Kendelse af 18-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 25-06-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS blev stiftet den 30. juni 2009 af klageren og klagerens ægtefælle. Klageren og ægtefællen var registrerede som direktører i selskabet. Selskabets formål var at drive konsulent- og rådgivningsvirksomhed. Den 27. maj 2014 blev selskabet opløst efter konkurs.

Selskabet havde regnskabsår fra den 1. oktober til 30 september. Selskabet aflagde senest årsregnskab for 2010/2011. Det fremgår ikke heraf, at der var en mellemregning mellem klageren og selskabet.

Der er fremlagt kuratorredegørelse af 11. april 2014. Kurator har for perioden fra den 4. april 2011 til 6. december 2011 opgjort samlede udbetalinger fra selskabets bankkonto på 368.036 kr. Udbetalingerne skete til en konto, der tilhørte klageren og klagerens ægtefælle. I overførselsteksterne for udbetalingerne er angivet ”Bgs snikmik privat udlæg”.

Klagerens repræsentant har til SKAT forklaret, at overførslerne fra selskabets bankkonto i 2011 vedrørte udlæg, som klageren og klagerens ægtefælle havde afholdt på vegne af selskabet.

Der er fremlagt faktura nr. 2251 af 11. december 2009, udstedt til [virksomhed1] ApS. Fakturaen vedrører montering af forsatsrammer til samlet 23.145 kr. inkl. moms vedrørende ejendommen, beliggende [adresse1], [by1].

Der er desuden fremlagt faktura nr. 2009 384 af 26. oktober 2009, udstedt til [virksomhed1] ApS. Fakturaen vedrører montering af radiatorer til samlet 57.225 kr. inkl. moms.

Repræsentanten har herudover fremlagt fem billeder af en bygning under renovering.

Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt udskrifter fra klagerens og klagerens ægtefælles amerikanske bankkonto for perioden fra den 9. november 2011 til 10. januar 2012. Det fremgår heraf, at der til selskabets bankkonto er foretaget samlede overførsler på 94.096,46 kr. fra klagerens amerikanske bankkonto i perioden.

Der er endvidere fremlagt udskrifter fra selskabets bankkonto for 2013, hvoraf fremgår, at der den 4. juni 2013 er blevet overført 203.214,03 kr. til selskabets bankkonto.

Klagerens advokat har efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, fremlagt R75 for klageren og klagerens ægtefælle vedrørende indkomstårene 2010 samt 2011. I den forbindelse er der endvidere fremlagt formueopgørelser for henholdsvis klageren og klagerens ægtefælle pr. den 31. december i indkomstårene 2010 samt 2011

Herudover er der fremlagt samejeoverenskomst samt tingbogsattest for ejendommen [adresse2].

Advokaten har herudover fremlagt yderligere kontoudskrifter vedrørende selskabskontoen, klageren og klagerens ægtefælles private bankkonto samt konkursboets kontoudtog for indkomstårene 2011 samt 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 184.018 kr. for indkomståret 2011.

Som begrundelse er anført:

”SKATs begrundelser:

Det er SKATs opfattelse, at alt hvad du hæver enten i form af likvider, eller lignende i dit selskab er skattepligtigt, og skal selvangives enten som løn, udbytte eller likvidationsprovenu (aktieavance).

Det fremgår af mellemregningen fra kurator, at lånet udgjorde ultimo 2011 i alt 368.036 kr.

Den skattemæssige behandling af det ulovlige anpartshaverlån for så vidt angår hævninger før 14. august 2012 skal ske ud fra en vurdering af, hvorvidt du på hævetidspunktet var i stand til at tilbagebetale lånet eller ej.

Med baggrund i dine personlige skatteoplysninger udgjorde din formue i 2010 og 2011 henholdsvis

-973.849 kr. og -336.260 kr. Formuen har således været negativ i 2011.

Det er derfor SKATs opfattelse, at du ikke har været i stand til at betale dine løbende forpligtelser på lånet/hævningerne, ligesom du har været insolvent på de tidspunkter, hvor hævningerne/lånet blev foretaget.

Af årsregnskabet for 30. juni 2009 til 30. september 2010 fremgår mellemregning/gæld til ledelse på 15.935 kr. Af årsregnskabet for 1. oktober 2010 til 30. september 2011 fremgår andet "gæld" på 190.607 kr. i passiv. Der er ikke anført noget i 2010/2011 regnskabet om mellemregning med ledelsen.

Det fremgår af revisionspåtegningen den 29. februar 2012 for 2010/2011:

Forbehold

Der tages et generelt forbehold for årsregnskabets udvisender. Forbeholdes tages på grund af, at selskabets samlede regnskabsmateriale ikke har været til vor rådighed i tilstrækkelig god tid til at kunne indhente supplerende oplysninger mm., bl.a. forårsaget af ejers flytning til udlandet. Der henvises til supplerende oplysninger.

Konklusion

Hvorvidt årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. september 2011 samt af resultat af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. oktober 2010- 30. september 2011 i overensstemmelse med årsregnskabsloven kan vi således ikke udtale os om.

Supplerende oplysninger om øvrige forhold

Det er blevet os oplyst, at det fornødne regnskabsmateriale vil blive fremskaffet og der derefter vil blive udarbejdet et nyt årsregnskab for året.

Der er ikke indsendt nyt årsregnskab senere.

I forbindelse med klagen har SKAT indhentet selskabets bankkontoudtog for 2012 og 2013 efter anmodning fra din revisor. Kontoudtogene blev sendt til din revisor.

Din revisor fik oplyst, at det ændrer ikke på beskatningen af hævninger/lån i 2011, at der er tilbage­ betalt 200.000 kr. til selskabets bankkonto. Din revisor fik oplyst, at såfremt udgifterne kan dokumenteres, skal der tages hensyn til det.

Sammen med det indsendte materiale oplyser revisor, at [person1] og [person2] har opgjort de udgifter der er afholdt i indkomstårene 2009 og 2010 og først da selskabet er begyndt at give over­ skud, er de afholdte udlæg hævet på selskabets konto.

Din revisor har anført at selskabets banklån er indfriet i 2013. Det fremgår af de indsendte kontoudtog, at selskabets banklån i [finans1] er indfriet 4. og 11. juni 2013 med 205.900 kr. Lånet er indfriet ved optagelse af privat lån i [finans1].

Din revisor har indsendt en opgørelse på 5 sider med beløb indbetaling fra privat til selskabet fra 23. januar 2009 til 11. juni 2013 på i alt 634.110,50 kr. og beløb udbetaling fra selskabet til privat fra

11. august 2009 til 6. december 2011 på i alt 489.145,53 kr. Ifølge opgørelsen var selskabets mel­ lemregning med hovedaktionærer positiv ved selskabets opløsning med 144.964,97 kr.

Revisor har medsendt kopi af to regninger udstedt til [virksomhed1] ApS. En regning på Forsatsrammer vedrørende [adresse1], [by1] på 23.145 kr. dateret 11. december 2009 og en regning på Radiatorer og montering heraf på [adresse1], [by1] på 57.225 kr. dateret 26. oktober 2009. Derudover er dermed sendt 5 billeder af et rum under ombygning.

Regningen på Forsatsrammer på 23.145 kr. er anført på revisors indsendte opgørelse som beløb indbetaling fra privat til selskabet. Den anden regning fremgår ikke af revisors indsendte opgørelse.

[adresse1], [by1] ejes 50 % af et andet selskab [person2] er medejer af.

SKAT har afstemt beløb fra revisors opgørelse af mellemregning til diverse kontoudtog, hvor det var muligt. Der mangler kontoudtog vedrørende selskabets konto [...73]312054 i [finans1] fra selskabet start indtil 30. september 2010. Dette lån er indfriet jf. ovenstående i 2013.

Udover de beløb der fremgår af opgørelsen fra revisor af mellemregning, kan SKAT konstatere at der er overført mange flere beløb fra selskabet til hovedaktionærers konto i perioden 19. november 2009 til 28. februar 2011, beløbene er optalt til 158.408 kr. i alt ud fra kontoudtog fra privat kontonr. [...65] i [finans1]. Der foreligger kontoudtog for denne konto for perioden 15. marts 2009 til 8. marts 2010, fra 25. juni 2010 til 9. august 2010, fra 13. september 2010 til 2. februar 2011 og fra 16. februar 2011 til 10. juni 2011.

Ifølge indsendt kontoudtog for privat kontonr. [...71] for perioden 1. januar 2009 til 30. september 2009 fremgår, den 23. januar 2009 er der overført 200.000 kr. til kontoen påført teksten Bgs [person2]. Ifølge opgørelsen fra revisor over mellemregning står der overførsel fra privat, investering på 200.000 kr. den 23. januar 2009 registreret som privat indbetaling til selskabet. Der er ikke sammenhæng i oplysningerne da beløbet er overført til en anden privatkonto og selskabet ikke er registreret på det tidspunkt.

Selskabet er først registret den 30. juni 2009.

Der ikke medsendt bilag, der dokumenterer hvilke udgifter der er afholdt. Der foreligger ikke bilag på overførslerne. SKAT kan kun konstatere at nogle af beløbene er ført fra den ene konto til den anden i de tilfælde, hvor vi har kontoudtog ellers ikke. Endvidere kan SKAT ikke se hvordan det hele er bogført i selskabet.

SKAT vurderer, at beløbene må anses for løn til dig henset til, at du har været ansat og aflønnet i selskabet. Din selvangivne årsløn tillagt yderligere løn anses ikke for at være uantagelig høj, set i relation til hvad en ansat hovedanpartshaver almindeligvis må forventes at kunne oppebære i årsløn.

Som yderligere løn (personlig indkomst) beskattes ulovligt anpartshaverlån opstået i 2011 på

368.036 kr., jf. personskattelovens § 3. Du beskattes af din andel på 50 % da du og din ægtefælle begge er anpartshavere og direktører i selskabet. Kopi af opgørelse fra kurator vedlægges og kopi af kontoudtog for 2011 fra [finans1] vedlægges.

SKAT fastholder ændringen til skatteansættelsen for 2011.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med 184.018 kr.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2011 nedsættes til et mindre beløb.

Der er nedlagt mere subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Til støtte for de nedlagte påstande er det gjort gældende:

”Til støtte for den principale påstand gøres følgende gældende, der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse skatteyder for insolvent, hvorfor hele forhøjelsen bedes nedsat til 0 kr. Skatteyder har udover den danske indkomst tjent 72.350 dollars i indkomståret 2011.

Reglerne for insolvens er anført i konkurslovens § 17 og 18:

Konkurslovens § 17:

Er en skyldner insolvent, skal hans bo tages under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver Stk. 2. En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående.

§ 18

Insolvens antages i almindelighed at foreligge, hvis

SKAT har ikke dokumenteret eller redegjort for hvorfor skatteyder anses for insolvent, og begrundelse for insolvens er mangelfuld jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24.

SKAT er kommet med et postulat som ikke er underbygget af en privatforbrugsopgørelse eller andet dokumentation for insolvens. SKAT anfører i afgørelsen:Med baggrund i dine personlige skatteoplysninger udgjorde din formue i 2010 -973.849 og 2011 -336.260 kr. Formuen har således været negativ i 2011. Det er derfor SKATs opfattelse, at du ikke har været i stand til at betale dine løbende forpligtelser på lånet/hævningerne, ligesom du har været insolvent på de tidspunkter hævningerne/lånet blev foretaget.

Skatteyder betaler løbende ind på kontoen, men både SKAT og kurator har valgt at se bort fra indbetalingerne. Se venligst bilag 5. Ydermere betaler skatteyder selskabets bankgæld inden selskabet går konkurs.

Der er i den juridiske vejledning anført følgende afsnit C.B.3.5.3.3

Hævning af tilgodehavende

Hvis en hovedaktionær har et selskabsretligt tilgodehavende hos sit selskab, som til fulde kan dække alle hovedaktionærens efterfølgende hævninger, er hovedaktionærens efterfølgende private hævninger ikke nødvendigvis omfattet af ligningslovens§ 16 E.

Hvis hovedaktionærens tilgodehavende hos selskabet er på anfordringsvilkår, vil hovedaktionærens løbende nedbringe/se af tilgodehavendet via hovedaktionærens hævninger i selskabet ikke medføre, at der opstår skattepligtige aktionærlån, hvis hævningerne bogføres som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres følgende gældende, at skatteyder i løbet af indkomståret har løbende indsat over 120.000 kr. selskabets konto, samt afholdt selskabets udgifter over 150.000 kr.

Derfor skal der tages hensyn til tilbagebetalingerne, såfremt Skatteankestyrelsen ikke er enig i den principale påstand. Derfor anses skatteyder ikke omfattet af ligningslovens § 16E.

Mere subsidiær påstand

Hjemvisning til fornyet behandling

Mere subsidiært skal det bemærkes, at sagsbehandlingen af nærværende sag er ufuldstændig, da SKAT vælger at lægge sig op af den opgørelse der modtages fra kurator, uden at undersøge forholdene nærmere, hvorved officialprincippet ikke er opfyldt.

SKAT sender et forslag ud på ufuldstændigt grundlag, og uagtet der modtages nye oplysninger tages disse ikke i betragtning, men sagen lukkes på et ufuldstændigt grundlag. Det er meget kritisabelt, at SKAT ser bort fra de nye oplysninger og uagtet, at kurator har lavet en ufuldstændig opgørelse, at SKAT ikke udarbejder en selv. SKAT udarbejder heller ikke en privatforbrugsopgørelse for skatteyder, som ville have udvist et privatforbrug med stort rådighedsbeløb på 550.000 kr. for familien i 2011.”

Repræsentantens bemærkninger til sagsfremstillingen

Af repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fremgår følgende:

”

De nedlagte påstande fastholdes, idet det principalt fortsat gøres gældende at de foretagne indkomstforhøjelser med 184.018 kr. for hver af [person2] og [person1] skal nedsættes til 0 kr.

Subsidiært, at der samlet set højst skal ske beskatning af [person2] og [person1] med 70.588 kr., dvs. højst 35.294 kr. for hver.

1. Beløbsmæssig opgørelse

Sagen tog sit udgangspunkt i at kurator i selskabet [virksomhed1] ApS under konkurs 4. september 2013 orienterede SKAT om, at der efter kurators opfattelse var optaget ulovligt aktionærlån i selskabet med 368.036 kr. og at der var sket politianmeldelse heraf, jf. bilag 8. Kurator fremsendte efterfølgende i 2013 og 2014 yderligere redegørelser til SKAT, jf. f.eks. bilag 2.

Der blev internt i SKAT 9. september 2013, jf. bilag 8, side 1, anmodet om stillingtagen til, hvorvidt anpartshaverlånet skulle beskattes.

I opgørelsen fra kurator er medtaget overførsler til [person2] og [person1] fra selskabets bank-konto. Som også anført i klagen, så er disse hævninger ikke udtryk for det samlede billede, idet [person2] og [person1] samlet over en periode har foretaget betydelige indbetalinger til selskabet.

Til støtte herfor henvises til kontoudskrift i bilag 9, der er en læsbar version af samme kontoudtog, der var vedlagt kurators skrivelse i bilag 8. Videre henvises til kontoudskrift fra privatbankkonto i bilag 10, til kontoudskrift fra selskabets bankkonto i 2013, jf. bilag 11, til kontoudtog for konkursbo- ets konto, jf. bilag 12 samt revisors opgørelse over betalinger i bilag 13.

Der har som også anført i klagen været afholdt en lang række udgifter af [person2] og [person1] som udlæg for selskabet. Således havde [person2] og [person1] pr. 30. september 2010 et tilgodehavende hos selskabet på 15.935 kr., jf. årsregnskabet 2009/10 i bilag 14, side 9.

Mellemregningen mellem selskabet og [person2] og [person1] var pr. 30. september 2011 på 0 kr., jf. årsregnskabet for 2010/11 i bilag 15, side 12 og 13. Dette svarer også til oplysningerne i oversigten i bilag 13, hvis der regnes baglæns til 30. september 2011 sammenholdt med kontoudtogene i bilag 9-12.

Videre kan det af bilag 9-12 udledes, at [person2] og [person1] i perioden 1. oktober til 31. december 2011 netto har hævet 70.588 kr. i selskabet. Uanset hvordan dette beløb skatteretligt skal kvalificeres, er det dog dette beløb, som SKAT skulle have – og nu Landsskatteretten skal – tage(t) udgangspunkt i.

Det skal bemærkes, at [person2] og [person1] i foråret 2013 indbetalte 208.400 kr. til selskabets konto i [finans1], jf. bilag 11 og 12, hvorved mellemregningen mellem [person2] og [person1] og selskabet blev udlignet.

Videre skal det bemærkes, at kurators anmeldelse til politiet afstedkom, at [person1] under stop i Danmark under en forretningsrejse blev stoppet i [Lufthavnen] med besked om at møde op hos SKAT. [person1] deltog i et møde hos SKAT på [adresse3] for at få opklaret hvad sagen gik ud på. Til dette møde var der en fuldmægtig som undersøgte grundlaget for arrestordren og endte med at konkludere, at hun ikke fandt, at der var grundlag for arrestordren, som hun anmodede politiet om omgående at annullere. Samtidig fik [person1] girokort med til indbetaling af hans samlede udestående restskat på 18.000 kr.

Samlet set skal der derfor ske nedsættelse af indkomstforhøjelserne forhøjelserne til maksimalt 70.588 kr. i alt, dvs. maksimalt 35.294 kr. for [person2] og [person1] hver især.

2. Anpartshaverlån

SKAT har i sin afgørelse beskattet [person2] og [person1] af anpartshaverlånet hver med halvdelen af 386.036 kr. som løn.

Skatteankestyrelsen har tilsvarende foreslået, at der skal ske lønbeskatning af [person2] og [person1].

Det er herved lagt til grund, at [person2] og [person1]’s formue hver især var negativ pr. 31. december 2010 med 973.849 kr. og pr. 31. december 2011 med 343.985 kr., jf. bilag 1, side 2mf., jf. Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser side 2.

Udbetalingerne vedrører indkomståret 2011 og dermed de ”gamle” regler for beskatning af aktionærlån i ligningslovens § 16E, der var gældende for lån ydet indtil 14. august 2012.

For det tilfælde, at Landsskatteretten måtte finde, at [person2] og [person1] ud af de mange løbende overførsler samlet set har modtaget 368.036 kr. eller en del heraf, gøres det gældende, at der ikke ske lønbeskatning, således som SKAT og Skatteankestyrelsen har fundet.

Til støtte herfor henvises til ligningslovens § 16E med tilhørende praksis. Denne praksis er f.eks. beskrevet i SKATs Juridiske Vejledning, C.B.3.5.3.3 Aktionærlån, ver. 1.4 fra juni 2011, hvor det fremgår:

”Lån som opstår ved løbende hævninger på mellemregningskontoen må anerkendes, når aktionæren er solvent. Er aktionæren derimod insolvent, må hævninger som hovedregel beskattes som løn fra selskabet til aktionæren. Det forudsætter dog, at aktionæren udfører arbejde for selskabet, og at det samlede vederlag kan anses for en rimelig aflønning, ellers må hævningerne betragtes som maskeret udbytte. Se SKM2009.523.BR og TfS 1997, 641 LSR.”

Da der er tale om løbende hævninger og da [person2] og [person1] i hele 2011 var solvente er der ikke grundlag for den foretagne beskatning.

Til støtte for, at [person2] og [person1] begge var solvente i 2011 fremlægges som bilag 16 formueopgørelse pr. 31. december 2010 og 2011. Som det fremgår heraf, var [person2] og [person1] solvente med en samlet egenkapital på mere end 2 mio. kr. i 2011.

Tallene i formueopgørelsen hidrører fra R75, jf. bilag 17-20 samt selskabets årsregnskaberne i bilag 14 og 15.

Videre skal det om ejendomsværdien henvises til tingbogsattesten i bilag 21. Det fremgår heraf, at huset på [adresse4] 20 i [by2] i 2010 blev købt for 8.500.000 kr. og at [person2] og [person1] hver erhvervede ¼ af huset.

Det gøres gældende, at i beregningen af solvensen skal huset medtages til handelsværdien og ikke den offentlige ejendomsvurdering som gjort af skattemyndighederne.

Det skønnes, at overdragelsesprisen på 8,5 mio. kr. i hvert fald ikke er faldet fra købstidspunktet i december 2010 til 31. december 2010 eller 31. december 2011.

Måtte der mod forventning ikke kunne opnås enighed med Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen om at huset faktiske værdi 31. december 2010 til 31. december 2011 som minimum har udgjort 8,5 mio. kr. og at dette kan lægges til grund for sagen, anmodes Skatteankestyrelsen om at give

tilsagn til, at der gives 100 pct. omkostningsgodtgørelse til afholdelse af syn og skøn om husets værdi 31. december 2010 til 31. december 2011, jf. skatteforvaltningsloven § 52, stk. 3.

Under forudsætning af at det lægges til husets værdi i 2011 som minimum udgjorde 8,5 mio. kr., så har [person2] og [person1]’s andel af den samlede ejendomsværdi som minimum udgjort

2.295.000 kr. for hver. Dette skyldes, at der i samejeoverenskomsten var tillagt [person2] og [person1] en ret til forlods at udtage 1.070.000 kr. hver ved salg af huset, jf. bilag 22.

For så vidt angår de i R75 for såvel [person2] som [person1] opregnede realkreditlån med hovedstol på 3.418.000 kr. og 1.900.000 kr. er det lån, der er optaget i hele ejendommen og lån for hvilke alle ejerne hæfter – selvom de er optaget i det hele på hver R75. Således er tinglysningsattesterne for de samlede lån f.eks. sendt til [person3], jf. bilag 23. Restgælden er derfor medtaget med 25 pct. for hver af [person2] og [person1] i opgørelsen i bilag 16.

Sammenfattende gøres det derfor gældende, at da mellemværendet, der opstod i perioden fra 1. oktober 2011 til 31. december 2011, opstod ved løbende hævninger og da [person2] og [person1] i hele 2011 var solvente er der ikke grundlag for den foretagne beskatning. De foretagne indkomstforhøjelser skal derfor nedsættes i begge sager til 0 kr.

SKAT har i afgørelserne side 3mf lagt til grund, at (løn)overførslerne mellem selskabet og [person2] og [person1] var kontrollerede transaktioner omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. dagældende skattekontrollovs § 3B.

Det bestrides at overførslen af beløbene på i alt 368.036 kr. er kontrollerede transaktioner omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. dagældende skattekontrollovs § 3B.

I skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, er det angivet, hvilke skattepligtige personer, der er omfattet af bestemmelsen, og det fremgår, at der ved kontrollerede transaktioner forstås handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem de pågældende interesseforbundne selskaber m.v.

Højesteret anførte i dommen i SKM2012.92HRH, at 6-års-fristen i overensstemmelse med ordlyden omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner. Videre fastslog Højesteret om anvendelsesområdet, at bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 1, hvorefter der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, for så vidt angår kontrollerede transaktioner, skal anvendes priser og vilkår, der er i overensstemmelse med ”armslængdeprincippet”, ifølge bestemmelsens forarbejder omfatter alle forbindelser mellem de interesseforbundne parter, f.eks. levering af tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighed m.v. Efter bestemmelsen kan skattemyndighederne foretage korrektion af transaktioner mellem interesseforbundne parter, når en transaktion ikke er i overensstemmelse med, hvad der ville være opnåeligt mellem uafhængige parter. Korrektionsadgangen omfatter alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen, herunder også f.eks. forfaldstid, periodisering af renter og kurstab samt den retlige kvalifikation af transaktionen.

Det fremgår af efterfølgende praksis, at anvendelsesområdet for den forlængede ansættelsesfrist § 26, stk. 5, er kontrollerede transaktioner, jf. f.eks. SKM2014.504.HRH.

Derimod omfatter den forlængede frist i § 26, stk. 5, ikke transaktioner, hvor der ikke er korrektions- adgang. Da udlodning fra selskabet omfattet af ligningslovens § 16A eller lønbetalinger omfattet af statsskattelovens § 4 ikke kontrollerede transaktioner, er ansættelserne ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Skattekontrollovens § 26, stk. 1, lyder:

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Den ordinære ansættelsesfrist for indkomståret 2011 udløb hhv. 1. maj 2015 og hhv. 1. august 2015.

Forslagene til afgørelse er dateret 5. juli 2016, jf. bilag 24 og 25, og afgørelserne er dateret 8. december 2016, jf. bilag 1 og dermed er ansættelserne foretaget efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

” 1. Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

2. Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller ved- rørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

2.En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ligningslovens § 12 B, ejendoms- avancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en an- den skattepligtig er ændret.

3.En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen.

4.Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

5.Skatterådet udnytter sin kompetence efter § 2, stk. 3, til at ændre en skatteankenævnsafgørelse. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige senest 3 måneder efter skatteanke- nævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring.

6.Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en under- kendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.

7.Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

SKAT har i afgørelse ikke begrundet, hvilken af ovennævnte 8 grunde, der begrunder fristoverskridelsen – rent faktisk er der ingen begrundelse for fristoverskridelsen, hvilket i sig selv fører til afgørelsens ugyldighed, jf. SKM2003. 248ØLR.

Det bestrides, at nogen af betingelserne i stk. 1, er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, lyder:

”Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Det påhviler Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten af egen drift at påse, at fristreglerne er overholdt, jf. FOB2014.6. Dette er ikke sket i forslaget til afgørelse.

3.3.1. 6 måneders varslingsfrist

Varslingsfristen på 6 måneder i § 27, stk. 2, 2. pkt. er absolut. Bestemmelsen er en værnsregel til beskyttelse af skatteborgerne mod efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, at blive mødt

med yderligere skattekrav – fra det tidspunkt skal borgeren være sikker på, at have en endelig skatteansættelse, jf. lovmotiverne til 1989-skattestyrelsesloven.

Tidspunkterne for hvornår kravene til at skattemyndighederne 1) kan afsende en agterskrivelse og 2) hvornår varslingsfristen i § 27, stk. 2, begynder, er to forskellige tidspunkter i et sagsbehandlingsforløb ved SKAT.

Skattemyndighederne må først afsende en agterskrivelse på det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring. Således fremgår det i lovmotiverne til lov nr. 381/1999:

”Det skal i den forbindelse bemærkes, at en agterskrivelse ikke må afsendes, hvis ikke skat- temyndigheden på afsendelsestidspunktet i øvrigt er i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring. Det skal endvidere bemærkes, at en agterskrivelse skal indeholde en begrundelse, således at den skattepligtige kan tage stilling til om ændringen er rigtig”

Derimod begynder 6-månedersvarslingsfristen allerede på det tidspunkt, hvor SKAT blev opmærksom på det forhold, der begrunder fristgennembruddet, jf. også lovmotiverne til lov nr. 381/1999:

”Det foreslås under § 35, stk. 3, at adgangen til at fravige de almindelige ansættelsesfrister skal forudsætte, at den skatteansættende myndighed, respektive den skattepligtige, reagerer inden for rimelig tid efter at den pågældende er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen ” (min understregning)

Varslingsfristen løber altså fra det tidspunkt, hvor SKAT er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen, jf. lovmotiverne til lov nr. 381/1999.

Højesteret har i dommen gengivet i SKM2018.481 HRD forholdt sig til varslingsfristen i § 27, stk. 2. Det fremgår der:

”Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at SKAT den 7. december 2010, hvor de mod- tagne oplysninger fra [finans2] forelå i læsbar form, alene havde kundskab om, at A hav- de fået indsat de omhandlede to beløb på sin konto, og at beløbene var betalt af selskabet X. Disse oplysninger gav efter Højesterets opfattelse ikke i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskab herom fik SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet yderligere oplysninger fra A og hans ægtefælle i perioden fra marts til maj 2011. Højesteret finder derfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overskredet, da SKAT sendte sin agterskrivelse af 13. juli 2011 til A.”

Varslingsfristen løber derfor fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristreglerne. Dette er specificeret i lovmotiverne, hvoraf fremgår, at varslingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er blevet opmærksom på de forhold, der begrunder fristforlængelsen, jf. lovmotiverne til lov nr. 381/1999.

Som det videre fremgår af Højesterets præmis i det andet gengivne hovedafsnit, så skal der fore- tages en konkret vurdering af, hvornår skattemyndighederne havde oplysninger nok til, at SKAT havde kundskab/burde være opmærksomme på de forhold, der begrunder fristgennembruddet.

Afgørelserne er reelt truffet ud fra de oplysninger, som kurator sendte til SKAT 4. oktober 2013, jf. bilag 8 og derfor løb varslingsfristen fra dette tidspunkt.

Som følge heraf udløb varslingsfristen 4. april 2014 og havde derfor været udløbet i mere end 2 år, da forslaget til afgørelse blev sendt frem.

Konsekvensen heraf er, at afgørelserne er ugyldige og ansættelserne derfor skal ændres til 0 kr.

3.3.2. 3 måneders kendelsesfrist

SKAT har 3 måneder til at træffe afgørelse fra det tidspunkt, hvor forslaget til afgørelse er dateret.

Forslaget til afgørelser af afsendt 5. juli 2016 og afgørelserne er fra 8. december 2016. Kendelses- fristen udløb derfor 5. oktober 2016 og afgørelserne er derfor ugyldige og ansættelserne derfor skal ændres til 0 kr.

4. Klagesagens videre forløb

I lyset af der med nærværende indlæg er fremkommet en række nye synspunkter og en række nye bilag i sagen, anmodes Skatteankestyrelse om at udarbejde revideret sagsfremstilling/forslag inden dette sendes til høring hos Skattestyrelsen. Revideret sagsfremstilling/ forslag til afgørelse eller Skatteankestyrelsens indstilling til Skattestyrelsen, samt Skattestyrelsens høringssvar anmodes tilsendt som led i aktindsigt.

Det er aftalt, at sagsmateriale og breve fra Skatteankestyrelsen i sagen alene sendes til den ene af klagernes repræsentanter, revisor [person4] – som så vil sende kopi til advokat [person5].

Der anmodes om Skatteankestyrelsens og Skattestyrelsens tilkendegivelse om, der er enighed om, at husets værdi som minimum udgjorde 8,5 mio. kr. i 2011, samt i tilfælde af uenighed om Skatteankestyrelsen stillingtagen til anmodningen om tilsagn til 100 pct. omkostningsgodtgørelse til afholdelse af syn og skøn om husets værdi 31. december 2010 til 31. december 2011, jf. skatteforvaltningsloven § 52, stk. 3.

Der anmodes om retsmøde i Landsskatteretten.”

Skattestyrelsens høringssvar i klagesagen:

Skattestyrelsen har udtalt følgende:

”I nærværende sag har SKAT anset overførsler fra selskab som yderligere løn til klager. Skatteankestyrelsen har indstillet, at SKATs afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Materielt

Klager og hans ægtefælle har været hovedanpartshavere og direktører i selskabet [virksomhed1] ApS. Af kontoudskrifter fra selskabets bankkonto i [finans1] fremgår, at der er foretaget en række udbetalinger med teksten ”Bgs snikmik privat udlæg” i perioden 4. april 2011 til 6. december 2011 til klagers konto. Disse udbetalinger andrager et samlet beløb på 368.036 kr.

Det følger af praksis i bl.a. SKM2017.518.ØLR og SKM2019.509.BR, at det påhviler klageren at godtgøre, at indsætningerne på kontoen ikke er skattepligtig indkomst, samt at godtgøre, at overførslen reelt er lån.

Efter en fornyet gennemgang finder Skattestyrelsen, at udbetalingerne fra selskabet til klager ikke kan anses som lån. Dette er henset til, at det ikke ved bogføring, lånedokumenter eller lignende er dokumenteret, at der har været et låneforhold. Herudover er der ikke fremlagt dokumentation for, at klager og hans ægtefælle har afholdt udgifter for selskabet, således at disse har haft et tilgodehavende i selskabet.

På denne baggrund finder Skattestyrelsen, at halvdelen af de samlede overførsler er tilgået klager som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Ligningsfrist

Klagers repræsentant gør gældende, at ansættelsen ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Det følger dog af praksis i bl.a. SKM2012.221.HR, at bestemmelsen omfatter enhver økonomisk transaktion mellem hovedanpartshaveren og selskabet. Herved er det Skattestyrelsens opfattelse, at skatteansættelsen for 2011 er sket rettidigt.

Official princippet

Klagers repræsentant gør yderligere gældende, at SKAT ikke har opfyldt officialprincippet. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at officialprincippet er opfyldt, idet afgørelsen er truffet på baggrund af kontoudskrifter, regnskaber, dine personlige skatteoplysninger og oplysninger fra likvidator af selskabet.”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

Repræsentanten har udtalt følgende:

”Skattestyrelsen har ikke forholdt sig til de nye oplysninger i sagen om mellemværendet mellem [person2] og [person1] og selskabet. Således fremgår det af årsregnskabet i bilag 15, at mellem-regningen pr. 30. september 2011 udgjorde 0 kr. Som følge heraf, og som redegjort for i indlægget

19. september 2019, kan det netop ikke lægges til grund, at der netto er tilgået [person2] og [person1] 368.036 kr., som gjort af Skattestyrelsen. Dette giver anledning til undren.

Videre giver det anledning til undren, at Skattestyrelsen heller ikke har forholdt sig til, hvorvidt afgørelsen er i overensstemmelse med praksis således som gengivet i SKATs Jur. Vejl. C.B.3.5.3.3. gengivet i indlægget på side 3 m.v. Den begrundelse Skattestyrelsen har anført side 2, 4. afsnit er i direkte modstrid med gengivelse af gældende ret i SKATs egen vejledning.

Såfremt dette skyldes, at indlægget af 19. september 2019 med tilhørende bilag 8-24 ikke har været fremsendt til Skattestyrelsen eller Skattestyrelsen ikke har gennemgået dette, så opfordres Skatte- styrelsen til at gennemgå indlægget med bilag.

Skattestyrelsen har om fristreglerne skrevet:

”Det følger dog af praksis i bl.a. SKM2012.221.HR, at bestemmelsen omfatter enhver økonomisk transaktion mellem hovedanpartshaveren og selskabet.”

Dette er notorisk forkert.

Det Højesteret fastslog i SKM2012.221.HR var:

”Det følger af Højesterets dom af 2. februar 2012, at bestemmelsen omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner, ...”

I dommen af 2. februar 2012 (SKM 2012.92.HR) fastslog Højesteret følgende:

”Højesteret bemærker, at bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 1, hvorefter der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for så vidt angår kontrollerede transaktioner skal anvendes priser og vilkår, der er i overensstemmelse med ”armslængdeprincippet”, ifølge bestemmelsens forarbejder omfatter alle forbindelser mellem de interesseforbundne parter, f.eks. levering af tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighed m.v. Efter bestemmelsen kan skattemyndighederne foretage korrektion af transaktioner mellem interesseforbundne parter, når en transaktion ikke er i overensstemmelse med, hvad der ville være opnåeligt mellem uafhængige parter. Korrektionsadgangen omfatter alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen, herunder også f.eks. forfaldstid, periodisering af renter og kurstab samt den retlige kvalifikation af transaktionen. En aftale om lån på nulkupon-vilkår indgået mellem interesseforbundne parter med tilbagevirkende kraft vil såle- des kunne korrigeres af skattemyndighederne med hjemmel i ligningslovens § 2, stk. 1.”

Anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, er således ikke enhver økonomisk transaktion, men alene kontrollerede transaktioner. Dette fremgår også af efterfølgende praksis, jf. f.eks. SKM2014.504.HRH.

Derimod omfatter den forlængede frist i § 26, stk. 5, ikke transaktioner, hvor der ikke er korrektions-adgang. Da udlodning fra selskabet omfattet af ligningslovens § 16A eller lønbetalinger omfattet af statsskattelovens § 4 ikke kontrollerede transaktioner, er ansættelserne ikke omfattet af skattefor- valtningslovens § 26, stk. 5.”

Skattestyrelsens supplerende høringsudtalelse

Skattestyrelsen har efterfølgende udtalt følgende:

”Skattestyrelsen har ingen yderligere bemærkninger, idet der henvises til den tidligere udtalelse.

De vedhæftede bilag er tidligere modtaget, men er ikke nævnt, idet vi efter en fornyet gennemgang af sagen mener, at der ikke er tale om et lån.”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende høringsudtalelse

Repræsentanten har i et efterfølgende indlæg udtalt følgende:

”Skattestyrelsen har i sin høringsudtalelse af 22. november 2019 anført, at Skattestyrelsen har modtaget bilagene til indlægget af 19. september 2019, og at Skattestyrelsen efter fornyet gennemgang mener, at der ikke er tale om lån.

Dette giver [person2] og [person1] anledning til at fremkomme med nedenstående bemærkninger.

Det beløb, som Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen har lagt til grund, er forkert

Mellemregningen mellem selskabet og [person2] og [person1] var pr. 30. september 2010 på 15.935 kr. jf. bilag 14. Mellemregningen udgjorde pr. 30. september 2011 0 kr., jf. årsregnskabet for 2010/11 i bilag 15, side 12 og 13.

Dette er der ikke taget højde for i oversigten over hævninger på selskabets konto, der tidligere er fremlagt som del af bilag 8, der nu fremlægges med min påtegning som bilag 26. Og de tilhørende bankkontoudtog for perioden som bilag 27.

Det er derfor forkert, når de samlede hævninger – også forud for 31. september 2011 - lægges til grund, som anført af Skatteankestyrelsen og Skattestyrelen, idet der derved ikke tages højde for [person2] og [person1]s udlæg for selskabet eller indbetalinger til selskabets konto f.eks. 5. oktober 2011 på 9.000 kr.

Det kan af bilag 9-12 og 26-27 udledes, at [person2] og [person1] i perioden 1. oktober til 31. december 2011 netto har hævet 70.588 kr. i selskabet. Uanset hvordan dette beløb skatteretligt skal kvalificeres, er det dog dette beløb, som SKAT skulle have – og nu Landsskatteretten skal – tage(t) udgangspunkt i.

Samlet set skal der derfor ske nedsættelse af indkomstforhøjelserne til maksimalt 70.588 kr. i alt, dvs. maksimalt 35.294 kr. for [person2] og [person1] hver især.

Dette nye sagsfaktum ses hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen at have forholdt sig til.

Der er efter dagældende praksis tale om lån

Udbetalingerne vedrører indkomståret 2011 og dermed de ”gamle” regler for beskatning af aktionærlån i ligningslovens § 16E, der var gældende for lån ydet indtil 14. august 2012.

Denne praksis er beskrevet af SKAT i den Juridiske Vejledning, C.B.3.5.3.3 Aktionærlån, ver. 1.4 fra juni 2011, hvor det fremgår:

”Lån som opstår ved løbende hævninger på mellemregningskontoen må anerkendes, når aktionæren er solvent. Er aktionæren derimod insolvent, må hævninger som hovedregel beskat- tes som løn fra selskabet til aktionæren. Det forudsætter dog, at aktionæren udfører arbejde for selskabet, og at det samlede vederlag kan anses for en rimelig aflønning, ellers må hævningerne betragtes som maskeret udbytte. Se SKM2009.523.BR og TfS 1997, 641 LSR.”

SKAT har opregnet de domme, som SKAT mener er udtryk for gældende ret/praksis i slutningen af afsnit C.B.3.5.3.3.

Afgørende og kendetegnende for de nævnte afgørelser er, om skatteyderen på tidspunktet for gældsoptagelsen, som i flere af de nævnte domme var sket ved løbende træk på selskabets bank- konto af hovedaktionæren, var solvent eller ej – ikke om der var oprettet gældsbreve el.lign.

Således fremgår det vedrørende SKM2009.523.BR:

”En direktør havde foretaget væsentlige hævninger over mellemregningskontoen med det selskab, hvori han var ansat. Selskabet var 100 pct. ejet af direktørens søn. Retten fandt det ikke godtgjort, at hævningerne over mellemregningskontoen udgjorde et lån fra selskabet. I sin vurdering lagde retten bl.a. vægt på, at direktøren reelt havde haft en ejers råden over selskabet, og at det ikke var godtgjort, at direktørens økonomiske situation muliggjorde en tilbagebetaling af de hævede beløb. Retten stadfæstede derfor skattemyndighedernes afgørelse om, at hævningerne udgjorde yderligere løn.”

Og vedrørende SKM2008.913.BR:

”En hovedanpartshavers hævninger på mellemregningskontoen med selskabet blev anset for skattepligtig indkomst for ham (løn) og ikke lån, da det ikke kunne antages, at han var i stand til at tilbagebetale beløbene.”

Dette ses hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen at have forholdt sig til i forslag til afgørelse, indstilling eller høringssvar. Og det skal fremhæves, at selskabets bogføring viser, at der – også forud for 30. september 2011 – var en mellemregningskonto mellem [person2] og [person1] og selskabet. Denne udgjorde 30. september 2010 15.935 kr. i [person2] og [person1]s favør, 0 kr. pr. 30. september 2011 og kom derefter i selskabets favør.

[person2] og [person1] var solvente i 2011

SKAT har i de to påklagede afgørelser side 3n lagt til grund, at [person2] og [person1] var insolvente i 2011. Dette er gentaget i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse side 2n.

I indlægget 19. september 2019 er det dokumenteret, at [person2] og [person1] i 2011 var solvente. Som følge heraf er det åbenbart, at grundlaget for SKATs afgørelser er forkert. Konsekven- sen heraf er – efter dagældende praksis som redegjort ovenfor – at [person2] og [person1]s hævninger i selskabet skal betragtes som lån, der efter dagældende regler ikke var grundlag for at beskatte.

Dette har hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen forholdt sig til i den efterfølgende ind- stilling eller høringssvar.

For at tilskære parternes synspunkt under retsmødet anmodes Skatteankestyrelsen om at indhente Skattestyrelsens stillingtagen til, om Skattestyrelsen er enig i, at [person2] og [person1] i 2011 var solvente. Og såfremt dette mod forventning ikke måtte være tilfældet, anmodes Skattestyrelsen om at begrunde en sådan stillingtagen. Skatteankestyrelsen anmodes om at fremsende kopi af korrespondancen herom som led i aktindsigt.

Anmodningen om retsmøde i Landsskatteretten fastholdes, idet der anmodes om, at der afsættes dobbelt tid hertil. Dette begrundes med, at der – tilsyneladende – er stor uenighed om det underliggende faktum, hvorfor det vil være nødvendigt, at gennemgå det faktuelle grundlag, således som [person2] og [person1] ser dette.”

Landsskatterettens afgørelse

Forældelse af indkomståret 2011

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fastslår, at fristerne efter stk. 1 og 2 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af (dagældende) § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Klageren ejer sammen med sin ægtefælle alle anparter i selskabet. Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i den dagældende skattekontrollovs § 3B. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, omfatter enhver økonomisk transaktion mellem hovedanpartshaveren og selskabet – herunder løn fra selskabet. Der henvises til SKM2012.92.HR, SKM2012.221. HR, SKM2014.504 HR og SKM2015.396.VLR. Skatteansættelsen for indkomståret 2011 er hermed sket rettidigt.

Officialprincippet

Det følger af officialprincippet, som er en ulovbestemt retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden at fremskaffe de fornødne oplysninger om den foreliggende sag, eller dog foranledige at eksempelvis parten medvirker til sagens oplysning.

SKATs afgørelse anses for truffet efter indhentelse og behandling af det fornødne materiale til brug for afgørelsen. Som følge heraf, er der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse som ugyldig på grund af manglende opfyldelse af officialprincippet.

Realitet

Den skattepligtige indkomst omfatter den skattepligtiges samlede årsindtægter med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger. Den skattepligtiges samlede årsindtægt kan optræde i form af penge eller formuegoder af pengeværdi og kan både stamme her fra landet og fra udlandet. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Det lægges til grund, at der i 2011 er overført i alt 368.036 kr. fra selskabet til klageren og hans ægtefælle. Der er ikke grundlag for at anse beløbet for lån til klageren og hans ægtefælle. Det påhviler klageren og hans ægtefælle at godtgøre, at indsætningerne på kontoen ikke er skattepligtig indkomst.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at overførslerne er medgået til betaling af selskabets udgifter, eller at overførslerne er tilbagebetaling af lån. Der er henset til, at det ikke ved bogføring, lånedokumenter eller lignende er dokumenteret, at der har været et låneforhold. Det er heller ikke ved de fremlagte fakturaer eller i øvrigt dokumenteret, at klageren og hans ægtefælle har haft udlæg for selskabet.

Halvdelen af de samlede overførsler anses herefter at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. SL § 4, stk. 1, litra c. Da klageren har været direktør i selskabet, tiltrædes det, at beløbet beskattes som yderligere løn.

SKATs afgørelse stadfæstes.