Kendelse af 09-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-12-2018

Faktiske oplysninger

Klageren og klagerens ægtefælle, [person1], er hovedaktionærer i [virksomhed1] ApS (herefter selskabet). Klageren er ikke ansat i selskabet.

Klageren er ansat i [...], som klinisk vejleder i afdelingerne i [by1] og [by2].

Klageren og familien har ikke været registreret med en privat bil i indkomstårene 2011-2015, men klageren har anvendt selskabets bil af mærke Mercedes Viano. Klageren og klagerens ægtefælle er registreret som bruger af bilen. Klageren har anvendt bilen til og fra arbejde i [...] og i forbindelse med klagerens kørsel for arbejdsgiveren.

Der er fremlagt kørselsregnskab for klagerens kørsel for arbejdsgiveren og der er fremlagt kørselsregnskab for selskabets bil, Mercedes Viano.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 16.922 kr. for indkomståret 2012, med 5.722 kr. for indkomståret 2013, med 16.085 kr. for indkomståret 2014 og med 4.386 kr. for indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.2., at:

”Betingelser for udbetaling af skattefri godtgørelser

En arbejdsgiver kan ikke udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til en lønmodtager for kørsel omfattet af SL § 6, litra a, se LL § 9, stk. 4. Lønmodtagere kan heller ikke foretage fradrag for kørsel omfattet af SL § 6, litra a, se LL § 9, stk. 1,3. pkt.

Det er en forudsætning for at udbetale befordringsgodtgørelser skattefrit, at ligningslovens betingelser herfor er opfyldt, se afsnit C.A.4.3.3.3.1 om de generelle betingelser godtgørelsen bliver udbetalt for det faktiske antal kilometer, som lønmodtageren har kørt kørslen foregår i egen bil, se nedenfor i dette afsnit.

Kørsel, hvor den skattepligtige ikke selv er med i bilen, kan ikke godtgøres efter LL § 9 B. Se SKM2003.317.ØLR .

Bemærk

Betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelser efter Skatterådets satser skal altid være fyldt, når befordringen foregår mellem to eller flere arbejdspladser eller indenfor samme arbejdsplads. Se de generelle regler i afsnit C.A.4.3.3.3.1.

Faste månedlige beløb, der udbetales uafhængigt af det faktiske antal kørte kilometer, eller beløb, er skal dække inden for særlige afstandszoner, kan ikke udbetales som skattefri godtgørelse.

Se TfS 1999, 928 LSR, hvor befordringsgodtgørelse, der var udbetalt a conto med lige store månedlige beløb, skulle medregnes til den skattepligtige indkomst. Der skulle ske afregning på grundlag af ligningsrådets satser i forhold til kilometertallet. I den konkrete sag var skatteyderens kørselsbehov i løbet af året ikke reguleret, ligesom den i årets løb udbetalte godtgørelse heller ikke var reguleret.

Egen bil, motorcykel m.v.

Erhvervsmæssig kørsel er kørsel, der er omfattet af LL § 9 B, når denne kørsel sker i/på lønmodtagerens eget befordringsmiddel. Som eget befordringsmiddel anses også ægtefællens eller en samlevers befordringsmiddel, når de samlevende har fælles økonomi."

Det er SKATs opfattelse, at du ikke har anvendt egen bil, men [virksomhed1] ApS's bil til kørsel for din arbejdsgiver, hvorfor du ikke opfylder betingelserne for, at den udbetalte godtgørelse anses for skattefri.

Der er herved lagt vægt på, de foreliggende grundlag for udbetaling af kørepenge samt, at det er SKATs opfattelse, at du for hele perioden 2012-2015 har anvendt en af [virksomhed1] ApS's biler til kørsel for din arbejdsgiver, når der henses til at dig og din ægtefælle jf. ovenfor ikke har en privat bil.

SKAT anses dig derfor for at være skattepligtig af den modtagne godtgørelse og vil derfor foretage ændringer af dine skatteansættelser for indkomstårene 2012-2015 med henholdsvis kr. 16.922, kr.

5.722, kr. 16.085 og kr. 4.386.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at de foretagne ændringer er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, idet ændringerne foretages som en følgevirkning af, at din ægtefælle anses at have rådet over [virksomhed1] ApS's biler (fri bil). Sekundært anses de foretagne ændringer omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

1.5. SKATs endelige afgørelse

SKAT har ikke modtaget indsigelse mod de ændringer der er indeholdt i SKATs forslag til afgørelse af 9. december 2016, hvorfor sagen afgøres i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes, at sagen vil blive sendt til Juridisk Administration i SKAT til vurdering af evt. strafansvar.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

”(...)

4. Begrundelse for klagen

SKAT anfører skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 som hjemmel for ansættelsen. Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 vedrører som bekendt kontrollerende transaktioner og har følgende ordlyd:

”Stk. 5. Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. ”

Det er vanskeligt at se, at SKATs afgørelse har noget med kontrollerede transaktioner at gøre, da SKAT underkender, at Klager er berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse, da Klager ikke kører i sin egen bil, men i selskabets bil.

SKAT henviser også selv i sin afgørelse til den juridiske vejledning afsnit C.A. 4.3.3.3.2. hvor betingelserne for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse er anført, herunder at kørslen skal ske i egen bil. Dette er på ingen måde udtryk for en kontrolleret transaktion, og slet ikke en kontrolleret transaktion omfattet af SFL § 26, stk. 5. Her er det transaktioner mellem selskaber og hovedaktionærer eller mellem andre interesseforbundne, der reguleres.

Men i sagen her er der slet ikke tale om transaktioner mellem nogen. Her er det Klager, der har været i en vildfarelse om, hvorvidt der var ret til at modtage skattefrie kørepenge, når Klager anvendte en bil, som familien i øvrigt disponerede over som ejer. Men det er noget helt andet, end en regulering for kontrollerede transaktioner.

Det fremgår tillige af SKATs afgørelse, som en del af begrundelsen, at betingelserne efter afsnit C.A. 4.3.3.3.2 ikke er opfyldt, da der ikke er kørt i egen bil, men i selskabets bil. Så det er ikke spørgsmålet om at køre i selskabets bil, men et spørgsmål om, at Klager ikke kørte i en bil, der var registreret med Klager som ejer. Så havde det været ligegyldigt om det havde været naboens, formandens i sportsklubbens eller andres uden for samlivsforholdet med hende.

SKATs ansættelse af Klagers indkomst har således intet med korrektionen af Klagers ægtefælles indkomst at gøre, ej heller at SKAT anser Klagers ægtefælle for at have fri bil eller ej.

Begrundelsen er alene, at bilen er ejet af Klagers delvist ejede selskab, og ikke af Klager, hvorfor Klager ikke er berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse. Den anførte hjemmel kan således på ingen måde finde anvendelse for den skete forhøjelse, da skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 er irrelevant for denne sag.

For så vidt angår anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 kræver anvendelse af denne bestemmelse, at den skattepligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forhold til at skatteansættelsen er foretaget på et forkert grundlag.

I denne sag har Klager hverken handlet forsætlig eller groft uagtsomt.

Klager har fejlagtigt troet, at Klager har været berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse i forbindelse med, at kørslen er foretaget i en bil ejet af Klagers delvist ejede selskab.

Det bemærkes i den sammenhæng, at der ikke er sat spørgsmålstegn ved om Klager rent bortset fra ejerskabet til bilen, har været berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse fra sin arbejdsopgaver, og hermed også at kørslen er reel, og at alle øvrige betingelser er for at modtage godtgørelsen er opfyldte.

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er identiske med de tilsvarende begreber i SKL afsnit 3. Dette betyder dog ikke, at gennemførelse af ansættelsessagen er betinget af, at der fastslås strafansvar, da manglende strafferetlig sanktionering kan henføres til en række øvrige forhold, herunder f.eks. de særlige strafferetlige bevisbyrderegler.

Det ændrer dog ikke ved, at anvendelse af bestemmelsen kræver, at der er udvist grov uagtsomhed, og at dette begreb altså er sammenfaldende med det strafferetlige begreb.

I den forbindelse er det relevant, at der er tale om en skattefri godtgørelse, der er angivet af arbejdsgiveren, således at forholdet er lagt åbent frem, godtgørelsen med undtagelse af ejerkravet er berettiget, og at Klager har været i fuldstændig god tro, om at Klager har kunnet modtage denne godtgørelse.

SKAT anfører i den juridiske vejledning afsnit A.A. 8.2.3.7, at

” Afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i SFL § 27, stk. 1, nr. 5 er identiske med de tilsvarende begreber i SKL afsnit 3. Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Der vil således efter omstændighederne også kunne være grundlag for at anvende bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, i tilfælde, hvor en skattepligtig oplyser ikke kende reglerne eller anser reglerne for at være særlig komplicerede.

Afgørelserne SKM2001.575.LSR og SKM2004.450.LSR om ikke selvangivet aktieavance illustrerer, at manglende kendskab til komplicerede regler ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der kun er handlet simpelt uagtsomt.

I dommen SKM2014.459.VLR, hvor den skattepligtige blev anset for rette indkomstmodtager vedrørende en fakturering mellem 2 selskaber, var der ligeledes tale om grov uagtsomhed.”

Det er en meget, meget hård vurdering, som der ikke er grundlag for, at anse Klager for at have udvist mindst grov uagtsomhed i et tilfælde, som det foreliggende, hvor intet er skjult og alle betingelser for modtagelse af godtgørelsen er opfyldt, bortset fra, at Klager har misforstået én betingelse.

For så vidt angår Klager, har Klager været i en vildfarelse om reglerne. Klager har betragtet bilen som deres, hvilket de også erkender for så vidt angår Klagers ægtefælle, hvorfor denne bliver beskattet af fri bil. Klager har blot været i den vildfarelse omkring reglerne for at modtage skattefri befordring, at hun eller hendes ægtefælles skulle eje køretøjet.

Det hele beror således på denne vildfarelse, og har intet med grov uagtsomhed eller andet at gøre. Det er en simpel vildfarelse om betingelsen for skattefri kørepenge.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at fristerne efter stk. 1 og 2 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Efter skattekontrollovens § 3 B skal skattepligtige her i landet, der er interesseforbundne med en fysisk eller en juridisk person, selvangive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med disse (kontrollerede transaktioner).

Klageren er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS, og har anvendt selskabets bil til kørsel i forbindelse med sit arbejde for [...]. Klagerens ægtefælle beskattes af værdien af fri bil. For kørsel i forbindelse med klagerens arbejde, har klageren modtaget skattefri befordringsgodtgørelse.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at den i sagen aktuelle problemstilling ikke angår kontrollerende transaktioner mellem [virksomhed1] ApS og klageren, hvorfor SKAT ikke har været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Klageren er hovedaktionær i selskabet, og klageren er således ikke omfattet af den korte ligningsfrist, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Klageren er derimod omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT har ændret klagerens skatteansættelse den 28. februar 2017, og fristen i § 26, stk. 1, 2. pkt., er overholdt for så vidt angår indkomstårene 2013-2015, idet ændringen er foretaget senest den 1. august i det fjerde år efter udløbet af indkomstårene 2013-2015. Landsskatteretten finder derfor, at SKAT har været berettiget til at ændre klagernes skatteansættelse for indkomstårene 2013-2015, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Landsskatteretten finder endvidere, at indkomståret 2012 ikke kan ændres, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, idet fristen herfor ikke er overholdt.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit III. Anvendelse af bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter derimod ikke, at der foreligger et strafbart forhold. Anvendelsen af § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf.

Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Det er en forudsætning for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til lønmodtageren, at betingelserne i ligningslovens § 9 B er opfyldt, at godtgørelsen bliver udbetalt for det faktiske antal kørte kilometer, og at kørslen foregår i egen bil. En ægtefælles bil kan også anses som egen bil.

Klageren har modtaget skattefri godtgørelse, selv om klageren ikke har anvendt egen bil til kørslen, men derimod har anvendt en bil ejet af selskabet [virksomhed1] ApS, som klageren er hovedaktionær i. Såfremt en bil er stillet til rådighed af selskabet, er der ikke tale om kørsel i egen bil. Landsskatteretten finder derfor, at klageren burde have indset, at det havde skattemæssige konsekvenser, at betingelserne for at modtage den skattefrie befordringsgodtgørelse ikke var opfyldt.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved at selvangive kørsel for arbejdsgiveren, og ved at modtage den skattefrie befordringsgodtgørelse, uden at betingelserne herfor var opfyldt, og dermed hindre SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse.

SKAT har derfor været berettiget til, at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er ubestridt, at klageren ikke har anvendt egen bil til kørsel for sin arbejdsgiver, men har anvendt en bil ejet af selskabet [virksomhed1] ApS.

Betingelserne for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse i indkomstårene 2012-2015 har således ikke været opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.