Kendelse af 02-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2018

Faktiske oplysninger

SKAT har fremlagt følgende beskrivelse af de faktiske forhold, hvilken er ubestridt af klageren:

”SKAT har modtaget oplysninger fra danske pengeinstitutter om pengeoverførsler til og fra et antal udvalgte lande. Iflg. disse oplysninger har [person1] ([person1]) modtaget pengeoverførsler til sin konto i [finans1] konto nr. [...07].

SKAT konstaterer ved sin visitation af sagen at [person1] har udlejet sin ejerlejlighed fra indkomståret 2013 og frem til salget af denne i 2014.

Foranlediget af disse oplysninger anmodes [person1] om at indsende kontoudtog fra kontoen i [finans1] for perioden 1. januar 2013 til og med d. 31. december 2015 og en opgørelse over driftsresultatet ved udlejningen af lejligheden.

SKAT modtager d. 21. september 2016 en mail fra [person1] hvor hun vedhæfter kontoudtog samt en opgørelse over nettoresultatet ved udlejningen af lejligheden beliggende [adresse1]. [person1] havde tillige vedhæftet underliggende dokumentation vedr. udlejningen.

(...)

SKAT har modtaget oplysninger fra [person1]`s pengeinstitut og af disse fremgår at [person1] har modtaget pengeoverførsler fra udlandet.

[person1] er i skrivelse af 11. august 2016 anmodet om bl.a. at indsende kontoudtog fra hendes konto i [finans1] for perioden 1. januar 2013 til og med 31. december 2015.

Disse kontoudtog har SKAT modtaget i mail d. 21. september 2016.

Ad de indsendte kontoudtog fremgår, at [person1] har modtaget følgende pengeoverførsler fra [person2]:

[person1] har i skrivelse af 21. september 2016 anført følgende omkring de modtagne beløb.

” De udenlandske overførsler dækker forskellige mellemværende mellem mine børs far og partner [person2] cpr. [...] og jeg. De dækker primært bidrag til boligomkostninger i lejebolig [adresse2] samt deling af andre løbende udgifter f.eks. ferie og fritid, udgifter til fælles barn (tøj, møbler, udstyr, daginstitution) dagligvarer m.m. Der henvises til faste overførsler ”[person2] husleje” på – 15.000 kr. pr. måned i bilag 1, der dækker disse poster. Husleje til [virksomhed1] for [adresse2] androg 17.022 kr. pr. måned pr. 1/3 2013.

Indtil januar 2015, hvor [person2] fik arbejde og blev folkeregistreret i Danmark var [person2] bosat og arbejdede i udlandet.”

Iflg. folkeregistreroplysningerne har [person2] ikke haft adresse i Danmark før d. 3. januar 2015 hvor han melder adresseflytning til [adresse2].

[person2] og [person1] har if. folkeregisteroplysninger 2 børn sammen. Det første barn er født d. 5. november 2011 og det andet barn er født d. 18. oktober 2014.

[person1] og [person2] er ikke gift og har if. SKATS oplysninger ikke haft fælles adresse før [person2] melder adresseflytning til Danmark i 2015.”

Klagerens repræsentant har efterfølgende fremsendt et gældsbrev, hvoraf det fremgår, at klageren skylder 385.000 kr. til [person2] for et lån, som er udbetalt løbende i perioden 01.02.2013 – 01.11.2014. Gældsbrevet er underskrevet af klageren og [person2] den 12. marts 2017. Det fremgår af gældsbrevet, at lånet er rente- og afgiftsfrit.

Repræsentanten har endvidere fremsendt en samejeoverenskomst mellem parterne. Af samejeoverenskomsten fremgår, at parterne den 3. juni 2017 har købt en ejendom i lige sameje. [person2] har indskudt 1.000.000 kr. og klageren har indskudt 568.792 kr. Det fremgår, at klageren skylder [person2] halvdelen af forskellen mellem indskuddene, som er rentefrit og forfalder til betaling på anfordring.

Det fremgår endvidere af samejeoverenskomsten ved et eventuelt salg, at:

”

10.4.1. Der skal ved beregning af friværdien - også en eventuel negativ friværdi - ske et fradrag - eller tillæg til den negative friværdi - på kr. 380.939,00 til [person2]s andel såfremt der ikke tidligere er sket indfrielse af gæld i henhold til gældsbrev af 12. marts 2017, jf. bilag 1.

10.5. Et positivt kontantbeløb til sælger opgjort efter § 10.4 deponeres senest pr. overtagelsesdagen på en konto i sælgerens navn på vilkår, at beløbet først kan frigives til sælgeren, når der foreligger tinglyst anmærkningsfrit, endeligt skøde.”

Af det medsendte skøde fremgår ligeledes, at klageren og [person2] ejer ejendommen i lige andele.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for 2013 og 2014 med henholdsvis 190.161 kr. og 125.290 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Efter SKATS opfattelse skal de udenlandske pengeoverførsler som [person1] har modtaget fra sine børns fader anses for at være skattepligtig indkomst for [person1] efter bestemmelserne i SL § 4.

Dette begrundes med at [person1] og [person2]

[person1] anfører i sin skrivelse at overførslerne primært skal dække boligomkostninger og andre løbende udgifter herunder udgifter til fællesbørnenes underhold.

SKAT kan under hensyntagen til det ovenfor anførte acceptere at en del af de udenlandske indsætninger kan anses for at være fradragsberettiget underholdsbidrag.

For at kunne fastsætte et rimeligt underholdsbidrag har SKAT henset til de retningslinjer som Statsforvaltningen anvender når de fastlægger underholdsbidrag i deres sager.

Statsforvaltningen har på deres hjemmeside www.statsforvaltningen.dk offentliggjort deres regler for fastsættelse og af denne side fremgår at en modtager kan være berettiget til at modtage forhøjet bidrag hvis bidragsbetaleren har en høj indkomst.

SKAT er ikke vidende om hvor høj en indkomst [person2] har haft før han bliver skattepligtig til Danmark, men SKAT har konstateret at hans indkomst størrelse efter skattepligtens sindtræden vil berettige [person1] til at modtage børnebidragssatsen x 2.

SKAT er derfor indstillet på at godkende at [person1] ikke skal beskattes af den del af de udenlandske betalinger der kan anses for at være underholdsbidrag til de to børn.

SKAT har udregnet underholdsbidraget til følgende:

Normalbidraget for 1. barn andrager kr. 1.247 pr. måned i 2013 og kr. 1.270 pr. måned i 2014.

Forhøjet bidrag til barnet der er født i 2011 kan udregnes til:

2013: kr. 1.247 x 12 = kr. 14.964 x 2 = kr. 29.928

2014: kr. 1.270 x 12 = kr. 15.240 x 2 = kr. 30.480

Forhøjet bidrag til barnet der er født d. 18. oktober 2014 kan udregnes til:

2014 kr. 2 x 1.270 x 2 = kr. 5.080.

[person1] skattepligtige indkomster foreslåes forhøjet efter SL § 4 med følgende beløb:

2013: Udenlandske overførsler fra [person2] kr. 220.089

Forhøjelse i altkr. 190.161

2014: Udenlandske overførsler fra [person2]kr. 160.850

Forhøjelse i alt kr. 125.290”

SKAT er kommet med følgende bemærkninger til klagen:

”SKAT kan dog bemærke, at der efterfølgende er oprettet et gældsbrev der er underskrevet d. 12. marts 2017. Gældsbrevet kan efter SKATs opfattelse ikke kan have en skattemæssig virkning med tilbagevirkende kraft og ændrer således ikke SKATs afgørelse.”

SKAT er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”SKAT er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. SKAT har følgende bemærkninger til sagen:

Som anført i Skatteankestyrelsens indstilling så er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 6 B.

Det er i denne sag ubestridt, at der er sket indsætninger på klagerens bankkonto [...07] i [finans1] på i alt 220.089 kr. i 2013 og 160.850 kr. i 2014.

Klagers repræsentant gør gældende at indsætningerne er et lån, som klager har modtaget fra sine børns fader [person2].

Henset til at SKAT har dokumenteret en formueoverførsel, der ikke er selvangivet, er SKAT enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at det påhviler klager at godtgøre, at der er tale om henholdsvis lån og refundering af udlæg. Det er således klager, der skal godtgøre, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige.

Som også anført i Skatteankestyrelsens indstilling følger det af praksis at et låneforhold skal kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., jf. SKM2013.363.BR.

Om dokumentation for det påståede låneforhold bemærker SKAT, at der på tidspunktet for pengeoverførelserne til klager i 20123 og 2014 ikke forelå noget skriftligt lånedokument mellem klager og [person2]. Det nu fremlagte lånedokument (i form af gældsbrev dateret den 12. marts 2017) er således udarbejdet efterfølgende og i forbindelse med nærværende sag. Gældsbrevet fra 2017 mellem klager og [person2] er dermed ikke indgået i tidsmæssig sammenhæng med den påståede lånoptagelse i 2013 og 2014.

Det fremlagte gældsbrev fra 2017 dokumenterer således ikke, at der på tidspunktet for pengeoverførslerne i 2013 og 2014 forelå en retlig pligt for klager til at opfylde det påståede gældsforhold.

Om gældsbrevet fra 2017 bemærker SKAT endvidere, at det ikke indeholder nogen bestemmelse om hvornår og på hvilket tidspunkt lånet skal være afviklet. Gældsbrevet indeholder således intet om lånets løbetid. Der er i gældsbrevets § 2 anført en bestemmelse om, at långiver til enhver tid kan opsige lånet, og at låntager til enhver tid kan indfri dette. Det ses heller ikke oplyst om der på nogen tidspunkt faktisk er sket afbetaling på lånet.

Klagers repræsentant har i skrivelse til SKAT anført, at med hensyn til pengeoverførslerne til klagers konto er der tale om lån ydet af [person2] som skal indfries på et eller andet tidspunkt i fremtiden. Klagers repræsentant har også anført, at der ikke er udarbejdet noget regnskab over lånet/mellemværendet.

Det fremgår af SKATs afgørelse i sagen, at klager i skrivelse af 21. september 2016 til SKAT har skrevet følgende om de modtagne beløb:

”De udenlandske overførsler dækker forskellige mellemværende mellem mine børns far og partner [person2] cpr. [...] og jeg. De dækker primært bidrag til boligomkostninger i lejebolig [adresse2] samt deling af andre løbende udgifter f.eks. ferie og fritid, udgifter til fælles barn (tøj, møbler, udstyr, daginstitution) dagligvarer m.m. Der henvises til faste overførsler ”[person2] husleje” på – 15.000 kr. pr. måned i bilag 1, der dækker disse poster. Husleje til [virksomhed1] for [adresse2] androg 17.022 kr. pr. måned pr. 1/3 2013.

Indtil januar 2015, hvor [person2] fik arbejde og blev folkeregistreret i Danmark var [person2] bosat og arbejdede i udlandet.”

Klager ses således selv at have oplyst, at pengene er gået til dækning af boligomkostninger, ferie og fritid, dagligvarer samt udgifter til fælles børn.

Klagers repræsentant har i sin klage (”Klage vedrørende gavebeskatning” dateret den 14. marts 2017) blandt andet gjort gældende, at det hele tiden har været [person2]’s opfattelse, og aftalt med klager, at der er tale om et løbende mellemværende mellem ham og klager, og dermed også tale om et låneforhold.

Af SKATs afgørelse i sagen fremgår, at klager i henhold til de indsendte kontoudtog fra [finans1] har modtaget følgende pengeoverførsler fra [person2]:

DatoBeløb i kr.

22-02-2013200.000

20-12-201320.089

20-02-201459.950

23-06-201466.950

17-10-201433.950

For så vidt angår overførslen den 22-02-2013 på 200.000 kr. fremgår der følgende betalingsoplysning på kontoudskriften (kontoudskrift nr. 4 af 28. februar 2013) fra [finans1]:

”Betalingsoplysninger: DK RENT”

For så vidt angår overførslen den 23-06-2014 på 66.950 kr. fremgår der følgende betalingsoplysning på kontoudskriften (kontoudskrift nr. 17 af 30. juni 2014) fra [finans1]:

”Betalingsoplysninger: EXPENSE REIMBURSEMENT”

Samme betalingsoplysning - ”Betalingsoplysninger: EXPENSE REIMBURSE-MENT” - fremgår også på overførslen den 17-10-2014 på 33.950 kr. jf. kontoudskrift nr. 20 af 28. november 2014 fra [finans1].

De lige ovenfor anførte betalingsoplysninger om at overførslerne er til husleje i Danmark (”DK RENT”) og til tilbagebetaling eller refundering af udgifter (”EXPENSE REIMBURSEMENT”) understøtter efter SKATs opfattelse netop at overførelserne er udtryk for dækning af klagers omkostninger. De anførte betalingsoplysninger ses således ikke at understøtte klagers repræsentants anbringende om, at [person2] selv har haft den opfattelse, at overførslerne skulle være udtryk for et lån.

SKAT er derfor også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at klager ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort, at der er tale om lån. De modtagne beløb skal således tilregnes klagers skattepligtige indkomst for 2013 og 2014, da gaver givet udenfor gavekredsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Som det fremgår af SKATs afgørelse, har SKAT nedsat beløbet med den del af de udenlandske betalinger, der kan anses for at være underholdsbidrag til parrets to børn. Skatteankestyrelsen har i sin indstilling tilsluttet sig SKATs vurdering.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for 2013 og 2014 skal nedsættes med henholdsvis 190.161 kr. og 125.290 kr.

Der er til støtte herfor anført:

”For Landsskatteretten nedlægger vi påstand om, at de omhandlede pengeoverførsler ikke er skattepligtige, således at den pålignede indkomstforhøjelse vedrørende overførslerne ophæves.

Begrundelse

Det er en betingelse for at et modtaget pengebeløb kan beskattes som gave, at der i civilretlig forstand foreligger en gave. Kun i så fald er der skatteretligt hjemmel til gavebeskatning, jf. statsskattelovens 4.

Statsskatteloven definerer ikke gavebegrebet, idet definitionen følger af civilretten. SKAT gengiver i den juridiske vejledning pkt. C.A.6.1.2.1 korrekt den civilretlige gavedefinition således:

"I civilretten defineres en gave traditionelt som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der bliver givet som et udslag af gavmildhed, i gavehensigt.

I skattelovgivningen er der ingen entydig definition af en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel."

SKAT anerkender således, at der - for at der kan gennemføres gavebeskatning - skal foreligge en vederlagsfri formuefordel.

Denne formuefordel skal være definitiv, hvilket f.eks. ikke er tilfældet, hvis der er tale om lån. Ligeledes vil et - også efterfølgende - ydet vederlag reducere gaven forholdsmæssigt, jf. dr.jur. Eigil Lego Andersen, Gavebegrebet, 1988, p. 194.

I den konkrete sag har vores klient som modtager af de omhandlede pengebeløb overfor SKAT beskrevet de faktuelle omstændigheder omkring pengeoverførslerne således:

" De udenlandske overførsler dækker forskellige mellemværender mellem mine børns far og partner [person2] (...) og jeg. De dækker primært bidrag til boligomkostninger i lejebolig (...) samt deling af andre løbende udgifter f.eks. ferie og fritid, udgifter til fælles barn (tøj, møbler, udstyr, daginstitution) dagligvarer m.m. "

For det første er det imidlertid ikke modtagerens opfattelse af en pengeoverførsel, der er afgørende for den retlige kvalifikation af overførslen, men derimod afsenderens, dvs. [person2]. Det har i den forbindelse hele tiden været [person2]’s opfattelse - og aftalt med vores klient - at der er tale om et løbende mellemværende mellem ham og vores klient, og at der har været tale om "forstrækninger'', der senere skulle udlignes ved parternes fælles erhvervelse af bopæl i Danmark.

Der vedlægges aftaledokument mellem parterne om mellemværendet.

Dernæst fremgår det netop af vores klients beskrivelse, at der er tale om "forskellige mellemværender''. Disse bemærkninger sigter til, at der er ikke er tale om et afsluttet mellemværende, men om et løbende regnskab, der endnu ikke er gjort op.

Vi forstår på vores klient, at der ikke har været udarbejdet et egentligt regnskab imellem [person2] og vores klient. Men vi forstår også utvetydigt, at det er - og hele tiden har været meningen - at [person2]·s tilgodehavende skal udlignes i forbindelse med et kommende køb af en fælles fast ejendom i Danmark. Ejerforholdene til ejendommen og købesummens berigtigelse vil ved købet blive fastlagt således i forholdet mellem vores klient og [person2], at der sker en præcis udligning af mellemværendet.

Samejeoverenskomst vedrørende den nævnte ejendom vil blive fremsendt til Skatteankestyrelsen, så snart ejendommen er erhvervet.

På denne baggrund må tilgodehavendet skatteretligt kvalificeres som lån og ikke som gave.

Vi skal pointere, at statsskattelovens § 4 kun indeholder hjemmel til beskatning af overførsel af værdier, der civilretligt kan kvalificeres som gave.

I denne sag foreligger der klart ikke en vederlagsfri formuefordel, jf. det oplyste, og dermed ikke en gave. Faktum er, at der foreligger et løbende - og således endnu ikke afsluttet - økonomisk mellemværende, hvilket der ikke er hjemmel til at beskatte. ”

Repræsentanten er kommet med følgende supplerende oplysninger:

”For så vidt angår overførsel den 22. februar 2013 henvises til det øvrige i klagen oplyste vedrørende beløbets nærmere anvendelse. Det bemærkes, at nærmere specifikation ikke ses relevant i forhold til sagens påstand og hovedanbringender. Der ses således at være aftalt tilbagebetalingspligt mellem parterne, hvilket civilretligt er afgørende for den skatteretlige kvalifikation.”

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Det fremsendte forslag til afgørelse bestrides.

Påstand og anbringender fastholdes, idet der ligeledes fortsat begæres retsmøde.

Vi er ikke enige i, at klageren ensidigt har bevisbyrden for, at beløb indsat på hendes konto ikke er skattepligtige. Dette strider bl.a. mod fundamentale bevisbedømmelsesprincipper på skatterettens område, det skatteretlige legalitetskrav og officialmaksimen. Skatteankestyrelsen henviser til dommen i SKM 2015.633 Ø, men denne dom henviser bl.a. til, at der forelå en usædvanlig fremgangsmåde henset til beløbenes størrelse i den pådømte sag.

Skatteankestyrelsen misforstår endvidere - eller gengiver ukorrekt - på side 6, afsnit 8, i sagsfremstillingen anbringenderne under sagen. Styrelsen refererer, at "at parret efter det af repræsentanten oplyste ikke selv har et overblik over mellemværendet imellem sig", og konstaterer herefter, at "dette taler imod repræsentantens forklaring om, at der er tale om et lån med en tilbagebetalingsforpligtelse". Hertil bemærkes, at det ingenlunde har været gjort gældende, at parterne ikke har haft overblik over deres mellemværende i henseende til, at der var tale om et lån. Låneforholdet følger direkte af den gældsaftale og det gældsbrev parterne har oprettet mellem sig, og som er fremlagt under sagen - dvs. ikke af nogen forklaring.

Skatteankestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at bl.a. samejeoverenskomsten er udarbejdet efterfølgende, og derfor ikke kan tillægges "nogen særlig bevismæssig vægt". Hertil bemærkes, at det jo er svært at oprette en samejeoverenskomst vedrørende sameje af en ejendom, før ejendommen er købt eller aktuelt skal købes. Den omhandlede ejendom [adresse3], [by1], er købt af parterne med overtagelsesdag den 3. juni 2017. Gældsbrev og samejeoverenskomst er vitterlighedsbevidnet, og i øvrigt oprettet for en advokat.

Civilretligt gøres det på det - ikke uvæsentlige - grundlag gældende, at der består en fordring mellem parterne.

Endelig finder Skatteankestyrelsen, at klagerens gæld til [person2] snarere forøges end formindskes ved ejendomskøbet, henset til at det fremgår af samejeoverenskomsten, at klageren skylder [person2] halvdelen af forskellen mellem deres indskud.

Skatteankestyrelsen bedes på dette grundlag oplyse, hvorledes styrelsen forstår samejeoverenskomstens § 10, - og herved særligt § 10.4.1, hvoraf fremgår, at:

"Der skal ved beregning af friværdien - også en eventuel negativ friværdi - ske et fradrag - eller tillæg til den negative friværdi - på kr. 380.939,00 til [person2]s andel såfremt der ikke tidligere er sket indfrielse af gæld i henhold til gældsbrev af 12. marts 2017, jf. bilag 1."”

Repræsentanten er kommet med følgende supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Det er bekymrende at skatteankestyrelsen indfortolker bevisbyrdeprincipper i statsskattelovens § 4, der er langt mere vidtgående end teori og praksis. Skatteankestyrelsen går herved også videre end SKATs juridske vejledning.

Det er naturligvis ikke acceptabelt, hvilket vil blive behandlet på retsmødet.

Endvidere er vores klient slet ikke enig i den måde, hvorpå Skatteankestyrelsen tilsyneladende forstår den fremlagte samejeoverenskomst. Der er tale om tilkøb af et aktiv og i øvrigt henvises til tidligere bemærkninger i sagen”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 6 B.

Der er konstateret indsætninger på klagerens bankkonto [...07] i [finans1] på i alt 220.089 kr. i 2013 og 160.850 kr. i 2014, som SKAT efter fratrækning af børnebidrag har vurderet til at være skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra a. Beløbene hidrører fra faderen til klagerens to børn, [person2].

Parret var ikke gift i 2013-2014 eller havde fælles bopæl i Danmark, hvorfor boafgiftslovens § 22 ikke finder anvendelse.

Klagerens repræsentant har i klageskrivelsen anført, at de indsatte beløb udgør et løbende mellemværende mellem klageren og [person2], der endnu ikke er gjort op. Der er til støtte for lånets eksistens fremlagt et lånedokument hvoraf det fremgår, at klageren erkender at skylde [person2] 385.000 kr., samt en samejeoverenskomst vedrørende overtagelse af en fælles ejendom, hvoraf det fremgår, at lånet ved et eventuelt salg af boligen skal berigtiges gennem en justering af parternes forholdsmæssige andele af friværdien.

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., jf. SKM2013.363.BR.

Landsskatteretten finder ikke at klageren i tilstrækkelig grad har godtgjort, at der er tale om lån. Der er lagt vægt på, at klageren selv har oplyst, at pengene er gået til dækning af boligomkostninger, ferie og fritid, dagligvarer samt udgifter til fælles børn, og at parret efter det af repræsentanten oplyste ikke har nogen oversigt over, hvilke udgifter de overførte midler konkret er gået til, hvilket taler imod repræsentantens forklaring om, at der er tale om et lån med en tilbagebetalingsforpligtelse.

Der er endvidere lagt vægt på, at det fremlagte lånedokument og den fremlagte samejeoverenskomst er udarbejdet efterfølgende og i forbindelse med nærværende skattesag, hvorfor dokumenterne ikke findes at kunne tillægges nogen særlig bevismæssig vægt.

De modtagne beløb skal således tilregnes klagerens skattepligtige indkomst for 2013 og 2014, idet gaver givet udenfor gavekredsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

SKAT har nedsat beløbet med den del af de udenlandske betalinger, der kan anses for at være underholdsbidrag til parrets to børn. Henset til det af klageren oplyste vedrørende midlernes anvendelse og oplysningerne om [person2]’ indkomstforhold, tilslutter Landsskatteretten sig SKATs vurdering og nedsætter de skattepligtige beløb i overensstemmelse hermed.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.