Kendelse af 13-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 30-06-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2013:

Fradrag kost og logi

0 kr.

25.000 kr.

0 kr.

Indkomståret 2014:

Fradrag kost og logi

0 kr.

25.500 kr.

0 kr.

Indkomståret 2015:

Fradrag kost og logi

0 kr.

25.900 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er ansat som handicapmedhjælper for en handicappet person, hvor han har til opgave, at passe den handicappede i den handicappedes eget hjem. Klageren har vagter af 1-3 døgns varighed.

Klageren bor i [by1]. Den handicappede, som klager er ansat som er medhjælper for havde ifølge ansættelsesdokumentet ved indgåelse af ansættelsesaftalen også bopæl i [by1].

Fra 1998 og frem til og med det meste af 2013 var klageren ansat af den handicappede selv under hjælpeordningen. I slutningen af 2013 overtog [virksomhed1] v/ [person1] virksomheden, hvorfor klager i slutningen af 2013 samt i 2014 og 2015 var ansat her.

Det lægges på baggrund af ovenstående til grund, at klageren i 2013-2015 har haft fast arbejdssted på en konkret handicappet persons bopæl.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet klageren fradrag for udgifter til kost og logi, som han har haft i forbindelse med sit arbejde som handicapmedhjælper.

SKAT begrunder deres afgørelse som følger:

”Det er bl.a. en betingelse for fradraget, at der er tale om en midlertidig ansættelse. Allerede fordi du if. din ansættelseskontrakt er fastansat, anses du ikke for at være på rejse, og har derfor ikke mulighed for at få rejsefradrag.

Derudover er det arbejdets karakter som personlig hjælper og ikke afstanden, der er afgørende for, at du ikke kan overnatte på din sædvanlige bopæl.

Det er kun i det omfang, at du er på rejse med din arbejdsgiver (f.eks. i hans ferie hvis du er med som hjælper), at der er mulighed for rejsefradrag. Et evt. fradrag beregnes ud fra hvilke udgifter du selv skal afholde og hvilke du får refunderet af din arbejdsgiver når I er på rejse.

På det foreliggende grundlag kan vi ikke imødekomme din anmodning og rejsefradrag for 2013.

Vedr. 2014 og 2015

Du har selv indberettet rejsefradrag for disse år den 25. april 2016. Det fremgår af SKATs oplysninger, at du er ansat hos [virksomhed1] v/[person1] i begge år. Vi lægger til grund, at du er ansat som personlig hjælper, og at du derfor ikke er på rejse, se ovenfor under regler og begrundelse.

Vi kan derfor ikke godkende fradrag for rejseudgifter med 25.500 kr. i 2014 og 25.900 kr. i 2015.

Hvis du mener du har været på rejse med din arbejdsgiver i 2013 - 2015 og dermed har ret til et rejsefradrag, skal du indsende dokumentation herfor”.

Klagerens opfattelse

Klager har nedlagt påstand om, at han for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 er berettiget til at fradrage udgifter til kost og logi, som han har afholdt i forbindelse med sit arbejde som handicapmedhjælper.

Til støtte for påstanden har klager anført følgende:

”Efter at en bekendt havde henvendt sig telefonisk til skat og drøftet muligheden for at få fradrag for rejseudgifter, når det drejede sig om døgnvagter som handicap-medhjælper, hvor der blev oplyst at det var der da ikke noget til hinder for, man skulle blot foretage ændringen på tast selv. Således foranlediget gennemførte jeg rettelsen på tast selv vedr. indkomstårene 2013-2015. Nu efter at have modtaget afslag på at få ændret min skat, brev af 05. december 2016, er jeg meget forundret over resultatet. Da jeg mener at være berettiget til et fradrag for rejseudgifter vedr. kost og andre småfornødenheder som rejsen kræver, når jeg er væk fra min sædvanlige bopæl. Jeg er ansat til at passe en handicappet i eget hjem i form af vagter på 1, 2 eller 3 døgns varighed. Har logi mulighed, men er på egen kost. Så jeg har ekstra udgifter til kost og andre småfornødenheder. Helt sammenligneligt med det at være på rejse. Hvilket efter min opfattelse vil berettige mig til fradrag for rejseudgifter”.

Klageren har endvidere fremsendt følgende bemærkninger til den af Skatteankestyrelsens fremsendte sagsfremstilling:

”Sagen bedes forelagt Landsskatteretten til afgørelse.

Landsskatteretten anmodes om at der tages hensyn til de særlige forhold som en handicaphjælper arbejder under, når der tages stilling til fradrag for rejseudgifter.

”Jeg er ansat til at passe en handicappet i eget hjem i form af vagter på 1, 2 eller 3 døgns varighed. Har logi mulighed, men er på egen kost. Så jeg har ekstra udgifter til kost og andre småfornødenheder. Helt sammenligneligt med det at være på rejse. Hvilket efter min opfattelse vil berettige mig til fradrag for rejseudgifter”.

Landsskatterettens afgørelse

Rejseudgifter, der påføres lønmodtageren kan fratrækkes efter bestemmelserne i ligningslovens § 9A, jf. herved ligningslovens § 9A, stk. 7. Fradrag kan dog ikke ske i det omfang udgifterne er godtgjort af arbejdsgiveren eller overstiger 25.000 kr. i indkomståret 2013, 25.500 kr. i indkomståret 2014 og 25.900 kr. i indkomståret 2015.

Det er en betingelse for rejsefradrag, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted og, at rejsen varer mindst 24 timer. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 1 og stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. herved Skattedepartementets kommentarer i SKM2009.648 til Højesteretsdom af 5. maj 2009, offentliggjort i SKM2009.333.

Et arbejdssted kan højest anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Klageren har ikke mulighed for at overnatte på sin bopæl, da han som led i en vagtordning er pålagt at opholde sig på den handicappedes bopæl. Afstanden fra den handicappedes bopæl til klagerens egen bopæl er dermed uden betydning for, om han kan anses for at være på rejse.

Klager har været ansat uden tidsbegrænsning siden 1998 med fast arbejdssted på den handicappedes bopæl. Klager opfylder derfor ikke betingelsen om, at der skal være tale om en midlertidig arbejdsplads.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund SKATs afgørelse.