Kendelse af 24-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021

Journalnr. 17-0630227

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2014

Forhøjelse vedrørende fradrag for private udgifter og manglende dokumentation

17.711 kr.

0 kr.

7.868 kr.

Fradrag for kørselsudgifter

0 kr.

157.740 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte indenfor branchekode 711220 ”rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor produktions- og maskinteknik. Virksomheden er endvidere registreret med bibranchekode 741010 ”industriel design og produktdesign” Virksomheden udbyder konsulentbistand indenfor konstruktion, design og lignende samt produktionssalg.

Klageren har valgt beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven.

Udgifter i forbindelse med rejse til Norge

Klageren har bogført følgende udgifter:

Bilag

Bogført ex. moms

Bogført moms

Jobsamtale, Norge

Billet

253

1.057,60

264,40

Hotel

261

654,19

115,44

Varekøb

[virksomhed2]

175

2.598,33

649,58

[virksomhed3]

137

147,50

36,88

[virksomhed4]

150

13,52

3,38

[virksomhed3]

159

317,25

79,31

[virksomhed4]

217

219,36

54,84

[virksomhed5]

302

88,00

22

[virksomhed6]

314

55,96

13,99

Erhvervstransport

[virksomhed7]

310

1.717,77

429,44

Rejseudgifter m. moms

[virksomhed8]

15

813,60

203,40

[virksomhed8]

16

879,60

219,80

[...]

83

188,00

47,00

[...]

107

748,04

187,01

[...]

130

704,00

176,00

[virksomhed9]

188

2.706,40

676,60

[virksomhed10]

219

1.316,18

329,05

Rejsefeber

225

1.388,80

347,20

Rejsefeber

226

1.368,80

342,20

Restauration

[virksomhed11]

216

620,60

32,66

[virksomhed11]

223

107,98

5,68

I alt

17.711,08

4.235,86

Klageren har overfor Skatteankestyrelsen forklaret, at en af rejserne til Norge vedrørte et kundebesøg, hvor der skulle udbedres en mangel. Klageren har i den forbindelse fremsendt udtalelse fra [person1], Account Manager hos [virksomhed12]:

”I forbindelse med en belysnings opgave som [virksomhed12] hadde vunnet på [...] i [Norge] bekrefter vi at [person2] skulle stille i forbindelse med et reklamasjosmøte på følgende datoer d. 10/1-2014 og d. 26/9-2014.

[virksomhed12] hadde bestilt korridor armatur med LED som første leveranse og dernest store møteroms armaturer som [person2] og [virksomhed13] hadde levert.”

Klageren har fremsendt rejsekvittering fra Norwegian med bookingreference [...1] (bilag 15 og 16), hvori der er booket en rejse fra [by1] til [Norge] den 10. januar 2014 kl. 9:10 for 1.099 kr. eksklusive moms og en rejse til fra [Norge] til [by1] den 10. januar 2014 kl. 18:40. for 1.017 kr. eksklusive moms

Der er også fremlagt bookingoplysninger vedr. reservationsnummer [...2] hos [virksomhed9] (bilag 188), hvori der er booket en rejse den 22. august 2014 fra [by2] til [Norge] med hjemrejse samme dag. Yderligere er der fremlagt bestillingsbekræftelser fra Rejsefeber af 19. september 2014 (bilag 225 og 226)

Klageren har yderligere fremlagt faktura fra [virksomhed2] Co., limitid af 5. august 2014 (bilag 175) vedrørende rammer, ophæng, og clips m.m. Klager har også fremlagt faktura fra [virksomhed14] af 1. december 2014 (bilag 302) vedrørende bæreplade Ø10/56 t/stand.ophæn.

Endvidere har klageren fremlagt bilag 220 og 236, som vedrører fakturaer til [virksomhed15] A/S, [by3], bilag 221, som vedrører faktura til [virksomhed16], [by4], bilag 229 som vedrører faktura til [virksomhed13] ApS, [by5], samt bilag 235 som vedrører faktura til [virksomhed17] ApS, [by6].

Endelig har klageren fremlagt mail fra [virksomhed12] i Norge vedrørende reklamationsmøde i Norge den 10. januar 2014 og 26. september 2014.

Kørselsudgifter

Klagerens udgifter til kørsel udgør ifølge bogføring 213.000 kr. I regnskabet er udgiften fratrukket med 202.500 kr.

Klageren har indsendt regnearket Kørebog v.1.31, hvori den erhvervsmæssige kørsel er opgjort til 37.275 km, der efter beregnet fradrag efter Skatterådets satser er opgjort til i alt 110.878 kr.

SKAT har beregnet den private kørsel som følger:

Kilometertæller start, 1/1 2014 288.016 km

Kilometertæller slut, 31/12 2014 328.285 km

Samlet kørsel kan herefter opgøres til 40.269 km

Oplyst erhvervsmæssig kørsel 37.275 km

Rest til privat kørsel 2.994 km

Klageren har oplyst, at der er udført konsulentarbejde for [virksomhed13] ApS, [adresse1], [by5]. For dette arbejde er der hver 14. dag faktureret 25 timer a 500 kr. eksklusive moms.

Klageren har ligeledes udført konsulentarbejde for [virksomhed15] A/S, [adresse2], [by3]. For dette arbejde er der månedligt faktureret 50 timer a 200 kr. eksklusive moms fra ultimo marts 2014.

Klageren har oplyst, at arbejdet fortrinsvis er udført på [virksomhed13] ApS´ adresse.

Der foreligger ikke et fyldestgørende kilometerregnskab, der kan dokumentere den samlede kørsel, ligesom der ikke ligger bilagsdokumentation for de bogførte udgifter på 213.000 kr. eller bilag, der kan sandsynliggøre den erhvervsmæssige kørsel.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for private udgifter og manglende bilagsdokumentation og kørselsudgifter på henholdsvis 17.711 kr. og 157.740 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har godkendt befordringsfradrag med 7.056 kr. for indkomståret 2014

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”4. Private udgifter og manglende bilagsdokumentation

(...)

4.4.SKATs bemærkninger og begrundelse i forslag af 14. november 2016

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der alene fratrækkes udgifter der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Ifølge momslovens § 37, kan der ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, fradrages afgiften af virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13.

Udgifter i forbindelse med jobsamtale anses for en privat udgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Der kan kun godkendes fradrag for udgifter, når der foreligger en købsfaktura eller nota. En betaling via din bankkonto er ikke tilstrækkelig dokumentation for, hvilken udgift du har afholdt.

Da private udgifter og udgifter der ikke er dokumenteret ikke kan godkendes fratrukket, foreslår SKAT at forhøje indkomsten med 17.711 kr. og nedsætte købsmomsen med 4.236 kr. Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og momslovens § 37 og 52.

4.5.SKATs bemærkninger og begrundelse, afgørelse

Jobsamtale i Norge.

Udgift fratrukket vedrørende denne del af punktet udgør 1.712 kr. Købsmoms heraf udgør 380 kr.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at udgifter i forbindelse med jobsamtale ikke er en driftsomkostning, men derimod en privat udgift der vedrører indkomstgrundlaget.

SKAT kan således ikke imødekomme dine synspunkter, og forhøjer indkomsten med 17.711 kr. og nedsætter købsmomsen med 4.236 kr. Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og momslovens § 37 og 52.

(...)

7. Befordringsfradrag

(...)

7.4.SKATs bemærkninger og begrundelse i forslag af 14. november 2016

Udgifter til erhvervsmæssig befordring kan godkendes fratrukket enten efter de faktiske udgifter, eller opgjort efter Skatterådets satser. Udgiften anses for en driftsudgift i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Du skal kunne dokumentere/sandsynliggøre den erhvervsmæssige kørsel, hvilket du kan gøre ved at udarbejde et kilometerregnskab, der opfylder følgende krav:

hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning
datoen for kørslen
den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.
Regnskabet med antallet af kørte km skal være ført sådan, at det der fremgår af kørebogen, stemmer med bilens kilometertæller.

Et kørselsregnskab kan tilsidesættes, hvis det viser et meget lavt antal km for privat kørsel samt hvor der forekommer flere fejl i den talmæssige registrering af kørslen.

SKATs har gennemgået din opgørelse og har konstateret at:

der er anført erhvervsmæssig kørsel på 256 dage (alle hverdage undtagen dagene 9. og 10. oktober og alle helligdage, undtagen dagene 24., 25. og 26. december 2014).
der er ikke anført privat kørsel
kørsel fra bopælen til [virksomhed13] adresse og retur, er anført for 112 dage a 66 km, og 1 dag (d. 28. august) med 366 km. I følge Google Maps er afstanden tur/retur 56 km.
kørsel fra bopælen til [virksomhed13] adresse og videre til andre virksomhedsadresser er anført for 117 dage af varierende afstande. Ved opslag på Google Maps er disse afstande langt kortere end dine registreringer.
kørsel fra din bopæl og til andre virksomhedsadresser end [virksomhed13] er anført for 26 dage. Også her er afstandene ifølge Google Maps kortere end dine registreringer.
i de 26 dage indgår kørsel fra din bopæl til virksomhedsadresser på Sjælland og retur i alt 13 gange tur/retur. Ifølge foreliggende kvitteringer for betalt broafgift, har du haft kørsel til Sjælland og retur i alt 7 gange. Datoen på disse kvitteringer stemmer ikke overens med de dage hvor du har anført kørsel til Sjælland. Også her er afstandene ifølge Google Maps kortere end dine registreringer.
Den 8. oktober har du anført kørsel til[by2] men der er ikke registret returkørsel.
Den 15. og 16. oktober har du anført kørsel til Norge med 493 km hver vej. Heraf indgår 136 km som er færgetransporten mellem [by7] og [by8].

Kørsel mellem hjem og fast arbejdssted anses for privat kørsel, som kan fratrækkes efter reglerne i ligningslovens § 9 C. Dette gælder både for selvstændige og lønmodtagere.

Endvidere anses befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads udover 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, for privat kørsel mellem hjem og arbejde, og fradrag opgøres efter reglerne i ligningslovens § 9 C.

Kørsel mellem hjem og arbejdsplads

SKAT anser, at du i perioden forud for indkomståret 2014 også har udført konsulentarbejdet hos [virksomhed13], hvorfor du allerede har foretaget kørsel dertil i mere end 60 dage allerede i 2013.

Befordring mellem din bopæl og [virksomhed13] adresse, er derfor kørsel mellem hjem og arbejde.

Henset til, at du alene har udført arbejde for [virksomhed13] i 25 timer pr. 14. dag, er det SKATs opfattelse, at du ikke har foretaget kørsel dertil i de 230 dage som du har anført. SKAT har derfor skønnet at du i gennemsnit har kørt til [virksomhed13] 2-3 gange pr. uge i 42 uger i 2014, svarende til 105 gange.

Ved skønnet har SKAT lagt vægt på, at det er et meget begrænset timeforbrug, som du har faktureret til [virksomhed13].

Afstanden mellem din bopæl, [adresse3], [by4] og [virksomhed13] adresse, [adresse1], [by5], er ifølge opslag på Google Maps 56 km.

Dagligt befordringsfradrag mellem hjem og fast arbejdssted kan godkendes efter reglerne i ligningslovens § 9 C med 2,10 kr. pr. km.

Fradrag for daglig kørsel op til 120 km udgør 2,10 kr. pr. km. Der er dog ikke fradrag for de første 24 km.

Godkendt, (56-24) km = 32 km x 2,10 kr. i 105 dage, svarende til i alt 7.056 kr.

SKAT foreslår derfor at nedsætte din indkomst med et ligningsmæssigt fradrag på i alt 7.056 kr. Der henvises til ligningslovens § 9 C.

Erhvervsmæssig kørsel

Henset til nævnte fejl og mangler i din opgørelse, kan SKAT ikke lægge denne til grund ved opgørelse af erhvervsmæssig kørsel. Kørselsregnskabet tilsidesættes, og erhvervsmæssig kørsel fastsættes efter et skøn.

SKAT har skønnet, at erhvervsmæssig kørsel i gennemsnit har udgjort 1.000 km.pr. md., svarende til i alt 12.000 km.

Ved skønnet har SKAT lagt vægt på,

at de afstande du har anført ikke svarer til afstande ifølge Google Maps.
at du alene har foretaget kørsel til Sjælland, i alt 7 gange a 510-570 km
at kørsel til destinationer nord for din bopæl anses foretaget hjemmefra og ikke fra [virksomhed13] adresse
at kørsel til jobsamtale i Norge ikke er erhvervsmæssig kørsel

Fradrag opgøres efter reglerne i ligningslovens § 9 B med 3,73 kr. pr. km.

SKAT kan godkende fradrag for 12.000 km a 3,73 kr. svarende til 44.760 kr.

Fratrukket i regnskabet 202.500 kr.

Godkendt 44.760 kr.

157.740 kr.

SKAT foreslår derfor at forhøje din indkomst med 157.740 kr. Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

7.5.SKATs bemærkninger og begrundelse til afgørelse

Du skriver i din indsigelse:

”Jeg kan ikke se, hvordan man kan betragte min aftale med [virksomhed13] som lønmodtager aftale. Jeg har hverken fået feriepenge, pension eller andre lønmodtager goder. Min kørsel til deres adresse har været for at arbejde tæt på dem da de var min største kunde. Men hvis en anden kunde havde brug form mig, så kunne jeg bare køre derfra og passe den anden kunde.”

Som det fremgår af SKATs bemærkninger til forslaget, jf. ovenfor, beregnes fradrag for kørsel mellem hjem og fast arbejdssted efter reglerne i ligningslovens § 9 C uanset om man er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Kørsel mellem sædvanlig bolig og arbejdsplads udover 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder anses også for privat kørsel mellem hjem og arbejde og fradrag herfor beregnes også efter reglerne i ligningslovens § 9 C.

Du skriver i din indsigelse, at du alene har faktureret dit arbejde for henholdsvis [virksomhed13] og [virksomhed1] med et på forhånd aftalt fast beløb på henholdsvis 12.500 kr. hver 14. dag og 10.000 kr. månedligt.

SKAT må dog tage udgangspunkt i de fakturaer der foreligger, da disse ikke virker urealistiske i forhold til beløb og timeantal.

I øvrigt er der alene udskrevet en enkelt faktura vedrørende konsulentarbejde til anden kunde end de to førnævnte.

SKAT fastholder således vores skøn på grundlag af foreliggende salgsfakturaer og timeantal, samt at der ikke foreligger et korrekt dagligt ført kørselsregnskab, jf. SKATs bemærkninger hertil under forslag til ændring ovenfor.

Vedrørende kørsel mellem hjem og arbejdsplads

SKAT nedsætter din indkomst med et ligningsmæssigt fradrag på i alt 7.056 kr. Der henvises til ligningslovens § 9 C.

Erhvervsmæssig kørsel

SKAT forhøjer din indkomst med 157.740 kr. Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger.

”(...)

SKAT har følgende bemærkninger til klagen fra [person2]:

Sagsfremstillingens punkt 4, Private udgifter og manglende bilagsdokumentation

Private udgifter, jobsamtale i Norge.

Der ses ikke at være kommet nye oplysninger vedrørende jobsamtalen og udgiften fastholdes som en privat udgift.

Manglende bilagsdokumentation.

Bilag 15, 16, 188,225 og 226: er indsendt i forbindelse med klagen og kan godkendes med i alt 8.946 kr. Moms udgør 0 kr.

Bilag 302: er indsendt i forbindelse med klagen og kan godkendes med i alt 88 kr.+ moms 22 kr.

Bilag 175, [virksomhed2] vareprøver, $ 557: er indsendt i forbindelse med klagen. Der kan herefter god kendes fradrag med de 3.247,91 kr., der ses betalt 7. august 2014. Moms udgør 0 kr.

Varerne ses i øvrigt viderefaktureret ved faktura 236 af 6. august 2014.

Sagsfremstillingens punkt 7, Befordringsfradrag og kørselsudgifter

Klagers påstand er, at SKAT har opgjort kørselsudgifter forkert.

I regnskabet er kørselsudgifter fratrukket med 202.500 kr. Kørselsopgørelse, hvor fradrag er opgjort til 110.878 kr., er først indsendt i forbindelse med SKATs gennemgang af regnskabsmaterialet.

SKAT har i afgørelsen lagt vægt på, at der ikke foreligger et korrekt dagligt ført kilometerregnskab der kan sandsynliggøre den erhvervsmæssige kørsels omfang.

Vedrørende klagers bemærkning til afstanden mellem bopæl og [virksomhed13] adresse, har klager i sin indsigelse over forslaget oplyst, at det er korrekt at afstanden skulle have været anført som 56 km hver vej og ikke 66 km.

Der henvises i det hele til SKATs bemærkninger i sagsfremstillingen SKAT fastholder derfor,

at befordringsfradrag efter ligningslovens§ 9 C kan godkendes med 7.056 kr.
at kørselsudgifter opgjort efter ligningslovens§ 9 B alene kan godkendes med 44.760 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til private udgifter og manglende bilagsdokumentation samt kørselsudgifter på henholdsvis 17.711 kr. og 157.740 kr. for indkomståret 2014.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Jeg vil gerne starte med, at forklare min arbejdssituation og mit virke med [virksomhed1] først.

Virksomheden [virksomhed1] udfører konsulentarbejde for andre virksomheder, samt har noget salg af produkter til kunder.

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed med kun 1 ansat – mig.

I 2014 var de kunder som stod for største parten af omsætningen, [virksomhed13] ApS og [virksomhed15] A/S. Hos disse 2 kunder havde jeg en fast konsulenttjeneste. Konsulentarbejdet for [virksomhed13] bestod i at jeg skulle udvikle deres produktprogram, som dengang kun bestod af downlights og jeg skulle også skaffe dem kunder. For [virksomhed13] vedkommende betød det, at jeg skaffede dem [virksomhed18] som kunde, da jeg har nogle gamle kontakter der. Da [virksomhed13] i forvejen havde [virksomhed19] som kunde, var det en naturlig udvidelse. Derudover kunne jeg alligevel ikke betjene [virksomhed18] direkte fra [virksomhed1], da jeg ikke var oprettet som leverandør i deres system, men det var [virksomhed13] pga. deres salg til [virksomhed19]. Det betyder også, at de flyvninger jeg har foretaget til Norge har enten været for at kigge på projekter eller for at udbedre en reklamation.

For [virksomhed15] bestod konsulentjobbet i alt finde armaturer/producenter til dem i Asien og at udvikle nye armaturer for dem. Samarbejdet er kommet op at stå ved, at jeg har udviklet et armatur til [virksomhed15] i 2012, som [virksomhed13] har fået lov at producere. Derved er både jeg og [virksomhed13] leverandør/konsulent til [virksomhed15]. Ligeledes forholder det sig med en anden kunde, [virksomhed20] som jeg ligeledes har udviklet armaturer for og som så senere er blevet produceret af [virksomhed13]. Andre kunder jeg havde i 2014 var fra ordre til ordre.

Hos [virksomhed13] ApS var aftalen at jeg skulle arbejde fra deres adresse i [by5] når muligheden var der. For [virksomhed15] kunne jeg arbejde hvor som helst – bare arbejdet blev gjort.

En typisk arbejdsdag så derfor således ud for mig.

Om morgenen mødte jeg normalt hos [virksomhed13] ApS omkring kl. 08.00. Jeg havde så en masse mail korrespondance med Kina om morgenen, da de normalt er svære at få fat i efter kl. 12 – på grund af tidsforskel. Jeg kunne så bearbejde de emails der var blevet sendt i løbet af natten.

Efter middag var jeg mere frit stillet og kunne blive og arbejde, eller jeg kørte hjem og arbejdede videre eller jeg kørte til en anden kunde.

Jeg ønsker at anfægte følgende punkter i SKAT’s afgørelse:

Punkt 4.0 – Private udgifter og manglende bilagsdokumentation.

Samtalen i Norge var med det norske [virksomhed21] AS som var ved at undersøge mulighederne for, at komme bedre ind på det danske marked. Til denne samtale skulle jeg fortælle om mine og [virksomhed1]’s muligheder og hvordan jeg ville angribe det danske marked. Dette indebar diskussioner omkring agentaftale, distributionsaftale, opkøb af virksomhed og meget mere. I denne diskussion var [virksomhed1] en del.

[virksomhed21] AS besluttede sig til at gå på det danske marked, men med en anden end mig. De besluttede at stifte deres eget danske selskab [virksomhed21] A/S (CVRnr. [...2]) d. 9/12-2014 og opkøbte senere den danske belysningsvirksomhed [virksomhed22] A/S.

Jeg mener derfor stadig at bilag 253 og bilag 261 burde være gyldige som en driftsomkostning.

Derudover er der medsendt bilag 15, 16, 175, 188, 225, 226 og 302 som derfor også burde gælde som driftsomkostning.

Punkt 7.0 – Befordringsfradrag og kørselsudgifter.

Her kan jeg læse at Skat forholder sig til en 60 dages regel, som dog mig bekendt kun er gældende for privat ansatte eller konsulent ansatte uden ansvar og risiko.

Så jeg anser, at jeg her skal ”bevise” for Skat at [virksomhed1] er en enkeltmands virksomhed med egen ansvar og risiko.

Dette vil jeg gøre ved at fremhæve følgende punkter:

[virksomhed1] har hele tiden haft flere kunder og med varierende omsætning. Her kan listes;

[virksomhed13]

kr. 367.311,00

[virksomhed15]

kr. 110.951,25

[virksomhed23]

kr. 14.840,00

[virksomhed16]

kr. 7.956,28

[virksomhed24]

kr. 3.375,00

Andre småkunder

kr. 4.569,49

[virksomhed1] har aldrig kun solgt konsulent tjenester men også produkter. Som nogle af de vedlagte/vedhæftede fakturaer bevidner.
Hvis der har været reklamationer på mine produkter/arbejdsopgaver har [virksomhed1] selv skulle rette dem for [virksomhed1]’s udgifter. Dette ses af bl.a. af de 2 stk. flyvninger jeg måtte tage til [Norge] d. 10. Jan -2014 (bilag 15+16) og d. 26 sep. – 2014. (bilag 225+226) for at udbedre en reklamation på [...] i [Norge]. Se ligeledes email fra [person1] fra [virksomhed18] ang. Reklamationsbesøg. Varerne er blevet solgt gennem [virksomhed13], men det er [virksomhed1] der har stået for hele projektgennemførelsen.

[virksomhed1] har aldrig modtaget feriepenge eller pension fra andre virksomheder.

[virksomhed1] har aldrig modtaget sygedagpenge fra andre virksomheder. Hvis jeg blev syg var det min egen risiko.

Jeg mener derfor [virksomhed1] er en enkeltmandsvirksomhed med egen ansvar og risiko og at Ligningsloven § 9 C ikke kan være gældende her.

Skat har underkendt mit kørselsregnskab ud fra følgende kritikpunkter:

Skat - Der er anført erhvervsmæssigkørsel på 256 dage (alle hverdage undtagen dagene 9. og 10. oktober og alle helligdage, undtagen dagene 24, 25 og 26 december 2014.

[virksomhed1] svar: Korrekt – jeg har ikke holdt anden ferie i 2014 end et par forlængede weekender i [by9], Tyskland. Selv da [virksomhed13] normalt ville have lukket blev jeg der i 14 dage i industriferien og holdt åben for dem.

Skat - Kørsel fra bopælen til [virksomhed13] adresse og retur er anført for 112 dage a 66km. Og 1 dag (d. 28. august) med 366 km. Ifølge Google Maps er anstanden tur/retur 56km.

[virksomhed1] svar: Mig bekendt skal man ikke følge Google Maps ved sin erhvervsmæssige kørsel medmindre der er tale om befordringsfradrag. Men her mener jeg, at der er tale om kørselsudgifter i erhvervsmæssig henseende. Derudover tager den(de) valgte ruter fra Google Maps ikke højde for myldretidstrafik. Google Maps siger at den hurtigste rute er ud på motorvejen E45 og at den tager 26 min. hvis ikke der er trafikale problemer. Men den tager ikke højde for at der kl. 07.30 om morgenen er meget svært at komme igennem de rundkørsler der er før motorvejen. Ligeledes tager den heller ikke højde for at der er trafikal kø gennem byen ([by4]) om morgenen hvis man vælger den rute. Jeg har altid kørt ruten; bopæl, [adresse3], [adresse4], [adresse5], [adresse6], [adresse7], [adresse8], [adresse9], [adresse10], [adresse6], [adresse11], [adresse12], [adresse13], [adresse14], [adresse15], [adresse1], [adresse16] og [adresse1]. En strækning der tager lige omkring de 30min. og som aldrig har kø eller trafik problemer.

Skat - Kørsel fra din bopæl og til andre virksomhedsadresser end [virksomhed13] er anført for 26 dage. Også her er afstandene ifølge Google Maps kortere end dine registreringer.

[virksomhed1] svar: Igen må jeg her henvise til at der er tale om kørselsudgifter i erhvervsmæssig henseende og derfor gælder reglerne for befordringsfradrag ikke.

Skat – I de 26 dage indgår kørsel fra din bopæl til virksomhedsadresser på Sjælland og retur i alt 13 gange tur/retur. Ifølge foreliggende kvitteringer for betalt broafgift, har du haft kørsel til Sjælland og retur i alt 7 gange. Også her er afstandene ifølge Google Maps kortere end dine registreringer.

[virksomhed1] svar: Nogen af de gange jeg har været på SjælIand har jeg benyttet mig af brobizz fra [virksomhed13], da jeg har været på Sjælland for at udføre arbejde for dem. Disse kvitteringer er selvfølgelig givet videre til [virksomhed13], da de ikke tilhørte [virksomhed1]. Men bilen brugt på disse ture var min egen. Dette kan verificeres af [virksomhed13]. Igen må jeg her henvise til at der er tale om kørselsudgifter i erhvervsmæssig henseende og derfor gælder reglerne for befordringsfradrag ikke.

Kørsel mellem hjem og arbejdsplads

I dette afsnit beskriver SKAT følgende:

(side 11) Henset til, at du alene har udført arbejde for [virksomhed13] i 25 timer pr. 14. dag, er det SKAT’s opfattelse, at du ikke har foretaget kørsel dertil i de 230 dage som du har anført. SKAT har derfor skønnet, at du i gennem snit har kørt til [virksomhed13] 2-3 gange pr. uge i 42 uger, svarende til 105 gange.

Ved skønnet har SKAT lagt vægt på, at det er et meget begrænset timeforbrug, som du har faktureret til [virksomhed13].

På side 9 skrives der dog.; Du har udført konsulentarbejde for [virksomhed13] ApS, [adresse1], [by5]. For dette arbejde har du fast hver 14. dag faktureret 25 timer a 500 kr. ekskl. Moms. Derudover har du udført konsulentarbejde for [virksomhed15] A/S, [adresse2], [by3]. For dette arbejde har du faktureret 50 timer a 200 kr. ekskl. Moms fra ultimo marts 2014.

Du har oplyst, at arbejdet fortrinsvis er udført på [virksomhed13] ApS’s adresse.

Hvis SKAT på side 11 har lavet deres skøn efter ” at det er et meget begrænset timeforbrug, som du har faktureret til [virksomhed13].” – Så har SKAT jo ikke taget højde for tidsforbruget som jeg har faktureret [virksomhed15] A/S og ligeledes er på sammenlagt 50 timer pr. måned. Hvis SKAT har skønnet min kørsel ud fra de 2x25 timer pr. måned som jeg har faktureret [virksomhed13] til 2-3 gange ugentligt kørsel. Så burde skønnet vel hedde 4-6 gange ugentligt når man tager time antallet med som der er brugt på [virksomhed15] – altså yderligere 50 timer.

Derudover kan jeg ikke se hvordan man kan regne med 42 uger som gældende, når jeg har oplyst at jeg ikke har holdt nogen ferie i 2014 ud over nogle forlængede weekender i [by9].

I alt klager jeg over følgende beløb som SKAT efter min opfattelse har opgjort forkert:

Punkt 4 17.711 kr.
Punkt 7 157.740 kr.”

Ved telefonmødet mellem klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste klageren bl.a. følgende:

I forhold til den ene rejse til Norge, var der tale om et kundebesøg, hvor der skulle udbedres nogle mangler. En reklamation må efter klagerens opfattelse være en driftsomkostning. Klageren har dokumenteret dette yderligere ved de fremsendte bilag 15 og 16 samt ved brevet fra kunden, [person1].

I forhold til punktet, som SKAT benævner ”Jobsamtale i Norge”, anførte klageren, at der er tale om en form for ydelse for [virksomhed21]. Selskabet ønskede at komme ind på det danske marked, hvilket klageren har 20 års erfaring med. Selskabet valgte dog at komme ind på markedet ved at opkøbe et andet selskab. Til spørgsmålet om, hvorvidt der var aftalt en modydelse, svarede klageren, at han skulle agere en form for mellemmand og bidrage med sin viden og sit netværk i forhold til installatører, grossister, etc.

I forhold til punkterne vedrørende kørsel, oplyste klageren, at han arbejdede som konsulent for de to selskaber [virksomhed13] og [virksomhed15]. Arbejdsopgaverne bestod i kunde- og leverandørbesøg, samt indhentelse og udarbejdelse af tilbud. Klageren havde også andre kunder mens han arbejdede for de to selskaber. Fra januar 2015 blev han ansat hos [virksomhed15].

Det er korrekt, at han har besøgt [virksomhed15] flere gange end det af SKAT anførte. Når han alene har kunnet fremlægge 7 kvitteringer på brobiz, skyldes det bl.a. at han flere gange lånte en brobiz af [virksomhed13].

Klageren mener, at det er korrekt, at en stor del af kørslen til Norge er færgetransport. I forhold til differencen de 66 og 56 km skyldes, at klageren har valgt en rute udenom byen i myldretiden.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Private udgifter og manglende dokumentation

Der er fratrukket udgifter med i alt 17.711 kr. i forbindelse med jobsamtale i Norge, varekøb, erhvervstransport, rejseudgifter og restauration.

SKAT har ikke godkendt fradrag med begrundelsen, at der er tale om private udgifter samt manglende dokumentation.

Konsulentarbejde i Norge

Klageren har gjort gældende, at der ifølge bogføringsregneark skal godkendes fradrag for 1.712 kr. vedrørende bilag 253 og 261, som omhandler billet og hotelophold vedrørende konsulentarbejde i Norge Norske [virksomhed21] AS.

Klageren oplyser, at der er tale om en ydelse for [virksomhed21] AS. Selskabet ønskede at komme ind på det danske marked, hvilket klageren har 20 års erfaring med. Selskabet valgte dog at komme ind på markedet ved at opkøbe et andet selskab.

Klageren oplyser desuden, at han skulle agere en form for mellemmand og bidrage med sin viden og sit netværk i forhold til installatører, grossister, etc.

Der er ikke fremlagt dokumentation i form af faktura til [virksomhed21] AS, hvoraf det fremgår, at der har været en skattepligtig indkomst i forbindelse med konsulentarbejdet.

Landsskatteretten finder ikke, at der kan godkendes fradrag for udgifter i forbindelse med konsulentarbejde i Norge, jf. ligningslovens § 6 st. 1, litra a. Ved afgørelsen har retten henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation i form af faktura til [virksomhed21] AS.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Varekøb

Klageren gør yderligere gældende, at der skal godkendes fradrag for varekøb vedrørende bilag 175 og 302 med 2.686 kr. eksklusive moms

Klageren har fremlagt faktura fra [virksomhed2] Co., limitid af 8. maj 2014 (bilag 175) vedrørende rammer, ophæng og clips m.m. Klager har også fremlagt faktura fra [virksomhed14] & Belysning af 1. december 2014 (bilag 302) vedrørende bæreplade Ø10/56 t/stand.ophæn

Klageren har fremlagt faktura til [virksomhed15] A/S i [by3], hvoraf det fremgår at ovenstående køb vedrørende bilag 175 er viderefaktureret fra klagerens virksomhed.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at der kan godkendes fradrag for udgiften til [virksomhed2] Co., limitid med 2.598 kr. samt fradrag for udgiften til [virksomhed14] på 88 kr. Retten har ved afgørelsen henset til de fremlagte fakturaer, der viser en sammenhæng mellem udgifternes afholdelse og virksomhedens indtjening, samt virksomhedens virke med konsulentbistand inden for lysarmaturer.

Landsskatteretten godkender på baggrund af ovenstående fradrag for varekøb med 2.686 kr. eksklusive moms

Rejseudgifter

Udgifter til rejser afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.

Klageren gør gældende, at der skal godkendes fradrag for rejseudgifter vedrørende bilag 15, 16, 188, 225 og 226 med 7.157 eksklusive. moms kr.

Klageren har fremlagt faktura fra Norwegian af 10. januar 2014 (bilag 15 og 16) på 2.116 kr. eksklusive moms, faktura fra [virksomhed9] af 22. august 2014 (bilag 188) på 3.383 kr. inkl. momssamt fakturaer fra Rejsefeber af 19. september 2014 (bilag 225 og 226) på henholdsvis 1.736 inkl. moms og 1.711 kr. inkl. moms.

Endvidere har klageren fremlagt mail fra [virksomhed12] i Norge vedrørende reklamationsmøder den 10. januar og 26. september 2014.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at der kan godkendes fradrag for udgifter til Norwegian, [virksomhed9] og Rejsefeber med 7.157 kr. eksklusive. moms. Retten har ved afgørelsen henset til, at de fremlagte fakturaer sammenholdt med mail fra [virksomhed12] og virksomhedens virke med konsulentbistand inden for lysarmaturer på tilstrækkelig vis sandsynliggør udgifternes sammenhæng med den løbende indtægtserhvervelse.

Landsskatteretten godkender på baggrund af ovenstående fradrag for rejseudgifter med 7.157 kr.

Kørselsudgifter

Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Hvis udgiften har karakter af en privatudgift, er den indkomstopgørelsen uvedkommende, og kan ikke fradrages. Kørsel mellem hjem og arbejde anses som udgangspunkt for privat.

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, anses følgende befordring for erhvervsmæssig:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,

b) Befordring mellem arbejdspladser og

c) Befordring inden for samme arbejdsplads.

Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Skattestyrelsen har nedsat klagerens fradrag for erhvervsmæssig kørsel i virksomheden i indkomståret 2014 fra 202.500 kr. til 44.760 kr.

Klageren har gjort gældende, at SKAT ikke har taget højde for tidsforbruget, som klager har faktureret [virksomhed15] A/S samt til, at SKAT kun har regnet med 42 uger, selvom klager har oplyst, at der ikke er afholdt nogen ferie i 2014 udover nogle forlængede weekender.

Klageren har ikke fremlagt et fyldestgørende kørselsregnskab for indkomståret 2014 og har således ikke godtgjort omfanget af den erhvervsmæssige kørsel i indkomståret 2014. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af den erhvervsmæssige og private kørsel.

Retten har ved sin afgørelse henset til, at privat kørsel ikke er specificeret og til, at der ikke foreligger bilagsdokumentation for de bogførte udgifter på 213.000 kr. eller bilag, der kan sandsynliggøre den erhvervsmæssige kørsel. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over den erhvervsmæssige kørsel.

Landsskatteretten stadfæster således den påklagede afgørelse på dette punkt.