|
|
Kendelse af 07-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022
Journalnr. 17-0613825
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
2010 | |||
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst | 130.368 kr. | Ugyldig | 221.715 kr. |
2011 | |||
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst | 142.626 kr. | Ugyldig | 205.713 kr. |
2012 | |||
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst | 168.828 kr. | Ugyldig | 208.480 kr. |
2013 | |||
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst | 163.507 kr. | 79.508 kr. | 272.460 kr. |
2014 | |||
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst | 201.419 kr. | 44.935 kr. | 217.899 kr. |
2015 | |||
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst | 111.302 kr. | 23.440 kr. | 136.788 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren drev i indkomstårene 2010-2015 virksomheden [virksomhed1]/ v. [person1] som selvstændig enkeltmandsvirksomhed med CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret fra den 1. oktober 1996 og beliggende på adressen [adresse1], [by1].
SKAT modtog den 18. april 2016 oplysninger fra [kommunen] vedrørende klagerens forhold. Det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren og dennes revisor var orienteret om, at SKAT blev inddraget.
Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT i den forbindelse modtog:
| • | Regnskaber og kontospecifikationer vedrørende indkomstårene 2010-2014 |
| • | Kontoudtog vedrørende erhvervskonto [...37] i [finans1] for december 2010 og december 2011, for hele 2013 og hele 2014 og fra 1. januar-1. maj 2015 |
| • | Kontoudtog vedrørende privatkonto [...87] i [finans1] for 2013-2015 |
| • | Kopi af et lånebevis |
| • | Kopi af korrespondance mellem revisor og [kommunen]. |
SKAT indkaldte den 4. juli 2016 regnskab for 2015, kontospecifikationer, kapitalforklaring og kontoudtog fra [finans1] for perioden 1. maj-31. december 2015 for konti [...87] og [...37].
SKAT modtog materialet fra klagerens revisor den 8. august 2016.
Det fremgår af SKATs afgørelse, at klagerens virksomhed beskæftigede sig med salg og reparation af ure og smykker. Det fremgår af klagen, at forretningen fortrinsvis reparerede ure, og at salg af ure og udstyr til ure var i mindre grad. Der er ikke fremlagt materiale vedrørende konkret opgørelse over omsætningens sammensætning.
Det fremgår af SKATs afgørelse, at virksomhedens resultat var:
151.853 kr. i 2010
172.640 kr. i 2011
127.884 kr. i 2012
178.430 kr. i 2013
161.051 kr. i 2014
229.460 kr. i 2015
Gennemgangen af klagerens regnskabsmateriale og kontospecifikation for konto 5010 Kassebeholdning viste, at virksomhedens kassebeholdning var overvejende negativ i perioderne:
| • | 24. februar 2010-3. november 2010 |
| • | 31. august 2011-20. september 2011 |
| • | 2. september 2012-17. oktober 2012 |
| • | 30. august 2013-31.december 2013 |
| • | 12. marts 2014-28. marts 2014 og 20. november 2014-31.december 2014 |
| • | 6. februar 2015-16. februar 2015 samt 21. september 2015-30. september 2015. |
Det fremgår af den fremlagte kontospecifikation for konto 5010 Kassebeholdning, at der er foretaget en efterpostering under ”ep reg kasse” med 3.051,86 kr. på virksomhedens konto den 31. december 2010 således, at kontoen går i 0 kr. Det fremgår ligeledes af kontospecifikationen for indkomståret 2014, at der for konto 5010 Kassebeholdning debiteres 1.470 kr. den 31. december 2014 med teksten ”999 Regul. Kasse”. Af kassebeholdningen fremgår beskrivelser som ”salg”, ”salg dk” med en nummerering. Det fremgår ikke, hvad salget konkret bestod af.
Det fremgår af SKATs opgørelse, at der ikke var registreret kassedifferencer i perioden 2010-2015.
SKAT konstaterede indsætninger på klagerens konto ved gennemgangen af kontoudskrifter fra [finans1]. Klageren anerkendte, at den skattepligtige indkomst kunne forhøjes med indsætninger for i alt 99.385 kr. i indkomståret 2013, 56.169 kr. i indkomståret 2014 og 29.300 kr. i indkomståret 2015. Af disse beløb udgjorde 20 % moms, svarende til 19.877 kr. i 2013, 11.234 kr. i 2014 og 5.860 kr. i 2015.
Klageren anerkendte ikke, at en indsætning af 16. juni 2014 med teksten ”Dankort 09829” på 6.798 kr., en indsætning af 27. juni 2014 med teksten ”Dankort 88425” på 5.717 kr. og en indsætning af 7. juli 2014 med teksten ”Dankort 02876” på 1.398 kr. var omsætning i klagerens virksomhed.
Klageren har fremlagt kvitteringer til understøttelse af sin forklaring. Det fremgår af en fremlagt kvittering fra [virksomhed2] af 26. juni 2014, at der blev returneret 5.717 kr. fra [virksomhed2] i forbindelse med returnering af 36 varer. Det fremgår af en kvittering af 13. juni 2014 fra [virksomhed2], at der blev returneret 6.798 kr. fra [virksomhed2] i forbindelse med returnering af en ovn og et induktionskomfur Det fremgår endvidere af en kvittering af 6. juli 2014, at der blev returneret 1.398 kr. fra [virksomhed3].
Klageren anerkendte ikke, at to indsætninger af 7. april 2015 med henholdsvis teksten ”Dankort 28476” på 1.679 kr. og teksten ”Dankort 39262” med 3.498 kr. stammede fra omsætning i klagerens virksomhed.
Til understøttelse af klagerens forklaring blev der fremlagt to kvitteringer. Det fremgår af en kvittering fra [virksomhed3], at der blev returneret 3.498 kr. den 6. april 2015, og det fremgår af kvittering fra [virksomhed4], at der den 2. april 2015 blev returneret 1.679 kr.
SKAT har beregnet klagerens husstands privatforbrug til:
Indkomståret 2010: 102.283 kr.
Indkomståret 2011: 101.241 kr.
Indkomståret 2012: 75.929 kr.
Indkomståret 2013: 88.340 kr.
Indkomståret 2014: 45.270 kr.
Indkomståret 2015: 171.836 kr.
I de påklagede indkomstår bestod klagerens husstand af klagerens hjemmegående samlever uden indkomst og 4 børn født henholdsvis i 1998, 1999, 2004 og 2008.
Det fremgår af det fremlagte regnskab for 2010, at klageren har en gældspost på 85.000 kr., som ifølge klageren udgjorde et privat lån fra klagerens bror ([person2]). Klageren har forklaret overfor [kommunen] i et brev af 15. juni 2015, at lånet er optaget i 2009 og var rente- og afdragsfrit og uden betingelser. I brevet oplystes, at lånet blev tilbagebetalt i 2013. Brevet er ikke fremlagt for Skatteankestyrelsen.
SKAT lagde til grund, at lånet indgik i virksomhedens årsregnskab for 2009. Der blev ikke fremlagt yderligere oplysninger til dette specifikke lån.
Klageren har forklaret, at der er lånt i alt 150.000 kr. i 2010-2015 af ([person2]), ([person3]) og ([person4]). Det lånte beløb blev udbetalt ad flere gange igennem 5 år. Der blev fremlagt lånebevis, der er dateret den 27. oktober 2015.
Det fremgår af det andet fremlagte lånebevis, at klageren og ægtefællen i alt har lånt 49.000 kr. af ([person5]) og ([person6]) ved udbetaling den 2. december 2013 med 6.000 kr., 8. december 2014 med 33.000 kr. og den 2. marts 2015 med 10.000 kr. Det fremgår endvidere, at lånene er kontante uden renter.
Lånebeviset var underskrevet og dateret den 27. oktober 2015.
Det fremgår af klagerens R75, at han ejede en lejlighed beliggende [adresse2], st. 1, som var vurderet til 1.050.000 kr. i årene 2010-2011, 1.150.000 kr. i 2012 og 1.100.000 kr. i 2013-2015. Det fremgår af klagen, at lejligheden var 72 m2.
Det fremgår af ægtefællens R75, at ægtefællen i indkomstårene 2010 til 2015 modtog børnefamilieydelse med henholdsvis 51.596 kr. kr. i 2010, 44.416 kr. i 2011, 45.396 kr. i 2012, 45.766 kr. i 2013, 43.760 kr. i 2014 og 46.884 kr. i 2015. Der var ikke oplysninger om anden indkomst fra ægtefællen i indkomstårene.
Det fremgår af afgørelsen, at SKAT på baggrund af kontoudtog har opgjort husstandens forbrug, herunder til bolig, el, vand og varme.
Ud fra kontoudtogene for 2010 og 2011 lagde SKAT til grund, at fællesudgifter til E/F [adresse2] udgjorde 3.157 kr. pr. måned for disse år, og for 2013-2015 udgjorde 3.307 kr. pr. måned. SKAT har ikke modtaget oplysninger vedrørende 2012, men har skønnet beløbet til at være det samme som for 2010 og 2011.
Det fremgår af de for SKAT fremlagte kontoudtog vedrørende konto [...87], at [finans2] har trukket 3.522-3.561 kr. fra klagerens konto løbende, i perioden 31. januar 2013-30. december 2015.
Denne udgift er ikke omfattet af SKATs afgørelse.
Det fremgår endvidere af klagerens fremlagte R75, at der var restgæld til [finans2] i de påklagede indkomstår med:
Indkomståret 2010: 405.332 kr.
Indkomståret 2011: 379.920 kr.
Indkomståret 2012: 353.476 kr.
Indkomståret 2013: 325.958 kr.
Indkomståret 2014: 297.332 kr.
Indkomståret 2015: 267.524 kr.
SKAT skønnede elforbruget til at være 8.000 kr. i indkomstårene 2010-2015 på baggrund af oplysninger fra [kommunen] omkring klagerens forbrug i 2010, der udgjorde 8.258 kr., og udgjorde 8.964 kr. i 2011.
Klageren anførte, at der allerede var afholdt udgifter til forbrug i fællesudgifterne. Der blev ikke fremlagt materiale vedrørende dette.
Ifølge Danmarks Statistik udgjorde privatforbruget for en gennemsnitlig husstand med 2 voksne og børn følgende i de relevante indkomstår:
2010: 479.427 kr.
2011: 458.383 kr.
2012: 436.529 kr.
2013: 440.575 kr.
2014: 417.644 kr.
2015: 442.821 kr.
SKAT sendte forslag til ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010-2015 den 12. oktober 2016.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med yderligere overskud af virksomhed. Forhøjelserne udgør 130.368 kr. for indkomståret 2010, 142.626 kr. for indkomståret 2011, 168.828 kr. for indkomståret 2012, 163.507 kr. indkomståret 2013, 201.419 kr. for indkomståret 2014 og 111.302 kr. for indkomståret 2015.
SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”...
1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Vi har følgende kommentarer til din revisors indsigelse til SKATs forslag.
I har redegjort for, at der i indsætningerne på privat bankkonto indgår beløb som er af privat karakter. SKAT bemærker, at oplistningen af indsætningerne på kontoen er brugt til at dokumentere, at der er indbetalinger som ikke er med i omsætning. Beløbets størrelse har ikke betydning for de skønnede overskud, som er skønnet ud fra husstandens samlede privatforbrug.
At fællesudgifter er medregnet 2 gange henholdsvis som rådighedsbeløb og fællesudgift.
SKAT bemærker, at efter Bekendtgørelsen om Gældssanering § 5 henhører fællesudgifter vedrørende ejendom til boligudgifterne som efter§ 3 ikke er omfattet af rådighedsbeløbet.
At indkomstårene 2010 - 2012 ikke kan forhøjes da de er omfattet af den almindelige ligningsfrist. SKAT mener at indkomstårene kan behandles, idet forholdet kan anses for at være groft uagtsomt eller forsætligt. Der er henset til at Revisor [person7] fra [virksomhed5] i brev af den 14. december 2015 til Ankestyrelsen, Kontrolgruppen, [adresse3], [by1] vedrørende årene 2010 -2014 har skrevet følgende:
" Vi gør opmærksomme på, At [person1] ved en fejl ikke har givet os alle oplysninger vedrørende virksomhedens omsætning."
Vi mener ikke, at der er kommet nye oplysninger til sagen, hvorfor vi fastholder vores indstilling.
For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven.
Efter Juridisk vejledning A.B.5.3 kan SKAT tilsidesætte et utilstrækkeligt ført og afstemt regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis kassebeholdningen gentagnede ganger, er bogført med negative beløb.
Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrolloven § 5.
SKAT finder ikke at virksomheden kan have foretaget effektive daglige kasseafstemninger og at dine regnskaber for årene 2010 - 2015 derfor ikke er udarbejdet ud fra korrekt førte og afstemte registreringer jf. Bogføringsloven§ 7.
SKAT finder derfor ikke at kravene til regnskabsgrundlaget er opfyldt og at virksomhedens regn
skabsmateriale kan danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten for indkomstårene 2010-2015.
Vi har lagt vægt på, at
| • | Kassebeholdningerne ifølge bogføringen gentagene gange er negative. |
| • | Kassebeholdningen ultimo hvert år nulstilles med en efterpostering |
| • | Der ikke er bogført kassedifferencer. Det indikere at der ikke foretages kasse afstemning |
| • | Herudover har SKAT konstateret, at der sker indsætninger på din private konto i [finans1], som ikke ses bogført i regnskabet. |
SKAT finder derfor at regnskabet kan tilsidesættes og at indkomsten kan fastsættes skønsmæssigt.
Privatforbrug.
SKAT kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt.
Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (ugeskrift for Retsvæsen 1967.653) og 5. februar 2002 (SKM 2002.70HR)
SKAT har beregnet dit privatforbrug for åene 2010 - 2015 og finder det lavt for en familie på 6 personer.
Jævnfør den Juridiske vejledning afsnit A.B.5.3.3, kan SKAT hense til de satser for rådighedsbeløb, som anvendes ved gældssaneringer efter de civilretlige regler i konkursloven og bekendtgørelse om gældsanering.
Rådighedsbeløbet fastsættes hvert år og for børn afhænger beløbets størrelse af barnets alder. Beløbene fremgår af Bekendtgørelse om gældssanering og reguleres hvert år i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om gældssanering.
SKAT har beregnet rådighedsbeløbet for din familie ud fra Bekendtgørelsen om gældssanering således:
År | Rådighedsbeløb efter§ 11 | Tillæg ved ægtefælle efter § 11 | Tillæg for barn født i 2008 efter § 6 | Tillæg for barn født i 2004 efter § 6 | Tillæg for barn født i 1999 efter § 6 | Tillæg for barn født i 1998 efter § 6 | I alt pr. mdr. | I alt pr. år | |
2010 | 5.380 | 3.740 | 1.880 | 1.880 | 2.700 | 2.700 | 18.280 | 219.360 | |
2011 | 5.480 | 3.820 | 1.920 | 2.750 | 2.750 | 2.750 | 19.470 | 233.640 | |
2012 | 5.650 | 3.940 | 1.980 | 2.840 | 2.840 | 2.840 | 20.090 | 241.080 | |
2013 | 5.740 | 4.000 | 2.010 | 2.890 | 2.890 | 2.890 | 20.420 | 245.040 | |
2014 | 5.850 | 4.070 | 2.040 | 2.940 | 2.940 | 2.940 | 20.780 | 249.360 | |
2015 | 5.930 | 4.130 | 2.940 | 2.980 | 2.980 | 2.980 | 21.940 | 263.280 |
Til rådighedsbeløbet skal tillægges faste udgifter f.eks. bolig el, vand og varme.
Ud fra de modtagne kontoudtog er der på konto [...37]en månedligt betaling vedr. E/F [adresse2]. Ifølge. oplysningerne fra [kommunen] er det fællesudgifter til ejerforeningen [adresse2]. Ud fra kontoudtogene for 2010 og 2011 udgør beløbet 3.157 kr., pr. måned. For 2012 har SKAT ikke oplysninger om beløbet men skønner det ud fra indkomstårene 2010 og 2011 til samme beløb, 3.157 kr. For 2013, 2014 og 2015 udgør beløbet 3.307 kr. pr. måned.
Vedrørende vand, el og varme er der på konto [...37] udgifter til [virksomhed6]. Det fremgår dog ikke hvad udgiften dækker. I 2013 udgør udgiften 2.818 kr. som ikke er fratrukket i virksomhedens regnskab. Udgiften vurderes derfor at være privat. Der er tale om betaling forfaldet den 7. marts og 9. september 2013. Ud fra [virksomhed6]s hjemmeside leveres der naturgas samt el. Da SKAT ikke kan se udgifter til vand og varme, skønnes forbruget hertil.
Forbruget skønnes til 8.000 kr. årligt i årene 2010-2015. Der er ved skønnet henset til at [kommunen] har oplyst at jeres forbrug i 2010 udgør 8.258 kr., 8.964 kr. i 2011, og 8.000 kr. fremover.
Samlet minimums beløb til privatforbrug beregnet herefter således:
2010
Rådighedsbeløb 219.360 kr.
Fællesudgifter årligt 37.884 kr.
El, vand og varme årligt 8.000 kr.
I alt 265.244 kr.
Et acceptabelt privatforbrug for dig skønnes derfor til minimum 265.244 kr.
Hvis dit privatforbrug i 2010 skal nå op på 265.244 kr. mangler der indtægter på
Skønnet acceptabelt privatforbrug 265.244 kr.
Selvangivne privatforbruget er beregnet til 102.283 kr.
Skønsmæssigt beregnet manglede indtægt 162.961 kr.
SKAT forudsætter at de manglende indtægter vedrører omsætning fra din virksomhed. Indtægterne er således momspligtige ifølge. Momslovens § 4.
De manglende indtægter kan derfor fordeles som følger:
Manglende omsætning 2010: 162.961 kr./ 1,25 = 130.368 kr.
Manglende udgående afgift 2010: 162.961 kr. -130.368 kr. = 32.592 kr.
Din indkomst forhøjes derfor med i alt 130.368 kr. som yderligere overskud af virksomhed. Over skud af virksomhed udgør herefter i alt 282.221 kr.
2011
Rådighedsbeløb 233.640 kr.
Fællesudgifter årligt 37.884 kr.
El, vand og varme årligt 8.000 kr.
I alt 279.524 kr.
Et acceptabelt privatforbrug for dig skønnes derfor til minimum 279.524 kr.
Hvis dit privatforbrug i 2011 skal nå op på 279.524 kr. mangler der indtægter på
Skønnet acceptabelt privatforbrug 279.524 kr.
Selvangivne privatforbruget er beregnet til 101.241 kr.
Skønsmæssigt beregnet manglede indtægt 178.283 kr.
SKAT forudsætter at de manglende indtægter vedrører omsætning fra din virksomhed. Indtægterne er således momspligtige ifølge. Momslovens§ 4.
De manglende indtægter kan derfor fordeles som følger:
Manglende omsætning 2011: 178.283 kr. / 1,25 = 142.626 kr.
Manglende udgående afgift 2011: 178.283 kr. -142.626 kr. = 35.656 kr.
Din indkomst forhøjes derfor med i alt 142.626.kr. som yderligere overskud af virksomhed. Overskud af virksomhed udgør herefter i alt 315.266 kr.
2012
Rådighedsbeløb 241.080 kr.
Fællesudgifter årligt 37.884 kr.
El, vand og varme årligt 8.000 kr.
I alt 286.964 kr.
Et acceptabelt privatforbrug for dig skønnes derfor til minimum 286.964 kr. Hvis dit privatforbrug i 2012 skal nå op på 286.964 kr. mangler der indtægter på
Skønnet acceptabelt privatforbrug 286.964 kr.
Selvangivne privatforbruget er beregnet til 75.929 kr.
Skønsmæssigt beregnet manglede indtægt 211.035 kr.
SKAT forudsætter at de manglende indtægter vedrører omsætning fra din virksomhed. Indtægterne er således momspligtige ifølge. Momslovens § 4.
De manglende indtægter kan derfor fordeles som følger:
Manglende omsætning 2012: 211.035 kr. / 1,25 = 168.828 kr.
Manglende udgående afgift 2012: 211.035 kr. -168.828 kr. = 42.207 kr.
Din indkomst forhøjes derfor med i alt 168.828kr. som yderligere overskud af virksomhed. Overskud af virksomhed udgør herefter i alt 296.712 kr.
2013
Rådighedsbeløb 245.040 kr.
Fællesudgifter årligt 39.684 kr.
El, vand og varme årligt 8.000 kr.
I alt 292.724 kr.
Et acceptabelt privatforbrug for dig skønnes derfor til minimum 292.724 kr.
Hvis dit privatforbrug i 2013 skal nå op på 292.724 kr. mangler der indtægter på
Skønnet acceptabelt privatforbrug 292.724 kr.
Selvangivne privatforbruget er beregnet til 88.340 kr.
Skønsmæssigt beregnet manglede indtægt 204.384 kr.
SKAT forudsætter at de manglende indtægter vedrører omsætning fra din virksomhed. Indtægterne er således momspligtige ifølge. Momslovens § 4.
De manglende indtægter kan derfor fordeles som følger:
Manglende omsætning 2013: 204.384 kr./ 1,25 = 163.507 kr.
Manglende udgående afgift 2013: 204.384 kr. -163.507 kr. = 40.876 kr.
Din indkomst forhøjes derfor med i alt 163.507.kr. som yderligere overskud af virksomhed. Overskud af virksomhed udgør herefter i alt 341.937 kr.
2014
Rådighedsbeløb 249.360 kr.
Fællesudgifter årligt 39.684 kr.
El, vand og varme årligt 8.000 kr.
I alt 297.044 kr.
Et acceptabelt privatforbrug for dig skønnes derfor til minimum 297.044 kr. Hvis dit privatforbrug i 2014 skal nå op på 297.044 kr. mangler der indtægter på
Skønnet acceptabelt privatforbrug 297.044 kr.
Selvangivne privatforbruget er beregnet til 45.270 kr.
Skønsmæssigt beregnet manglede indtægt 251.774 kr.
SKAT forudsætter at de manglende indtægter vedrører omsætning fra din virksomhed. Indtægterne er således momspligtige ifølge. Momslovens § 4.
De manglende indtægter kan derfor fordeles som følger:
Manglende omsætning 2014: 251.774 kr./ 1,25 = 201.419 kr.
Manglende udgående afgift 2014: 251.774 kr. -201.419 kr. = 50.354 kr.
Din indkomst forhøjes derfor med i alt 201.419.kr. som yderligere overskud af virksomhed. Overskud af virksomhed udgør herefter i alt 362.470 kr.
2015
Rådighedsbeløb 263.280 kr.
Fællesudgifter årligt 39.684 kr.
El, vand og varme årligt 8.000 kr.
I alt 310.964 kr.
Et acceptabelt privatforbrug for dig skønnes derfor til minimum 310.964 kr. Hvis dit privatforbrug i 2015 skal nå op på 310.964 kr. mangler der indtægter på
Skønnet acceptabelt privatforbrug 310.964 kr.
Selvangivne privatforbruget er beregnet til 171.836 kr.
Skønsmæssigt beregnet manglede indtægt 139.128 kr.
SKAT forudsætter at de manglende indtægter vedrører omsætning fra din virksomhed. Indtægterne er således momspligtige ifølge. Momslovens § 4.
De manglende indtægter kan derfor fordeles som følger:
Manglende omsætning 2015: 139.128 kr./ 1,25 = 111.302 kr.
Manglende udgående afgift 2015: 139.128 kr. -111.302 kr. = 27.825 kr.
Din indkomst forhøjes derfor med i alt 111.302.kr. som yderligere overskud af virksomhed. Overskud af virksomhed udgør herefter i alt 340.762 kr. ·
...
Private lån:
Jævnfør SKM2009.36. VLR stilles der samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Lån, der påstås optaget og med gået til dækning af privatforbrug, kræves normalt dokumenteret ved gældsbreve, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen. Endvidere kræves normalt, at modtagelsen af beløbet er underbygget af overførsler fra/til bank eller sparekasse.
De fremsendte lånebeviser er dokumenteret ved gældsbreve som er dateret den 27. oktober 2015. Lånene er udbetalt fra 2010 og frem. SKAT finder derfor ikke at der er tale om gældsbreve der er udstedt i umiddelbar forbindelse med låneoptagelsen, ligesom modtagelsen af beløbene er sket kontant og derfor ikke kan underbygges af overførsler fra / til bank eller sparekasse.
SKAT har derfor ikke medtaget lånene i opgørelsen af privatforbruget for de respektive år.
Øvrige punkter
1.6 Forældelse:
Skat:
Derfor kan vi ændre din skat efter den almindelige frist:
Den almindelige frist for at ændre din skatteopgørelse var den 1. maj i det 4. år efter det år, som selvangivelsen vedrører. Når vi ændrer skatteopgørelsen, selvom fristen er overskredet, er det fordi SKAT anser forholdet for at være groft uagtsomt eller forsætligt.
Den almindelige frist står i skatteforvaltningslovens § 26, og den særlige mulighed for at ændre opgørelsen af din skat, efter at fristen er udløbet, står i§ 27, stk. 1, nr. 5.
Vi er først blevet bekendt med forholdet den 18. april 2016, så fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.
...”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende supplerende udtalelse:
”...
I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 25. juni 2021 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.
Skattestyrelsens udtalelse bedes sammenholdt med vores udtalelse i den tilknyttede momssag, jeres sagsnr. 17-0625218.
Følgende er indstillet:
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse | Skattestyrelsens udtalelse |
2010 | ||||
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst | 130.368 kr. | Ugyldig | 221.715 kr. | 221.715 kr. |
2011 | ||||
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst | 142.626 kr. | Ugyldig | 205.713 kr. | 205.713 kr. |
2012 | ||||
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst | 168.828 kr. | Ugyldig | 208.480 kr. | 208.480 kr. |
2013 | ||||
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst | 163.507 kr. | 79.508 kr. | 201.788 kr. | 201.788 kr. |
2014 | ||||
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst | 201.419 kr. | 44.935 kr. | 217.899 kr. | 217.899 kr. |
2015 | ||||
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst | 111.302 kr. | 23.440 kr. | 136.788 kr. | 136.788 kr. |
Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Materielt
I indkomstårene 2010-2015 drev klager virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] som selvstændig enkeltmandsvirksomhed.
Den 18. april 2016 modtog SKAT oplysninger fra [kommunen] vedrørende klagers indkomstforhold.
Virksomhedens regnskab
Skattestyrelsen fastholder, at virksomhedens regnskab skal tilsidesættes grundet mangelfuld bogføring i indkomstårene 2010-2015. Klager ses ikke at have dokumenteret, at indtægterne i virksomheden er optalt og afstemt dagligt.
Ved vurderingen har Skattestyrelsen lagt vægt på oplysningerne i de fremlagte regnskaber og kontospecifikationer hvoraf fremgår, at kassebeholdningen var negativ i væsentlige perioder af de påklagede indkomstår. Det fremgår desuden, at virksomhedens kassebeholdning var efterposteret fra en negativ beholdning til 0 kr. i 2010, og derudover er der ikke registreret kassedifferencer i nogle af indkomstårene. Afslutningsvis bemærkes det, at indsætningerne foretaget i perioden ikke ses bogført i virksomhedens regnskab.
Skattestyrelsen finder derfor ikke, at regnskabet kan danne et fyldestgørende grundlag for virksomhedens økonomi, hvorfor det er berettiget, at der er foretaget en skønsmæssig ansættelse af klagers indkomst i indkomstårene 2010-2015.
Privatforbruget
Skattestyrelsen har ud fra de tilgængelige oplysninger beregnet klagers husstands privatforbrug til henholdsvis 102.283 kr. i indkomståret 2010, 101.241 kr. i indkomståret 2011, 75.929 kr. i indkomståret 2012, 88.340 kr. i indkomståret 2013, 45.270 kr. i indkomståret 2014 og 171.836 kr. i indkomståret 2015.
Skattestyrelsen finder det ikke godtgjort, at klager har dækket husstandens privatforbrug med forskellige lån, som har været optaget hos familie og andre nære relationer gennem årene. Skattestyrelsen har tillagt det afgørende betydning, at klager ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at han har modtaget skattefrie lån fra familie og venner. Klager har ikke fremlagt kontoudtog, regnskaber eller lignende som dokumentation for, at pengene er tilgået klager fra de pågældende personer.
Skattestyrelsen finder ikke, at de af klager fremlagte låneerklæringer fra klagers familie og bekendte kan tillægges bevismæssig betydning, da låneerklæringerne er udarbejdet efter låneoptagelsen til brug for behandlingen af nærværende skattesag. Efter praksis kan der ikke lægges vægt på efterfølgende udarbejdet dokumentation. Der henvises til SKM2009.37.HR.
I de påklagede indkomstår bestod klagers husstand af 6 personer. Det vurderes, at der ud fra det beregnede privatforbrug ikke er plads til, at husstanden kan have haft et antageligt privatforbrug i alle indkomstårene. Derfor fastholdes det at være berettiget at foretage en skønsmæssig ansættelse af yderligere indkomst, som klager må have oppebåret, og som må anses for at udgøre ikke-selvangivet indtægt i klagers virksomhed.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at husstandens privatforbrug ikke skal opgøres efter et minimumsbudget som sket i den påklagede afgørelse. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at klager ikke har fremlagt dokumentation for, at husstanden har haft et så beskedent forbrug, således at det skal fastlægges ud fra et minimumsbudget. Klager har ikke fremlagt dokumentation for sit faktiske privatforbrug, f.eks. ved fremlæggelse af privatforbrug opgjort i økonomiske hovedposter med underliggende bilag for afholdte udgifter.
Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen i, at klagers forbrug skal opgøres med udgangspunkt i Danmarks Statistiks privatforbrugsopgørelser, herunder med udgangspunkt i det gennemsnitlige privatforbrug for en gennemsnitlig husstand med 2 voksne og børn.
Tallene fra Danmarks Statistik viser et vægtet gennemsnit af befolkningen. Skattestyrelsen vurderer, at gennemsnitbetragtningen kan anvendes i klagers tilfælde, når der foretages enkelte reguleringer. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at det gennemsnitlige privatforbrug skønsmæssigt kan nedsættes med 100.000 kr. årligt i hvert af de påklagede indkomstår. Der henvises til vedlagte bilag ”Forbrug, Danmarks Statistik”, der ligger til grund for Skattestyrelsens fornyede skøn.
En skønsmæssig nedsættelse på 100.000 vedrørende de påklagede indkomstår medfører, at familien, eksempelvis, i indkomståret 2010, hvor privatforbruget er ansat til at være 379.427 kr., har et rådighedsbeløb på 32.000 kr. pr. måned.
Skattestyrelsen finder, at de konstaterede manglende indtægter, der må være medgået til at dække husstandens privatforbrug i indkomstårene, stammer fra udeholdt momspligtig omsætning i klagerens virksomhed, hvorfor 80 % af forhøjelsen skal henføres til den skattepligtige indkomst, mens 20 % udgør moms.
Formelt
Indkomstårene 2010-2012
Skattestyrelsen har den 18. april 2016 modtaget oplysninger fra [kommunen] omkring klagers økonomiske forhold. Underretningen var ledsaget af regnskaber, kontospecifikationer, kontoudtog samt kopi af lånebeviser.
Skattestyrelsens kundskabstidspunkt er således tidligst indtrådt den 18. april 2016, da Skattestyrelsen her kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Varslingsfristen løber først fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kan sende en agterskrivelse, hvilket er det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet til kundskab om, at skatteansættelsen er urigtig, og at dette skyldes mindst grov uagtsomhed fra skatteyders side. Der henvises til SKM2018.481.HR.
Skattestyrelsen vurderer, at klager må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt, da klager har undladt at selvangive korrekt, og da klager har udeholdt omsætning fra virksomheden, hvorfor forholdet falder ind under skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Den skattepligtige skal derfor varsles senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet og med afgørelse senest 3 måneder efter varslingsskrivelsen.
Varslingsskrivelsen blev udsendt den 12. oktober 2016, og afgørelse blev udsendt den 10. januar 2017, hvorfor fristerne for ekstraordinær genoptagelse er overholdt.
På baggrund af ovenstående foreligger der ikke ugyldighed som følge af forældelse for indkomstårene 2010-2012.
...”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen er ugyldig i indkomstårene 2010-2012 grundet forældelse, samt at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst kun skal udgøre 79.508 kr. i indkomståret 2013, 44.935 kr. i indkomståret 2014 og 23.440 kr. i indkomståret 2015.
Klageren har i klagen anført følgende:
”...
Påstand
Vi påstår, at de foretagne skatteansættelser og momsforhøjelser ændret.
Vi påstår skatte- og momsansættelserne for 2010 – 2012/13 for ugyldige, da de er foretaget efter den ordinære ligningsfrists udløb, og der ikke er grundlag for at foretage ekstraordinær ansættelse efter reglerne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (skat) og § 32, stk. 3 vedr. moms for 2010 -1. halvår 2013.
Vi påstår de skønsmæssige ansættelser betydeligt nedsat, da de hviler på et helt urealistisk grundlag vedrørende beregning ud fra et alt for højt ansat skønsmæssigt privat forbrug, hvor der desuden ikke er taget hensyn til, at der er optaget private familielån.
Som det fremgik af vor indsigelse af 3. januar 2017 til SKATs agterskrivelse, kan vi anerkende følgende korrektioner:
Anerkendte ændringer af skattepligtig indkomst og momstilsvar
Indkomståret 2013:
Yderligere momstilsvar 20 % 19.877 kr.
Yderligere skattemæssigt drifts resultat 79.508 kr.
99.385 kr.
Indkomståret 2014:
Yderligere momstilsvar 20 % 11.234 kr.
Yderligere skattemæssigt drifts resultat 44.935 kr.
56.169 kr.
Indkomståret 2015:
Yderligere momstilsvar 20 % 5.860 kr.
Yderligere skattemæssigt drifts resultat 23.440 kr.
29.300 kr.
(...)
Klagerens virksomhed og personlige baggrund
[person1] kom i sin tid til Danmark fra en flygtningelejr i Thailand, efter at han var flygtet fra Cambodia.
[person1] blev integreret i Danmark, hvor han fik uddannelse som urmager og han etablerede sig som urmager ved at overtage virksomheden [virksomhed1] [adresse1], [by1].
Herfra drives fortrinsvis reparation af gamle ur, og i mindre grad salg af ure og udstyr til sådanne. Dette gøres som personlig virksomhed og uden ansatte.
Markedet for en sådan forretning er meget begrænset, og giver derfor kun et begrænset overskud. [person1] er gift med [person8], CPR-nr. [...], der kom til Danmark fra Cambodia efter reglerne om familiesammenføring.
Familien har nu 4 hjemmeboende børn, hvor den ældste går på gymnasium og får SU som hjemmeboende og ægtefællen er hjemmegående.
Familien bor i en 72 kvm lejlighed og har på grund af den lave indtjening et meget beskedent privatforbrug, der økonomisk holdes sammen af, at hustruen er hjemmegående. Der er derfor ikke råd til pensionsopsparing og lign.
[person1] har gennem årene lånt penge fra familie (broder og fader) og bekendte.
De gennemførte reguleringer med efterfølgende krav om indbetaling af personskat og moms er direkte velfærdstruende for familien.
Som anført er der tale om en personligt drevet virksomhed.
Vi har som revisorer for virksomheden anbefalet, at der holdes skarpt adskillelse mellem virksomhedens likvide beholdning og bank, og private midler.
Som det fremgår af sagen, har det desværre vist sig, at der alligevel er sket en vis sammenblanding, idet modtagne check er indsat på privat konto. [person1] har forklaret det sådan, at banken, når den modtog check og i nogle tilfælde kontanter til indsætning på virksomhedens konto, indsatte beløbet på den private bankkonto, idet der manglede beløb til dækning af kommende PBS træk.
Desuden har [person1] i kassekladden ikke opgjort kassebeholdning korrekt, da der blev ufuldstændigt bogført overførsler til privatkonto. Disse fejl er dog efterfølgende rettet ved udarbejdelsen af selve bogføringen, og opstilling af årsregnskabet.
Nærværende sag er startet af kontrolgruppen under [kommunen], der foretog kontrol af grundlaget for friplads i fritidshjem.
Kommunen foretog i første omgang efteropkrævning af betaling af friplads. Da dette blev underkendt af Ankestyrelsen, oversendte kommunen sagen til SKAT.
SKAT har herefter tilsidesat de skattemæssige om momsmæssige opgørelser skønsmæssigt, idet man har forkastet regnskabsgrundlaget og beregnet en skønsmæssig indkomst på grundlag af et beregnet privatforbrug opjusteret til et beregnet privatforbrug fastsat efter det rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering. Her 220 – 263 t.kr. årligt.
SKAT har selvstændigt kun gennemgået bogføringen for 2015, men bygger de øvrige år på materialet modtaget fra [kommunen], samt kopi af de private bankkonti for 2013 – 2015.
Begrundelse
Vi vil i det følgende begrunde vore påstande.
Der kan ikke gennemføres reguleringer af skattepligtig indkomst ud over den almindelige ligningsfrist og af momstilsvaret ud over den almindelige reguleringsfrist.
Skatte- og momsansættelserne for 2010 – 2012 er ugyldige, da de er foretaget efter den ordinære ligningsfrists udløb, og der ikke er grundlag for at foretage ekstraordinær ansættelse efter reglerne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (skat) og § 32, stk. 3 vedr. moms for 2010-1. halvår 2013.
Der er for de pågældende perioder tale om rene skønsmæssige forhøjelser foretaget uden konkret påvisning af indkomstdifferencer og udelukkende begrundet i, at der er formelle fejl i bogføringen, og at det ligningsmæssigt beregnede privatforbrug er lavere end et privatforbrug, der beregnes som svarende til rådighedsbeløb under gennemførelse af gældssanering.
Det er ikke påvist, at der er opfyldt kravet i Skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 5, om at der foreligger fejl i indkomstopgørelsen, der skyldes forsætligt eller grov uagtsomhed fra [person1]s side, Tilsvarende er det ikke påvist, at der foreligger urigtig momsangivelse som er sket ved
forsætlig eller grov uagtsomhed fra [person1].
De skønsmæssige forhøjelser er alt for høje.
For alle årene gælder, at SKATs beregninger af indkomst og momstilsvar er baseret på et fastsat privatforbrug, der er alt for højt.
Familien har ikke haft et privatforbrug af den af SKAT fastsatte størrelse.
Familiens privatforbrug har været betydeligt lavere, af den simple grund, at der ikke har været så store midler til rådighed. Dette kan påvises gennem familiens levevis, herunder at hustruen er hjemmegående og sørger for en billig husholdning.
Desuden er der i SKATs opgørelse ikke taget hensyn til de (relativt beskedne) skattepligtige indtægter, de største af børnene har haft, og ikke taget hensyn til de familielån, der er redegjort for under sagens behandling hos SKAT.
Vi er klar over, at familielånene ikke er tilstrækkeligt dokumenterede efter dansk standard, men [person1] har ikke været opmærksom på, at der burde foreligge bedre dokumentation og er opvokset i en kultur, hvor familielån er meget udbredt som fælles finansieringskilde.
...”
På mødet med Skatteankestyrelsen 24. juni 2020 udtalte klagerens repræsentant sig i overensstemmelse med det allerede fremførte.
Følgende fremgår af repræsentantens bemærkninger af 3. juli 2020 til det udsendte mødereferat.
”...
Vi henviser fortsat til den udførlige argumentation, der er i vores klage af 8. marts 2017.
Jeg vil dog præcisere, at sagen er udsprunget af Socialforvaltningens kontrolgruppe behandling af
klagers ansøgning om friplads i fritidsordning for datter.
Da den sociale ankestyrelse underkendte socialforvaltningens afgørelse, oversendte
socialforvaltningen sagen til Skattestyrelsen, der reelt traf sine afgørelse på grundlag af det
modtagne materiale fra socialforvaltningen, herunder oplysningerne om urmagervirksomheden.
Konkret følgende rettelser:
Vi har ikke grundlag for at påstå, at banken selvstændig overførte beløb mellem privat og
virksomhedskonto, men jeg mener, at ved indsætning af check, der skulle indsættes på
virksomhedskontoen, indsatte banken selvstændig – og i hvert fald uden klagers forståelse – checken
på klagers private konto, hvis denne var i overtræk. Dette er årsagen til, at klager ikke fik korrigeret
bogføringen og dermed indtægtsføringen af disse beløb.
Klagers økonomi var understøttet af lån fra familie.
...”
Repræsentanten fremlagde supplerende oplysninger til klagen den 6. september 2020:
”...
Det fremgår af side 5 i Skattestyrelsens agterskrivelse af 12. oktober 2016 - der vedlægges som kopi - at Skattestyrelsen ved gennemgang af klagers private bankkonto har fundet en række indsætninger af beløb, som Skattestyrelsen anser for at vedrøre omsætning i virksomheden, og som ikke er medtaget i virksomhedens omsætning.
Det drejer sig om indsætninger i 2014 og 2015. I 2014 er der således indsat i alt 70.082 kr.
Heraf er det vores opfattelse, at indsætninger i juni 2014 via Dankort i alt 13.913 kr. er tilbageførsler af private indkøb i [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4]. Dette baserer vi på oplysninger fra klager og vi har modtaget kopi af afregningsbonner fra de pågældende leverandører, der viser, at returbeløbet er overført til klagers private bankkonto via dennes dankort. Vi vedlægger kopi af disse returbonner.
De resterende indsætninger 56.169 kr. er checks modtaget fra kunder, og således omsætning virksomheden.
Det er konstateret, at der er modtaget checks fra kunder, der burde være indsat på virksomhedens bankkonto og således indgå i den bogførte omsætning.
Vi har forgæves forsøgt at få oplysninger i [finans1] om disse indsætninger. Det er ud fra det oplyste vores opfattelse, at der er tale om indsætninger, der skulle være sket på virksomhedens bankkonto, men som banken af egen drift har indsat på klagers private bankkonto, fordi denne var overtrukket.
Ud fra det oplyste må vi anse de pågældende indsætninger for udtryk for omsætning, der burde være bogført som omsætning, og vi anerkender derfor, at det pågældende beløb 56.169 kr. er yderligere omsætning, der bevirker, at der er indberettet moms med 11.234 kr. og skattepligtigt virksomhedsoverskud med 44.935 kr. for lidt.
I 2015 er der tilsvarende indsat 34.477 kr.
Heraf er der 7. april 2015 tale om to indbetalinger via Dankort fra [virksomhed4] 1.679 kr. og [virksomhed3] 3.498 kr.
De øvrige beløb er indsatte checks, svarende til forklaringen for 2014, og det pågældende beløb 29.300 kr. er yderligere omsætning, der bevirker, at der er indberettet moms med 5.860 kr. og skattepligtigt virksomhedsoverskud med 23.440 kr. for lidt.
...”
Repræsentanten havde følgende bemærkninger den 22. marts 2021 til det udsendte forslag til sagens afgørelse:
”...
I realiteten er denne sag opstået ved, at Socialforvaltningen i [kommunen] foretog en gennemgang af familiens indkomst med henblik på at begrænse familiens friplads for børn i fritidsordninger.
Ankestyrelsen tilsidesatte imidlertid Socialforvaltningens trufne afgørelse den 8. april 2016, idet opgørelsen af skattepligtig familieindkomst, herunder af den erhvervsmæssige virksomhed, skulle foretages af Skattestyrelsen.
Socialforvaltningen oversendte derfor sagen til Skattestyrelsen, der reelt byggede sin afgørelse udelukkende på oplysningerne fra socialforvaltningen og ikke foretog en selvstændig vurdering af fejl og mangler i regnskabsaflæggelsen og opgørelsen af skattemæssigt resultat af virksomheden.
Der foreligger ikke oplysninger om, hvorfor Socialforvaltningen havde udtaget sagen til kontrol, men dette beror tilsyneladende på en misforståelse af urmagervirksomhedens karakter.
Socialforvaltningen havde tilsyneladende troet, at virksomheden solgte (kostbare) ure. Der er imidlertid ikke tale om handel med ure, men om reparation og restaurering af ure.
Regnskabsgrundlaget for urmagervirksomheden er tilsidesat af 2 formelle grunde:
· Der er konstateret negativ regnskabsført kassebeholdning.
Det medgives, at kassebogføringen ikke var perfekt.
· Det er konstateret, at der er modtaget checks, der er indsat på privat konto, og der derfor ikke i virksomhedsregnskabet er medtaget den omsætning, som modtagelsen af de pågældende check repræsenterede.
Vi er enig i, at dette skal korrigeres, men det er vores indtryk, at indsætningen på privatkonto er foranlediget af banken, fordi der var overtræk på privatkonto.
Vi har som tidligere oplyst forgæves forsøgt at få dette belyst ved henvendelse til [finans1], men de har ikke kunnet oplyse nærmere om dette.
På grundlag af dette har Skattestyrelsen tilsidesat opgørelsen af skattemæssigt resultat af virksomheden. Resultatet er derefter opgjort skønsmæssigt, idet der er er beregnet differencepost, så der til privatforbrug er et betydeligt beløb.
Der er ved beregning af privatforbrug taget udgangspunkt i, at der er tale om en familie med hjemmeboende børn. Men der er ikke taget hensyn til de fremlagte oplysninger om, at familien har et betydeligt mindre faktisk privatforbrug.
Familien bor i en 72m2 ejerlejlighed, der har en offentlig ejendomsvurdering på 1.100.000 kr., og ægtefællen, der er tilflyttet efter reglerne om familiesammenføring, er hjemmegående og udfører i den anledning en række funktioner, der betyder betydelige besparelser i forhold til en statistisk gennemsnitsfamilies daglige udgifter.
Den beskedne indtægt i virksomheden har ikke muliggjort et privatforbrug som opgjort efter Danmarks Statistiks privatforbrugsopgørelser, der som anført i sagsfremstillingen overstiger 400 t.kr. årligt.
Der er desuden i sagsfremstillingen- og derved i forslag til afgørelse – brugt tallene fra Danmarks Statistiks privatforbrugsopgørelse på en forkert måde. I det gennemsnitlige privatforbrug opgjort af Danmarks Statistik indgår – som forbrug – udgifter til husleje (i boligudgifter).
Da klager bebor en ejerlejlighed, indgår der ikke i det for klager opgjorte regnskabsmæssige privatforbrug udgifter til privat beboelse. Renteudgifter på prioritetsgæld, ejendomsværdiskat og afdrag på prioritetsgæld indgår ikke i beregnet beløb til privatforbrug, idet disse poster indgår selvstændigt i årsopgørelsen/formueopgørelsen.
Skattestyrelsen har i sin afgørelse ikke taget hensyn til, at [person1] har modtaget lån fra fader, der har eftergivet opkrævning af sådanne lån og har indfriet lån hos broder.
Vi vil ikke afvise, at der derved skulle betales gaveafgift, og eventuelt ske beskatning af eftergiver lån, men dette skal medtages ved beregning af privatforbrug, og en eventuel skatte/afgiftspligt vil ikke være virksomhedsindkomst, men skal opgøres selvstændigt.
Afgørelserne er ugyldige for indkomstårene 2010 – 2012.
Vi skal – som i klagen – fastholde, at Skattestyrelsens ændringer af ansættelserne for indkomstårene 2010 - 2012 er ugyldige, da fristreglerne ikke er overholdt. De almindelige fristregler giver ikke adgang til ændring af de pågældende år. De ekstraordinære fristregler giver ikke mulighed for ændring af skatteansættelserne for de pågældende år. Der opfyldes ikke kravene i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, da der ikke foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.
Der foreligger simpel uagtsomhed i form af unøjagtigheder i kassebogføringen, men der er ikke påvist udeholdte indtægter i de pågældende år, og forhøjelserne bygger udelukkende på skønsmæssige reguleringer ud fra opgørelse af privatforbrug. Der er af Landsskatteretten for nyligt truffet afgørelse efter dette princip, og afgørelsen burde have været nævnt i sagsfremstillingen.
...”
Retsmøde
På retsmøde i Landsskatteretten gennemgik repræsentanten sine tidligere anførte anbringender.
Repræsentanten anførte, at Skattestyrelsen havde tillagt den negative kassebeholdning i virksomheden for stor betydning i sin vurdering af sagen, samt at mindre differencer ikke burde medføre forhøjelser af den størrelse, som SKAT har gjort.
Repræsentanten bemærkede desuden, at klagerens familieforhold med fire døtre gav visse stordriftsfordele og dermed et lavere privatforbrug for klagerens husstand.
Særligt understregede repræsentanten, at der ikke er påvist udeholdt omsætning i 2010-2012, og klageren derfor ikke har optrådt groft uagtsomt, og at SKATS forhøjelser i 2010-2012 derfor er ugyldige.
Skattestyrelsen indstillede, at Landsskatteretten fulgte Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, som skatteministeren har fastsat. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til højesteretsdommen offentliggjort som SKM2011.208.HR.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.
Virksomhedens regnskab:
SKAT har tilsidesat virksomhedens regnskab som følge af mangelfuld bogføring i indkomstårene 2010-2015.
Det fremgår af det fremlagte regnskab og kontospecifikationer, at kassebeholdningen var negativ i væsentlige perioder af alle de påklagede indkomstår, men særligt længerevarende perioder i 2010-2012. Virksomhedens kassebeholdning var endvidere efterposteret fra negativ beholdning til 0 kr. i 2010, og der er ikke registreret kassedifferencer i nogle af indkomstårene. Landsskatteretten er derfor enig med SKAT i, at virksomheden ikke har dokumenteret, at indtægter er optalt og afstemt dagligt.
Klageren har endvidere anerkendt, at der har været indsætninger på klagerens konto i indkomstårene 2013-2015, som retteligt vedrørte omsætning i virksomheden, men som ikke er blevet medtaget ved opgørelsen af overskudsberegningen for virksomheden.
På baggrund af dette er det ikke dokumenteret, at regnskabet kan danne et fyldestgørende grundlag for virksomhedens økonomi, da det er forbundet med væsentlige fejl og mangler. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at regnskabet på det foreliggende grundlag skal tilsidesættes.
Landsskatteretten finder, at regnskabet ikke kan danne et fyldestgørende grundlag for klagerens skatteansættelse i indkomstårene 2010-2015, og derfor kan der foretages en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst i indkomstårene 2010-2015.
Privatforbruget:
SKAT har ud fra de tilgængelige oplysninger beregnet klagerens husstands privatforbrug til henholdsvis:
102.283 kr. i indkomståret 2010
101.241 kr. i indkomståret 2011
75.929 kr. i indkomståret 2012
88.340 kr. i indkomståret 2013
45.270 kr. i indkomståret 2014
171.836 kr. i indkomståret 2015
Klageren har forklaret, at han har dækket husstandens privatforbrug med forskellige lån, som var optaget hos familie og andre nære relationer gennem årene. Klageren har endvidere forklaret, at ægtefællen var hjemmegående og sørgede for en billig husholdning.
Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at han har modtaget skattefrie lån fra familie og venner, der har kunnet dække husstandens privatforbrug.
Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at de fremlagte låneerklæringer fra klagerens familie og venner er udarbejdet efter låneoptagelsen og til brug for behandlingen af klagerens skattesag. Retten lægger desuden vægt på, at lånene i indkomstårene 2010-2013 udover de fremlagte uspecificerede låneerklæringer ikke er dokumenteret på anden vis ved fremlæggelse af kontoudtog, regnskaber eller lignende, der dokumenterer, at pengene er tilgået klageren fra de pågældende personer.
Da klagerens husstand bestod af 6 personer i de påklagede indkomstår, er retten enig med SKAT i, at der ikke ud fra det beregnede privatforbrug er plads til, at husstanden kan have haft et antageligt privatforbrug i alle indkomstårene. Som følge deraf anses det for berettiget, at SKAT har foretaget en skønsmæssig ansættelse af den yderligere indkomst, som klageren må have oppebåret, og som må anses for at udgøre ikke-selvangivet indtægt i klagerens virksomhed.
SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med henvisning til reglerne om minimumsbudget ved gældssanering. SKAT har henset til de af reglerne fastsatte rådighedsbeløb, som tillægges forbrug af el, vand og varme samt fællesudgifter til klagerens boligforening E/F [adresse2].
Retten er ikke enig med SKAT i, at husstandens privatforbrug skal opgøres efter et minimumsbudget, da retten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at husstanden har et så beskedent forbrug, at det skal fastlægges ud fra et minimumsbudget.
Der er her lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for sit faktiske privatforbrug. Dette kunne eksempelvis være ved fremlæggelse af privatforbrug opgjort i økonomiske hovedposter med underliggende bilag for afholdte udgifter. Retten bemærker, at en henvisning til, at klagerens ægtefælle var hjemmegående, ikke i sig selv sandsynliggør, at husstandens forbrug var lavere end en gennemsnitlig sammenlignelig husstand.
Derudover er der ikke fremlagt dokumentation for, at klageren allerede via udgiften til ejerforeningen har afholdt udgifter til el, vand og varme, således at disse poster ikke skal medregnes ved opgørelsen af klagerens forbrug.
Eftersom klageren ikke har dokumenteret sit faktiske forbrug, finder retten, at klagerens forbrug kan opgøres med udgangspunkt i det skønnede forbrug efter Danmarks Statistiks privatforbrugsopgøreler:
479.427 kr. i 2010
458.383 kr. i 2011
436.529 kr. i 2012
440.575 kr. i 2013
417.644 kr. i 2014
442.821 kr. i 2015
Retten finder dog, at klagerens konkrete omstændigheder sandsynliggør, at gennemsnittet opgjort af Danmarks Statistik ikke uden en regulering kan lægges til grund for skønnet, idet der er specifikke forhold for klagerens husstand, der godtgør, at det gennemsnitlige forbrug bør tilrettes og lempes.
Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifternes konkrete størrelse, men retten finder, at den fremlagte dokumentation kan underbygge et skøn over udgifterne til familiens bolig, da denne udgift skønnes lavere end gennemsnittet.
Retten lægger vægt på, at det ud fra klagerens kontoudtog ses at være en fast månedlig betaling med 3.522 kr.- 3.561 kr. til [finans2], og ud fra dette lægges det til grund, at dette udgør et fast månedligt afdrag på den realkredit gæld, der fremgår af klagerens R75 alle årene.
Retten nedsætter efter et skøn det gennemsnitlige privatforbrug med 100.000 kr. årligt i alle de påklagede indkomstår. Der er i det konkrete nedslag lagt vægt på husstandens konkrete omstændigheder, særligt at retten skønner, at familiens boligomkostninger er lavere end gennemsnittet.
Retten finder efter en konkret vurdering, at husstandens privatforbrug skal ansættes til:
379.427 kr. i indkomståret 2010
358.383 kr. i indkomståret 2011
336.529 kr. i indkomståret 2012
340.575 kr. i indkomståret 2013
317.644 kr. i indkomståret 2014
342.821 kr. i indkomståret 2015
For at forhøje det selvangivne privatforbrug til det skønnede privatforbrug finder retten, at klagerens manglende indtægt skal beregnes til følgende beløb:
277.144 kr. i indkomståret 2010
257.142 kr. i indkomståret 2011
260.600 kr. i indkomståret 2012
252.235 kr. i indkomståret 2013
272.374 kr. i indkomståret 2014
170.985 kr. i indkomståret 2015
Retten er enig med SKAT i, at de konstaterede manglende indtægter, der må være medgået til at dække husstandens privatforbrug i indkomstårene, stammer fra udeholdt momspligtig omsætning i klagerens virksomhed, hvorfor alene 80 % af forhøjelsen skal henføres til den skattepligtige indkomst, mens 20 % udgør moms.
Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at klagerens overskud af virksomhed bør udgøre følgende:
221.715 kr. i indkomståret 2010
205.713 kr. i indkomståret 2011
208.480 kr. i indkomståret 2012
201.788 kr. i indkomståret 2013
217.899 kr. i indkomståret 2014
136.788 kr. i indkomståret 2015
Formalitet:
Told- og skatteforvaltningen kan ikke varsle foretagelse eller ændringer af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter være foretaget senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal en varsling fra told- og skatteforvaltningen om foretagelse eller ændringer i skatteansættelserne for 2010-2012 være foretaget senest den 1. maj 2014, 1. maj 2015 og 1. maj 2016.
SKATs forslag til ændring af klagerens skatteansættelse er sendt den 12. oktober 2016 og ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, for indkomstårene 2010-2012.
En indkomstansættelse kan dog genoptages ekstraordinært, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Klageren har gjort gældende, at der ikke foreligger forhold omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, herunder at der kun er sket formelle fejl i bogføringen, og at skatteansættelserne herefter er forældede.
En ansættelse kan kun foretages efter § 27, stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.
Retten bemærker, at SKAT den 18. april 2016 modtog underretning fra [kommunen] omkring klagerens økonomiske forhold. Underretningen var ledsaget af regnskaber, kontospecifikationer, kontoudtog samt kopi af lånebeviser. Retten lægger til grund, at kundskabstidspunktet for SKAT om klagerens økonomi i indkomstårene 2010-2012 kan fastsættes til den 18. april 2016.
Da SKAT har fremsendt forslaget til ændring af klagerens skatteansættelse den 12. oktober 2016, anses kravet om overholdelse af reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ligeledes for opfyldt.
SKAT traf afgørelse den 10. januar 2017, hvormed 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, også er overholdt.
Retten bemærker desuden, at der både i SKATs forslag til afgørelse af 12. oktober 2016 og i afgørelse af 10. januar 2017 er redegjort for grundlaget for den ekstraordinære skatteansættelse, ligesom der er givet korrekt klagevejledning, henvisning til lovgrundlaget og begrundelse.
Et retsmedlem udtaler følgende:
Dette retsmedlem finder, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt i indkomstårene 2010-2012, da der ikke er konstateret udeholdt omsætning i form af indsætninger på klagerens private konto i disse indkomstår. Retsmedlemmet har endvidere henset til, at de almindelige opgørelser af gennemsnitsforbrug konkret ikke er et egnet grundlag. Klagerens familie på 5 personer har således boet i en to-værelses lejlighed, og klagerens hustru har været hjemmegående og derfor haft mulighed for at holde det daglige madindkøb på et minimum, hvorfor det ikke er rimeligt at antage, at de skal have haft plads til et såkaldt ”almindeligt gennemsnitsforbrug”.
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler følgende:
Retsmedlemmerne finder, at klageren har handlet groft uagtsomt ved hverken at have bogført løbende eller selvangivet korrekt, og at SKAT derfor har været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2010-2012.
Retsmedlemmerne finder herefter, at SKAT har været berettiget til at foretage en ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og forhøjer klagerens overskud af virksomhed til 221.715 kr. i indkomståret 2010, 205.713 kr. i indkomståret 2011, 208.480 kr. i indkomståret 2012, 201.788 kr. i indkomståret 2013, 217.899 kr. i indkomståret 2014 og 136.788 kr. i indkomståret 2015.