|
|
Kendelse af 22-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-05-2022
Journalnr. 17-0632718
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomstår 2013 Fradrag for ejendomsudgifter til forsikring Fradrag for ejendomsudgifter til vedligeholdelse Ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen | 0 kr. 0 kr. Nej | 3.310 kr. 66.096 kr. Ja | 0 kr. 0 kr. Nej |
Indkomstår 2014 Fradrag for ejendomsudgifter til forsikring Fradrag for ejendomsudgifter til vedligeholdelse Ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen | 0 kr. 0 kr. Nej | 3.353 kr. 78.325 kr. Ja | 0 kr. 0 kr. Nej |
Indkomstår 2015 Fradrag for ejendomsudgifter til forsikring Fradrag for ejendomsudgifter til vedligeholdelse Ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen | 0 kr. 0 kr. Nej | 3.395 kr. 67.420 kr. Ja | 0 kr. 0 kr. Nej |
Faktiske oplysninger
Klageren driver virksomheden [virksomhed1] CVR-nummer [...1], med branchekode: 494100 Vejgodstransport. Virksomheden drives fra ejendommen [adresse1], [by1].
Klageren har erhvervet ejendommen, [adresse1], [by1], for 3.825.000 kr. i 2008 med et grundareal på 38.007m2. Ejendommen har i hele ejerperioden været anvendt til klagerens virksomhed og privat bopæl. Ifølge den offentlige vurdering er ejendommen, ved anskaffelse og i de efterfølgende år, vurderet som en beboelsesejendom, benyttelseskode 01 – beboelse med 1 lejlighed, hvor ejendomsværdien er fordelt efter dagældende vurderingslovens (bekendtgørelse 2013-08-30 nr. 1067) § 33, stk. 8, mindre ejendom i landzone. Den offentlige ejendomsvurdering udgør 2.700.000 kr. i indkomstårene 2013-2015.
Ejendommen var, på tidspunktet ved SKATs afgørelse den 18. januar 2017, registreret i BBR med en staldbygning på 105 m2, en ladebygning på 154 m2, en garage-udhus på 94 m2 og et stuehus på 149 m2 med udnyttet tagetage på 99 m2.
Der er fremlagt et brev af 12. februar 2009 fra [by2] Kommune vedrørende klagerens anmodning om tilladelse til at etablere vognmandsvirksomheden fra ejendommen. I brevet er der anført følgende:
”(...)
[by2] Kommune meddeler herved tilladelse til efter plantelovens § 35, stk. 1, til at etablere vognmandsvirksomhed med kontor på 40 m2 og 2 ”biler” i eksisterende bygning på 259 m2.
Endvidere meddeles landzonetilladelse til, at et areal på ca. 5x20 m2 – langs garagen nordfacade – kan anvendes til parkering for 2 påhængsvogne.
Tilladelsen er givet på betingelse af,
| • | at vognmandsvirksomhedens aktivitet ikke udvides til større antal end 2 ”biler” med tilhørende anhængere, og |
| • | at vognmandsvirksomhedens bygningsareal på i alt 299 m2, og det udendørs parkeringsareal, ikke udvides |
(...)”
Klagerens repræsentant har oplyst, at over 25 % af værdien af ejendommen kan henføres til den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen.
Vurderingsankenævnet [by2] har ved en afgørelse af den 27. august 2018 i sagsnummer 16-0484457 afslået klagerens anmodning om en ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2011 for [adresse1], [by1]. Nævnet fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt, idet klageren ikke kunne påvise fejl i grundlaget for ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold.
Det fremgår af virksomhedens regnskaber for 2013-2015, at klageren har fratrukket ejendomsudgifter til forsikring og vedligeholdelse med følgende beløb:
2013 | 2014 | 2015 | |
Forsikring | 3.310 | 3.353 | 3.395 |
Vedligeholdelse | 66.096 | 78.325 | 67.420 |
Ejendomsudgifter i alt | 69.406 | 81.678 | 70.815 |
Klageren har selvangivet anvendelse af virksomhedsordningen i en længere årrække, herunder i de påklagede indkomstår. Ifølge virksomhedens regnskaber for indkomstår 2013, 2014 og 2015 udgør den erhvervsmæssige anskaffelsessum af ejendommen og det skattemæssige afskrivningsgrundlag 397.187 kr. Regnskaberne viser endvidere, at der er afholdt udgifter til forbedringer i 2010 og 2011 på henholdsvis 25.591 kr. og 79.903 kr., hvoraf 11.912 kr. og 71.603 kr. anvendes som skattemæssigt afskrivningsgrundlag. Af klagerens fremlagt opgørelse af kapitalafkastgrundlaget fremgår, at ejendommen primo 2013 indgår med 409.998 kr. i virksomhedsordningen.
Følgende fremgår af virksomhedens regnskaber og specifikationer til virksomhedsordningen om kapitalafkastgrundlaget og indskudskontoen for 2013-2015.
Ultimo 2013 | Ultimo 2014 | Ultimo 2015 | |
Ejendom | 390.771 | 371.544 | 352.317 |
Driftsmidler | 120.747 | 90.560 | |
Tilgodehavender fra salg | 87.050 | 74.665 | 99.492 |
Andre tilgodehavender | 75.000 | 75.000 | |
Langfristede gældsforpligtelser | -450.000 | -330.000 | -90.000 |
Kortfristede gældsforpligtelser | -148.233 | -259.907 | -326.277 |
Hensat til senere hævning | ______________ | -244.191 | -177.775 |
Kapitalafkastgrundlaget | -120.412 | -192.142 | 23.317 |
Indskudskonto primo | -113.689 | -120.594 | -120.594 |
Indskudskonto ultimo | -120.594 | -120.594 | -120.594 |
Klagerens repræsentant har fremlagt en mail dateret den 4. august 2017. Mailen er sendt fra en sagsbehandler fra SKAT, Ejendomme, Ejendomsvurdering 1. Heraf fremgår følgende:
”Jeg har gennemgået det indsendte og det er min vurdering af ejendommen kunne have været vurderet som blandet bolig og erhverv. Erhvervsdelen skal udgøre mere end 25 % af den samlede ejendomsværdi for, at ejendommen bliver vurderet som blandet bolig og erhverv.
Pt. har Folketinget suspenderet vurderingssystemet fordi der er ved, at blive udarbejdet et nyt system. Det betyder at det i 2018/2019 kommer nye vurderinger til alle.
Der gøres opmærksom på, at vurderingen alene er af vejledende karakter og derfor ikke bindende for SKAT.”
Under klagesagens behandling har sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen taget telefonisk kontakt til sagsbehandleren i Vurderingsstyrelsen med spørgsmål om, hvorvidt ejendommen efter dennes opfattelse burde have været vurderet som blandet benyttet ud fra anvendelsen. Sagsbehandleren oplyste, at mailen blev sendt på baggrund af kommunens brev om tilladelse til erhverv på ejendommen. Hun ønskede ikke at komme med en supplerende udtalelse til sagen i forhold til, om ejendommen burde have været vurderet som blandet benyttet. Hun henviste til, at svaret i mailen alene var vejledende.
SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for ejendomsudgifter til forsikring og vedligeholdelse i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 på henholdsvis 69.406 kr., 81.678 kr. og 70.815 kr., idet ejendommen, [adresse1], [by1], er vurderet som en beboelse.
SKAT har endvidere udtaget ejendommen i virksomhedsordningen i indkomståret 2013. Som følge heraf har SKAT for de påklagede indkomstår foretaget konsekvensrettelser for virksomhedskontoen opsparet overskud, kapitalafkastgrundlaget, indskudskontoen og rentekorrektion i virksomhedsordningen.
SKAT har begrundet afgørelsen således:
Indkomståret 2013: Udgifter til forsikring og vedligeholdelse på din ejendom godkendes ikke fratrukket (3.310 kr. + 66.096 kr.) Rentekorrektion er på selvangivelsen anført med Rentekorrektion beregnes som nævnt nedenfor til | 2.408 kr. 10.224 kr. | 69.406 kr. |
Indkomståret 2014: Udgifter til forsikring og vedligeholdelse på din ejendom godkendes ikke fratrukket (3.353 kr. + 78.325 kr.) Indkomst til virksomhedsbeskatning er selvangivet med Indkomst til virksomhedsbeskatning er jf. nedenfor beregnet til Rente korrektion er på selvangivelsen anført med Rente korrektion beregnes som nævnt nedenfor til | 0 kr. 142.310 kr. 2.412 kr. 2.799 kr. | 81.678 kr. -142.310 kr. 387 kr. |
Indkomståret 2015: Udgifter til forsikring og vedligeholdelse på din ejendom godkendes ikke fratrukket (3.395 kr. + 67.420 kr.) Indkomst til virksomhedsbeskatning er selvangivet med Indkomst til virksomhedsbeskatning er jf. nedenfor beregnet til Rente korrektion er på selvangivelsen anført med Rente korrektion beregnes som nævnt nedenfor til | 460.591 kr. 0 kr. 4.824 kr. 5.647 kr. | 70.815 kr. 460.591 kr. 823 kr. |
- Udgifter på ejendommen [adresse1]
(...)
| 1.4. | SKATs bemærkninger og begrundelse |
Ejendommen [adresse1] er vurderet som en beboelsesejendom, og der betales ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9.
Det fremgår af ligningslovens § 15 J, stk. 1, at der for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1 nr. 9 ikke kan fradrages udgifter der vedrører ejendommen, bortset fra renter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter.
Der kan derfor ikke foretages fradrag for udgifter til vedligeholdelse og forsikringer vedrørende denne ejendom.
Oplysningen om, at [by2] kommune har givet tilladelse til at drive vognmandsvirksomhed fra ejendommen har efter SKATs opfattelse ikke umiddelbar betydning for de skattemæssige forhold, hvor det er afgørende, hvordan ejendommen er vurderet.
Revisors bemærkninger har ikke givet SKAT anledning til at ændre opfattelse – som beskrevet ovenfor under punkt 1.2., og SKAT fastholder derfor forslaget af 10. november 2016.
- Virksomhedsordningen
(...)
| 2.4. | SKATs bemærkninger og begrundelse |
Din ejendom er vurderet som en beboelsesejendom, uden fordeling af ejendomsværdien på den del, der anvendes erhvervsmæssigt og den øvrige del.
Ejendommen kan som beboelsesejendom ikke indgå i virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, og den skal derfor tages ud.
Ejendommen udtages i hæverækkefølgen i 2013 efter virksomhedsskattelovens § 5 til den værdi, den har ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget pr. 1.1.2013, da vi ikke har oplysninger om handelsværdien.
Der henvises til afsnit C.C.5.2.7.1 i den juridiske vejledning.
Overskudsdisponering i virksomhedsordningen foretages efter ændringer sådan for 2013:
Resultat af virksomhed efter renter ifølge selvangivelsen Ændring vedrørende forsikring og vedligeholdelse Resultat efter ændring | 68.587 kr. 69.406 kr. 137.993 kr. | |
Hævet ifølge regnskabet Udgift til forsikring og vedligeholdelse anses for hævet privat Ejendommen hæves til den værdi, den indgår med på kapitalafkastgrundlaget Hævet udover årets overskud | -357.087 kr. - 69.406 kr. -409.998 kr. | -836.491 kr. -698.498 kr. |
Heraf hævet på konto for opsparet overskud Rest hæves på indskudskontoen | 281.594 kr. 416.904 kr. 0 kr. | |
Indskudskonto pr. 31.12.2013 / 1.1.2014 beregnes nu sådan: Saldo pr. 1.1.2013 ifølge regnskabet Hævet – se ovenfor Indskudskonto pr. 31.12.2013 / 1.1.2014 | -113.689 kr. -416.904 kr. -530.593 kr. | |
Kapitalafkastgrundlaget 31.12.2013 / 1.1.2014 beregnes sådan: Kapitalafkastgrundlag ifølge revisors opgørelse Ejendommen medregnes ikke (= værdi medregnet i regnskabet) Kapitalafkastgrundlag efter ændring | -120.411 kr. -390.771 kr. -511.182 kr. | |
Rentekorrektion beregnes efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1 som 2 % af den negative indskudskonto (2 % af 530.593 = 10.612 kr.). Rentekorrektion kan dog højst beregnes til et beløb, der svarer til det mest negative kapitalafkastgrundlag enten ved årets begyndelse eller slutning, i dette tilfælde 2 % af 511.182 kr. = | 10.224 kr. |
Overskudsdisponering i virksomhedsordningen foretages herefter sådan for 2014:
Resultat af virksomhed efter renter ifølge selvangivelsen 385.569 kr.
Ændring vedrørende forsikring og vedligeholdelse 81.678 kr.
Resultat efter ændring 467.247 kr.
Efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4 gælder begrænsningen for at opspare
overskud, hvis der samtidig er negativ indskudskonto, for overskud optjent efter
den 11. juni 2014. Årets overskud fordeles derfor forholdsmæssigt efter antal
dage før og efter den 11. juni 2014.
Der regnes med 360 dage årligt, dvs. overskuddet opdeles sådan:
1.1.2014 – 10.6.2014 160 dage / 360 dage x 467.247 kr. (44 %) 205.589 kr.
11.6.2014 – 31.12.2014 200 dage / 360 dage x 467.247 kr. (56 %) 261.658 kr.
Overskudsdisponering fordeles forholdsmæssigt sådan: | Indtil 11.6.2014 | Efter 11.6.2014 | |
Overskud | 205.589 kr. | 261.658 kr. | |
Hævet ifølge regnskabet i alt | -141.378 kr. | ||
Udgift til forsikring og vedligeholdelse anses for hævet privat | -81.678 kr. | ||
Hævet i alt | -223.056 kr. | - 98.145 kr. | -124.911 kr. |
Hævet – indskydes på indskudskonto | -136.747 kr. | ||
Opsparet overskud eksklusive skat | 107.444 kr. | 0 kr. | |
Din revisor har anmodet om, at beløb hensat til
senere hævning ifølge SKATs tidligere
forslag (107.444 kr.) hæves og indskydes på
indskudskontoen. SKAT har forudsat, at det
beløb, som revisor mener, er de 136.747 kr.,
som er beregnet ovenfor.
Konto for opsparet overskud inklusive skat pr. 31.12.2014
udgør herefter 107.444 kr. (= 75,5 %) + skat på 24,5 % = 34.866 kr. 142.310 kr.
Kapitalafkastgrundlaget pr. 31.12.2014 / 1.1.2015 beregnes sådan:
Kapitalafkastgrundlag ifølge revisors opgørelse -192.142 kr.
Ejendommen medregnes ikke (= værdi medregnet i regnskabet) -371.544 kr.
Beløb hensat til senere hævning kan ikke beregnes 244.191 kr.
Kapitalafkastgrundlag efter ændring -319.495 kr.
Indskudskonto pr. 31.12.2014 / 1.1.2015 beregnes derfor sådan:
Saldo pr. 1.1.2014 – se ovenfor -530.593 kr.
Indskudt hævning 136.747 kr.
Indskudskonto pr. 31.12.2014 / 1.1.2015 -393.849 kr.
Rentekorrektion beregnes efter virksomhedsskattelovens
§ 11, stk. 1 som 2 % af den negative indskudskonto
(2 % af 530.593 = 10.612 kr.), men kan dog højst beregnes som
2 % af det mest negative kapitalafkastgrundlag enten ved årets
begyndelse eller slutning (i dette tilfælde 2 % af 511.182 kr.
= 10.224 kr.) Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer
til virksomhedens renteudgifter, dvs. 2.799 kr.
Overskudsdisponering i virksomhedsordningen foretages efter ændringer sådan for 2015:
Resultat af virksomhed efter renter ifølge selvangivelsen 610.591 kr.
Ændring vedrørende forsikring og vedligeholdelse 70.815 kr.
Resultat efter ændring 681.406 kr.
Hævet ifølge regnskabet -324.655 kr.
Udgift til forsikring og vedligeholdelse anses for hævet privat -70.815 kr.-395.470 kr.
Rest kan ikke opspares, fordi indskudskontoen er negativ 285.936 kr.
Hævet – indskydes på indskudskonto -285.936 kr.
Rest 0 kr.
Din revisor har anmodet om, at beløb hensat til
senere hævning ifølge SKATs tidligere forslag (285.936 kr.)
hæves og indskydes på indskudskontoen.
Kapitalafkastgrundlaget pr. 31.12.2015 / 1.1.2016 beregnes sådan:
Kapitalafkastgrundlag ifølge revisors opgørelse 23.317 kr.
Ejendommen medregnes ikke (= værdi medregnet i regnskabet) -352.317 kr.
Beløb hensat til senere hævning kan ikke beregnes 177.775 kr.
Kapitalafkastgrundlag efter ændring -151.225 kr.
Indskudskonto pr. 31.12.2015 / 1.1.2016 beregnes derfor sådan:
Saldo pr. 1.1.2015 – se ovenfor -393.849 kr.
Indskudt hævning 285.936 kr.
Indskudskonto pr. 31.12.2015 / 1.1.2016 -107.913 kr.
Rentekorrektion beregnes efter virksomhedsskattelovens
§ 11, stk. 1 som 4 % af den negative indskudskonto
(4 % af 393.849 = 15.754 kr.), men kan dog højst beregnes
som 4 % af det mest negative kapitalafkastgrundlag enten
ved årets begyndelse eller slutning (i dette tilfælde 4 % af
319.495 kr. = 12.780 kr.) Beløbet kan dog højst udgøre et
beløb, der svarer til virksomhedens renteudgifter, dvs. 5.647 kr.
SKAT finder ikke, som anført af din revisor, at vi er afskåret fra at udtage ejendommen af virksomhedsordningen, blot fordi det ikke er sket i det første år, hvor ejendommen indgår i virksomhedsordningen.
Vi har lagt vægt på højesteretsdommen (SKM 2003.413.HR), hvor ophørsbeskatning kunne foretages, selv om anvendelse af virksomhedsordningen i de forudgående år havde været uberettiget.
Vi mener, at udtagning af et enkelt aktiv (ejendommen) er mindre indgribende end ophørsbeskatning, og at udtagning af et enkelt aktiv (ejendommen) derfor også kan foretages i et senere år, selv om aktivet uberettiget har været medregnet i virksomhedsordningen i tidligere år.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at udgifter til forsikring og vedligeholdelse knyttet til ejendommen, [adresse1], [by1], kan fratrækkes.
Repræsentanten har endvidere fremsat påstand om, at den erhvervsmæssige andel af ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen, og at udtagningen af ejendommen i virksomhedsordningen skal ske i indkomståret 2009, og ikke i indkomståret 2013, hvor SKAT konstaterer, at ejendommen ikke kan placeres i virksomhedsordningen.
Til støtte herfor har repræsentanten i klagen anført følgende:
”(...)
Påstand
Det er vores påstand, at den erhvervsmæssige andel af ejendommen [adresse1] kan indgå i virksomhedsordningen, og at de erhvervsmæssige udgifter på ejendommen kan fratrækkes.
Det er ligeledes vores påstand, at udtagning af den erhvervsmæssige del af ejendommen af virksomhedsordningen ikke kan foretages i indkomståret 2013.
Sagens baggrund
[person1] har købt ejendommen [adresse1] i 2009. Ejendommen blev købt for 3.825.000 kr., og der er efterfølgende afholdt forbedringsudgifter for over 400.000 kr. på erhvervsdelen.
[person1] købte ejendommen med det formål at drive erhverv (vognmandsforretning), hvor han havde behov for garageanlæg, værksted og velfærdsforhold, hvilke han fandt på denne ejendom.
Vi vedlægger kort over ejendommen, hvor opdelingen mellem privat- og erhvervsdelen tydeligt fremgår.
Den tidligere ejer drev ligeledes erhverv på ejendommen.
[person1] fik i 2009 tilladelse fra [by2] Kommune til at etablere vognmandsvirksomhed på ejendommen med 259 m2, jf. vedlagte brev fra [by2] Kommune af 12. februar 2009.
På købstidspunkt var ejendommen ifølge BBR-ejermeddelelse registeret med erhvervsbygninger (bygning 2 og bygning 3 står registreret som transport- og garageanlæg) på i alt 259 m2, jf. vedlagte udskrift fra BBR. Ejendommen er d.d. fortsat registreret med erhvervsbygninger på BBR-ejermeddelelsen.
Det er SKATs opfattelse, at den erhvervsmæssige del af ejendommen [adresse1] ikke kan være i virksomhedsordningen, og at de erhvervsmæssige udgifter på ejendommen ikke kan fratrækkes.
Det er ligeledes SKATs opfattelse, at udtagningen af ejendommen fra virksomhedsordningen skal foretages i indkomståret 2013.
SKATs vurdering af sagen
”Ejendommen [adresse1] er vurderet som en beboelsesejendom, og der betales ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9.
Det fremgår af ligningslovens § 15 J. stk. 1, at der for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1 nr. 9 ikke kan fradrages udgifter der vedrører ejendommen, bortset fra renter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter.
Der kan derfor ikke foretages fradrag for udgifter til vedligeholdelse og forsikringer vedrørende denne ejendom.
Oplysningen om, at [by2] kommune har givet tilladelse til at drive vognmandsvirksomhed fra ejendommen har efter SKATs opfattelse ikke umiddelbar betydning for de skattemæssige forhold, hvor det er afgørende, hvordan ejendommen er vurderet.
Din ejendom er vurderet som en beboelsesejendom, uden fordeling af ejendomsværdien på den del, der anvendes erhvervsmæssigt og den øvrige del.
Ejendommen kan som beboelsesejendom ikke indgå i virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, og den skal derfor tages ud.
Ejendommen udtages i hæverækkefølgen i 2013 efter virksomhedsskattelovens § 5 til den værdi, den har ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget pr. 1. januar 2013, da vi har oplysninger om handelsværdien.
Der henvises til afsnit C.C.5.2.7.1 i den juridiske vejledning.
SKAT finder ikke, som anført af din revisor, at vi er afskåret fra at udtage ejendommen af virksomhedsordningen, blot fordi det ikke er sket i det først år, hvor ejendommen indgår i virksomhedsordningen.
Vi har lagt vægt på Højesteretsdommen (SKM 2003.413.HR), hvor ophørsbeskatning kunne foretages, selv om anvendelse af virksomhedsordningen i de forudgående år havde været uberettiget.
Vi mener, at udtagning af et enkelt aktiv (ejendommen) er mindre indgribende end ophørsbeskatning, og at udtagning af et enkelt aktiv (ejendommen) derfor også kan foretages i et senere år, selv om aktivet uberettiget har været medregnet i virksomhedsordningen i tidligere år.”
(...)
Voresopfattelse
Ejendommen [adresse1]
Det er vores opfattelse, at ejendommen skal vurderes som en blandet benyttet ejendom, da over 25 % af værdien af ejendommen kan henføres til den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen.
Der er ingen tvivl om, at erhvervsdelen er i rigtig god stand, og derfor udgør værdien af denne del langt over 25 % af den samlede værdi på ejendommen.
Vi har påklaget ejendomsvurderingen til Skatteankestyrelsen den 21. marts 2016.
Den erhvervsmæssige del af ejendommen anvendes udelukkende i [person1]s vogn- mandsforretning. Det er derfor vores opfattelse, at de erhvervsmæssige udgifter på ejendommen kan fratrækkes som driftsudgifter i vognmandsforretningen.
Virksomhedsordningen
Det er vores opfattelse, at den erhvervsmæssige del af ejendommen kan være i virksomhedsordningen, jf. ovenstående.
Da SKAT fastholder, at den erhvervsmæssige del af ejendommen ikke kan være i virksomheds- ordningen, er det vores opfattelse, at en sådan ændring skal foretages i det indkomstår, hvor ændringen er opstået. En fravigelse af dette kræver en positiv hjemmel i lovgivningen. Denne hjemmel er ikke til stede i hverken Skatteforvaltningsloven eller virksomhedsskatteloven.
Dette vil svare til, at en manglende regulering/hævning f.eks. vedrørende fri bil i virksomhedsskatteordningen i 2011 kan beskattes som en hævning f.eks. i 2013, hvilket ikke er muligt efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26.
Dette betyder efter vores opfattelse, at ændringen/hævningen i virksomhedsordningen skulle være foretaget i 2009, hvor den erhvervsmæssige del af ejendommen blev medtaget i virksomhedsordningen, og ikke først på det tidspunkt, hvor SKAT bliver opmærksom på dette forhold.
SKAT henviser til SKM2003.413.HR, hvor ophørsbeskatning kunne foretages, selvom man i en årrække uberettiget havde anvendt virksomhedsordningen. SKAT mener, at udtagning af et enkelt aktiv er mindre indgribende end ophørsbeskatning, og at udtagning af et enkelt aktiv derfor også kan foretages i et senere år, selvom aktivet uberettiget har været med i virksomhedsordningen i tidligere år.
I ovenstående afgørelse fandt Højesteret, at det følger af virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1, at indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat skal medregnes til den personlige indkomst i indkomståret efter det indkomstår, hvor den skattepligtige senest har anvendt virksomhedsordningen, når den skattepligtige ophører med at anvende virksomhedsordningen. Højesteret fandt ligeledes, at det efter ordlyden af virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1, ikke er en forudsætning for anvendelsen af denne bestemmelse, at den skattepligtige har været berettiget til at anvende virksomhedsordningen forud for sit ophør hermed.
Modsat nærværende sag var der i afgørelsen fra Højesteret en direkte lovhjemmel til beskatning i virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1, når virksomhedsordningen ophørte, uanset om vedkommende var berettiget eller ej til at anvende virksomhedsordningen i de forudgående år.
Det er derfor vores opfattelse, at afgørelsen (SKM2003.413.HR) ikke kan anvendes i denne sag, da afgørelsen vedrører ophørsbeskatning af virksomhedsordningen, og nærværende sag omhandler et aktiv som (efter SKATs opfattelse) ikke kan være i virksomhedsordningen. Det er modsat ophørsbestemmelsen i § 15 b ikke lovreguleret, hvordan et aktiv skal udtages af virksomhedsordningen, hvorfor dette må være omfattet af den almindelige forældelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26. Udtagning af ejendommen skulle derfor være foretaget i indkomståret 2009.
Da skatteansættelsen for 2009 ikke kan genoptages på nuværende tidspunkt, kan der ikke foretages rettelser i skatteansættelsen for dette indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 26, hvorfor hævningen hverken kan eller skal anses for foretaget i 2013.
(...)”
Repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler henvist til to landsskatteretsafgørelser SKM2017.95.LSR og sagsnummer [...](LSR), som argument for sine påstande om, at der er fradragsret for ejendomsudgifter, og at ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen.
Landsskatteretten fandt i SKM2017.95.LSR, at den i vurderingsmæssig henseende anvendte benyttelseskode ikke kunne tillægges afgørende betydning, idet den måtte anses for åbenbart forkert.
Landsskatteretten fandt i sagsnummer [...] (LSR), at klageren var berettiget til at foretage fradrag for udgifter, der kan henføres til virksomheden, vedrørende ejendommen i indkomstårene 2010-2011, idet vurderingsankenævnet pr. 1. oktober 2012 ændrede vurderingskoden fra 01-beboelse til 05-landbrug. Retten fandt endvidere, at den erhvervsmæssige del af ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen i de påklagede indkomstår.
Repræsentanten har anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse for indkomståret 2013-2015:
”(...)
Vi har modtaget en udtalelse fra Skat Ejendomsvurdering 1, hvor sagsbehandleren udtaler, at ” jeg har gennemgået det indsendte og det er min vurdering af ejendommen kunne have været vurderet som blandet benyttet bolig og erhverv. Erhvervsdelen skal udgøre mere end 25 % af den samlede ejendomsværdi for, at ejendommen bliver vurderet som blandet bolig og erhverv.”
Det har desværre ikke været muligt at få genoptaget vurderingen, da dette kun kan lade sig gøre, hvis vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold.
Det er derfor kun muligt at få genoptaget vurderingen ekstraordinært, hvis der er fejl. Jf. ovenstående, selvom det er åbenbart, at ejendommen skulle være vurderet som en blandet benyttet ejendom.
Det er efter vores opfattelse helt urimeligt, at det ejendommen ikke kan være i virksomhedsordningen samt få fradrag for de erhvervsmæssige ejendomsudgifter, når der ikke er nogen tvivl om, at laden anvendes 100 % erhvervsmæssigt, og når Ejendomsvurderingen udtaler, at ejendommen kunne være vurderet som blandet benyttet bolig og ervherv.
Vi skal henvise til SKM2017.95, hvor Landsskatteretten fandt, at driften af et feriecenter var erhvervsmæssig virksomhed, og at klageren kunne anvende virksomhedsskatteordningen. Den i vurderingsmæssig henseende anvendte benyttelseskode fandtes ikke at kunne tillægges afgørende betydning, idet den måtte anses for åbenbart forkert.
Det samme må være tilfældet i nærværende sag, da vurderingen også i denne sag er åbenbart forkert, og da laden utvivlsom bliver anvendt 100 % erhvervsmæssigt.
Vi står meget uforstående overfor Skatteankestyrelsens påstand om, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at mindst 25 % af ejendommens samlede værdi anvendes erhvervsmæssigt. Det er ikke muligt at få omvurderet ejendommen, når der er tale om et skøn, som det åbenbart er, når vurderingen skal ændres til en blandet benyttet ejendom. Men udtalelsen fra Ejenddomsvurdering 1, sandsynliggør jo meget kraftigt, at mindst 25 % af ejendommens samlede værdi anvendes erhvervsmæssigt.
Vi forstår ikke Skatteankestyrelsens henvisning til SKM2017.95.LSR i første afsnit, når der skal argumenteres for, at udgifterne på ejendommen ikke kan trækkes fra. SKM2017.95 siger netop, at driftsudgifter kan fratrækkes når ejendomsvurderingen er åbenbart forkert, og det er den her.
(...)”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt det tidligere fremsatte og de fremførte anbringende. Repræsentanten anførte, at der vedrørende udgifter til forsikring og vedligeholdelse bør indrømmes fradrag, og at den erhvervsmæssige anvendte andel af ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen.
Repræsentanten anførte endvidere, at den mail som klageren har modtaget fra en medarbejder hos SKAT sandsynliggør, at ejendomsvurderingen er åbenbart forkert, idet laden bliver anvendt 100 % erhvervsmæssigt, og at mindst 25 % af ejendommens samlede værdi anvendes erhvervsmæssigt.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstet.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan fratrække ejendomsudgifter til forsikring og vedligeholdelse i indkomstårene 2013, 2014 og 2015, herunder om den erhvervsmæssig andel af ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen, når ejendommen er vurderet som beboelse.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Det fremgår af ligningslovens § 15 J, stk. 1, at ejere af ejendomme som omfattet ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og nr. 9-11 ikke kan få fradrag for andre udgifter end renteudgifter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf. dog ligningslovens § 15 K.
Af ligningslovens § 15 K, stk. 6 fremgår, at for ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.
Ved vurderingen af, om en ejendom kan anses for blandet benyttet, skal den erhvervsmæssige anvendelse ifølge praksis udgøre mindst 25 % af ejendommens værdi. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning C.C.5.2.2.7. og C.H.3.3.2.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Det følger af SKM2017.95.LSR, at hvis vurderingen, når bl.a. henses til en ejendoms fremtræden og faktiske benyttelse, er åbenlys forkert, kan der efter omstændighederne godkendes fradrag for udgifter, der kan henføres til de erhvervsmæssige anvendte bygninger.
Klagerens ejendom, [adresse1], [by1], med et grundareal på 38.007 m2 beliggende i landzone, anvendes til klagerens privatbolig og klagerens vognmandsvirksomhed.
Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom med en ejerboligfordeling efter dagældende vurderingslovens § 33, stk. 8. Ejendommen er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1 nr. 9. Ifølge BBR-oplysninger i de påklagede indkomstår var ejendommens samlede bebygget areal på 601 m2, heraf udgjorde 259 m2 til klagerens virksomhed.
Det fremgår af virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2013-2015, at klageren har aktiveret den erhvervsmæssige anskaffelsessum af ejendommen inkl. forbedringsudgifterne med 502.681 kr.
Den offentlige vurdering af ejendommen i indkomstårene 2013-2015 udgør 2.700.000 kr., og den faktiske anskaffelsessum for ejendommen udgjorde 3.825.000 kr.
Vurderingsankenævnet [by2] har den 27. august 2018 afslået klagerens anmodning om en ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2011 for [adresse1], [by1]. Nævnet fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt, idet klageren ikke kunne påvise fejl i grundlaget for ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold.
Landsskatteretten finder, at klageren ikke kan fratrække ejendomsudgifter til forsikring og vedligeholdelse i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 på henholdsvis 69.406 kr., 81.678 kr. og 70.815 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet ejendommen er omfattet af begrænsningsreglerne i ligningslovens § 15 J, stk. 1. Der henvises til Vurderingsankenævnets [by2]s afgørelse af 27. august 2018, samt til, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at mindst 25 % af ejendommens samlede værdi anvendes erhvervsmæssigt. Der er herved henset til, at den erhvervsmæssige værdi angivet i regnskabet i forhold til ejendomsvurdering og den faktiske anskaffelsessum af ejendommen udgør under 25 %. Det er således ikke godtgjort, at vurderingen har været åbenlys forkert. På baggrund heraf er klageren ikke berettiget til fradrag til ejendomsudgifter, jf. ligningslovens § 15 K, stk. 6, og SKM2017.95.LSR.
Det forhold, at klageren har modtaget en mail fra en medarbejder fra SKAT, kan ikke føre til et andet resultat, idet SKATs mail er en vejledning, som ikke giver grundlag for en retsbeskyttet forventning om den vurderingsmæssige fordeling af ejendommen.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.
Virksomhedsordningen
Selvstændige erhvervsdrivende kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven.
Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3 har følgende ordlyd:
”Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændig erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang. Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssig del af sådanne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden (...)”
Byretten har i en dom af 26. juni 2009, offentliggjort som SKM2009.471.BR, taget stilling til, om en blandet benyttet ejendom kunne indgå i virksomhedsordningen. Ejendommen var vurderet som en 100 % erhvervsejendom, men blev faktuelt anvendt blandet til erhverv og privat. Retten fandt, at da der ikke var foretaget en vurderingsfordeling af ejendomsværdien på den del, der tjente til bolig for den skattepligtige og den øvrige ejendom, kunne ejendommen hverken helt eller delvis indgå i virksomhedsordningen.
Landsskatteretten fandt i en afgørelse, offentliggjort som SKM2018.482.LSR, at den omhandlede ejendom blev hævet ud af virksomhedsordningen i forbindelse med en omvurdering fra landbrugsejendom til beboelsesejendom.
I henhold til lovens ordlyd og praksis på området er ejendommens vurderingsmæssige status afgørende for om ejendommen kan placeres i virksomhedsordningen. Klagerens ejendom beliggende [adresse1], [by1], er vurderet som en beboelsesejendom, men benyttes både til klagerens virksomhed og privat beboelse.
Landsskatteretten finder, at klagerens ejendom ikke opfylder betingelserne til at kunne indgå i virksomhedsordningen efter reglerne i virksomskattelovens § 1, stk. 3, idet der ikke foreligger en vurderingsfordeling i henhold til dagældende vurderingslov § 33, stk. 5, på den del der tjener til klagerens private bolig og den øvrige del af ejendommen.
Landsskatteretten skal herved henvise til Højesterets dom af 24. september 2003, offentliggjort som SKM2003.413.HR., hvor en skatteyder havde anvendt virksomhedsskatteordningen i indkomstårene 1990-1996. Skattemyndighederne fandt i indkomståret 1997, at skatteyderen ikke var berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen, idet han var lønmodtager, og skattemyndighederne foretog ophørsbeskatning i henhold til virksomhedsskattelovens §15 b, stk. 1. Landsretten fandt, at ophørsbeskatning efter § 15 b, stk. 1, ikke forudsatte, at anvendelsen af virksomhedsskatteordningen i de tidligere indkomstår havde været berettiget og stadfæstede ansættelsen. Højesteret stadfæstede landsrettens dom.
Endvidere skal henvises til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2018.467.LSR. Landsskatteretten tog stilling til, hvorvidt en ejendom kunne udtages af virksomhedsordningen i indkomståret 2013, hvor SKAT konstaterede fejlen, selvom ejendommen siden indkomståret 2004 ikke kunne være i virksomhedsordningen. Retten fandt, at ejendommen kunne hæves ud af virksomhedsordningen i 2013. Der blev blandt andet anført som begrundelse, at klageren havde placeret og selvangivet aktivet i virksomhedsordningen i 2013.
Landsskatteretten finder herefter, at SKAT med rette har hævet ejendommen ud af klagerens virksomhedsordning i indkomståret 2013 via hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5, som er inden for den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. SKM2003.413.HR og SKM2018.467.LSR.
Værdien af ejendommen, som anses for overført til privatøkonomien, og den talmæssige opgørelse af overskudsdisponeringen er ikke påklaget. SKATs afgørelse stadfæstes herefter.