Kendelse af 12-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2018

Klagen skyldes, at Skatterådet har svaret ”Nej” til følgende spørgsmål:

”Kan det bekræftes, at spørger ved tildelingen af ”[prisen]” ifalder skattefrihed efter ligningslovens § 7, nr. 19, hvorefter det tildelte engangsbeløb på 500.000 SEK fritages for beskatning?”

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets besvarelse af bindende svar af den 28. februar 2017.

Faktiske oplysninger

Følgende faktiske oplysninger fremgår af det bindende svar:

Klager er professor og er ansat som forsker på [universitet], hvor han siden april 2012 har ageret som daglig leder for [virksomhed1], der forsker i cancer samt bekæmpelse heraf.

Den 2. november 2016 tildeles klager sammen med [person1] forskerprisen ”[prisen]” på 1.000.000 SEK, som skal deles ligeligt mellem de to forskere. [prisen] uddeles af [stiftelsen], som blev stiftet i 1978 af Doktor [person2] for at støtte medicinsk forskning. [prisen] bliver hvert år overrakt i november måned under [person3] på [universitet2] i Sverige.

[prisen] betragtes også som Nordens mest prestigefyldte medicinske pris ved siden af Nobelprisen i medicin.

Ved udgangen af marts hvert år har samtlige medicinske fakulteter i de nordiske lande mulighed for at nominere og indstille kandidater til [prisen]. De nordiske kandidater bliver derefter vurderet af [...] priskomiteen i [Sverige]. Priskomiteen består af syv medlemmer, der tilhører det medicinske fakultet ved [universitet2], som er udpeget til priskomiteen for en periode på tre år.

Motivationen for, at prisen i 2016 skal tildeles klager og [person1] udtrykkes af priskomiteen således:

”För deras banbrytande upptäcker om hur celler skyddar sin arvsmassa mot skador och betydelsen av dessa skyddsmekanismer vid cancer”

Det fremgår af en artikel postet på [universitet]s hjemmeside, hvorfor [person4] og [person1] er de rette modtagere af prisen i 2016, samt hvilke motiver der ligger til grund for prisuddelingen. Heraf fremgår bl.a.:

”[person4] og [person1]s ambitiøse og målrettede forskning fortjener i høj grad den store anerkendelse, som [prisen] fører med sig. De har stædigt og vedholdende undersøgt de biologiske mekanismer, der fører til udviklingen i kræft. Adskillige af deres forskningsmæssige gennembrud er medvirkende til, at kræftforskningen i dag er nået så langt, som den er. Ikke alene gør de en forskel for fremtidens kræftpatienter. Deres arbejde er også et forbilledligt eksempel på, at grundforskning udgør nogle af de vigtigste byggesten, som fremtidens behandlinger hviler på”, siger dekan ved [...], [person5].

[prisen] uddeles af [Stiftelsen], som udspringer af det [...] ved [universitet2] i Sverige. Den blev stiftet i 1978 af [person2] for at støtte medicinsk forskning, herunder bekæmpelse af kræft. Prisen bliver uddelt hvert år under [person3] på [universitet2].

[person4] har efter modtagelse af prisen henvendt sig til [virksomhed2] for at få afklaret, hvorledes denne forskerpris i form af 500.000 SEK skal beskattes i Danmark.

Landsskatterettens afgørelse

Skatterådet har besvaret det stillede spørgsmål med et ”nej”, således at den tildelte hæderspris ikke anses for skattefri efter ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19.

Som begrundelse herfor er anført:

I medfør af statsskattelovens § 4 anses som skattepligtig indkomst en skattepligtig persons samlede årsindtægter, hvad enten disse hidrører her fra landet eller ikke, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi.

Udgangspunktet er således, at en hæderspris således i almindelighed er indkomstskattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Hæderspriser kan dog være indkomstskattefrie, jf. ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt., eller beskattes lempeligere efter ligningslovens § 7 O.

Ligningslovens § 7, nr. 19, 1. pkt., (daværende § 7, litra v) blev ved lov af 29. december 1997, nr. 1101 (skattefritagelse for mellemstatslige hæderspriser) ændret.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår det, at begrundelse herfor var, at skattefritage priser ydet af mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark deltager i eller er medlem af. Priser, som evt. uddeles f.eks. EU, OECD, FN-organisationer, eksempelvis UNESCO og FAO, og lignende organisationer og institutioner, i lighed med hæderspriser, der uddeles af Nobelstiftelsens Grundstadgar, samt Nordisk Råds Litteratur- og musikpris.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1 fremgår det, ”Ved formuleringen ”mellemstatslige organisationer og institutioner hvori Danmark deltager eller er medlem”, er det tilsigtet, at skattefriheden kun skal omfatte hæderspriser, der udbetales fra sådanne organisationer og institutioner, hvor medlemssammenslutningen/deltagerkredsen udelukkende består af stater. Organisationer og institutioner, hvis medlemssammensætning/deltagerkreds også omfatter private, falder dermed udenfor. ”

Under begrebet mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af, falder bl.a. EU, Nordisk Råd, FN og underliggende institutioner under disse.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår det endvidere, at der i motivet for uddelingen forudsætte en anerkendelse og opmuntring af prismodtageren for dennes særlige virke og indsats inden for f.eks. videnskab, kunst og kultur, undervisning, forskning m.v. Modtagerens fortjenester, bør være anerkendelsesværdige ud fra et bredt samfundsmæssigt synspunkt. Som eksempler herpå nævnes navnlig modtagerens særlige indsats og virke inden for f.eks. videnskabelige- herunder sygdomsbekæmpende eller forskningsmæssige-, kulturelle, miljømæssige, humanitære og undervisningsmæssige områder.

Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, vil hæderspriser, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7, nr. 19, dog kunne være omfattet af ligningslovens § 7 O.

Ud fra det oplyste, er giveren, [Stiftelsen], ikke at anse som en mellemstatslig organisation eller institution hvori Danmark som stat, deltager i eller er medlem af, hvorfor der ikke kan opnås skattefrihed efter ligningslovens § 7, nr. 19, 1. pkt.

Ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt., (daværende § 7, litra v. 2. pkt.) blev indsat ved lov af 24. maj 2002 nr. 188 (afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse hæderspriser).

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår det, at formålet er at fritage hæderspriser til skabende eller udøvende kunstnere, der uddeles af andre end internationale organisationer og institutioner.

Før lov af 24. maj 2002 nr. 188 blev vedtaget, var hæderspriser til kunstnere, der ikke blev uddelt af en mellemstatslig organisation eller institution, omfattet af ligningslovens § 7 O.

Lovforslaget angiver ikke, modsat ovenfor nævnte lov af 29. december 1997, nr. 1101, hvorvidt videnskabelige-, sygdoms- eller forskningsmæssige indsatser skal omfattes i 2.pkt. Kun kunst er nævnt i loven og forarbejderne hertil.

Ved lov nr. 190 af 1. juni 2007 (fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere) blev formuleringen ”kulturelle fonde og lign.” ændret til ”kulturelle fonde og lign. samt af erhvervsvirksomheder”.

Baggrunden for ændringen var at forbedre vilkårene for kunstnere og forfattere m.fl. Hæderspriser, ydet af en erhvervsvirksomhed fritages for beskatning, således at der gælder de samme betingelser for hæderspriser til kunstnere ydet af erhvervsvirksomheder som for hæderspriser ydet af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende.

Af høringssvar til lovforslaget (bilag 1 til lovforslaget) foreslår Advokatrådet at hæderspriser, der tildeles til andre end kunstnere også bør gøres skattefri. Hertil svarer Skatteministeriet, at Regeringen ved lovforslaget har valgt at fokusere på kunstnere for at forbedre deres vilkår og støtte deres arbejde.

Hæderspriser for videnskabelige-, sygdoms- eller forskningsmæssige indsatser er derfor ikke ved seneste lovændring omfattet af bestemmelsens 2. pkt.

Af praksis fremgår, at f.eks. journalister ikke er omfattet af § 7, nr. 19, 2. pkt., af den årsag, at persongruppen ikke er omfattet ved lov af 24. maj 2002 nr. 188 (afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse hæderspriser).

Derimod kan arkitekter omfattes, såfremt en hæderspris tildeles arkitekten for vedkommendes arbejde som kunster. Ligeledes kan pianister og plakatkunstnere omfattes af bestemmelsen, hvis det sker som en særlig anerkendelse af vedkommendes kunstneriske virke.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning C.A.6.3.4, vedr. skattefri hædersgaver, at hæderspriser der bliver udbetalt i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller gives af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, er skattefri når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Det er SKATs opfattelse, at [prisen], på trods af dens niveau, ikke kan sidestilles med Nobelstiftelsens Grundstadgar, da den ikke er nævnt i hverken forarbejderne til ligningslovens § 7, nr. 19, selve bestemmelsen eller efterfølgende ændringer til bestemmelsen. Praksis på området fortolker bestemmelsen efter lovens ordlyd og forarbejder. Dette bekræftes bl.a. af SKM.2004.77.LSR.

Derudover er hæderspriser som gives af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende eller gives af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet skattefri, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

Det er SKATs opfattelse, at tildeling af [prisen] ikke kan ske skattefri efter ligningslovens § 7, nr. 19. Tildelingen kan ikke ske efter bestemmelsens 1. pkt. da giveren, [Stiftelsen], udspringer af og tildeles af [...], [universitet2]. [Stiftelsen] kan ikke anses for at være en mellemstatslig organisation eller institution hvori Danmark som stat, deltager i eller er medlem af.

Tildeling vil heller ikke kunne ske efter bestemmelsens 2. pkt. da denne kun gælder for hæderspriser, der har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Da hædersprisen gives for modtagerens bedrifter indenfor det videnskabelige-, sygdoms- eller forskningsmæssige område, kan hædersprisen altså ikke omfattes af 2. pkt.

Skatterådet har tiltrådt SKATs indstilling, og besvaret spørgsmålet med et ”Nej"

Klagerens opfattelse

Klager har nedlagt påstand om, at svaret ændres til et ”ja”, således at hædersprisen fritages for beskatning.

Til støtte herfor er det anført:

Det er Skatterådets opfattelse, at tildeling af [prisen] ikke kan ske skattefrit efter ligningslovens §7, nr. 19. Skattefrihed kan ikke ske efter bestemmelsens 1. pkt. da giveren, [Stiftelsen], udspringer af og tildeles af [...], [universitet2]. [Stiftelsen] kan ikke anses for at være en mellemstatslig organisation eller institution hvori Danmark som stat, deltager i eller er medlem af.

Det er spørgers opfattelse, at ligningslovens § 7, nr. 19, 1. pkt. skal fortolkes udvidende, og at [prisen] skal fritages for beskatning efter denne bestemmelse på baggrund af en konkret vurdering, når der henses til lovens forarbejder samt retspraksis.

I forarbejderne lægger lovgiver særlig vægt på almennyttigheden i og den samfundsmæssige betydning af det arbejde, som hædersprisen udspringer af, jf. LFF1997-98.1.83, Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Skattefritagelse for mellemstatslige hæderspriser).

Spørger synes på baggrund af lovforslagets bemærkninger, at spørgers forskningspris på 500.000 SEK opfylder betingelserne for at ifalde skattefrihed efter ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19 første stykke, idet:

indstillede nomineringer fra medicinalske fakulteter i Skandinavien.

Kriterierne A-F er af lovgiver oplistet og nævnt i lovforarbejderne.

Som følge af at der ikke findes praksis på området vedrørende ligningslovens § 7, nr. 19, 1. pkt., synes det nærliggende at kigge på retspraksis vedrørende ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt., som er fremhævet i vedlagte afgørelse. I offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten fremgår det tydeligt, at der I hver enkelt sag foretages en konkret vurdering af, hvorvidt en given hæderspris kan fritages for beskatning efter bestemmelsen.

Navnlig SKM2006.759.LSR viser, at ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt. fortolkes udvidende, hvori Landsskatteretten særligt henser til lovens forarbejder og ikke udelukkende til lovens ordlyd.

I SKM2006.759LSR fremgår det, at arkitekters arbejde (også) kan anses for kunststykker i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19 forstand, selvom arkitekter ikke er direkte nævnt i lovens ordlyd eller i forarbejderne hertil.

Der stilles således spørgsmålstegn ved, om det har været lovgivers hensigt at skattefritage hæderspriser, som arkitekter modtager som led i tegning af boligbebyggelser og ikke at skattefritage hæderspriser, som kræftforskere modtager som led i deres banebrydende forskning, der muliggør mere effektive behandlinger af kræftsygdomme.

Ud fra et retsøkonomisk synspunkt bør man endvidere have for øje, at skattefritagelser af priser så som [prisen], kan skabe et større incitament blandt individer, der eksempelvis ønsker at forske og bekæmpe cancer og andre udbredte folkesygdomme.

Hvis sidstnævnte fører til, at man kan bekæmpe cancer og andre folkesygdomme mere effektivt, kan det ikke udelukkes, at man kan effektivere sundhedssektoren nationalt som internationalt, hvilket, efter spørgers og repræsentantens opfattelse, må være i alles interesse set ud fra et bredt samfundsmæssigt synspunkt.

SKAT og Skatterådet besvarer endvidere i afgørelse, at [prisen] ikke kan fritages for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt. Dette har spørger hele tiden været klar over, idet 2. pkt. vedrører hæderspriser, som led i anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjeneste. Det er dog spørgers opfattelse, at det er nærliggende at inddrage retspraksis, der vedrører 2. pkt., når man foretager en konkret vurdering af, om en hæderspris som [prisen] kan fritages for beskatning efter 1. pkt. i bestemmelsen.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skatterådet har svaret ”Nej” til følgende spørgsmål:

”Kan det bekræftes, at spørger ved tildelingen af forskerprisen ”[prisen]” ifalder skattefrihed efter ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19, hvorefter det tildelte engangsbeløb på 500.000 SEK fritages for beskatning”

Tildeling af hæderspriser er som udgangspunkt skattepligtig for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c. Herfra gælder enkelte undtagelser, som nævnt i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lign. samt af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb”.

Historisk har hædersgaver siden 1968 som udgangspunkt været skattepligtige – dog således at der siden 1975 har været skattefrihed for Nobelprisen og Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris. I 1997 blev skattefritagelsesbestemmelsen udvidet til at omfatter hæderspriser, som uddeles af mellemstatslige organisationer og institutioner. I 2002 blev der endvidere åbnet op for skattefrihed i videre omfang for hæderspriser vedrørende kunstneriske fortjenester.

Bestemmelsen fastslår klart, at alene Nobelprisen eller hæderspriser, der ydes af mellemstatslige organisationer eller institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem kan ydes skattefrit. Det er et faktum i denne sag, at Danmark ikke deltager i [stiftelsen].

Ordlyden findes ikke at åbne op for en fortolkning af, om lignende fonde eller stiftelser vil kunne yde hæderspriser skattefrit. Bestemmelsen angiver netop ikke private fonde mm. som mulige ydere af skattefrie hæderspriser.

Klager har henvist til, at man bør skelne til praksis vedrørende stk. 2, hvor man til en vis grad har lavet en formålsfortolkning. Hertil skal bemærkes, at stk. 2 netop beror på en skønsmæssig vurdering af, om der er tale om kunstnerisk fortjeneste, herunder hvad der kan anses for kunst. Spørgsmålet om der foreligger en mellemstatslig organisation eller institution findes ikke at bero på samme fortolkning.

Det er efter ligningslovens § 7, stk. 1 nr. 19, et ufravigeligt lovfæstet krav, at dette skal være gældende for at opnå skattefrihed.

Uanset sammenligneligheden med Nobelprisen findes der heller ikke at være åbnet for en fortolkning af, at lignende priser kan uddeles skattefrit. Alene Nobelprisen er nævnt i lovteksten, og forarbejderne lægger ikke op til, at der skal inddrages andre priser udfra en sammenligning med denne.

Landsskatteretten stadfæster således Skatterådets besvarelse af det bindende svar.