Kendelse af 12-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2021

Sagens emne

Faktiske oplysninger

Klageren er ejer og stifter af [virksomhed1] ApS.

[virksomhed2] ApS (herefter nævnt som selskabet) blev stiftet den 29. juni 1987 og er ejet 100 % af [virksomhed1] ApS. Hovedaktiviteten i selskabet er at drive handel og industri. Selskabet er registreret under branchekoden 451120; Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. Klageren er ansat som direktør og har været dette siden stiftelsen af selskabet.

Selskabet har regnskabsår fra 1. januar til 31. december.

Ifølge en udskrift af forhandlingsprotokollen for selskabet blev der den 17. december 2014 afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev vedtaget en ekstraordinær udbytteudlodning på 450.000 kr. Nettoudbyttet på 328.500 kr. blev samme dag krediteret på mellemregningskontoen mellem klageren og selskabet. Det fremgår af kvittering for indberetning af udbytte, at det ekstraordinære udbytte blev indberettet til SKAT den 27. maj 2015.

Den 21. maj 2015 afholdt selskabet generalforsamling. Der blev vedtaget en udbytteudlodning på 500.000 kr. Nettoudbyttet på 365.000 kr. blev samme dag krediteret på mellemregningskontoen mellem klageren og selskabet. Beløbet blev indberettet til SKAT den 27. maj 2015.

Af mellemregningskonto 69560, ”Mellemregningskonto”, mellem klageren og selskabet fremgår følgende posteringer fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015:

Selskabets revisor har afgivet følgende supplerende oplysning i årsrapporten for 2014:

”(...)

Selskabet har i strid med kildeskattelovens § 65, stk. 1, ikke indeholdt udbytteskat af ekstraordinært udloddet udbytte på kr. 100.000, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.

(...)”

Derudover har selskabets revisor oplyst følgende til SKAT:

”(...)

Vi har ved vor revision for 2014 konstateret at der i forbindelse med indfrielse af mellemregning med selskabet, er overført kr. 100.000 til hovedaktionæren den 17. december 2014.

Der er herved opstået et ekstraordinært udbytte på kr. 100.000, hvoraf udbytteskat skulle have været afregnet den 10. januar 2015.

Ved den efterfølgende gennemgang af mellemregningskontoen for de første måneder af 2015 kunne vi konstatere, at der var foretaget yderligere hævninger.

I sammenråd med hovedaktionæren blev derfor vedtaget et samlet ekstraordinært udbytte på kr. 450.000.

Vi har ved vor revision foretaget berettigelsen og indberetningen jf. vedlagte kvittering og gjort ledelsen opmærksom på, at beslutninger af en sådan karakter skal anmeldes til SKAT straks efter at de er vedtaget.

Vedlagt er, kvittering for indberetning af ekstraordinært udbytte, revisionsprotokollat for regnskabsårene 2013 og 2014. Selskabet er overgået til udvidet gennemgang fra og med regnskabsåret 2015, hvorfor der ikke forefindes revisionsprotokollat for dette år.

(...)”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis 135.320 kr. og 325.098 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Folketinget har ved lov nr. 926 af 18. september 2012 vedtaget, at lån, som et selskab yder til en personlig anpartshaver med bestemmende indflydelse, fra og med 14. august 2012 behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen fremgår af ligningslovens § 16E.

Definitionen af bestemmende indflydelse følger af ligningslovens § 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af anpartskapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne.

Du er i Erhvervsstyrelsens ejerregister anført som ejer af hele anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS. Du anses derfor for at have bestemmende indflydelse i selskabet.

At et anpartshaverlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån omfattet af ligningslovens § 16E ikke er et lån i skattemæssig henseende. Hævningerne skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til anpartshaveren. Hævninger, der er omfattet af ligningslovens § 16E, og dermed skattepligtige, beskattes enten som udbytte efter ligningslovens § 16A eller som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1. Der gælder ingen bagatelgrænse ved beskatningen.

Beskatningen af hævningerne skal ske på det tidspunkt, hvor lån eller kreditgivningen til anpartshaveren etableres, hvilket vil sige ved selve udbetalingen/hævningen.

Vi henviser til Skatterådets afgørelse SKM2014.709SR, hvor Skatterådet ikke kan bekræfte, at det er muligt at undgå dobbeltbeskatning af et aktionærlån/anpartshaverlån ved at udlodde et beløb, hvorefter nettoprovenuet benyttes til at tilbagebetale lånet.

For så vidt angår renter er skatteministeren i forbindelse med lovforslagets behandling blevet spurgt, jævnfør bilag 16, ”Skal en rentetilskrivning til et ulovligt aktionærlån - nyt eller gammelt - også behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt, fordi det øger størrelsen af mellemværendet? ” Hertil svarede ministeren, at ”Der vil ikke være tale om et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår. ”.

Det er herefter vores opfattelse, at tilskrevne renter til anpartshaverlån omfattet af ligningslovens § 16E kan beskattes som en hævning, når betalingsfristen er udløbet. Betalingsfristen for renter anses for at være kort.

Vi har som nævnt ovenfor under punkt 1.1. modtaget kontospecifikationer for mellemregningskontoen for 2014 og 2015 for [virksomhed2] ApS. Det fremgår af kontospecifikationerne, at der ville være opstået et ulovligt og skattepligtigt anpartshaverlån den 17. december 2014, dersom selskabet ikke havde bogført et ekstraordinært udbytte på denne dato.

Skat har noteret følgende forhold omkring det ekstraordinære udbytte bogført den 17. december 2014:

På denne baggrund anser Skat det ekstraordinære udbytte for i realiteten at være vedtaget i forbindelse med afholdelsen af selskabets generalforsamling for 2014 den 21. maj 2015.

Det forhold, at det ekstraordinære udbytte først anses for at være vedtaget i maj 2015, betyder at beskatningen af hævningerne ikke har fundet sted i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med udbetalingen af lånet i december 2014. Det ekstraordinære udbytte kan derfor ikke anses for at opfylde kravene til beskatning af ulovlige anpartshaverlån ifølge ligningslovens § 16E.

Skat vil som følge heraf beskatte de hævninger, der har fundet sted i perioden 17. december 2014 - 21. maj 2015. På sidstnævnte dato medfører vedtagelsen af både det ekstraordinære og det ordinære udbytte, at mellemregningens saldo igen er et tilgodehavende for selskabets hovedanpartshaver.

Vi har opgjort de skattepligtige hævninger således:

Renter tilskrevet mellemregningskontoen indgår i vores opgørelse af de hævninger, som er skattepligtige efter ligningslovens § 16E. Det skyldes, at renterne ikke er betalt. Herefter anses renterne for en hævning uden tilbagebetalingspligt, der er skattepligtig efter ligningslovens § 16E.

For 2014 anses de renter, revisor har opgjort, for at være stort set korrekte. For 2015 skal der tages hensyn til, at det ekstraordinære udbytte, der er bogført pr. 17. december 2014, først anses for at være vedtaget 21. maj 2015. Skat har derfor foretaget nedenstående renteberegning:

Ifølge selskabslovens § 215 forrentes ulovlige anpartshaverlån med renten ifølge rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med tillæg af 2 %. Renten ifølge rentelovens § 5 udgør for 2015 8,05 %. For månederne januar - maj 2015 skal der således beregnes renter med 10,05 %.

Renterne af mellemregningen for januar - maj 2015 kan herefter opgøres således, idet der bortses fra det ekstraordinære udbytte bogført 17. december 2014:

Den hidtidige praksis om sondring mellem beskatning som løn eller som udbytte finder også anvendelse efter indførelsen af ligningslovens § 16E. Som udgangspunkt vil beskatningen være udbytte, med mindre anpartshaveren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen. I denne situation vil der i stedet kunne ske beskatning som løn.

Vi anser hævningerne på mellemregningskontoen for at være udbytte, der beskattes efter ligningslovens § 16A som aktieindkomst, jævnfør personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Dette skyldes, at du er ansat i selskabet, og i den forbindelse allerede har modtaget en løn, der skønnes at stå et rimeligt forhold til det udførte arbejde.

Selskabsretligt er der fortsat tale om et lån, der skal tilbagebetales til selskabet. Den selskabsretlige tilbagebetaling af anpartshaverlånet ophæver ikke beskatningen af anpartshaver. Dette fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 16E, hvor følgende er oplyst:

”Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af de ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte. ”

Det er Skats opfattelse, at udgangspunktet for beskatning i medfør af ligningslovens § 16E er bruttohævninger. Dette gælder uanset, om der er foretaget tilbagebetalinger i løbet af året, således at nettobeløbet for året er en indbetaling.

Det er endvidere Skats opfattelse, at eventuelle indbetalinger skal anses som afdrag på det selskabsretlige anpartshaverlån, således at de ikke modregnes ved opgørelsen af de skattepligtige hævninger.

Dette betyder, at alle hævninger omfattet af ligningslovens § 16E er skattepligtige som enten løn eller udbytte. Er der tale om en hævning af et selskabsretligt tilgodehavende, kan dette anses for en skattefri tilbagebetaling af kapitalejerens selskabsretlige tilgodehavende, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Der henvises herom til Den juridiske Vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3, hvoraf det fremgår: ”Hvis fordringen selskabsretligt udloddes til den ansatte hovedaktionær, er der således ikke skatteretligt udloddet en fordring. Den ansatte hovedaktionær er derfor ikke skattepligtig af en selskabsretlig udlodning af fordringen. ”

Din skattepligtige indkomst for 2014 forhøjes med 135.320 kr., der er beløb hævet på mellemregningskontoen i [virksomhed2] ApS, som du er hovedanpartshaver i. Forhøjelsen sker efter ligningslovens § 16E. Beløbet beskattes som udbytte efter ligningslovens § 16A, og er aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

Din skattepligtige indkomst for 2015 forhøjes med 325.098 kr., der er beløb hævet på mellemregningskontoen i [virksomhed2] ApS, som du er hovedanpartshaver i. Forhøjelsen sker efter ligningslovens § 16E. Beløbet beskattes som udbytte efter ligningslovens § 16A, og er aktieindkomst efter personskattelovens § 4A, stk. 1, nr. 1.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2014 og 2015 nedsættes til 0 kr. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2014 og 2015 skal nedsættes med et mindre beløb end 135.320 kr. og 325.098 kr.

Til støtte herfor er følgende gjort gældende:

”(...)

[person1] er direktør og eneanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS.

[person1] har over tid haft et større tilgodehavende i selskabet. Tilgodehavendet har været bogført på en mellemregningskonto og udgjorde primo 2014 kr. 2.788.895,19.

Udskrift fra mellemregningskontoen for 2014 fremlægges som bilag 2. Udskrift vedr. 2015 som bilag 3. Det bemærkes, at en negativ saldo på mellemregningskontoen giver en saldo i [person1]s favør, mens en positiv saldo modsvarer en saldo i selskabets favør.

Som det fremgår af udskrifterne på mellemregningskontoen, har [person1] løbende foretaget såvel hævninger som indsættelser på kontoen.

Medio december 2014 konstateres det, at mellemregningskontoen er tæt på at være udlignet. Den 5. december 2014, er saldoen således alene kr. 66.587,12 i [person1]s favør.

Da [person1] er klar over, at han inden for en overskuelig tidshorisont, har et likviditetsbehov til brug for betaling af forskellige regninger m.v., herunder bl.a. en restskattebetaling som forfalder den 18. december 2014, beslutter han den 17. december 2014, at udlodde udbytte på kr. 450.000 fra selskabet.

Det udloddede udbytte på kr. 450.000 – fratrukket 27 % udbytteskat på kr. 121.500, samlet kr. 328.500 krediteres mellemregningskontoen samme dag – den 17. december 2014. Samme dag, foretager [person1] i øvrigt en hævning på mellemregningskontoen på kr. 75.000.

Mellemregningskontoen indeholder herefter fortsat tilstrækkelige midler, til at kunne dække de efterfølgende forventede hævninger.

Grundet en fejl hos selskabets daværende revisor, indberettes det udloddede udbytte først den 27. maj 2015. Kopi af indberetningen fremlægges som bilag 4.

I forbindelse med revisionen af selskabets regnskab for 2014, angav selskabets daværende revisor i revisionsprotokollatet, at ”Selskabet har i strid med kildeskattelovens § 65, stk. 1, ikke indeholdt udbytteskat af ekstraordinært udloddet udbytte på kr. 100.000, hvorved ledelsen kan i falde ansvar”.

Det er imidlertid [person1]s opfattelsen, at denne oplysning beror på en fejl.

Der er i 2014 ikke udloddet andet udbytte, end hvad der fremgår af mellemregningskontoen i bilag 2. Der fremgår ikke her, at være udloddet et udbytte på kr. 100.000.

Den 3. november 2014, er der imidlertid debiteret kr. 100.000 på mellemregningskontoen. Idet saldoen på daværende tidspunkt udgjorde kr. 316.547,22 i [person1]s favør, var der imidlertid blot tale om en hævning som ikke havde skattemæssige konsekvenser. Denne hævning skal derfor ikke anses for en udbytteudlodning, som medfører indeholdelsespligt.

I forbindelse med udbytteudlodningen den 17. december 2014 på kr. 450.000, blev der indeholdt udbytteskat på 27 %, svarende til kr. 121.500.

3 ANBRINGENDENDER

Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det overordnet gældende, at [person1] den 17. december 2014 har foretaget udlodning af ekstraordinær udbytte på kr. 450.000, hvorfor mellemregningskontoen i perioden frem til den 1. april 2015 udviser en saldo i [person1]s favør.

Udbytteudlodningen på kr. 450.000 den 17. december 2014, blev bogført samme dag som udbytteudlodningen blev vedtaget. Det gøres derfor gældende, at udbytteudlodningen derfor har realitet fra vedtagelsestidspunktet den 17. december 2014 og at udbytteudlodningen derfor også skal tillægges virkning fra denne dato.

På denne baggrund gøres det gældende, at ingen af de af [person1] foretagne hævninger inden 1. april 2015 var omfattet af Ligningslovens § 16E, hvorfor [person1] ikke skal beskattes af de foretagne hævninger på mellemregningskontoen.

(...)”

SKATs høringssvar

”(...)

SKAT har gennemlæst klageskrivelsen fra [virksomhed4]. Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed4]s sagsfremstilling ikke er i overensstemmelse med de oplysninger, SKAT har modtaget i sagen.

I sagsfremstillingen fra [virksomhed4] anføres det, at [person1] den 17. december 2014 har foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte på 450.000 kr. Udbyttet er bogført på mellemregningskontoen mellem [person1] og [virksomhed2] ApS med datoen 17. december 2014, men det er først indberettet til SKAT den 27. maj 2015.

Ifølge sagsfremstillingen fra [virksomhed4] er beslutningen om at udlodde udbyttet faktisk taget den 17. december.

SKAT har i forbindelse med sagsbehandlingen modtaget forskelligt materiale fra [virksomhed3]. Materialet er vedlagt mailen. Vi har endvidere den 10. oktober 2016 haft telefonisk kontakt til [person2], [virksomhed3].

Af skrivelsen fra [virksomhed3] dateret 26. august 2016 fremgår det, at man i forbindelse med revisionen af årsrapporten for [virksomhed2] ApS for 2014 konstaterede, at der skulle have været anmeldt et udbytte på 100.000 kr. pr. 17. december 2014. Da man herudover konstaterede, at der var sket yderligere hævninger på mellemregningskontoen i de første måneder af 2015, blev det ekstraordinære udbytte i stedet fastsat til 450.000 kr.

Det fremgår også af den mail, [virksomhed3] fremsendte til SKAT den 12. oktober 2016, at der ved udlodning af udbyttet for regnskabsåret 2014 er taget højde for alle bevægelser indtil 24. april 2015 på mellemregningskontoen.

Ifølge forklaringen fra [virksomhed3] har man således først i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten i foråret 2015, og efter 24. april 2015, vedtaget udbyttet på de 450.000 kr.

Efter at SKAT den 9. november 2016 udsendte forslag om ændring af [person1]s skattepligtige indkomst for 2014 og 2015, blev SKAT den 23. november ringet op af [person1]. Han forklarede, at revisor har udarbejdet månedsvise regnskabsrapporter for [virksomhed2] ApS. [person1] havde derfor en forventning om at han ville blive adviseret, såfremt saldoen på mellemregningskontoen blev til en gæld for [person1]. Revisor har først givet besked herom i foråret 2015, kort tid før afholdelsen af selskabets generalforsamling den 21. maj 2015.

Ifølge [person1]s forklaring til SKAT, er beslutningen om udlodning af udbyttet på 450.000 kr. således også først truffet i forbindelse med udarbejdelsen af selskabets årsrapport i foråret 2015.

Forklaringerne fra både [virksomhed3] og [person1] over for SKAT indikerer således, at beslutningen om udlodning af det udbytte, der er bogført med datoen 17. december 2014, faktisk først er truffet i foråret 2015, i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for [virksomhed2] ApS for 2014. SKAT finder derfor, at det er i strid med de oplysninger, SKAT har modtaget i sagen, at beslutningen om udlodning af udbyttet er truffet i december 2014 som anført af [virksomhed4].

(...)”

Retsmøde

Ved retsmødet anførte klagerens repræsentant, at det er klagerens tidligere revisor, der har foretaget bogføringen. Han har foretaget en ompostering af udbyttet i 2015 i perioden mellem den 9. januar og 15. januar 2015, selvom dette ikke fremgår klart af mellemregningskontoen. Det fremgår heraf, at krediteringen af udbytte den 17. december 2014 har bilagsnummer 30. Det kan herefter lægges til grund, at omposteringen er foretaget mellem den 9. januar 2015, hvor en postering har bilagsnummer 27, og den 15. januar 2015, hvor en postering har bilagsnummer 45.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2017, offentliggjort i SKM2018.10.LSR.

En kreditering på mellemregningskontoen, når selskabet har et tilgodehavende, anses for en tilbagebetaling, der ikke har betydning for opgørelsen af lånet. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2017, offentliggjort som SKM2018.23.LSR.

SKAT har opgjort klagerens lån til 135.320 kr. i indkomståret 2014 og til 325.098 kr. i indkomståret 2015. Beløbene indeholder tilskrevne renter med 11.907 kr. for 2014 og med 11.457 kr. for 2015.

Det er generalforsamlingen, der træffer beslutning om fordeling af det beløb, der er til rådighed efter årsregnskabet ved udlodning af udbytte. Derudover er det alene frie reserver, som kan anvendes ved udlodning.

Anpartshavere erhverver først ret til et udbytte, når dette bliver vedtaget på en generalforsamling.

Der er fremlagt udskrift af forhandlingsprotokol. Heraf fremgår referat af ekstraordinær generalforsamling den 17. december 2014. Ved den ekstraordinære generalforsamling blev der vedtaget et ekstraordinært bruttoudbytte på 450.000 kr. Nettoudbyttet på 328.500 kr. er krediteret på mellemregningskontoen den 17. december 2014 med bilagsnummer 30.

Henset til, at det fremgår af mellemregningskontoen mellem klageren og selskabet, at en postering den 9. januar 2015 har bilagsnummer 27, og at en postering den 15. januar 2015 har bilagsnummer 45, kan det ikke lægges til grund, at det ekstraordinære udbytte på 450.000 kr. først er vedtaget i maj 2015. Den oprindelige bogføring lægges derfor til grund.

Herefter kan det konstateres, at selskabet ikke har haft et tilgodehavende hos klageren i perioden fra den 1. januar 2014 til den 7. april 2015.

Der opstår et lån til klageren på 50.806 kr. ved en debitering af 57.000 kr. på mellemregningen den 8. april 2015.

Klagerens lån i indkomstårene 2014 og 2015 kan herefter opgøres til henholdsvis 0 kr. og 50.806 kr., jf. ligningslovens § 16 E.

Det fremgår af et ministersvar, at der ikke er tale om et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår, jf. bilag 16 til lovforslaget (L199A, Folketinget 2011-12).

”Sædvanlige vilkår” skal ifølge SKATs styresignal forstås således, at hvis hovedaktionæren ikke betaler de tilskrevne renter inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for det indkomstår, som rentetilskrivningen vedrører, må rentetilskrivningerne anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører, jf. herved SKM2017.402.SKAT.

I den skatteretlige praksis antages det, at afdrag på gæld bestående af renter og hovedstol forlods dækker påløbne renter.

Den tilskrevne rente pr. 31. december 2014 med 11.907 kr. anses for indeholdt i efterfølgende indsætninger. Renterne vedrørende 2014 anses herefter på det foreliggende grundlag for betalt inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for indkomståret 2014, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3, og SKM2017.402.SKAT. Renter med 11.907 kr. udgør derfor ikke et nyt lån efter ligningslovens § 16 E, hvorfor klageren ikke er skattepligtig heraf.

SKAT har beregnet en rente i 2015 for anpartshaverlånet. Da der i henhold til ligningslovens § 16 E ikke skattemæssigt er tale om et lån, er der ikke hjemmel til en beregning og en efterfølgende beskatning af en rente vedrørende klagerens lån. Klageren skal derfor ikke beskattes af de af SKAT beregnede renter på 11.457 kr. i indkomståret 2015.

De skattepligtige lån kan herefter opgøres til 0 kr. i indkomståret 2014 og til 50.806 kr. i indkomståret 2015, jf. ligningslovens § 16 E. Klageren er skattepligtig af lånet som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten nedsætter klagerens aktieindkomst med 135.320 kr. i indkomståret 2014 samt nedsætter klagerens aktieindkomst med 274.292 kr. (325.098 kr. – 50.806 kr.) i indkomståret 2015.