for erhvervsmæssig – også i en evt. opstartsperiode.
| • | Du har udover din virksomhed sideløbende haft indtægter i form af pension til at dække virksomhedens underskud og til at leve af. |
Fradrag for underskud af virksomhed i 2013, 2014 og 2015 kan herefter ikke godkendes.
[...]
1.6. SKATs supplerende bemærkninger og kommentarer til indsigelsen
På det foreliggende grundlag er det fortsat vores opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed i 2013, 2014 og 2015.
Der er henset til, at der ikke er fremkommet yderligere oplysninger, som har ændret vores opfattelse.
Der kan endvidere henvises til foranstående begrundelser under pkt. 1.4, idet det er vores opfattelse, at disse begrundelser stadig er gældende vedr. indkomstårene 2013, 2014 og 2015.
[...]”
I forbindelse med klagesagen er SKAT kommet med følgende bemærkninger og kommentarer den 4. maj 2017:
”[...]
Det er stadig vores opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed i 2013, 2014 og 2015.
Det er fortsat vores opfattelse, at styresignalet (SKM2011.282.SKAT) ikke er udtryk for, at klager i princippet er sikker på en vurdering af virksomheden som en erhvervsmæssig virksomhed når blot vurderingen ligger for op til 7 år regnet fra starttidspunktet.
Det er således vores opfattelse, at styresignalet ikke er en ubetinget ret til fradrag for underskud, hvis momenterne ifølge styresignalet er opfyldte, men det nævnes tværtimod i styresignalet, at der skal ske en samlet vurdering, blandt andet ud fra momenterne nævnt under punkt 1.3 i SKATs afgørelse af den 18. januar 2017.
Det er herefter fortsat vores opfattelse, at der kan ske en skattemæssig vurdering af, hvorvidt virksomheden kan anses for erhvervsmæssig - også i en evt. opstartsperiode.
Endvidere er det fortsat vores opfattelse, at der i de pågældende år ikke er tale om en ny opstartsfase, idet virksomheden er startet op for flere år siden. Inden styresignalet kom i 2011, drev du en tilsvarende professionelt anlagt virksomhed indenfor travsporten, hvor du også benyttede trænere, kuske og dyrlæger osv. i forbindelse med dit engagement i travsporten.
Da der således ikke har været tale om opstart "fra bunden" eller om større indkøb af heste, er det stadig vores opfattelse, at den tidligere aktivitet skal indgå i vurderingen af opstartsfasen.
[...]”
Skattestyrelsen har efter det afholdte syn og skøn anført følgende supplerende bemærkninger den 11. marts 2021:
”[...]
I forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen, er der udmeldt syn og skøn. Syn og skønsmanden kommer i udtalelsen frem til følgende:
• Virksomheden kan anses for at være i en opstartsfase i indkomstårene 2013 – 2015.
• Virksomheden havde mulighed for at opnå et resultat over eller omkring 0 inden for en tidshorisont på 1-2 år efter virksomheden reelt blev afviklet.
Af syns- og skønsrapporten lægger syns- og skønsmanden vægt på hvad hestene formentligt ville kunne løbe ind i præmier i fremtidige år. Endvidere skriver syns- og skønsmanden, at en forsat udvikling af virksomheden efter 2016 også kunne indeholde indkøb af yderligere løbsklare heste.
Ved sådanne dispositioner ville der også forefindes variation i bidraget til den økonomiske resultat.
Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at der ikke er tale om en opstartsperiode, idet skatteyder i flere år før opstarten af virksomheden i 2011, har drevet virksomhed af samme karakter. Skattestyrelsen undres over at syns- og skønsmanden ikke har kommenteret på dette forhold.
Skattestyrelsen er endvidere fortsat af den opfattelse, at der for de omhandlede år ikke har været tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Ifølge Skattestyrelsens opfattelse, er der mange usikkerhedsmomenter lagt ind i syns- og skønsmandens vurdering af virksomheden fremadrettede resultat. Disse usikkerhedsmomenter hviler udelukkende på et skøn, idet der ikke kan dokumenteres reelle resultater, da virksomheden er afhændet i 2016. Det kan endvidere virke underligt, at skatteyder vælger at lukke virksomheden i 2016, hvis den – efter syns- og skønsmandens vurdering – ville kunne giver overskud indenfor 1-2 år. Skattestyrelsen må formode at virksomheden lukkes idet den ikke er rentabelt, og at der ikke på daværende tidspunkt var udsigt til overskud. Syns- og skønsmanden skriver endvidere, at hovedparten af virksomhedens omkostninger afholdes til travtrænere i forbindelse med varetagelsen af pasning, træning og løbsmanagering af hestene. Dette bør tages med i betragtningen, såfremt der var blevet anskaffet yderligere løbsklare heste, som syns- og skønsmanden skriver ville kunne bidrage til det økonomiske resultat.
[...]”
Skattestyrelsen er efter det supplerende syn og skøn (besvarelsen af spørgsmål 7) kommet med følgende supplerende bemærkninger den 6. september 2021:
”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
(...)
| • | Det er vores opfattelse, oplysningen om, at [hest9] efter salget indløber 155.000 kr. (senere nævnes 63.000 kr. i 2017 og 45.000 kr. i 2018, og if. udskriften fra [...] er det 13.500 kr. i 2016, 63.300 kr. i 2017, 45.150 kr. i 2018 og 31.732 kr. i 2019) udenfor [person8]s virksomheds regi ikke kan tages som et udtryk for, at [person8]s resultater i efterfølgende indkomstår ville have været forbedret med dette beløb, såfremt virksomheden var blevet fortsat uden salget af [hest9], idet præmierne dels er fordelt over flere år, og dels at det må forudsættes, at præmiesummen er oppebåret som følge af yderligere omkostninger til træning. Der foreligger ikke oplysninger om hvor store træningsomkostningerne har været. |
| • | Der er i syns- og skønsmandens besvarelse regnet med, at avlshoppen [hest1] udfases, og at [hest10] indsættes som avlshoppe i stedet, og at der vil kunne avles mere værdifulde på [hest10]. Der er alene tale om formodninger, idet der ikke foreligger oplysninger om salgspriser på føl efter [hest10]. |
| • | Syns- og skønsmanden nævner, at såfremt virksomheden var fortsat, så kunne virksomheden have været udviklet med indkøb af yderligere løbsklare heste. |
Det er vores opfattelse, at denne oplysning ikke kan tillægges værdi i forhold til at denne mulighed ville forbedre virksomhedens resultat, idet der er tale om en meget hypotetisk mulighed i en virksomhed, der er afviklet.
| • | Syns- og skønsmanden nævner, at sandsynligheden ikke taler for, at virksomheden også fremadrettet vil opleve alvorlig skade eller sygdom hos 50 % af løbshestene. |
Det er vores opfattelse, at der i en virksomhed med løbsheste og avl heraf skal budgetteres med uheld såvel i avlen som hos løbshestene. Dette ses ikke at være tilfældet i skønsmandens udtalelser.
| • | Vedr. [hest25], som er født i 2017, så har den if. udskriften fra [...] indløbet 29.400 kr. i 2020 og 32.500 kr. i perioden 1/1-6/6 2021. Det er vores vurdering, at indtægterne i de nævnte år ikke kan dække udgifterne til foder, dyrlæge, træner, transport m.v. |
I den forbindelse kan oplyses, at [hest25] stadig ejes af Inga og [person8], og at hverken Inga eller [person8] har oplyst, at den ikke erhvervsmæssige virksomhed har givet overskud i årene 2016-2020.
Vi opfordrer Skatteankestyrelsen til at inddrage resultaterne af den ikke erhvervsmæssige virksomhed for årene 2016-2020 i denne klagesag.
| • | Syns- og skønsmanden her vist en beregning ”Scenarium over drift 1-2 år efter virksomhedens afvikling”, hvor der beregnes et underskud i år 1 på 98.000 kr. og et overskud i år 2 på 77.000 kr. |
Det er vores opfattelse, at et enkeltstående indkomstår med overskud ikke kan medføre, at en virksomhed kan anses som erhvervsmæssig – der henvises i den forbindelse til SKM2009.24.HR.
Derudover har hverken Inga eller [person8] oplyst, at den ikke erhvervsmæssige virksomhed har givet overskud i årene 2016-2020.
| • | På grundlag af ovenstående er der ikke fremkommet nye oplysninger, der kan ændre vores opfattelse af, at virksomheden ikke har været erhvervsmæssig i skattemæssig henseende for indkomstårene 2013-2015. Vi indstiller derfor, at indkomsten ansættes i overensstemmelse med vores afgørelse af 18/1 2017” |
Skattestyrelsen er den 21. oktober 2021 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens endelige indstilling:
”Klagerens virksomhed, [virksomhed1], er opstartet den 1/1-2011, og det fremgår af sagen, at klageren i forbindelse med afslutningen af regnskabsåret 2015 besluttede at afvikle virksomheden.
I påklagede periode bestod virksomhedens aktiviteter af væddeløbsstald samt køb og salg af travheste. Opstaldningen af virksomhedens heste skete typisk ved de professionelle trænere.
Klageren har forud for opstart af virksomheden haft privat hestehold, hvorfra der i forbindelse med opstarten blev overført heste fra privat stald til virksomheden. Klageren har endvidere oplyst, at hestene forud for opstart af virksomhed blev trænet dels af professionelle trænere og dels i egen træning.
I årene 2011-2015 har virksomheden haft samlet indtægter i form at løbspræmier på ca. 183.000 kr., og et samlet tab ved salg af heste på ca. 400.000 kr. Virksomheden har fra opstart i 2011 og frem til 2015 haft et samlet underskud på 1.778.914 kr.
Bedømmelse af om en virksomhed kan anses som erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold inddrages. Det gælder generelt, at erhvervsmæssig virksomhed skal være indrettet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse.
Klagers stutteri/væddeløbs virksomhed bedømmes efter den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, hvorefter driftsresultatet, efter driftsmæssige afskrivninger og før renter, skal have udsigt til på længere sigt at give et resultat omkring 0 kr. Der stilles således ikke krav om plads til driftsherreløn eller forrentning af den investerede kapital. Der henvises her til Højesterets dom af 15. april 1994, TfS 1994.364.
Det følger af styresignalet SKM2011.282.SKAT, at etableringsfasen for hold af væddeløbsheste og stutteri typisk er på 5-7 år. Det bemærkes hertil, at kravet om udsigt til et resultat omkring 0 kr., er gældende uanset om virksomheden måtte befinde sig i en etableringsfase. Der henvises her til SKM2013.524.VLR.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden med den valgte driftsform, ikke havde udsigt til på sigt at kunne give et resultat omkring 0 kr.
Der er bl.a. lagt vægt på, at virksomheden siden opstart udelukkende har udvist negative resultater. I påklagede indkomstår er selvangivet et negativt resultat på i alt 1.162.189 kr. Klageren har endvidere i påklagede periode haft andre indtægter i form af pensionsindtægter, der har været medvirkende til at kunne videreføre driften trods vedvarende betydelige underskud.
Skønsmandens antagelse af et resultat på omkring 0 kr. indenfor 2 år efter klageren har afhændet virksomheden, er bl.a. begrundet med indkøb af yderligere løbsklare heste, samt at hesten [hest10] kunne anvendes til avl i stedet for løb, og at hestens afkom kunne sælges for 150.000 kr.
Skønsmandens svar synes at være forbundet med stor usikkerhed, og da virksomheden ikke tidligere har beskæftiget sig med salg af føl, bygger skønsmandens hypnotiske besvarelse i øvrigt på en ændret driftsform, end den for virksomheden pågældende driftsform i påklagede periode.
Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsen, at skønserklæringen ikke kan føre til et andet resultat af sagen. Klagerens virksomhed anses med den pågældende driftsform i 2013-2015 ikke for indrettet med udsigt til et resultat omkring 0 kr., hvorfor klageren ikke anerkendes fradrag for underskud af driften jf. statsskattelovens § 6.”
Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 412.787 kr. for indkomståret 2013, på 351.765 kr. for indkomståret 2014 og på 397.707 kr. for indkomståret 2015.
Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:
”[...]
I bedømmelsen af om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssigt drevet, skal der normalt inddrages en række forskellige forhold i bedømmelsen. En række af disse forhold er anført i Den Juridiske Vejledning (DJV)afsnit C.C1.3.1. Det er dog langt fra alle forhold, opregnet i dette afsnit, der er anvendelige i alle situationer, og nogle af de forhold der er opregnet er decideret ude af trit med, hvordan det foregår, når en virksomhedsejer starter en virksomhed op.
Travheste- og stutterivirksomhed er en særlig form for virksomhed, hvor indtægterne primært består i at stille op til start på løbsbaner rundt omkring, indtjening af præmiepenge, eventuelt reklamepenge, salg af heste m.v. Man er derfor nødt til at se på denne type virksomheds særegne karakter. Man kan derfor ikke uden videre sammenligne denne type virksomhed med alle mulige andre typer af virksomheder. Derfor er det også beskrevet nærmere i DJVC.C.1.3.2.2., hvad der skal lægges vægt på i forbindelse med denne type virksomheds særegne karakter.
Ved vurderingen lægges der især vægt på følgende:
| • | At virksomheden drives teknisk-fagligt forsvarligt |
| • | At antallet af heste muliggør rationel drift |
| • | At virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at blive det inden for en årrække |
Vurderingen svarer til den vurdering, der skal foretages, når det vurderes, om et deltidslandbrug er erhvervsmæssigt drevet.
Når driftsresultatet skal vurderes, skal der vurderes på, om der er sandsynlighed for, om resultatet efter afskrivninger, men før renter, kan give et driftsresultat på ca. 0 kr. Virksomheden kan således ikke fratages sin erhvervsmæssige karakter, alene fordi virksomheden har givet underskud i en årrække, og der kun har været tale om et beskedent antal heste. Når virksomheden kan siges at have været drevet teknisk og forsvarligt ud fra en faglig vurdering, vil virksomhedens erhvervsmæssige præg oftest være imødekommet.
I erkendelse af, at SKAT i mange år havde en alt for hård praksis med hensyn til, hvornår SKAT anså væddeløbsheste og stutterivirksomhed som erhvervsmæssig virksomhed, udsendte SKAT derfor i 2011 styresignalet SKM.2011.282.SKAT, hvor SKAT tilkendegav, at vurderingen fremadrettet skulle ske på baggrund af ny ændret praksis, og på baggrund af de forhold, som blev opregnet i styresignalet.
Bedømmelsen skulle have virkning for både den skattemæssige- og momsmæssige vurdering.
Følgende fremgår af styresignalets punkt 1:
"De generelle principper for, hvornår en virksomhed er erhvervsmæssig eller har karakter af hobby, gælder også for stutterier og væddeløbsstalde. Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at der inden for disse områder har været udvist unødig tilbageholdenhed med at anse virksomheder for erhvervsmæssige, og Skatteministeriet har derfor besluttet at udsende dette styresignal, hvori det beskrives, hvorledes vurderingen skal foretages."
Styresignalet tilkendegiver således også klart, at man i en årrække har ført en for restriktiv praksis, og at man med styresignalet vil beskrive, hvordan vurderingen fremadrettet skal foretages, således at det fremtidigt er mere klart, ud fra hvilke kriterier, der er i spil i bedømmelsen, og hvilke forhold der lægges vægt på.
Et styresignal har karakter af at være en bindende tjenestebefaling fra Skatteministeriet i forbindelse med SKAT's forvaltning af lovgivningen. Et styresignal skal sikre, at SKAT følger de retningslinjer, der udstikkes fra Skatteministeriet, og skal sikre ensartethed i regelanvendelsen på Skatteministeriets område. Styresignalet er således bindende for SKAT, og borgeren/virksomheden kan støtte ret på styresignalet.
Det fremgår også af SKM.2012.280.SKAT om Styresignaler og SKAT-meddelelser, at styresignaler kan bruges, når Skatteministeriet:
| • | "Fastlægger praksis på områder, hvor der ikke allerede er fastlagt en praksis |
| • | Ændrer eller præciserer praksis, f eks. som følge af en afgørelse fra domstolene eller Landsskatteretten" |
Styresignalet SKM.2011.282.SKAT tilkendegiver i punkt 2 og 3, hvilke kriterier der skal lægges vægt på ved bedømmelsen af, om travheste- eller stutterivirksomhed skal anses som erhvervsmæssig. Den naturlige formåls- og ordlydsfortolkning af styresignalet må være, at når punkt 1 tilkendegiver, at... " Skatteministeriet har besluttet af udsende dette styresignal, hvori det beskrives, hvorledes vurderingenskalforetages",...så må punkt 2 og 3 være en udfyldning af denne beskrivelse/vurdering.
Styresignalets punkt 2 tilkendegiver følgende om, hvornår en travhestevirksomhed må anses for erhvervsmæssig:
| • | At det er en forudsætning, at væddeløbshestene er registreret i [...]s ([...]) database eller [...]s database |
| • | At hold af væddeløbsheste anses for erhvervsmæssigt, hvis virksomheden efter en teknisk-faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er på 5 - 7 år, er rentabel, eller i hvert fald på længere sigt (altså ud over de 5 - 7 år) kan forventes at blive rentabel |
| • | At ved vurderingen af om virksomheden anses for erhvervsmæssig, skal der lægges vægt på, om hestene trænes af en professionel træner med a-licens, og om der benyttes kusk/jockey med professionel licens. Der skal endvidere henses til antal starter og størrelsen af indvundne præmier |
| • | At antallet af heste i sig selv ikke er afgørende, men hvis der ejes så mange heste, at det muliggør en mere rationel drift, vil det tale for at anse virksomheden for erhvervsmæssigt drevet. Det samme gælder, hvis man lader sine heste opstalde i en større stald, hvor der også står andre væddeløbsheste |
| • | At selv om hold af en eller flere væddeløbsheste ikke kan anses for erhvervsmæssig, vil udgifterne til hestehold alligevel kunne fratrækkes efter ligningslovens § 8 stk. 1, hvis hesteholdet efter en konkret vurdering har tilstrækkelig reklameværdi for en anden virksomhed tilhørende den skattepligtige. |
Når der foretages en vurdering af, hvorvidt travhestevirksomheden må anses for erhvervsmæssig, må der derfor først og fremmest foretages en vurdering af ovenstående elementer som følge af denne type virksomheds særlige forhold. Ovenstående elementer har derfor karakter af "lex specialis" i forhold til de mere generelle forhold, som beskrevet i DJVC.C.1.3.1. og DJVC.C.1.3.2.2. Hvis man opfylder betingelserne som beskrevet i styresignalets punkt 2 og/eller punkt 3, må virksomheden som følge deraf anses for erhvervsmæssig.
Hvis Skatteministeriet havde haft den opfattelse, at bedømmelsen blot skulle foretages i almindelighed efter de normale kriterier opregnet i DJVC.C.1.3.1., havde der principielt ikke været nogen grund til at opremse alle de nævnte forhold i punkt 2 og 3.
Det er derfor vores opfattelse, at vurderingen af, hvorvidt virksomheden må anses for erhvervsmæssig, må foretages primært ud fra styresignalets punkt 2 og 3 og ikke på baggrund af de generelle forhold i DJVC.C.1.3.1., som ikke tager højde for denne type virksomheds særlige karakter. Det skal i øvrigt bemærkes, at [...] ([...]) var med i en stor del af tilblivelsen af det pågældende styresignal, og var med til at fastlægge kriterierne for, hvornår en travheste-/stutterivirksomhed skulle anses for at være erhvervsmæssigt drevet. Der havde ikke været nogen grund til at inddrage [...] i tilblivelsesforløbet, hvis bedømmelsen af hobbyvirksomhed contra erhvervsmæssig virksomhed blot skulle foretages som alle mulige andre virksomheder i almindelighed. Det skal i øvrigt også bemærkes, at fra samtaler med [...] er vi vidende om, at SKAT sammen med [...] rejste til Sverige for at drøfte med det Svenska Travsportens Centralforbund (senere Svensk Travsport), efter hvilke kriterier det svenske forbund vurderer, at der udøves erhvervsmæssig virksomhed, idet travsporten er væsentlig større i Sverige. Disse drøftelser og overvejelser må forventes at have spillet en væsentlig rolle i tilblivelsen af de fastlagte kriterier i styresignalet.
Det er vores vurdering, at [person8] [[person8]] opfylder alle de i styresignalet stillede betingelser for at anse virksomheden for erhvervsmæssig. Vi skal hertil særligt bemærke følgende:
| • | Alle heste har været registreret i [...] |
| • | Virksomheden har på alle måder efter en teknisk-faglig vurdering været professionelt anlagt og drevet. Der har været foretaget de nødvendige tilpasninger for at kunne få det til at løbe rundt, men det er i bund og grund udefra kommende faktorer, der gjorde, at [person8] stoppede med at drive virksomheden |
| • | [person8] har haft det fornødne kendskab til at drive hestevirksomhed igennem sit mangeårige virke inden for hestesporten og igennem den tidligere drevne erhvervsvirksomhed |
| • | [person8] har anvendt de bedste trænere med a-licens og har benyttet de bedste kuske med professionel licens |
| • | [person8] har ikke selv kørt eller trænet hestene, det faglige og professionelle ansvar har været fuldt ud overladt til folk, der har endnu mere forstand på den slags. [person8]'s indsats har bestået i at træffe de overordnede beslutninger og støtte op med viden og erfaring som følge af arbejdet inden for hestesporten. Det har derfor ikke været noget islæt af "amatørstald", hvor man ofte selv deltager i træning eller løb. |
| • | Der har været et passende stort antal heste til at skabe en fornøden stordrift, og hestene har været opstaldet i større stalde for at skabe en rationel drift. |
| • | [person8] har sørget for at få de bedste heste med de bedste stamtavler, som man kunne have en berettiget forventning til. |
| • | [person8] har efter overgang til erhvervsmæssig drift intensiveret alle facetter af virksomheden, herunder antallet af heste, anskaffelsessummer, ansættelse af de bedste folk m.v. |
På baggrund af ovenstående skal vi fastholde, at virksomheden må anses erhvervsmæssigt drevet ud fra de kriterier, der er anført i styresignalet SKM.2011.282.SKAT. Der er ikke grundlag for at fortolke styresignalet indskrænkende ud fra DJVC.C.1.3.1., da styresignalet i så fald ikke ville give selvstændig mening. Styresignalet er ikke udarbejdet for at opstille yderligere indskrænkninger i bedømmelsen, men er til for at skabe mere klare kriterier for, hvornår hestevirksomhed kan anses for erhvervsmæssig.
SKAT's eneste begrundelse for at anse virksomheden som ikke erhvervsmæssigt drevet er reelt ud fra en begrundelse om, at virksomheden har givet underskud siden 2011. Denne begrundelse kan ikke stå alene, jf. DJVC.C.1.3.2.2., idet det netop fremgår af dette afsnit, ud i selv en længere årrække må accepteres, såfremt virksomheden har været erhvervsmæssigt drevet ud fra en teknisk-faglig vurdering. SKAT accepterer jo netop også i deres afgørelse på side 9, at virksomheden har været drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig vurdering. Tilbage står derfor, at [person8] efter en økonomisk vurdering ikke skulle have forsøgt at drive virksomheden ud fra den hensigt, at den skulle give overskud. Dette er naturligvis ikke korrekt. Det er vanskeligt at se, at [person8] skulle kunne have drevet virksomheden meget anderledes med henblik på at opnå overskud. [person8] har jo netop udvist alle de initiativer, som styresignalet i øvrigt også tilkendegiver, hvilket består i at ansætte de bedste trænere, erhverve de bedste heste, ikke selv at stå for hverken træning eller løb, og foretage opstaldning i andre stalde for at opnå stordriftsfordele samt have et passende antal heste. Det har derfor klart formodningen imod sig, at [person8] ikke har forsøgt at drive hestevirksomheden med henblik på rentabel drift.
Vi er i øvrigt heller ikke enige i, at det forhold, at [person8] har drevet virksomheden forud for 2011 som hobbyvirksomhed, har betydning for bedømmelsen. Det er klart, at hvis man driver en aktivitet som hobbyvirksomhed, har man jo ikke et fokus på, om virksomheden giver overskud. Alene af den årsag er forudsætningerne jo anderledes for driften af virksomheden. Endvidere findes der jo masser af virksomheder, der i det små starter op som hobbyvirksomheder, men som senere udvikler sig til egentlige erhvervsvirksomheder.
Vi skal endvidere bemærke, at det af flere afgørelser fra Landsskatteretten, når der er tale om driftsomlægninger i en virksomhed, fremgår, at der skal tages hensyn hertil ved rentabilitetsvurderingen. Hvis en virksomhed f.eks. overgår fra en form for drift til en anden, skal det betragtes som start af en "ny" virksomhed, hvor der kan være en (yderligere) indkøringsperiode med underskud. Der kan f.eks. henvises til Landsskatterettens afgørelse af 3. november 2015 (j.nr. 12-0272373), hvor et stutteri, der var startet op i 1992, i 2004 blev omlagt fra salg af 2 - 3 årige heste, der ikke var tilredet, til salg af 4 – 5 årige heste, der var tilredet og præmierede. Landsskatteretten fandt, at der måtte tages hensyn hertil ved rentabilitetsvurderingen, idet det tager tid at indkøre den nye driftsform, og at der på sigt sandsynligvis kunne opnås et driftsresultat på 0 kr. efter afskrivninger.
Vi skal slutteligt henvise til Landsskatterettens kendelse af 7. maj 2012 (j. nr. 09-03632), hvor Landsskatteretten udtalte; "at det ikke findes usandsynligt, at der efter en årrække på 5 - 10 år vil kunneopnås et driftsresultat på 0 eller overskud". Sagen omhandlede drift af en ejendom med hestehold, udlejning af hesteboks, ridehal og bortforpagtning af jord, hvilket blev anset for erhvervsmæssig virksomhed. Afgørelsen viser også - hvilket også fremgår af cirkulæret - at man som minimum bør bedømme forholdet på en 5 - 7 år periode, og muligvis også en endnu længere periode. Det afgørende i den økonomiske vurdering er, at det ikke er usandsynligt, at virksomheden vil give overskud.
På denne baggrund findes det heller ikke usandsynligt, at [person8]'s hestevirksomhed ville have givet overskud på sigt. I og med at [person8] dog valgte at stoppe, nåede det aldrig dertil, men det gør ikke, at han skal anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i den periode, hvor virksomheden eksisterede. Det forhold, at [person8] valgte at stoppe virksomheden, bør således ikke diskriminere ham i denne bedømmelse.
På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at [person8] har drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende og økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende.
[...]”
Klagerens repræsentant har den 26. juni 2017 fremsat følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:
”[...]
Vi er for det første ikke enige i, at det er en tilsvarende identisk virksomhed, [person8] har drevet forud for styresignalet i 2011 som efter styresignalet. Som vi tidligere detaljeret har redegjort for, omlagde [person8] driften til professionel drift i 2011. Dette kan ses af følgende:
| • | At han forud for 2011 ikke havde ladet driften påvirke den skattemæssige indkomstopgørelse, da han forud herfor anså driften som hobbyvirksomhed |
| • | At han lod virksomheden momsregistrere fra og med 1. januar 2011 med henblik på erhvervsmæssig drift |
| • | At han ophørte med egen træning af hestene |
| • | At han overlod al træning og alle løb til professionelle travtrænere og kuske |
| • | At han fordoblede antallet af heste for at opnå stordriftsfordele |
| • | At hestene var opstaldet i professionelle stalde for også at opnå stordriftsfordele |
| • | At han hurtigt og effektivt skiftede heste, travtrænere m.v. for at øge rentabiliteten, når det ikke gik som forventet |
| • | At han investerede i gode heste af god avl |
| • | At hestene deltog i relativt mange løb |
Ovenstående var ikke på samme måde gældende, da [person8] forud for 2011 drev hestevirksomhed på hobbybasis. Her var formålet og intensiteten også helt anderledes, da man selvfølgelig fokuserer på andre ting, når man driver en virksomhed på hobbybasis end det at opnå en økonomisk gevinst.
[person8] har således indrettet sig fuldstændigt efter styresignalets ordlyd, og han har gjort alt, hvad der forlanges i styresignalet for, at han opfyldte betingelserne om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.
Der kan derfor ikke siges at være tale om "samme" virksomhed. Hvis der havde været tale om samme virksomhed havde [person8] naturligvis også forud for omlægningen i 2011 ladet resultaterne påvirke den skattemæssige indkomstopgørelse og ladet virksomheden momsregistrere.
Det kan heller ikke tillægges betydning, når SKAT hævder, at det ville have forholdt sig anderledes, hvis han havde startet virksomheden op "fra bunden". Det kan ikke have betydning, om man starter virksomheden fra bunden, eller starter fra "hobby", når "hobbyen" ikke har påvirket den skattemæssige indkomstopgørelse. Dette ville være en urimelig forskelsbehandling. Mange virksomheder starter op som hobbyvirksomheder og ender som erhvervsøkonomiske virksomheder. Som vi har redegjort for i vores klage, har Landsskatteretten også i flere afgørelser tilkendegivet, at der må tages hensyn til en passende indkøringsperiode ved driftsomlægninger. Der er her tale om en driftsomlægning.
For det andet skal vi bemærke, at vi fortsat ikke er enige i SKATs udlægning af styresignalets rækkevidde vedrørende fortolkningen af, hvornår der må anses at udøves erhvervsmæssig virksomhed.
Vi er enige med SKAT så langt, at man ikke kan være sikker på at få anerkendt virksomheden som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, bare fordi man er inden for en 7 årig periode fra opstarten af den erhvervsmæssige virksomhed. Det er derfor, man skal opfylde de øvrige betingelser, som styresignalet tilkendegiver.
SKAT henviser derefter til de opregnede kriterier i punkt 1.3. i SKATs egen afgørelse af 18. januar 2017.
Disse kriterier er de helt generelle kriterier, der opstilles i relation til at bedømme, om en virksomhed skal anses for drevet erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Kriterierne fremgår også af Den Juridiske Vejledning. Disse kriterier er meget overordnede og tager ikke hensyn til de helt særlige forhold, der gælder for specifikke brancher. Det er netop derfor styresignalet SKM2011.282 fortolker på disse kriterier og mere specifikt tilkendegiver, hvornår de enkelte kriterier må anses for opfyldt i relation til hestevirksomheder.
Når det f.eks. anføres i Den Juridiske Vejledning, at der skal være "udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud", så er det præciseret i styresignalet som at "hold af væddeløbsheste anses for erhvervsmæssig, hvis virksomheden efter en teknisk-faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er 5-7 år, er overskudsgivende (rentabel) eller i hvert fald på længere sigt kan forventes at blive overskudsgivende".
Når det i Den Juridiske Vejledning anføres, at virksomheden skal have den fornødne intensitet og seriøsitet", så er det blandt andet præciseret i styresignalet som, at "ved vurderingen af, om virksomheden kan anses som erhvervsmæssig, skal der lægges vægt på, om hestene trænes af en professionel træner med a-licens, og om der benyttes kusk/jockey med professionel licens. Der skal endvidere henses til antallet af starter og størrelsen af indvundne præmier".
Styresignalet skal derfor udfylde og fortolke Den Juridiske Vejlednings generelle kriterier for at fastlægge nogle mere klare kriterier vedrørende hestevirksomheder. Da [person8] opfylder alle de i styresignalet opstillede kriterier, da styresignalet er bindende for SKAT, og borgeren kan støtte ret på styresignalet, er det fortsat vores opfattelse, at den af [person8] drevne hestevirksomhed klart må anses for omfattet af begrebet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, som det er beskrevet i styresignalet for netop denne type virksomhed. Hvis styresignalet ikke skal tillægges betydning, har styresignalet ingen funktion.
[...]”
Klagerens repræsentant har den 28. januar 2021 indsendt følgende bemærkninger til den udarbejdede skønsrapport:
”[...]
Først og fremmest skal det fremhæves, at skønsrapporten understøtter, at [person8] skal have fuldt medhold i de nedlagte påstande – på skatte- såvel som momsdelen.
Dette understøttes af skønsrapporten.
Det må på baggrund heraf lægges til grund, at virksomheden var erhvervsmæssigt og ud fra en teknisk-faglig vurdering professionelt drevet – både for så vidt angår avlsdelen såvel som væddeløbsdelen. Og de kriterier, der er opregnet herfor i styresignalet i SKM2011.282.SKAT pkt. 2 til registrering, valg af trænere med A-licens og kuske med professionelle licenser, alle er opfyldt. Dette var Skattestyrelsen for såvidt også enig i, jf. den påklagede afgørelse side 9, 13. afsnit, idet det sammenfattende var Skattestyrelsens synspunkt, at [virksomhed1] ikke var i en opstartsfase og at der – selvom den havde været i en opstartsfase – så var der ikke udsigt til, at virksomheden ville kunne give overskud.
Det kan på baggrund af skønsrapporten lægges til grund, at Skattestyrelsen tog fejl. [virksomhed1] var i alle de sagen omhandlede år i en opstartsfase, og driften ville have givet overskud allerede på kort sigt.
Således kan det ud fra skønsrapporten lægges til grund, at [virksomhed1] i alle de sagen omhandlede år var i en opstartsfase. Dette følger af svaret på spørgsmål 5:
[Citat fra spørgsmål 5 og svar på spørgsmål 5 fra skønsrapporten er udeladt]
Videre kan det ud fra bevarelsen af navnlig spørgsmål IC lægges til grund, at der efter opstartsperiodens udløb var udsigt til, at driften ville være overskudsgivende. Således konkluderede skønsmændene:
[Citat fra spørgsmål 1C og svar på spørgsmål 1C fra skønsrapporten er udeladt]
Det må på den baggrund lægges til grund, at [virksomhed1] ud fra en teknisk-faglig vurdering var professionelt drevet – både for så vidt angår avlsdelen såvel som væddeløbsdelen. Og de kriterier, der er opregnet herfor i styresignalet i SKM2011.282.SKAT pkt. 2 til registrering, valg af trænere med A-licens og kuske med professionelle licenser, alle er opfyldt. Videre kan det lægges til grund at [virksomhed1] i alle de sagen omhandlede år var i en opstartsfase, og at det kan lægges til grund, at [virksomhed1] ville have været overskudsgivende 1 maks. 2 år efter 2016, hvor [person8] afviklede [virksomhed1], og dermed er der ført bevis for, at driften ved eller umiddelbart efter opstartsperiodens ophør ville have været overskudsgivende.
[...]”
Den 18. marts 2021 har klagerens repræsentant indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse i forbindelse med den udarbejdede skønsrapport:
”[...]
Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for ikke at lægge skønsmændenes svar til grund for Landsskatterettens afgørelse af sagen. Der er tale om en skønserklæringen indhentet af Skattestyrelsen og [person8] i fællesskab under retningslinjer, der er fastsat for gennemførelse af syn og skøn i retsplejeloven. Skattestyrelsen var part i syn- og skøns sagen ved Retten i [by1] og har deltaget i hele processen med udarbejdelse af skønstema med spørgsmål og skønsforretning afholdt hos skønsmanden, hvor både [person9] og [person10] fra Skattestyrelsen deltog. Skattestyrelsen har efter gennemgang af skønserklæringen den 15. december 2020 meddelt Retten i [by1], at Skattestyrelsen ikke havde flere spørgsmål til skønsmændene og anmodede om, at syn- og skønssagen blev afsluttet ved retten, jf. vedhæftede meddelelse til Retten i [by1]. Havde Skattestyrelsen ment, at skønsrapporten på nogen måde kunne kritiseres eller var ufyldestgørende, således som Skattestyrelsen nu antyder, så skulle Skattestyrelsen – mens syn- og skønssagen verserede ved Retten i [by1] – havde stillet supplerende spørgsmål eller foretaget afhjemling af skønsmændene til afdækning heraf. Skattestyrelsen kan derfor ikke nu – med rette – bringe tvivl op om skønserklæringen eller de deri indeholdte svar og konklusioner.
Overordnet fastholdes det derfor, at Landsskatteretten ud fra skønsrapporten for sin afgørelse af sagen må lægge til grund,
| • | at [virksomhed1] ud fra en teknisk-faglig vurdering var professionelt drevet – både for så vidt angår avlsdelen såvel som væddeløbsdelen. |
| • | at de kriterier, der er opregnet herfor i styresignalet i SKM2011.282.SKAT pkt. 2 til registrering, valg af trænere med A-licens og kuske med professionelle licenser, alle er opfyldt. |
| • | at [virksomhed1] i 2011 til 2016 var en virksomhed i opstartsfase |
| • | at [virksomhed1] i alle de sagen omhandlede år var i en opstartsfase, og at det kan lægges til grund, at [virksomhed1] ville have været overskudsgivende 1 maks. 2 år efter 2016, hvor [person8] afviklede [virksomhed1], og dermed er der ført bevis for, at driften ved eller umiddelbart efter opstartsperiodens ophør ville have været overskudsgivende. |
Og på den baggrund er konklusionen om, at [virksomhed1] var en erhvervsmæssig drevet virksomhed, åbenbar.
Skattestyrelsens betragtninger om, at det er underligt, at [person8] afviklede virksomheden i 2016, når den få år efter ville have givet overskud. Hertil bemærkes, at [virksomhed1] havde givet underskud i alle opstartsårene indtil da, og [person8] – der på det tidspunkt var 82 år gammel – ikke havde drivet, energien eller lysten til at afvente senere års resultater. Hertil kommer, at økonomien i hestevæddeløbssporten – som det fremgår af skønsmændenes besvarelse af Skattestyrelsen spørgsmål IB - generelt blev ramt i 2014, da den daværende kulturminister barslede med planer og senere lovforslag til beskæring af hestevæddeløbssektoren. Dette var også en faktor, der var medvirkende til at tage modet fra [person8] til at videreføre virksomheden. Afviklingen af [virksomhed1] er derfor ikke en underlig beslutning, således som Skattestyrelsen anfører.
Sammenfattende fastholdes det, at resultatet af skønsrapporten klart viser, at [virksomhed1] i de omhandlede år – efter de kriterier, der følger af styresignalet i SKM 2011.282.SKAT – var erhvervsmæssigt drevet.
[...]”
Klagerens repræsentant har den 19. august 2021 indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 30. marts 2021 samt til det supplerende syn og skøn (besvarelse af spørgsmål 7):
”Skatteankestyrelsens sagsfremstilling/forslag til afgørelse af 30. marts 2021 giver anledning til stor undren og nedenstående redegørelse for denne undren. Det i klage samt tidligere indlæg anførte fastholdes.
Der er på den baggrund afholdt supplerende syn og skøn, jf. nedenfor.
Der er i nærværende sag udarbejdet skønserklæring, jf. bilag 2 af de af Retten i [by1] udmeldte to skønsmænd. Der er tale om en skønserklæring indhentet af Skattestyrelsen og [person8] i fællesskab under retningslinjer, der er fastsat for gennemførelse af syn og skøn i retsplejeloven. Skattestyrelsen var part i syn- og skønssagen ved Retten i [by1] og har deltaget i hele processen med udarbejdelse af skønstema med spørgsmål og skønsforretning afholdt hos skønsmanden, hvor både [person9] og [person10] fra Skattestyrelsen deltog. Skattestyrelsen har efter gennemgang af skønserklæringen den 15. december 2020 meddelt Retten i [by1], at Skattestyrelsen ikke havde flere spørgsmål til skønsmændene og anmodede om, at syn- og skønssagen blev afsluttet ved ret- ten, jf. meddelelse til Retten i [by1], vedlægges som bilag 3.
Det kan lægges til grund, at [virksomhed1] blev drevet teknisk fagligt forsvarligt og professionelt samt at virksomheden i øvrigt opfyldte betingelserne oplistet i styresignalet, SKM2011.282.SKAT, jf. forslaget til afgørelse side 26, 5.afsnit, jf. skønserklæringen.
Bilag 1-15 til skønserklæringen vedlægges som bilag 4.
Skønsmændene har i skønserklæringen i besvarelse af Skattestyrelsens spørgsmål IC fremkommet med følgende svar:
[Citat fra spørgsmål 1C og svar på spørgsmål 1C fra skønsrapporten er udeladt]
Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse side 26 valgt at tilsidesætte skønsmændenes skøn over udsigten til, at [virksomhed1] havde udsigt til at opnå et positivt resultat. Således fremgår følgende af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
”Retten finder ikke, at der kan lægges vægt på skønsmandens antagelse om, at væddeløbs- stalden kunne opnå et resultat omkring 0 indenfor en tidshorisont på 1-2 år efter de påklagede indkomstår. De forventelige løbsindtægter fra [hest9] og [hest10] skal fordeles over hestenes løbsaktive år og kan derfor højest løbe op i omkring 135.000 kr. pr. år. Derudover skal det tages i betragtning at [hest10] er født i 2014 og derfor tidligst bliver løbsaktiv i 2017. Selv hvis der sælges føl af avlshoppen i de efterfølgende år, hvilket ikke tidligere har været en del af virksomhedens driftsform, skal de direkte omkostninger reduceres væsentligt, for at det er muligt at realisere et resultat omkring 0. Henset til at en del af de direkte omkostninger, som løbsindskud, trænerprocenter og bedækninger, må antages at stige i takt med en stigning i indtægterne, finder retten det usikkert, at klageren kunne formå at tilpasse virksomhedens drift så meget indenfor en periode på 2 år. Desuden må de forventede indtægter for avl på [hest10] ligge en del længere ude i fremtiden, ligesom store indtægter herpå vil kræve større investeringer i hingstesæd. Henset til de realiserede resultater i virksomhedens 5 driftsår, finder retten ikke, at der i de påklagede indkomstår var udsigt til et resultat omkring 0 med en uændret driftsform.”
På den baggrund anmodede [person8] den 16. april 2021 Skatteankestyrelsen om tilladelse til at stille supplerende spørgsmål til skønsmændene.
Skatteankestyrelsen imødekom ved brev den 26. april 2021 [person8]s anmodning, og klagesagen blev berostillet på genoptagelse af skønsforretningen.
Retten i [by1] tillod ved kendelse/retsbog 18. maj 2021, at [person8]s tillægsspørgsmål 7 kunne stilles til skønsmændene, jf. bilag 5.
Spørgsmål 7 lyder således:
[Citat fra spørgsmål 7 fra skønsrapporten er udeladt]
De supplerende oplysninger om [hest25] vedlægges som bilag 6.
Skønserklæringen med svar på spørgsmål 7 indgår i bilag 2. Svaret på spørgsmål 7 lyder således:
[Citat fra svar på spørgsmål 7 fra skønsrapporten er udeladt]
Det kan ud fra skønserklæringen og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse lægges til grund, at [virksomhed1] fra etableringen i 2011 til lukningen pr. årsskiftet 2015/2016 var i en opstartsfase.
Det kan videre lægges til grund, at [virksomhed1] var én driftsmæssig enhed, der skattemæssigt vurderes som én samlet virksomhed.
Det kan også lægges til grund, at virksomheden var erhvervsmæssigt og ud fra en teknisk-faglig vurdering professionelt drevet – både for så vidt angår avlsdelen såvel som væddeløbsdelen. Og de kriterier, der er opregnet herfor i styresignalet i SKM2011.282.SKAT pkt. 2 til registrering, valg af trænere med A-licens og kuske med professionelle licenser, alle er opfyldt.
Skønsmændene fastslog i besvarelsen af spørgsmål 1C følgende:
”Det er min antagelse at [virksomhed1] i den ovenfor beskrevne situation, med den beskrevne besætning og med den valgte driftsform havde mulighed for at opnå et resultat over eller omkring 0 indenfor en tidshorisont på 1-2- år efter virksomheden reelt blev afviklet.”
I besvarelsen af spørgsmål 7 fremgår bl.a. følgende:
”Efter lejlighed til at gennemse materiale og beregninger igen, er det som ovenfor begrundet, stadig min antagelse at [virksomhed1] havde mulighed for at opnå et resultat over eller omkring 0 indenfor en tidshorisont på 1-2 år efter virksomheden blev afviklet. Muligheden for den relativt hurtige økonomiske omstilling har baggrund i at de attraktive aktiver i [virksomhed1] allerede var indeholdt i virksomhedens set-up.”
Det kan på baggrund af skønsrapporten lægges til grund, at det er skønsmændenes skøn, at [virksomhed1] 1-2 år efter nedlukningen ved årsskiftet 2015 havde udsigt til at opnå et positivt resultat.
Skønsmændene har med besvarelsen af spørgsmål 7, nærmere redegjort for grundlaget for og de nærmere overvejelser vedrørende de udøvede skøn.
Retten i [by1] har som led i fastsættelsen af, at betalingen af skønsmandens honorar for det supplerende spørgsmål 7 foretaget en vurdering af skønsmandens besvarelse i forhold til den underliggende sag og har konkluderet, at [person8] med besvarelsen har opnået medhold, jf. bilag 7. Såle-des fremgår det af retsbogen:
”Skønsmanden har ved sin besvarelse af det supplerende spørgsmål 7 begrundet sin besvarelse af spørgsmål IC, som Skattestyrelsen har bestridt, og skønsmanden har fastholdt sin konklusion heri. Besvarelsen vil ud over behandling i klagesagen kunne indgå i en eventuel senere retssagsbehandling. Retten finder, at det har været nødvendigt for [person8] at stille spørgsmålet, og at skønsmandens besvarelse har givet [person8] medhold.”
Der er ikke grundlag for at tilsidesætte skønsmændenes skøn, således som foreslået af Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse.
Poul Bostrup og Grete Due skriver følgende i Syn og skøn i skattesager, 4. udg. Side 87:
” Betydningen af syn og skøn
Syn og skøn er et meget stærkt bevismiddel. Domstolene lægger således ofte resultatet af syn og skøn til grund for deres domme. Dette gælder dog ikke, hvis der påvises fejl eller mangler i tilvejebringelsen eller i skønsrapportens forudsætninger m.v.
Heraf følger ikke nødvendigvis, at sagen også behøver at blive afgjort i overensstemmelse med skønsrapporten, men resultatet vil blive lagt til grund ved den retlige vurdering. Da der ikke må stilles retslige spørgsmål, vil skønsrapporten ikke indeholde et direkte svar på sagens retlige spørgsmål.
Lindencrone & Werlauff udtrykker det således i Dansk Retspleje, side 323, at hvis der ikke under sagen fremkommer tungtvejende oplysninger om formalitetsfejl eller andet, der rokker ved syns- og skønserklæringen, kan man dog oftest regne med, at den lægges til grund af retten (stadig kun inden for syns- og skønsmandens kompetenceområde, det vil sige ikke for så vidt angår aftale- eller lovfortolkning).
Dette udgangspunkt gælder også for skattesager... Skattesager
Syns- og skønsrapportens resultat er ikke bindende for Landsskatteretten, men praksis efter indførelse af reglerne har vist, at Landsskatteretten i meget vidt omfang følger besvarelserne i den skatteretlig afgørelse.
Dette er også naturligt ...
Der findes dog undtagelser hertil, hvilket kan være konkret begrundet i forhold omkring tilvejebringelsen eller i besvarelsens forudsætninger. I ganske få sager må Landsskatterettens manglende tiltrædelse anses for at skyldes, at Landsskatteretten har fundet, at skønsmandens besvarelse er forkert og derfor har sat sit eget skøn i stedet for skønsmandens.”
Som eksempler på sådanne sager, hvor Landsskatteretten har sat sit eget skøn i stedet for skønsmandens skøn, henviser forfatterne til TfS 2006, 634Ø, SKM2008.300.BR og SKM2010.71.BR, hvor domstolene i alle sagerne har underkendt Landsskatterettens tilsidesættelse af skønerklæringerne og i stedet lagt skønserklæringernes resultat til grund for den retlige vurdering.
Heroverfor er side 92 i Bostrup m.fl.s, Syn og skøn i skattesager, nævnt eksempler på sager, hvor domstolene har tilsidesat skønserklæringer – til eksempel TfS2003,88, SKM2011.80ØLR og U2011.2590H. I alle disse tilfælde er skønserklæringerne tilsidesat som følge af faktuelle fejl fra skønsmændenes side.
Således følger det af retspraksis, at skønserklæringer som det helt klare udgangspunkt lægges til grund af domstolene og Landsskatteretten og vel at mærke efter sit indhold. Kun i de særlige situationer, hvor skønsmanden har begået faktiske fejl, f.eks. som i vurderingen af gældsbrevene i SKM2011.80.ØLR eller U2011.2590H, kan en skønserklæring tilsidesættes.
Dette er ikke tilfældet med nærværende skønserklæring og skønsmændene har med det supplerende svar på spørgsmål 7, redegjort for grundlaget for det udøvede skøn. Her er ikke tale om faktuelle fejl i grundlaget for skønnet.
Det bemærkes hertil, at driftsformen i 2013-2015 er uændret fsva. skønsmændenes skøn over den skønnede udvikling i 2016 og 2017, nemlig virksomhed med væddeløbsstald og avl af væddeløbsheste. Skønsmændenes forudsætning om, at lade [hest10] overgå til avl og udfase avlen med den ældre hoppe, [hest1], ville have været en naturlig og glidende videreførelse af avlsdriften. Og vel at mærke en videreførelse af avlsarbejdet indenfor de rammer, som kan udledes af praksis på området, jf. f.eks. Landsskatterettens afgørelse 18. december 2019 i sag 15-3283764. Videre kan henvises til afgørelser, hvor salg af heste i efterfølgende indkomstår med positivt resultat til følge førte til, at Landsskatteretten fandt, at der i de påklagede og tidligere indkomstår var udsigt til at give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover, jf. f.eks. sag nr. 15-2146359, afgørelse 27. marts 2019 og sag nr. 15-1345223, afgørelse 24. august 2020. Videre bemærkes, at en sådan glidende udvikling af virksomheden er i overensstemmelse med de opregnede momenter i Skatteministeriets kommentar i SKM2009.110.SKAT.
Henset til skønsmændenes skøn om, at Stald[virksomhed1] 1-2 år efter lukningen og dermed ved udløbet af opstartsperioden eller umiddelbart derefter havde udsigt til at opnå et positivt resultat, så er der efter styresignalet i SKM2011.282.SKAT, pkt. 2, 2. afsnit, ikke grundlag for nægte fradrag af under- skuddene i opstartsfasen. Det er jo en anden situation end i SKM2013.524.VLR/SKM2011.635.BR, hvor skønsmanden skønnede, at der med den valgte driftsform ikke var udsigt til, at stutteridriften på sigt kunne give overskud, heller ikke selvom der i de pågældende år endnu måtte være tale om en opstartsfase. Og hertil kommer, at dommen vedrører retsstillingen/praksis forud for styresignalet, som netop blev lempet med virkning for indkomståret 2011 og fremefter, jf. styresignalets pkt. 5.
Vurderingen heraf skal derfor tages ud fra styresignalet og ikke dommen fra Vestre Landsret.
Sammenfattende gøres det gældende, at det ud fra skønserklæringen skal lægges til grund, at der i de omhandlede indkomstår var udsigt til at opnå et positivt resultat. Som følge heraf skal [virksomhed1] anerkendes som erhvervsmæssigt drevet i de omhandlede år og dermed også, at der skal godkendes fradrag for underskuddene.
Ad sagsfremstillingen
Det er på side 3, 3. afsnit anført, at reduktion af midler med 30. pct. til hestevædeløbssektoren var udslagsgivende for [person8]s beslutning om at afvikle [virksomhed1] i 2016. Hertil bemærkes, at [virksomhed1] havde givet underskud i alle opstartsårene indtil da, og [person8] var på det tidspunkt 82 år gammel. Når det så er sagt, så er det da korrekt, at økonomien i hestevæddeløbssporten – som det fremgår af skønsmændenes besvarelse af Skattestyrelsen spørgsmål IB - generelt blev ramt i 2014, da den daværende kulturminister barslede med planer og senere lovforslag til beskæring af hestevæddeløbssektoren. Dette var også en faktor, der var medvirkende til at tage modet fra [person8] til at videreføre virksomheden.”
Klagerens repræsentant er den 15. september 2021 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens bemærkninger af 6. september 2021 om det supplerende syn og skøn:
”Skattestyrelsens høringsudtalelse af 6. september 2021 giver [person8] anledning til gentage, at skønsrapporten og dens konklusioner skal lægges til grund for sagens afgørelse. Der henvises til indlægget af 19. august 2021, som Skattestyrelsen ikke har kommenteret i høringsudtalelsen.
Hertil kommer, at skønsmanden har foretaget et begrundet skøn over, om der var udsigt til, at [virksomhed1] ville have kunnet opnå et positivt resultat indenfor en kortere årrække. Dette har skønsmanden vurderet var tilfældet indenfor en 1-2 årig periode. Der er ud fra skønsmandens redegørelse for grundlaget for skønnet ikke grundlag for at antage, at der alene ville have været et positivt resultat i et enkeltstående år. Der er heller ikke grundlag for at beklikke rigtigheden af skønsmandens begrundede grundlag for skønnet.
Det skal da også fremhæves, at [virksomhed1] er drevet efter anvisningerne i SKATs styresignal.
Det skal fremhæves, at Skattestyrelsen overhovedet ikke forholder sig til, at Retten i [by1]s vurdering af, at lå den materielle sag til pådømmelse ved Retten i [by1], så ville Retten i [by1] have givet [person8] medhold, jf. bilag 7.
Således fremgår det af retsbogen:
”Skønsmanden har ved sin besvarelse af det supplerende spørgsmål 7 begrundet sin besvarelse af spørgsmål IC, som Skattestyrelsen har bestridt, og skønsmanden har fastholdt sin konklusion heri. Besvarelsen vil ud over behandling i klagesagen kunne indgå i en eventuel senere retssagsbehandling. Retten finder, at det har været nødvendigt for [person8] at stille spørgsmålet, og at skønsmandens besvarelse har givet [person8] medhold.”
Lovgiver anførte følgende i lovmotiverne (L178/2014):
”Til nr. 41 (§ 343, stk. 3)
Det foreslås, at der med et nyt stk. 3 i § 343 indføres hjemmel til, at også den part, som ikke har fremsat anmodning om isoleret bevisoptagelse, kan pålægges omkostninger i anledning af denne.
Det forudsættes, at retten i forbindelse med omkostningsfastsættelsen bl.a. inddrager, hvilken part der har fået medhold i forhold til resultatet af bevisførelsen.
Det forudsættes, at retten alene skal træffe afgørelse om omkostningerne ved den isolerede bevisoptagelse, hvis retten får en anmodning herom. Rettens afgørelse træffes ved kendelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.1.3 og 2.1.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.”
(min understregning)”
At retterne foretager vurdering af den materielle sag som led i fastsættelse af omkostningerne i sagerne om isoleret bevisoptagelse ses i retspraksis, jf. f.eks. U 2016 324 Ø, U 2016 1318 V, U 2016 3548 Ø, U 2017 63 H, U 2017 377 V og U 2017 404 Ø. Og senest har Højesteret i sag Sag BS-46046/2020-HJR afsagt kendelse 17. august 2021 om retsplejelovens § 343, stk. 3. Det fremgår af kendelsen:
”Dette spørgsmål skal afgøres efter retsplejelovens § 343, stk. 3, hvorefter retten træffer bestemmelse om betaling af sagsomkostninger ved bevisoptagelsen, medmindre parterne har aftalt andet. Ifølge forarbejderne til denne bestemmelse forudsættes det, at retten i forbindelse med omkostningsfastsættelsen bl.a. inddrager, hvilken part der har fået medhold i forhold til resultatet af bevisførelsen. ...
og
Højesteret finder på den anførte baggrund, at advokatfirmaet må anses for at have fået medhold ved bevisoptagelsen. De indkærede skal derfor betale sagsomkostninger til [virksomhed2] som mandatar for advokatfirmaet til dækning af udgift til advokat. ...”
Således er det efter en prøvelse af Retten i [by1], Retten i [by1]s vurdering, at [person8] på baggrund af skønserklæringen skal have medhold i den materielle sag.
Både rettens vurdering af den materielle sag og, som det mindre i det mere, rettens vurdering af skønserklæringen understøtter, at der ikke er grundlag for ikke at lægge dens konklusion til grund i klagesagen i Landsskatteretten. Dette følger – som allerede redegjort for i indlægget 19. august 2021 også af praksis og den bevisvægt, som en hvilken som helst skønserklæring skal tillægges ved afgørelse af en materiel sag ved Landsskatteretten eller ved domstolene.”
Klagerens repræsentant er den 25. oktober 2021 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens endelige indstilling:
”Skatteankestyrelsens indstilling af 11. oktober 2021 og Skattestyrelsens udtalelse hertil af 21. oktober 2021 giver [person8] anledning til at henvise til det i klage samt efter følgende indlæg, senest 19. august 2021 og 15. september 2021 anførte, idet det fastholdes, at skønsrapportens konklusion – med Retten i [by1]s vurdering - skal lægges til grund for Landsskattens afgørelse af sagen. (...).”
Retsmøde
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klagerens virksomhed var erhvervsmæssigt drevet i 2013-2015 og gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen anførte herudover, at klagerens medhold i skønssagen, jf. retsplejelovens § 343, ikke er ensbetydende med, at byretten har forholdt sig til, hvordan skattesagen skal afgøres.
Skønsmand [person1] oplyste bl.a., at dispositionerne som angivet i svaret på spørgsmål 7 ligger inden for samme driftsform som i 2013-2015. Idet klageren både udøver stutteri og væddeløbsstald, udgør dispositionerne en hel naturlig tilpasning. [person1] oplyste også, at man i et scenarium, hvor virksomheden skulle drives videre end de 2 år, ville der skulle investeres i nye heste. [person1] havde dog alene forholdt sig til, om der indenfor en tidsperiode på 2 år efter 2015 kunne opnås overskud, da det var, hvad han blev spurgt om.
Landsskatterettens afgørelse
Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.
I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.
For virksomheder omfattet af praksis for deltidslandbrug er der, modsat andre virksomheder, ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Stutterier og hold af væddeløbsheste anses for omfattet af den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug.
Ved vurderingen af, om hold af væddeløbsheste eller et stutteri kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, lægges der blandt andet vægt på, om virksomheden drives teknisk-fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rational drift, og om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække. Herudover lægges der vægt på, om hestene trænes af en professionel træner med a-licens, om der benyttes en kusk med professionel licens samt antallet af starter og de indvundne præmier. Det er yderligere en forudsætning, at væddeløbshestene er registreret i [...]s eller [...]s database. Det følger af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.3.2.2, som har indarbejdet det nu ophævede styresignal offentliggjort som SKM2011.282.SKAT, jf. SKM2021.548.SKTST.
Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort som SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud, skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by3] dom af 18. november 2009, offentliggjort som SKM2009.747.BR.
I Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.3.2.2, anføres det, at for virksomheder med væddeløbsheste er etableringsfasen typisk 5-7 år. Dette betyder dog efter rettens opfattelse ikke, at en virksomhed altid anses for erhvervsmæssig i etableringsfasen. Det fremgår således af Vestre Landsrets dom af 29. maj 2013, offentliggjort som SKM2013.524.VLR, at fradrag for underskud kan nægtes fratrukket også i opstartsfasen.
I henhold til Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.3.2.2, skal der foretages en konkret vurdering af, om stutteri og hold af væddeløbsheste kan anses for én samlet virksomhed, hvor det afgørende er, om den samlede aktivitet fremstår som en driftsmæssig enhed.
Efter en konkret vurdering finder retten, at klagerens væddeløbsstald skal anses for én samlet virksomhed i de påklagede indkomstår og ikke kan opdeles i henholdsvis en virksomhed med stutteri og en virksomhed med væddeløbsheste. Der er lagt vægt på, at stutteridelen alene består af én avlshoppe, der ikke kan oppebære en virksomhed i sig selv, samt at avlshoppen er mor til 7 væddeløbsheste, hvoraf de 5 har været i virksomheden, og de 3 har indvundet præmier til virksomheden i væddeløbsdelen. Allerede fra virksomhedens opstart overgår der således heste fra stutteridelen til væddeløbsdelen, efterhånden som hestene har alderen til optræning. Væddeløbsstalden er opstartet som en samlet virksomhed med fælles administration og regnskab, og der ses at være en klar driftsmæssig sammenhæng.
På baggrund heraf finder retten, at væddeløbsstalden i de påklagede indkomstår er en driftsmæssig enhed, der derfor skal vurderes som én samlet virksomhed.
Retten finder, at klagerens væddeløbsstald er drevet teknisk fagligt forsvarligt og professionelt, samt at virksomheden i øvrigt opfylder betingelserne oplistet i Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.3.2.2, vedrørende registrering i [...]s database, anvendelse af professionelle trænere og kuske samt opstaldning i større stalde med andre væddeløbsheste.
På baggrund af skønsrapporten, herunder besvarelsen af spørgsmål 7, finder retten, at klagerens væddeløbsstald i 2013-2015 med den pågældende driftsform havde udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger.
Klagerens væddeløbsstald anses herefter for erhvervsmæssigt drevet, hvorfor der godkendes fradrag for underskud af virksomheden i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.