Kendelse af 07-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Klagen vedrører et bindende svar på følgende spørgsmål:

”Er jeg berettiget til at fradrage Håndværkerfradrag for udført isoleringsarbejde i 2016 på sommerhus, ejet af min ægtefælle, som jeg ikke har fælles bopæl med?”

SKAT har besvaret spørgsmålet med et ”Nej”.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at det stillede spørgsmål besvares med ”Ja”.

Faktiske oplysninger

SKAT har oplyst, at klageren ifølge CPR-registeret var tilmeldt adressen [adresse1], [by1], fra den 1. september 1997 til 24. september 2014. Fra den 24. september 2014 og frem blev klageren tilmeldt adressen [adresse2], [by1]. Klagerens ægtefælle og deres fælles datter har siden den 1. september 1997 været tilmeldt adressen [adresse3], [by1]. Klageren har oplyst, at der er ca. 400 meter mellem [adresse3], [by1] og [adresse2], hvis man benytter en offentlig gangsti.

SKAT har yderligere oplyst, at der ikke har været tilmeldt andre personer på adressen [adresse2], mens klageren har haft sin adresse der.

Klagerens ægtefælle er eneejer af sommerhuset beliggende [adresse4], [by2].

Klageren har været gift med sin ægtefælle gift siden den 6. juli 1999.

Både klageren og klagerens ægtefælle er ansat ved SKAT beliggende [adresse5], [by1].

Klageren anmodede den 11. januar 2017 SKAT om bindende svar vedrørende følgende spørgsmål:

”Er jeg berettiget til at fradrage Håndværkerfradrag for udført isoleringsarbejde i 2016 på sommerhus, ejet af min ægtefælle, som jeg ikke har fælles bopæl med?”

Klageren oplyste yderligere følgende i sin anmodning:

”I sommeren 2016 afholdt vi håndværkerudgifter til bl.a. efterisolering af loftet på vores sommerhus. Samlet pris for nyt tag og efterisolering var 200.730,79 kr. inkl. moms, jf. faktura af 22/8-2016, heraf udgør arbejdsløn vedr. efterisolering 20.000 kr. eksl. moms. Min ægtefælle og jeg betalte hver halvdelen af de 200.730,79 kr.

Jeg har boet adskilt fra min ægtefælle siden efteråret 2014. Min ægtefælle og vores datter, der nu er 24 år bor i vores parcelhus, mens jeg bor i en mindre ét-værelses lejlighed. Baggrunden for adskilte bopæle skyldes hovedsageligt forskellige holdninger gennem årene omkring håndteringen af vores datters psykiske problemer. Vi er fortsat sammen i weekenderne og i ferieperioderne. Vi er fortsat gift og er hverken separeret eller skilt.

Vi har fortsat fælles økonomi. Vi betaler det samme hver især som før til vores fælles budgetkonto, jeg fortsat lidt mere end min ægtefælle, grundet min indkomst er lidt større.

Budgetkontoen dækker som hidtil de løbende udgifter til ydelser på kreditforeningslånet, ejendomsskat parcelhuset, vand- spildevand- og renovationsudgift parcelhuset, varme parcelhuset, strøm parcelhuset, antenneforening parcelhuset, grundejerforening parcelhuset, gruppelivsforsikring, helbredsforsikring, sygeforsikring danmark, ejendomsskat sommerhuset, strøm sommerhuset, vand- spildevand og renovationsudgift sommerhuset, skorstensfejer sommerhuset, insektforbyggende behandling sommerhuset, ejerlaug sommerhuset, vægtafgift bilen, fagforeningskontingent min ægtefælle, pasning og grandækning af gravsted vores afdøde søn, mobilabonnementer min ægtefælle og mig, internet parcelhuset, internet sommerhuset, brændstof til bilen, tv-licens parcelhuset (og fra efteråret 2014 også lejligheden), bilservice, vinduespolering parcelhuset, medlemskab Hjerteforeningen og Kræftens bekæmpelse, personaleforeningskontigent min ægtefælle og mig.

Jeg betaler fortsat fagforenings-/A-kasse-kontingent for mig samt alle vores forsikringer (herunder hus-/fritidshusforsikringer, indboforsikringer, bilforsikring, ulykkesforsikringer) direkte af min nettoløn over lønsedlen, som jeg også gjorde før.

Vores respektive lønkonti, efter den månedlige overførsel til fælles budgetkonto, anvendes fortrinsvis til dagligvare-indkøb, ved indkøb i weekenderne/ferieperioderne til fælles anvendelse med betaling fra begges konti, mens der ved indkøb på ugens hverdage naturligt fortrinsvis fra min ægtefælles lønkonto betales dagligvare-indkøb til brug hos min ægtefælle og datter og på samme måde fra min lønkonto fortrinsvis til brug hos mig. Fra min lønkonto betales desuden husleje, strøm, varme, vand og internet i lejligheden.

Vores bil benytter vi fortsat begge efter behov.

Sommerhuset benytter vi fortsat begge i fællesskab, herunder f.eks. ved årlige familie-kom-sammen i sommerferien.

For en ordens skyld skal det oplyses, at ved min ægtefælles ansøgning i foråret 2015 om folkepension, markerede hun ikke sin status om reelt enlig. Min ægtefælle er stadig lønansat og modtager alene folkepensionens grundbeløb.

(...)

Jeg mener at mit stillede spørgsmål bør besvares med ”Ja”, da jeg finder at jeg er berettiget til min andel af Håndværkerfradrag for udført isoleringsarbejde i 2016 på sommerhuset, ejet af min ægtefælle, idet jeg mener at min ægtefælle og jeg fortsat har fælles husførelse og at der ikke er tale om faktisk samlivsophævelse og at vi derfor i skattemæssig forstand må anses for fortsat samlevende, selvom vi har forskellig bopælsadresse.

Af Lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1/9-2016 § 8 V, stk. 3, fremgår at en af betingelserne for, at der kan fradrages håndværkerfradrag for arbejde på ægtefælles fritidsbolig, er at ægtefællerne er samlevende på det tidspunkt, hvor det fradragsberettigede arbejde blev udført.

Af Den Juridiske Vejledning version 2.6 – 01.08.16 afsnit C.A.8.1 Overordnet om ægtefællebeskatning, fremgår bl.a. at samliv i skattemæssig henseende forudsætter at ægtefællerne har fælles husførelse, ligesom samlivet i skattemæssig forstand kun anses for at være ophævet, hvis ægtefællerne lever varigt adskilt uden fælles husførelse.

Jeg mener at den fælles husførelse, og dermed status som samlevende i skattemæssig forstand, må vurderes opretholdt trods forskellig bopælsadresser, henset til min og min ægtefælles uændrede betaling til de fælles faste udgifter som f.eks. kreditforeningsydelse, forsikringer, ejendomsskatter m.v.; den fælles budgetkonto; den sammenblandede økonomi; og den fælles disponering over og anvendelse af aktiverne, herunder bil og sommerhus.

Herudover bør også henses til det fortsatte jævnlige og regelmæssige familiære samvær i alle weekender og alle ferieperioder, der efter min opfattelse underbygger, at der ikke er tale om faktisk samlivsophævelse.

Samlet finder jeg ikke at der tale om faktisk samlivsophævelse, herunder tale om varig adskillelse uden fælles husførelse. Derfor finder jeg at min ægtefælle og jeg fortsat må anses for samlevende i skattemæssig forstand og at jeg dermed har mulighed for at fradrage Håndværkerfradrag for udført isoleringsarbejde i 2016 på sommerhuset, ejet af min ægtefælle.”

SKATs afgørelse

SKAT har svaret NEJ til om klageren er berettiget til at fradrage håndværkerfradrag for udført isoleringsarbejde i 2016 på sommerhus ejet af hans ægtefælle, som han ikke har fælles bopæl med.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”Ved lov nr. 134 af 16. februar 2016 er der for 2016 og 2017 indført en grøn BoligJobordning, der giver fradrag for lønudgifter til hjælp og grøn istandsættelse i hjemmet eller en fritidsbolig samt tilslutning til bredbånd.

Af ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2 fremgår, at arbejdet skal være udført vedrørende en helårsbolig eller en fritidsbolig:

At arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse, eller at arbejdet er udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige person er ejer og skattepligtig efter ejendomsværdiskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse

Ægtefællen til ejeren af en fritidsbolig kan ligeledes, under visse betingelser, fratrække lønudgifter til arbejde vedrørende fritidsboligen, hvilket fremgår af ligningslovens § 8 V, stk. 3:

For arbejde vedrørende en fritidsbolig finder stk. 1, 2 og 4-9 tilsvarende anvendelse for ægtefællen til ejeren af en fritidsbolig, jf. stk. 2, nr. 2, under forudsætning af at ægtefællerne var gift og samlevende på det tidspunkt, hvor det fradragsberettigede arbejde blev udført

Ægtefællen til ejeren af en fritidsbolig kan således få fradrag for arbejdet betinget af, at ægtefællerne var gift og samlevende på det tidspunkt hvor arbejdet blev udført. Om ægtefællerne kan anses for at være samlevende i skattemæssig henseende, afgøres ved en fortolkning af kildeskattelovens § 4, stk. 3-6. Af kildeskattelovens § 4, stk. 4 fremgår følgende:

Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted.

I den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.A.8.1 er beskrevet følgende vedrørende spørgsmålet om hvornår samlivet kan anses for ophørt:

Samlivet ophæves i skattemæssig forstand enten ved

a) separation eller skilsmisse

b) faktisk ophør af samlivet uden separation eller skilsmisse.

------

Ad b) Faktisk ophør af samlivet uden separation eller skilsmisse

Lever ægtefællerne faktisk adskilt, opstår spørgsmålet, om der i skattemæssig forstand er tale om faktisk samlivsophævelse. Dette beror på en konkret vurdering, men som udgangspunkt skal samlivet være ophævet som følge af en uoverensstemmelse mellem ægtefællerne. Som udgangspunkt anses samlivet derfor ikke for ophævet, hvis ægtefællerne lever adskilt som følge af deres erhverv, fordi adskillelsen ofte vil være af midlertidig karakter. Se. bl.a. TfS 1990.560 LR og TfS 1991.248.VLR. Det samme gælder, hvis den ene ægtefælle afsoner en længerevarende fængselsstraf. Se. TfS 1985.604.

I skattemæssigt forstand anses samlivet kun at være ophævet, hvis ægtefællerne lever varigt adskilt uden fælles husførelse. En midlertidig adskillelse er derfor ikke samlivsophævelse i skattemæssig forstand.

Af praksis på området kan henvises til:

TfS 1990.560 LR En skatteyder og hans hustru havde siden 1983 boet i Danmark, hvor han drev forretning som virksomhedskonsulent både i Danmark og Tyskland. På grund af udviklingen ville han flytte til [Tyskland] og bosætte sig der. Hustruen skulle blive boende i Danmark og videreføre virksomheden der. I weekender og ferier ville han opholde sig hos hustruen på den hidtidige bopæl i Danmark. Ligningsrådet fandt, at skatteyderen fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark, da han fortsat havde rådighed over boligen her, da flytningen ikke skyldtes samlivsophævelse, men forretningsmæssige hensyn, og den korte afstand muliggjorde jævnlige besøg.

TfS 1991.248.VLR En dansk kvinde var gift med en tysk statsborger. Ægteparret boede i Danmark, indtil han i 1978 fik stilling i Tyskland som lærer og flyttede tilbage til Tyskland. Hustruen blev boende med deres to børn i hendes ejendom i Danmark. I 1980 optog ægteparret lån i en tysk bank med ham som debitor og skatteyderen (hustruen) som kautionist. Lånet blev anvendt til forbedringer på skatteyderens ejendom. I 1985 udtalte landsretten, at samlivet mellem ægtefællerne ikke kunne anses for ophævet i 1982 og 1983 på grund af uoverensstemmelse. I 1987 statuerede Landsskatteretten, at skatteyderens ægtefælle var fuldt skattepligtig her til landet og efter den dagældende § 4 i kildeskatteloven var berettiget til fuldt fradrag for renterne af prioritetsgælden i skatteyderens ejendom. Landsretten fandt, at det ikke i den foreliggende sag var godtgjort af skatteyderen, at der forelå ophævelse af samlivet, der medførte ophævelse af sambeskatningen. Skatteyderen var derfor ikke for 1982 berettiget til fradrag for prioritetsrenterne vedrørende sin ejendom.

Konkret:

Du har i anmodningen oplyst, at der i sommeren 2016 er blevet lagt nyt tag og foretaget efterisolering af din ægtefælles sommerhus for i alt 200.730,79 kr. inkl. moms. Arbejdslønnen vedrørende efterisolering udgør 20.000 kr. ekskl. moms. Du og din ægtefælle har hver betalt halvdelen af den samlede udgift på 200.730,79 kr.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke opfylder betingelserne for at kunne fratrække din andel af arbejdslønnen vedrørende efterisolering af din ægtefælles sommerhus. Der er ved SKATs afgørelse lagt vægt på følgende forhold:

At du ikke kan anses for samlevende med din ægtefælle på tidspunktet for arbejdets udførelse, idet:

At du den 24. september 2014 er flyttet fra din ægtefælle.

At fraflytningen ikke er begrundet i arbejdsmæssige forhold, men derimod skyldes forskellige holdninger omkring håndteringen af jeres datters psykiske problemer.

At adskillelsen, som følge af ovenstående, ikke kan anses for midlertidig.

Jeres samliv anses derfor i skattemæssig forstand for ophævet med udgangen af 2014. Der kan henvises til kildeskattelovens § 4, stk. 4 og den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.A.8.1.

Det stillede spørgsmål besvares herefter med ”NEJ”.

Du bedes endvidere være opmærksom på, at I selv skal give SKAT besked på, at I er flyttet fra hinanden på telefon 72 22 28 28.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKAT skal besvare spørgsmålet med et JA, således at han er berettiget til håndværkerfradrag for udført isoleringsarbejde i 2016 på sommerhus ejet af hans ægtefælle, som han ikke har fælles bopæl med.

Klageren har blandt andet anført følgende:

”Jeg henviser venligst til det i Bindende svar af 20. februar 2017 beskrevne under afsnittet ”Din opfattelse og begrundelse herfor”. Derudover har jeg med baggrund i SKATs begrundelse for det Bindende svar, jf. det i Bindende svar af 20. februar 2017 beskrevne under afsnittende ”SKATs begrundelse for svaret” og ”Konkret”, følgende supplerende bemærkninger:

Generelt om SKATs begrundelse

I Den Juridiske Vejledning version 2.6 – 01.08.16 afsnit C.A.8.1 anføres, at samlivet i skattemæssig forstand kun anses for at være ophævet, hvis ægtefællerne lever varigt adskilt uden fælles husførelse. Jeg mener, at dette skal forstås således at samlivet kun anses for at være ophævet i skattemæssig henseende, hvis begge led af ”lever varigt adskilt uden fælles husførelse” er opfyldt. Det er derfor ikke nok at alene ”lever varigt adskilt” er opfyldt men også andet led ”uden fælles husførelse” skal være opfyldt.

Umiddelbart må jeg læse SKATs begrundelse og afgørelse således, at der kun er taget stilling til ”lever varigt adskilt” og at man har undladt at begrunde om der er eller ikke er opretholdt fælles husførelse.

Alene af denne grund, mener jeg at SKATs afgørelse er mangelfuld i sin begrundelse og at afgørelsen er forkert.

Jeg vil uddybe min begrundelse for (1) at jeg ikke finder at betingelsens første led ”lever varigt adskilt” kan anses opfyldt og (2) at jeg heller ikke finder ikke finder betingelsens andet led ”uden fælles husførelse” for opfyldt:

Ad (1) første led ”lever varigt adskilt”

På baggrund af min ændring af folkeregister adresse og af fraflytningen skyldes forskellige holdninger omkring håndteringen af vores datters psykiske problemer, konkluderer SKAT, at adskillelsen ikke kan anses for midlertidig. Dermed må SKAT således vurdere at adskillelsen er varig.

Jeg vil påstå at såvel de subjektive forhold og de objektive konstaterbare forhold, må sætte spørgsmålstegn ved om bruddet med min ægtefælle er endelig og derved også spørgsmålstegn ved at adskillelsen kan anses for varig, i en sådan grad at jeg ikke mener at betingelsen er opfyldt. Jeg skal her særligt fremføre:

Subjektive forhold

Jeg har boet adskilt fra min ægtefælle siden efteråret 2014. Min ægtefælle og vores datter, der nu er 24 år bor i vores parcelhus, men jeg bor i en mindre ét-værelses lejlighed. Baggrunden for adskilte bopæle skyldes hovedsagligt forskellige holdninger gennem årene omkring håndteringen af vores datters psykiske problemer, der overordnet består i overbliksbesvær og angst.

Min datters psykiske og fysiske reaktioner kombineret med min ægtefælles og mine forskellige holdninger til håndteringen heraf har gennem årene slidt på alle.

For mit vedkommende også fysisk, f.eks. grundet manglende nattesøvn, i en sådan grad, at jeg i efteråret 2014 så mig nødsaget til at flytte i en ét-værelses lejlighed.

Hverken jeg eller min ægtefælle har ansøgt om separation eller skilsmisse i forbindelse med min flytning i efteråret 2014. Vi er fortsat sammen i weekenderne og i ferieperioderne. Mit forhold il såvel min ægtefælle som min datter og forholdet mellem min ægtefælle og min datter, er siden min flytning i efteråret 2014 blevet forbedret og uoverensstemmelserne i familien er aftaget.

De subjektive forhold, herunder baggrunden for min fraflytning, giver efter min opfattelse anledning til at sætte spørgsmålstegn ved om adskillelsen fra min ægtefælle kan anses for varig.

Objektive konstaterbare forhold:

Efter min opfattelse understreger en lang række objektive forhold, at min fraflytning i efteråret 2014 ikke kan tages som et endeligt brud med min ægtefælle og dermed kan adskillelsen ikke anses som overvejende sandsynligt varigt. Jeg vil fremhæve følgende forhold:

Den fortsatte fælles hudførelse, jf. nedenfor

Havde jeg opfattet bruddet som endeligt, ville det være naturligt at adskille økonomien.

At jeg i 2016 betalte over 100.000 kr., svarende til halvdelen af i alt 200.730 kr., at udgiften til nyt tag og efterisolering på vores sommerhus, ejet af min ægtefælle.
Dette forhold finder jeg sammenlignelig med den af SKAT refererede Vestre Landsrets Dom, TfS 1991.248.VLR, hvor den fraflyttede ægtefælle (med den tilbageblevne ægtefælle som kautionist) optog lån, der blev anvendt til forbedringer på den tilbageblevne ægtefælles ejendom. Landsretten fandt i nærværende sag, at det ikke var godtgjort at der forelå ophævelse af samlivet og dermed sambeskatningen.

At jeg ved fraflytningen lejede – og forsat lejer – en lille ét-værelses lejlighed.

Havde jeg opfattet bruddet som endeligt, ville det være naturligt at have søgt en varig bopæl, hvilket henset såvel til mit lønniveau som til bl.a. prisniveauet i Nordjylland, ville have været en større lejlighed eller et parcelhus.

Valg af lejlighed, afstand til ægtefælles bopæl.

SKAT anfører at der if. Google Maps er under én km mellem min og min ægtefælles bopæl. Reelt er der kun ca. 400 meter, svarende til maks. 5 minutters gang. Google Maps kender ikke stien fra [adresse2] ned til den offentlige gangsti.

Havde jeg opfattet bruddet som endeligt, ville det være naturligt at vælge en bopæl på god afstand af min ægtefælle. Normalt ville man undgå at mødes i samme nabolag, hvis der var tale om et endeligt brud.

Ikke indgået nyt forhold.

SKAT anfører at der ikke har været andre personer tilmeldt på [adresse2], mens jeg har boet der.

Havde jeg opfattet bruddet som endeligt, ville det være naturligt evt. at have indgået et nyt forhold, herunder flyttet sammen med pågældende. Det er ikke tilfældet.

At min ægtefælle og jeg deler benyttelse af vores fælles bil.

Havde jeg opfattet bruddet som endeligt, ville det være naturligt at købe egen bil, hvilket der også ville være råd til, henset til mit lønniveau og til at vi i så fald ikke ville have haft fælles økonomi.

At min ægtefælle og jeg deler benyttelse, også samtidig, af vores sommerhus.

Havde jeg opfattet bruddet som endeligt, ville det være naturligt at råderetten over sommerhuset alene tilgik en af parterne.

I øvrigt henvises til min begrundelse som refereret i Bindende svar af 20. februar 2017 beskrevne under afsnittet ”Din opfattelse og begrundelse herfor”, hvor særligt skal fremhæves det fortsatte jævnlige og regelmæssige familiære samvær i alle weekender og alle ferieperioder, der efter min opfattelse bekræfter, at der ikke er tale om varig adskillelse og dermed at der ikke er tale om faktisk samlivsophævelse.

Lige som de subjektive forhold, sætter også de objektive konstaterbare forhold efter min opfattelse ud fra ovennævnte store spørgsmålstegn ved om bruddet med min ægtefælle er endelig og derved også spørgsmålstegn ved om adskillesen kan anses for varig, i en sådan grad at jeg ikke mener betingelsen er opfyldt.

Der er derfor ikke tale om et endeligt brud mellem min ægtefælle og jeg og derfor kan det ikke konkluderes at adskillelsen som overvejende sandsynligt kan anses som varig. Dermed finder jeg første led ”lever varigt adskilt” i betingelsen ”lever varigt adskilt uden fælles husførelse” som værende ikke opfyldt.

Ad (2) andet led ”uden fælles husførelse”

Jeg vil påstand at betingelsens andet led ”uden fælles husførelse” heller ikke er opfyldt, da der reelt er tale om fortsat fælles husførelse. Jeg skal her særligt fremføre:

Der er ikke i Den Juridiske Vejledning version 2.6 – 01.08.16 afsnit C.A.8.1 ”Overordnet om ægtefællebeskatning” foretaget en dybere udredning af hvornår der foreligger ”fælles husførelse”.

Samtidig er der ikke anført, at kriterierne for definitionen af ”fælles husførelse” i skattemæssig henseende er anderledes end den hvad der i anden myndighedssammenhæng anvendes ved vurderingen heraf.

Derfor finder jeg det relevant at skele til Ankestyrelsens mere uddybende behandling af områder ”fælles husførelse”, der hos Ankestyrelsen anvendes i forbindelse med vurdering af om en person af enlig eller ikke, f.eks. ved afgørelse af folkepensionens størrelse for pågældende.

Af Ankestyrelsens hjemmeside https:// ast.dk/social/ydelser-til-enlige/hvornar-er-man-enlig behandles begrebet ”Hvornår er man enlig” og her anføres bl.a.:

”Har parterne fælles husførelse?

Når det skal vurderes om parterne har fælles husførelse, skal der lægges vægt på, om ydelsesmodtageren opnår fordele ved at have et forhold til en anden person. Fordelene kan være økonomiske, i forbindelse med betaling af faste udgifter og udgifter til dagligt forbrug, eller ikke-økonomiske, i form af praktisk hjælp i hverdagen med opgaver såsom at hente, bringe og passe børn, at gøre indkøb, at lave mad og gøre rent m.v.

Det er afgørende for vurderingen, om fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer har. Der vil i så fald være tale om økonomiske eller ikke-økonomiske bidrag til den fælles husførelse.

Økonomiske fordele

Når to personer deles om at betale faste udgifter og udgifter til dagligt forbrug, er det åbenbart, at de opnår økonomiske fordele ved at være to om at betale udgifterne.

Faste udgifter er bl.a. udgifter til bolig, el, gas, vand, varme, forsikring, licens, telefon, internet og bil. Udgifter til dagligt forbrug er bl.a. udgifter til mad og andre daglig- eller husholdningsvarer, transport og benzin. Man vil også kunne nå frem til, at en person opnår fordele, hvis han/hun modtager beløb til at betale egne eller fælles udgifter, eller hvis personen ejer aktiver med en anden, som de begge betaler til.

...

Ikke-økonomiske fordele

Når to personer deles om det praktiske arbejde i hjemmet, er det åbenbart, at der samlet set vil være mindre arbejde for den enkelte. Praktisk arbejde kan være opgaver såsom:

at hente, bringe og passe børn

indkøb

at lave mad

vaske tøj

gøre rent

ordne have m.v.

...

Stor vægt på sammenblandet økonomi

Oplysninger om sammenblandet økonomi tillægges i praksis meget stor vægt. Det skyldes bl.a., at økonomiske forhold er dokumenterbare, og en myndighed kan derfor have stor tillid til bevisernes troværdighed.

Bankudskrifter, låne/gældsbeviser, kontrakter om fælles ejerskab af aktiver mm. Vil typisk være bevis for sammenblandet økonomi.

Økonomisk dokumentation, for at to personer frivilligt har valgt at stifte eller opretholde økonomiske mellemværender, vil derfor kunne tillægges stor vægt ved vurderingen af, om to parter har fælles husførelse.”

Det er min opfattelse, at situationen for min ægtefælle og jeg opfylder disse kriterier for ”fælles husførelse” idet:

Økonomiske fordele:

Min og min ægtefælles uændrede betaling til de fælles faste udgifter som f.eks. kreditforeningsydelse, forsikringer, ejendomsskatter m.v.;

Den fortsat fælles budgetkonto;

Den fortsat sammenblandede økonomi;

Den fælles disponering over og anvendelse af aktiverne, herunder bil og sommerhus.

At vi delte udgiften på i alt 200.730 kr. i 2016 til nyt tag og efterisolering på vores sommerhus, ejet af min ægtefælle, hvor jeg således betalte over 100.000 kr. Dette forhold finder jeg sammenlignelig med den af SKAT refererede Vestre Landsrets Dom, TfS 1991.248.VLR, hvor den fraflyttede ægtefælle (med den tilbageblevne ægtefælle som kautionist) optog lån, der blev anvendt til forbedringer på den tilbageblevne ægtefælles ejendom. Landsretten fandt i nærværende sag, at der ikke var godtgjort, at der forelå ophævelse af samlivet og dermed sambeskatningen.

Ikke økonomiske fordele:

Jeg deltager fortsat i stort omfang med at yde hjælp til det praktiske arbejde i hjemme, jf. at jeg fortsat med min ægtefælle og min datter har familiær samvær i f.eks. alle weekender, herunder deltagele i f.eks. indkøb, madlavning, havearbejde, praktisk støtte og hjælp til både vores datter og min ægtefælle i forbindelse med vores datters deltagelse i den lokale rideklub osv.

Stor vægt på sammenblandet økonomi:

I min ægtefælles og min situation har vi frivilligt opretholdt de økonomiske mellemværende, jf. hvor vores uændrede betaling til de fælles faste udgifter som f.eks. kreditforeningsydelse, forsikringer, ejendomsskatter, brændstof til bilen osv.

Videre har vi frivilligt valgt begge hver især, at indskyde over 100.000 kr. til nyt tag og efterisolering på vores sommerhus, ejet af min ægtefælle, som vi fortsat benytter i fællesskab.

Netop disse forhold bør tillægges stor vægt ved vurderingen af, om min ægtefælle og jeg har fælles husførelse, jf. Ankestyrelsens praksis beskrevet ovenfor.

I øvrigt henvises til min begrundelse som refereret i Bindende svar af 20. februar 2017 beskrevne under afsnittet ”Din opfattelse og begrundelse herfor” – en begrundelse som SKAT har undladt at forholde sig til – hvor jeg særligt skal fremhæve den fortsat fælles husførelse, henset til

Min og min ægtefælles uændrede betaling til de fælles faste udgifter som f.eks. kreditforeningsydelse, forsikringer, ejendomsskatter, brændstof til bilen osv.

Den fælles budgetkonto, der som hidtil dækker de løbende udgifter til ydelser på kreditforeningslånet, ejendomsskat parcelhuset, vand- spildevand- og renovationsudgift parcelhuset, varme parcelhuset, strøm parcelhuset, antenneforening parcelhuset, grundejerforening parcelhuset, gruppelivsforsikring, helbredsforsikring, sygeforsikring danmark, ejendomsskat sommerhuset, strøm sommerhuset, vand- spildevand og renovationsudgift sommerhuset, skortstensfejer sommerhuset, insektforbyggende behandling sommerhuset, ejerlaug sommerhuset, vægtafgift bilen, fagforeningskontingent min ægtefælle, pasning og grandækning af gravsted vores afdøde søn, mobilabonnementer min ægtefælle og mig, internet parcelhuset, internet sommerhuset, brændstof til bilen, tv-licens parcelhuset (og fra efteråret 2014 også lejligheden), bilservice, vinduespolering, parcelhuset, medlemskab Hjerteforeningen og Kræftens bekæmpelse, personaleforeningskontigent min ægtefælle og mig.

Den sammenblandende økonomi;

Den fælles disponering over, anvendelse af og betaling til aktiverne, herunder bil og sommerhus.

Fælles husførelse må ud fra ovennævnte vurderes som opretholdt trods forskellige bopælsadresser.

Det bemærkes at jeg gerne, til brug for Skatteankestyrelsens behandling af sagen, fremsender dokumentation for den del af min ægtefælle og jeg hver valgte frivilligt foretagne indskud af de over 100.000 kr. til nyt tag og efterisolering på vores sommerhus, ejet af min ægtefælle.

Ligeledes fremsender jeg gerne f.eks. kontoudskrifter fra vores fælles budgetkonto for f.eks. årene 2015, 2016 og 2017 til dato, hvis dette ønskes til dokumentation af f.eks. de af mig oplyste specificerede fortsat uændrede fælles husførelses-udgifter som nævnt i Bindende svar af 20. februar 2017 beskrevne under afsnittet ”Faktiske forhold.”

Konklusion:

Samlet finder jeg at min ægtefælles om mit samliv ikke er ophævet, heller ikke i skattemæssig henseende, da hverken den krævede betingelse ”lever varigt adskilt” eller den anden krævede betingelse ”uden fælles husførelse” er opfyldt. Dermed finder jeg, at der ikke er tale om faktisk samlivsophævelse og at vi derfor i skattemæssig forstand må anses for fortsat samlevende, hvorfor jeg er berettiget til at fradrage Håndværkerfradrag for udført isoleringsarbejde i 2016 på sommerhus, ejet af min ægtefælle. Jeg finder således at SKATs svar ”Nej” skal ændres til ”Ja”.”

Landsskatterettens afgørelse

Ved lov nr. 134 af 16. februar 2016 blev der indført en grøn BoligJobordning for 2016 og 2017 for skattefradrag for lønudgifter til serviceydelser, grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd i hjemmet eller i en fritidsbolig. Det fremgår af lovens bilag 1, at ydelser til isolering af tag er omfattet af ordningen. Arbejdet er udført på klagerens ægtefælles sommerhus i 2016.

Af ligningslovens § 8V fremgår:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser, grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. stk. 2-9 og bilag 1.

Stk. 2. Fradraget er betinget af,

at den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år,

at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse, eller at arbejdet er udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige person er ejer og skattepligtig efter ejendomsværdiskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse,

at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, eller ved arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde tillige af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig til Danmark,

at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet, og

at arbejdet er udført i perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017.

Stk. 3. For arbejde vedrørende en fritidsbolig finder stk. 1, 2 og 4-9 tilsvarende anvendelse for ægtefællen til ejeren af en fritidsbolig, jf. stk. 2, nr. 2, under forudsætning af at ægtefællerne var gift og samlevende på det tidspunkt, hvor det fradragsberettigede arbejde blev udført.

(...)”

Klageren og hans ægtefælle har boet adskilt siden den 24. september 2014. Det fremgår af kildeskattelovens § 4, stk. 4, at ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen, af det det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted.

Det fremgår af retspraksis, at ægtefæller, hvor samlivet er ophævet, i visse situationer kan anses for samlevende i skattemæssig henseende. Således blev et ægtepar anset for samlevende i skattemæssig henseende, hvor adskillelsen var begrundet i arbejdsmæssige forhold, jf. TfS 1991.248.VLR. Adskillelse begrundet i at den ene ægtefælle afsoner en længerevarende fængselsstraf medførte ligeledes, at ægtefællerne fortsat blev anset for samlevende i skattemæssig henseende, jf. TfS 1985.604. Ægtefæller kan ligeledes anses for samlevende i skattemæssig henseende efter en konkret vurdering, hvis der er tale om en midlertidig adskillelse på grund af uoverensstemmelser.

Samlivet anses herefter kun for ophævet, hvis ægtefællerne lever varigt adskilt uden fælles husførelse. I skattemæssig forstand er en midlertidig adskillelse således ikke samlivsophævelse.

Efter en konkret vurdering anses klageren for samlevende med sin ægtefælle i skattemæssig henseende i relation til kildeskattelovens § 4, da de ikke lever varigt uden fælles husførelse. Her er lagt vægt på, at klageren har opretholdt fælles husførelse med sin ægtefælle, at de tilbringer weekender og ferier m.v. sammen og at de deler benyttelse af fælles bil og ægtefællens sommerhus.

Klageren anses herefter for at opfylde betingelserne for servicefradrag for hans andel af arbejdsudgifterne i forbindelse med udført isoleringsarbejde i 2016 på ægtefællens sommerhus, jf. ligningslovens § 8V, stk. 3.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Spørgsmålet besvares med ”Ja”.