Kendelse af 03-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 30-04-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], er ejet af [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. Klagerens ægtefælle er hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS.

[virksomhed1] ApS’ aktivitet er leasings-og udlejningsvirksomhed og assurandørvirksomhed. Selskabet havde i de påklagede indkomstår adresse på [adresse1], [by1].

Klageren blev ansat i [virksomhed1] ApS med tiltrædelse den 1. december 2012.

Ifølge ansættelseskontrakten blev klageren ansat som kontorassistent med 16 timer om ugen. Klagerens arbejdsuge var fra mandag til torsdag, kl. 9 til kl. 13.30. Arbejdsopgaverne var ad hoc opgaver. Det fremgår endvidere af ansættelseskontrakten, at klageren blev ansat i flexjob med 2/3 tilskud. Ansættelseskontrakten er underskrevet den 30. november 2012.

Klageren var også ansat i selskabet i indkomstårene 2013 og 2014.

Klageren har fået udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse fra selskabet i indkomstårene 2013 og 2014 med henholdsvis 49.263 kr. for perioden 1. januar til 30. november 2013 og med 82.268 kr. for perioden 1. december 2013 til 31. december 2014.

Der er fremlagt kørselsoversigter fra selskabet. Kørselsoversigterne indeholder oplysninger om antal kørte kilometer, dato for kørslen, kørslens formål, samt hvilken by kørslen er foretaget til.

Der er ikke konsekvent angivet en adresse. Det er således f.eks. angivet for januar 2013, at der er kørt fra og til henholdsvis [by2], [by3], [by4], [by5], [by6], [by7], [by8], og ”[adresse1]”. Som kørslens formål er angivet ”markedsføring – uddeling af flyers”.

Af kørselsoversigterne fremgår desuden bl.a., at klageren har kørt i weekender, og at nogle af turene har været på over 200 km:

Det er ikke angivet hvilken bil, der køres i, eller hvem, der har kørt. Kørselsoversigterne er underskrevet af klageren som medarbejder. Klageren er ikke registreret som ejer eller bruger af en bil i 2013 og 2014.

Klagerens ægtefælle var registreret som bruger af en Mercedes-Benz CLS, reg. nr. [reg.nr.1], i perioden fra den 15. februar 2010 til den 28. februar 2013, og som bruger af en Toyota Corolla Verso, reg. nr. [reg.nr.2], fra den 30. maj 2012 til den 16. april 2013.

Fra den 20. december 2014 var han registreret som bruger af en Mercedes-Benz ML 350 Bluetec, reg. nr. [reg.nr.3]. Det fremgår af SKATs afgørelse, at han overtog leasingen af bilen den 20. december 2014.

Der er fremlagt en købsaftale fra [virksomhed3] GmbH af 6. november 2013 vedrørende [virksomhed1] ApS’ køb af bilen.

Der er fremlagt en faktura af 12. december 2013, hvoraf det fremgår, at bilen blev solgt til [virksomhed4] i [by6]. Prisen var 390.000 kr. excl moms.

Der er derudover fremlagt en leasingkontrakt af 24. august 2015. Heraf fremgår, at [virksomhed1] ApS leasede bilen af [virksomhed5] A/S. Leveringstidspunktet er angivet til den 17. december 2013. Kilometerstanden er angivet til 11.000 km. Den fremlagte leasingkontrakt er hverken dateret eller underskrevet. Det fremgår af SKATs afgørelse, at [virksomhed1] ApS leasede bilen i perioden fra den 19. december 2013 til 20. december 2014.

Bilen blev indregistreret til selskabet den 19. december 2013. Selskabet er registreret som bruger af bilen fra den 19. december 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2013 og 2014.

SKAT har bl.a. anført følgende:

”(..)

Mercedes-Benz CLS er registreret med afgang den 28. februar 2013 og Toyota Corolla Verso er registreret med afgang den 16. april 2013.

Der er datoer i både 2013 og 2014, hvor både du og din ægtefælle får kørselsgodtgørelse for de samme dage, hvilket viser, at der er behov for 2 biler i husstanden.

Bemærkninger til kørselsbilagene:

• Det fremgår ikke af kørselsbilagene, hvilken bil der er kørt i.

• Der fremgår heller ikke navn og adresse samt cpr.

• Bilagene er underskrevet af dig som ansat og din ægtefælle som arbejdsgiver.

• Det fremgår af kørselsbilagene, at du kører fra selskabets adresse, [adresse1] i [by1], og til et bynavn. Der er ikke angivet en adresse eller et nærmere præciseret område.

Kørslens formål er ”Markedsføring- Uddeling af flyers” for alle kørsler i begge år.

• På kørselsbilagene er der ikke påført en adresse, hvorfra du har uddelt flyers.

Din ægtefælle [person1] er eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Der må som følge af dette interessefællesskab stilles skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelsen skattefrit er opfyldt. Dette gælder også for godtgørelse udbetalt til dig, se SKM2013.136.

De fremlagte kørselsbilag opfylder derfor ikke de krav, der stilles i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, herunder krav til angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål og kørslens mål med eventuelle delmål.

Som følge heraf har virksomheden ikke mulighed for i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at kontrollere de oplysninger, der danner grundlag for udbetalingerne.

Det fremgår af din ansættelseskontrakt, at du er ansat med en arbejdstid pr. uge på 16 timer. Dine arbejdsopgaver er ad hoc.

Arbejdsugen er fordelt på dagene mandag til torsdag fra kl. 9.00 til 13.30.

Mange af dine kørsler er på fredage og to dage er lørdage, hvor du ikke skal arbejde ifølge din ansættelsesaftale.

En del af turene er på omkring 200 km hver vej, hvilket medfører, at hele den daglige arbejdstid vil gå med kørsel.

Endvidere er en del af kørselsbilagene for 2014 først dateret udarbejdet og godkendt efter indberetningen til SKAT, og der er kørsel i dagene mellem indberetningen og godkendelsen. Du kan jo ikke vide det nøjagtige kilometerantal, når der ikke er en adresse. Der er ikke efterfølgende korrektioner.

Som følge af, at

• kørselsbilagene ikke opfylder kravene om kørslens mål og delmål, jf. bekendtgørelsens betingelser,

• kørselsbilagene ikke er påført hvilken bil, der er kørt i, hvilket medfører manglende kontrolmulighed for virksomheden,

• der er mange kørsler på fredage, hvor du jf. din kontrakt ikke skulle være på arbejde,

• der er dage, hvor hele arbejdstiden vil gå med kørsel, omkring 200 km hver vej

• en del bilag er indberettet til SKAT før de er dateret udarbejdet og godkendt, og vi derfor ikke mener, at der er foretaget reel kontrol

kan vi ikke godkende de udbetalte kørselsgodtgørelser som skattefrie, idet vi ikke mener, de skærpede krav til dokumentationen er opfyldt.

Vi beskatter dig derfor af den udbetalte kørselsgodtgørelse fra [virksomhed1] ApS med 49.263 i 2013 og 82.268 kr. i 2014 med henvisning til ligningslovens § 9 stk. 4 og statsskattelovens § 4.

Godtgørelsen beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til at modtage skattefri befordringsgodtgørelse.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5.

Hjemlen til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, jf. ligningslovens § 9 B.

Ligningslovens § 9 B, stk. 4, fastslår, at befordringsgodtgørelse ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Der fremgår følgende af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, § 2, stk. 1:

”Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kilometer i lønmodtagerens egen bil eller lønmodtagerens egen motorcykel. (...) Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen.”

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår kravene til indholdet af bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel:

Det påhviler klageren at løfte bevisbyrden for, at hun er berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse i forbindelse med den omhandlede kørsel.

Det kan på det foreliggende grundlag ikke anses for dokumenteret, at der er ført tilstrækkelig kontrol af [virksomhed1] ApS som arbejdsgiver.

Kravene til bogføringsbilagene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 anses desuden ikke for opfyldt.

De fremlagt køresedler angiver ikke modtagerens navn, adresse og CPR-nr.. Det fremgår heller ikke af køresedlerne hvilken bil, der er kørt i. Derudover er der kun angivet selskabets adresse. De øvrige destinationer er alene angivet med et bynavn. Der er således ikke mulighed for at kontrollere det angivne kilometertal.

Betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er således ikke opfyldt, hvorfor den kørselsgodtgørelse, som klageren har fået udbetalt i indkomstårene 2013 og 2014, udgør en skattepligtig indkomst for klageren.

SKATs afgørelse stadfæstes.