Landsskatterettens kendelse journalnr. 17-0679529 af 18-09-2019

Kendelse af 18-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2019

Klageren har anmodet SKAT om et bindende svar. Klageren har spurgt om følgende:

”Kan [person1] overdrage sine resterende aktier i [virksomhed1] A/S (nom. 25.000 kr.) til [person2] til kurs pari i henhold til køberet af d. 5. april 1993, uden at dette giver anledning til korrektion af købesummen?

SKAT har svaret ”nej”.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

I forbindelse med anmodningen om det bindende svar har klageren oplyst følgende:

”[person1] og sønnerne, [person3] og [person2] køber primo 1993 el-afdelingen af aktieselskabet [virksomhed2] gennem et nystiftet selskab, der senere fik navnet [virksomhed1] A/S. På købstidspunktet bliver ejerfordelingen således, at [person1] ejer 20 %, [person2] ejer 29 % og [person3] ejer 51 % (se vedlagte oversigt over ejerandele i 1993).

Den samlede aktiekapital er på dette tidspunkt 500.000 kr., hvilket indebærer, at der nominelt ejes hhv. 255.000 kr. ([person3]), 145.000 kr. ([person2]) og 100.000 kr. ([person1])

I forbindelse med overtagelse af virksomheden indgås en ejeraftale (se vedlagte ejeraftale 1). Af denne aftales § 4 fremgår, at [person2] og [person1] - i henhold til denne aftale - kan indgå en købsaftale på vilkår og til den kurs, som de kan enes om. Kort tid herefter indgås en kortfattet tillægsaftale mellem ejerne (se vedhæftede køberet). Dette er en køberet, som indebærer, at [person2] kan købe farens aktier til kurs pari, uden at broren eller andre kan gøre indsigelser herimod. Således har [person2] ifølge aftalen ret til at købe [person1]s andel på 20 % for 100.000 kr.

Der henvises i køberetsaftalen til § 5 i selskabets dagældende vedtægter (se vedhæftede kopi af disse vedtægter). Heraf fremgår, at aktionærerne i selskabet har en forkøbsret til en forholdsmæssig andel af aktierne i tilfælde af salg, gave, arv eller anden type overdragelse af aktiebeholdningen i selskabet. Aftalen, der er underskrevet af alle aktionærer, indebærer således en indskrænkning af rettighederne for både faren og broren.

I 1996 overdrages ¾ af farens andel til [person2] (nom. 75.000 kr.). Som det fremgår af vedlagte salgsaftale sker dette til formueskattekursen, som var kurs 220. Købesummen bliver udover en mindre del, som bliver overdraget med succession, berigtiget dels som gave, dels som et anfordringslån, som senere bliver indfriet.

I 2001 indgås en ny ejeraftale (se vedlagte ejeraftale 2). Aftalen ændrer ikke grundlæggende ved de hidtidige aftaler for så vidt angår [person2]’ køberet, som denne er fastsat i ovenstående køberet sammenholdt med de hidtil gældende vedtægter. Aftalen indeholder dog en bestemmelse i § 6, der fastsætter rammerne ved uenighed mellem [person1] og [person2].

Der er ikke siden sket nogen ændring i ejerforholdene i [virksomhed1] A/S. For nuværende ejer [person1] nominelt 25.000 kr. [person1] og [person2] ønsker nu, at [person2] skal købe aktierne for den i køberetsaftalen fastsatte købesum på 25.000 kr. Der er enighed mellem [person1] og [person2], at aktierne skal overdrages til kurs pari.

Aktierne skønnes som følge af netop udarbejdede værdiansættelse af selskabet at have en markedsværdi på ca. 6.000.000 kr.”

Af den oprindelige aktionæroverenskomst fremgår der følgende af § 4:

”Vi har ved købet af virksomheden besluttet, at [person3] skal være majoritetsaktionær. Såfremt én af parterne ønsker at forlade virksomheden, skal følgende regler gælde:

Såfremt [person1] ønsker at udtræde og afhænde sine aktier, skal [person2] uanset vedtægternes forkøbsretsbestemmelse være berettiget til at overtage så mange af [person1]s aktier, han måtte ønske til den kurs og på de vilkår, [person1] og [person2] kan enes om...”

Af den nye aktionæroverenskomst af 28. juli 2001 fremgår, at den erstatter den tidligere aktionæroverenskomst af 7. juli 1993.

Aktieovergang reguleres i overenskomstens § 5. Heraf fremgår, at der er en forkøbsret i tilfælde af kreditorforfølgning, en aktionærs insolvens i øvrigt eller som følge af en aktionærs død. I så fald har de øvrige aktionærer en forkøbsret. Der henvises til §§ 6 og 8.

Derudover fremgår det af bestemmelsen, at klageren, uanset vedtægternes bestemmelse har fortrinsret til at overtage [person1]s aktier eller den del heraf, han måtte ønske. Den anden søn, [person3], er forpligtet til at overtage de af [person1]s aktier, som klageren ikke ønsker at overtage. Kursen fastsættes efter § 6.

Der fremgår følgende af overenskomstens § 6:

”Ønsker en aktionær at afstå aktier i tilfælde, hvor forkøbsretten for medaktionærerne bliver aktuel, bestemmes kursen i mangel af mindelig aftale af selskabets revisor på grundlag af selskabets økonomiske stilling, idet der udarbejdes perioderegnskab pr. datoen for udløbet af den seneste måned forud for fremsættelsen af ønsket om afståelse. Perioderegnskabet udarbejdes efter samme principper, som er anvendt i seneste årsregnskab, og der vil være at tage hensyn til bogført indre værdi uden tillæg af merværdier.

...”

Det er desuden anført, at regnskabet for 2000 fører til, at værdien af en aktiebeholdning på 51 % udgør 8.237.759 kr.

Af nye vedtægter fra 2007, pkt. 5, fremgår følgende:

”Ved overdragelse af aktier, det være sig overdragelse ved salg, gave, arv eller på anden måde, skal de øvrige aktionærer have forkøbsret i forhold til deres besiddelse af aktier...

Aktiernes kurs skal i mangel af mindelig aftale mellem parterne fastsættes af selskabets revisor på grundlag af selskabets økonomiske stilling og regnskaber for de senere år, idet der herved vil være at tage hensyn til eventuelle skjulte reserver og selskabets skattetilsvar.

...

Såfremt de til salg værende aktier eller en del deraf ikke overtages af de øvrige aktionærer iht. foranstående, er den pågældende aktionær berettiget til at sælge sine aktier eller den resterende del heraf til tredjemand til den tilbudte eller en højere kurs. Derimod kan salg ikke ske til en lavere kurs, forinden aktierne har været tilbudt de øvrige aktionærer til den lavere kurs i overensstemmelse med foranstående regler.

...”

SKATs afgørelse

SKAT har afvist, at [person1]s aktier kan overdrages til klageren til kurs pari, uden at dette giver anledning til en korrektion af købesummen.

SKAT har anført følgende:

”Det er SKATs opfattelse, at en overdragelse fra [person1] til [person2] af [person1]s resterende aktier i [virksomhed1] A/S (nom. 25.000 kr.) til kurs pari ikke kan ske uden skattemæssige konsekvenser.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at køberetten ikke kan accepteres skattemæssigt, da køberetskursen (pari) afviger væsentligt fra værdien i handel og vandel på afståelsestidspunktet, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1. Se også Ligningsrådets afgørelse af den 25. januar 1994 (TfS 1994, 773) nedenfor.

Sagsresume:

I et anpartsselskab, som er ejet af M og hendes to børn BI og BII, er det vedtægtsmæssigt bestemt, at M's A-anparter - som BI og BII har forkøbsret til - skal afstås til kurs 100. Ligningsrådet fandt, at den vedtægtsbestemte kurs 100 ikke kan accepteres skattemæssigt i det omfang, den afviger fra handelsværdien. M skal derfor anvende handelsværdien på afståelsestidspunktet som afståelsessum for A-anparterne ved avanceopgørelsen. En vedtægtsændring, hvorefter forkøbsretten skal ske til handelsværdien, vil ikke blive anset som afståelse.

[person1] skal ved opgørelse af avance ved afståelse af aktierne [virksomhed1] A/S anvende værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, agtet at [person1] har afstået aktierne i [virksomhed1] A/S, jf. køberetten af den 5. april 1993.

[person2] skal gavebeskattes af forskellen på værdien af [virksomhed1] A/S i handel og vandel på afståelsestidspunktet og værdien af købekontrakten af den 5. april 1993, jf. boafgiftslovens § 22, jf. § 23.

Spørgsmålet besvares med et nej.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at [person1] kan overdrage sine aktier i [virksomhed1] A/S (nom. 25.000 kr.) til klageren, som er [person1]s søn, til kurs pari i henhold til køberet af den 5. april 1993 uden skattemæssig korrektion af købesummen.

Repræsentanten har anført følgende:

”Baggrund

Den 16. januar 2017 indsendtes på vegne af [person2] en anmodning om bindende svar vedrørende udnyttelsen af en køberetsaftale, som han indgik med sin far, [person1], i 1993. SKAT afgav d. 13. februar i år bindende svar. SKAT afviser i deres svar, at køberetsaftalen kan tillægges skattemæssig virkning efter dets indhold. Den nærmere baggrund for anmodningen er som følger:

[person1] og sønnerne, [person3] og [person2], køber primo 1993 el-afdelingen af aktieselskabet [virksomhed2] gennem et nystiftet selskab, der senere fik navnet [virksomhed1] A/S. På købstidspunktet bliver ejerfordelingen således, at [person1] ejer 20 %, [person2] ejer 29 % og [person3] ejer 51 % (se vedlagte oversigt over ejerandele i 1993).

Den samlede aktiekapital er på dette tidspunkt 500.000 kr., hvilket indebærer, at der nominelt ejes hhv. 255.000 kr. ([person3]), 145.000 kr. ([person2]) og 100.000 kr. ([person1])

Andelen i [virksomhed1] A/S, der ønskes overdraget, skønnes som følge af netop udarbejdede værdiansættelse af selskabet at have en markedsværdi på ca. 6.000.000 kr.

Som følge af at SKAT har afvist, at køberetten kan udnyttes til den aftalte kurs, påklager vi SKATs bindende svar.

Anbringender og skattemæssig vurdering

Det er vores opfattelse, at det skatteretlige udgangspunkt for udnyttelse af køberetsaftaler er, at indholdet af disse skal lægges skattemæssigt til grund, medmindre SKAT kan påvise, at den aftalte købesum står i misforhold til det underliggende aktivs værdi på det tidligste tidspunkt, køberetten kan udnyttes.

Med henblik på at forhindre at boligejere kunne udnytte denne retsstilling ved familieoverdragelser af fast ejendom, indførtes for år tilbage en eksplicit indskrænkning for beskatning af køberetter vedrørende fast ejendom, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 1.

En tilsvarende bestemmelse er imidlertid ikke blevet indført for køberetter til aktier. Da køberetten i nærværende tilfælde har kunne udnyttes fra aftaletidspunktet, gør vi derfor gældende, at SKAT følgelig kun vil have adgang til korrigere den i køberetten fastsatte købesum, såfremt de kan påvise, at køberetsaftalen på aftaletidspunktet, dvs. i 1993, indeholdte en begunstigelse af [person2].

Vi har i vores sagsfremstilling til fulde dokumenteret, at dette ikke har været tilfældet. En fremstilling som SKAT i deres bindende svar ikke havde nogen bemærkninger til. Dette må indebære, at SKAT er enige i de beskrevne faktiske omstændigheder, herunder køberetsaftalens forretningsmæssige begrundelse og prisfastsættelse på markedsvilkår.

Det var derfor med stor beklagelse, at vi kunne læse, at SKAT afviste vores anmodning. Særligt grundet det faktum, at SKAT ikke forholder sig sagligt til vores anbringender. Af deres bindende svar fremgår, at de mener, der skal ske beskatning med udgangspunkt i køberetsaftalens nuværende værdi, med henvisning til boafgiftslovens § 27.

Som vi har svaret SKAT til deres udkast til bindende svar, så mener vi ikke, at der meningsfuldt kan henvises til boafgiftslovens § 27, da der jo netop, under henvisning til retsgrundlaget, kun skal ske beskatning, når der foreligger en vederlagsfri fordel på det tidspunkt, hvor køberetten tidligst kunne gøres gældende. Det følger af SKATs afgørelse, at de (ukritisk) vurderer sagen med udgangspunkt i nutidsværdien, hvilket er i strid med den beskrevne retstilstand.

SKAT henviser i sit bindende svar til TfS 1994, 773. Denne sag vedrører en forkøbsret, som fremgår i vedtægterne i et familieejet selskab. Retsfaktum er imidlertid meget ulig nærværende sag, og afgørelsen kan derfor efter vores opfattelse ganske åbenbart ikke lægges til grund. Ligningsrådet udtaler således også, at vedtægtsbestemmelsen i sagen var ”[...] usædvanlig og ikke sagligt eller forretningsmæssigt begrundet og om at give børnene mulighed for at erhverve anparterne til en pris, der er mindre end markedsværdien.” Såfremt det var deres opfattelse, at lignende forhold gjorde sig gældende i nærværende sag, burde de efter vores opfattelse have gjort anmærkning til vores fremstilling af sagsfaktum.

Da SKAT således ikke nærmere forholder sig til vores fremstilling, vil vi, med tilføjelse af ovenstående bemærkninger, derfor i hovedsagen gentage vores anbringender og opfattelse af gældende ret fra vores anmodning af d. 16. januar:

Køberetten som selvstændigt aktiv

Som udgangspunkt er en køberet en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens kapitel 6, hvilket indebærer, at der skal ske separat beskatning af selve køberetten i henhold til separationsprincippet.

I henhold til kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, jf. § 30, stk. 3 finder loven dog ikke anvendelse på køb og salg af aktier, såfremt aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at kontrakten ikke afstås.

Om - og i givet fald efter hvilket regelsæt - en køberet til aktier skal beskattes synes ikke i alle tilfælde at være afklaret i hverken den skatteretlige teori eller praksis. Beskatningen kommer dog under alle omstændigheder kun på tale, såfremt der enten er sket en betaling for køberetten, eller at der foreligger en vederlagsfri formueoverførsel i et gavemiljø, jf. f.eks. Ole Bjørn i SR.2011.199 (Købe- og salgsrettigheder til aktier), der tilføjer, at køberetter efter hans opfattelse i givet fald vil være omfattet af statsskattelovens § 5.

I nærværende tilfælde er køberetsaftalen indgået uden vederlag til [person1]. Overdragelsen vil ske mellem far og søn, og det er således inden for et gavemiljø. Vi gør dog her gældende, at der ikke er sket nogen formueoverførsel ved aftalen - af to årsager:

For det første skal det bemærkes, at køberetten har en reel forretningsmæssig begrundelse, idet det har været hensigten på aftaletidspunktet, at [person2] har skulle overtage [person1]s aktier som et led i et planlagt generationsskifte.

For det andet så afspejler værdiansættelsen markedsprisen på aftaletidspunktet. Der var tale om et nystiftet selskab med en aktiekapital på 500.000 kr., der købte virksomheden [virksomhed2] af en uafhængig 3.mand. Der var således ikke grundlag for en værdiansættelse højere end kurs pari. Køberetten havde ingen selvstændig værdi på overdragelsestidspunktet, og der har ikke været nogen hensigt om at begunstige [person2] ved overdragelsen.

Herved er det vores opfattelse, at der hverken forelå nogen vederlagsfri formueoverførsel eller gavehensigt på aftaletidspunkt, og der skal således ikke ske beskatning af køberetten.

Udnyttelse af køberetten

Af den juridiske vejledning, C.B.1.8.3., fremgår, at ved udnyttelse af en køberet uden for kursgevinstslovens anvendelsesområde så sker beskatningen sammen med det underliggende aktiv. Dette indebærer, at den fastsattes pris indgår som anskaffelsessum ved en senere avanceopgørelse.

Dette synspunkt tilslutter vi os uden videre.

For så vidt angår fastsættelse af salgssummen, er retsgrundlaget en anelse mindre entydig, når handlen sker mellem interesseforbundne parter.

Af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (værdiansættelsescirkulæret) fremgår under pkt. 14 om fast ejendom, at disses værdi kan fastsættes til en tidligere aftalt købesum, såfremt denne værdi på tidspunktet, hvor køberetten tidligst kan gøres gældende, ikke står i misforhold til ejendommens værdi. Denne regel gælder fortsat, hvilket fremgår af nyere praksis, se f.eks. SKM2009.282.SR.

I mangel af anden lovregulering eller praksis på området, gør vi derfor gældende, at reglen for køberetter for fast ejendomme kan finde analog anvendelse på andre områder, herunder aktier, Jf. Jane Bolander i Lærebog om indkomstskat s. 450 (14. udgave). Til støtte herfor bemærkes det, at der findes en tilsvarende praksis uden for cirkulærets område, f.eks. UfR 1977.460H og SKM2007.83.ØRL (forudsætningsvist).

Begge ovenstående citerede afgørelser vedrører ganske vist også fast ejendom. Men der er efter vores opfattelse ikke grundlag for, at SKAT kan korrigere i et andet og videre omfang end den omtalte praksis. En sådan korrektion ville skulle bero på en klar hjemmel, hvilket der ikke foreligger, jf. også Jan Pedersen i Skatteretten I s. 501 (7. udg.).

Som det allerede er blevet beskrevet i forrige afsnit, så er det vores opfattelse, at køberetten afgjort afspejler en almindelig forretningsmæssig disposition uden at have til formål at begunstige nogen af parterne. Det har hele tiden været hensigten, at [person2] på sigt har skulle overtage [person1]s aktier.

Den aftalte købesum afspejlede prisen på aktierne på aftaletidspunktet. Det forhold, at virksomheden hen ad vejen er steget i værdi, er uden betydning ift. vurderingen af, om der kan foretages en skattemæssig korrektion. Hertil kræves, jf. ovenstående beskrevet praksis, at parterne måtte have anset værdistigningen som givet på aftaletidspunktet, hvilket på ingen måde var tilfældet.

Samlet set skal vi derfor henstille til, at Landsskatteretten pålægger SKAT at ændre deres bindende svar.

I forbindelse med udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klagerens repræsentant anført følgende:

”Der er enighed om, at køberetten er aftalt mellem to interesseforbundne parter – far og søn. Der er endvidere enighed om, at at vurderingen af, hvorvidt køberetter til aktier indebærer en gave, skal foretages efter de samme kriterier, som er gældende for så vidt angår køberetter til fast ejendom.

Det er herefter forsat vores opfattelse, at den værdi, som køberetten kan gøres gældende til (kurs pari) skal svare til aktivets værdi (nom. DKK 25.000 aktier) på det tidligst mulige udnyttelsestidspunkt for køberetsaftalen.

I overensstemmelse med praksis på området kunne den aktuelle køberetsaftale udnyttes umiddelbart efter aftalens indgåelse, og der er – som allerede tidligere anført – ingen holdepunkter for, at handelsværdien af aktierne på dette tidspunkt skulle være anerledes end netop kurs pari. Vi skal i denne forbindelse henvise til Skatterådets bindende svar i SKM 2007.846.

Vi skal endvidere henvise til cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (værdiansættelsescirkulæret) pkt. 14, hvori det anføres, at der i de tilfælde, ”(...) hvor der ikke var misforhold mellem den aftalte købesum og ejendommens værdi på det tidspunkt, da køberetten tidligst kunne være gjort gældende” ikke skal betales gaveafgift af differencen.

Blot fordi der foreligger et interesseforhold, kan det altså ikke ubetinget sluttes, at der skal betales gaveafgift af en opnået fordel. Dette understøttes også, af den af Skatteankestyrelsen henviste ligningsvejledning fra 2011, afsnit E.J.5.2.2, hvoraf fremgår: ”Hvis der derimod handles mellem parter, der ikke kan anses for uafhængige, kan der foreligge en gave svarende til differencen mellem den ved køberetten udnyttelse fastsatte pris og den ved køberettens udnyttelse konstaterede handelsværdi”. I denne sammenhæng er det væsentligt at bemærke, at der står ”kan” og ikke ”skal”.

Det må derfor bero på en konkret vurdering, om der i det konkrete tilfælde foreligger en gavedisposition.

Det afgørende for, om der foreligger en gavedisposition, er hvorvidt der på aftaletidspunktet bestod et misforhold mellem den aftalte salgsværdi og markedsværdi. At salgsprisen på et senere tidspunkt måtte afvige herfra er uden betydning.

Køberetten kunne i [person2]s tilfælde udnyttes fra aftaletidspunktet, og som det fremgår af tidligere fremsendte bemærkninger, indeholdte den i køberetten fastsatte købesum på aftaletidspunktet ikke en begunstigelse af [person2], idet købesummen blev fastsat på markedsvilkår, ligesom køberetten udelukkende var begrundet i forretningsmæssige dispositioner.

Det er således forsat vores vurdering, at der i det konkrete tilfælde ikke skal ske en gavebeskatning af [person2] ved køberettens udnyttelse, idet indgåelsen af køberetsaftalen skete på de på aftaletidspunktet givne markedsvilkår. Der var således ikke misforhold mellem den aftalte købesum og købesummen på det tidspunkt køberetsaftalen blev indgået. Det bemærkes, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ikke har udtalt eller godtgjort, at dette ikke er korrekt.”

Landsskatterettens afgørelse

En køberet er en aftale, som giver den ene part en ret, men ikke en pligt til at købe aktier af den anden part til en aftalt pris inden for en bestemt dato.

Køberetter behandles generelt efter kursgevinstlovens § 29, men ifølge samme lovs § 30, stk. 1, nr. 5, er aftaler om køb og salg af aktier ikke omfattet af disse regler. Aktieoptioner skal i henhold til kursgevinstlovens § 30, stk. 6, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler. Beskatning af gevinst/tab på kontrakten, der vedrører aktier, skal derfor ske efter aktieavancebeskatningsloven.

Vurderingen af, om sådanne køberetter indebærer en gave, må foretages efter de samme kriterier, som er gældende for så vidt angår køberetter vedrørende fast ejendom. Der er i afsnit E.J.5.2.2 i Ligningsvejledningen for 2011 bl.a. anført følgende herom:

”Mellem uafhængige parter vil det normalt når der gives en køberet (og når der gives en forkøbsret), være aftalt, at ejendommens handelsværdi på tidspunktet for køberettens udnyttelse skal lægges til grund. Men selv om aftalen går ud på, at det er handelsværdien på tidspunktet for køberettens indrømmelse, kan det normalt ikke statueres, at der forligger en gave til køberen, når der er tale om uafhængige parter.

...

Hvis der derimod handles mellem parter, der ikke kan anses for uafhængige, kan der foreligge en gave svarende til differencen mellem den ved køberettens udnyttelse fastsatte pris og den ved køberettens udnyttelse konstaterede handelsværdi.

Det vil være tilfældet, når der er tale om 1) Parter, der befinder sig inden for det normale gavemiljø (nært beslægtede eller lign.)...”

Værdiansættelse af aktier ved handel mellem interesseforbundne parter er reguleret i TS-cirkulære 2000-9. Ifølge cirkulærets pkt. 1 skal værdien af unoterede aktier og anparter fastsættes til handelsværdien.

Ved en udnyttelse af køberetten vil der foreligge en handel med aktier. Da klagerens far og klageren er nærtstående, vil der være tale om handel af aktier mellem interesseforbundne parter.

Udgangspunktet er herefter, at der skal handles på markedsvilkår og pris ved køberettens udnyttelse. SKAT vil kunne tilsidesætte den aftalte købesum, såfremt den væsentligt afviger fra handelsprisen for aktierne. At den aftalte købesum er i overensstemmelse med en købsret ændrer ikke herpå.

Ud fra det oplyste om, at holdingselskabets markedsværdi udgør ca. 6.000.000 kr., anses der ved en handel af aktierne, nominelt 25.000 kr., til kurs pari at være tale om en pris, der væsentligt afviger fra markedsprisen på handelstidspunktet.

SKAT anses herefter for at være berettiget til at korrigere den aftalte købesum, hvis aktierne, nominelt 25.000 kr., bliver handlet til kurs pari. Der skal derfor svares ”nej” til klagerens spørgsmål i det bindende svar.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.