Kendelse af 21-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 17-0762162

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2012
Beskatning af maskeret udbytte ved betaling af fiktiv fakturering	137.500 kr.	0 kr.	137.500 kr.
Indkomståret 2013
Beskatning af maskeret udbytte ved betaling af fiktiv fakturering	618.750 kr.	0 kr.	618.750 kr.
Indkomståret 2014
Beskatning af maskeret udbytte ved betaling af fiktiv fakturering	970.188 kr.	0 kr.	970.188 kr.

Faktiske oplysninger

[person1], herefter klageren, var i de påklagede indkomstår direktør og eneanpartshaver i anpartsselskabet [virksomhed1] ApS, herefter selskabet, cvr-nr. [...1], som blev stiftet den 23. juni 2014.

Selskabet er registreret under branchekode ”412100 Opførelse af bygninger” samt bibranchekode ”431100 Nedrivning”. Selskabets formål er at drive nedrivnings- og servicevirksomhed og dermed beslægtet virksomhed.

Den 10. oktober 2018, tiltrådte klagerens ægtefælle, [person2], herefter [person2], til direktionen. I dag ejer klageren og [person2] hver 50 % af selskabet. Selskabet har i den påklagede indkomstperiode været registreret med 10-49 ansatte.

Klageren har under en afhøring den 2. november 2015 oplyst til politiet, at hun ikke har noget med selskabets indgående fakturaer at gøre, andet end at betale disse. [person2] har i politiafhøring den 2. november 2015 og på mødet med Skatteankestyrelsen oplyst, at det er ham, som har drevet selskabet, og at klageren varetog opgaver af mere administrativ karakter.

SKAT har den 10. februar 2017 forhøjet selskabets indkomst med i alt 1.726.438 kr. for årene 2012 til 2014. Forhøjelsen er sket på baggrund af, at SKAT har nægtet fradrag for nogle af udgifterne til underleverandøren [virksomhed2] ApS, herefter [virksomhed2], idet SKAT mener at 23 af fakturaerne er fiktive, og at overførslerne for disse dermed ikke er afholdt i selskabets interesse, men i klagerens. På de afviste fakturaer er der anført et andet kontonummer, end der normalt fremgår af [virksomhed2]s fakturaer. Kontonummeret er håndskrevet på fakturaen eller påklistret med en gul post-it.

[virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2]

[virksomhed2] blev stiftet den 1. juli 1997 og er registreret under branchekode ”494200 Flytteforretninger”. [virksomhed2]s formål er at drive virksomhed inden for transportbranchen og hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed2] har tidligere været et aktieselskab, men blev den 21. december 2018 omdannet til et anpartsselskab.

[virksomhed2] blev stiftet af [person3], herefter [person3], som også var direktør. Den 3. juni 2015 fratrådte [person3] som direktør og [person4], herefter [person4], indtrådte.

[virksomhed2] har i de omhandlede indkomstår været registreret med 5-19 ansatte. Der er ikke indgået skriftlige aftaler vedrørende underleverancer mellem selskabet og [virksomhed2], idet der har været tale om mundtlige aftaler mellem selskabet og [person3]. Der foreligger ej heller timesedler eller anden lignende dokumentation.

[person3] indgav den 8. juli 2015 en selvanmeldelse til [by1] Politi, hvori han oplyste, at han havde udstedt fiktive fakturaer via [virksomhed2]. SKAT modtog kopi af selvanmeldelsen den 1. september 2015. Beløbene for de fiktive fakturaer var indsat på [person3]s private konto i [finans1], kontonummer [...01].

[person3] oplyste i sin selvanmeldelse, at faktureringen ikke vedrørte ydelser, som [virksomhed2] havde foretaget.

I forbindelse med afvisningen af de 23 fakturaer, som var udstedt af [virksomhed2], påpegede SKAT, at flere af fakturaerne var udstedt den samme dato, samt at det samlede beløb i flere tilfælde udgør 137.500 kr. inkl. moms på disse dage.

[person3] har endvidere forklaret, at han skrev sit private kontonummer på en gul post-it og satte på den fiktive faktura. Ved politiafhøring den 30. september 2015 oplyste [person3], at han var nære bekendte med ejerne af de virksomheder, som han udstedte fiktive fakturaer til. Endvidere oplyste han, at ejerne var bekendt med, at beløbene blev overført til hans private konto og ikke til [virksomhed2]s konto.

På mødet med Skatteankestyrelsen oplyste [person2], at han lærte [person3] at kende gennem deres sønners fodboldtræning i [x1] Boldklub.

[person3] har forklaret, at han brugte pengene på spillegæld, lån til venner og på at redde [x2] Boldklub. Klageren og [person2] forklarede på mødet med Skatteankestyrelsen, at de ikke havde nogen interesse i fodbold eller forbindelse til boldklubben [x2].

SKAT afholdt møde med [virksomhed2] den 16. marts 2016 vedrørende [person3]s selvanmeldelse.

Den 12. april 2016 modtog SKAT en kopi af afhøringsrapporter og den 18. maj 2016 modtog SKAT senest oplysninger fra [virksomhed2]. SKAT afsluttede deres kontrol ved [virksomhed2] den 28. juni 2015.

SKAT anmodede den 1. september 2016 selskabet om yderligere oplysninger, såsom skriftlige aftaler, ordrebekræftelser, tilbud, arbejdssedler, m.v., der kunne dokumentere fakturaernes realitet. Den 22. september 2016 modtog SKAT svar fra selskabets revisor, som oplyste, at der blandt andet ikke var indgået skriftlige aftaler mellem [virksomhed2] og selskabet.

Den 24. november 2016 udsendte SKAT deres ændringsforslag til klageren.

[person3] blev den 7. februar 2018 ved en tilståelsessag idømt fængsel på 2 år for skatte- og momssvig af særlig grov karakter for at have undladt at selvangive skattepligtig indkomst samt for at have drevet momspligtig virksomhed uden registrering.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 1.726.438 kr. for indkomstårene 2012 til 2014, idet SKAT mener, at selskabets overførsler ikke dækker over indkøb af leverancer til selskabet. SKAT mener ikke, at overførslerne er sket i selskabets interesse, men i klagerens.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

(...)

SKAT er ikke bekendt med, hvorledes overførslerne til [person3] konkret er blevet anvendt, men på baggrund af bogføringen og pengestrømmene i spillevirksomheden [virksomhed3] og de kontante hævninger på [person3]s bankkonto, vurderes størstedelen (ca. 85 %) af de samlede indbetalinger for hævet eller ombyttet til kontanter. [person3] har herom til politiet oplyst, at pengene bl.a. er brugt til spil, lån og at der også er anvendt en betydelig del til at redde [x2] Boldklub. Da betalingerne fra [virksomhed1] ApS til [person3] må anses for at være baseret på et fiktivt grundlag, og da betalingerne til [person3] således heller ikke ses at være sket i [virksomhed1] ApS interesse, må disse anses for udbetalt som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, da betalingerne i stedet må anses for sket i aktionærens (ledelsens) private interesser. Den omstændighed, at [person3] til politiet har oplyst, at en del af pengene bl.a. er brugt på at redde Boldklubben [x2], hvori [person3] i år 2012-2013 har været tilknyttet som sponsor- og sportschef ændre ikke på vurderingen heraf. Udbetalingerne fra [virksomhed1] ApS ses således ikke, uanset om pengene måtte være anvendt som oplyst af [person3], at være sket som led i afholdelsen af driftsomkostninger i [virksomhed1] ApS. Der kan henvises til Højesterets dom i TfS1999.728, hvoraf fremgår, at det ikke er et krav, at betalingerne er tilgået aktionæren selv, men at udbyttet kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at betalingerne i selskabet er sket i aktionærens og ikke i selskabets interesse. Som det fremgår af SKATs juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.2.1 skal spørgsmålet om, hvor vidt en udgift er afholdt i aktionærens interesse vurderes bredt - det er f.eks. i aktionærens interesse, at selskabet får fradrag for udgifter, der ikke er udført i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.

Det fremgår af SKAT juridiske vejledning 2016 afsnit C.B. 3.1, at udbytte - deklareret såvel som maskeret - fra et selskab som udgangspunkt skal beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret. Se LL § 16 A, SKM2010.452.BR, SKM2008.619.ØLR og SKM2006.164.LSR. Undtagelsen er f.eks. tilfælde af maskeret udbytte, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen. Beskatning af udbytte sker efter retserhvervelsesprincippet, jf. SKAT Juridiske vejledning 2016 afsnit C.B.3.2. Det betyder, at aktionæren skal medtage udbyttet i indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til udbyttet.

Dette tidspunkt anses i sagen for værende udbetalingstidspunktet fra [virksomhed1] ApS til [person3], hvor udbetalingerne fordeler sig således på indkomstår:

Indkomstår			Beløb til beskatning hos aktionær
2012			137.500
2013			618.750
2014			970.188
			1.726.438

Selskabets ledelse, bestående af [person1] har i årene været ansat og modtaget løn løbende fra [virksomhed1] ApS. Ovenstående beløb, der alle er indbetalt til [person3]s private bankkonto anses herefter for maskeret udbytte for selskabets hovedaktionær.

(...)”

SKAT har den 1. juni 2017 fremsendt følgende høringssvar til klagen:

”(...)

I klagen vedrørende [person1] henvises der navnlig til 4 punkter.

Vedrørende punkt 1 gøres det gældende, at SKAT ikke har påvist eller forklaret, hvordan betalingerne skulle være sket til fordel for selskabets ([virksomhed1] ApS) aktionær. SKAT kan henvise til afgørelsen, hvori SKAT har anvist og påpeget en række unormale omstændigheder i sagen, der ud fra en samlet vurdering har medført, at der ikke ses at have været realitet bag de afviste fakturaer og betalinger. Alle betalinger fra [virksomhed1] ApS af de afviste fakturaer er tilgået [person3] personligt og ikke til [virksomhed2] A/S. Det fremgår af sagen, at [person3] samtidig har foretaget mange hævninger af kontanter fra sin konto eller via spillevirksomheden [virksomhed3] sideløbende med indbetalingerne fra [virksomhed1] ApS. Som oplyst, har det derefter ikke været muligt for SKAT nærmere at følge pengestrømmene længere end til [person3]. Når [virksomhed1] ApS ikke kan dokumentere, at betalingerne til [person3] privat er sket i selskabets interesse, så har selskabets aktionærer bevisbyrden for, at beløbene ikke reelt er tilgået aktionæren eller afholdt i dennes interesse.

Vedrørende punkt 2 gøres det gældende, at der ikke er påvist, at der skulle være kanaliseret beløb videre til klageren eller dennes ægtefælle. Det oplyses tillige, at der har været en politimæssig efterforskning som ikke har kunnet påvise, at betalinger skulle være kommet klager eller [virksomhed1] ApS tilgode. SKAT kan oplyse, at politiet til SKAT har oplyst, at det i forhold til [person3]s selvanmeldelse er påstand mod påstand i sagen. Det er således forkert, når det fremhæves i klagen, at politiets efterforskning har forholdt sig nærmere til dette spørgsmål, hvilket må afvises at have været tilfældet. Politiet har således alene konstateret, at der er uenighed mellem parterne om de faktiske forhold.

Vedrørende punkt 3 gøres det gældende, at hverken klager eller dennes ægtefælle [person2] har væsentlige interesser i [x2] Boldklub, der gør, at man skulle medvirke til at støtte boldklubben, og at [person3]s forklaring ikke underbygger SKATs afgørelse. Som det fremgår af afgørelsen, er der ingen dokumentation for, hvorledes de mange kontanter som [person3] har hævet er blevet anvendt. Derimod er det konstateret, at ingen afbetalingerne er tilgået [virksomhed2] A/S, ligesom der heller ikke er noget i [person3]s forklaring der indikere, at pengene i så fald er anvendt til betaling af f.eks. sort løn hos [virksomhed1] ApS eller [virksomhed2] A/S, såfremt der havde været realitet bag fakturaerne.

Vedrørende punkt 4 gøres det gældende, at SKAT ikke har villet oplyse, hvorledes beløbene, der er tilflydt [person3] skattemæssigt er behandlet hos denne. SKAT kan oplyse, at dette spørgsmål ikke anses for relevant i forhold til behandlingen af nærværende sag.

I klagen gøres gældende, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 ikke er overholdt i forhold til SKATs agterskrivelse af 24. november 2016. SKAT kan oplyse vedrørende varsling af ændringen, at denne er sket jf. afgørelsens side 2 i henhold til de ordinære frister i skatteforvaltningsloven§ 26 stk. 1 og stk. 5 (kontrollerende transaktioner), hvoraf fremgår, at fristerne i § 26 stk. 1 først udløber i det 6. år for skattepligtige omfattet af§ 3 B i skattekontrolloven for så vidt angår de kontrollerende transaktioner. Klagers henvisning til § 27 stk. 2 er således ikke relevant, da denne bestemmelse kun finder anvendelse i forhold til ændringer, der er varslet i henhold til de ekstraordinære frister, hvilket ikke er tilfældet her.

(...)”

Skattestyrelsen er i indlæg af 9. juni 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen er i det hele enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen, der indstiller stadfæstelse af SKATs afgørelse af 10. februar 2017.

Klageren var i påklagede periode direktør og eneanpartshaver i anpartsselskabet [virksomhed1] ApS. Selskabet formål er at drive nedrivnings- og servicevirksomhed og dermed beslægtet virksomhed.

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med i alt 1.726.438 kr. i årene 2012 til 2014. Forhøjelsen er sket på baggrund af, at SKAT har nægtet fradrag for udgifter i forbindelse med 23 fakturaer udstedt af underleverandøren [virksomhed2] A/S. Fakturaerne anses for fiktive og betalingen fra klagerens selskab er dermed ikke afholdt i selskabets interesse, men i klagerens. Selskabets revisor har den 22. september 2016 oplyst, at der ikke er indgået skriftlige aftaler mellem selskabet og underleverandøren.

De afviste fakturaer adskiller sig fra andre fakturaer fra underleverandøren ved, at der er anført et andet kontonummer, end hvad der normalt fremgår af underleverandørens fakturaer. Kontonummeret er anført i håndskrift og tilhørere underleverandørens ejers private bankkonto. Flere af de 23 afviste fakturaer er endvidere udstedt samme dato, og i flere tilfælde udgør det samlede beløb 137.500 kr. inkl. moms.

Stifteren af [virksomhed2] ApS der også var direktør, indgav den 8. juli 2015 selvanmeldelse til [by1] politi, hvori han oplyste, at han via selskabet havde udstedt fiktive fakturaer.

Klageren har i klagen til Skatteankestyrelsen gjort gældende at [virksomhed1] ApS betaling i forbindelse med de 23 fakturaer ikke er tilflydt klageren eller på anden vis afholdt i klagerens interesse.

Højesteret har i TfS1999.728 har anført, at det ikke er et krav, at betalingerne er tilgået klageren selv, men at udbyttet kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at betalingerne i selskabet er sket i aktionærens og ikke i selskabets interesse.

Det bemærkes hertil, at klageren som hovedanpartshaver i selskabet har interesse i, at selskabet får fradrag for udgifterne. Det bemærkes yderligere, at det af sagen fremgår, at der er konstateret mange kontante hævninger fra kontoen hvor selskabet har overført de pågældende beløb til.

Endeligt skal det bemærkes, at når klageren ikke kan dokumenterede, at betalingerne er sket i selskabets interesse, så har klageren som hovedanpartshaver bevisbyrden for, at beløbene ikke reelt er tilgået klageren eller afholdt i dennes interesse.

Skattestyrelsen er her enig med Skatteankestyrelsen i, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbene har været afholdt i klagerens interesse. Beløbene anses for at have passeret klagerens økonomi, og beskattes som maskeret udbytte hos klageren jf. ligningslovens § 16 A.

Da klageren som hovedanpartshaver har bestemmende indflydelse i selskabet, udløber fristen for skatteansættelsen i de 6. indkomstår efter indkomstårets udløb jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Daværende SKATs afgørelse af klagerens skattepligtige indkomst er derved foretaget indenfor fristen.

Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsen i, at klageren beskattes som maskeret udlodning af de pågældende overførsler.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af klagerens aktindkomst tilbageføres.

Til støtte for sin påstand, har repræsentanten fremført:

”(...)

Jeg henviser i det hele til den samtidig hermed indgivne klage på vegne af [virksomhed1] ApS (CVR-nr. [...1]). Nærværende klage bedes behandlet sammen med denne klage, da de angår det samme forhold.

ANBRINGENDER OG SYNSPUNKTER

Overordnet henvises til de samme anbringender og synspunkter, der er anført i den indgivne klageskrivelse på vegne af [virksomhed1] ApS. Derudover skal tilføjes følgende forhold, som særligt gør sig gældende i en sag om maskeret udbytte.

Ad realiteten

I klagesagen for [virksomhed1] ApS er det sagens hovedspørgsmål, om de af [virksomhed1] ApS udstedte fakturaer dækker over reelle eller fiktive ydelser. Dette spørgsmål og udfaldet heraf vil naturligvis kunne inddrages ved bedømmelsen af nærværende sag, men det er ikke nærværende sags hovedspørgsmål.

Nærværende sags hovedspørgsmål er derimod, hvorvidt betalingerne til [virksomhed2] A/S/[person3] er tilflydt aktionæren eller på anden vis afholdt i aktionærens interesse. I den indklagede afgørelse lægger SKAT uden videre til grund, at eftersom [virksomhed1] ApS ikke kan dokumentere, at selskabet har modtaget reelle ydelser for de afholdte betalinger, er det hermed godtgjort, at betalingerne skal anses for maskeret udbytte for klageren. Det bestrides, at der er grundlag for uden videre at drage denne konklusion. Det gælder navnlig, når udfaldet heraf beror på, at SKAT har pålagt [virksomhed1] ApS en omvendt bevisbyrde. Af denne grund er begrundelsen i SKATs afgørelse mangelfuld.

Det gøres gældende, at hovedspørgsmålet i nærværende sag er, hvorvidt betalingerne fra [virksomhed1] ApS er tilflydt klageren eller på anden vis afholdt i klagerens interesse. Det er dette spørgsmål, som Landsskatteretten skal forholde sig til.

Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at betalingerne fra [virksomhed1] ApS er tilflydt klageren, påhviler skattemyndighederne, og det bestrides, at denne bevisbyrde er løftet. Således skal der navnlig henvises til følgende.

SKAT har ikke på nogen måde påvist eller forklaret, hvordan de anførte betalinger for "fiktive" køb skulle være til fordel for selskabet eller dets aktionærer. Under mødet med klageren oplyste sagsbehandlerne tværtimod, at man fra SKATs side slet ikke havde forholdt sig til dette spørgsmål. SKAT havde ifølge det oplyste heller ikke foretaget nærmere undersøgelser heraf.

SKAT har ikke fremlagt nogen dokumentation, der direkte eller indirekte viser, at der skulle være kanaliseret beløb til klageren eller dennes ægtefælle, eller at der skulle være kanaliseret beløb til formål, hvori de pågældende har en særlig interesse. Det skal fremhæves, at der har været en politimæssig efterforskning, og at denne efterforskning ikke har kunnet påvise, at disse betalinger skulle være kommet [virksomhed1] ApS eller dets aktionærer til gode. Den eneste myndighed, der må formodes at have forholdt sig nærmere til dette spørgsmål, har således ikke kunnet konstatere, at der skulle være kanaliseret beløb til klageren eller til formål, hvori klageren har en interesse.

[person3] har ifølge egen forklaring brugt en del af pengene til at dække spillegæld, mens en væsentlig del er gået til at støtte [x2] Boldklub, som [person3] har en særlig tilknytning til og passion for. Hverken [person1] eller [person2] har væsentlige interesser i [x2] Boldklub og slet ikke sådanne interesser, der gør, at man skulle medvirke til at støtte boldklubben via selskabets betalinger til [person3]. [person3]s egen forklaring underbygger derved ikke SKATs afgørelse.

SKAT har i øvrigt ikke villet oplyse, hvorledes de beløb, der er tilflydt [person3], skattemæssigt er behandlet hos denne.

Ad formaliteten

Vedrørende formaliteten skal det særligt fremhæves, at agterskrivelsen til [person1] blev fremsendt senere end agterskrivelsen til [virksomhed1] ApS. Denne er således dateret den 24. november 2016 (agterskrivelsen til [virksomhed1] ApS var dateret den 18. november 2016, hvilket var præcis på 6 måneders dagen for SKATs modtagelse af de sidste oplysninger fra [virksomhed2] A/S).

I relation til [person1] er 6 måneders fristen, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, således utvivlsomt overskredet. Af denne grund er forhøjelsen af indkomståret 2012 ugyldig.

(...)”

I forbindelse med klagesagsbehandlingen har Skatteankestyrelsen den 11. september 2019 fremsendt dom af 7. februar 2018 vedrørende [person3]s tilståelsessag til klagerens repræsentant. Den 20. september 2019 fremsendte repræsentanten bemærkninger til dommen. Af bemærkningerne fremgår følgende:

”(...)

Tak for brev af 11. september 2019 vedlagt dom fra [by1] Byret af 7. februar 2018. Den fremsendte dom giver anledning til at fremhæve følgende.

Dommen underbygger 100 % klagerens anbringende om, at [person3] har drevet egen virksomhed og i den forbindelse brugt [virksomhed2] A/S´s navn og cvr-nr. Som det fremgår, er han blevet dømt for at have drevet momspligtig virksomhed uden registrering og for at have udstedt faktura herfor i selskabets navn, hvori han var direktør. Gerningsindholdet går derfor ikke ud på, at der er udstedt fiktive fakturaer og at der ikke er sket levering af ydelser.

Det fremgår af dommen, at [person3] har afgivet en forklaring for retten, som dog ikke er gengivet, men som ifølge domsudskriften er i overensstemmelse med tiltalen. Der er derfor ikke blot tale om, at [person3] har erklæret sig skyldig i tiltalen, men han har faktisk afgivet en forklaring for dommeren om de faktiske omstændigheder omkring udstedelsen af fakturaerne og dommeren har vurderet, at denne forklaring var i overensstemmelse med tiltalen. Det må derfor forudsætningsvis kunne lægges til grund i nærværende sag, at den forklaring, som [person3] har afgivet for [by1] Byret, taler imod, at faktum er som hævdet af Skat.

Det fremgår endvidere af dommen, at [virksomhed2] har indbetalt salgsmomsen til Skat med et beløb, der præcis svarer til den købsmoms, som klageren er blevet nægtet fradrag for og at [person3] afdrager dette beløb til selskabet. Der er derfor ikke tale om, at Skat er blevet påført et tab som følge af [person3] svig. Tværtimod vil en stadfæstelse af afgørelsen indebærer, at Skat opnår en uberettiget berigelse, idet Skat har modtaget den moms af de udstedte fakturaer, som klageren nægtes fradrag for.

Endelig fremgår det af dommen, at [person3] tilsyneladende har lidt af ludomani, idet han har meldt sig ind i ludomaniforeningen. Endvidere fremgår, at han ikke har spillet i 3 1/2 år. Heraf kan udledes, hvad pengene antageligt er brugt til og hvad der har været bevæggrunden for, at han påførte fakturaerne sit private bankkonto nr.

Med de nye oplysninger, som byretsdommen har tilført sagen, er der ikke længere grundlag for, at nægte [virksomhed1] ApS momsfradrag eller for at udbyttebeskatte [person1]. Udbyttebeskatningen burde derimod være foretaget i forhold til aktionæren i [virksomhed2] A/S, idet bemærkes, at pengene er blevet spillet op af [person3] og idet han tilsyneladende har påtaget sig en tilbagebetalingsforpligtigelse overfor [virksomhed2] A/S, jf. bemærkningen i dommen om, at han afdrager kr. 2.000 om måneden.

(...)”

Klagerens repræsentant er den 12. april 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Skatteankestyrelsen har i sin indstilling præjudicielt lagt til grund, at en del af de fakturaer (29 stk.), som blev udstedt af [virksomhed2] A/S til [virksomhed1] ApS, og som [virksomhed1] ApS har betalt, er fiktive fakturaer. Skatteankestyrelsen baserer derved sit forslag på en forudsætning om, at [virksomhed1] ApS og selskabets hovedanpartshavere skulle have begået et strafbart forhold.

Det bestrides, at [virksomhed1] ApS eller dette selskabs hovedanpartshavere (klageren og/eller dennes ægtefælle) har begået et strafbart forhold. Således bemærkes følgende.

Der er hverken rejst tiltale eller afsagt straffedom over klageren eller hendes ægtefælle. Klageren og hendes ægtefælle blev i anledning af sagen med [virksomhed2] A/S indkaldt til afhøring hos politiet, der herefter henlagde sagen, idet man ikke fandt, at der i forhold til klageren og hendes ægtefælle var grundlag for, at der skulle være begået et strafbart forhold af disse. Der blev end ikke foretaget yderligere efterforskning.

Det bestrides, at der fra Skattemyndighedernes side er ført bevis for, at klageren eller hendes ægtefælle har begået et strafbart forhold. Det bestrides endvidere, at der foreligger sådanne omstændigheder, at det kan påhvile klageren at bevise, at hun eller hendes ægtefælle ikke har begået et strafbart forhold.

Skatteankestyrelsens indstilling er i direkte modstrid med den straffedom, der er afsagt over [person3]. Ifølge [by1] Byrets dom af 7. februar 2018 er [person3] blevet dømt for at have drevet virksomhed i personligt regi uden at registrere virksomheden for moms og uden at angive moms samt uden at selvangive indkomsten. Hvis der var tale om fiktive fakturaer uden underliggende levering af ydelser, burde han ikke være dømt for at have drevet momspligtig virksomhed, idet der ikke foreligger momspligtig virksomhed, medmindre der er tale om levering af momspligtige ydelser. Straffedommen mod [person3] dokumenterer, at forholdet var, at [person3] udnyttede sin legitimation som direktør i [virksomhed2] A/S til at drive en personlig virksomhed ved brug af [virksomhed2] A/S´ navn og momsregistrering. Dommen dokumenterer på ingen måde, at der skulle være tale om fakturaer uden underliggende levering af ydelser; tværtimod er det i direkte modstrid med dommen, når Skatteankestyrelsen i sin indstilling lægger denne faktuelle forudsætning til grund.

Det fremgår endvidere af den ovennævnte straffedom, at [virksomhed2] A/S har indbetalt momsen af de udstedte fakturaer med kr. 1,7 mio. Hvis der var tale om fiktive fakturaer uden underliggende levering af ydelser, burde der alt andet lige ikke betales moms. Betaling af moms forudsætter, at der foreligger en transaktion i form af levering af ydelse. Det bestrides, at Skattemyndighederne i forhold til [virksomhed2] A/S kan opkræve moms af fakturaer for leverede ydelser samtidig med, at man i forhold til klageren gør gældende, at der er tale om fiktive fakturaer uden underliggende levering af ydelser.

Skatteankestyrelsen har i indstillingen slet ikke forholdt sig til, hvilken interesse klageren skulle have i, at [virksomhed1] ApS betalte de udstedte fakturaer, hvis det ikke var for levering af de underliggende ydelser. Skatteankestyrelsen anfægter ikke i sin indstilling, at fakturaerne er betalt, hvilket også formodes at være ubestridt. På trods heraf angiver indstillingen ikke, hvilken interesse klageren eller dennes ægtefælle skulle have i, at de pågældende fakturaer blev betalt af selskabet. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at [person3] oppebar beløbene personligt, og at pengene blandt andet af denne blev brugt til at dække spillegæld. Hverken klageren eller hendes ægtefælle har haft nogen interesse i, at de pågældende fakturaer blev betalt ved overførsel til [person3]s personlige konto. Som anført var de ikke bekendt med, at den på fakturaen anførte konto tilhørte [person3] personligt, idet bemærkes, at [virksomhed1] ApS ved betaling af fakturaerne ikke kunne se, at kontoen tilhørte en anden end [virksomhed2] A/S. Det bestrides, at der er grundlag for uden nærmere begrundelse at anse betalingerne for at være udbetalt i klagerens interesse. Det gælder, selv om Landsskatteretten måtte finde, at uregelmæssighederne omkring fakturaerne måtte føre til, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at disse kan fradrages i selskabets indkomstopgørelse. Det gøres gældende, at der i relation til en maskeret udbyttebeskatning må gælde en almindelig bevisbyrderegel om, at Skattemyndigheder skal oplyse, hvilken interesse klageren eller dennes ægtefælle måtte have i, at betalingerne er tilgået [person3], der ifølge egen forklaring har brugt pengene til at indfri sin spillegæld.

[person3] er ikke aktionær i selskabet, og der består ingen særlig relation mellem klageren og/eller hendes ægtefælle på den ene side og [person3] på den anden side, der kan medføre, at betalingerne kan kvalificeres som en kontrolleret transaktion, der kan beskattes som maskeret udbytte. På tilsvarende vis bestrides det, at fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 kan finde anvendelse.

(...)”

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet nedlagde repræsentanten påstand om, at klageren ikke skulle udbyttebeskattes, da fakturaerne dækkede over leverede ydelser og dermed var afholdt i selskabets interesse, samt at beløbene ikke havde passeret klagerens økonomi. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen gjorde fortsat gældende, at afholdelsen af fakturabeløbene ikke var sket i selskabets interesse, hvorfor klageren havde bevisbyrden for, at beløbene ikke havde passeret klagerens økonomi. Det var Skattestyrelsens opfattelse, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden.

Landsskatterettens afgørelse

Ad maskeret udbytte

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR.

SKAT har ændret klagerens aktieindkomst med i alt 1.726.438 kr. for indkomstårene 2012-2014, idet der i selskabet er nægtet fradrag for fakturaer, som er udstedt af [virksomhed2]. SKAT har nægtet fradrag, idet de finder, at der er tale om fiktive fakturaer. SKAT finder desuden, at udgifterne ikke er afholdt i selskabets interesse. På baggrund af dette har SKAT udbyttebeskattet klageren.

Landsskatteretten bemærker ved de afviste fakturaer, at der er faktureret et større beløb end på de øvrige godkendte fakturaer, at der er tale om beløb, som er betydeligt større end de fakturaer, som indbetales til [virksomhed2]s kontonummer, og at der på fakturaerne er anført et andet kontonummer, enten håndskrevet på fakturaen eller påklistret med en gul post-it, end der er anvendt på de øvrige godkendte fakturaer. Retten bemærker derudover, at [person3] ved en tilståelsessag har modtaget en dom for skatte- og momssvig af særlig grov karakter for at have udstedt fakturaerne. Landsskatteretten finder derfor, at udgifterne ikke kan anses for afholdt i selskabets interesse.

Da der ikke er godkendt fradrag for fakturaerne fra [virksomhed2], er udgangspunktet, at udgifterne ikke anses for at være afholdt i selskabets interesse, men derimod i klagerens interesse, jf. Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort i SKM2017.294.ØLR.

Selskabet har i henhold til de afviste fakturaer fratrukket beløbene som en driftsudgift og overført beløbene til [person3]s personlige konto. Klageren, som var eneanpartshaver i selskabet, vidste eller burde have vidst, på baggrund af ovenstående, at fakturaerne var fiktive, og at beløbene blev overført til [person3]s personlige konto. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet.

Klageren har ikke dokumenteret, at beløbene ikke er betalt med hendes accept. Klageren har heller ikke dokumenteret en eventuel forretningsmæssig begrundelse for, at fakturabeløbene er overført til [person3]s private konto. Henset til dette, finder Retten, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbene angår selskabet. Beløbene må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi, og beløbene skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren.

Ad formaliteten

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om forældelse for indkomståret 2012 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Fristen for varsling af ændringer i en ansættelse er den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette gælder både ændringer på den skattepligtiges og told- og skatteforvaltningens foranledning. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomståret udløb. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2.

For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B (nu lovens kapitel 4) for så vidt angår de kontrollerede transaktioner udløber fristerne nævnt i stk. 1 først i det sjette år efter indkomståret udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Den forlængede ligningsfrist omfatter enhver ansættelsesændring, jf. Højesterets kendelse af 23. marts 2012 offentliggjort i SKM2012.221.HR.

I Vestre Landsrets dom af 15. april 2015, offentliggjort i SKM 2015.396.VLR blev en eneanpartshaver beskattet af maskeret udlodning, da han ikke havde faktureret leverancer af døre og vinduer til samleverens bopæl. Retten fandt, at eneanpartshaveren havde udført en kontrolleret transaktion ved ikke at fakturere de leverede døre og vinduer til samleverens bopæl, idet eneanpartshaveren havde en bestemmende indflydelse i selskabet. Eneanpartshaveren var derfor omfattet af reglerne skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Der foreligger bestemmende indflydelse i selskabet, idet klageren i de påklagede indkomståret ejede 100 % af kapitalandelene i selskabet. Da klageren har bestemmende indflydelse i selskabet, finder retten med henvisning til SKM2015.396.VLR, at der er tale om kontrollerede transaktioner, idet selskabet har betalt beløbene fra de udstedte fakturaer til [person3]s private konto. Retten finder derfor, at klageren er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomstårene 2012 til 2014. Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, udløber fristen for at få genoptaget skatteansættelsen i det sjette år efter indkomstårets udløb. Fristen udløber således den 1. maj 2018, den 1. maj 2019 og den 1. maj 2020 for indkomstårene 2012 – 2014. Ansættelsen for indkomstårene skal foretages senest den 1. august 2018, den 1. august 2019 og den 1. august 2020.

SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 24. november 2016 og afsendt den endelige afgørelse den 10. februar 2017. Landsskatteretten finder på den baggrund, at fristerne for genoptagelse af indkomstårene 2012 til 2014 er overholdt.

Retten finder derfor, at SKATs ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst er foretaget inden for fristen.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.