Kendelse af 12-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 06-05-2021

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2014 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR nr. [...1], med branchekode 812100 Almindelig rengøring i bygninger. (indsæt oplysning om navn og aktivitet på klagerens virksomhed) Det fremgår af SKATs oplysninger, at virksomheden blev registreret som genstartet den 15. januar 2008, og af CVR.dk fremgår det, at den er ophørt den 31. december 2016.

Det fremgår af kontrakt af den 6. august 2013 indgået mellem [virksomhed1] og [region1], at virksomheden skal varetage mindre rengøringsopgaver på [hospital]. Det fremgår af fakturaer udstedt af [hospital], at klageren også varetog rengøringsopgaver i 2014.

Det fremgår endvidere af oplysninger i sagen, at klageren i en periode på 30 dage havde erhvervsmæssig kørsel til [virksomhed2].

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog fra [finans1] konstateret indsætninger på klagerens bankkonto, som efter SKATs opfattelse ikke kunne afstemmes med klagerens selvangivelse og bilagsmateriale. De konkrete indsætninger udgjorde 490.331,40 kr. Det fremgår af SKATs oplysninger, at klageren har selvangivet en omsætning på 355.856 kr. i indkomståret 2014.

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klageren har oplyst over for SKAT, at indsætningen den 30. september 2014 på 11.500 kr. er tilbagebetaling for en vens flybillet, og at disse blev hævet igen den 30. september 2014 med 6.093 kr. og den 1. oktober med 5.776 kr. til den danske rejsegruppe, men at resten af beløbet kan accepteres.

SKAT har efter klagerens bemærkninger fratrukket beløbet på 11.500 kr. samt et beløb på 5.181 kr. fra Fligthfinder.dk, hvorefter SKATs opgørelse af klagerens indtægter i indkomståret 2014 bliver 476.986,60 kr.

Klageren har overfor SKAT fremlagt dokumentation i form af kontrakt vedr. ekstern rengøring med [hospital] af den 6. august 2013 samt fakturaer til [hospital] for perioden maj-november 2014.

SKAT har i alt forhøjet klagerens omsætning med 121.130 kr.

Klageren har overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at fire af de af SKAT opgjorte indsætninger er faktureret i indkomståret 2013, og at de derfor skal medtages i omsætningen for indkomståret 2013 i stedet for indkomståret 2014. Det drejer sig om følgende indsætninger:

Ifølge SKATs oplysninger har klageren selvangivet driftsudgifter på samlet 87.075 kr., hvoraf vareforbrug udgør 27.859 kr. og salgsfremmende udgifter udgør 59.216 kr.

Klageren har til SKAT indsendt dokumentation i form af kvitteringer m.v. for udgifter til autodrift, herunder til diesel, reparation af bil m.v., samt for yderligere udgifter til virksomhedens drift, f.eks. køb af rengøringsmidler, leje af maskiner og vedligehold af hjemmeside. Klageren har i forbindelse med bemærkningerne til SKATs forslag indsendt en opgørelse af driftsresultatet for 2014.

SKAT har i forbindelse med gennemgang af klagerens udgiftsbilag opgjort klagerens driftsudgifter. SKAT har opgjort udgifterne i hhv. udgifter til autodrift og øvrige driftsudgifter og godkendt følgende:

Udgifter til autodrift

Øvrige driftsudgifter

Klageren ejede i indkomståret 2014 en personbil med nummerpladen [reg.nr.1], som ifølge SKATs oplysninger er en hvidpladebil og derfor må bruges til privat personkørsel. Det fremgår af oplysninger i sagen, at klageren arbejdede på hospitalets forskellige afdelinger og ikke kun på den adresse, som fremgik af de indsendte fakturaer.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at klageren havde 7 km mellem sin bopæl og [hospital].

Klageren har ikke til SKAT indsendt et kørselsregnskab eller fakturaer til kunder med oplysninger om adresse og tidsrum som dokumentation for fordelingen af privat og erhvervsmæssig kørsel. SKAT har skønsmæssigt ansat privat andel af kørsel til 75 % og har på den baggrund godkendt følgende udgift til autodrift i virksomheden:

SKAT har godkendt et samlet fradrag for driftsudgifter på 29.108 kr., hvorfor SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 57.967 kr. vedrørende dette forhold.

SKAT har den 21. november 2016 fremsendt forslag til afgørelse, og den 2. januar 2017 udsendte SKAT afgørelse i sagen.

I forbindelse med klagesagens behandling i Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt følgende materiale:

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at de fire indsætninger er faktureret i 2013. Der er ej heller fremlagt et kørselsregnskab eller yderligere dokumentation for fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.

Efter at være blevet hørt i klagesagen har SKAT foreslået, at der gives et yderligere fradrag for autodrift og øvrige driftsudgifter på baggrund af den nye dokumentation, som klageren har fremlagt.

(indsæt relevante oplysninger fra SKATs afgørelse/sagasfremstillinge om relevant bilagsmateriale/oplysninger, SKAT har fremskaffet)

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens omsætning med 121.130 kr. og nedsat virksomhedens driftsudgifter med 57.967 kr. til 29.108 kr., hvorfor SKAT samlet set har forhøjet overskud af virksomhed med 179.097 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1. Omsætning/salgsmoms

(...)

På grundlag af de indsendte bemærkninger kan indtægter ved rengøring opgøres således:

121.130 kr. som er indsat på din bankkonto er ikke selvangivet.

27.030 kr. som er indsat på din bankkonto er ikke angivet som salgsmoms.

SKAT har forhøjet din indkomst med 121.130 kr. og din salgsmoms med 27.030 kr.

2. Driftsudgifter/købsmoms

(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

Der foreligger ikke dokumentation for samtlige fratrukne udgifter.

Fradragsberettigede driftsudgifter kan som udgangspunkt fratrækkes i den skattepligtige indkomst, når der er indtrådt en endelig ret til at afholde udgiften, og udgiftens størrelse kan opgøres. Det er som udgangspunkt ikke en betingelse, at beløbet er betalt eller er forfaldent til betaling.

Der kan kun godkendes fradrag for udgifter i virksomheden, når der foreligger købsfaktura.

Alle udgifter skal dokumenteres med et grundbilag i form af en original faktura/regning, hvoraf der fremgår oplysninger om varens/ydelsens art, mængde og pris, jf. bogføringslovens § 5 og § 9.

Kontoudtog er ikke tilstrækkelig dokumentation for, hvilken udgift du har afholdt. Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1a og momslovens § 37 og § 52 og momsbekendtgørelsen § 82.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at du fremlægger dokumentation for, at en udgift er afholdt f.eks. i form af en bankudskrift. Du skal dokumentere, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke f.eks. en privat udgift. Du skal dokumentere at betingelserne for fradrag er opfyldt, herunder at udgiften henhører til det pågældende indkomstår.

Der kan godkendes fradrag for udgifter der er dokumenteret ved en faktura og henhører til indkomståret 2014.

På grundlag af de indsendte fakturaer kan SKAT godkende fradrag for driftsudgifter med:

SKAT foreslår at forhøje din indkomst med 62.531 kr. og nedsætte din købsmoms med 5.931 kr.

Da der ikke foreligger kørselsregnskab, herunder fakturaer til kunder som dokumentation for erhvervsmæssig kørsel, kan der ikke godkende fradrag for udgifter til bilens drift.

Kørsel mellem din bopæl og [hospital] anses for privat kørsel, da du ifølge de foreliggende fakturaer har haft kørsel hertil mere end 60 dage. Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder er erhvervsmæssig kørsel. Kørsel efter de 60 arbejdsdage er privat kørsel og kan fratrækkes efter reglerne i ligningslovens § 9 C. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. dag, der overstiger 24 kilometer. Da du har 7 kilometer mellem din bopæl og [by1] hospital svarende til 14 kilometer pr. dag, kan du ikke få fradrag for privat kørsel.

SKATs afgørelse

Der er indsendt årsregnskab, hvor autodrift er fratrukket således:

Der er ikke indsendt yderligere dokumentation for de afholdte udgifter i form af fakturaer eller kørselsregnskab som dokumentation for fordelingen af privat og erhvervsmæssig kørsel.

SKAT har ved forslag af 21. november 2016 godkendt 0 kr. i autodrift.

Det er pr. mail d. 8. december 2016 oplyst til SKAT, at der har været kørsel til [by2] 30 dage i 2014 samt nødvendig kørsel efter udstyr og rengøringsmaterialer.

På grundlag af de foreliggende oplysninger kan fradrag for erhvervsmæssig kørsel godkendes således:

Der er ikke godkendt autodrift som selvangivet af følgende grunde:

Samtlige fratrukne udgifter er ikke dokumenteret i form af fakturaer. Der kan kun godkendes fradrag for udgifter i virksomheden, som er dokumenteret i form af en købsfaktura. Der foreligger dokumentation for ovennævnte udgifter, som er lagt til grund ved beregningen.

Der foreligger ikke et kørselsregnskab som dokumentation for fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. På det foreliggende grundlag kan privat andel ikke godkendes med 25 %.

På grundlag af de foreliggende oplysninger er erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9 B begrænset. SKAT har beregnet at kørsel til [virksomhed2] i 2014 udgør 66 km x 2 x 30 dage = 3.960 km.

Du oplyser, at du har arbejdet på hospitalets forskellige afdelinger og ikke kun det sted hvortil faktura sendes. Det formodes at alle afdelinger har samme adresse og er for den samme virksomhed, hvorfor arbejdspladsen skal behandles under et og ikke som særskilte arbejdspladser.

Kørsel mellem bopæl og arbejde er privat kørsel. Hvorimod kørsel mellem bopælen og en midlertidig arbejdsplads derimod er erhvervsmæssig kørsel.

I skattemæssig forstand defineres en midlertidig arbejdsplads som en arbejdsplads, hvor der højst køres til samme sted 60 dage inden for de foregående 12 måneder jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a.

Overstiger antallet af arbejdsdage på samme sted 60 dage, anses arbejdspladsen for fast og befordring dermed for privat. Kørsel kan godkendes efter ligningslovens § 9 C, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Da du har haft arbejdet for [hospital] samme sted i mere end 60 dage i indkomståret 2013, og da du fortsætter arbejdet i 2014 fastholdes det, at der ikke kan godkendes erhvervsmæssig befordring for kørsel mellem bopæl og [by1] hospital, idet du inden for de foregående 12 måneder har haft arbejdet mere end 60 dage samme sted. Desuden foreligger der ikke dokumentation herfor i form af kørselsregnskab, som kan sandsynliggøre dit kørselsmønster.

At der er medbragt rengøringsmaskiner, som skal benyttes på arbejdspladsen indebærer ikke, at kørslen er erhvervsmæssig og omfattet af ligningslovens § 9 B.

Privat andel er på grund af begrænset erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9 B og manglende kørselsregnskab ansat til 75 %.

SKAT har forhøjet din indkomst med 57.967 kr. (62.531 kr. – 4.564 kr.) og nedsat din købsmoms med 5.931 kr.

(...)”

Skattestyrelsen er i høringssvaret til Skatteankestyrelsen den 19. april 2017 kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vedr. omsætning

Hvis der i det opgjorte beløb på 612.914,25 kr. er medtaget omsætning på 29.377 kr. som vedrører indkomståret 2013 skal forhøjelsen på omsætningen jf. punkt 1 i SKATs afgørelse for indkomståret 2014 nedsættes med 23.502 kr. og salgsmoms med 5.875 kr.

Der ses dog ikke at være indsendt dokumentation for, at indtægterne på 29.377 kr. vedrører fakturaer udskrevet i indkomståret 2013. Der bør forelægge dokumentation, før forholdet kan godkendes.

Vedr. driftsudgifter/købsmoms

Følgende udgifter til rengøringsartikler mm., hvor bilagsmaterialet ikke tidligere har været indsendt og hvor der nu foreligger fakturaer, kan efter SKATs opfattelse godkendes, da der ikke tidligere er godkendt fradrag herfor:

Der kan skattemæssigt godkendes yderligere fradrag for driftsudgifter med 20.608 kr. og yderligere købsmoms med 4.562 kr.

Autodrift

Følgende udgifter til autodrift, hvor bilagsmaterialet ikke tidligere har været indsendt og hvor der nu foreligger fakturaer, kan efter SKATs opfattelse godkendes, da der ikke tidligere er godkendt fradrag herfor:

Der kan skattemæssigt godkendes yderligere fradrag for autodrift med 3.025 kr.

Øvrige indsendte bilag, som vedrører 2. halvår 2014, er der godkendt fradrag for tidligere.

Vedr. kørselsfradrag

Selv om der er kørsel til flere afdelinger på [hospital] som ligger på forskellige adresser, så anses arbejdspladsen for fast og befordring dermed for privat når antallet af arbejdsdage på samme adresse overstiger 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder.

Der foreligger ikke dokumentation i form af kørselsregnskab eller andet der kan sandsynliggøre kørselsmønstret. Der er en sandsynlighed for, at der i indkomståret 2014 har været kørsel mere end 60 dage på de forskellige afdelinger, da andet ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort. SKAT mener derfor ikke, at der på det foreliggende grundlag kan godkendes fradrag som erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9 B for kørsel til [hospital].

(...)”

Skattestyrelsen er den 9. oktober 2020 kommet med bemærkninger til sagen:

”(...)

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 25. september 2020 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten. Sagen er sammenholdt med sagen vedrørende virksomhedens momstilsvar, jeres j.nr. 17-0701195.

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens i, at klagers forhøjelse af overskud ved drift af virksomhed, nedsættes med fremlagte dokumentation for yderligere driftsudgifter, samt yderligere udgifter i forbindelse med autodrift. Det bemærkes, at vi forhøjer udgifterne til autodrift med yderligere 1.352 kr. jf. nedenstående begrundelse.

Klager drev i indkomståret 2014 enkelmandsvirksomheden [virksomhed1].

I forbindelse med gennemgang af klagerens kontoudtog er der konstateret indsætninger på klagers bankkonto, som ikke har kunne afstemmes med bilagsmaterialet og det selvangivne resultat af virksomheden.

Klageren har indsendt fakturaer for indkøb af rengøringsmidler m.v. samt fakturaer udstedt af [by1] sygehus. Der er ikke indleveret et fyldestgørende regnskab med underliggende bogføringsmateriale for indkomståret 2014.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelses-tidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens overskud er foretaget på baggrund af konstateret indsætninger på klagers konto i indkomståret 2014.

Klageren har gjort gældende, at fire indsætninger på i alt 23.501,60 kr. er faktureret i 2013 og dermed skal henføres til indkomståret 2013. Det er ikke fremlagt dokumentation for dette, hvorfor forholdet ikke godkendes.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen, har klager fremlagt yderligere dokumentation for driftsudgifter til rengøringsartikler m.m. Efter en gennemgang af de fremlagte fakturaer er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at klager godkendes yderligere fradrag for driftsudgifter på 20.607 kr. ekskl. moms.

Klageren har ikke fremlagt et fyldestgørende kørselsregnskab for indkomståret 2014, hvorfor SKAT med rette har foretaget fordeling af den erhvervsmæssige og private andel af kørslen.

Der er ved den skønsmæssige fordeling taget udgangspunkt i, at klageren har haft begrænset erhvervsmæssig kørsel, samt at klageren kørte i en hvidpladebil, der ligeledes må anvendes til privat kørsel.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen, har klager fremlagt yderligere dokumentation for udgifter til autodrift, for et beløb opgjort til 12.098,90 kr. Det skal hertil bemærkes, at der ved faktura for reparation af bil i [Tyskland] ([virksomhed9] af 2. februar 2014, 5408,69 kr.), tillægges 25 % dansk moms, hvorefter fradraget for udgiften udregnes, af et beløb opgjort til 6.761 kr. Der henvises her til Skattestyrelsens udtalelse i den sammenholdte sag vedrørende virksomhedens momsafregning med jeres j. nr.17-0701240.

Det bemærkes yderligere, at virksomheden ikke har fradragsret efter statsskattelovens § 6, for det tab virksomheden har lidt ved manglende tilbagesøgning af moms for varer købt i et andet EU-land. Der henvises her til SKM.2009.181.SKAT.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at den private andel af kørslen udgør 75 procent, hvorefter vi er enige med Skatteankestyrelsen i, at klager godkendes fradrag for 25 procent, af yderligere fremlagte udgifterne til autodrift. Beløbet er opgjort til 3.362,20 kr.

Klageren har ikke sandsynliggjort, at det fastsatte skøn er åbenbart urimeligt. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at klagers forhøjelse af virksomhedens overskud skønsmæssigt fastsættes til 155.126 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at fire indsætninger på i alt 23.501,60 kr. vedrører indkomståret 2013, hvorfor den af SKAT opgjorte omsætning skal nedsættes med 23.501,60 kr.

Klageren har endvidere nedlagt påstand om, at det samlede fradrag for udgifter til autodrift og øvrige driftsudgifter skal forhøjes til 77.145 kr.

Klageren har videre nedlagt påstand om, at hans arbejdssted ikke er fast, hvorfor kørslen mellem bopæl og midlertidigt arbejdssted skal anses for erhvervsmæssig kørsel, og at privatandel af kørsel skal fastsættes til 25 %.

Endelig har klageren nedlagt påstand om, at der skal beregnes et kørselsfradrag for den arbejdsrelaterede kørsel til [virksomhed2]. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klageren har anført følgende:

”(...)

Vedr.omsætning.

Skat har opgjort den samlede omsætning for

I dette beløb er der medtaget omsætning fra 2013 på i alt kr. 29.377.01

Momsen heraf udgør kr.5.875,40 og nettoomsætningen kr. 23.501,60 hvorefter den samlede omsætning efter min opfattelse udgør kr.453.485,00 således at differensen mellem det opgivne og det der gået ind på bankkonto udgør kr. 97.629,00 og ikke 121.130,60.

Jeg har i forbindelse med opgørelsen af omsætningen ikke været opmærksom EAN faktureringer derfor opstår denne difference.

Vedr. Driftsudgifter/købsmoms.

Vedlagt følger korrigeret driftsregnskab for året 2014 af dette regnskab fremgår også købs og salgs moms. Den indgående afgift udgør her kr. 113.371 i henhold til den registrerede omsætning. Udgående afgift kan opgøres til kr.12.854 og tilsvaret er herefter kr.100.517 der er heraf indberettet kr.80.151 hvilket giver en difference på.kr.20.368

Vedr. kørselsfradrag: Jeg arbejder for [by1] sygehus på skiftende arbejdssteder og ikke et fast arbejdssted sygehuset har afdelinger i [by3], [adresse1], [adresse2], og forskellige lejlighedskomplekser, jeg arbejder ikke det samme sted hver dag men skifter mellem forskellig områder, med udstyr hvilket nødvendiggør bil.

Jeg skal derfor fastholde at privatandel af kørsel kun fastsættes til 25 %.

I øvrigt bemærkes også at SKAT f.eks beregner kørsel til [by2] Statsgymnasium til kr. 3960 hvilket vil betyde et kørselsfradrag på kr.6.804.

Vedlagt følger sammen med denne ankeskrivelse specifikation af de udgifter jeg har haft i løbet af 2014 som dokumenteres ved bankhævninger og bilag.

(...)”

Klageren er den 17. september 2020 fremkommet med supplerende klage:

” (...)

Vedlagt fremsendes yderligere materiale (dokumentation)der tidligere er fremsendt til skat

Og ikke medtaget i godkendte fradrag for undertegnede.

Jeg skal derfor anmode om at mit tidligere fremsendte og korigerede årsregnskab godkendes.

Dog vil bildrift i stedet for 75 % erhverv kunne sættes til 50 %.

Med hensyn til dagligt kasseftersyn/optælling skal jeg oplyse at alt køre over bankkonti og der

er ingen kontante bevægelser hverken ind eller ud

(...)”

Der blev afholdt telefonmøde mellem sagsbehandleren og klagerens repræsentant den 21. september 2020, hvortil følgende referat blev udfærdiget:

”(...)

Sagsbehandleren har afholdt telefonmøde med repræsentanten.

Repræsentanten havde til mødet indsendt dokumentation i form af kvitteringer for fradrag, som allerede var fremlagt, men som repræsentanten ikke mente var medtaget i det tildelte fradrag. Sagsbehandleren forklarede, at hun havde gennemgået alle de indsendte bilag og havde kunne afstemme alle, på nær én betalingspåmindelse, hvor den underliggende faktura ikke var på sagen, med SKATs opgørelse, som Skatteankestyrelsen i øvrigt var enig i. Repræsentanten mente ikke helt, at beløbene stemte, så sagsbehandleren gennemgik sagsfremstillingen med ham, således, at han kunne se, at bilag for både 1. halvår og 2. halvår var medtaget i sagen. Repræsentanten ville lige regne tallene igennem.

Repræsentanten spurgte endvidere ind til den erhvervsmæssige kørsel, som SKAT og SANST har ansat til 25 %. Særligt spurgte repræsentanten ind til kørsel til [by2], hvor han mente, at klageren ville have fået mere, hvis han blot havde angivet kilometertallet. Sagsbehandleren forklarede, at der jo var regler omkring fradrag for kørsel, hvor man i nogle tilfælde skulle være lønmodtager for at kunne få fradrag, og at kørslen til [by2] i denne sag var anset for værende erhvervsmæssig, idet der var tale om et midlertidigt arbejdssted på alene 30 dage. Repræsentanten ville gerne vide, hvor han kunne se fradragsbeløbet og sagsbehandleren kunne fortælle, at det var en del af det fradrag der var givet for autodrift. Repræsentanten forklarede endvidere, at SKAT jo havde anset klagerens arbejdssted (hos [hospital]) som fast, men at han jo kørte til flere forskellige adresser hver dag. Sagsbehandleren forklarede, at der skulle foreligge dokumentation for kørslen, f.eks. i form af et kørselsregnskab og fakturaer med adresser og tidspunkter for kørslen.

Repræsentanten ville gerne deltage i retsmødet, således at klageren og repræsentanten kunne få lov til at tale deres sag.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Hvis udgiften har karakter af en privatudgift, er den indkomstopgørelsen uvedkommende, og kan ikke fradrages. Kørsel mellem hjem og arbejde anses som udgangspunkt for privat.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, anses følgende befordring for erhvervsmæssig:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,

b) Befordring mellem arbejdspladser og

c) Befordring inden for samme arbejdsplads.

Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, kan gives for lønmodtageres udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km.

Der kan kun opnås fradrag for den befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Det kan udledes af Højesterets dom i SKM2004.162HR, at den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag, skal i fornødent omfang kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang.

Tilsidesættelse af regnskab:

Klageren har ikke indleveret et fyldestgørende regnskab for indkomståret 2014 med underliggende bogføringsmateriale. Klageren har alene indsendt kvitteringer for indkøb af rengøringsmidler m.v. samt fakturaer udstedt til [hospital]. Der er ikke ført et dagligt kasseregnskab eller foretaget effektive, daglige kasseafstemninger i virksomheden, og der er ikke sket løbende bogføring.

Idet kravene til regnskabsgrundlaget således ikke er opfyldt, og klageren hverken har overholdt reglerne i bogføringsloven eller skattekontrolloven, finder retten, at det er berettiget, at SKAT skønsmæssigt har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med yderligere indkomst fra overskud af virksomhed.

Indsætninger:

SKAT har konstateret, at der er foretaget indsætninger svarende til 476.986,60 kr. på klagerens bankkonto i indkomståret 2014. Klageren har gjort gældende, at fire af disse indsætninger på i alt 23.501,60 kr. er faktureret i 2013 og dermed skal henføres til indkomståret 2013. Landsskatteretten bemærker, at det af kontoudtoget fra klagerens bankkonto fremgår, at beløbene er indgået på kontoen i januar 2014 og at alle fire beløb er benævnt ”Overførsel” og ikke med et fakturanr. og/eller navn på kunden.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at de anførte fire indsætninger på i alt 23.501,60 kr. er indtægtsført i 2013, idet klageren hverken har fremsendt kopi af fakturaer, kasserapport og kontospecifikationer eller lignende som dokumentation for, at indsætningerne henhører under indkomståret 2013 og er indtægtsført i indkomståret 2013.

Retten finder derfor, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de fire indsætninger er indtægtsført i 2013. Det er derfor berettiget, at SKAT har anset indsætningerne på samlet 23.501,60 kr. for at være skattepligtig indkomst for klageren i indkomståret 2014.

Erhvervsmæssig kørsel – LL § 9B, stk. 1, litra a:

Klageren har fremført, at han ikke har haft et fast arbejdssted i indkomståret 2014, idet han har arbejdet for [hospital] på skiftende afdelinger og skiftende adresser. Han har endvidere fremført, at han har haft udstyr med til de forskellige arbejdssteder, hvorfor han har haft brug for en bil.

Klageren har som nævnt ikke fremlagt noget kørselsregnskab for indkomståret 2014, som kan dokumentere hans kørselsmønster. Han har ej heller fremlagt fakturaer, hvorpå adresse og dato fremgår, således et kørselsmønster kunne udledes heraf. Det fremgår af kontrakten med [hospital], at klageren i 2013 har arbejdet mere end 60 dage for [hospital], hvorfor det må lægges til grund, at han indenfor de foregående 12 måneder har arbejdet mere end 60 dage samme sted, hvorfor kørslen ikke er omfattet af reglerne i LL 9 B.

Retten finder derfor, at arbejdspladsen kan anses for et fast arbejdssted, hvor der alene er fradrag for befordring mellem hjem og arbejdssted efter reglerne i ligningslovens § 9 C.

Retten skal bemærke, at kørslen til [virksomhed2], hvortil klageren har kørt i 30 dage, har SKAT anset for at være erhvervsmæssig kørsel og omfattet af LL § 9 B, stk. 1, litra a. Retten kan tiltræde dette, da der her er tale om et midlertidigt arbejdssted, idet kørslen alene har omfattet en periode på 30 dage.

Privat befordring – LL § 9 C:

Ved privat befordring mellem arbejdssted og bopæl kan fradrag gives i den skattepligtige indkomst, men alene for den del af befordringen, som pr. arbejdsdag overstiger 24 km, jf. LL § 9 C, stk. 1 og stk. 2. Det fremgår af SKATs oplysninger, at klageren har 7 km mellem bopæl og arbejdssted, hvorfor klageren kun kører 14 km pr. arbejdsdag.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at afstanden mellem bopæl og arbejdssted skulle overstige de 24 km pr. dag, hvorfor retten finder, at klageren ikke kan få et befordringsfradrag for kørsel til og fra arbejdet på [hospital].

Fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel:

Klageren har ikke fremlagt et fyldestgørende kørselsregnskab for indkomståret 2014, og har således ikke godtgjort, at køretøjet, der er på hvide plader og således kan anvendes til privat befordring, udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt i 2014. Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget en skønsmæssig fordeling af den erhvervsmæssige og private kørsel.

Klageren har fremført, at fordelingen af den erhvervsmæssige og private kørsel skal være hhv. 75 % og 25 %.

SKAT har ved udøvelsen af skønnet taget udgangspunkt i, at klageren har haft begrænset erhvervsmæssig kørsel – alene 30 dage til [virksomhed2] – og at der ikke er fremlagt et kørselsregnskab.

Retten finder således, at den erhvervsmæssige andel af kørsel kan ansættes til 25 %. Der er herved lagt vægt på, at klageren i indkomståret 2014 kørte i en hvidpladebil, der må anvendes til privat kørsel. Klageren har ikke fremlagt et fyldestgørende kørselsregnskab, hvorfor den erhvervsmæssige kørsel skal ansættes skønsmæssigt. Klageren har ikke sandsynliggjort, at det af SKATs udøvede skøn er åbenbart urimeligt.

Driftsudgifter – autodrift og øvrige driftsudgifter:

SKAT har skønsmæssigt godkendt udgift til autodrift i virksomheden med 25 % af de dokumenterede udgifter. Den erhvervsmæssige skønnede godkendte kørselsudgift dækker ifølge SKATs oplysninger kørsel til [virksomhed2] samt nødvendig kørsel efter udstyr og materialer.

Klageren har som dokumentation for virksomhedens driftsudgifter indsendt kvitteringer og fakturaer til SKAT. Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling indsendt yderligere dokumentation for driftsudgifter for 1. halvdel af indkomståret 2014. Materialet har været i høring hos Skattestyrelsen (tidligere SKAT).

For så vidt angår øvrige driftsudgifter til rengøringsmidler, markedsføring m.v. er der indsendt dokumentation for samlet i alt 45.151,76 kr.

For udgifter til autodrift er der indsendt dokumentation for samlet 30.353,98 kr. Retten skal hertil bemærke, at der ved faktura for reparation af bil i [Tyskland] ved [virksomhed9] af 2. februar 2014 på 5.408,69 kr., skal tillægges 25 % dansk moms. Det betyder, at der skal tillægges 1.352 kr. til beløbet på 30.353,98, hvorfor det samlede beløb bliver 31.706,15 kr.

Retten skal yderligere bemærke, at virksomheden ikke har fradragsret efter statsskattelovens § 6, for det tab virksomheden har lidt ved manglende tilbagesøgning af moms for varer købt i et andet EU-land. Der henvises her til SKM.2009.181.SKAT.

Efter en gennemgang af de indsendte driftsbilag for både øvrige driftsudgifter og udgifter til autodrift finder retten, at der kan godkendes fradrag for øvrige driftsudgifter med 45.152 kr. Endvidere godkendes der yderligere skønsmæssigt fradrag for kørselsudgifter med 25 % svarende til 8.940 kr.

Den påklagede afgørelse ændres, således at SKATs forhøjelse af overskud af virksomhed nedsættes fra 179.097 kr. til 155.127 kr.