Kendelse af 04-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2021

Indkomståret 2014

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til husleje på 13.551 kr. og el på 1.163 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. januar 2010 og er ifølge Erhvervsstyrelsen ophørt den 3. juli 2019. Virksomheden beskæftigede sig med rengøring for virksomheder og private.

Virksomheden blev drevet fra klagerens lejebolig på [adresse1], [by1], dog blev arbejdet ifølge klageren udført ”i marken”. Klageren har oplyst, at det var nødvendigt at medbringe rengøringsartikler og redskaber, herunder men ikke begrænset til sammenklappelige stiger, støvsugere, tungere rengøringsudstyr som f.eks. poleringsmaskiner, vådstøvsugere, spande, svabere og koste m.v.

Ifølge klageren blev der udført sædvanlig fladerengøring hos kunderne og vasket karklude og håndklæder m.v. hos kunderne. Derfor medbragte klageren vaskepulver m.v. Toiletterne blev ligeledes rengjort, og der skete opfyldning af toiletpapir og rensemidler.

Klageren har oplyst, at husstanden i det påklagede indkomstår 2014 bestod af klageren selv, hendes ægtefælle og 4 børn på henholdsvis 4, 7, 9 og 11 år. Det er oplyst, at den yngste sov i forældrenes soveværelse, mens de andre børn delte et værelse.

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2014 fratrukket udgifter til lokale med i alt 14.714 kr. Det fremgår af regnskabet, at der er fratrukket 13.551 kr. til husleje samt 1.163 kr. til el. Dette svarer ifølge klageren til 10 % af den samlede husleje og eludgift.

Klagerens lejebolig udgør i alt 109 m², hvor klageren har oplyst, at værelset, som blev anvendt i virksomheden, udgjorde ca. 10 m². Klageren har oplyst, at der var behov for opbevaring af rengøringsudstyr med tilhørende væsker, hvoraf nogle var sundhedsskadelige og havde faretekster. Som følge af dette var rummet ifølge klageren aflåst.

Klageren har fremsendt følgende oversigt over de farlige væsker:

Overfor Skatteankestyrelsen har klageren fremsendt diverse sikkerhedsdatablade for ovenstående midler samt for [...] rensebenzin og klor-rengøring.

Klageren har fremsendt en plantegning over lejemålet, hvor rummet, som blev anvendt i virksomheden, er markeret med gul. Det fremgår af tegningen, at der er en stue med åbent køkken, samt tre værelser på 11,42 m², 10,77 m² og 10,08 m², og et mindre værelse på 3,17 m². Værelset som blev anvendt i virksomheden var 10,77 m².

Det angivne værelse udgjorde således 9,88 % af lejemålets samlede areal.

Klageren har fremsendt et billede af rummet, hvor det ses, at der var et skrivebord med en del rengøringsartikler på. Endvidere var der et vasketøjsstativ med klude på samt støvsuger, spande osv. stående på gulvet. Ifølge klageren blev skrivebordet kun ryddet, når der skulle skrives regninger. Klageren har oplyst, at billedet ikke er taget i det påklagede indkomstår 2014.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at huslejen på 13.551 kr. var beregnet ud fra den samlede husleje for januar måned, som udgjorde 2.334,18 kr. (budgetlejen) + 218,00 kr. (indvendig vedligeholdelse) + 436,00 kr. (udvendig vedligeholdelse) + 7.503,83 kr. (Gener. forbedringer) + 500,00 kr. (aconto varme) + 300,00 kr. (aconto vand) = 11.291,01 kr. Dette svarer årligt til 135.493,12 kr. 10 % af dette udgør således 13.549 kr.

Klageren har fremlagt kontokort, hvoraf det fremgår, at ovenstående er betalt i perioden januar 2014 til og med august 2014. Herefter fra september 2014 og resten af 2014 er følgende betalt 2.384,77 kr. (budgetlejen) + 218,00 kr. (indvendig vedligeholdelse) + 436,00 kr. (udvendig vedligeholdelse) + 7.503,83 kr. (Gener. Forbedringer) + 500,00 kr. (aconto varme) + 300,00 kr. (aconto vand) + 44,69 kr. (energibesparende tiltag) = 11.387,29 kr. månedligt.

Klageren har oplyst, at der ikke er reguleret for ændringen i budgetlejen samt beløbet for det energibesparende tiltag fra 1. september 2014. Dette ønskes heller ikke reguleret.

Som dokumentation for udgiften på el har klageren fremsendt en årsopgørelse for [virksomhed2] for perioden 2. oktober 2013 til 6. oktober 2014. Af denne fremgår det, at klageren i alt har brugt 6.487 kWh, svarende til 14.514,56 kr. inkl. moms, hvoraf momsen udgør 2.902 kr. Beløbet ekskl. moms er 11.611 kr.

Ifølge klageren udgjorde den erhvervsmæssig andel 10 % svarende til 1.161 kr. ekskl. moms. I regnskabet er der taget fradrag for 1.163 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til husleje på 13.551 kr. og el på 1.163 kr. i indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

For at et værelse kan blive anset for et særskilt arbejdsværelse, skal det have skiftet karakter på grund af særlige møbler, udstyr samt særlige adgangsforhold, f.eks. egen indgang direkte udefra, så det ikke hører til boligens almindelige opholdsrum.

Et værelse, der er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium, atelier eller tegnestue med møbler og særligt udstyr, eller som har egen indgang isoleret fra hjemmets øvrige rum, bliver normalt anset for at have skiftet karakter, så det ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum.

Dit arbejdsværelse er ikke specielt indrettet som lagerrum til virksomhedens materiel, og har efter SKATs opfattelse, ikke skiftet karakter på grund af særlige møbler eller udstyr. Mængden af materiel der opbevares i værelset, er ikke af et sådan omfang, at det er uanvendeligt til privat brug.

Afgørelse

Der kan fortsat ikke godkendes fradrag for husleje på 13.551 kr. efter statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a.

SKAT anser ikke dit arbejdsværelse for at opfylde reglerne for fradrag. Værelset anses ikke for at være specielt indrettet, så det har skiftet karakter til et lagerrum for virksomhedens materiale. Det materiel der opbevares i værelset, er ikke af et sådan omfang, at værelset er uanvendeligt til privat benyttelse for husstanden.

Det henvises endvidere til Juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.2.13

Virksomhedens indkomst forhøjes med 13.551 kr.

4. El

(...)

Der kan fortsat ikke godkendes fradrag for el på 1.163 kr. og moms på 290 kr.

SKAT anser ikke dit arbejdsværelse for at opfylde reglerne for fradrag. Værelset anses ikke for at være specielt indrettet, så det har skiftet karakter til et lagerrum for virksomhedens materiale. Det materiel der opbevares i værelset, er ikke af et sådan omfang, at værelset er uanvendeligt til privat benyttelse for husstanden.

Der kan ikke godkendes fradrag for udgift til el på 1.163 kr.

Det henvises endvidere til Juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.2.13

Virksomhedens indkomst forhøjes med 1.163 kr.

(...)”

SKAT har den 29. marts 2017 udtalt følgende til klagen:

”(...)

Primært:

Lejligheden er på 109 m2 og værelset, der anvendes til lager/kontor udgør I 0, 77 m2 eller 9,89 % af lejelighedens areal ifølge plantegning.

Hvis der godkendes fradrag for arbejdsværelse, kan der fratrækkes en forholdsmæssig andel af el, varme og vand efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ifølge ligningslovens § 14, stk. 3 kan en forholdsmæssig andel af ejendomskatter fradrages, når en væsentlig andel af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt.

Ifølge Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.2.2.13 er der tale om væsentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis arbejdsværelset udgør 10 pct. og derover af ejendommens vurderede areal.

Hvis arbejdsværelset befinder sig i en lejet bolig, beregnes fradraget som en forholdsmæssig andel af huslejen, svarende til arbejdsværelsets andel af den samlede bolig. Hertil lægges en forholdsmæssig andel af el og varme.

Det værelse som ifølge revisor anvendes til lager/kontor udgør 9,89 % af boligens vurderede areal.

Det er ikke tale om en væsentlig erhvervsmæssig benyttelse af lokale i egen bolig, da lokalet udgør mindre end 10 % af boligens samlede vurderede areal.

Værelset opfylder derfor ikke kravene til fradrag for erhvervsmæssig benyttelse af lokale i egen bolig (arbejdsværelse), og udgifter til husleje, el og varme på 13.551 kr. kan ikke fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Sekundært

Skatteyder driver en rengøringsvirksomhed, hvor der udføres arbejde for 4 faste kunder. Arbejdet udføres mandag, tirsdag, onsdag, torsdag samt søndag.

Det er anført, at for at udføre arbejdet medbringes dagligt rengøringsartikler og redskaber, herunder, men ikke begrænset til sammenklappelige stiger, støvsugere, tungere rengøringsudstyr som poleringsmaskiner og vådstøvsugere, spande, svabere koste m.v.

Disse effekter opbevares i arbejdsværelse som vist på fremsendt foto.

Værelset er ifølge revisor låst pga. opbevaring af diverse rengøringsmidler, hvoraf nogle er direkte sundhedsskadelige og har faretekster som anført nedenfor.

Det er SKATs opfattelse, at selvom der er tale om professionelle rengøringsartikler, forekommer mange af disse rengøringsmidler efter sin art (universal rengøring, wc-rens, glasrens og grundrens) i en almindelig husstand med samme farevarsler. I en almindelig husstand kræver disse rengøringsmidler normalt ikke et aflåst lokale til opbevaring, men alene en almindelig påpasselighed.

Endvidere er det varslet på nogle af rengøringsmidlerne, at disse ikke på udsættes for varmeopvarmning i form af solbestråling. En opbevaring af disse rengøringsmidler frit stående midt i et soloplyst rum, som vist på det fremsendte foto, findes således ikke at være en sikker opbevaring.

Ifølge det fremsendte foto, er værelset ikke indrettet som et egentligt lagerlokaler. Værelset er indrettet med et skrivebord, en lille skænk og en almindelig loftlampe. Der er ikke opstillet reoler eller lukkede skabet til sikker opbevaring af diverse rengøringsmidler- og materiale. Diverse rengøringsudstyr-og midler virker til at være stillet tilfældigt og midlertidigt ind i rummet.

Henset til husstanden størrelse på 2 voksne og 4 børn (3 drenge og 1 pige) finder SKAT det for usandsynlig, at lejlighedens næst største værelse skal vær taget i anvendelse til et aflåst lager/ kontor. Der er endvidere henset til, at der er et disponibelt rum i lejligheden uden vinduer el. lign, som ikke anses anvendeligt til almindelig beboelse.

Det er endvidere SKA Ts opfattelse, at mange virksomheder har et rum eller skabe til opbevaring af rengøringsmaskiner og rengøringsmidler, som stilles til rådighed for enten ansat rengøringspersonale eller et udefra kommende rengøringsfirma.

SKAT finder det derfor ikke sandsynligt, at skatteyder dagligt bærer alle rengøringsredskaber, rengøringsmaskiner og rengøringsmidler ned til bilen ved arbejdsdagen begyndelse og tilbage op i lejligheden ved arbejdsdagens ophør.

Der kan ikke efter SKATs opfattelse godkendes fradrag for arbejdsværelse efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. med 13.551 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har den 23. november 2020 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har SKAT ved afgørelse af 12. december 2016 ændret klagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2014. Det bemærkes indledningsvist, at det alene er spørgsmålet om fradrag for udgifter til husleje samt el der ses påklaget.

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse stadfæstet, Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Helt overordnet vedrører nærværende sag spørgsmålet om fradrag for udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det skal derfor vurderes i hvilket omfang de omhandlede udgifter er afholdt til at erhverve, sikre eller vedligeholde klagers indkomst. Det bemærkes, at klager i perioden drev virksomheden ”[virksomhed1]” med cvr-nr. [...1].

Udgifterne er beregnet som 10 % af klagers samlede udgifter til lejeboligen, svarende til et værelse på 10 m² ud af de boligens samlede 109 m²

1. Fradrag for udgifter til husleje

Klager har i 2014 fratrukket udgifter til husleje med i alt 13.551 kr. Det er for SKAT oplyst, at værelset har været anvendt til opbevaring af rengøringsudstyr samt væsker. Henset til væskernes skadelige effekter på helbred, var rummet ifølge klager aflåst.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at anvendelsen af værelset ikke har skiftet karakter, hvorfor et forholdsmæssig fradrag af de samlede lejeudgifter ikke er fradragsberettiget. Det bemærkes at denne vurdering beror på en konkret helhedsvurdering af alle sagens faktiske forhold. Der lægges således bl.a. vægt på det forhold, at værelset ud fra de fremlagte billeder ikke ses at indrettet med specielle møbler eller udstyret med specielle installationer. Det bemærkes også at ikke ses at være særlige adgangsforhold.

Sammenfattende er det således Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke ved det fremlagte har sandsynliggjort værelsets uanvendelighed til privat brug. SKATs afgørelse fastholdes således.

2. Fradrag for udgifter til el

Klager har i 2014 fratrukket udgifter til el med i alt 1.163 kr.

Henset til ovenstående fastholder Skattestyrelsen, at klager fortsat ikke har påvist værelsets erhvervsmæssige anvendelse i et omfang der er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Endvidere bemærkes også, at klagers påstand om værelset brug til opbevaring ikke understøtter et elforbrug svarende til 10 % af boligens samlede elforbrug.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter til husleje med 13.551 kr. og el med 1.163 kr. i indkomståret 2014.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Der gøres gældende,

Henvisning til lovregler m.v.

De henvises til den juridiske vejledning C.C.2.2.2.13, TFS 1996.553 ØLD.

Det afgørende var her bl.a., at udstyret fyldte meget i forhold til værelsets størrelse.

Denne betingelse er opfyldt i den foreliggende situation. Dertil kommer, at væskernes farlighed medfører, at lokalet skal aflåses, medmindre klienten opholder sig i lokalet.

Ydermere henvises til UfR 1961.107 H. I den konkrete situation har værelset således skiftet karakter, så det er blevet uanvendeligt til private formål.

Endelig henvises til vedlagte skatteankenævnsafgørelse af 4. marts 2002 fra [by2] Kommune, der indeholder analoge elementer.

(...)”

Klageren har den 24. maj 2017 udtalt følgende til SKATs udtalelse af 29. marts 2017:

”(...)

Jeg skal ikke gå ind i forvaltningens kvadratmeterudregning. Blot påpege, at hverken skatteyderens eller dennes kunder kan "flyve ind i arbejdsværelset/lagerlokalet".

Hvis man i alvor kan mene, at gangarealet ikke svarer til 0, 11 % "hører verden op".

Nu er det jo sådan, at det fremlagte foto ikke er taget i 2014, men fotoet dokumenterer til overflod, at "indretningen" udelukker sædvanlig privat anvendelse.

Forvaltningens i øvrigt insinuerende påstande om, at professionelle rengøringsmaterialer ikke skal opbevares forsvarligt og ikke kræver særlig forsigtig omgang giver kun anledning til et stort NÅ!

(...)”

Klageren har den 26. juli 2020 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

Faktiske forhold

Skat bemærker og jeg citerer, at dit arbejdsværelse er ikke specielt indrettet som lagerrum tilvirksomhedens materiel, og har efter SKATs opfattelse ikke skiftet karakter på grund af særlige møbler eller udstyr. Mængden af materiel der opbevares i værelset er ikke af et sådan omgang, at det eruanvendeligt til privat brug.

Det er imponerende og beskæmmende, hvorledes SKAT kan forvanske virkeligheden, når den fremlagte dokumenation netop dokumenterer, at rummet ikke kan anvendes til andet formål end som lagerrum for professionelle rengøringsartikler, og at skrivebordet kun ryddes, når der skal skrives regninger.

Efter min bedste vurdering er der tale om en standardtekst, som bevidstløst indsættes, så man kan nå den ønskede konklusion. En yderst tvivlsom argumentation, der rejser tvivl om sagsbehandlingens objektivitet.

Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at skat har et så dybdegående kendskab til brugsanvsininger og produktblade, at man uden videre kan anføre, at professionelle rengøringsmidler svarer til de, der anvendes i en almindelig husholdning. Igen en imponerende og tvivlsom argumentation, der fortsætter linjen ...

Den erhvervsmæssige anvendelse

Det må lægges til grund, at der er ført bevis for, at den erhvervsmæssige andel udgør 10 %, idet selve rummets andel udgør 9,89 % af lejligheden ifølge plantegning, idet der så blot skal henføers 0,11 % af arealet fra gangarealerne.

Endelig er det ikke en betingelse, at arealet skal overstige 10 %. Ligningslovens§ 14, stk. 3, jf. cirkulære til ligningslovens punkt 10.1 omhandler fradrag for ejendomskatter. Her taler vi om et arbejdsværelse, hvor hjemlen findes i SSL § 6 a.

Den faktiske arbejdsform

Alle materialer og drifsmidler medtages selvklart, når der er behov for det. Ellers ikke!

Skats påstande

Det er et aftalemæssigt forhold, om den enkelte kunde stiller et lokale til rådighed. Det kan forekomme, men det forekommer ikke i denne situation. Det er i øvrigt pudsigt, at et forhold, som SKAT finder muligt, skal tillægges bevismæssig værdi.

Afsluttende

Det helt afgørende argument er, at lokalet er aflåst på grund af de rengøringsartikler, der anvendes, hvilket i praksis medfører, at lokalet ikke kan anvendes til private formål.

Jeg skal opfordre til, at skatteankestyrelsen orienterer sig i produktplade og brugsanvisninger for professionelle rengøringsartikler.

(...)”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler understregede klagerens repræsentant, at værelset var aflåst, da dette er et krav, når rengøringsartiklerne bliver brugt erhvervsmæssigt. Repræsentanten anførte endvidere, at værelset havde skiftet karakter, således at privat benyttelse var udelukket. Det blev anvendt som klagerens hovedarbejdssted.

Klagerens ægtefælle oplyste endvidere, at det ikke var alle kunder, som havde ordentlige rengøringsrum med mulighed for at låse rengøringsartiklerne inde. Ofte var der blot tale om et hjørne eller køkkenskab.

Klageren har den 3. december 2020 fremsendt følgende udtalelse til Skattestyrelsens udtalelse af 23. november 2020:

”(...)

Det afgørende er, at lokalet skal holdes aflåst på grund af de rengøringsartikler, der opbevares og anvendes i virksomheden, hvorved den private anvendelse udelukkes.

Det drejer sig f.eks. om; men ikke begrænset, til klor-rengøring, [...] rense Benzin og Tenozid12.

Der vedlægges brugsanvisninger.

Det fremgår af punkerne 2.2 og 7.2, at produkterne skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for børn, hvilket i praksis af Arbejdstilsynet fortolkes som, at de skal opbevares i et aflåst lokale.

Det skulle glæde mig, hvis denne sag endelig kunne finde en fornufig og pragmatisk afslutning.”

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet fastholdt repræsentanten påstanden om, at der skal godkendes fradrag for udgifter til husleje med 13.551 kr. og el med 1.163 kr. og gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det i sagen indsendte materiale.

Skattestyrelsen fastholdt i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og blevet uanvendelig som opholdsrum, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Landsskatteretten finder, at rummet ikke er så specielt indrettet, at det udelukker privat brug. Der er lagt vægt på, at rummet ikke er indrettet som et egentligt lagerlokale med fast inventar til opbevaring samt at genstandene i lokalet, herunder rengøringsmidler, spande osv. kan flyttes. Det forhold at klageren har oplyst, at lokalet af hensyn til karakteren af rengøringsmidlerne, som var påført diverse advarsler og faremærker, var aflåst, finder Landsskatteretten ikke udelukker, at rummet fortsat kunne anvendes til private formål henset til indretningen af rummet. Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifter til husleje med 13.551 kr.

Endvidere finder Landsskatteretten det ikke dokumenteret, at klageren har haft en merudgift til el i forbindelse med anvendelse af rummet, som ud fra det oplyste hovedsageligt blev anvendt til opbevaring. Landsskatteretten godkender således ikke fradrag for udgifter til el på 1.163 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.