Kendelse af 06-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2019

Faktiske oplysninger

Klageren overtog pr. 31.12.1994 forretningen ”[virksomhed1]”. Den 01.01.1995 startede klageren virksomheden [virksomhed2] med CVR-nr. [...1], som er en videreførelse af forretningen ”[virksomhed1]”. Virksomheden er ved mail af 11. januar 2017 afmeldt af SKAT, for så vidt angår momsregistreringen. Ifølge datacvr.virk.dk er virksomheden ophørt pr. 10.01.2017.

Klageren oplyser, at hun siden købet af forretningen, som viste sig at være rent bedrageri, har forsøgt at retsforfølge bedragerisagen, men en myndighedsfejl har forhindret dette. Som følge af de verserende retssager har der ikke kunne indlægges aktivitet ind i virksomheden.

Klageren har flere gange fået nægtet fradrag for underskud af virksomhed, idet SKAT ikke har anset virksomheden som erhvervsmæssig. I mail af 23. juni 2016 fremgår det, at klageren er sendt til ansvar grundet, at hun fortsat fratrække underskud af virksomhed på trods af, at der er nægtet fradrag af dette for tidligere år.

I brev af 4. november 2016 får klageren en henstilling fra SKATs straffesagsenhed. Heraf fremgår det, at klageren i brev af 20. maj 2016 er blevet sigtet for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, da klageren trods nægtet fradrag for underskud af virksomhed fortsat fratrækker dette på sin selvangivelse.

Klageren har efterfølgende i et brev af 7. juli 2016 redegjort for sine personlige forhold.

Straffesagsenheden antager, at klageren fremadrettet vil efterleve reglerne, da hun ikke har selvangivet underskud af virksomhed for indkomståret 2015. Sagen revurderes og sluttes uden, at klageren bliver straffet. Klageren bliver gjort opmærksom på, at yderligere fejl i selvangivelsen kan medføre bøde.

I SKATs afgørelse af 4. januar 2017 fremgår det, at der for indkomståret 2015 er indberette underskud af virksomhed med kr. 37.406 kr. den 12. november 2016.

Ifølge SKAT har virksomheden i perioden 1999 - 2015 selvangivet nedenstående resultater. Det samlede resultat udgør jf. nedenstående tabel - 671.701 kr.

Afgørelser omhandlende nægtet fradrag for underskud af virksomhed er stadfæstet af byretten for indkomstårene 2003-2005, samt stadfæstet af skatteankenævn [by1] for indkomstårene 2009-2012.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed på 40.576 kr. for indkomståret 2014 og 37.406 kr. for indkomståret 2015, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”[...]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Skattelovgivningen indeholder ikke en egentlig definition på begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed. Afgrænsningen er derfor sket gennem en omfattende praksis vedrørende de forskellige relationer, hvor den har betydning, f.eks. vedrørende brug af virksomhedsordningen, reglerne i kildeskatteloven (om bl.a. indeholdelsespligt) og det ældre regelsæt i investeringsfondsloven.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud.

Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang. Skattemæssigt accepteres det, at en virksomhed i opstartsfasen har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden indenfor en kort årrække, hvis det konstateres, at den ikke er rentabel.

Rentabilitetskriteriet indebærer, at der stilles et krav om

• overskud på den primære drift

• en rimelig forrentning af den investerede kapital, herunder af eventuel fremmedkapital

• en rimelig driftsherreløn, hvis der ydes en arbejdsindsats i virksomheden

På det foreliggende grundlag er det SKATs vurdering, at din virksomhed ikke kan anses som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Fradrag for underskud kan derfor ikke godkendes jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ved vurderingen er der særlig lagt vægt på følgende:

• At SKAT tidligere har nægtet fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2003-2005 samt for indkomstårene 2009-2012. Ændringerne er for begge indkomstperioder stadfæstet af højere instanser. Virksomheden har aldrig givet overskud.

• At driften i din virksomhed jf. skema i punkt 1.1 har givet et samlet underskud på 634.295 kr.

• At virksomheden omsætning har været meget beskedent, således er eneste af SKAT kendte omsætning i året 2008 med 38.600 kr.

• Virksomheden har således efter vores opfattelse ikke været en igangværende virksomhed de seneste år.

• At der efter vores opfattelse ikke er udsigt til at virksomheden kan bliver overskudsgivende.

Din indkomst reguleres derfor således:

2014 Ej godkendt fradrag for underskud af virksomhed + 40.576 kr.

2015 Ej godkendt fradrag for underskud af virksomhed+ 37.406 kr.

I øvrigt:

Vi finder det mindst groft uagtsomt, at du umiddelbart efter ansvarsbehandling af din sag for tidligere år igen forsøger at få fradrag for underskud af virksomhed. På den baggrund får du karantæne i TastSelv.

Kommentar til dine oplysninger:

Du hævder, at der er fradrag for udgifter afholdt for at behandle en gammel bedragerisag og generhverve alle rettigheder og dermed indtjeningen i mit firma, hvilket ifølge afskrivningslovens § 6 er

fradragsberettiget.

Det er vi ikke enige i. Afskrivningslovens § 6 omhandler afskrivninger på fysiske aktiver med en levetid på under 3 år.

Det må derfor antages at du mener statsskattelovens § 6. Vi mener heller ikke udgifter til at føre en sådan sag er omfattet at driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6. § 6 stiller kravet om, at en udgift kun bringes til fradrag, såfremt den indkomstskabende aktivitet er påbegyndt på det tidspunkt, hvor udgiften afholdes. Jf. U 1985 99 H.

Statsskattelovens § 6 bygger på samme grundtanke, som gælder for §§ 4-5. De udgifter, der relaterer sig til den løbende drift, er fradragsberettigede. De udgifter, der medgår til etablering eller udvidelse af den økonomiske aktivitet, er derimod ikke fradragsberettigede. Det samme gælder de udgifter, der i øvrigt relaterer sig til indkomstkilden i modsætning til den løbende indkomst.

Videre nævner du: Kun i ganske særlige tilfælde kan der gives fradrag i en underskudgivende virksomhed i mere end 4-5 år. Du mener at din sag er ganske særlig på grund af myndighedsfejl. Vi er ikke enige i, at din sag er et sådant særligt tilfælde. Det begrunder vi med, at de ganske særlige tilfælde er virksomheder hvor etableringsfasen er lidt længere end normal, det kunne for eksempel være stutterier, vingårde, juletræsbeplantninger.

Derfor findes der ikke i dit tilfælde, at være adgang til fradrag for udgifter, idet disse ikke findes at være normale driftsomkostninger.

Kommentarer til din indsigelse:

Du skriver, at du har søgt rådgivning hos SKAT [by1], samt at De har accepteret fradrag for underskuddet i 2002.

Vi mener ikke dette har indflydelse på, om der er fradragsret til de påberåbte udgifter i 2014 og 2015.

Vi finder det ikke afgørende, hvad omsætningen er i den omtvistede virksomhed, idet denne virksomhed efter vores opfattelse ikke er din virksomhed.

Vi finder i modsætning til dig ikke, at udgifterne er løbende udgifter afholdt i en igangværende virksomhed. En del af udgifterne kan eventuelt anses for at være afholdt for, at forsøge at vinde retten til virksomheden tilbage, sådanne udgifter kan der ikke imødekommes fradrag for, især ikke set i lyset af, at du ikke har vundet gehør for dine synspunkter hos de instanser der har behandlet sagen.

Du nævner videre, at du mener der kan sættes flueben ved de 8 forhold der er nævnt på side 3 i forslaget, det er vi ikke enige i. Ligesom vi fortsat ikke mener der er særlige forhold i denne sag.

Da der ikke ses, at være fremkommet noget nyt fastholdes forslaget under henvisning til de begrundelser der fremgår ovenfor under punkt 1.4.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for underskud af virksomhed på 40.576 kr. for indkomståret 2014 og for 37.406 kr. for indkomståret 2015.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”[...]

Jeg kan kun gentage mit svar til Skat den 30.12.2016 og beklage at Skat ikke læser og forstår vedlagte dokumentation for min sag, sådan som Skats juridiske afdeling gjorde i 2016 og derfor eftergav mig en bøde på 116.000 kr.

På trods af hvad jeg skriver – og dokumenterer, bliver Skat ved med at gentage deres tidligere fejl. På trods af hvordan jeg modbeviser disse fejl.

Jeg vil inderligt bede Skat og Ankestyrelsen læse vedlagte bilag og ikke blot citere tidligere afgørelser.

Årsagen til denne langvarige sag er en myndighedsfejl, som så igen bliver brugt af andre myndigheder som medfører en kaskade af myndighedsfejl.

Skattesagen – også i 2014 og 15 – drejer sig om mit firma, [virksomhed1], som jeg købte i 1995, som var en rentabel forretning med stigende omsætning og et stærkt voksende marked.

Inden mit køb var jeg på iværksætterkursus og havde både en revisorer og advokat til at vurdere forretningens regnskaber. Se bilag Købskontrakt

Desværre viste alt ved købet sig at være rent bedrageri.

Ved forsøg på at retsforfølge bedragerisagen viste det sig hurtigt, at en myndighedsfejl forhindrede dette.

Myndighedsfejlen spærrede alle veje for at få behandlet bedragerisagen.

Se bilag Levnedsmiddelkontrollen, Politiet i [by2] og Stadsadvokat.

Der kunne ikke være aktiviteter i firmaet før bedragerisagen blev retsbehandlet.

Myndighedsfejlen, politi og Statsadvokat brugte til at afvise straffesagen meder kun en meget lille del af bedragerisagen og det er i sig selv helt urimeligt og forkasteligt, at de begrunder en afvisning af en straffesag med denne fejl uden at undersøge hele sagen

Derfor var jeg nød til at forfølge myndighedsfejlen, for at få bedragerisagen behandlet og for at have aktiviteter i mit firma.

Det tog 17 år at få behandlet myndighedsfejlen og få dokumentation for at det var en myndighedsfejl politiet havde brugt til at afvise bedragerisagen om mit firma med. Se bilag: Lægekontakter praktiserende læger og [by3].

Havde det ikke været for denne myndighedsfejl havde jeg med største selvfølge fået fradrag til udgifterne, for at generhverve indtægterne i firmaet.

Herefter har jeg anmodet politiet om at undersøge sagen og placere et ansvar for at bedragerisagen ikke blev behandlet.

Politiet tager mig ikke alvorlig.

Afviser mig med samme skrivelse med begrundelse i myndighedsfejlen som i 2001 og 2003, hvilket er en hån mod 17 års sagsarbejde af myndighedsfejlen.

Politiet tilsidesætter fuldstændig retssikkerheden, når de ikke undersøger en sag, efter det er påvist, at de har afvist en straffesag med en fejl

Sagen er indklaget til Stadsadvokaten.

ALLE udgifter i sagen er afholdt for at sikre en indtjening i firmaet

I 2002 blev jeg indkaldt til møde i Skat, hvorefter Skat accepterede fradrag, fordi det var en myndighedsfejl der forsinkede sagsbehandlingen af min virksomhed.

I alle årene fra 2002 er det fortsat myndighedsfejlen, der har forhindret en sagsbehandling og dermed en indtjening i firmaet.

Dette må siges at være særlige omstændigheder. Havde myndighedsfejlen ikke eksisteret ville bedragerisagen for længst være retsbehandlet og indtjeningen sikret.

Skat skriver, at højere instanser tidligere har nægtet mig underskud;

I [by4] Ret fik dommeren ikke forståelse for, at det var bedragerisagen udgifterne vedrørte og hvorfor behandling af myndighedsfejlen var så vigtig.

I Østre Landsret blev sagen afvist på en formel fejl fra advokatens side.

Derfor kan man ikke bruge hverken [by4] Rets eller Østre Landsret afgørelser som begrundelse for at nægte mig fradrag.

Skatteankenævnets afgørelse er baseret udelukkende på tidligere myndigheders fejl og har intet med virkeligheden at gøre. Se bilag

Ang. forældelse: Der er ikke noget tidspunkt i sagsforløbet, hvor man kan sige, at nu er forældelsen indtrådt og muligheden for at jeg dermed får mit firma igen er usandsynlig.

Som følge af, at min virksomhed [virksomhed1] er en selvstændig erhvervs virksomhed er den også momsregistreret og dermed berettiget til fradrag i negativ moms. Hvorfor jeg selvfølgelig ikke kan anerkende et krav om tilbagebetaling af moms.

[...]”

Klageren har indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Jeg er ikke overrasket over Nævnets forslag til afgørelse, fordi man gennem så mange år har gentaget sine egne fejl og mangel for forståelse for sagen.

Alligevel synes jeg det er forkasteligt, når en myndighed bliver gjort opmærksom på, at intet af det man tidligere har skrevet i sagen er rigtigt, at man så alligevel gentager samme fejl og misopfattekse.

Ja rigtigt. Der skal tænkes ud af boksen for at forstå sagen. For det er en usædvanlig sag.

Jeg gensender tidligere beskrivelser af sagen.

Jeg vil også pointere, at da skattesagen startede, regnede jeg med, at bedragerisagen for længst ville være behandlet og jeg dermed, havde fået alle rettigheder til det firma, som jeg ejer, når skattesagen skulle behandles.

Men det tog 17 år, at få behandlet myndighedsfejlen, som spærrede for at få bedragerisagen behandlet.

Derfor kunne jeg ikke fremlægge beviset i retten i 2010 og retten fik en helt misforstået opfattelse og troede det handlede om en hobbyvirksomhed og ikke en virksomhed, som har millioner i omsætning, som det firma jeg reelt ejer [virksomhed1] & Co har.

Skat afmeldte min virksomhed i 2017, helt uden mit samtykke.

Jeg registrerede derfor min virksomhed igen [virksomhed1] s med cvr [...2] idet der spørges om det er en overtagelse af en virksomhed, hvilket det jo er.

Som man kan se på [person1] hjemmeside startede hun det i 1990, men glemmer lige, at nævne, at hun solgte det til mig i 1995.

[person1] skrev straks til mig at hun havde politianmeldt mig for registreringen. Det er fint med mig, hvis det er den måde bedragerisagen endelig kan kan behandles på.”

Landsskatterettens afgørelse

Berettiget forventning

Forventningsprincippet indebærer, at den skattepligtige under visse betingelser kan støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, selvom dette vil indebære, at borgeren får en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med skattereglerne. Ved vurderingen lægges der bl.a. vægt på, om der foreligger en klar, positiv og entydig tilkendegivelse, samt at tilkendegivelsen er afgivet før det tidspunkt, hvor den skattepligtige disponerer.

Byretten har i 2010 stadfæstet afgørelsen vedrørende nægtet fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2003-2005. I 2016 har skatteankenævn [by1] truffet afgørelser om, at klagerens virksomhed anses for ikke-erhvervsmæssig for indkomstårene 2009-2011 samt for indkomståret 2012, hvorfor der ikke kunne godkendes fradrag for underskud af virksomhed. De påklagede forhold er således tidligere blevet bedømt af henholdsvis byretten og skatteankenævn, hvorfor klageren ikke har en berettiget forventning til, at der kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed, som det er sket tilbage i 2002.

Skats frafald af bøde for indkomstårene 2009-2012 samt indkomståret 2014, godkender ikke virksomheden som erhvervsmæssig for de påklagede indkomstår 2014 og 2015.

Straffesagsenheden antog, at klageren fremadrettet ville efterleve reglerne, da hun ikke havde selvangivet underskud af virksomhed for indkomståret 2015, hvorfor sagen blev revurderet og sluttede uden, at klageren blev straffet. Klageren blev gjort opmærksom på, at yderligere fejl i selvangivelsen kunne medføre bøde.

Kort efter at klageren modtog henstilling om, ikke fremover at indberette fejlagtige oplysninger til SKAT, da dette kunne medføre en bøde, indberettede klageren underskud af virksomhed for indkomståret 2015.

Klageren kan således ikke støtte ret på en retsbeskyttet forventning.

Erhvervsmæssig virksomhed

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan derfor ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der har reelt aldrig har været realiseret nogen indtægt i klagerens virksomheden, med undtagelse af indkomståret 2008, hvorfor der ikke er tale om en igangværende virksomhed.

Den manglende intensitet i virksomheden samt de fortsatte underskud for indkomstårene 2014 og 2015 sammenholdt med tidligere års underskud, der omhandler de samme forhold, som er gældende for 2014 og 2015 gør, at klagerens virksomhed anses for ikke-erhvervsmæssig for de påklagede indkomstår.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 40.576 kr. for indkomståret 2014 og 37.406 kr. for indkomståret 2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.